Personaleadministrativ vejledning Kap. 23 Udgiftsdækkende ydelser

§ 3 bestemmer da også, at der ikke ydes dagpenge og timepenge i

følgende tilfælde

a. For rejser, der ikke strækker sig ud over 8 km fra tjenestestedet,

b. For rejser, der ikke har en varighed af mindst 5 timer,

c. For rejser inden for et område bestående af Københavns og

Frederiksberg kommuner,

d. Hvor tjenestemanden har mere en et fast tjenestested, og rejsen

mellem tjenestestederne ikke medfører overnatning uden for

hjemmet,

e. Hvor tjenestemanden har et nærmere afgrænset distrikt som

tjenestested, og rejsen inden for distriktet ikke medfører

overnatning uden for hjemmet.

44. I relation til § 3, litra a , er »tjenestestedet« hvor ikke

andet er fastsat, tjenestemandens arbejdssted (værksted, depot,

kontor, kaserne, station osv.), således at grænsen på 8 km

beregnes herfra.

§ 3, litra d, indebærer, at tjenestemænd, der som led i

ansættelsesvilkårene (tilkendegivet i ansættelsesskrivelse eller

på anden måde) regelmæssigt forretter tjeneste ved mere end et

arbejdssted, ikke kan få time- og dagpenge for rejser mellem

arbejdsstederne, hvis rejserne ikke medfører overnatning. Der kan

være tale om hyppige skift mellem disse arbejdssteder, men der kan

f.eks. også være tale om, at tjenestemanden i en bestemt periode

af året får forlagt sin tjeneste til et fast arbejdssted uden for

hovedarbejdsstedet.

Bestemmelsen i § 3, litra e , betegnes ofte som » distriktsreglen »

og gælder for ansatte, der som led i ansættelsesvilkårene

(tilkendegivet i ansættelsesskrivelse eller på anden måde) skal

gøre regelmæssig tjeneste inden for et bestemt geografisk

afgrænset område. I bestemmelsen er ikke fastlagt en maksimal

udstrækning for området, der imidlertid som nævnt skal være

»afgrænset«. For at distriktsreglen kan bringes i anvendelse, må

der være tale om en vis hyppighed af tjenestemandens rejser inden

for distriktet, uden at det dog er nødvendigt, at tjenestemanden

foretager daglige rejser i distriktet. Såfremt der foreligger et

distrikt i bestemmelsens forstand, skal distriktsreglen bringes

i anvendelse. For ansatte, der er omfattet af § 3, litra e, gælder

i øvrigt, at når de pågældende er på tjenesterejser uden for

distriktet , skal betingelserne i § 3, litra a og b, regnes fra

det sted/tidspunkt, hvor de pågældende overskrider grænsen for

distriktet.

45. Bestemmelserne om lokale aftaler om godtgørelse af merudgifter

under tjenesterejser er pr. 1. april 1987 ændret, jfr. time- og

dagpengeaftalens § 21. § 6 om godtgørelser på indtil 12,50 kr. pr.

dag i tilfælde, hvor der i medfør af § 3 ikke kan ydes time- og

dagpenge, er som følge heraf ophævet. Aftaler om »§ 6-godtgørelse«

indgået i henhold til time- og dagpengeaftalen af 27/4 1983 og

tidligere time- og dagpengeaftaler er fortsat gældende, men vil

dog kunne ændres/ophæves ved lokal aftale i henhold til den ny §

21. Denne bestemmelse omtales i pkt. 68.

46. Godtgørelse af udgifter til overnatning i forbindelse med

tjenesterejser er omhandlet i time- og dagpengeaftalens §§ 7-10.

Til dækning af udgifter til overnatning uden for hjemmet kan ydes

et nattillæg enten efter dokumentation for afholdte udgifter

inden for et maksimumsbeløb (hoteldispositionsbeløb) eller med et

fast beløb (»udokumenteret nattillæg«). Dog kan tjenestemænd i

lønrammerne 37-40 vælge af få dækket overnatningsudgifter efter

regning, jfr. nedenfor pkt. 67.

47. Generelt gælder, at nattillæg kun kan ydes, såfremt

tjenestemanden har tilbragt mindst 4 timer af tidsrummet mellem

kl. 22 og kl. 08 uden for tjenestestedet .

Nattillæg kan ikke ydes , når der af styrelsen stilles soverum til

rådighed for tjenestemanden. Ved soverum forstås værelse med seng

(sovesofa eller lign. og sengeklæder samt adgang til bad og

toilet). Der kan være tale om styrelsens egne lokaliteter eller

private lokaliteter, som styrelsen lejer (hotel, motel, kro,

pensionat mv.). Når soverum stilles til rådighed, kan

tjenestemanden ikke få udbetalt nattillæg, hvis han vælger et

andet logi.

Nattillæg kan heller ikke ydes , når der under rejse med offentligt

befordringsmiddel er mulighed for at få dækket udgiften til

soveplads i sovevogn eller skibskahyt .

Endvidere kan nattillæg ikke ydes , når tjenestemanden er

tjenstgørende under hele fraværet fra tjenestestedet bortset fra

en kortere passagerrejse ud og hjem.

Nattillæg kan heller ikke ydes , når der har været tjenestefri

ophold under fraværet, og hvert af disse ophold har været af en

varighed af under 2 1/2 time .

48. Det er styrelsen , der - under hensyntagen til tjenestemandens

ønsker - afgør, hvorvidt tjenesten på det fremmede sted skal

bestrides ved daglige hen- og tilbagerejser eller ved overnatning

på det fremmede sted. Afgørelsen heraf bør i hvert enkelt tilfælde

tilkendegives den pågældende. Som retningslinie gælder, at

overnatning på det fremmede sted normalt ikke bør finde sted,

såfremt rejsetiden mellem tjenestestedet og det fremmede sted er

under 1 time hver vej. Såfremt tjenesten på det fremmede sted

bestrides ved daglige hen- og tilbagerejser, medregnes rejsetiden

som tjeneste i overensstemmelse med reglerne herom i

tjenestemændenes arbejdstidsregler. Der kan ikke ydes nattillæg,

og der kan alene ydes time- og dagpenge for den faktiske daglige

fraværsperiode.

49. Som udgangspunkt kan tjenestemanden selv vælge , om han vil

fremlægge dokumentation for udgifter til hotelværelse og derved

få godtgjort udgifterne til overnatning inden for

hoteldispostitionsbeløbet, eller om han vil undlade at fremlægge

en sådan dokumentation og herefter få udbetalt det faste

nattillæg (»udokumenteret nattillæg«). Dog gælder, at

tjenestemænd, der på tjenesterejse disponerer over de benyttede

befordringsmidler (tjenestebil eller eget befordringsmiddel), og

som påbegynder eller afslutter rejsen inden for tidsrummet mellem

kl. 22 og kl. 08, kun kan få nattillæg i forbindelse med

henholdsvis udrejse og hjemrejse efter dokumentation af udgifter

til hotelværelse. Denne regel omfatter også sådanne tjenestemænds

eventuelle ledsagere.

50. Hoteldispositionsbeløbene er fastsat som maksimumsbeløb pr.

overnatning , inden for hvilke der ydes dækning for

tjenestemandens dokumenterede udgifter til hotelværelse ,

herunder betjeningsafgift vedrørende værelset og eventuelle

sædvanemæssige drikkepenge til hotelpersonale.

Hoteldispositionsbeløbene er fastsat under hensyn til, at der af

Direktoratet for Statens Indkøb er truffet en særordning for en

række hoteller . Hoteldispositionsbeløbene reguleres årligt pr. 1.

april på baggrund af de hotelaftaler, som Direktoratet for Statens

Indkøb indgår. De indgåede aftaler er baseret på kontant betaling

eller - for en række hotellers vedkommende - benyttelse af

kreditkort.

51. Vedrørende benyttelse af statens hotelaftaler kan henvises til »

Hotelaftaler for statslige tjenesterejser - Danmark og

Færøerne », udsendt af Direktoratet for Statens Indkøb , hvoraf

bl.a. fremgår, at reservation af værelser bør ske direkte til

hotellet pr. brev, telex eller telefon - ikke gennem rejsebureau.

Det er hensigtsmæssigt, at tjenestemanden medbringer kopi af

reservationen. Tjenestemanden skal endvidere kunne legitimere sit

tilhørsforhold til den danske stat.

52. Finansministeriet har nu tiltrådt, at statsinstitutioner kan

tillade, at ansatte med stor rejseaktivitet benytter kreditkort

ved afholdelse af udgifter til hotelophold, transport og andre

refusionsberettigede udgifter. Det er herved forudsat, at

anvendelse af kreditkort vil kunne medføre en begrænsning i

institutionernes udbetaling af rejseforskud til medarbejderne.

53. Oplysning om anvendelsen af statens hotelaftaler og regler for

statslig anvendelse af kreditkort som betalingsmiddel kan fås ved

henvendelse til Direktoratet for Statens Indkøb.

54. Såfremt det ikke er muligt at leje værelse på et af

aftalehotellerne, eller såfremt tjenestestedet har en sådan

beliggenhed, at benyttelse af et aftalehotel vil medføre en ikke

uvæsentlig forøgelse af transporttiden, kan andet hotel benyttes

inden for hoteldispositionsbeløbet. Tjenestemanden er således ikke

forpligtet til at benytte aftalehotellerne, der snarere skal

betragtes som et hjælpemiddel for såvel styrelsen som den rejsende

til at kunne overholde de i aftalen fastsatte maksimumsbeløb

(hoteldispositionsbeløb).

Godtgørelse af udgifter inden for maksimumsbeløbene kan derfor også

finde sted ved benyttelse af anden registreret erhvervsvirksomhed

såsom motel eller kro . Udgifter til alle andre former for

overnatning må afholdes af det »udokumenterede nattillæg«, jfr.

nedenfor pkt. 58.

55. I særlige tilfælde kan hoteludgifter, der

overstiger maksimumsbeløbene i time- og dagpengeaftalen,

godtgøres med godkendelse af den pågældende styrelse . Særlige

tilfælde foreligger f.eks., hvor aftalehotellet ikke ligger i

passende nærhed, eller hvor der ikke er plads på aftalehotellet,

og hvor det ikke er muligt af skaffe et hotel inden for aftalens

maksimumsbeløb.

56. Ved fastsættelsen af hoteldispositionsbeløbet sondres der for det

første mellem tjenestemænd i lønrammerne 23-40 ( sats A ) og

tjenestemænd i lønrammerne 1-22 ( sats B ). For så vel sats A

som sats B sondres der endvidere mellem

hovedstadsområdet (stedtillægsområde VI) og den øvrige del af

landet . Hoteldispositionsbeløbet for hovedstadsområdet anvendes

tillige på Færøerne.

Ved fastsættelsen af hoteldispositionsbeløbene er der taget

udgangspunkt i enkeltværelser med eget bad og toilet . Ved

refusion af hoteludgift til dobbeltværelse, hvor værelset samtidig

benyttes af en person, som ikke er berettiget til at rejse for

statens regning, er der mellem time- og dagpengeaftalens parter

enighed om, at der højst kan ydes godtgørelse for 2/3 af prisen

for dobbeltværelse og ikke ud over hoteldispositionsbeløbet .

57. Hoteldispositionsbeløbene skal alene dække prisen for et værelse

uden morgenmåltid. Dette gælder, hvad enten morgenmåltid er

obligatorisk eller ej. Såfremt værelsesprisen omfatter morgenmad,

skal regningsbeløbet derfor reduceres med et beløb, som svarer til

prisen for morgenmåltidet. Det beløb, der herefter resterer, er

det beløb, som tjenestemanden kan overnatte for, dvs. få

godtgjort, såfremt beløbet ikke overstiger hotelmaksimumsbeløbet.

Det skal fremgå af regningsbeløbet, hvorvidt morgenmåltid er

inkluderet i den betalte værelsespris og i bekræftende fald med

hvilket beløb. Kan dette undtagelsesvis ikke oplyses, ansættes

prisen for morgenmåltidet til 15 pct. af dagpengebeløbet

(inklusive eventuelt 1.-4. dags tillæg). Hvis morgenmåltidet er

obligatorisk på aftalehotellet, ansættes prisen for

morgenmåltidet ved afregning af tjenesterejsen til maksimalt 15

pct. af dagpengebeløbet (inklusive eventuelt 1.-4. dags tillæg).

De ovenfor nævnte regler om reduktion i relation til

hoteldispositionsbeløbet for morgenmåltidet hænger sammen med, at

tjenestemanden skal afholde udgifterne til morgenmåltid af time-

og dagpengebeløbene. Af samme grund har man fastsat den ovenfor

omtalte maksimering af udgiften til morgenmåltidet i de

situationer, hvor morgenmåltidet er obligatorisk, således at

tjenestemanden er tvunget til at afholde udgiften. Se tillige

under daggodtgørelse.

58. Såfremt en tjenestemand, der har krav på nattillæg, vælger ikke

at forelægge dokumentation for udgifter til hotelværelse, ydes et

fast nattillæg (»udokumenteret nattillæg«), jfr. time- og

dagpengeaftalens § 10. Det udokumenterede nattillæg er således

ikke opdelt i en A-sats og en B-sats. Tillægget reguleres på

tilsvarende måde som time- og dagpenge. Tillægget kan dække

forskellige former for overnatning, herunder f.eks. privat

indkvartering, leje af lejlighed, værelser eller sommerhuse . Ud

over de generelle begrænsninger i at opnå nattillæg kan det

udokumenterede nattillæg ikke ydes i visse situationer, hvor

tjenestemanden disponerer over det benyttede befordringsmiddel,

jfr. nærmere ovenfor pkt. 49.

59. Under visse betingelser kan en tjenestemand i satsgruppe B

oppebære nattillæg efter sats A, jfr. bestemmelserne i time- og

dagpengeaftalens § 19 (ledsagereglen). Såfremt tjenestemanden i

satsgruppe B på en tjenesterejse i samme tjenstlige

anledning ledsager en tjenestemand i satsgruppe A, og det som

følge af personlig tjenstlig samvirken findes påkrævet , at de

bor på samme hotel, kan der ydes tjenestemanden i den lavere

satsgruppe nattillæg efter reglerne for gruppe A. Indtager de

pågældende tjenestemænd måltider sammen, kan der tillige ydes

tjenestemanden i satsgruppe B dagpenge og timepenge efter den høje

sats. Ledsagereglen kan imidlertid ikke bevirke, at en

tjenestemand bliver berettiget til rejsegodtgørelse efter regning.

»Samme tjenstlige anledning« og »personlig tjenstlig samvirken

findes påkrævet« skal forstås bogstaveligt. Hvis f.eks. en

tjenestemand i gruppe B kun på en del af en rejse ledsager en

tjenestemand i gruppe A og opfylder betingelsen for at rejse efter

sats A, mens de to tjenestemænd rejser sammen, er han således for

den resterende del af rejsen alene berettiget til sats B. Om

befordringsklasse henvises til pkt. 13.

60. Begrebet »udstationering« er defineret i time- og

dagpengeaftalens § 11 ved følgende

a. at en tjenestemand beordres til at gøre midlertidig tjeneste et

andet sted end tjenestestedet,

b. at det ved den midlertidige tjenestes påbegyndelse eller senere er

tilkendegivet tjenestemanden, at den midlertidige tjeneste vil

vare mindst 28 dage samme sted regnet fra den midlertidige

tjenestes påbegyndelse eller fra tidspunktet for en senere

tilkendegivelse,

c. at den midlertidige tjeneste medfører overnatning uden for

hjemmet.

For så vidt angår »midlertidig tjeneste« er det den enkelte

styrelse , der afgør, om en tjenestemand skal udstationeres eller

forflyttes, idet der ikke er fastsat en bestemt grænse for den

maksimale varighed af en udstationering. Finansministeriet har dog

udtalt, at en udstationering normalt ikke bør overstige 2 år. I

vurderingen af, om en tjenestemand skal udstationeres eller

forflyttes, bør det indgå, hvorledes udgiften til

udstationeringsgodtgørelse vil være i forhold til udgiften til

flyttegodtgørelse ved en ud- og hjemflytning. Der kan ikke ydes

flyttegodtgørelse samtidig med, at der ydes

udstationeringsgodtgørelse.

Som det fremgår af ordet »beordres«, ligger det i

udstationeringsbegrebet, at den midlertidige tjeneste principielt

er uansøgt .

Der foreligger kun udstationering, såfremt det tilkendegives

tjenestemanden , at den midlertidige tjeneste vil vare mindst 28

dage samme sted. De særlige beregningsregler for

udstationeringsgodtgørelse træder først i kraft 28 dage efter det

tidspunkt, hvor det er tilkendegivet tjenestemanden, at der er

tale om udstationering.

Den midlertidige tjeneste skal medføre overnatning uden for hjemmet.

Det er styrelsen, der afgør, om den midlertidige tjeneste skal

udføres ved daglige hen- og tilbagerejser eller ved overnatning på

det fremmede sted. Såfremt tjenesten udføres med sådanne hen- og

tilbagerejser, foreligger der begrebsmæssigt ikke udstationering.

Ovennævnte indebærer, at såfremt tjenestemanden forretter midlertidig

tjeneste på det sted, hvor han har bopæl, og han derfor overnatter

i hjemmet, foreligger der ikke udstationering. Tjenestemanden kan

derfor alene få timepenge for den effektive tjeneste med daglige

hen- og tilbagerejser. Til gengæld kan timepengene ikke nedsættes

efter 28 dage, da der ikke foreligger udstationering. Der kan ikke

ydes nattillæg eller time- og dagpenge beregnet efter en fiktiv

rejsetid fra det faste tjenestested til det midlertidige

tjenestested.

61. Under udstationering ydes godtgørelse efter reglerne om time- og

dagpenge og nattillæg. Dog nedsættes ydelserne med 1/3 fra og med

den 29. dag efter den midlertidige tjenestes påbegyndelse eller

fra det senere tidspunkt, hvor udstationering måtte være

konstateret. Nedsættelsen omfatter både dagpenge, timepenge,

udokumenteret nattillæg og hoteldispositionsbeløb, jfr. time- og

dagpengeaftalens § 12, stk. 1. Dette gælder dog ikke for

udstationering på Færøerne, hvorom bestemmelsen indeholder en

særlig regel. Baggrunden for nedsættelsen af satserne er, at

tjenestemanden under længerevarende fravær gennemsnitlig set vil

have mulighed for at tilrettelægge opholdet på en mere økonomisk

måde. Udstationeringens længde beregnes i øvrigt på samme måde som

anført i time- og dagpengeaftalens § 2, stk. 4, om beregningen af

fraværet under tjenesterejser.

62. I time- og dagpengeaftalens §§ 13-17 er omhandlet en række

situationer, hvor tjenestemanden er fraværende fra det

midlertidige opholdssted/udstationeringsstedet. I § 14 er således

omhandlet tjenesterejser fra udstationeringsstedet, § 15 opremser

en række fraværssituationer, der bevirker bortfald af

godtgørelsen, og § 17 omhandler de såkaldte 14- dages hjemrejser.

63. Tjenesterejser fra udstationeringsstedet bevirker ikke, at

udstationeringen ophører. Dette indebærer, at såfremt der inden

fraværet er ydet tjenestemanden nedsatte time- og dagpenge og

nattillæg, kan tjenestemanden ved tilbagevenden til

udstationeringsstedet efter fraværet ikke kræve fulde time- og

dagpenge mv. Såfremt fraværet har fundet sted inden nedsættelsen

af time- og dagpengene mv., udskydes tidspunktet for nedsættelsen

af godtgørelserne med et døgn for hvert fulde døgn, fraværet har

varet. Ved tilbagevenden til det midlertidige opholdssted efter

fraværet ydes ikke tillæg for 1.-4. dag samme sted.

Under en tjenesterejse fra udstationeringsstedet, der medfører

overnatning uden for udstationeringsstedet, ydes der

tjenestemanden nattillæg efter de almindelige regler. Dette

betyder, at tjenestemanden ikke kan få »dobbelt« nattillæg under

tjenesterejsen. Under tjenesterejser fra udstationeringsstedet,

der ofte kan have en vis varighed, har det nemlig formodningen for

sig, at tjenestemanden sparer natudgiften på

udstationeringsstedet. Såfremt tjenestemanden imidlertid har

løbende udgifter til logi mv. på udstationeringsstedet, dækkes

disse efter regning , såfremt styrelsen vurderer, at det er en

rimelig økonomisk disposition at afholde sådanne udgifter.

Hvis tjenestemanden under udstationeringen oppebærer dagpenge samt

tillæg for 1.-4. dag samme sted, kan der ikke ydes ham time- og

dagpenge for tjenesterejsen. I andre tilfælde ydes der

tjenestemanden et supplerende beløb til dagpengene, herunder

nedsatte dagpenge, i form af timepenge . Det supplerende beløb må

dog ikke være større end, at der i alt for hvert påbegyndt døgn

regnet fra tidspunktet for udstationeringens påbegyndelse højst

ydes tjenestemanden dagpenge uden reduktion og med tillæg for

1.-4. dag samme sted. For så vidt angår time- og dagpenge opnår

tjenestemanden således de samme ydelser, som han ville have opnået

ved en tjenesterejse fra det faste tjenestested.

64. Ifølge time- og dagpengeaftalens § 15 ydes der under

tjenesterejser, der medfører overnatning uden for hjemmet, samt

under udstationering ingen godtgørelse i følgende tilfælde

a. Under midlertidig tjeneste på tjenestestedet,

b. Under ferie samt på sådanne fridage, arbejdsfri dage og sådan

anden tjenestefrihed, som gives i direkte tilslutning til ferie,

c. Under ophold på hospital, rekreationshjem eller lignende og

sygeophold i hjemmet.

De nævnte fraværssituationer bevirker ikke, at udstationeringen

ophører. Der gælder i den forbindelse tilsvarende regler som for

tjenesterejser fra udstationeringsstedet, jfr. pkt. 63, 1. afsnit.

Opremsningen i § 15 skal anses for udtømmende , således at

udstationeringsgodtgørelsen bevares i andre fraværssituationer.

Hensigten med bestemmelsen er at ramme en række tilfælde, hvor der

er sikker viden om eller en overvejende sandsynlighed for, at

tjenestemanden forlader udstationeringsstedet for at rejse hjem

eller tage ophold andet sted og derfor ikke har tjenstligt påførte

merudgifter under fraværet. Der vil typisk være tale om perioder

af en vis varighed, og det har derfor ligesom i de i § 14 nævnte

tilfælde formodningen for sig, at tjenestemanden sparer

natudgiften på det midlertidige opholdssted. Der kan dog ligesom

ved tjenesterejser fra udstationeringsstedet ydes tjenestemanden

godtgørelse for løbende udgifter til logi mv. efter regning, hvis

styrelsen finder, at det er en rimelig økonomisk disposition.

For så vidt angår det i § 15, litra b, nævnte må »ferie« for at

medføre bortfald af udstationeringsgodtgørelse omfatte en vis

periode, dvs. mere end enkelte feriedage. Endvidere kan

fridage (weekends, søgnehelligdage, tjenestefri dage,

afspadseringsdage mv.), som ikke gives i tilslutning til ferie,

ikke bevirke bortfald af godtgørelsen. En kombination af sådanne

fridage (f.eks. afspadseringsdage med søgnehelligdage) vil ej

heller bevirke bortfald af godtgørelsen.

Af § 15, litra c, følger modsætningsvis, at såfremt tjenestemanden

under sygefravær opholder sig på det midlertidige opholdssted

(logi), bortfalder udstationeringsgodtgørelsen ikke.

I forbindelse med ferie under udstationeringen samt på sådanne

fridage, arbejdsfri dage og under sådan anden tjenestefrihed, som

gives i direkte tilslutning til ferie, jfr. § 15, litra b,

udbetales efter praksis time- og dagpenge mv. indtil

tjenestemandens ankomst til det faste tjenestested, jfr.

princippet i time- og dagpengeaftalens § 2, stk. 4. På samme måde

ydes godtgørelsen efter afslutningen af sådanne ferieperioder mv.

fra tjenestemandens afrejse på ny fra det faste tjenestested.

Befordringsudgifter ved hjem- og udrejse i forbindelse med

påbegyndelse og afslutning af ferie under udstationering kan kun

dækkes ved, at tjenestemanden anvender en »14-dages hjemrejse«,

jfr. time- og dagpengeaftalens § 17 og nedenfor.

65. Tjenestemænd, der opretholder husførelse på eller ved

tjenestestedet, kan for hver fulde 2 ugers fravær , dvs. mindst

14 dage, få godtgjort dokumenterede udgifter til offentlige

befordringsmidler til hen- og tilbagerejser til hjemmet under

forudsætning af, at rejsen ikke medfører gener for tjenestens

tilrettelæggelse og udførelse.

Bestemmelsen omfatter ikke enlige tjenestemænd. For at » opretholde

husførelse » skal tjenestemanden have familie, dvs. ægtefælle

og/eller barn/børn. Med »ægtefælle« sidestilles en papirløs

samlever.

Hjemrejsen behøver ikke nødvendigvis at ske hver 14. dag eller i en

weekend. Der er principielt intet til hinder for, at en

tjenestemand »sparer rejser sammen«, sålænge det kan forenes med

tjenestens tarv. Dog skal rejserne, for at der kan ydes

godtgørelse, være afviklet inden udstationeringens ophør.

For så vidt angår befordring under 14-dages hjemrejser henvises til

ovenfor punkt 19.

66. Ligesom man i øvrigt under tjenesterejser, der medfører

overnatning uden for hjemmet, samt under udstationering oppebærer

time- og dagpenge og nattillæg på syge- og fridage, der ikke

omfattes af § 15, ydes der efter hidtidig praksis såvel time- og

dagpenge som nattillæg under 14-dages hjemrejserne. For så vidt

angår ydelsen af nattillægget har det i modsætning til

situationerne i § 14 og § 15 formodningen for sig, at den

udstationerede tjenestemand i hjemrejseperioderne, hvor fraværet

fra udstationeringsstedet højst strækker sig over et par dage,

bevarer sit logi (eventuelt et lejet værelse). Det ville derfor

vanskeliggøre administrationen af reglen, såfremt der blev stillet

krav om dokumentation for afholdte udgifter til logi på

udstationeringsstedet under sådanne hyppige hjemrejser. Der kan

dog ikke ydes udokumenteret nattillæg for hjemrejseperioder,

hvis tjenestemanden i øvrigt vælger godtgørelse af dokumenterede

udgifter til hotelværelse de andre udstationeringsdage.

Reglen om 14-dages hjemrejser gælder både for tjenesterejser, der

medfører overnatning uden for hjemmet, og under udstationering.

Hjemrejserne bevirker ikke, at en udstationering ophører, og

rejserne kan ikke bevirke en udskydelse af tidspunktet for

nedsættelse af udstationeringsgodtgørelsen. Ved tilbagevenden til

det midlertidige opholdssted efter en hjemrejse ydes ikke tillæg

for 1.-4. dag samme sted.

67. Som en undtagelse fra de almindelige regler om time- og dagpenge

mv. og nattillæg fastsætter time- og dagpengeaftalens § 18, at

tjenestemænd i lønrammerne 37-40 kan vælge at få godtgjort

rimelige merudgifter under tjenesterejser og ved udstationering

efter regning i stedet for godtgørelse efter de almindelige

regler. Et sådant valg er bindende i 5 år. Har tjenestemanden ikke

inden udløbet af 5 års-perioden fremsat ønske om en ændring, er

valget bindende for en ny 5 års-periode. Bestemmelsen omfatter

tillige konstituerede og fungerende i lønrammerne 37-40, idet

valget er bindende for hele konstitutions-/funktionsperioden.

Såfremt en tjenestemand har valgt at rejse efter regning i stedet for

at oppebære time- og dagpenge mv. under tjenesterejser og

udstationering, kan han kun beregne sig godtgørelse for faktisk

afholdte udgifter, uanset at eventuelle ledsagere får udbetalt

højere beløb i dagpenge og timepenge efter de herom gældende

regler. Den godtgørelse, der kan udbetales en tjenestemand, der

rejser efter regning, kan endvidere ikke overstige det rimelige og

bør hovedsagelig dække udgifter til hotelværelse og fortæring.

68. Bestemmelserne i time- og dagpengeaftalen er af generel karakter

og baseret på gennemsnitsbetragtninger. Hvor særlige hensyn gør

sig gældende, er der efter aftalens § 21 mulighed for at etablere

særordninger. § 21 er således en rammebestemmelse, hvorefter time-

og dagpengeaftalens almindelige regler kan fraviges. Bestemmelsen

sigter på ordninger, der omfatter grupper af tjenestemænd inden

for afgrænsede områder.

Særordninger i medfør af § 21 kan etableres ved lokal aftale med

vedkommende centralorganisation eller en organisation, som

centralorganisationen måtte bemyndige hertil. Hvor en forudgående

bemyndigelse fra finansministeren tidligere har skullet indhentes

i alle tilfælde, kan vedkommende minister med virkning fra 1.

april 1987 på visse områder indgå lokale aftaler uden forelæggelse

for finansministeren. I forbindelse hermed er der gennemført

ændringer i § 21, og § 6 er ophævet, jfr. ovenfor pkt. 45. I § 21

sondres herefter mellem nedennævnte tilfælde.

I medfør af § 21, stk. 1, kan vedkommende minister nu uden

forelæggelse for finansministeren indgå aftaler om fravigelse af

de generelle regler i ganske særlige tilfælde, hvor det er

åbenbart, at anvendelsen af de generelle regler medfører ydelse af

time- og dagpenge mv., uden at der er påført tjenestemanden

merudgifter, der står i rimeligt forhold hertil.

Der er ikke begrænsninger med hensyn til bestemmelser, der kan

fraviges. Det afgørende er, om der ved den lokale aftale kan opnås

bedre overensstemmelse mellem godtgørelser og påførte merudgifter,

end de generelle bestemmelser giver mulighed for.

Ved indgåelse af sådanne aftaler fremsendes 10 eksemplarer af

aftalen efterfølgende til Finansministeriet.

For rejser, der ikke medfører overnatning uden for hjemmet, er der i

§ 21, stk. 2, nu hjemmel til, at vedkommende minister kan aftale

ændringer til bestemmelserne i § 2, stk. 2 og § 3 uden

forelæggelse for finansministeren.

Sådanne aftaler kan indgås, når forholdene taler derfor, dvs. i

tilfælde, hvor der kan opnås en bedre overensstemmelse mellem

godtgørelser og påførte merudgifter, end de generelle bestemmelser

giver mulighed for. Det er således en nødvendig forudsætning for

at aftale fravigelser fra de almindelige regler, at der kan

påvises et misforhold mellem tjenstligt påførte rejseudgifter og

den godtgørelse, der kan udbetales efter de almindelige regler.

Eventuelle godtgørelsesbeløb fastsættes af hensyn til fremtidig

regulering enten i timepenge (sats A/sats B efter reglerne i § 5,

jfr. § 20) eller som faste godtgørelsesbeløb i form af multipla af

timepenge (sats A/sats B efter reglerne i § 5, jfr. § 20).

I alle tilfælde kan godtgørelsesbeløb pr. dag højst udgøre 2/3 af

dagpenge for satsgruppe A.

Ved indgåelse af lokale aftaler for rejser, der ikke medfører

overnatning uden for hjemmet fremsendes 10 eksemplarer af aftalen

efterfølgende til Finansministeriet.

Indgåelse af aftaler om fravigelse af de generelle regler i andre

tilfælde end nævnt i § 21, stk. 1 og 2, kan fortsat alene finde

sted efter bemyndigelse fra finansministeren og kun for grupper

af tjenestemænd, for hvem ganske særlige forhold gør sig

gældende, jfr. § 21, stk. 3.

69. Medlemmer af administrative udvalg og lign., der som led i deres

tjenstlige arbejde foretager rejser, oppebærer time- og dagpenge

mv. efter de almindelige regler herom.

Udvalgsmedlemmer, som enten deltager i udvalgsarbejde mv., uden at

dette sker som led i deres tjenstlige arbejde eller som led i

deres ansættelsesforhold, eller for hvem det omtalte regelsæt ikke

har gyldighed, oppebærer time- og dagpenge mv. efter reglerne for

tjenestemænd i satsgruppe A.

Udenlandske tjenesterejser

70. Bestemmelser om udenlandske tjenesterejser findes i Fmst.cirk.

7/3 1984 om aftale 6/3 1984 mellem finansministeren og

tjenestemændenes centralorganisationer om godtgørelse af udgifter

ved tjenesterejser i udlandet. Satserne for de enkelte lande

reguleres hvert år pr. 1. januar.

For så vidt angår bestemmelser om befordring på tjenesterejser til

udlandet og dertil knyttede aftaler og cirkulærer henvises til

reglerne for indenlandske tjenesterejser, jfr. foran.

Ovennævnte aftaler omfatter alene tjenestemænd. I vidt omfang er der

dog i de enkelte overenskomster en henvisning til de for

tjenestemænd gældende regler, hvorefter nedenfor nævnte

bestemmelser tillige gælder for disse overenskomstansatte.

Bestemmelserne kan endvidere finde anvendelse på andre statsligt

ansatte ifølge praksis, i det omfang der ikke er fastsat særlige

bestemmelser i overenskomst, aftale mv.

71. Til dækning af udgifter ved tjenesterejser i udlandet ydes ud

over befordringsgodtgørelse dels en fast godtgørelse , dels

godtgørelse af dokumenterede udgifter til hotelværelse inden for

et maksimumsbeløb (hoteldispositionsbeløb). Endvidere ydes

godtgørelse for diverse tjenstligt foranledigede udgifter mv.,

jfr. i øvrigt skematisk oversigt vedrørende

udgiftsfaktorer/godtgørelsesgrundlag i punkt 107.

Det kan bemærkes, at der for så vidt angår den faste godtgørelse og

hoteldispositionsbeløbet til forskel fra den del af den samlede

udlandsrejse, der beregnes efter de for tjenesterejser i indlandet

gældende regler - ikke er tale om en opdeling i forskellige

rejseklasser efter lønrammemæssig placering.

Derimod finder der en opdeling i rejseklasser sted i forbindelse med

befordringsklassereglerne .

Befordring

72. Bestemmelser om benyttelse af offentligt befordringsmiddel

(befordringsklasse) , henholdsvis jernbanebefordring,

skibsbefordring og befordring med fly er på europæiske ruter de

samme, som er gældende for indenlandske tjenesterejser. Ved

jernbane-, skibs- og flyrejser på oversøiske ruter er der tale om

en befordringsklasseinddeling efter lønrammemæssig placering.

Ledsagereglen, jfr. pkt. 13, finder tilsvarende anvendelse ved

udenlandske tjenesterejser.

Det kan bemærkes, at der ved oversøiske flyruter eller oversøiske

destinationer (intercontinentale ruter) både forstås rejse fra

f.eks. Danmark og til første oversøiske destination samt videre

rejse herfra.

73. Ved jernbanebefordring godtgøres billetudgiften til 1.

klasse for tjenestemænd i lønramme 23-40 og til 2. klasse for

tjenestemænd i lønramme 1-22 .

Benyttes sovevogn , kan udgiften til enekupe (single eller special)

godtgøres for tjenestemænd i lønramme 23-40 og til

tresengskupe (tourist) for tjenestemænd i lønramme 1-22 .

74. Ved skibsbefordring godtgøres billetudgiften og eventuelt tillæg

for køje .

Benyttes kammer (kahyt) , kan udgiften til almindeligt enekammer

godtgøres for tjenestemænd i lønramme 23-40 , og til fælleskammer

for tjenestemænd i lønramme 1-22 .

75. Ved flyrejser på europæiske ruter (inkl. Færøerne og Grønland)

godtgøres billetudgiften til business class eller

økonomiklasse (normalpris eller rabatpris - alt efter rejsens

karakter, herunder bestillingstidspunkt og rejsens varighed).

76. Ved flyrejser på oversøiske ruter godtgøres

- for tjenestemænd i lønramme 38-40 billetudgiften til 1. klasse ,

- for tjenestemænd i lønramme 23-37 billetudgiften til business

class eller tilsvarende befordringsklasse .

- for tjenestemænd i lønramme 1-22 billetudgiften til business

class (eller tilsvarende befordringsklasse) eller

økonomiklasse (normalpris eller rabatpris alt efter rejsens

karakter, herunder bestillingstidspunkt og rejsens varighed).

Ved flyrejser på oversøiske ruter er der således tale om en

rejseklasseopdeling i henholdsvis lønramme 1-22, 23-37 og 38-40.

Ved » tilsvarende befordringsklasse » forstås ikke l. klasse , hvor

f.eks. business class ikke forefindes, men derimod næstbedste

klasse .

77. Ved befordring med bus, sporvogn og lign. godtgøres

billetudgiften mod dokumentation, bortset fra lokaltransport på

bestemmelsesstedet, jfr. skema i punkt 107.

78. Ved befordring med taxi, godtgøres udgiften mod fornøden

dokumentation, når udgiften af tjenstlige grunde har været

nødvendig, bortset fra lokaltransport, jfr. skema i punkt 107.

79. Ved vurdering af, om kørsel i egen bil kan finde sted, gælder som

udgangspunkt, at statslige eller andre offentlige

befordringsmidler fortrinsvis skal benyttes på tjenesterejser.

Benyttelse af eget befordringsmiddel kan dog tillades, når

særlige forhold taler derfor, specielt når det i det givne

tilfælde, alle forhold taget i betragtning, er mest økonomisk for

staten, jfr. tillige under pkt. 21.

80. Anvendes egen bil på tjenesterejse til udlandet, beregnes

km-godtgørelsen i henhold til km-afstandstabel efter sats B ,

uanset om der er udfærdiget skriftlig bemyndigelse til tjenstlig

kørsel i indlandet (kørsel til høj takst, sats A). Korteste

rute forudsættes benyttet. Ud over km-godtgørelsen kan der

godtgøres eventuel udgift til færge. Der kan ikke ydes

godtgørelse for flere km , end der ville være kørt på

tjenesterejsen, såfremt denne var påbegyndt og/eller afsluttet på

tjenestestedet .

81. Tjenestemænd med fast tjenestested i udlandet kan, når det af

hensyn til tjenestens tarv eller særlige karakter skønnes

formålstjenstligt, og når tjenestebil ikke er til rådighed,

benytte egen bil mod km-godtgørelse.

For sådan tjenstlig brug af eget befordringsmiddel ydes der en

km-godtgørelse i vedkommende lands valuta efter samme takst ,

som fastsat for udenrigsministeriets udsendte tjenestemænd i det

pågældende land.

Opmærksomheden henledes på, at der kun kan ydes km-godtgørelse for

kørsel uden for byområdet i den by, hvori man er stationeret (fast

tjenestested), idet der i udetillægget er indregnet

transportudgifter til lokal kørsel inden for byområdet.

82. Såfremt der gives en tjenestemand tilladelse til at leje bil uden

fører til benyttelse på tjenesterejse, godtgøres udgifterne i

forbindelse med lejemålet, idet tilladelse til at leje bil uden

fører dog kun undtagelsesvis kan ske, når særlige forhold taler

derfor.

83. For så vidt angår benyttelse af tjenestebil ved tjenesterejser i

udlandet kan henvises til Fmst. cirk. 2/9 1987 om benyttelse mv.

af statens tjenestemotorkøretøjer samt - for så vidt angår

forsikring - til Fmst. cirk. 21/1 1985 om anskaffelse mv. af

tjenestebiler til personbefordring (Budgetdep.). Af sidstnævnte

cirkulære fremgår bl.a., at der ved kørsel i udlandet tegnes den

af det pågældende land krævede ansvarsforsikring ligesom der i

øvrigt for bilen kan tegnes de forsikringer, som de stedlige

forhold betinger.

Merudgifter til kost og overnatning mv.

84. Den faste godtgørelse for udgifter til forplejning mv. ydes for

den samlede varighed af opholdet i udlandet , regnet fra

ankomsten til bestemmelseslandet til afrejsen fra sidste

tjenstlige opholdsland .

Godtgørelsen beregnes for hvert påbegyndt halve døgn af opholdstiden

i udlandet og udgør halvdelen af den for opholdslandet anførte

sats. Hvor det tjenstlige ophold i et land fortsættes med et

tjenstligt ophold i et andet land, beregnes det i det første land

påbegyndte halve døgn, der fortsætter i det andet land, med satsen

for det land, hvor størstedelen af det halve døgn er tilbragt.

85. For udrejsetiden , beregnet fra afrejsen fra tjenestestedet i

Danmark til ankomsten til bestemmelseslandet, ydes time- og

dagpenge efter de for tjenesterejser i indlandet gældende regler.

For hjemrejsetiden ydes ligeledes time- og dagpenge efter de for

tjenesterejser i indlandet gældende regler, idet timepenge først

beregnes fra det tidspunkt, hvor et under udlandsopholdet

påbegyndt halvt døgn, for hvilket der ydes fast godtgørelse, er

udløbet.

Indenlandske time- og dagpenge beregnes særskilt for henholdsvis ud-

og hjemrejse , dvs. at der for ud- og hjemrejsen ikke kan beregnes

indenlandske dagpenge, medmindre den del af tjenesterejsen - jf.

foranstående - har en varighed af mindst 5 timer (ved hjemrejse 5

timer efter udløbet af det påbegyndte halve beregningsdøgn), jf.

nedenfor.

Under rejser med tog beregnes danske time- og dagpenge indtil

grænsepassage til bestemmelseslandet. Under hjemrejse beregnes

ligeledes danske time- og dagpenge, dog først fra udløbet af det

halve beregningsdøgn, der påbegyndes inden grænsepassage af det

udenlandske opholdsland.

Under rejser med skib/færge beregnes danske time- og dagpenge indtil

ankomst til den udenlandske havn i bestem-

melseslandet. Under hjemrejse beregnes danske time- og dagpenge, dog

først fra udløbet af det halve beregningsdøgn, der påbegyndes

inden afsejling fra den udenlandske havn i opholdslandet. Ved

afsejling forstås det faktiske afrejsetidspunkt .

Under rejser med fly beregnes danske time- og dagpenge fra

afgang fra tjenestested og indtil ankomst til lufthavnen i

bestemmelseslandet . Under hjemrejse beregnes danske time- og

dagpenge , dog først fra udløbet af det halve beregningsdøgn, der

påbegyndes inden afrejsen fra lufthavnen i opholdslandet. Ved

afrejse forstås det faktiske afrejsetidspunkt .

Ved rejser med transportmidler, hvor der i billetprisen er inkluderet

udgift til fortæring, typisk fly, beregnes danske time- og

dagpenge fra afgang fra tjenestested til transportmidlets

afgang fra Danmark, og ydelse af udenlandske dagpenge påbegyndes

ved ankomst til bestemmelseslandet . Under hjemrejse beregnes

danske time- og dagpenge fra ankomst til Danmark, dog først fra

udløbet af det halve beregningsdøgn, der påbegyndes inden afrejsen

fra opholdslandet.

86. For den tid, der medgår til gennemrejse af fremmed land , kan

der i stedet for indenlandske time- og dagpenge stilles et af

styrelsen fastsat beløb til rådighed. Dette kan f.eks. være

godtgørelse for hotelophold og for faktisk afholdte udgifter (mod

dokumentation) til bespisning, dog højst med de i §§ 5 og 8

fastsatte beløb.

Under upåregnelige, ikke-kortvarige ophold i gennemrejselandet kan

dækkes de herved forvoldte, dokumenterede merudgifter.

87. Tjenesterejser, der medfører kortvarige grænseoverskridelser til

nabolande, uden at det nødvendiggør overnatning, afregnes efter

reglerne for indenlandske tjenesterejser.

Ved kortvarige grænseoverskridelser forstås ophold i udlandet

(nabolande) af få timers varighed. F.eks. kan nævnes sejlende

personel, der lægger til i svensk havn i kort tid.

Ved » få timers varighed » kan vejledende angives » indtil 6 timer »,

idet afgørelsen i det enkelte tilfælde dog må bero på en af

styrelsen foretagen vurdering af de konkrete omstændigheder mv. ,

herunder om opholdet har krævet et eller flere måltider.

88. Under selve opholdet i bestemmelseslandet ydes som angivet i pkt.

84 en fast godtgørelse for den samlede varighed af opholdet i

udlandet, fra ankomsten til bestemmelseslandet til afrejsen fra

sidste tjenstlige opholdsland.

Godtgørelsen beregnes som ovenfor angivet for hvert påbegyndt halve

døgn af opholdstiden i udlandet og udgør halvdelen af den for

opholdslandet anførte sats, jfr. nærmere oversigter over satser

for daggodtgørelse mv. i henhold til §§ 5 (»§ 5-lande«) og 8

(sjældnere besøgte lande »§ 8-lande«) i cirkulæret om godtgørelse

af udgifter ved tjenesterejser i udlandet.

89. Såfremt udgifterne til måltider på forhånd er dækket eller

ikke skal afholdes af tjenestemanden, reduceres den faste

godtgørelse til 1/4 , hvoraf afholdes de øvrige med opholdet

forbundne udgifter, herunder lokaltransport mv. Ydes kun enkelte

måltider, skal den faste godtgørelse reduceres tilsvarende,

hvorved morgenmåltidet beregnes til 15 pct. , frokost til 30

pct. og middag til 30 pct. af den faste godtgørelse.

Der skal finde en reduktion sted, såfremt der i prisen for værelset

er inkluderet betaling for morgenmåltidet, idet dette skal betales

af den faste godtgørelse . Hvis prisen for morgenmåltidet ikke

kan fås oplyst af hotellet, ansættes det til 15 pct. af den faste

godtgørelse, jfr. tillige nedenfor.

Hvis morgenmåltidet er obligatorisk på aftalehotellet, ansættes

prisen for morgenmåltidet ved afregning af tjenesterejsen til

maksimalt 15 pct. af daggodtgørelsen i lighed med gældende

bestemmelser om tjenesterejser i Danmark.

Der skal ikke finde reduktion sted, når tjenestemanden modtager en

invitation af privat eller tilfældig karakter , mens det på den

anden side er uden betydning, hvilken institution mv. der står en

bag en invitation i tilknytning til tjenesterejsen.

90. Såfremt tjenstligt ophold på samme sted varer ud over 28 døgn,

nedsættes såvel den faste godtgørelse som hoteldispositionsbeløb

med 25 pct. fra og med det 29. døgn.

91. Tjenestemænd, der i henhold til bestemmelserne for indenlandske

tjenesterejser har valgt at rejse efter regning , vil kunne

benytte denne ret under den del af den udenlandske tjenesterejse,

hvor afregning, jfr. foranstående, skal ske med danske time- og

dagpenge mv., idet der ikke i øvrigt foreligger mulighed for at

rejse efter regning ved tjenesterejser i udlandet .

92. Inden for de fastsatte maksimumsbeløb pr. overnatning dækkes

dokumenterede udgifter til hotelværelse, herunder

betjeningsafgift vedrørende værelset og eventuelle

sædvanemæssige drikkepenge til hotelpersonalet.

Det skal fremgå af hotelregningen , hvorvidt morgenmåltid er

inkluderet i den betalte værelsespris og i bekræftende fald med

hvilket beløb. Kan dette undtagelsesvis ikke oplyses, ansættes

prisen for morgenmåltidet som nævnt til 15 pct. af den fastsatte

daggodtgørelse.

Det beløb, der herefter resterer, er det beløb, som tjenestemanden i

henhold til § 4, jfr. § 5, kan overnatte for, dvs. få godtgjort,

såfremt beløbet ikke overstiger hotelmaksimumsbeløbet.

93. Ved tjenesterejser til sjældnere besøgte lande dækkes

rimelige udgifter til et hotelværelse med bad ( ikke

luksushotel ) efter regning.

94. Deles hotelværelset eller lign. med en person, som ikke er

berettiget til rejsegodtgørelse, godtgøres højst 2/3 af værelsets

pris og højst det fastsatte hoteldispositionsbeløb.

Det kan dog efter en af styrelsen foretaget konkret vurdering

tiltrædes, at 2/3-reglen kun bringes i anvendelse, såfremt der er

tale om lejemål, hvor prisfastsættelsen er afhængig af

personantallet , eksempelvis hotelværelse, VIP-departments, motel

eller lign.

95. Vedrørende reservation af hotelværelser i udlandet, herunder

eventuelt benyttelse af statens hotelaftaler, kan henvises til

» Hotelaftaler for statslige tjenesterejser i udlandet«, udsendt

af Direktoratet for Statens Indkøb. Opmærksomheden henledes på

den vejledning , der er givet vedrørende hotelaftalerne, som

findes i hotellisten .

Reservation kan foretages enten direkte fra institutionen eller

gennem DSB-rejsebureauer samt hos andre rejsebureauer, som

direktoratet måtte indgå aftale med. Eventuelt

reservationsbevis fra rejsebureauet bør forevises ved ankomst til

hotellet, ligesom tjenestemanden skal kunne legitimere sit

tilhørsforhold til den danske stat.

Tegning af sædvanlige forsikringer kan ligeledes ske gennem

ovennævnte rejsebureauer, jfr. tillige nedenfor under pkt. 106.

96. Det er nu endvidere tiltrådt, at statsinstitutioner kan tillade,

at medarbejdere med stor rejseaktivitet benytter kreditkort ved

afholdelse af udgifter til hotelophold, transport og andre

refusionsberettigede udgifter. Det er herved forudsat, at

anvendelse af kreditkort vil kunne medføre en begrænsning i

institutionernes udbetaling af rejseforskud til medarbejderne.

Der kan henvises til nærmere information herom, udsendt af

Direktoratet for Statens Indkøb.

97. Ved eventuelle personlige rabatter i forbindelse med medlemskab

af diverse bilorganisationer og lign. kan ved afregning kun tages

hensyn til den dokumenterede betalte pris.

98. De i §§ 5 og 8 anførte satser er maksimumsbeløb , således at der

skal ydes lavere beløb, når særlige arrangementer for

indkvartering mv. træffes, f.eks. under internationale

konferencer, under fællesrejser eller under rejse i det pågældende

udlands provins, samt i øvrigt når det må skønnes passende, f.eks.

under hensyn til at tjenestemanden modtager delvis forplejning

uden betaling eller lign.

Ydelsesspørgsmål beror her på en vurdering i hver enkelt situation.

Under individuelle tjenesterejser, herunder udstationeringer i

udlandet, hvor der ikke er truffet særlige bestemmelser om

indkvartering og forplejning, vil fuld fast godtgørelse kunne

oppebæres, uanset havor den pågældende vælger at indlogere sig.

99. Større udgifter til hotelværelser end de i § 5 anførte

maksimumsbeløb kan kun godtgøres med godkendelse af den

pågældende styrelses chef og kun under ganske

ekstraordinære omstændigheder

- idet det ikke er tilstrækkeligt at henvise til, at man ikke selv

har haft indflydelse på hotelbestillingen,

-

idet det må godtgøres, at udgiften til leje af hotelværelse mv. ikke

har kunnet holdes inden for dispositionsbeløbet.

Pågældende styrelses chef kan ligeledes dispensere fra reglen i § 5,

stk. 3, om nedsættelse af satserne efter 28 døgn, når der

foreligger særlige forhold, således at en nedsættelse ville

forekomme urimelig.

Denne undtagelsesbestemmelse kan f.eks. tænkes anvendt i tilfælde,

hvor opholdet strækker sig få dage ud over 28 døgn, således at

ændringen af opholdssted forekommer urimelig. Bestemmelsen hjemler

ikke mulighed for at afhjælpe virkninger af en eventuel

stedfunden inflationsbestemt forringelse af de meddelte

godtgørelsessatser.

100. Opmærksomheden kan henledes på følgeskrivelsen til aftale om

tjenesterejser i udlandet, samt bilag 2 til aftalen, hvori er

anført de af finansministeriet fastsatte satser for fast

godtgørelse for sjældnere besøgte lande , jfr. aftalens § 8.

Antallet af lande, der hidtil har været optaget i § 8, er bl.a. på

grund af væsentlige omlægninger af den danske

udenrigsrepræsentation samt visse steder valutariske problemer

reduceret i et større omfang, således at den faste døgngodtgørelse

andrager et for de ikke særligt nævnte lande gældende beløb

fastsat i dkr. (fællessats). Skulle det fælles beløb for ikke

særligt nævnte lande være utilstrækkeligt til dækning af normale

omkostninger, kan den enkelte styrelse godtgøre større udgifter

efter principperne i denne aftale. I sådanne tilfælde skal

styrelsen underrette lønnings- og pensionsdepartementet

efterfølgende.

101. Sker der afgørende ændringer i prisudviklingen for enkelte

lande, før det findes hensigtsmæssigt at indgå ny aftale,

fastsætter lønnings- og pensionsdepartementet nye

midlertidige satser.

102. Øvrige af tjenesten i udlandet foranledigede udgifter kan

godtgøres mod dokumentation i overensstemmelse med nedenfor

angivne forhold, idet der i øvrigt henvises til tidligere omtalte

skematiske oversigt over udgiftsfaktorer/godtgørelsesgrundlag i

pkt. 107.

Følgende udgifter godtgøres mod dokumentation

a) Udgifter til tjenstlige breve, telegrammer og telefonsamtaler

b) Udgifter til indskrivning af tjenstlig bagage

c) Udgifter til lokal befordring ved ankomsten til og afrejsen fra

bestemmelseslandet mod dokumentation, f.eks. lufthavnsbus mv., om

fornødent taxi, når udgiften af tjenstlige grunde har været

nødvendig

d) Andre udgifter forudsat særlig tjenstlig begrundelse og

fornøden dokumentation .

103. Charterrejse kan kun benyttes, hvor det alle forhold taget i

betragtning skønnes mest økonomisk for staten , og alene efter

forud indhentet godkendelse fra den pågældende styrelse . Kun

den i tjenstligt øjemed faktisk afholdte udgift kan fås godtgjort.

Omfatter rejsens pris tillige måltider, som kan benyttes af

tjenestemanden, skal den faste godtgørelse nedsættes

forholdsmæssigt, jfr. § 5, stk. 2.

Benyttes en charterrejse af længere varighed, end det

tjenstlige ophold nødvendiggør, således at overskydende tid

anvendes som feriedage, skal rejsens pris reduceres med

opholdsudgifterne for feriedagene . Medmindre andet er oplyst,

ansættes opholdsudgifterne pr. feriedag til den faste

godtgørelse for det pågældende land, altså uden medregning af

hoteldispositionsbeløbet eller lign., jfr. nedenfor.

Såfremt der i charterrejsens pris er inkluderet fuld pension ,

reduceres med hele den faste godtgørelse (100 pct.). Såfremt der

kun er inkluderet 1 eller 2 måltider , foretages en

forholdsmæssig reduktion efter de i § 5, stk. 2, nævnte

principper, i denne situation 20 pct . for morgenmåltid og 40

pct . for henholdsvis frokost og middag.

Udsendte tjenestemænd

104. For tjenestemænd udsendt til vedvarende tjeneste i udlandet

(udetillægsberettiget personel) ydes time- og dagpenge efter de

for indlandet gældende satser, såvel under rejse fra

udstationeringslandet til Danmark som fra Danmark til

udstationeringslandet.

Under selve opholdes ydes et særligt udetillæg .

I øvrigt kan det oplyses, at visse af spørgsmålene om udetillæg

henhører under Udetillægsnævnet, jfr. § 9, stk. 1 og 2, i NKL af

1958, hvorefter ydelse af udetillæg skal forelægges

Udetillægsnævnet.

Der kan endvidere henvises til tekstanmærkninger til finansloven,

hvorefter tjenestemænd m.fl. i bl.a. DSB og Forsvarsministeriet

ved udsendelse til særlig tjeneste i udlandet er berettigede til

udetillæg.

Tjenesterejser i forbindelse med møder i

EF-organer

105. Udgifter vedrørende tjenesterejser i forbindelse med møder i

EF's organer afholdes over

Udenrigsministeriets finanslovsbevilling.

Rejse- og opholdsudgifter i denne forbindelse vil normalt kun kunne

afholdes af Udenrigsministeriet, når tjenesterejsen er anmeldt til

og arrangeret af Udenrigsministeriet. Dette gælder også for så

vidt angår privatpersoner eller repræsentanter for organisationer

mv., som på en styrelses foranledning deltager i sådanne møder.

Anmeldelse af tjenesterejser sker således til Udenrigsministeriet.

Der henvises i øvrigt til herom fastsatte bestemmelser, senest

Udenrigsministeriets cirk. 266 20/12 1974 om tjenesterejser i

forbindelse med møder i EF's organer.

Forsikring

106. Den offentlige sygesikring dækker kun under ferie eller

studieophold for egen regning, jfr. nærmere bekg. 37 25/1 1980 om

rejsesygesikring. Der er derfor behov for særlige regler om

forsikring i forbindelse med tjenesterejser i udlandet.

Ved Fmst. cirk. 23/3 1987 om etablering af kollektiv statslig

forsikringsordning for tjenesterejser i udlandet er der med

virkning fra den 1. maj 1987 og for en periode af 2 år til

udgangen af april 1989 gennemført en prøveordning vedrørende

forsikring på grundlag af aftale mellem Direktoratet for statens

indkøb og forsikringsselskabet »Kompas«. Reglerne i ovennævnte

cirkulære træder i stedet for §§ 9 og 10 samt bilag 3 i Fmst.

cirk. 7/3 1984 om godtgørelse af udgifter ved tjenesterejser i

udlandet, så længe prøveordningen er gældende.

Forsikringsordningen omfatter ulykkesforsikring, rejsegodsforsikring

og syge- og hjemtransportforsikring. De enkelte forsikringer

tegnes af styrelserne gennem de normalt anvendte rejsebureauer,

f.eks. i forbindelse med bestilling af billetter.

Forsikringspræmien beregnes for det antal dage, som rejsen varer,

og betaling sker til rejsebureauerne, som afregner med

forsikringsselskabet. Om forsikringssummer og præmier henvises til

cirkulæret.

Ordningen er i øvrigt baseret på, at styrelsen hos

forsikringsselskabet har rekvireret et antal

»forsikringsgarantikort« med henblik på, at den ansatte ved

udlandsrejser er i besiddelse af garantikortet. Kortet, der er

personligt, underskrives af den pågældende og medbringes på

tjenesterejser i udlandet som dokumentation for

forsikringsdækningen ved sygdoms-/skadestilfælde. Kortet skal

tilbageleveres til styrelsen ved ordningens udløb, dog senest i

forbindelse med fratræden. Sammen med kortet modtager den ansatte

et ligeledes hos forsikringsselskabet rekvireret sæt

forsikringsbetingelser og vejledning i forbindelse med

skadestilfælde. Om ordningens nærmere administration henvises i

øvrigt til cirkulæret.

Rejser, der foretages for Udenrigsministeriets regning, bestilles som

hidtil gennem Udenrigsministeriet, som varetager

forsikringstegningen (men ikke kortudstedelsen).

Forsikringsordningen gælder for ansatte i statsinstitutioner.

Ordningen anvendes tillige for personale i institutioner med

statsligt driftstilskud, hvis personalets løn- og

ansættelsesvilkår aftales, fastsættes eller godkendes af

Finansministeriet.

107. Mulighederne for godtgørelse af udgifter ved tjenesterejser i

udlandet er illustreret i tabel 1.

Udgifter ved forflyttelse mv.

108. Til tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken ydes

godtgørelse for udgifter i forbindelse med forflyttelse mv. i

henhold til aftale indgået mellem finansministeren og

tjenestemændenes centralorganisationer

(flyttegodtgørelsesaftalen).

For øvrige personalegrupper kan der i overenskomst eller lign. være

optaget bestemmelser om flyttegodtgørelse, der helt eller delvis

svarer til de for tjenestemænd gældende. Der henvises i den

forbindelse til de enkelte overenskomster mv. Reglerne kan ikke

anvendes, medmindre der er udtrykkelig hjemmel hertil i aftale

eller overenskomst.

Såfremt forflyttelsen indebærer overgang mellem forskellige

ansættelsesformer eller overenskomstområder, ydes

flyttegodtgørelse på grundlag af de regler, som gælder for den

fraflyttede stilling.

Der redegøres i det følgende alene for de for tjenestemænd gældende

regler.

109. Flyttegodtgørelsesaftalen omfatter ikke ansatte i

udenrigstjenesten eller ansatte i andre styrelser som - i

forbindelse med flytninger til eller fra udlandet - følger de for

udenrigstjenesten fastsatte regler. Endvidere er flytninger til,

i, eller fra Grønland ikke omfattet af aftalen.

110. Ved begrebet forflyttelse forstås i

flyttegodtgørelsesaftalen , at en tjenestemand skifter

tjenestested, og dette medfører flytning af familie og/eller

bohave (om anvendelse af aftalen ved visse flytninger, hvor der

ikke foreligger forflyttelse, henvises til pkt. 130).

Tabel 1: Godtgørelse af udgifter ved tjenesterejser i udlandet

Udgiftsfaktorer Godtgørelsesgrundlag Bemærkninger Efter- Godt- Anden reg- gørelse fast- ning (fast sat godt- godt- gørelse gørelse 1. Rejse til terminal o.lign. a) bus o.lign. gange b) taxi gange c) egen bil gange Hvis tjenstligt nød- vendigt (sats B) 2. Overnatningsudgif- ter i hjemlandet gange gange 3. Rejse til lufthavn o.lign. (terminal- lufthavn) a) bus o.lign. gange b) taxi gange c) egen bil Hvis tjenstligt nød- vendigt (sats B) 4. Parkering i luft- havn o.lign. Dækket af time- og dagpenge/daggodtg. 5. Rejse fra et land til et andet a) fly gange b) skib gange c) tog gange d) egen bil gange Sats B 6. Rejse i bestemmel- seslandet a) bus gange gange Afholdes af den b) taxi gange gange godtg., hvis der er c) egen bil gange tale om lokal d) øvrige gange gange transport 7. Lufthavnsskat gange 8. Telefon- og tele- gramudgifter i for- bindelse med rejsen a) officielle gange b) private gange 9. Tjenestepas, pas, visum o.lign. gange Ikke udgifter til almindeligt pas 10. Vaccinationer gange 11. Vekselgebyr ved køb/ salg af valuta gange 12. Rejsegods- forsikring gange 13. Transport af rejsegods gange 14. Udgifter til vask og rens gange 15. Måltidsudgifter gange 16. Overnatningsudgifter a) med dokumen- tation gange Inden for maksimum b) uden dokumen- tation Dækkes ikke 17. Øvrige med pkt. 7, 8a, 9 og 10 lige- stillede udgifter gange 18. Øvrige udgifter - indskrivning af ikke-tjenstlig bagage gange - tjenstlig bagage gange - udgift til drager gange - kreditkort gange - forsikring gange

Skift af tjenestested behøver ikke nødvendigvis at forekomme inden

for samme ansættelsesområde endsige samme styrelse.

Det er dog en forudsætning for, at der foreligger en forflyttelse, at

der ikke er tale om et midlertidigt skift af tjenestested i

forbindelse med udstationering, funktion eller konstitution i

anden stilling, udlån eller tjenestefrihed bortset fra de

situationer, hvor forflyttelse sker i tilknytning til en

tjenestemands tilbagekomst fra militærtjeneste eller

tjenestefrihed uden løn.

Såfremt tjenestemanden ved begyndelsen af en tjenestefrihedsperiode

har foretaget flytning af familie og/eller bohave, og i

tilknytning til genindtræden i tjenesten forflyttes til

nyt tjenestested, er grundlaget for eventuel ydelse af

flyttegodtgørelse altid den faktisk foretagne flytning fra

tjenestemandens seneste bopæl til den nye bopæl.

Som tjenestested betragtes i almindelighed det tjenestemanden ved

ansættelsen eller senere tilkendegivne faste arbejdssted ,

eventuelt distrikt .

111. Grundlaget for ydelse af flyttegodtgørelse mv. er de på

forflyttelses tidspunktet gældende regler, uanset om selve

flytningen foretages senere. For fastsættelsen af den supplerende

godtgørelse gælder dog særlige regler, jfr. pkt. 124.

112. Flyttegodtgørelsesaftalen indeholder herudover følgende

generelle betingelser for ydelse af flyttegodtgørelse, jfr. § 2.

For det første er ydelse af flyttegodtgørelse betinget af, at der

ikke er tale om første ansættelse i statens, folkeskolens eller

folkekirkens tjeneste.

Som førstegangsansættelse betragtes endvidere overgang fra en

stilling ved en selvejende institution og lign. uanset, at

institutionen helt eller delvis finansieres ved tilskud fra staten

samt genansættelse i statens, folkeskolens eller folkekirkens

tjeneste, når ansættelsesforholdet tidligere har været bragt til

ophør.

Undtaget fra førstegangsreglen er dog følgende

forflyttelsessituationer

- Ved indbyrdes forflyttelse mellem staten, folkeskolen og

folkekirken.

- Ved første ansættelse i folkeskolen , hvis ansættelsen sker i

kontinuation af tidligere ansættelse ved Københavns kommunes

skolevæsen eller ved en anerkendt privat skole.

- Ved første ansættelse i stilling, når tjenestebolig er tilknyttet,

jfr. pkt. 130.

- For lærere, der overgår til en stilling ved Sorø Akademis Skole fra

en stilling ved en privat tilskudsberettiget skole eller ved

Københavns kommunale skolevæsen.

For det andet skal flytningen være forårsaget af forflyttelsen,

hvorved forstås, at der skal foreligge en direkte årsagssammenhæng

mellem forflyttelsen og den foretagne flytning.

Kravet om årsagssammenhæng medfører ikke , at der nødvendigvis skal

foreligge et tids mæssigt sammenfald mellem

forflyttelsestidspunktet og flyttetidspunktet, eller at flytning

skal foretages umiddelbart efter forflyttelsen.

Det forløbne tidsrum mellem forflyttelse og flytning må dog indgå i

en samlet vurdering af, hvorvidt der i det konkrete tilfælde

foreligger en rimelig årsagssammenhæng.

Det er endvidere normalt en betingelse for tilstedeværelsen af en

rimelig årsagssammenhæng, at det nye tjenestested er beliggende i

en sådan afstand fra det tidligere, at bopælsflytning er rimelig.

Som udgangspunkt kan alene den første flytning efter skift af

tjenestested betragtes som forårsaget af forflyttelsen.

For det tredje skal den foretagne flytning bringe tjenestemandens

bopæl væsentligt nærmere til det nye tjenestested.

Som bopæl betragtes tjenestemandens folkeregisteradresse.

Hvorvidt den foretagne flytning i det enkelte tilfælde bringer

tjenestemandens bopæl væsentligt nærmere det nye tjenestested,

beror på en af styrelsen foretaget konkret vurdering, hvori kan

indgå såvel den kilometermæssige som tidsmæssige afstand mellem

bopæl og tjenestested. Opgørelsen af den tidsmæssige afstand

baseres som udgangspunkt på den planmæssige transporttid med

offentlige transportmidler.

Det kan vejledende udtales, at km-afstanden/transporttiden mellem

bopæl og tjenestested som minimum må halveres som følge af den

foretagne flytning.

Flyttegodtgørelse ydes kun mod dokumentation for, at flytning af

bohavet har fundet sted. Dette anses alene for at være tilfældet,

såfremt flytningen omfatter hele eller i det mindste en væsentlig

del af bohavet.

Godtgørelse for befordringsudgifter (§ 4), godtgørelse af huslejetab

(§ 12) og godtgørelse for udgifter ved dobbelt husførelse (§§

13-17) kan dog ydes uden dokumentation for bohavets flytning.

113. Som forflyttelse i henhold til flyttegodtgørelsesaftalens § 1

betragtes såvel de situationer, hvor forflyttelsen sker

uansøgt som de situationer, hvor forflyttelsen sker efter

ansøgning fra tjenestemanden.

Forflyttelse kan endvidere ske både i forbindelse med og

uden forbindelse med forfremmelse.

I de situationer, hvor en tjenestemand får nyt tjenestested i

forbindelse med nedlæggelse eller flytning af tjenestesteder eller

nedlæggelse af stillinger, ydes godtgørelse efter reglerne for

uansøgt forflyttelse.

Det er Finansministeriets opfattelse, at der ikke bør foretages

uansøgt forflyttelse af en tjenestemand, hvis dette medfører

flytning af familie og/eller bohave, inden for et tidsrum af 1 år

efter sidste uansøgte forflyttelse, medmindre afgørende hensyn til

tjenestens udførelse gør dette påkrævet.

114. Begrebet » forfremmelse » i flyttegodtgørelsesaftalen omfatter

for det første de situationer, hvor en tjenestemand ansættes i en

højere lønramme , herunder ansættelse i en stilling, der

indebærer et lønrammeforløb på et højere niveau. Efter praksis vil

der desuden kunne ydes godtgørelse efter reglerne for

forfremmelse, hvis en ansat i henhold til overenskomst, som følger

de for tjenestemænd gældende flyttegodtgørelsesregler, udnævnes i

en tjenestemandsstilling med en bedre lønmæssig indplacering.

Endvidere betragtes det som forfremmelse, såfremt en tjenestemand

overgår til en chefstilling eller en stilling med anden

benævnelse inden for samme lønramme, når sådan overgang anses som

naturlig oprykning.

Ved bedømmelsen af, om der i den konkrete situation foreligger

ansættelse i en chefstilling eller en stilling med anden

benævnelse, bør det navnlig tillægges betydning, hvorvidt der i

den forbindelse sker en udvidelse af den pågældendes

ansvarsområde inden for sammenlignelige arbejdsområder.

I de situationer, hvor overgangen sker til en stilling inden for u

sammenlignelige arbejdsområder, vil overgangen - allerede af den

grund - ikke kunne betragtes som naturlig oprykning.

115. For de enkelte forflyttelseskategorier ydes godtgørelse for

flytteudgifter efter følgende hovedprincipper

Tabel 2. Godtgørelse af flytteudgifter

Ansøgt forflyttelse Uansøgt for- Med for- Uden for- flyttelse fremmelse fremmelse 1. Befordringsudgifter (§ 4) a) flytterejse gange gange gange b) besigtigelsesrejse gange gang - 2. Udgifter ved bohavets flytning (§§ 5, 6 og 7) gange gange gange 3. Installationsudgifter (§ 7, stk. 7) gange gange gange 4 Supplerende godtgørelse (Udgifter til tæpper, gardiner, flytteskader m.v., §§ 9-11) gange gange - 5. Handelsomkostninger (§ 8) gange - - 6. Huslejetab (§ 12) gange gange - 7. Udgifter ved dobbelt husførelse (§§ 13-15) gange gange - 8. Udgifter til transport mellem hjem og arbejdssted (§ 16) gange gange - 9. Udgifter til opmagasinering (§ 12, stk. 5 og § 17) gange gange -

116. Udgifter til flyttegodtgørelse afholdes af den styrelse,

hvorunder tjenestemanden er ansat. I de situationer, hvor en

tjenestemand overgår til ansættelse under en anden styrelse,

afholdes udgiften af den styrelse, hvortil tjenestemanden flytter.

I de særlige tilfælde, hvor begge ægtefæller forflyttes, og hvor

kun den ene ægtefælle derfor er berettiget til at oppebære

flyttegodtgørelse, afholdes udgiften hertil af begge de berørte

styrelser med halvdelen til hver.

117. I de relationer, hvor der i flyttegodtgørelsesaftalen er fastsat

regler for gifte tjenestemænd - herunder i situationer, hvor

begreberne »ægtefælle« og »familie« benyttes, kan reglerne - i

henhold til hidtidig praksis - ikke anvendes analogt , hvor der

er tale om fraskilte eller separerede,

ligesom papirløse samlivsforhold ikke sidestilles med ægteskab.

For enker og enkemænd gælder dog, at disse ved fastsættelsen af den

supplerende godtgørelse sidestilles med gifte tjenestemænd, jfr. §

10, stk. 1 og § 11, stk. 1.

Såfremt samlevende ægtefæller begge er tjenestemænd i staten,

folkeskolen, folkekirken, en kommune, et koncessioneret selskab

eller en institution, for hvilken staten dækker den overvejende

del af udgifterne, og begge ægtefæller forflyttes til den samme

egn, kan kun den ene ægtefælle oppebære godtgørelse for

flytteudgifter. I disse situationer ydes den højeste godtgørelse,

som en af ægtefællerne er berettiget til.

118. Rejser foretaget i forbindelse med forflyttelse - herunder

rejser i forbindelse med dobbelt husførelse og daglig hen- og

tilbagerejse betragtes ikke som tjenesterejse i henseende til

beregning af time- og dagpenge.

Under rejser bør offentlige befordringsmidler fortrinsvis benyttes.

Tjenestemanden er dog berettiget til at benytte eget

befordringsmiddel under forudsætning af styrelsens/tjenestestedets

forudgående godkendelse. Tilladelse hertil kan gives i samme

udstrækning som under tjenesterejser, jfr. pkt. 20.

Anvendelsen af egen bil under rejser kan ikke danne grundlag for

udfærdigelse af skriftlig kørselsbemyndigelse. Godtgørelse for

benyttelse af eget befordringsmiddel ydes derfor altid med

laveste kilometersats.

119. Godtgørelse for befordringsudgifter kan ydes for udgifter i

forbindelse med selve flytningen (flytterejse) samt, hvor

tjenestemanden forflyttes i forbindelse med forfremmelse eller

uansøgt, tillige for udgifter til en udført hen- og tilbagerejse

inden flytningen (besigtigelsesrejse) .

Ved flytterejser godtgøres befordringsudgifter for tjenestemanden og

dennes ægtefælle, børn og andre til husstanden hørende personer.

Ved besigtigelsesrejser godtgøres udgiften alene for

tjenestemanden og dennes ægtefælle.

Såfremt offentligt transportmiddel benyttes, ydes en godtgørelse

svarende til den afholdte billetudgift. Der kan dog ikke ydes

godtgørelse for højere befordringsklasse end den, tjenestemanden

efter reglerne for tjenesterejser er berettiget til, og som

faktisk er benyttet. Såfremt fly benyttes, skal tjenestemanden

selv afholde differencen mellem flybillettens pris og prisen for

den rejsehjemmel, som den pågældende i øvrigt er berettiget til.

Såfremt eget motorkøretøj benyttes, godtgøres udgiften hertil med

laveste kilometersats, dog maksimalt svarende til afstanden mellem

de to tjenestesteder. Endvidere ydes godtgørelse for eventuel

færgeudgift.

120. Tjenestemanden kan vælge at få udgifter ved bohavets flytning

godtgjort enten med en standardgodtgørelse (§ 6) eller efter

regning (§ 7). Dog kan tjenestemænd under 30 år, som er ugifte,

separerede eller fraskilte, og som ikke har hjemmeværende børn,

alene få godtgjort udgifterne efter regning.

Uanset om tjenestemanden benytter standardgodtgørelsen eller

godtgørelse efter regning, nedsættes godtgørelserne med 20

pct. , når forflyttelsen sker

- efter ansøgning uden forbindelse med forfremmelse,

- i tilknytning til en tjenestemands tilbagekomst fra tjenestefrihed

uden løn,

- i tilknytning til en ugift tjenestemands tilbagekomst efter

militærtjeneste, eller

- som disciplinær straf ved overførelse til andet arbejdssted.

121. Standardgodtgørelsen varierer med den tilbagelagte

flytteafstand, opgjort som afstanden mellem de to tjenestesteder

inkl. eventuel skibs-/færgetransport.

Ud over standardgodtgørelsen kan der ydes godtgørelse af

dokumenterede udgifter til transport af flyttevogn med skib eller

færge samt særskilt godtgørelse af eventuelt andre dokumenterede

fragtudgifter til bohavets transport med tog eller færge/skib.

122. Godtgørelse efter regning af udgifter ved flytning af bohave er

betinget af, at den i flyttegodtgørelsesaftalen beskrevne

fremgangsmåde ved indhentning og godkendelse af flyttetilbud er

fulgt (§ 7, stk. 1).

Dette gælder dog ikke for ugifte tjenestemænd under 30 år, som under

forudsætning af, at de kun flytter med enkelte indbogenstande, kan

undlade at søge flyttetilbud godkendt.

Modtagne flyttetilbud forelægges statsbanerne, kontoret for

tjenestemandsflytninger, med henblik på godkendelse af et af

tilbudene.

Såfremt en tjenestemand ikke selv ønsker at indhente tilbud - eller

såfremt intet af de af tjenestemanden selv indhentede tilbud har

kunnet godkendes - kan den pågældende anmode kontoret for

tjenestemandsflytninger om at søge fremskaffet et flyttetilbud,

således at den pågældende enten kan benytte dette eller, såfremt

tjenestemanden foretrækker at acceptere et højere tilbud (der ikke

godkendes), selv betaler det overskydende beløb.

I tilfælde af, at tjenestemanden helt undlader at indhente

godkendelse af flyttetilbud, kan godtgørelsen nedsættes til det

beløb, inden for hvilket flytningen skønnes at have kunnet udføres

- eventuelt til et beløb svarende til standardgodtgørelsen.

Ud over den godkendte tilbudssum ydes godtgørelse af dokumenterede

udgifter til transport af flyttevogn med skib eller færge samt

særskilt godtgørelse af eventuelt andre dokumenterede

fragtudgifter til bohavets transport med tog eller færge/skib.

Udgifter til forsikringspræmier godtgøres normalt ikke. Dog vil

udgiften til almindelig transportforsikring , som undtagelsesvis

ikke er inkluderet i tilbudssummen, kunne godtgøres særskilt mod

behørig dokumentation fra forsikringsselskabet. Endvidere kan der

ydes godtgørelse for rimelige udgifter til all risk forsikring i

de situationer, hvor flytning foregår ad søvejen, og flyttevogn

ikke kan medtages.

Såfremt den beregnede flytteudgift skønnes at stå i misforhold til

tjenestemandens løn, kan flyttegodtgørelsen nedsættes .

123. Rimelige udgifter til nedtagning og opsætning af

belysningsmidler og sædvanlige husholdningsmaskiner kan godtgøres

efter regning , i den udstrækning arbejdet er udført af en

autoriseret el-installatør. Efter praksis betragtes f.eks.

køleskab, komfur og vaskemaskine som »sædvanlige

husholdningsmaskiner«.

Der vil dog ikke kunne ydes godtgørelse for udgifter til

nyinstallationer eller til egentlige ændringer af selve

installationen (f.eks. overgang fra gas til el-drift).

Godtgørelsen for installationsudgifter nedsættes med 20 pct. i de

under pkt. 120 indledningsvis nævnte situationer.

124. Til dækning af en række udokumenterede udgifter, såsom

tilretning af tæpper og gardiner, flytteskader, flytning af privat

telefon mv., ydes en supplerende godtgørelse .

Godtgørelsen varierer med forflyttelseskategorier (henholdsvis

uansøgt forflyttelse og ansøgt forflyttelse i forbindelse med

forfremmelse), tidspunktet for seneste uansøgte forflyttelse samt

tjenestemandens lønrammemæssige placering, alder, civilstand og

forsørgerbyrde (børn under 18 år).

Supplerende godtgørelse udbetales dog ikke til

- ugifte tjenestemænd under 25 år, der forflyttes i forbindelse med

forfremmelse,

- tjenestemænd, der forflyttes i tilknytning til tilbagekomst fra

militærtjeneste eller tjenestefrihed uden løn,

- tjenestemænd, som overføres til andet arbejdssted som disciplinær

straf.

De fastsatte grundbeløb reguleres pr. 1. april og 1. oktober på

grundlag af reguleringspristallet.

Ved fastsættelsen af godtgørelsens størrelse lægges den umiddelbart

før forflyttelsen gældende lønrammeplacering til grund.

Godtgørelsen beregnes efter de på flyttetidspunktet gældende

satser.

125. Til tjenestemænd, der forflyttes uansøgt, ydes godtgørelse for

dokumenterede udgifter til handelsomkostninger i forbindelse med

køb og/eller salg af fast ejendom inden for et beløb af 30.000

kr. Herudover ydes en supplerende standardgodtgørelse på 20.000

kr. i forbindelse med omtalte handelsomkostninger, dog således at

standardgodtgørelsen ikke kan overstige de faktisk afholdte

udgifter, jfr. § 8, stk. 2.

Som fast ejendom betragtes et grundstykke og eventuelle bygninger

derpå, som i forhold til udstyknings- og tinglysningslovgivningen

behandles som en helhed. Omfattet af definitionen er endvidere

bygninger på lejet grund samt ejerlejligheder, mens lejeboliger og

andelsboliger ikke omfattes af begrebet fast ejendom.

Der vil alene kunne ydes godtgørelse for udgifter ved køb og/eller

salg af tjenestemandens helårs bolig, og for udgifter ved køb af

bygge grund gælder, at godtgørelse er betinget af, at

tjenestemanden dokumenterer en faktisk byggehensigt.

I henhold til bestemmelsen i aftalens § 8, stk. 1, kan der ydes

godtgørelse for advokat og ejendomsmæglersalærer, stempelafgift,

annonceudgifter samt tinglysningsafgifter i forbindelse med køb

og/eller salg af fast ejendom. Efter praksis ydes endvidere

godtgørelse for overtagelses-/ekspeditionsgebyrer og lign. i

forbindelse med låneoptagelse. Det er imidlertid en generel

betingelse for godtgørelse af udgifter ved etablering af lån, at

tjenestemanden i det enkelte tilfælde over for styrelsen kan

fremlægge fornøden dokumentation for, at det pågældende lån har

direkte tilknytning til finansieringen af ejendoms handelen .

Efter praksis kan endvidere kun udgifter til

autoriserede ejendomsmæglere og til advokater godtgøres.

126. Til dækning af dokumenterede udgifter i den bolig, som

tjenestemanden forlader , ydes godtgørelse af eventuelt

huslejetab.

Godtgørelse af huslejetab ydes kun under følgende forudsætninger

For det første skal der være tale om uansøgt forflyttelse eller

ansøgt forflyttelse i forbindelse med forfremmelse.

For det andet skal boligen være endeligt fraflyttet af

tjenestemanden samt dennes ægtefælle og børn. Tjenestemandens

bolig betragtes som endeligt fraflyttet også i de situationer,

hvor boligen i en periode udlånes eller udlejes.

For det tredie skal der i de situationer, hvor en tjenestemand

fraflytter egen bolig , udvises aktive salgsbestræbelser enten

ved medvirken af en ejendomsmægler eller af den pågældende selv.

Tjenestemanden skal over for sin styrelse afgive en erklæring om, at

boligen ikke har kunnet sælges.

Det bemærkes, at det ikke er et krav, at salgsbestræbelserne

udfoldes allerede fra forflyttelsestidspunktet, idet

tjenestemanden kan undlade at sætte sin hidtidige ejendom til

salg, til han har fundet en passende bolig.

Endvidere vil der, under forudsætning af at der over for styrelsen

godtgøres en tilstrækkelig sammenhæng mellem forflyttelsen og

ejendomsafhændelsen, kunne ydes godtgørelse for huslejetab for en

periode , der ligger efter , at den pågældende bolig har været

udlejet. Der bør i den forbindelse navnlig lægges vægt på, om

tjenestemanden har haft en begrundet forventning om senere at

kunne vende tilbage til samme egn, samt om udlejningen sker på

tidsbegrænsede vilkår (maks. 1 år).

Huslejetabsperiodens start regnes normalt fra

fraflytningstidspunktet . Såfremt aktive salgsbestræbelser først

indledes senere, regnes tidspunktet dog herfra.

Huslejetabsperioden i ejerboliger anses for afsluttet på den i

slutsedlen/skødet fastsatte overtagelsesdato .

I lejeboliger anses huslejetabsperioden tilsvarende for afsluttet

ved den normale opsigelsesperiodes ophør , jfr. i øvrigt under

godtgørelsesperiodens længde.

Til huslejetab i lejeboliger og lign. henregnes leje,

centralvarmebidrag og lign., som tjenestemanden ifølge

dokumenteret kontraktlig forpligtelse må afholde. Eventuelt

offentligt boligtilskud (boligsikring) fradrages i lejebeløbet ved

beregning af godtgørelsen.

Huslejetabet i ejerboliger beregnes som udgangspunkt på grundlag af

boligens skattemæssige lejeværdi . Såfremt der gives

dokumentation for, at udgiften til forrentning af de i ejendommen

indestående lån væsentligt overstiger den skattemæssige lejeværdi,

vil der dog kunne ydes større godtgørelse.

Formuleringen af § 12, stk. 1, sidste pkt., giver den enkelte

styrelse mulighed for selv at fastsætte godtgørelsen inden for de

i § 12 fastsatte rammer. Den enkelte styrelse er således ikke

forpligtet til at yde større godtgørelse end den skattemæssige

lejeværdi. Der er imidlertid praksis for, at der som huslejetab

ydes godtgørelse for udgifter til forrentning af de i ejendommen

indestående lån, såfremt tjenestemanden dokumenterer sådanne

udgifter. Der kan ikke herudover ydes godtgørelse for andre

løbende udgifter i huslejetabsperioden.

I godtgørelsesgrundlaget kan indgå lån med pantesikkerhed i

ejendommen under forudsætning af, at tjenestemanden i det enkelte

tilfælde over for styrelsen kan fremlægge fornøden dokumentation

for, at det pågældende lån har direkte tilknytning til

finansieringen af ejendommen. Dog kan lån stiftet inden for en

periode af l år forud for forflyttelsestidspunktet - samt

eventuelle lån stiftet efter dette tidspunkt - ikke indgå i

huslejetabsgrundlaget. Til lån »stiftet« i den nævnte periode

henregnes også lån, som overtages af tjenestemanden.

Såfremt en bolig i huslejetabsperioden har været udlejet , skal der

ske modregning af den modtagne leje i godtgørelsen af

huslejetabet.

I lejeboliger kan godtgørelsen ikke ydes for en længere periode end

svarende til boligens normale opsigelsesvarsel .

For ejerboliger gælder, at godtgørelsen normalt ikke ydes ud over 6

måneder . På grundlag af en konkret vurdering vil der dog kunne

ydes godtgørelse i mere end 6 måneder.

Såfremt tjenestemanden forflyttes efter ansøgning i forbindelse med

forfremmelse , vil der, efter en af styrelsen foretaget konkret

vurdering, kunne ydes yderligere godtgørelse i indtil 3 måneder,

såfremt

- forfremmelsen indebærer ringe lønmæssig fremgang,

- der er udvist ihærdighed ved salg af ejendommen,

- salgsprisen må anses for rimelig set i forhold til tidligere

købspris og/eller kontantvurderingen.

Alle 3 betingelser skal være opfyldt, hvis 6 måneders perioden skal

kunne forlænges.

I tilfælde, hvor tjenestemanden forflyttes uansøgt , vil

godtgørelsesperioden under tilsvarende forudsætninger af

styrelsen kunne forlænges i første omgang med indtil 3 måneder.

Under forudsætning af, at der i det enkelte tilfælde skønnes at

foreligge særlige omstændigheder, herunder at der er udvist særlig

ihærdighed i salgsbestræbelserne, vil godtgørelsesperioden efter

konkret begrundet indstilling til lønnings- og

pensionsdepartementet kunne forlænges yderligere.

En tjenestemand vil ikke i samme tidsrum kunne oppebære godtgørelse

for både huslejetab og dobbelt husførelse. Til gengæld vil en

dobbelt husførelsesperiode kunne efterfølges af en periode, for

hvilken der ydes godtgørelse for huslejetab.

127. For udgifter foranlediget af dobbelt husførelse ydes godtgørelse

efter regning .

Udbetaling af godtgørelsen kan kun ske under følgende

forudsætninger

For det første skal der være tale om uansøgt forflyttelse eller

ansøgt forflyttelse i forbindelse med forfremmelse.

For det andet skal den dobbelte husførelse være forårsaget af

forflyttelsen og må ikke kunne tilskrives andre omstændigheder.

For det tredie forudsætter ydelse af godtgørelsen, at tjenestemanden

ikke har mulighed for at skaffe sig passende bolig ved det nye

tjenestested. I en konkret vurdering af, hvad der i det enkelte

tilfælde må anses for passende bolig, kan indgå familiens

størrelse, økonomi, hidtidige boligforhold og lign.

Under særlige omstændigheder, hvor den pågældende tjenestemand

har skaffet sig passende bolig, kan der, efter forelæggelse for

vedkommende ministerium, ydes godtgørelse for dobbelt husførelse i

tilfælde, hvor tjenestemandens husstand enten flytter til det nye

tjenestested forud for tidspunktet for skift af tjenestested,

eller efter skiftet for en kortere tid opretholder husførelsen på

det tidligere tjenestested af hensyn til hjemmeværende børns

uddannelse. Ved hjemmeværende børns uddannelse er specielt tænkt

på tiden umiddelbart forud for en eksamen og lign.

For det fjerde er godtgørelsen betinget af, at tjenestemanden

agter at foretage bopælsforandring. På opfordring fra pågældende

styrelse skal tjenestemanden kunne godtgøre, hvad han har

foretaget for at skaffe sig bolig. Sådan anfordring kan dog ikke

ske tidligere end 3 måneder efter tidspunktet for den uansøgte

forflyttelse. Er meddelelse om uansøgt forflyttelse ikke givet

tjenestemanden med mindst 3 måneders varsel, forlænges fristen

med det manglende varsel. Henvendelse bør kun ske til

tjenestemanden og ikke til f.eks. offentlige registre mv.

I samme forbindelse henledes opmærksomheden på, at der mellem

Finansministeriet og tjenestemændenes centralorganisationer er

enighed om, at administrationen i dobbelt husførelsessituationer i

øvrigt bør foregå med en betydelig lempelighed, idet flytning

altid vil påføre tjenestemanden udgifter. Der bør derfor levnes

den pågældende en rimelig tid til at fremskaffe sig bolig på det

nye tjenestested.

Endelig for det femte er det en forudsætning, at husførelsen

opretholdes på det tidligere tjenestested af hensyn til

ægtefællen og/eller hjemmeværende børn under 18 år .

Godtgørelsesgrundlaget er i alle tilfælde udelukkende de

dokumenterede udgifter til overnatning og fortæring mv.

Det bemærkes, at der efter aftalens ordlyd alene ydes godtgørelse for

dagudgifter, men at der efter fast praksis tillige kan ydes

godtgørelse for overnatningsudgifter. Det beløbsmæssige grundlag

for natgodtgørelsen er de for de respektive områder fastsatte

hoteldispositionsbeløb.

For tjenestemænd, der under tjenesterejser oppebærer time- og

dagpenge mv. , kan godtgørelsen for henholdsvis dagudgifter og

natudgifter dog ikke overstige 3/4 af de respektive

godtgørelsesbeløb under udstationering .

Til tjenestemænd, der under tjenesterejser oppebærer godtgørelse

efter regning , ydes godtgørelse for rimelige merudgifter.

I de situationer, hvor meddelelse om uansøgt forflyttelse ikke er

givet tjenestemanden med 3 måneders varsel , kan der ydes den

pågældende sædvanlig udstationeringsgodtgørelse i tiden fra

forflyttelsen og indtil 3 måneder efter varslets meddelelse.

Godtgørelse for udgifter ved dobbelt husførelse udbetales, sålænge de

anførte forudsætninger herfor er opfyldt - dog kun i ganske

særlige tilfælde ud over 12 måneder. Godtgørelse ud over 12

måneder kan endvidere alene ydes efter konkret forelæggelse for

lønnings- og pensionsdepartementet.

En tjenestemand, der oppebærer godtgørelse for dobbelt husførelse,

kan for hver fulde 2 uger , beregnet fra tidspunktet for skift af

tjenestested og indtil familien foretager flytning til det nye

tjenestested, få godtgjort udgifter til en hen- og tilbagerejse

til besøg hos familien.

Det forudsættes, at afstanden ikke er større, end at hjem og

tilbagerejsen kan ske på fridage, således at rejsen ikke medfører

afbræk i tjenesten.

For så vidt angår de nærmere regler om benyttelse af

befordringsmiddel, befordringsklasse mv. henvises til de herom

fastsatte regler for l4-dages hjemrejse under udstationering (jfr.

pkt. 19). Som tidligere anført giver disse rejser dog ikke

grundlag for at yde time- og dagpenge.

128. Til tjenestemænd, der opfylder betingelserne for at få godtgjort

udgifter ved dobbelt husførelse, kan der i stedet ydes

godtgørelse for udgifter til befordring mellem tjenestemandens

bopæl og det nye tjenestested.

Til transporten kan benyttes offentlige transportmidler eller eget

befordringsmiddel med godtgørelse efter laveste kilometersats,

jfr. i øvrigt pkt. 118.

Godtgørelsen kan ydes inden for de for dobbelt husførelse fastsatte

beløbs- og tidsgrænser og højst med det beløb, hvormed

tjenestemandens udgifter til transport mellem bopæl og

tjenestested er forøget ved forflyttelsen.

129. I stedet for huslejetabsgodtgørelse, godtgørelse for dobbelt

husførelse eller godtgørelse for transport mellem hjem og

arbejdssted kan der ydes godtgørelse for udgifter til

opmagasinering af bohavet, indtil tjenestemanden har anskaffet sig

passende bolig.

130. I visse situationer vil der til tjenestemænd kunne ydes

godtgørelse efter flyttegodtgørelsesaftalens regler - uanset at

der ikke foreligger forflyttelse i aftalens forstand, jfr. pkt.

110.

Til tjenestemænd, som ved første ansættelse flytter ind i en anvist

tjenestebolig, ydes flyttegodtgørelse efter aftalens regler om

ansøgt forflyttelse uden forbindelse med forfremmelse, jfr. kap. 1

og 2.

Til tjenestemænd, der uden at skifte tjenestested

- flytter ind i en anvist tjenestebolig,

- uden forbindelse med afsked - efter pålæg fraflytter en

tjenestebolig, eller

- efter pålæg fraflytter en lejebolig, som følge af dennes

nedlæggelse,

ydes flyttegodtgørelse for udgifter ved bohavets flytning,

supplerende godtgørelse (efter reglerne for uansøgt forflyttelse)

samt godtgørelse for eventuelt huslejetab efter de i aftalens kap.

2, 3, 4 og 5 anførte regler.

Ved midlertidig udflytning af tjenestebolig på grund af dennes

nedrivning eller ombygning og tilbageflytning til tjenestebolig

ved forbliven i samme embede ydes kun supplerende godtgørelse ved

første flytning.

Til tjenestemænd, som ved afsked med pension (jfr. § 19) skal

fraflytte en tjenestebolig, ydes der godtgørelse i forhold til det

fastsatte årlige boligbidrag. Godtgørelsen udgør 50 pct. af

boligbidraget.

Godtgørelsen beregnes af det egentlige boligbidrag (ekskl. eventuel

varmebetaling) med udgangspunkt i den fastsatte årlige leje på

fraflytningstidspunktet.

En tilsvarende godtgørelse ydes til den efterlevende ægtefælle , som

efter en tjenestemands død pålægges at fraflytte en tjenestebolig

eller lejebolig.

Reglen om godtgørelse i forhold til det fastsatte årlige boligbidrag

omfatter ikke tjenestemænd på Færøerne , der i forbindelse med

afsked med pension fraflytter Færøerne for at bosætte sig i

Danmark. Sådanne tjenestemænd oppebærer - uanset om der er tale om

flytning fra tjenestebolig eller ej - godtgørelse efter aftalens

regler om ansøgt forflyttelse uden forbindelse med forfremmelse.

131. Det påhviler styrelsen at tilstille enhver tjenestemand, der

skal forflyttes, indflytte i eller udflytte af tjenestebolig, et

eksemplar af Finansministeriets cirkulære(r) om flyttegodtgørelse

mv. Såfremt disse cirkulærer er optaget i en af styrelsen

udarbejdet ordresamling og lign., bør forflyttelsesskrivelsen

indeholde en henvisning hertil.

Det påhviler endvidere styrelsen - såfremt dette måtte ønskes - at

fungere som mellemled mellem tjenestemanden og DSB's kontor for

tjenestemandsflytninger.

Hjemflytningstillæg

132. Til tjenestemænd, der af et ministerium har været udsendt til

tjeneste i udlandet, ydes ved hjemkaldelsen til tjeneste her i

landet et hjemflytningstillæg i henhold til herom indgået aftale

mellem finansministeren og Statstjenestemændenes

Centralorganisation I, Statstjenestemændenes Centralorganisation

II og Akademikernes Centralorganisation, jfr. Fmst. cirk. 14/7

1986 om aftale 30/6 1986.

Overenskomstansatte akademikere i udenrigsministeriet, der er

sidestillet med tjenestemænd i lønramme 16/31, oppebærer

hjemflytningstillæg efter de for tjenestemænd til enhver tid

gældende regler. For andre overenskomstansatte akademikere må

spørgsmålet om hjemflytningstillæg forelægges for

finansministeriet.

Telefonudgifter

133. Tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken oppebærer

godtgørelse for telefonudgifter i henhold til herom indgået aftale

mellem finansministeren og tjenestemændenes centralorganisationer,

jfr. Fmst.cirk. 208 30/11 1979 om aftale 2/11 1979 om

boligtjenestetelefoner mv. samt Fmst.cirk. 197 27/12 1984 om

regulering af betalingssatserne for boligtjenestetelefoner mv.

Aftalen administreres med de nødvendige tilpasninger, som følger af

foretagne ændringer i telefonselskabernes takstpolitik.

134. Tjenestemænd, som det er absolut påkrævet at kunne

opkalde tjenstligt uden for normal tjenestetid, eller som

jævnligt og i større omfang må foretage tjenstlige opkald fra

bopælen, kan efter vedkommende ministers bestemmelse tildeles

boligtjenestetelefon .

Der kan i intet tilfælde tildeles en tjenestemand mere end en

boligtjenestetelefon.

Boligtjenestetelefon oprettes normalt på tjenestemandens faste

bopæl , og kan ikke flyttes herfra uden styrelsens forudgående

godkendelse.

135. Såfremt tjenestemanden ikke i forvejen har privat telefon,

tegnes telefonabonnement af styrelsen. Udgifter forbundet hermed

afholdes af styrelsen.

Udgifter til eventuelle ekstrainstallationer afholdes af brugeren

selv. Vedkommende styrelse kan dog, hvor de tjenstlige forhold gør

dette påkrævet, godkende afholdelse af udgifter til installering

af alarmklokke og/eller ekstra stik.

136. Styrelsen afholder udgifter til fast abonnementsafgift med de

for det pågældende telefonområde til enhver tid fastsatte takster.

Ligeledes afholdes udgifter til tillægsafgift for godkendte

ekstrainstallationer.

Herudover yder styrelsen et tilskud til samtaleafgiften på 45

kr. pr. kvartal.

Såfremt udgifterne til abonnements- og samtaleafgifter for en

boligtjenestetelefon er (eller forventes af blive) unormalt

store - og dette efter styrelsens skøn må tilskrives tjenstlige

telefonopkald - kan der i stedet ydes godtgørelse efter en særlig

ordning, hvorefter styrelsen ud over den faste abonnementsafgift

(inkl. eventuelle ekstrainstallationer) dækker halvdelen af

samtaleafgiften .

Ordningen administreres i disse tilfælde således, at samtlige

telefonregninger indleveres til og honoreres af vedkommende

styrelse, der ved nærmest følgende lønudbetaling tilbageholder et

beløb svarende til den andel af afgiften, som brugeren selv skal

afholde.

137. Styrelsen afholder udgiften til flytning af

boligtjenestetelefon, uanset om flytningen sker i forbindelse med

tjenstlig forflyttelse eller ej. Det er dog en forudsætning, at

der også efter flytningen er tjenstligt behov for telefonen.

138. Vedkommende styrelse kan til enhver tid foretage inddragelse af

en tildelt boligtjenestetelefon.

Inddragelse skal dog finde sted ved brugerens afgang fra tjenesten

og i øvrigt ved bortfald af de tjenstlige forhold, der har

begrundet tildelingen.

139. Ved inddragelse af boligtjenestetelefon, for hvilken staten har

betalt oprettelsesafgiften, kan brugeren fortsætte abonnementet

for egen regning, mod at der til styrelsen indbetales et beløb

svarende til oprettelsesafgiften på inddragelsestidspunktet med

fradrag af 379 kr.

140. Vedrørende tjenestestedstelefon henvises til kap. 22.

Bilags- og henvisningsoversigt

Bilag til kap. 23

Bilag 23.1 -

Bilag 23.2 Fmst. cirk. 37 28/3 1983 om aftale om godtgørelse for

benyttelse af eget befordringsmiddel på tjenesterejser (LP.nr.

021/83).

Bilag 23.2a

Fmst. cirk. 6/7 1987 om godtgørelse for benyttelse af eget

befordringsmiddel på tjenesterejser (LP.nr. 060/87).

Bilag 23.3

Fmst. cirk. 5/5 1987 om godtgørelse af merudgifter ved tjenesterejser

i Danmark (bortset fra Grønland) og på Færøerne (LP.nr. 029/87).

Bilag 23.3a

Fmst. cirk. 22/9 1987 om time- og dagpenge m.v. (LP. nr. 153/87).

Bilag 23.4

Fmst. cirk. 12/5 1987 om flyttegodtgørelse m.v. til tjenestemænd i

staten, folkeskolen og folkekirken (LP.nr. 031/87)

(flyttegodtgørelsesaftalen).

Bilag 23.4a

Fmst. cirk. 17/9 1987 om supplerende flyttegodtgørelse (LP. nr.

157/87).

Bilag 23.5

Fmst. cirk. 25 7/3 1984 om godtgørelse af udgifter ved tjenesterejser

i udlandet (LP.nr. 050/84).

Bilag 23.5a

Fmst. cirk. 16/1 1987 om godtgørelse af udgifter ved tjenesterejser i

udlandet (LP.nr. 03/87).

Bilag 23.6

Fmst. cirk. 65 22/5 1984 om befordringsklasse m.v. på tjenesterejser

for tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken (LP.nr.

092/84).

Bilag 23.7

Fmst. cirk. 11 21/1 1985 om anskaffelse m.v. af tjenestebiler til

personbefordring (budgetdept.).

Bilag 23.8

Fmst. cirk. 14/7 1986 om ydelse af hjemflytningstillæg ved

hjemkaldelse fra tjeneste i udlandet (LP.nr. 131/86).

Bilag 23.9

Fmst. cirk. 23/3 1987 om etablering af kollektiv statslig

forsikringsordning for tjenesterejser i udlandet (LP.nr. 018/87).

Bilag 23.10

Fmst. cirk. 2/9 1987 om benyttelse m.v. af statens

tjenestemotorkøretøjer (LP. nr. 130/87).

Bilag til andre kapitler

Bilag 12.3

Fmst. cirk. 4/6 1986 om særskilt vederlæggelse m.v. (LP.nr. 109/86).

Bilag 22.5

Fmst. cirk. 208 30/11 1979 om boligtjenestetelefoner m.v.

Bilag 22.5a

Fmst. cirk. 197 27/12 1984 om regulering af betalingssatserne for

boligtjenestetelefoner m.v. (LP.nr. 135/84).

Love og bekendtgørelser i II del

L 154 7/6 1958 om lønninger og pensioner m.v. til statens

tjenestemænd (LPL), som senest ændret ved L 262 4/6 1969, § 97,

stk. 1, § 102 og § 109.

Personaleadministrativ vejledning Kap. 23 Udgiftsdækkende ydelser

Indledning

1. Udgiftsdækkende ydelser udbetales til dækning af

(mer)udgifter i forbindelse med fravær fra tjenestestedet under

tjenesterejser/udstationering, forflyttelse, varetagelse af

tjenstlige opgaver på bopælen mv.

Ydelser, der tager sigte på at yde godtgørelse for ulemper ved

arbejdets udførelse, er begrebsmæssigt således ikke omfattet

heraf.

2. Udgiftsdækkende ydelser reguleres som hovedregel i forhold til en

konstateret prisudvikling.

3. De udgiftsdækkende ydelser af mere generel karakter samt disses

regulering fremgår af omstående oversigt.

Lovgivningen om suspension og efterfølgende bortfald af den

automatiske dyrtidsregulering bestemmer som en undtagelse, at der

fortsat kan ske regulering af tillæg, der skal give dækning for

omkostninger ved arbejdets udførelse, således at disse giver den

samme dækning som forudsat ved aftalen om eller fastsættelsen af

de hidtil gældende satser.

En tilsvarende adgang til at foretage regulering af udgiftsdækkende

ydelser i forhold til en konstateret prisudvikling eksisterer i

medfør af § 5, stk. 5, i L 123 31/3 1985 om fornyelse og

forlængelse af kollektive overenskomster og aftaler mv.

3a. Som led i resultatet af forhandlingerne i foråret 1987 mellem

finansministeren og tjenestemændenes centralorganisationer

gennemføres en række ændringer i reglerne om godtgørelse af

merudgifter ved tjenesterejser. Bortset

fra visse regelændringer pr. 1. april 1987 vedrørende lokale aftaler

ved indenlandske tjenesterejser og forsikringsforhold ved

udlandsrejser får ændringerne virkning fra 1. april 1988. Der vil

i den forbindelse blive foretaget en sammenskrivning af aftalerne

på tjenesterejseområdet.

Regule- Regule- Ydelse ringstids- ringsgrund- punkt lag Godtgørelse for benyttelse 1/1 Konstateret udvikling i eget befordringsmiddel på benzinpriser, forsikring tjenesterejser m.v. Time- og dagpenge samt fast 1/4 Regulerinspristallet natgodtgørelse m.v. ved inden- og landske tjenesterejser og 1/10 udstationering Holteldispositionsbeløb - indland 1/4 Aftaler mellem Direkto- ratet for Statens Indkøb og diverse hoteller Godtgørelse for dagudgifter ved 1/1 Konstateret prisudvikling i tjenesterejser i udlandet de enkelte lande Hoteldispositionsbeløb - udland 1/1 Aftaler mellem Direktoratet Flyttegodtgørelse 1/4 Supplerende godtgørelse: (suppl. godtgørelse og 1/10 Reguleringspristallet Telefongodtgørelse Løbende regulering af godt- gørelse for fast abonne- mentsafgift og regulering af tilskuddet til samtale- afgiften - efter behov - på grundlag af udviklingen i telefonselskabernes sam- taletakster Indenlandske tjenesterejser

Indledning

4. Ved »indenlandske tjenesterejser« forstås i dette kapitel

tjenesterejser i Danmark og på Færøerne, men derimod ikke

tjenesterejser i Grønland. I forbindelse med indenlandske

tjenesterejser godtgøres befordringsudgifter og merudgifter til

kost mv. og overnatning efter en række bestemmelser, som vil

blive gennemgået nedenfor.

Befordringsudgifter

5. Bestemmelser om godtgørelse af befordringsudgifter ved

tjenesterejser findes i Fmst.cirk. 22/5 1984 om aftale 24/4 1984

mellem finansministeren og tjenestemændenes centralorganisationer

om befordringsklasse mv. på tjenesterejser for tjenestemænd i

staten, folkeskolen og folkekirken. Endvidere findes Fmst.cirk.

28/3 1983 om aftale 23/3 1983 mellem finansministeren og

tjenestemændenes centralorganisationer om godtgørelse for

benyttelse af eget befordringsmiddel på tjenesterejser. Satserne

indeholdt i

sidstnævnte cirkulære er senest reguleret ved Fmst. cirk. 6/7 1987 om

godtgørelse for benyttelse af eget befordringsmiddel på

tjenesterejser.

6. Omtalte aftaler omfatter alene tjenestemænd. Det bemærkes, at det

af Ful § 9 fremgår, at såfremt en funktionærs

arbejde i arbejdsgiverens tjeneste medfører udgifter til rejse,

ophold uden for hjemstedet og lign., har funktionæren krav på, at

alle nødvendige udgifter hertil bæres af arbejdsgiveren.

I vidt omfang er der således i de enkelte overenskomster en

henvisning til de for tjenestemænd gældende regler om

befordringsgodtgørelse, hvorefter nedenfor nævnte regler tillige

gælder for disse overenskomstansatte. Bestemmelserne kan endvidere

finde anvendelse på andre statsligt ansatte ifølge praksis, i det

omfang der ikke er fastsat særlige bestemmelser i overenskomst,

aftale mv.

7. Som udgangspunkt gælder, at statslige eller andre offentlige

befordringsmidler fortrinsvis skal benyttes på tjenesterejser,

jfr. tillige det under benyttelse af eget befordringsmiddel

anførte.

8. Nedenfor angivne bestemmelser om henholdsvis jernbanebefordring,

skibsbefordring og befordring med fly er for så vidt angår de to

førstnævnte befordringstyper inddelt i befordringsklasse efter

lønrammemæssig placering , hvilket ikke er tilfældet ved

flyrejser.

9. Ved jernbanebefordring godtgøres billetudgiften til 1. klasse for

tjenestemænd i lønramme 23-40 og til 2. klasse for tjenestemænd

i lønramme 1-22 .

Benyttes sovevogn , kan udgiften til enekupe (single eller special)

godtgøres for tjenestemænd i lønramme 23-40 og til tresengskupe

(tourist) for tjenestemænd i lønramme 1-22 .

I tilfælde, hvor der under tjenesterejser/frirejser anvendes

månedskort, der er anskaffet for egen regning, ydes der

godtgørelse med et beløb svarende til billetprisen for en i

øvrigt godtgørelsesberettiget strækning, dog for flere

tjenesterejser inden for kortets gyldighedsperiode højst med et

beløb svarende til udgiften til det anskaffede månedskort.

Såfremt der for egen regning er anskaffet landsrabatkort fra DSB, der

giver adgang til køb af billetter til halv pris, ydes der, indtil

kortets pris er dækket, godtgørelse med et beløb svarende til den

fulde billetpris for omhandlede strækning. Herefter godtgøres

alene den faktiske billetpris (halv billetpris).

10. Ved skibsbefordring godtgøres billetudgiften og eventuelt

tillæg for køje .

Benyttes kammer (kahyt) , kan udgiften til almindeligt enekammer

godtgøres for tjenestemænd i lønramme 23-40 , og til fælleskammer

for tjenestemænd i lønramme 1-22 .

11. Ved flyrejser godtgøres billetudgiften til business class eller

økonomiklasse (normalpris eller rabatpris alt efter rejsens

karakter, herunder bestillingstidspunkt og rejsens varighed).

12. Det bemærkes, at overenskomstansatte akademikere fra og med 10.

anciennitetstrin (for akademiingeniører og teknikumingeniører dog

først fra 11. anciennitetstrin) henføres til gældende bestemmelser

for tjenestemænd i lønramme 23-40 . Tilsvarende gælder for

ansatte i henhold til overenskomst med HK fra og med stilling som

afdelingsleder m.fl.

13. I de tilfælde, hvor en tjenestemand i lavere lønramme på

tjenesterejse ledsager en tjenestemand i højere lønramme i samme

tjenstlige anledning, og det findes påkrævet , at de benytter

samme befordringsklasse, kan der ydes tjenestemanden i den lavere

lønramme godtgørelse for benyttelse af den højere

befordringsklasse.

14. Under midlertidig tjeneste i højere stilling kan der benyttes den

befordringsklasse, der er gældende for den højere stilling (uanset

om der ydes betaling for den midlertidige tjeneste i højere

stilling).

15. Såfremt en tjenestemand på tjenesterejse benytter dyrere

befordringsklasse, end han efter foranstående bestemmelser er

berettiget til, må han selv afholde de dermed forbundne

meromkostninger.

Foretrækker en tjenestemand at rejse på billigere måde end foran

angivet, godtgøres kun den faktisk afholdte befordringsudgift.

16. Ved befordring med bus, sporvogn og lign. godtgøres

billetudgiften mod dokumentation . Se endvidere punkt 18.

17. Ved befordring med taxi godtgøres udgiften mod fornøden

dokumentation , idet det herved forudsættes, at taxi

normalt kun benyttes ved transport over kortere afstande. Se

endvidere punkt 18.

18. Ved påbegyndelse og afslutning af tjenesterejser kan der under

hensyntagen til afstand, bagagens art mv. ydes godtgørelse efter

regning for befordring med lokaltog, S-tog, bybus mv. eller i

særlige tilfælde taxi til/fra hovedbefordringsmidlet, herunder

når andre offentlige transportmidler ikke kan anvendes.

Godtgørelsen kan alene ydes for befordring mellem det faste

tjenestested eller bopælen og hovedbefordringsmidlet. Der kan dog

maksimalt ydes godtgørelse svarende til, at tjenesterejsen

påbegyndes og/eller afsluttes på tjenestestedet.

Ved ankomst til og afrejse fra bestemmelsesstedet kan der ligeledes

ydes godtgørelse efter regning for befordring til og fra hotel

(logi) eller midlertidigt tjenestested.

Øvrige udgifter til lokaltransport på bestemmelsesstedet godtgøres

ikke særskilt, men anses for dækket af dagpengebeløbet.

19. I forbindelse med 14-dages hjemrejser i henhold til § 17, stk. 1,

i aftale om godtgørelse af merudgifter ved tjenesterejser i

Danmark kan der kun ydes godtgørelse for den befordringsklasse i

tog og skib, som tjenestemanden efter reglerne for tjenesterejser

er berettiget til, og som faktisk er benyttet. Fly kan dog

benyttes, forudsat den pågældende selv betaler

differencen mellem flybillettens pris og prisen for den

rejsehjemmel, den pågældende er berettiget til efter ovenstående.

Ved nævnte hjemrejser kan endvidere ydes godtgørelse for benyttelse

af eget motorkøretøj efter laveste sats samt godtgørelse for

udgifter til færgebilletter for fører og motorkøretøj, forudsat at

de samlede udgifter bliver mindre, end hvis der ved rejsen

udelukkende var anvendt offentlige befordringsmidler, dvs. tog,

skib mv.

Når det kan forenes med tjenstlige hensyn, kan den rejsende i

forbindelse med 14-dages hjemrejser, ferie og anden frihed vælge

en anden rejserute mod selv at afholde merudgifterne. Der kan

maksimalt godtgøres udgifter til befordring, svarende til en

returrejse mellem det midlertidige og det faste tjenestested, og

ikke mere end de faktisk afholdte udgifter.

20. Ved vurdering af spørgsmålet om tilladelse til kørsel i egen bil

gælder som udgangspunkt, at statslige eller andre

offentlige befordringsmidler fortrinsvis skal benyttes på

tjenesterejser. Benyttelse af eget befordringsmiddel kan dog

tillades, når særlige forhold taler derfor, specielt når det i

det givne tilfælde alle forhold taget i betragtning er mest

økonomisk for staten.

Der skal herved bl.a. tages hensyn til

- mulig besparelse på time- og dagpenge mv.,

- mulig tidsmæssig gevinst i form af arbejdstid (specielt på kortere

rejser, hvor benyttelse af offentlige kollektive befordringsmidler

er uhensigtsmæssig),

- udgiften til befordring med offentlige kollektive

befordringsmidler, idet opmærksomheden henledes på, at benyttelse

af statslige befordringsmidler ikke belaster statskassen,

- udgiften til km-godtgørelse og eventuelt færge ,

- muligheden af, at flere kan rejse sammen i eget befordringsmiddel.

21. Anvendes egen bil på tjenesterejse, forudsættes korteste rute

benyttet. Ud over km-godtgørelsen kan der godtgøres eventuel

udgift til færge , men derimod ikke parkeringsafgifter . Der kan

endvidere ikke ydes godtgørelse for flere km, end der ville være

kørt på tjenesterejsen, såfremt denne var påbegyndt og/eller

afsluttet på tjenestestedet, jfr. tillige nedenfor.

22. Benyttelse af eget befordringsmiddel på tjenesterejser kan

kun finde sted, såfremt der foreligger forudgående

godkendelse heraf.

23. Skriftlig bemyndigelse til regelmæssig benyttelse af eget

befordringsmiddel til tjenstlig kørsel (sats A) kan gives af

vedkommende ministerium. Ansøgning om sådan personlig tilladelse

skal indeholde oplysninger om afgrænsningen af rejserne samt om

kørselsmængden i forbindelse med den ansøgte bemyndigelse. Den

udstedende myndigheds skriftlige bemyndigelse skal indeholde

oplysninger om afgrænsningen af de rejser samt den kørselsmængde,

som vil kunne foretages i henhold til bemyndigelsen. Genpart af

bemyndigelsen fremsendes til rigsrevisionen.

For kørsel, som foretages i henhold til særlig skriftlig bemyndigelse

og inden for bemyndigelsens rammer, ydes der godtgørelse pr. km

efter sats A indtil 12.000 km pr. år. For kørsel herudover ydes

godtgørelse efter sats B . Opgørelsen af den kørselsmængde, der

berettiger til godtgørelse efter sats A, skal endvidere indeholde

oplysning om det af vedkommende i den forløbne del af finansåret

samlede antal kørte km for staten eller anden offentlig myndighed,

der er godtgjort med denne sats.

24. For anden tilladt tjenstlig benyttelse af eget befordringsmiddel

ydes godtgørelse efter sats B .

25. Der bør kun udfærdiges skriftlig bemyndigelse til anvendelse af

eget befordringsmiddel på tjenesterejser, når der er tale om

regelmæssig kørsel af et vist større omfang, normalt mindst 5.000

km årlig . I tilfælde, hvor særlige tjenstlige hensyn gør sig

gældende, vil bemyndigelse dog kunne gives, selv om den årlige

kørselsmængde på tjenesterejser er mindre end foran nævnt. Som

eksempel herpå kan nævnes hyppige , men korte tjenesterejser

mellem flere faste arbejdssteder, hvor anvendelse af andet

befordringsmiddel vil medføre, at tjenesterejserne ikke kan

udføres inden for en rimelig tid eller på en for staten

tilstrækkeligt økonomisk måde.

Videre kan nævnes kørsel med særlig omfangsrig bagage eller

fintmærkende teknisk apparatur samt kørsel til afsides liggende

steder, hvor der ikke forefindes offentlige transportmidler.

26. Den nævnte mulighed for at give kørselsbemyndigelse, selv om den

årlige kørselsmængde på tjenesterejser er mindre end 5.000 km

årlig, kan således benyttes, hvor den kompetente myndighed efter

en vurdering af omstændighederne i det konkrete tilfælde

skønner, at særlige tjenstlige hensyn gør sig gældende. Det er

imidlertid ikke meningen med bestemmelsen at åbne mulighed for

generelt at statuere, at særlige tjenstlige hensyn foreligger for

alt personale med kørselsbehov ved en bestemt institution. Ved

vurderingen af kørselsmængden skal der ikke anlægges forskellig

betragtning på henholdsvis heltids- og deltidsansatte .

27. Tjenestemænd, der har særlig skriftlig bemyndigelse, oppebærer

godtgørelse efter sats B, når den tjenstlige kørsel falder uden

for bemyndigelsens rammer.

Såfremt en tjenestemand har bemyndigelse til at køre efter den høje

sats, fordi behovet skønnes at ville overstige 5.000 km årlig for

det pågældende år, og det senere viser sig, at kørslen bliver af

mindre omfang end påregnet, skal tjenestemanden ikke betale

differencen mellem højeste og laveste sats, men der bør normalt

ikke i det kommende år gives særlig bemyndigelse.

Såfremt en tjenestemand ikke har særlig bemyndigelse, men kørslen i

et finansår bliver større end 5.000 km, kan tjenestemanden

ikke for det pågældende år få større godtgørelse end laveste

sats.

Den i forbindelse med den skriftlige bemyndigelse

angivne kørselsmængde må ikke overskrides, medmindre der kan

dokumenteres eller sandsynliggøres et tjenstligt behov ud over

begrænsningen, der vil kunne bevirke godkendelse af en forhøjelse

af den fastsatte kørselsmængde.

28. Bestemmelsen i cirkulæret om, at udfærdigelse af en skriftlig

bemyndigelse til anvendelse af egen bil på tjenesterejser som

hovedregel forudsætter et tjenstligt kørselsbehov på mindst 5.000

km årlig, hviler på de synspunkter , som er kommet til udtryk i

den den 15/3 1972 afgivne betænkning ( betænkning nr. 656 ) om

tjenestemænds godtgørelse for benyttelse af eget befordringsmiddel

på tjenesterejser. Der henvises herved især til betænkningens side

17 ff.

Denne lave sats (sats B) er fastsat således, at der ydes fuld

dækning af de med den tjenstlige kørsel forbundne variable

udgifter (udgifter til benzin, dæk og vedligeholdelse), mens den

høje sats (sats A) tillige yder en delvis dækning af de faste

udgifter ved bilhold (afskrivning, forsikring, forrentning mv.),

fastsat således at denne dækningsgrad opnås ved en tjenstlig

kørsel af et omfang på l2.000 km årlig.

Som grundlag for kun at yde delvis dækning af de faste udgifter

ligger en betragtning om, at tjenestemanden har en

egeninteresse i at holde bil og derfor selv må bære en del af de

hermed forbundne faste udgifter.

Såfremt den tjenstlige kørsel er af mindre omfang end 5.000 km

årlig, bør der således som hovedregel ikke ydes nogen dækning for

de faste udgifter ved bilhold, da egeninteressen i disse tilfælde

som hovedregel vil have betydelig overvægt.

29. Kørselsgodtgørelse til tjenestemænd, hvis ansættelsesområde

omfatter en række tilsyns- eller konsultationssteder -

eventuelt omkring et centralt kontor - beregnes således, at al

tjenstlig kørsel regnet fra dagens første konsultationssted til

dagens sidste konsultationssted godtgøres, uanset hvor den

pågældendes bopæl befinder sig.

Al anden kørsel inden eller uden for området, herunder kørsel mellem

hjem og arbejdssted , vil være arbejdsgiveren uvedkommende. Se

dog pkt. 30.

30. Som nævnt ovenfor kan godtgørelse for benyttelse af eget

befordringsmiddel på tjenesterejser kun ydes for det antal

kilometer, der er kørt i forbindelse med tjenesterejsen . Der kan

dog ikke ydes godtgørelse for flere kilometer, end der ville være

kørt på tjenesterejsen, såfremt denne var påbegyndt og/eller

afsluttet på tjenestestedet , jfr. cirkulærets pkt. 6.

Spørgsmålet om, hvilken godtgørelse der kan ydes i tilfælde af

»trekantkørsel«, hvor den ansatte kører fra bopælen til et sted

for et tjenstligt møde og herfra til tjenestestedet, kan ikke

besvares generelt. I afgørelsen må bl.a. indgå en vurdering i det

enkelte tilfælde af boligens placering i forhold til mødested og

tjenestested og en vurdering af, om det kan anses for økonomisk

hensigtsmæssigt at lade tjenestemanden benytte eget

befordringsmiddel mod sædvanlig godtgørelse på den pågældende

tjenesterejse.

Nedenfor er opstillet nogle eksempler, hvor B = bopæl, M = det sted,

hvor tjenestemanden er til møde, og T = det daglige tjenestested.

X X X

B T M

Her kan godtgørelse ydes på strækningen (T-M), men ikke på

strækningen (B-T), da dette er den daglige strækning til

tjenestestedet.

X X X

T M B

Her kan ikke ydes nogen godtgørelse, da mødestedet er beliggende på

den daglige rute (B-T). Det forudsættes, at tjenestemanden starter

eller afslutter dagen på M.

X X X

T B M

Her kan ydes godtgørelse på strækningen (B-M). Samme forudsætning som

eks. 2).

X X

T M

X B

Figuren viser den egentlige » trekantsituation ». Her ydes

befordringsgodtgørelse for strækningen (B - M) + (M - T). Den

begrænsning, der ligger i cirkulærets pkt. 6, er, at der ikke kan

ydes godtgørelse for en længere strækning end (T - M) + (M - T),

og dette vil være tilfældet, hvis B ligger langt fra M, det vil

sige: (B - M) større end (M - T).

For distriktsansatte med mødested uden for distriktet vil

tjenestestedet være distriktsgrænsen ved beregningen.

31. I tilfælde, hvor en tjenestemand udlånes til en anden

institution, må der i hvert enkelt tilfælde tages stilling til,

hvorvidt en eventuel skriftlig bemyndigelse dækker denne

situation, herunder spørgsmålet om en regelmæssig kørselsmængde af

et vist omfang (normalt 5.000 km), idet kørsel efter den høje sats

ikke umiddelbart vil kunne videreføres til udlånssituationen,

medmindre bemyndigelsen som anført dækker denne situation, eller

der udfærdiges skriftlig bemyndigelse på det ny grundlag.

Medlemmer af administrative udvalg og lign., der deltager i møder

eller besigtigelser som led i deres tjenstlige arbejde

eller som led i deres ansættelsesforhold , og som falder ind under

bestemmelserne i cirkulære og aftale, modtager godtgørelse efter

sats A (indtil 12.000 km i et finansår) eller sats B, afhængig af

om de allerede har eller i forbindelse med deltagelse i

udvalgsarbejdet mv. eventuelt modtager en skriftlig bemyndigelse,

jfr. § 2 i aftalen, eller de ikke har eller ikke modtager sådan

bemyndigelse. For så vidt angår brug af offentlige transportmidler

henvises til aftale om befordringsklasse, jfr. pkt. 7.

Udvalgsmedlemmer, som enten deltager i udvalgsarbejde mv., uden at

dette sker som led i deres tjenstlige arbejde eller som led i

deres ansættelsesforhold, eller for hvem det omtalte regelsæt

ikke har gyldighed, vil normalt alene kunne oppebære

befordringsgodtgørelse for kørsel i egen bil efter sats B , idet

der til grund for den høje sats ligger en dækning af de faste

udgifter ved at holde bil i relation til en regelmæssig kørsel af

et større omfang for staten. Denne forudsætning vil normalt ikke

være opfyldt for nævnte udvalgsmedlemmer. For så vidt angår brug

af offentlige transportmidler er nævnte medlemmer berettiget til

at rejse efter de befordringsklasseregler, der gælder for

tjenestemænd i lønrammerne 23-40.

Såfremt der i forbindelse med »ekstern« censorvirksomhed gives

tilladelse til kørsel i egen bil, vil der kunne ydes

km-godtgørelse for strækningen mellem bopælen og det sted, den

pågældende skal være censor.

32. Såfremt der gives en tjenestemand tilladelse til at leje bil uden

fører til benyttelse på tjenesterejse, godtgøres udgifterne i

forbindelse med lejemålet. Tilladelse til at leje bil uden fører

kan dog kun undtagelsesvis gives, når særlige forhold taler

derfor.

33. For så vidt angår benyttelse af tjenestebil ved indenlandske

tjenesterejser kan henvises til Fmst. cirk. 2/9 1987 om benyttelse

m.v. af statens tjenestemotorkøretøjer samt - for så vidt angår

forsikringsspørgsmål - til Fmst. cirk. 21/1 1985 om anskaffelse

m.v. af tjenestebiler til personbefordring (Budgetdep.).

Merudgifter til kost mv. og overnatning

34. For tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken er reglerne

om godtgørelse af merudgifter til kost mv. og overnatning i

forbindelse med indenlandske tjenesterejser fastsat i Fmst.cirk.

5/5 1987 om aftale 29/4 1987 mellem finansministeren og

tjenestemændenes centralorganisationer om godtgørelse af

merudgifter ved tjenesterejser i Danmark (bortset fra Grønland) og

på Færøerne (time- og dagpengeaftalen). De godtgørelsesbeløb, som

er fastsat i denne aftale, reguleres løbende ved

Finansministeriets cirkulærer om time- og dagpenge mv.

Ovennævnte aftale omfatter alene tjenestemænd. I vidt omfang er der

dog i de enkelte overenskomster en henvisning til de for

tjenestemænd gældende regler om time- og dagpenge mv., hvorefter

de nævnte regler tillige gælder for disse overenskomstansatte.

Bestemmelserne kan endvidere finde anvendelse på andre statsligt

ansatte ifølge praksis, i det omfang der ikke er fastsat særlige

bestemmelser i overenskomst, aftale mv.

Der redegøres i det følgende alene for tjenestemændenes regler.

35. Time- og dagpengeaftalen gælder for tjenesterejser i Danmark og

på Færøerne, men ikke for tjenesterejser i Grønland, hvorom

Ministeriet for Grønland har fastsat særlige regler. Aftalen

gælder tillige for tjenesterejser, der medfører kortvarige

grænseoverskridelser til nabolande uden at nødvendiggøre

overnatning i udlandet. Om begrebet »kortvarige

grænseoverskridelser« henvises til afsnittet om tjenesterejser i

udlandet, pkt. 87.

Aftalen gælder ikke for rejser, for hvilke der ydes køre- og

sejlpenge, kosttilskud mv. eller udkommandogodtgørelse i henhold

til LPL §§ 109, 113, 115 eller aftaler i henhold til TL § 45, der

afløser disse bestemmelser. Ej heller gælder aftalen for rejser,

for hvilke merudgifter anses for godtgjort gennem særlige

tillægsordninger.

36. Ud over bestemmelser om godtgørelse af merudgifter til kost mv.

og overnatning indeholder aftalen en regel om, at der ydes

godtgørelse for eventuelt påløbne udgifter til tjenstlige breve,

telegrammer og telefonsamtaler etc. efter

regning, ligesom udgiften til indskrivning af tjenstlig bagage og

til lokal befordring ved ankomsten til og afrejsen fra

bestemmelsesstedet godtgøres mod fornøden dokumenta

tion, når udgiften af tjenstlige grunde har været nødvendig (§ 3).

Øvrige »småfornødenheder« forbundet med rejsen, herunder udgifter

til lokaltransport på bestemmelsesstedet anses for dækket gennem

time- og dagpengene.

37. Udgangspunktet for time- og dagpengeaftalens regler om

godtgørelse af merudgifter til kost og småfornødenheder er, at der

ud fra gennemsnitsbetragtninger over såvel

merudgiftssandsynligheden som over merudgiftsstørrelsen foreligger

merudgifter til måltider mv. på tjenesterejser i forhold til

udgifterne ved at gøre tjeneste på det faste tjenestested. For at

tilgodese administrative hensyn godtgøres disse merudgifter ifølge

aftalens § 2 med faste beløb i form af dagpenge og timepenge.

Dagpenge og timepenge ydes, uden at tjenestemanden skal forelægge

dokumentation for, at der er afholdt merudgifter til forplejning.

Til dagpengene er knyttet et såkaldt 1.-4. dags tillæg, som vil

blive omtalt nedenfor i pkt. 41. Princippet om ydelse af time- og

dagpenge fraviges for tjenestemænd i lønrammerne 37-40, der som

alternativ kan vælge at rejse efter regning, jfr. pkt. 67.

38. Ved fastsættelsen af dagpengenes grundbeløb sondres i aftalens §

5 mellem tjenestemænd i lønrammerne 23-40 og tjenestemænd i

lønrammerne 1-22 . For førstnævnte gruppes vedkommende er

grundbeløbet benævnt sats A , for sidstnævnte gruppes vedkommende

sats B . For de nævnte grupper udgør timepengenes grundbeløb ca.

1/22 af dagpengebeløbet. Tjenestemænd i lønrammerne 1-22 kan under

visse betingelser rejse efter sats A efter den såkaldte

»ledsageregel«, som gennemgås nedenfor i pkt. 59.

Dagpengebeløbet er opbygget således, at 3/4 anses at medgå til

kostudgifter (morgenmad, frokost, middag), medens den sidste l/4

anses at medgå til diverse småfornødenheder , herunder lokal

transport på det fremmede sted. Ved fastsættelsen af

dagpengebeløbene er blevet fradraget et beløb for sparet

hjemmeforbrug under tjenestemandens fravær svarende til det beløb,

som statsskattedirektoratet fastsætter for visse erhvervsgrupper,

der får fri kost.

39. Time- og dagpengene reguleres løbende hver 1. april og 1. oktober

som følge af stigningerne i reguleringspristallet , jfr.

finansministeriets cirkulærer om time- og dagpenge mv.

40. Som udgangspunkt gælder, at tjenestestedets og ikke bopælens

beliggenhed er afgørende for beregning af godtgørelse i henhold

til time- og dagpengeberegningen i relation til tidspunktet for en

tjenesterejses begyndelse og afslutning.

Dagpenge ydes for hver fulde 24 timers fravær fra tjenestestedet.

For overskydende timer samt for fravær, der ikke varer 24 timer, ydes

timepenge pr. påbegyndt time. Timepengebeløbet kan dog ikke

overstige beløbet for dagpengene. Det sidstnævnte indebærer, at

såfremt antallet af timepengeudløsende timer overstiger 22, jfr.

pkt. 38, skal timepengene konverteres til dagpenge.

Ifølge time- og dagpengeaftalens § 2, stk. 4, regnes fraværet fra det

tidspunkt, da tjenestemanden forlader tjenestestedet eller det

andet sted, hvor tjenesterejsen påbegyndes, til det tidspunkt, da

tjenestemanden vender tilbage til tjenestestedet eller det andet

sted, hvor tjenesterejsen afsluttes. Foretages rejsen med

offentlige befordringsmidler, regnes fraværet fra

befordringsmidlets planmæssige afgangstidspunkt til dets faktiske

hjemkomsttidspunkt, således at forsinkelser i de offentlige

befordringsmidler ikke kommer tjenestemanden til skade.

Baggrunden for bestemmelsen i § 2, stk. 4, er, at det i visse

situationer ikke vil være rimeligt at tage tjenestestedet som

udgangspunkt for en tjenesterejse. Her vil tjenestemandens

bopæl kunne få betydning. Hvis f.eks. tjenestemandens bopæl

ligger nærmere bestemmelsesstedet, og han på en tjenesterejse

tager direkte fra bopælen til bestemmelsesstedet, vil

afgangstidspunktet fra bopælen være afgørende. Der kan således

ikke ydes time- og dagpenge på grundlag af en fiktiv rejse fra

tjenestestedet.

Eksempel: En tjenestemand har bopæl i Roskilde og tjenestested i

København. Hvis den pågældende skal på tjenesterejse til Odense og

tager direkte fra sin bopæl i Roskilde, må Roskilde anses for

tjenesterejsens udgangspunkt.

Omvendt kan tænkes den situation, at tjenestemanden, der rejser

direkte fra sin bopæl til bestemmelsesstedet, kun kan få

godtgørelse regnet fra tjenestestedet. Dette vil være tilfældet,

hvis en del af rejsen foregår ad en strækning, som tjenestemanden

normalt benytter mellem bopæl og tjenestested.

Eksempel: En tjenestemand har bopæl i Roskilde og tjenestested i

København. Hvis tjenestemanden skal på tjenesterejse til Helsingør

og tager toget over København, vil det være rimeligt at lade

togets afgangstid fra Københavns hovedbanegård være

tjenesterejsens begyndelsestidspunkt.

41. I tilknytning til time- og dagpenge ydes det såkaldte 1.-4. dags

tillæg, som er omhandlet i time- og dagpengeaftalens § 2, stk. 3.

Dette tillæg ydes til dagpengene (herunder timepenge, der er

konverterede til dagpenge) for det 1., 2., 3. og 4. døgns ophold

samme sted . Tillægget er begrundet i, at tjenestemandens

merudgifter ofte vil være særlig store de første dage af opholdet

på det fremmede sted. Tillægget ydes for hver gang, tjenestemanden

får fulde dagpenge, medmindre tjenestemanden opholder sig samme

sted ud over 96 timer (4 døgn). I så fald bortfalder tillægget for

det overskydende ophold på stedet.

Reglen indebærer, at en tjenestemand, der på en tjenesterejse af

f.eks. 10 døgn 3 timers varighed ikke på noget bestemmelsessted

opholder sig ud over 96 timer, får 10 1.-4. dags tillæg svarende

til det antal fulde dagpenge, rejsen berettiger ham til. Opholder

den samme tjenestemand sig på en anden tjenesterejse af samme

varighed på bestemmelsesstedet i f.eks. 5 døgn 10 timer,

overstiger dette 96 timer med 1 døgn 10 timer. Det er så det

resterende tidsrum af rejsen, dvs. 8 døgn 17 timer, der er

grundlaget for beregningen af antallet af 1.-4. dags tillæg. Da 8

døgn 17 timer berettiger til 8 x dagpenge, ydes der således 8

1.-4. dags tillæg. Er der på en længerevarende tjenesterejse flere

ophold på over 96 timer, skal de overskydende tidsrum alle trækkes

fra rejsens samlede varighed, inden beregningen af 1.-4. dags

tillæg foretages.

Eksempel: Ophold ud over 96 timer samme sted Dato kl. døgn timer min. Afg. tjenestested 1/12 10.15 Ank. Sted A 1/12 15.30 Afg. Sted A ) 7/12 14.10 1 22 40 Ank. Sted B ) 8/12 0.40 Afg. Sted B ) 13/12 17.10 1 16 30 Ank. tjenestested 14/12 0.45 I alt 3 15 10 Rejsens samlede varighed 12 14 30 - samlede ophold ud over 96 timer samme sted 3 15 10 Difference 8 23 20 1) I alt ophold i A: 5 22 40 - 96 1 22 40 2) I alt ophold i B: 5d - 16t - 30m - 96t 1d - 16t - 30m

De 8 døgn 23 timer 20 min. er altså det tidsrum, der berettiger

tjenestemanden til 1.-4. dags tillæg. Da timepenge for 23 timer 20

min. overstiger fulde dagpenge, betyder det, at der tilkommer ham

9 1.-4. dags tillæg.

I eksemplet tilkommer der derfor tjenestemanden

12 gange dagpengebeløbet 9 gange 1.-4. dags tillæg

15 gange timepengebeløbet.

1.-4. dags tillæggets grundbeløb er i aftalens § 5 fastsat til samme

beløb pr. dag for såvel gruppe A som gruppe B. Beløbet reguleres

på tilsvarende måde som time- og dagpenge.

42. Hvis tjenestemanden får forplejningen vederlagsfrit i forbindelse

med tjenesterejser, reduceres dagpengene efter aftalens § 4 til

1/4. Denne 1/4 dækker tjenestemandens småfornødenheder, jfr.

ovenfor om dagpengenes grundbeløb. Modtager tjenestemanden kun

enkelte måltider , skal dag- og timepengene reduceres

tilsvarende. Morgenmad beregnes her til 15 pct., frokost til 30

pct. og middag til 30 pct. af dagpengebeløbet. Se tillige pkt.

57.

De nøjagtige fradragsbeløb i tilfælde, hvor tjenestemanden

vederlagsfrit får fuld eller delvis kost, fremgår af

Finansministeriets cirkulærer om time- og dagpenge mv. Time- og

dagpengeaftalens § 4 omhandler efter sin ordlyd alene fradrag i

dagpengene. Såfremt imidlertid en tjenestemand under et fravær,

for hvilket der ydes timepenge, vederlagsfrit modtager måltider,

foretages fradrag for hver enkelt måltid med de satser, der som

nævnt er anført i cirkulærerne om time- og dagpenge mv. Dog må

fradraget ikke overskride det samlede timepengebeløb for de

pågældende timer.

Eksempel: En tjenestemand i satsgruppe B har været på en

tjenesterejse, der berettiger ham til at modtage timepenge for 8

timer. Under fraværet har han vederlagsfrit modtaget en frokost.

Med de pr. 1. april 1985 gældende satser bliver regnestykket

herefter følgende

Timepenge: 8 gange 6,45 kr. 51,60 kr. Fradrag for frokost: 44,55 kr. Restbeløb til udbetaling: 7,05 kr.

Såfremt tjenestemanden tillige havde modtaget et middagsmåltid, ville

der således ikke tilkomme ham timepenge.

Time- og dagpengeaftalens § 4 skal forstås således, at en invitation

til bespisning af privat eller tilfældig karakter i forbindelse

med en tjenesterejse ikke medfører, at der skal ske fradrag i

time- og dagpengene. På den anden side behøver det ikke

nødvendigvis at være staten, der står bag forplejningen på det

sted, hvortil tjenesterejsen foregår, for at bestemmelsen finder

anvendelse. Det afgørende vil være, om det har været forudsat

eller bestemt, at der vil indgå vederlagsfri forplejning i

tjenesterejsen.

43. I en række situationer vil forudsætningen om merudgifter

gennemsnitligt set ikke være til stede. Time- og dagpengeaftalens

Ingen