Personaleadministrativ vejledning Kap. 22 Naturalydelser

Personaleadministrativ vejledning Kap. 22 Naturalydelser

Indledning

1. Tjenestemænd og andre ansatte i staten, folkeskolen og folkekirken samt tilskudsinstitutioner, for hvilke finansministeriet har kompetencen til at aftale, fastsætte eller godkende løn- og andre ansættelsesvilkår, kan på nærmere fastsatte betingelser oppebære ydelser af ikke-pengelønsmæssig karakter, for hvilke der kan afkræves hel eller delvis betaling ved fradrag i modtagerens løn.

2. I dette kapitel behandles følgende naturalydelser

- Tjenestejord

- Tjeneste- og lejeboliger mv.

- Ophold med forplejning

- Boligopvarmning

- Elektricitet og gas

- Tjenestestedstelefon

- Uniform

Gennemgangen omfatter kun de for tjenestemænd fastsatte regler. For øvrige personalegrupper henvises til de herom fastsatte regler i Ful § 2, stk. 9, om funktionærboliger samt eventuelle bestemmelser i de respektive overenskomster.

Tjenestejord

3. Ved tjenestejord forstås et til en tjenestebolig knyttet jordtilliggende, som udnyttes - eller kan udnyttes - erhvervsmæssigt , eventuelt ved bortforpagtning. Almindelige havearealer betragtes således ikke som tjenestejord.

4. Generelle bestemmelser om fradrag i tjenestemænds løn for brugen af tjenestejord findes i LPL § 37.

Det påhviler endvidere enhver minister, under hvis ministerium der findes stillinger med tilknyttet tjenestejord, at udfærdige nærmere regler for brugen og overdragelsen af tjenestejord, jfr. LPL § 37, stk. 3.

5. For brugen af tjenestejord foretages et årligt fradrag i tjenestemandens løn. Dette fradrag fastsættes i det enkelte tilfælde for en 5-års periode under hensyntagen til jordtilliggendets størrelse, beskaffenhed, beliggenhed m.v. og således, at det svarer til brugerens omtrentlige nettoudbytte ved en forsvarlig udnyttelse af jorden.

Ved grundforbedringer for statens regning vil der kunne foretages ny vurdering uden for de sædvanlige 5-årsterminer.

Godkendte - og af styrelsen kontrollerede - grundforbedringer, som foretages af tjenestemanden for egen regning, kan - i tilfælde af jordens afgivelse inden for et af styrelsen fastsat åremål, dog højst 15 år - betinge en forholdsmæssig godtgørelse af de afholdte udgifter til forbedringer. Det pålægges herefter en eventuel efterfølger at afdrage det af staten udlagte beløb samt at forrente den til enhver tid resterende del af udgiften med 5 pct. p.a.

Alle udgifter til skatter, afgifter mv. for det pågældende jordtilliggende afholdes af brugeren.

Tjeneste- og lejeboliger mv.

6. Som tjeneste- eller lejebolig betragtes en af styrelsen ejet eller lejet bolig, der stilles til rådighed for en bruger som led i et ansættelsesforhold . I den udstrækning, der foretages udlejning af statslige boliger uden sammenhæng med et ansættelsesforhold, kan udlejningen således ikke ske på vilkår fastsat for tjeneste- og lejeboliger.

Tjeneste- og lejeboliger omfatter endvidere kun selvstændige boliger, dvs. boliger med eget køkken. Fradrag i tjenestemænds løn for leje af enkeltværelser og lign., for hvilke der kun forefindes adgang til fælles køkkenfaciliteter, sker i henhold til reglerne om »ophold med forplejning«, jfr. pkt. 21-23.

Tjenesteboliger

7. En tjenestebolig er karakteriseret ved, at der for brugeren består en pligt til at bebo boligen, så længe stillingen beklædes ( beboelsespligt ), samt en forpligtelse til at fraflytte boligen i forbindelse med tjenestens ophør ( fraflytningspligt ).

Bestemmelser om tjenesteboliger findes i LPL § 36, stk. 5, TL § 14, § 38, § 39, stk. 2, og § 40, stk. 1, Lbekg. 384 25/8 1980 af lov om folkekirkens lønningsvæsen m.m. med senere ændringer, Fmst. regulativ 92 12/4 1960 vedrørende indflytning i, brug og vedligeholdelse af, tilsyn med samt aflevering af statens tjenesteboliger, Ministeriet for statens Lønnings- og Pensionsvæsens cirk. 169 10/7 1970 om fremgangsmåden ved oprettelse og nedlæggelse af tjenesteboliger, Fmst.cirk. 115 7/6 1977 om fastsættelse af boligbidrag for tjeneste- og lejeboliger ved vurdering, Fmst.cirk. 19 31/1 1980 om tapetpriser samt i Fmst.cirk. 23 18/2 1983 om aftale 17/2 1983 om tjenesteboligbidrag. Endvidere udsender Finansministeriet hvert år senest primo februar cirkulære om regulering af tjenesteboligbidrag, jfr. pkt. 13.

8. Forudsætningen for at tildele en tjenestemand en tjenestebolig er, at det af hensyn til tjenestens udførelse skønnes nødvendigt, at tjenestemanden uden for den egentlige tjenestetid udfører tjenstlige opgaver på eller ved tjenestestedet.

Dette vil typisk være tilfældet, hvor tjenestemanden skal føre et effektivt tilsyn med den virksomhed, han leder eller overvåger, samt i andre særlige tilfælde, hvor hensynet til tjenestens tarv gør tjenestebolig påkrævet.

Da det således er tjenestens karakter, der er afgørende for, om der skal stilles tjenestebolig til rådighed, påhviler der som ovenfor anført samtidig tjenestemanden såvel en beboelsespligt som en fraflytningspligt.

For folkeskoleområdet er der i henhold til TL § 38, jfr. § 39, stk. 2, fastsat visse begrænsninger i adgangen til at tildele tjenesteboliger.

9. Oprettelse og nedlæggelse af tjenesteboliger har efter de hidtil gældende bevillingsregler krævet hjemmel i bevillingslov.

I henhold til finansministeriets budgetvejledning 1985 vil oprettelse og nedlæggelse af tjenesteboliger fremover kunne gennemføres uden bevillingsmæssig hjemmel i en af folketinget vedtaget bevillingslov.

Oprettelse af tjenesteboliger, som opfylder de for de forskellige tjenestemandsgrupper fastsatte maksimale størrelsesnormer, jfr. Ministeriet for Statens Lønnings- og Pensionsvæsens cirk. 169 10/7 1970 om fremgangsmåden ved oprettelse og nedlæggelse af tjenesteboliger kan ske uden forelæggelse for Lønnings- og Pensionsdepartementet. Det samme gælder for nedlæggelse af tjenesteboliger.

Forelæggelse for Lønnings- og Pensionsdepartementet skal herefter alene ske ved oprettelse af tjenesteboliger, der ikke opfylder fastsatte størrelsesnormer, og efter forudgående forhandling mellem styrelsen og vedkommende forhandlingsberettigede tjenestemandsorganisation.

10. Tjenestemandens bidrag for anvendelse af tjenesteboligen fastsættes ved aftale mellem finansministeren og tjenestemændenes centralorganisationer, jfr. TL § 14, stk. 2, 2. pkt. Boligbidraget fastsættes under hensyntagen til beboelses- og fraflytningspligten. Fradraget , der på forhånd er indregnet i skemalejesatserne, jfr. nedenfor, udgør henholdsvis 20 pct. og 10 pct. (dvs. i alt 30 pct .) af den for den respektive bolig fastsatte lejeværdi.

Tjenesteboligbidraget kan fastsættes enten på grundlag af et af Lønnings- og Pensionsdepartementet udsendt lejesatsskema ( skemaleje ) eller på grundlag af en vurdering ( vurderingsleje ).

11. Boligens art (enfamiliehus eller anden bolig), størrelse, beliggenhed og tekniske installationer er afgørende for fastsættelsen af skemalejen.

Ved » enfamiliehus » forstås et fritliggende hus (villa, parcelhus og lign.). Ved » anden bolig« forstås bolig i flerfamiliehuse (herunder dobbelt- og rækkehuse) eller bolig i bygninger, der tillige rummer institutionslokaler. Der henvises i øvrigt til Fmst.cirk. 23 18/2 1983 om tjenesteboligbidrag, § 1, stk. 3.

Boligbidraget inkluderer ikke betaling for leveret varme, elektricitet m.v., for hvilket der skal betales særskilt, jfr. nedenfor.

Grundlaget for boligbidragets fastsættelse er boligens nettoetageareal af værelser og kamre , hvorved forstås opvarmelige rum, der lovligt kan anvendes til beboelse, og som har mindst 0,6 m2 samlet vindueslysåbning.

Beboelseslokaler i lofts- og kælderetager kan således medregnes i den udstrækning, de opfylder de anførte betingelser, mens køkkener, badeværelser, toiletter, gange, entreer, forstuer, bryggerser, trapper og trapperum og lign. ikke medregnes.

Der er i fmst.cirk. 23 18/2 1983 om tjenesteboligbidrag, § 1, stk. 2, fastsat nærmere retningslinier for boligens opmåling.

Beliggenhedsmæssigt sondres mellem

a. Kommuner, der henføres til stedtillægssats VI og V.

b.

Kommuner, der henføres til stedtillægssats IV og III.

c.

Øvrige kommuner.

Endelig fastsættes lejebeløbet under hensyntagen til omfanget af de til boligen hørende tekniske installationer (centralvarme, elektricitet, vand, gas, bad og WC), jfr. fmst.cirk. 23 18/2 1983 om tjenesteboligbidrag, § 1, stk. 4 og 6.

12. Fastsættelse af boligbidrag ved vurdering kan begæres i følgende tilfælde

l. Af såvel brugeren som vedkommende ministerium/institution, når boligbidraget skønnes i væsentlig grad at afvige fra lejen for tilsvarende boliger på stedet.

2.

Af såvel brugeren som vedkommende ministerium/institution, når boligbidraget ikke skønnes at stå i et rimeligt forhold til boligens kvalitet.

3.

Af brugeren, når boligbidraget ikke skønnes at stå i rimeligt forhold til boligens alder .

Vedkommende ministerium eller institution kan begære såvel bidraget for en enkelt bolig som bidragene for flere eller samtlige under ministeriet/institutionen henhørende boliger fastsat ved vurdering. I sidstnævnte tilfælde foretages dog en selvstændig vurdering af hver enkelt bolig.

En tjenestemand, der begærer sin tjenestebolig vurderet, skal ved indgivelsen af begæringen indbetale et beløb på 50 kr. til vedkommende ministerium/institution, hvorunder boligen hører. Beløbet tilbagebetales dog, såfremt den afholdte vurdering medfører, at boligbidraget nedsættes.

Såfremt vurdering begæres inden for det varsel, der gives, inden en forhøjelse af boligbidraget træder i kraft, har begæringen opsættende virkning.

Vurderingen skal foretages af en repræsentant for det ministerium eller den institution, hvorunder boligen hører, en repræsentant for den pågældende forhandlingsberettigede organisation samt af en vurderingssagkyndig. Sidstnævnte udpeges af den byret, i hvis retskreds ejendommen er beliggende.

Den nærmere fremgangsmåde ved gennemførelsen af vurderinger er beskrevet i fmst.cirk. 115 7/6 1977 om fastsættelsen af boligbidrag for tjeneste- og lejeboliger ved vurdering, pkt. II.

Finansministeriet har i ovennævnte cirkulære pkt. I. - efter forhandling med tjenestemændenes centralorganisationer - fastsat vejledende retningslinier for bl.a. vurderingsgrundlaget.

Generelt må vurderingen tage sigte på at fastsætte boligbidraget således, at det bliver i overensstemmelse med boligens reelle lejeværdi under hensyntagen til lejeniveauet for tilsvarende boliger på det private boligmarked det pågældende sted.

Ved den endelige fastsættelse af boligbidraget skal der samtidig tages hensyn til den tjenestemanden påhvilende beboelsespligt og fraflytningspligt. For tjenesteboliger fastsættes boligbidraget således til 70 pct. af lejeværdien efter vurdering, jfr. pkt. 10.

I henhold til § 2, 2. pkt., i fmst. regulativ 92 12/4 1960 om indflytning m.v. i statens tjenesteboliger gennemføres ændringer i boligbidragets ansættelse med 3 måneders varsel til den 1. i en måned.

Boligbidrag fastsat ved vurdering må som udgangspunkt betragtes som endelige, medmindre det kan godtgøres, at der er begået fejl ved den tidligere vurdering, eller sandsynliggøres, at grundlaget for den foretagne vurdering efterfølgende er forrykket i et omfang, der medfører, at det fastsatte boligbidrag i væsentlig grad overstiger lejen for tilsvarende boliger på stedet eller medfører, at bidraget ikke længere står i et rimeligt forhold til boligens alder og/eller kvalitet.

Styrelserne skal i alle tilfælde, hvor boligbidraget er fastsat ved vurdering, underrette lønnings- og pensionsdepartementet om størrelsen af såvel det efter vurderingen fastsatte som det tidligere opkrævede bidrag.

13. Såvel skemalejesatser som boligbidrag fastsat ved vurdering reguleres årligt pr. 1/6 efter aftale mellem finansministeriet og tjenestemændenes centralorganisationer.

Reguleringen foretages på grundlag af oplysninger fra Danmarks Statistik om den konstaterede udvikling i boligposten, der indgår i reguleringspristallet.

Det påhviler styrelsen med 3 måneders varsel , dvs. inden 1/3, at give de enkelte tjenesteboligindehavere meddelelse om boligbidragsforhøjelser.

I de situationer, hvor boligbidraget er fastsat ved vurdering, kan regulering dog tidligst ske 1 år efter vurderingsfastsættelsen og kun til den fastsatte reguleringstermin, dvs. 1. juni. Der kan således forløbe indtil 23 måneder fra en vurderingsfastsættelse, til regulering finder sted.

14. Efter TL § 14, stk. 2, 1. punkt, fastsættes bestemmelser om indretning og vedligeholdelse og om ind- og udflytning mv. af tjenesteboliger af ministeren for statens lønnings- og pensionsvæsen (nu finansministeren) efter indhentet udtalelse fra lønningsrådet. Denne bestemmelse gælder dog ikke for folkekirkens tjenestemænd, jfr. TL § 40, stk. 1.

De nærmere regler om ind- og udflytning mv. af statens tjenesteboliger findes i fmst. regulativ 92 12/4 1960 om indflytning i, brug og vedligeholdelse af, tilsyn med samt aflevering af statens tjenesteboliger.

En revision af disse regler er under forberedelse, bl.a. under hensyn til, at det i lejeloven (Lbekg. 375 11/7 1984 af lov om leje, § 2, stk. 2) er fastslået, at loven ikke gælder, i det omfang lejeforholdet er et led i et ansættelsesforhold under bl.a. staten eller en tilskudsinstitution, for hvis personale staten godkender løn- og andre ansættelsesvilkår.

Den ydre og indre vedligeholdelse af tjenesteboliger påhviler staten (LPL § 36, stk. 5), og udgifterne hertil afholdes som hovedregel af den enkelte styrelse, jfr. regulativets § 8 og § 10.

Brugeren varetager det daglige tilsyn med tjenesteboligen og forestår i tilslutning hertil den almindelige drift af tjenesteboligen.

Det påhviler styrelsen at lade boligen besigtige mindst hvert andet år af en beskikket tilsynsførende. Brugeren eller en af ham udpeget stedfortræder deltager i synet. Tilsynet skal påse, at brugeren har opfyldt de fastsatte forpligtelser med hensyn til boligens brug.

Der udarbejdes beretning om synet, og såvel styrelsen som brugeren gøres bekendt hermed.

Efter besigtigelsen iværksættes de besluttede vedligeholdelsesarbejder.

I tilfælde, hvor der sker inddragelse af en del af en tjenestebolig, eller boligforholdet helt bringes til ophør, tilkommer der brugeren 6 måneders varsel til den 1. i en måned.

I disse situationer kan der ved aftale mellem finansministeriet og vedkommende tjenestemandsorganisation ydes den pågældende godtgørelse for forøgede boligudgifter. Dette sker i form af et midlertidigt, personligt tillæg for en periode af maksimalt 3 år .

Tillægget fastsættes til 70 pct. af forskellen mellem den nye boligleje og den skemasatsleje, som ville være gældende, dersom den nye bolig var en tjenestebolig. Ved indflytning i ejerbolig foretages beregningen som forskellen mellem boligens skattemæssige lejeværdi og den skemaleje, som ville være gældende, såfremt boligen var en tjenestebolig.

I den periode, hvori tillægget ydes, vil beløbet kunne reduceres i takt med de årlige reguleringer af boligbidragene. Ydelse af tillægget vil endvidere blive bragt til ophør, såfremt tjenestemanden i aftaleperioden på ny flytter eller fratræder sin stilling.

Tjenestemænd, der flytter ind/ud af en tjeneste- eller lejebolig, kan endvidere på nærmere fastsatte vilkår modtage godtgørelse for flytteudgifter , jfr. kap. 23.

Lejeboliger

15. En lejebolig er karakteriseret ved, at der for brugeren ikke består en egentlig beboelsespligt , men alene en forpligtelse til at fraflytte boligen i forbindelse med tjenestens ophør ( fraflytningspligt ).

16. Bestemmelser om lejeboliger findes i TL § 15, Fmst.cirk. 115 7/6 1977 om fastsættelse af boligbidrag for tjeneste- og lejeboliger ved vurdering samt i Fmst.cirk. 22 18/2 1983 om lejeboligbidrag for og vedligeholdelse af statens lejeboliger. Endvidere udsender Finansministeriet hvert år senest primo februar cirkulære om regulering af lejeboligbidrag.

17. Der er ikke fastsat generelle regler for oprettelse, tildeling og nedlæggelse af lejeboliger.

18. De nærmere regler for lejeboligbidrag for tjenestemænd fastsættes i henhold til TL § 15 af ministeren for statens lønnings- og pensionsvæsen (nu finansministeren) efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet.

Ved boligbidragets fastsættelse er der taget hensyn til den tjenestemanden påhvilende fraflytningspligt. Fradraget , der på forhånd er indregnet i skemalejesatserne, udgør 10 pct . af den for boligen fastsatte lejeværdi.

Lejeboligbidrag kan fastsættes enten som skemaleje eller som vurderingsleje. De nærmere regler herfor svarer til de for tjenesteboliger fastsatte, jfr. foran pkt.11-12. Tilsvarende gælder for reguleringen af lejeboligbidrag, jfr. pkt. 13.

19. I lighed med statslige o.a. tjenesteboliger er lejeboliger ikke umiddelbart omfattet af lejelovgivningens almindelige regler, jfr. foran pkt. 14.

Nærmere regler om vedligeholdelse af statens lejeboliger er indeholdt i Fmst.cirk. 22 18/2 1983 om lejeboligbidrag for og vedligeholdelse af statens lejeboliger, II. §§ 5-17.

Som et hovedprincip gælder, at vedligeholdelse af lejeboliger påhviler staten .

Garager

20. For garager til tjeneste- og lejeboliger fastsættes en særskilt garageleje på grundlag af boligens beliggenhed, jfr. Fmst.cirk. 22 18/2 1983 om lejeboligbidrag for og vedligeholdelse af statens lejeboliger, § 3, samt Fmst.cirk. 23 18/2 1983 om aftale 17/2 1983 om tjenesteboligbidrag, § 2.

Som garage anses anlæg, som yder en egentlig beskyttelse af et motorkøretøj. Dette anses også at være tilfældet, såfremt der til en tjeneste- eller lejebolig uden tjenestejord hører udhuse (vognport eller lign.), som - uden at være egentlig garage - giver mulighed for og benyttes til opbevaring af motorkøretøj.

I de situationer, hvor der til en bolig hører tjenestejord med udhuse og lign., betales ingen garageleje.

Ophold med forplejning

21. Bestemmelser om fradrag i tjenestemænds løn for ophold med forplejning er fastsat ved aftale mellem Finansministeriet og tjenestemændenes centralorganisationer, senest Fmst.cirk. 8/5 1987 om aftale 29/4 1987 om fradrag i tjenestemænds løn for naturalydelser, § 1, 2 og 5.

22. Ophold med fuld forplejning' er sammensat af følgende ydelseselementer: leje af værelse m.v., elektricitet, varme, kost, vask og anskaffelser (møbler m.v.). Betalingen omfatter som udgangspunkt samtlige ydelseselementer. Der vil dog i situationer, hvor et eller flere ydelseselementer ikke indgår, kunne foretages fradrag i den samlede betaling under hensyn hertil. I aftalens § 1, stk. 2-4, er således angivet satser for fradrag i tilfælde, hvor vask, henholdsvis kost, ikke indgår.

I den udstrækning, oplysninger om de enkelte ydelseselementer ikke er optaget i cirkulæret, vil oplysninger herom kunne rekvireres ved henvendelse til Lønnings- og Pensionsdepartementet.

Betalingen for ophold med fuld forplejning varierer med antallet af værelser, værelsernes udstyr (møbleret, umøbleret), størrelse/anvendelighed samt beliggenhedskommune (stedtillægssats).

For så vidt angår kostbetalingen i de situationer, hvor såvel tjenestemanden som dennes familie modtager kost, gælder følgende gradueringsregel

Voksne (dvs. personer over 18 år): Fuld betaling

Børn mellem 12-17 år : 3/4 af fuld betaling Børn mellem 3-11 år : 1/2 af fuld betaling Børn under 3 år : ingen betaling

Ved institutioner, hvor der føres fælles husholdning, og det er tilladt ikke-kostlønnede og/eller disses familie at købe enkelte måltider, er der i aftalen fastsat priser for de enkelte måltider.

Dagbeløbet indgår også som refusionsbeløb for ikke modtagne kostydelser under ferie, sygdom eller andet godkendt fravær.

Fradraget for kost svarer til den af Ligningsrådet fastsatte sats for værdien af fuld kost.

23. Fradraget for ophold med forplejning reguleres årligt pr. 1/4 på grundlag af oplysninger fra Danmarks Statistik om prisudviklingen for de enkelte bestanddele. Dog reguleres kostbetalingen - herunder fradrag for enkelte måltider - på grundlag af den af Ligningsrådet for det enkelte indkomstår fastsatte sats for værdien af fuld kost, jfr. Statsskattedirektoratets cirkulærer herom.

Boligopvarmning

24. Bestemmelser om fradrag for varme og varmt vand er fastsat ved aftale mellem Finansministeriet og tjenestemændenes centralorganisationer, senest Fmst.cirk. 8/5 1987 om aftale 29/4 1987 om fradrag i tjenestemænds løn for naturalydelser, § 3.

25. Normalt er det overladt til tjenestemanden selv at sørge for boligens opvarmning.

Såfremt boligen opvarmes ved centralvarme, der er led i et større anlæg , eller det af anden grund er særligt påkrævet, at opvarmningen eller materialet hertil leveres af staten, betales for opvarmningen samt for levering af varmt vand med et beløb, der er fastsat på grundlag af indberetninger fra et repræsentativt udsnit af danske fjernvarme- og kraftvarmeværker.

Der er i aftalen fastsat følgende fordeling af betalingen for varme og varmt vand: Varme 65 pct. Varmt vand 35 pct.

Betalingsgrundlaget er det for boligen gældende nettoetageareal , opgjort i overensstemmelse med det til grund for betaling af boligbidrag for tjeneste- og lejeboliger anvendte areal (opgjort i nettokvadratmeter), jfr. pkt. 11, dog forøget med nettoarealet af spise- og opholdskøkkener samt opvarmede badeværelser .

Et køkken kan karakteriseres som et spise- eller opholdskøkken, såfremt der i køkkenet er/eller kan indrettes spiseplads til mindst 4 personer. Spisepladsen skal være let tilgængelig, og der må derfor ved bedømmelsen af køkkenets status også indgå et skøn over den tekniske og inventarmæssige indretning.

Betalingsgrundlaget for varme og varmt vand er baseret på den leverede varmemængde på årsbasis , hvorfor leveringsafbrydelser i sommerperioden som følge af almindelige reparations- og vedligeholdelsesarbejder ikke kan danne grundlag for en tilbagebetaling.

I de situationer, hvor der i den egentlige fyringssæson sker en længerevarende (dvs. af flere dages varighed) afbrydelse af varmeforsyningen, således at brugeren påføres ekstra udgifter til alternativ opvarmning, vil der kunne ydes refusion for den pågældende afbrydelsesperiode. Spørgsmålet om, hvorvidt der skal ydes refusion af betalte varmebidrag, afhænger derfor af en vurdering af såvel årsagen til, tidspunktet for som varigheden af en leveringsafbrydelse.

26. Fradrag for boligopvarmning reguleres årligt pr. 1/4 på grundlag af oplysninger om udviklingen i fjernvarmeprisen. Prisindekset beregnes af Danmarks Statistik.

Elektricitet og gas

27. Bestemmelser om fradrag for leveret elektricitet og gas er fastsat ved aftale mellem Finansministeriet og tjenestemændenes centralorganisationer, senest Fmst.cirk. 8/5 1987 om aftale 29/4 om fradrag i tjenestemænds løn for naturalydelser, § 4.

28. I alle tilfælde, hvor det er teknisk muligt, opsættes målere for elektricitet og gas.

Såfremt det af tekniske eller andre årsager alligevel ikke er muligt at installere egne målere for el- eller gasforbrug, er der aftalt en række forbrugskvanta , der for elforbruget bygger på antallet af beboelsesværelser i boligen (inkl. spise- eller opholdskøkken) og for gasforbruget bygger på antal medlemmer af husstanden. Der er fastsat særlige tillæg for el-komfurer og el-vandvarmere samt for gasvandvarmere.

Prisen for leveret elektricitet og gas er vedkommende leverandørs salgspris eller den af institutionen betalte pris.

Tjenestestedstelefon

29. Regler om fradrag i tjenestemænds løn for privat brug af tjenestestedstelefon er fastsat ved aftale mellem finansministeriet og tjenestemændenes centralorganisationer, senest fmst.cirk. 208 30/11 1979 om aftale 2/11 1979 om boligtjenestetelefoner mv. samt fmst.cirk. 197 27/12 1984 om regulering af betalingssatserne for boligtjenestetelefoner mv.

30. Tjenestemænd, som udfører en væsentlig del af tjenesten fra bopælen, og som ikke har mulighed for at benytte tjenestestedets telefon, kan tildeles en egentlig tjenestestedstelefon på bopælen.

Det er dog endvidere en forudsætning for tildelingen, at tjenestemanden ville blive påført urimeligt store telefonudgifter, såfremt godtgørelsen blev ydet efter den særlige ordning for boligtjenestetelefon, jfr. kap. 23.

31. Styrelsen afholder samtlige udgifter forbundet med opretholdelsen af tjenestestedstelefonen, idet der samtidig foretages et fradrag i tjenestemandens løn for private samtaler på 99 kr. pr. kvartal.

Tilsvarende betalingsregler gælder, hvor tjenestemanden af tjenstlige grunde har fået tildelt en boligtjenestetelefon, der er tilsluttet tjenestestedets telefonanlæg.

Uniform

32. Hvor tjenstlige hensyn gør det påkrævet, kan der tildeles tjenestemænd (og andre personalegrupper) uniform med samtidig tilkendegivelse af pligten til at bære uniformen under tjenesten.

33. Generelle regler om uniformstildeling findes i LPL § 39 samt i fmst.cirk. 169 1/7 1961 om ydelse af tilskud til statstjenestemænds uniformsanskaffelser. For enkelte grupper af tjenestemænd er der endvidere ved aftale i henhold til TL § 45 fastsat regler om udlevering og brug af uniformer.

34. Til underordnet personale sker uniformstildelingen uden fradrag i lønnen.

Ved aftale med tjenestemandsorganisationerne fastsættes uniformens udseende, de enkelte uniformsgenstandes art og brugstid samt i visse tilfælde regler om alternerende beklædningsgenstandes udlevering.

35. I henhold til regulativer, der fastsætter, hvilket personale der har pligt til at bære gallauniform , er der udarbejdet regler, der beskriver de enkelte uniformer (stofkvalitet, distinktioner mv.), omfanget af den tjeneste, hvorunder uniform skal bæres, samt brugstiden for de enkelte uniformsdele. Ved første anskaffelse af gallauniform yder staten et tilskud på 3/4 af den dokumenterede anskaffelsespris, der i forvejen i form af tilbud er forelagt for styrelsen. Overstiger den endelige pris dette tilbud, hæfter tjenestemanden for overskridelsen.

Der kan under nærmere omstændigheder ydes tilskud til anskaffelse af brugte gallauniformer.

Bilags- og henvisningsoversigt

Bilag til kap. 22

Bilag 22.1

Fmst. regulativ 92 12/4 1960 vedrørende indflytning i, brug og vedligeholdelse af, tilsyn med samt aflevering af statens tjenesteboliger.

Bilag 22.2

Fmst. cirk. 169 1/7 1961 om ydelse af tilskud til statstjenestemænds uniformsanskaffelser.

Bilag 22.3

Ministeriet for statens lønnings- og pensionsvæsens cirk. 169 10/7 1970 om fremgangsmåden ved oprettelse og nedlæggelse af tjenesteboliger.

Bilag 22.4

Fmst. cirk. 115 7/6 1977 om fastsættelse af boligbidrag for tjeneste- og lejeboliger ved vurdering.

Bilag 22.5

Fmst. cirk. 208 30/11 1979 om boligtjenestetelefoner m.v.

Bilag 22.5a

Fmst. cirk. 197 27/12 1984 om regulering af betalingssatserne for boligtjenestetelefoner m.v. (LP.nr. 135/84).

Bilag 22.6

Fmst. cirk. 19 31/1 1980 om tapetpriser.

Bilag 22.7

Fmst. cirk. 22 18/2 1983 om boligbidrag for og vedligeholdelse af statens lejeboliger (LP.nr. 007/83).

Bilag 22.7a

Fmst. cirk. 9/2 1987 om lejeboligbidrag (LP.nr. 010/87).

Bilag 22.8

Fmst. cirk. 23 18/2 1983 om tjenesteboligbidrag (LP.nr. 006/83).

Bilag 22.8a

Fmst. cirk. 9/2 1987 om tjenesteboligbidrag (LP.nr. 09/87).

Bilag 22.9

Fmst. cirk. 8/5 1987 om fradrag i tjenestemænds løn for naturalydelser (LP.nr. 030/87).

Love og bekendtgørelser i II del

L 154 7/6 1958 om lønninger og pensioner m.v. til statens tjenestemænd (LPL), som senest ændret ved L 262 4/6 1969, § 36, stk. 5, § 37, § 39.

Lbekg. 671 2/10 1086 af lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken (tjenestemandsloven), § 14, § 15, § 38, § 39, stk. 2, § 40, stk. 1.

Henvisninger i øvrigt

Lbekg. 384 25/8 1980 om folkekirkens lønningsvæsen m.m. som ændret ved L 187 11/5 1982.

Ingen