Personaleadministrativ vejledning Kap. 25 Ferie

§ 9 finder anvendelse i følgende tilfælde

- når tjenesteforholdet ophører på grund af tjenestemandens død. Feriegodtgørelsen udbetales da til den, der forestår skiftet. Det er uden betydning, om en eventuel efterladt ægtefælle oppebærer efterindtægt og derefter eventuelt ægtefællepension.

-

når tjenestemanden opnår tjenestefrihed uden løn i mere end 6 måneder (dog i mere end 1 år i forbindelse med tjenestefrihed til videreuddannelse af betydning for styrelsen).

-

ved indkaldelse til aftjening af værnepligt, når fraværet i forbindelse hermed er af mere end 1 måneds varighed.

-

ved afskedigelse med opsat pension, også selv om den opsatte pension kommer til udbetaling straks.

-

ved afskedigelse med opsat pension i de tilfælde, hvor der ved fratrædelsen er rejst spørgsmål om tillæggelse af pension efter tjenestemandspensionslovens § 7, stk. 1, eller § 8, stk. 1. Udbetaling af feriegodtgørelsen skal i så fald gøres betinget af, at tjenestemanden erklærer sig indforstået med, at der i tilfælde af tillæggelse af pension med virkning fra afskedigelsen vil ske modregning i den efterbetalte pension, således at den feriemæssige stilling efterfølgende fastsættes i overensstemmelse med ferieaftalens § 8, stk. 2-4.

34. I de fratrædelsessituationer, der er omfattet af § 9, skal der ikke - som efter § 8 - ske afvikling af tilgodehavende ferie. Tjenestemanden er derfor ikke inden fratrædelsen berettiget til at holde den ferie, der vedrører det løbende optjeningsår.

Al tilgodehavende ferie konverteres i disse fratrædelsestilfælde til et krav på feriegodtgørelse på 12 1/2 pct. Feriegodtgørelsen beregnes og udbetales efter samme principper som efter ferieloven, jf. nedenfor.

Dette medfører bl.a., at modregningen for tjenestemænds vedkommende foretages i den 1 1/2 pct. særlige feriegodtgørelse, svarende til den modregning, der inden for ferielovens område foretages i ferietillægget på 1 pct.

Løn mv. ydet under eventuelle forudgående sygefravær indgår også i beregning af feriegodtgørelsen.

Ferieloven

Afskedsårsagen uden betydning

35. De sondringer, der på tjenestemandsområdet foretages vedrørende afskedigelsesårsagen, er uden betydning for ansatte, der følger ferieloven.

Specielt skal fremhæves, at fratrædelsessituationen efter ferieloven ikke - som efter § 8 i ferieaftalen - giver arbejdsgiveren nogen udvidet adgang til at fordre ferieafholdelse. Tværtimod sker der en vis indskrænkning i arbejdsgiverens adgang til at kræve ferieafholdelse, jf. pkt. 38.

36. Når en ansat fratræder, konverteres pågældendes krav på tilgodehavende ferie til et krav på feriegodtgørelse på 12 1/2 pct. Dette gælder også for ansatte, der i øvrigt under ansættelsen er berettiget til at holde ferie med løn og ferietillæg, jf. Fel. § 14, stk. 3. Feriegodtgørelse på 12 1/2 pct. træder også i stedet for retten til ferietillæg. Der skal derfor ske modregning i ferietillægget.

Eksempel

En ansat har optjent ret til fuld ferie med løn+ferietillæg.

Den pågældende fratræder med udgangen af januar måned 1985, og har af den ferie, der var optjent i 1983, holdt 3 ugers ferie (hovedferie) med løn i ferieperioden i 1984, og 2 ugers ferie (restferie) er planlagt afholdt i marts måned 1985. Ved fratræden er der herefter krav på følgende feriegodtgørelse på 12 1/2 pct.

- Feriegodtgørelse for januar måned 1985 (det løbende optjeningsår). De 2 1/2 dages ferie, der er optjent ved beskæftigelsen i januar måned, skal afholdes i ferieåret 2. maj 1986-1. maj 1987.

-

Feriegodtgørelse for hele optjeningsåret 1984 til brug ved afholdelse af ferie i ferieåret 2. maj 1985-1. maj 1986.

-

12/30 af feriegodtgørelsen for optjeningsåret 1983 til brug ved afholdelsen af restferien i marts måned 1985.

Modregning i

ferietillæg

Hele ferietillægget til lønnen for alle 30 feriedage optjent i 1983 kan i overensstemmelse med praksis være udbetalt samlet i april måned 1984.

Da den feriegodtgørelse, der nu ydes den ansatte ved fratræden, træder i stedet for løn samt ferietillæg (1 pct.), er der altså for de 2 sidste ferieuger betalt en ydelse, som omfattes af feriegodtgørelsen ved fratræden. Den del af det udbetalte ferietillæg, der svarer til restferien (her 2 uger = 12 feriedage - altså 12/30) modregnes derfor i den feriegodtgørelse, der ved fratræden ydes for tilgodehavende ferie optjent i 1983.

Udbetaling af

feriegodtgørelse

37. Feriegodtgørelsen indbetales som hovedregel til ferie-giro-systemet. Undtagelser fremgår af ferie-giro-bekendtgørelsens kap. 2.

38. Når arbejdsgiveren har opsagt den ansatte, begrænses arbejdsgiverens adgang til at kræve ferieafholdelse inden fratrædelsestidspunktet. Begrænsningen gælder ikke, når det er den ansatte selv, der har sagt op. Begrænsningen vedrører endvidere kun hovedferie. Desuden skal de almindelige regler om feriens varsling og placering være overholdt. I øvrigt henvises til Fel. § 10, stk. 2.

Bilags- og henvisningsoversigt

Bilag til kap. 25

Bilag 25.1

Fmst. cirk. 29/10 1987 om aftale 26/10 1987 om ferieregler for statens tjenestemænd (ferieaftalen) (LP. nr. 178/87).

Bilag 25.2

Fmst. cirk. 23/10 1979: Vejledning om udbetaling af visse særlige ydelser til lønmodtagere, der oppebærer løn under ferie i henhold til ferieloven.

Bilag 25.3

Oversigt over tjenestemænds optjening af fast påregnelige særlige ydelser (natpenge, søn- og helligdagsgodtgørelse mv.) samt frihed for arbejde på ubekvemme tidspunkter under lønnet fravær fra tjenesten.

Bilag 25.4

Fmst. cirk. 1/6 1987 om beregning af deltidsansattes løn under ferie i forbindelse med den lovbestemte arbejdstidsnedsættelse pr. 1. januar 1987 og senere aftalte arbejdstidsnedsættelser (LP.nr. 036/87).

Bilag til andre kapitler

Bilag 10.4

Fmst. cirk. 15/7 1987 om aftale 7/7 1987 om løn mv. for etatselever (LP. nr. 085/87).

Bilag 27.3

Fmst. cirk. 23/4 1986 om optjening af ferie i medfør af fmst.s overenskomster med HK under tjenestefrihed uden løn ifølge lov om barselorlov mv. af 7/12 1983 (LP.nr. 75/86).

Bilag 28.8

Fmst. cirk. 24/5 1985 om lønfradrag/- beregning for tjenestemænd (lønfradragscirkulæret) (LP.nr. 029/85).

Henvisninger i øvrigt

Lbekg. 560 13/11 1984 af lov om ferie som senest ændret ved L 204 22/5 l985 (ferieloven).

Arbejdsministeriets bekg. 124 29/3 l984 om feriegodtgørelse (om ferie-giro-systemet mv.) (ferie-giro-bekendtgørelsen).

I forbindelse med aftaleforhandlingerne pr. 1.4.87 er der opnået enighed om nedenstående ændringer i aftale af 14/6 1985 om de for statens tjenestemænd gældende ferieregler (ferieaftalen)

1) Der tilvejebringes en ordning vedrørende erstatning for ferie, der falder under barsels- og adoptionsorlov, svarende til den på ferielovsområdet gældende retstilstand

2) Følgeskrivelsens 4. afsnit får følgende ordlyd

»Ansatte på tjenestemanslignende vilkår uden statsgaranteret pensionsordning, der herefter omfattes af ferieloven, har dog ret til 1 1/2 pct. særlig feriegodtgørelse, beregnet efter reglerne i ferieaftalens § 6.«

3) ad § 7 i følgeskrivelsen får følgende ordlyd

»Det bemærkes, at der ved beregningen af godtgørelse i henhold til § 7, stk. 2, vedrørende fratræden med egenpension, uden at tilgodehavende ferie har været afholdt, tages udgangspunkt i 7,8/2028 af den umiddelbart forud for afskedigelsen oppebårne årsløn for hver dag, den tilgodehavende ferie andrager. beregningen foretages i øvrigt således, at der for hver 6 fulde tilgodehavende feriedage beregnes godtgørelse for 5 arbejdsdage. For den 6. feriedag udbetales der ikke godtgørelse, jfr. § 2, stk. 5, hvorefter der indgår 1 arbejdsfri dag som afviklet ferie for hver 5 dage, den pågældende holder ferie.«

4) § 1, stk. 3, i aftalen får følgende ordlyd

»Ved opgørelse af tilgodehavende ferie sidestilles fravær på grund af sygdom, barselsorlov med løn eller ferie med tjeneste i stillingen, jfr. dog § 7, stk. 3.«

5) § 1, stk. 4, i aftalen får følgende ordlyd

»Ved opgørelsen af tilgodehavende ferie sidestilles endvidere fravær på grund af tjenestefrihed uden løn (herunder barselsorlov og adoptionsorlov uden løn i medfør af lov om barselsorlov) i perioder af højst 6 måneders varighed med tjeneste i stillingen. I de tilfælde, hvor tjenestefrihed er indrømmet med henblik på gennemgang af en videregående uddannelse, der efter styrelsens skøn er af betydning for den pågældendes beskæftigelse, medregnes dog perioder på til og med 1 år. Hvis tjenestemanden har haft lønnet beskæftigelse i fraværsperioden, fradrages feriegodtgørelse optjent herved i den løn, tjenestemanden oppebærer under ferie.«

6) § 3 i aftalen får følgende ordlyd

»Den enkelte styrelse kan bestemme, at afholdelse af optjent ferie helt eller delvis skal udskydes, når ganske særlige tjenstlige forhold gør sig gældende.

Stk. 2. Udskudt ferie, således som denne er opgjort efter § 2, stk. 3, overføres til og afvikles i det følgende ferieår.

Stk. 3. Udskydelse af ferie kan ikke finde sted i to på hinanden følgende år.«

7) § 6, stk. 1, i aftalen får følgende ordlyd

»Ud over løn under ferie oppebærer tjenestemænd en særlig feriegodtgørelse på 1 1/2 pct., som beregnes af samtlige i optjeningsåret oppebårne indkomstskattepligtige beløb for tjenstligt arbejde samt af tjenestemandens eget bidrag til AUD, ATP og en eventuel kapitalpensionsordning, men med fradrag af særlig feriegodtgørelse.«

8) § 8, stk. 4, i aftalen får følgende ordlyd

»Feriegodtgørelse i henhold til stk. 1 beregnes og udbetales efter samme regler som feriegodtgørelse i henhold til ferieloven.«

Personaleadministrativ vejledning Kap. 25 Ferie

Indledning

1. I dette kapitel er foretaget følgende hovedinddeling

Indledning (pkt. 1-3)

Feriens længde mv. (pkt. 4-12)

Afvikling af ferie (pkt. 13-18)

Ydelser under afholdelse af optjent ferie (pkt. 19-26)

Sygdom i forbindelse med ferie (pkt. 27-28)

Ferie i forbindelse med fratræden (pkt. 29-38)

Hvor reglernes indhold taler for det, er gennemgangen generel. I andre tilfælde er fremstillingen opdelt på de 2 hovedtyper af ferieregler, der gælder for ansatte i staten

a) statstjenestemændenes ferieregler, jf. især fmst. cirk. 29/10 1987 om aftale 26/10 1987 om ferieregler for statens tjenestemænd (ferieaftalen).

b)

ferieloven mv., jf. især Lbekg. 560 13/11 1984 (Fel.).

Ferieloven kan fraviges til gunst for lønmodtageren og skal derfor kombineres med feriebestemmelser indeholdt især i kollektive overenskomster.

Endvidere kan ansatte følge godkendt ferieoverenskomst eller ferieregulativ.

Personkredsen

(ferieaftalen)

2. Ferieaftalen omfatter tjenestemænd i staten, men ikke tjenestemænd i folkeskolen og folkekirken.

De særregler, der gælder for tjenestemænd i udenrigstjenesten og de særregler, der med Finansministeriets godkendelse kan være aftalt i den enkelte styrelse i henhold til ferieaftalens § 11, omtales ikke i det følgende.

Tjenestemandslignende ansatte i tilskudsområder følger tjenestemændenes ferieregler, når de er omfattet af en pensionsordning, for hvis forpligtelse staten indestår, og de pågældende har ret til ferie med løn efter tjenestemændenes regler.

Personkredsen (Fel. mv.)

3. Ferieloven omfatter lønmodtagere, uanset om de pågældende er ansat i staten, folkeskolen, folkekirken mv.

Ferieloven gælder dog ikke for tjenestemænd i staten, folkeskolen eller folkekirken eller sådanne tjenestemandslignende ansatte, der er omfattet af statsgaranterede pensionsordninger, og som følger tjenestemændenes ferieregler.

Lønmodtagere, der hører under medhjælperloven, følger de deri indeholdte ferieregler.

Endvidere kan ferieloven være fraveget ved godkendt ferieoverenskomst eller -regulativ.

Lærlinge i henhold til lærlingelovens §§ 1 og 30 og efg-elever er omfattet af ferieloven, der imidlertid indeholder nogle særregler for de pågældende, jf. pkt. 11.

Endvidere er etatselever omfattet af ferieloven, men således at der for dem er aftalt nogle særregler, jf. pkt. 12.

For søfarende har Industriministeriet i henhold til ferieloven fastsat særlige regler.

Feriens længde mv.

Generelt

Optjent/ikke-

optjent ferieret

4. Fuld normal ferie udgør 30 dage (5 kalenderuger) pr. ferieår. Ferie kan bestå af optjente feriedage, ikke-optjente feriedage eller en kombination heraf.

For tjenestemænd gælder dog yderligere nogle særregler vedrørende ferietilrettelæggelse, der kan bevirke, at ferien forlænges i forhold til det i dette afsnit anførte, jf. pkt. 16 om sammensparet ferie og forlænget ferie.

I visse tilfælde af genindtræden i tjenesten har tjenestemænd endvidere krav på ferie med løn i videre omfang, end der er optjent ret til, jf. pkt. 9.

Efter ferieloven gælder for lærlinge m.fl. som omtalt nogle særregler, der er anført under pkt. 11-12.

Optjent ferie er kendetegnet ved, at arbejdsgiveren bidrager økonomisk til en sådan ferieafholdelse. Dette kan f.eks. ske ved, at der udbetales løn under feriefraværet.

Ikke-optjent ferie afholdes derimod på den ansattes egen regning, og styrelsen skal derfor sørge for, at den pågældende trækkes i løn under afholdelse af sådanne feriedage, jf. pkt. 7.

Optjening af

ferieret

5. For hver fulde måneds beskæftigelse i optjeningsåret, der svarer til kalenderåret, optjenes ret til 2 1/2 dags ferie.

Ved beskæftigelse af kortere varighed end l måned optjenes ferieret ligeledes i forhold til beskæftigelsens længde. Da der også optjenes ferieret under afholdelse af optjent ferie, udgør den fulde optjente ferieret 30 dage.

Det er uden betydning for optjeningen, om der er tale om fuldtids- eller deltidsbeskæftigelse.

Ret til afholdelse af ikke-optjent

ferie

6. Selv om en ansat ikke har optjent fuld ferieret eller ikke har optjent ferieret overhovedet, har den ansatte i henhold til Fel. § 6a ret til at få suppleret antallet af feriedage op til 30 dage pr. ferieår. Efter ferieperiodens udløb den 30. september er der dog højst ret til 12 sådanne feriedage i det løbende ferieår. Arbejdsgiveren bidrager ikke økonomisk til denne ferieafholdelse. Der skal derfor normalt foretages et fradrag i den ansattes løn (se dog Fel. § 17b om visse tilfælde af samlet virksomhedslukning på hverdage mellem jul og nytår).

Det anbefales, at der på tjenestemandsområdet følges samme principper som i Fel. § 6a, medmindre vægtige tjenstlige hensyn taler derimod.

Under afholdelse af denne ikke-optjente ferie kan den ansatte oppebære feriedagpenge fra en arbejdsløshedskasse, hvis pågældende er berettiget til dagpenge som følge af arbejdsløshed.

Ikke-optjent ferie skal afholdes efter eventuel optjent ferie.

Lønfradrag under ikke-optjent ferie

7. Når den ansatte holder ikke-optjent ferie, eller når der afholdes ferie, som er optjent hos en anden arbejdsgiver, skal der foretages et fradrag i lønnen.

Fradraget udgør for tjenestemænd 1/2028 (fra 1. september 1988 1/1976 og fra 1. september 1990 1/1924) af årslønnen, for hver time tjenestemanden skulle have udført tjeneste den pågældende dag. Såfremt der ikke for den pågældende dag har været fastsat en bestemt arbejdstid, foretages fradrag for 7,8 timers tjeneste (fra 1. september 1988 for 7,6 timers tjeneste og fra 1. september 1990 for 7,4 timers tjeneste). Der henvises i øvrigt til Fmst.cirk. 24/5 1985 om lønfradrag/-beregning for tjenestemænd.

Eksempel

En tjenestemand med 39-timers arbejdsuge fordelt på ugens 5 første dage skal trækkes for 1 uges ferie (6 feriedage, jf. pkt. 14). Fradraget udgør 39/2028 af årslønnen. Fra 1. september 1988 ændres fradraget pr. uge til 38/1976 af årslønnen på grund af nedsættelsen af den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid til 38 timer.

Ved nedsættelsen af den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid til 37 timer fra 1. september 1990 ændres fradraget pr. uge til 37/1924 af årslønnen.

Ifølge ferielovspraksis udgør fradraget 1/25 af månedslønnen pr. feriedag. I foranstående eksempel vil fradraget udgøre 6/25 af månedslønnen.

Ifølge adskillige overenskomster - f.eks. på kontorfunktionærområdet og hovedparten af overenskomsterne på akademikerområdet - anvendes dog tjenestemændenes fradragsregler.

Tjenestemænd mv.

8. Ud over ved tjeneste i optjeningsåret optjener tjenestemænd ferieret i følgende tilfælde

a) under fravær med fuld eller delvis løn, f.eks. som følge af disciplinær suspension, sygdom, barsels- og adoptionsorlov, tjenestefrihed og ferie.

b)

under fravær som følge af aftjening af værnepligt dog kun, når fraværet er af 1 måneds varighed eller derunder.

c)

under tjenestefrihed uden løn afhængig af bl.a. hvornår tjenestefrihedsperioden er påbegyndt

Tjenestefrihed påbegyndt før 1. juli 1985

- Ferieret optjenes, såfremt tjenestefriheden er af under 1 års varighed. Har en tjenestemand således f.eks. tjenestefrihed uden løn 1. august 1984 - 31. juli 1985, optjenes der ikke ferieret i dette tidsrum.

Tjenestefrihed påbegyndt 1. juli 1985 eller senere

- Ferieret optjenes som hovedregel kun, såfremt tjenestefriheden er af højst 6 måneders varighed. Tjenestefrihed i f.eks. tiden 1. august 1985 - 31. januar 1986 vil således danne grundlag for optjening af ferieret.

- Ferieret optjenes dog i tjenestefrihedsperioder på til og med 1 år, når tjenestefriheden er givet med henblik på gennemgang af en videreuddannelse, der efter styrelsens skøn er af betydning for pågældendes beskæftigelse.

Om eventuelt lønfradrag under ferie, der efter ovennævnte regler er optjent under tjenestefrihed påbegyndt 1. juli 1985 eller senere, henvises til pkt. 19.

Særregel i visse genindtrædelsestilfælde

9. Tjenestemænd, der genindtræder i tjenesten efter afskedigelse med ventepenge eller rådighedsløn eller begrundet i helbredsbetinget utjenstdygtighed, har ret til at afholde fuld ferie med løn i det ferieår, der følger efter det ferieår, hvori genindtrædelse sker.

Ved genindtræden i perioden 2. maj - 31. december har tjenestemanden herudover ret til i det løbende ferieår at afholde ferie med løn i 2 1/2 arbejdsdag for hver fulde måned, der på genindtrædelsestidspunktet resterer i kalenderåret.

Om eventuelt lønfradrag henvises til pkt. 19.

Eksempel

En tjenestemand vil ved genindtræden 1. juni 1986 have ret til at afholde 7 gange 2 1/2 (17 1/2) dages ferie med løn i ferieåret løbende fra 2. maj 1986 til 1. maj 1987. I det efterfølgende ferieår har han ret til at afholde fuld ferie med løn.

Genindtræder en tjenestemand 1. jan. 1987 har han ret til at afholde fuld ferie med løn i ferieåret 2. maj 1987 til 1. maj 1988.

Ferieloven

10. Ud over ved beskæftigelse i optjeningsåret optjenes der ferieret i følgende tilfælde

a) under fravær, hvorunder der skal ydes fuld eller delvis løn - f.eks. for funktionærer under sygdom eller barselorlov.

b)

i tjenestefrihedsperioder med fuld eller delvis løn.

c)

under afholdelse af ferie i henhold til ferieloven, bortset fra ikke-optjent ferie.

d)

under fravær på grund af sygdom eller tilskadekomst i tjenesten, hvorunder arbejdsgiveren skal yde feriegodtgørelse, jf. Fel. § 6, stk. 2, jf. § 13.

Under fravær, hvor den ansatte alene får dagpenge, optjenes ikke ferieret, jf. for kontorfunktionærers vedkommende Fmst.cirk. 23/4 1986.

Særregler om

lærlinge og

efg-elever

11. Lærlinge og efg-elever er omfattet af ferieloven. De har dog krav på ferie med løn i videre omfang, end der måtte være optjent ret til, jf. Fel. §§ 7 og 17a.

I det omfang, de pågældende ikke har optjent ferieret, skal arbejdsgiveren yde ferie med løn i det første og andet hele ferieår, efter at uddannelsesforholdet er begyndt.

Er uddannelsesforholdet begyndt inden 1. juli i et ferieår, gælder det samme for dette ferieår.

Ferietillæg skal dog kun ydes i det omfang, beskæftigelsen i optjeningsåret berettiger hertil.

Særregler om

etatselever

12. Etatselever er ligeledes omfattet af ferieloven, dog ikke af §§ 7 og 17a.

I henhold til særlig aftale har de pågældende imidlertid krav på i et vist omfang at holde ferie med løn, selv om der ikke er optjent ret hertil.

I stedet for ferielovens ferietillæg på 1 pct. ydes særlig feriegodtgørelse på 1 1/2 pct. efter de for tjenestemænd gældende regler, og denne ydes således kun i det omfang, der er optjent ret dertil.

Afvikling af ferie

Generelt

13. Hovedreglen er, at ferie skal afholdes i det efter optjeningsåret (= kalenderåret) følgende ferieår, der går fra 2. maj til 1. maj. Mindst 18 dage (3 uger) af ferien (hovedferien) skal gives i sammenhæng i ferieperioden, der går fra 2. maj til 30. september, mens den øvrige ferie (restferien) kan placeres frit inden for ferieåret. Undtagelser er nævnt i pkt. 16-18.

14. Ved afvikling af ferie medregnes ikke søn- og helligdage, der ville være fridage for den pågældende, samt fridage, der ydes som kompensation herfor.

For ansatte med 5-dages arbejdsuge eller mindre indgår et forholdsmæssigt antal arbejdsfri dage i ferien.

Eksempel

En deltidsansat, der ud over frihed på lørdage og søndage har fri fredage, optjener ret til 30 dages ferie. Ferien består da af 20 egentlige feriedage (arbejdsdage) + 10 arbejdsfri dage (fredage og lørdage).

Holder en sådan ansat f.eks. ferie i 4 kalenderuger, udgør restferien 1 kalenderuge. Hvis restferien afvikles i form af enkeltstående dage, giver denne ret til 4 egentlige feriedage.

Tjenestemænd mv.

Tilrettelæggelse af ferie

15. Det påhviler styrelsen at drage omsorg for, at tjenestemanden kan afvikle sin optjente ferie i overensstemmelse med gældende regler. Der skal ved feriens tilrettelæggelse inden for de grænser, som tjenestens tarv kræver, tages størst muligt hensyn til den ansattes ønsker.

Meddelelse om feriens placering gives så tidligt som muligt.

Det bemærkes dog, at ferieaftalen - modsat ferieloven - ikke indeholder noget absolut krav om, at optjent ferie skal afvikles. En tjenestemand kan således vælge at give afkald på den erhvervede ferieret, hvis ikke særlige tjenstlige forhold - såsom samlet institutionslukning o.l. - er til hinder herfor.

Tidspunkt for

feriens

afholdelse

Ferien skal som omtalt normalt afholdes i det efter optjeningsåret følgende ferieår. I videst muligt omfang gives ferien samlet i ferieperioden. Ferie uden for ferieperioden bør normalt ikke deles i mindre afsnit end 6 dage i sammenhæng.

Forlænget ferie

16. Som nævnt skal mindst 18 feriedage normalt holdes i ferieperioden. Hvis dette af tjenstlige grunde ikke har kunnet lade sig gøre, har tjenestemanden krav på forlænget ferie i den øvrige del af ferieåret efter reglerne i ferieaftalens § 2, stk. 3.

Sammensparing af feriedage

Efter ansøgning kan feriedage ud over 18 pr. år - herunder forlænget ferie - sammenspares. Reglen om sammensparing af ferie, der er indeholdt i ferieaftalens § 2, stk. 2, gælder dog ikke for undervisningsområder og andre områder, hvor ferien afholdes i forbindelse med institutionslukning. Sammensparet ferie kan ikke omdannes til kontant godtgørelse og giver ikke ret til forlænget ferie.

Ved dødsfald kan sammensparet, ikke afviklet ferie dog udbetales til boet i form af en kontant godtgørelse (12 1/2 pct. feriegodtgørelse).

Suspension af

ferie

Ferie skal som omtalt normalt holdes i det efter optjeningsåret følgende ferieår. Imidlertid kan den enkelte styrelse bestemme, at afholdelse af optjent ferie helt eller delvis skal udskydes, når ganske særlige tjenstlige forhold gør sig gældende.

Udskudt ferie - incl. evt. ferieforlængelse, der er ydet som kompensation for manglende afholdelse af det tilstrækkelige antal feriedage i ferieperioden, jf. ovenfor - overføres til og afvikles i det følgende ferieår.

Udskydelse af ferie kan ikke finde sted i to på hinanden følgende ferieår.

Efter den indtil 1. april 1987 gældende ferieaftale kunne udskudt ferie i visse tilfælde konverteres til kontant godtgørelse, og denne mulighed er i henhold til den nye ferieaftale opretholdt som en overgangsordning vedrørende ferieåret 1987/88.

Ferieloven

Tilrettelæggelse af ferie mv.

17. Arbejdsgiveren fastsætter efter forhandling med den ansatte, hvornår ferien skal holdes. Under hensyntagen til tjenestens tarv skal den ansattes ønske om feriens placering så vidt muligt imødekommes.

Ferievarsler

Arbejdsgiveren skal give den ansatte meddelelse om feriens placering så tidligt som muligt.

Som hovedregel skal dog hovedferie varsles 3 måneder før ferien og restferie (også enkeltstående dage) 1 måned før ferien. Foreligger der særlige omstændigheder, kan der dog bortses fra ferievarslerne, jf. Fel. § 10, stk. 1.

Tidspunktet for feriens afholdelse

18. Hovedreglen er, at hovedferien skal gives samlet i ferieperioden.

Undtagelse herfra kan bl. a. gøres, når der er enighed herom mellem arbejdsgiveren og den ansatte, eller hvis adgangen hertil følger af kollektiv overenskomst.

Hovedreglen er, at restferien principielt skal gives i sammenhæng, men kan lægges uden for ferieperioden. Hvor hensynet til institutionens drift gør det ønskeligt, kan restferien dog gives som enkelte feriedage.

Regler om forlænget, sammensparet og udskudt ferie findes ikke på ferielovens område.

Feriegodtgørelse uden

ferieafholdelse

Det fremgår dog af ferie-giro-bekendtgørelsens kap. 2, at feriegodtgørelse i visse tilfælde kan udbetales, selv om pågældende ikke holder ferie efter forannævnte regler.

Ydelser under afholdelse af optjent ferie

Tjenestemænd mv.

Løn under ferie

19. Tjenestemænd har altid ret til løn + særlig feriegodtgørelse på 1 1/2 pct. ved afholdelse af optjent ferie. Ved fratræden se dog pkt. 29-34.

Til deltidsansatte, der i optjeningsåret har udført tjeneste ud over den faste nedsatte arbejdstid, uden at dette er blevet vederlagt som overarbejde, ydes dog ud over løn og særlig feriegodtgørelse af den normale løn en feriegodtgørelse på 12 1/2 pct. af betalingen for sådan tjeneste, jf. ferieaftalens § 1, stk. 6.

Lønnens størrelse

Lønnen, der skal ydes, svarer som udgangspunkt til den løn, tjenestemanden ville have oppebåret under tjeneste. Under visse nærmere angivne betingelser kan visse fast påregnelige ydelser oppebæres under ferie, jf. Fmst. cirk. 23/10 1979, der ifølge ferieaftalen også finder anvendelse for tjenestemænd.

Fradrag i lønnen

Når en tjenestefrihedsperiode uden løn medregnes i ferieoptjeningen, og denne periode er påbegyndt 1. juli 1985 eller senere, jf. pkt. 8.c), skal den feriegodtgørelse, der eventuelt er optjent i fraværsperioden, fradrages i den løn, som tjenestemanden skal have udbetalt under ferie. Lønfradraget foretages således, at den fulde optjente feriegodtgørelse (uden fradrag af skat) fratrækkes i den for hele ferieperioden beregnede løn før fradrag af skat.

Et tilsvarende fradrag i lønnen foretages i visse genindtrædelsestilfælde, jf. ferieaftalens § 10.

Ændret beskæf-

tigelsesgrad

Har tjenestemanden på tidspunktet for feriens afholdelse en anden beskæftigelsesgrad end i optjeningsåret, udbetales lønnen med samme brøkdel, som tjenesten i gennemsnit har andraget i optjeningsåret.

I forbindelse med de generelle arbejdstidsnedsættelser pr. 1. januar 1987, 1. september 1988 og 1. september 1990, gøres der dog en undtagelse herfra, idet deltidsansatte, der i forbindelse med arbejdstidsnedsættelsen bevarer uændret timetal, oppebærer løn under ferie med samme brøkdel, som er gældende umiddelbart før ferieafholdelsen, uanset at beskæftigelsesgraden som følge af arbejdstidsnedsættelsen er ændret i forhold til optjeningsåret.

Funktionsvederlag

En tjenestemand, der oppebærer funktionsvederlag, oppebærer kun dette under ferie, når den pågældende har fungeret uafbrudt mere end 6 måneder.

Disciplinær

suspension

En suspenderet tjenestemand, der anses at holde ferie under suspensionen, skal ud over suspensionslønnen på 2/3 af sædvanlig løn, under ferieafholdelsen have udbetalt den eventuelle yderligere løn, som tjenesten i optjeningsåret giver grundlag for.

Beregningsgrundlaget for særlig feriegodtgørelse

11/2 pct.

20. Særlig feriegodtgørelse beregnes af samtlige i optjeningsåret oppebårne indkomstskattepligtige beløb for tjenstligt arbejde.

Der beregnes også særlig feriegodtgørelse af løn under ferie og af godtgørelse for bortfaldet ferie. Egne bidrag til arbejdsmarkedsuddannelsesfonden (AUD), ATP og kapitalpensionsordninger medregnes endvidere.

Der beregnes dog ikke særlig feriegodtgørelse af særlig feriegodtgørelse, godtgørelse for tilgodehavende ferie i henhold til ferieaftalens § 8, ventepenge, rådighedsløn eller efterindtægt.

Beløb, der urigtigt er ydet for meget, indgår heller ikke i beregningsgrundlaget, hvad enten beløbet kan kræves tilbagebetalt eller ikke.

Modregning

21. Særlig feriegodtgørelse udbetales inden for statens område samlet i april måned. Hvis tjenestemanden senere fratræder med ret til feriegodtgørelse, jf. pkt. 33-34, skal der ske modregning i feriegodtgørelsen med den særlige feriegodtgørelse på 1 1/2 pct., idet der ikke for de samme dage kan ydes særlig feriegodtgørelse og feriegodtgørelse.

Ferieloven

Økonomiske

ydelser under

optjent ferie

22. I henhold til ferieloven afholdes optjent ferie i en af følgende former

- ferie med feriegodtgørelse på 12 1/2 pct.

-

ferie med løn + ferietillæg på 1 pct.

-

ferie med feriegodtgørelse på 12 pct.

Sidstnævnte feriegodtgørelse på 12 pct. anvendes alene i de tilfælde, hvor en ansat, der i øvrigt har krav på ferie med løn + ferietillæg, i stedet har fremsat krav om feriegodtgørelse. Arbejdsgiveren er forpligtet til at følge den ansattes krav herom, men først med virkning fra det ferieår, der følger efter et helt optjeningsår. Et krav, der fremsættes i 1985, får således først virkning for ferieåret 1987/88.

Ved fratræden ydes dog altid feriegodtgørelse på 12 1/2 pct.

I følge en række overenskomster - f.eks. på kontorfunktionær- og akademikerområdet - har deltidsansatte, der i øvrigt har ret til ferie med løn, krav på feriegodtgørelse på 12 1/2 pct. af betaling for merarbejde, efter samme regler som gælder for tjenestemænd, jf. pkt. 19.

Beregningsgrundlag for

feriegodtgørelse

23. Feriegodtgørelse beregnes af samtlige indkomstskattepligtige beløb i optjeningsåret. Består lønnen helt eller delvis af kost og logi, medregnes værdien heraf, jf. herved Fel. § 16, stk. 2. Egne bidrag til AUD samt pensionsordninger (herunder ATP og kapitalpensionsordninger) indgår endvidere i beregningsgrundlaget.

Løn ydet under ferie, udbetalt ferietillæg og feriegodtgørelse indgår ikke i beregningen. Der ydes heller ikke feriegodtgørelse af fratrædelsesgodtgørelse (Ful. § 2a), godtgørelse for usaglig opsigelse (Ful. § 2b) eller efterløn (Ful. § 8).

Beløb, der urigtigt er ydet for meget, indgår heller ikke i beregningen, selv om tilbagesøgning ikke finder sted.

Løn under ferie

24. En ansat, der er antaget månedsvis eller for længere tid, dvs. hvis opsigelsesvarsel er på 1 måned eller mere, og således, at der ikke sker fradrag i lønnen for sygedage, søgnehelligdage og lignende, holder ferie med løn+ferietillæg på 1 pct.

Bestemmelsen vedrører f.eks. stort set alle funktionærer samt lærlinge, der er under 18 år ved læreforholdets start (lærlingelovens § 1).

Ydes der eksempelvis ikke fuld løn under sygdom, men kun delvis løn, eller ydes der kun sygeløn i en begrænset periode, er den ansatte ikke omfattet af bestemmelsen.

Den løn, der skal ydes under ferie, er den på ferietidspunktet aktuelle løn, uanset om den ansatte har haft en anden beskæftigelsesgrad i optjeningsåret.

Såfremt der imidlertid er sket væsentlige ændringer i beskæftigelsesgraden, forudsættes det dog, at den løn, der udbetales under ferien, fastsættes under hensyntagen til beskæftigelsesgraden i optjeningsåret.

Når den ansatte holder ferie med feriegodtgørelse, trækkes den pågældende herefter på sædvanlig vis i lønnen, jf. pkt. 7.

Ferietillæg på l pct. beregnes i henhold til ferieloven af de samme løndele som feriegodtgørelsen.

Særlig feriegodtgørelse 1 1/2 pct.

I henhold til en række overenskomster mv. ydes i stedet for ferielovens ferietillæg på 1 pct. en særlig feriegodtgørelse på 1 1/2 pct. Beregningsgrundlaget varierer. Den ansattes eget bidrag til ATP og AUD indgår dog altid i beregningsgrundlaget. Særlig feriegodtgørelse på 1 1/2 pct. ydes endvidere til tjenestemandslignende ansatte i staten og statslige tilskudsområder.

Ferie-giro-systemet

25. Til ansatte, der er omfattet af ferieloven, og som under ansættelsen holder ferie med feriegodtgørelse på 12 1/2 pct., skal arbejdsgiveren som hovedregel løbende indbetale feriegodtgørelse til ferie-giro-systemet.

For nogle grupper af ansatte har Direktoratet for Arbejdstilsynet godkendt ferieoverenskomst eller ferieregulativ, der anvender et andet system.

Kontorfunktionærer

26. Kontorfunktionærer er omfattet af ferieloven med følgende afvigelser

a) Ved afholdelse af ferie, som er erhvervet ved anden beskæftigelse, fradrages 1/2028 (fra 1. september 1988 1/1976 og fra 1. september 1990 1/1924) af årslønnen for hver time.

b)

Til kontorfunktionærer, der holder ferie med løn, og som nu har en anden arbejdstid end i optjeningsåret, skal lønnen under ferie svare til tjenesten i optjeningsåret.

c)

Til kontorfunktionærer, der afholder ferie med løn, ydes særlig feriegodtgørelse med 11/2 pct. Godtgørelsen beregnes af samtlige i optjeningsåret oppebårne beløb for tjenstligt arbejde og træder i stedet for ferielovens ferietillæg på 1 pct.

d)

Til deltidsansatte kontorfunktionærer, der i optjeningsåret har udført merarbejde, uden at dette har været overarbejde, ydes for sådan tjeneste almindelig feriegodtgørelse (p.t. 121/2 pct.). Der ydes ikke derudover særlig feriegodtgørelse på 11/2 pct. af ovennævnte beløb.

Sygdom mv. i forbindelse med ferie

Tjenestemænd mv.

Sygdom før eller efter feriens

begyndelse

27. En tjenestemand, der bliver syg før feriens begyndelse og fortsat er sygemeldt, når ferien påbegyndes, er berettiget til at få ferien suspenderet, jf. ferieaftalens § 4, stk. 2.

Som udgangspunkt giver sygdom opstået under ferie ikke tjenestemanden ret til erstatningsferie (suspension af ferie).

Styrelsen kan dog tillade, at ferie suspenderes under sygdom, når særlige omstændigheder taler derfor. I ferieaftalens § 4, stk. 3, er nævnt eksempler herpå.

Forinden styrelsen tager endelig stilling til spørgsmålet om eventuel suspension af ferie, skal spørgsmålet om det lægelige grundlag herfor forelægges for Helbredsnævnet.

I styrelser med egen personalelæge eller lignende forelægges spørgmålet for denne. I særlige tvivlstilfælde forelægges sagen dog for Lønnings- og Pensionsdepartementet.

Lægeerklæringen betales af tjenestemanden.

Tilladelse til suspension af ferien giver ikke ret til forlænget ferie, selv om ferien må tildeles uden for ferieperioden.

Ferie kan ikke afvikles under barsels- og adoptionsorlov, jf. ferieaftalens § 5. Dette gælder for såvel løn- som dagpengegivende orlovsperioder.

Falder sådan orlov i forud tilrettelagte ferieperioder, tilkommer der derfor tjenestemanden erstatningsferie af tilsvarende omfang, men uden ferieforlængelse, selv om ferien må tildeles uden for ferieperioden.

For institutioner, der holder lukket i længere end de normale 5 ugers ferie, forudsættes det, at der træffes bestemmelse om, hvilken del af perioden, der betragtes som ferie.

Ferieloven

28. En ansat, der bliver syg før feriens begyndelse og fortsat er sygemeldt, når ferien påbegyndes, har krav på suspension af ferien. I denne forbindelse anses ferie for påbegyndt ved arbejdets ophør den sidste arbejdsdag.

Sygdom opstået efter feriens begyndelse giver ikke den ansatte ret til suspension af ferien.

Ferie kan ikke afvikles under barselsorlov.

Ferie i forbindelse med fratræden

Tjenestemænd mv.

Pensionsmæssig status ved

fratræden

29. For tjenestemænd har den pensionsretlige stilling afgørende betydning for den feriemæssige stilling i fratrædelsessituationen. Enten følges reglerne i ferieaftalens § 8 eller i § 9.

Ferieaftalens § 8

30. Ved fratræden med pension i henhold til TPL kap. 2, ventepenge eller rådighedsløn følges reglerne i § 8. TPL kap. 2 omhandler alle former for egenpension, bortset fra opsat pension.

Afvikling inden fratræden med egenpension

31. Hovedreglen i § 8 er, at tilgodehavende ferie skal være afviklet inden den formelle fratrædelsesdato. Det påhviler styrelsen at sørge for, at ferieafviklingen finder sted i overensstemmelse hermed.

Reglen omfatter al tilgodehavende ferie og således eksempelvis også eventuel forlænget ferie samt den ferie, der optjenes frem til ophørstidspunktet.

I forbindelse med fratrædelsen har tjenestemanden herefter normalt kun krav på særlig feriegodtgørelse for det løbende optjeningsår samt eventuelt for det forudgående optjeningsår - alt afhængig af fratrædelsestidspunktet, idet den særlige feriegodtgørelse inden for statens område udbetales samlet i april, jf. dog pkt. 32 om forudgående sygefravær.

Undtagelse fra hovedreglen

Efter forudgående forelæggelse for vedkommende minister kan der dog i undtagelsestilfælde dispenseres fra hovedreglen om, at al tilgodehavende ferie skal være afviklet på ophørstidspunktet. Dispensation forudsætter, at særlige arbejdsmæssige forhold taler derfor.

Har en tjenestemand herefter undtagelsesvis tilgodehavende ferie på ophørstidspunktet, er den pågældende berettiget til en godtgørelse, jf. dog pkt. 32 om forudgående sygefravær.

Godtgørelse for tilgodehavende

ferie

32. Beregning af godtgørelsen for tilgodehavende ferie fremgår af ferieaftalens § 8. Princippet er, at tjenestemanden i et tidsrum, der svarer til den tilgodehavende ferie, skal stilles, som om pågældende oppebar sædvanlig løn.

Godtgørelsen beregnes som forskellen mellem den senest forud for afskedigelsen oppebårne løn og tjenestemandspensionen efter eventuelt samordningsfradrag.

For tjenestemænd med 5 arbejdsdage om ugen beregnes godtgørelsen herefter som forskellen mellem 7,8/2028 af den årsløn, som ydedes tjenestemanden umiddelbart før afskedigelsen, og 7,8/2028 af tjenestemandspensionen efter eventuelt samordningsfradrag for hver arbejdsdag, den tilgodehavende ferie udgør. Beregningen foretages i øvrigt således, at der for hver fulde 6 tilgodehavende feriedage beregnes godtgørelse for 5 arbejdsdage med 5 gange 7,8/2028 af ovennævnte forskel. For den 6. feriedag udbetales der ikke godtgørelse, jf. ferieaftalens § 2, stk. 5, hvorefter der indgår 1 arbejdsfri dag som afviklet ferie for hver 5 dage, den pågældende holder ferie. Godtgørelsen for en ferieuge (6 feriedage) skal således beregnes på grundlag af 39/2028.

Fra 1. september 1988 skal beregningen som følge af arbejdstidsnedsættelsen finde sted på grundlag af 7,6/1976 pr. arbejdsdag, dvs. 38/1976 pr. ferieuge og fra 1. september 1990 sker beregningen på grundlag af 7,4/1924 pr. arbejdsdag, d.v.s. 37/1924 pr. ferieuge.

I visse tilfælde - f.eks. hvis pensionen undtagelsesvis er højere end lønnen eller ved overgang til rådighedsløn - er godtgørelsen lig med 0 kr.

Der beregnes ikke særlig feriegodtgørelse af godtgørelsen.

Umiddelbart

forudgående

sygefravær

Såfremt tjenestemanden har været fraværende på grund af sygdom umiddelbart forud for afskedigelsen (dvs. den formelle ophørsdato), gælder nogle særlige regler.

Umiddelbart forudgående sygefravær på under 6 måneder medfører, at der ikke optjenes ferieret under sygefraværet. Der beregnes ikke særlig feriegodtgørelse af den løn samt eventuelle andre ydelser, som tjenestemanden har oppebåret under dette fravær.

Har dette sygefravær været på 6 måneder eller derover, bortfalder retten til særlig feriegodtgørelse samt eventuel godtgørelse for tilgodehavende ferie, for så vidt angår ferie optjent i det pågældende samt det forudgående optjeningsår.

Har udbetaling af særlig feriegodtgørelse allerede fundet sted forud for meddelelsen om afsked, kan der dog ikke kræves tilbagebetaling heraf.

Ferieaftalens § 9

33. Når tjenestemanden fratræder uden at oppebære aktuel egenpension, følges reglerne i ferieaftalens § 9.

Situationer

omfattet af § 9

Ingen