Personaleadministrativ vejledning Kap. 21 Arbejdstidsregler mv.

Personaleadministrativ vejledning Kap. 21 Arbejdstidsregler mv.

Indledning

1. Arbejdstidsregler er de regelsæt, der regulerer arbejdstidens længde, placering og tilrettelæggelse, fridagenes antal og placering samt betingelserne for, hvornår der eventuelt udløses overarbejdsgodtgørelse.

Reglerne er som udgangspunkt fastlagt ved aftale mellem de respektive arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer, men spørgsmålet er i et vist omfang tillige reguleret ved lovgivning af generel eller speciel karakter, jfr. herved især arbejdsmiljøloven og den hertil knyttede bekendtgørelse om hviletid og fridøgn.

Kapitlet indeholder dels en gennemgang af de generelle arbejdstidsregler, der gælder for statens tjenestemænd, samt de i tilknytning hertil fastsatte regler om godtgørelse for arbejde på ubekvemme tidspunkter, dels en gennemgang af en række almindeligt forekommende arbejdstidsbestemmelser mv. på overenskomstområdet. Herudover vil der i kapitlet kort blive redegjort for arbejdsmiljølovens regler om hviletid og fridøgn samt for de særlige forhold i forbindelse med indførelse/afvikling af sommertid.

Tjenestemænd

Regelgrundlag

2. For statens tjenestemænd er de generelle arbejdstidsspørgsmål reguleret ved Fmst.cirk. 1/6 1987 om aftale 29/4 1987 mellem Finansministeriet og tjenestemændenes centralorganisationer (arbejdstidsaftalen). Regler om ulempeydelser findes i Fmst.cirk. 29/4 1987 om aftale 24/4 1987 mellem samme parter vedrørende natpenge mv. (natpengeaftalen). Arbejdstidsreglerne kan med hjemmel i aftalens § 24 være suppleret eller fraveget for enkelte tjenestemænd eller grupper af sådanne i de enkelte styrelser.

2a. I henhold til nævnte § 24 har Lønnings- og Pensionsdepartement ved cirk. 16/10 1987 generelt bemyndiget ministerier mv. til - inden for nærmere angivne rammer - at indgå sådanne lokale arbejdstidsaftaler, der herefter ikke kræver forelæggelse for Finansministeriet.

I henhold til denne bemyndigelse kan der f.eks. for tjenestemænd ved den pågældende institution indgås aftale om ydelse af faste tillæg i stedet for takstmæssig optjening af godtgørelse for over-/merarbejde, rådighedstjeneste, natpenge mv., ligesom der i forbindelse med de generelle arbejdstidsnedsættelser vil være mulighed for lokalt at aftale særlige »opsparingsordninger«, der går ud over den i øvrigt på stedet gældende normperiode, jf. herved pkt. 7a.

Sådanne lokalaftaler skal som udgangspunkt indgås med de berørte centralorganisationer, men disse forventes imidlertid i vid udstrækning tilsvarende at ville delegere kompetencen til de tilsluttede underorganisationer.

Den omhandlede delegation af Finansministeriets aftalekompetence er foreløbig etableret som en forsøgsordning. Med henblik på en løbende vurdering heraf - herunder de økonomiske konsekvenser - forudsættes Finansministeriet efterfølgende orienteret om de indgåede aftaler og de hermed forbundne besparelser/udgifter.

Nedenstående fremstilling omhandler alene de generelle regler .

Personkredsen

3. Arbejdstidsaftalen omfatter som udgangspunkt samtlige stats tjenestemænd. Der er i § 1 foretaget en afgørende sondring mellem tjenestemænd med og uden højeste arbejdstid, dvs. en maksimering af den tjeneste, som tjenestemanden er forpligtet til at udføre for den for stillingen fastsatte normale løn. Tjenestemænd med højeste arbejdstid er omfattet af arbejdstidsaftalen i sin helhed, mens alene fridagsreglerne og visse særregler finder anvendelse for tjenestemænd uden højeste arbejdstid. De særlige forhold for sådanne tjenestemænd er beskrevet under pkt. 27-32. For så vidt angår deltidsansættelse henvises til kap. 17.

3a. Det bemærkes, at statens tjenestemænd på Færøerne ligeledes er omfattet af arbejdstidsaftalen, dog med de modifikationer, der følger af, at den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid for disse tjenestemænd er 1 time højere end i Danmark.

4. Tjenestemænd er omfattet af reglerne om højeste arbejdstid, såfremt de er ansat i stillinger, der er klassificeret i lønramme 23 eller derunder medmindre

- deres normale tjeneste er af en sådan karakter, at den unddrager sig kontrol, f.eks. stillinger, hvor tjenestemanden selv tilrettelægger arbejdet og tidsrammerne for dets udførelse, eller

- der til de pågældende ydes et særligt tillæg for overarbejde mv.

Modsat kan konkrete grupper af tjenestemænd i lønramme 24 og derover ved særlig aftale - indgået af eller efter bemyndigelse fra Finansministeriet - inddrages under reglerne om højeste arbejdstid, såfremt de faktiske tjenesteforhold bevirker, at det vil være rimeligt at sidestille dem med tjenestemænd i lavere lønrammer med højeste arbejdstid. Dette forudsætter, at tjenesten er kontrollabel, og at de pågældende tjenestemænd er uden indflydelse på egen tjenestetilrettelæggelse.

Sådanne betingelser vil f.eks. kunne være opfyldt, når de pågældende tjenestemænd indgår i et fast vagtskifte med andre tjenestemænd med højeste arbejdstid, og i tilfælde, hvor tjenesten som følge af tjenestestedets og arbejdsopgavernes karakter er lagt i helt faste tidsmæssige rammer, og hvor tjenestemanden er undergivet en overordnets daglige ledelsesbeføjelser.

Tjenestens tilrettelæggelse

5. Arbejdstidsaftalens §§ 9-11 indeholder visse regler, der begrænser tjenestetilrettelæggelsen. Reglerne omfatter ifølge sagens natur kun tjenestemænd, for hvem arbejdstilrettelæggelsen foretages af andre, dvs. kun tjenestemænd med højeste arbejdstid. For den daglige arbejdstid gælder

at tjenesten så vidt muligt skal være sammenhængende, og i givet fald højst må deles i 3 dele

at en delt tjeneste ikke uden tjenestemandens indforståelse må strække sig over mere end 12 timer regnet fra første mødetidspunkt til sidste hjemgangstidspunkt

at hviletiden mellem 2 døgns hovedarbejder mindst skal udgøre 11 timer, med enkelte nærmere opregnede undtagelser (jfr. i øvrigt tillige vedrørende arbejdsmiljølovens hviletidsbestemmelser, pkt. 59-63).

Herudover er det fastslået, at der skal tages størst muligt hensyn til personalets egne ønsker om tjenestetilrettelæggelsen, og i denne forbindelse gives løbende orientering til tillidsrepræsentanten om forslag til tjenestefordelingen og ændringer heri. Der henvises i denne forbindelse tillige til samarbejdsudvalgscirkulærets § 5, hvorefter samarbejdsudvalget kan medvirke ved fastlæggelse af retningslinier med hensyn til bl.a. placering af den daglige arbejdstid og pauserne, samt med hensyn til arbejdstilrettelæggelsen.

Der vil, hvis det er påkrævet, kunne foretages ændringer i en planlagt tjenestefordeling, uden at der herved udløses nogen form for kompensation eller særlig godtgørelse, bortset fra de tilfælde, hvor ændringerne indebærer, at den højeste arbejdstid for normperioden overskrides, jfr. pkt. 6 ff, eller at en planlagt fridag inddrages, jfr. pkt. 21, eller at der i øvrigt gøres indgreb heri, jfr. pkt. 38.

Fastsættelse af den højeste arbejdstid

6. For tjenestemænd, for hvilke der gælder en højeste arbejdstid, fastsættes denne for en nærmere aftalt periode - normperioden - der ikke bør være mindre end 4 uger, jfr. arbejdstidsaftalens § 1. Normperioden vil ofte for personalegrupper med almindelig daglig tjeneste af praktiske grunde være fastsat til kalendermåneden, mens den på arbejdsområder med holddrift eller lign. ofte hensigtsmæssigt vil kunne afpasses med turnusperioderne. Der kan dog også aftales længerevarende normperioder på f.eks. et kvartal eller mere, hvor dette f.eks. under hensyn til store udsving i opgavemængden måtte være at foretrække.

7. Inden for den ovenfor omtalte normperiode beregnes den højeste arbejdstid - normen - som 7,8 timer (pr. 1. september 1988 7,6 timer og pr. 1. september 1990 7,4 timer) gange antallet af arbejdsdage i normperioden, jfr. arbejdstidsaftalens § 2. De 7,8 timer (hhv. 7,6 og 7,4 timer) pr. dag er udtryk for en gennemsnitlig arbejdsdags længde (39 timer, hhv. 38 og 37 timer i en 5 dages uge). Det er uden betydning for normberegningen, hvorledes den enkelte tjenestemands arbejdstid faktisk er tilrettelagt, idet normen alene er et objektivt mål for det pligtige timetal i den pågældende periode.

For deltidsansatte nedsættes normen i forhold til fuldtidsnormen svarende til deltidsbrøken.

Antallet af arbejdsdage opgøres som normperiodens kalenderdage med fradrag af - feriedage

- fridage i henhold til aftalens § 12

- søgnehelligdage, der ikke er placeret på en ugedag, hvor den pågældende tjenestemand altid har fast fridag

- dage, på hvilke der er tildelt ekstraordinær tjenestefrihed

- dage, på hvilke den pågældende fungerer i stillinger uden højeste arbejdstid.

For så vidt angår begrebet fridage henvises til pkt. 18-19, idet bemærkes, at de såkaldte »lange« fridage, jfr. arbejdstidsaftalens § 14, stk. 1, i forbindelse med normberegningen regnes som 2 arbejdsdage.

Hvis en planlagt fridag, som er fradraget ved normberegningen, undtagelsesvis må inddrages, jfr. § 16, og man vælger at lade denne godtgøre ved kontant betaling i henhold til aftalens § 17 (overtidsbetaling), opretholdes den foretagne normberegning, samtidig med at den præsterede tjeneste på fridagen holdes uden for arbejdstidsopgørelsen.

Vælger man derimod at lade den mistede fridag erstatte af anden fridag med tillæg i henhold til § 16, betragtes den pågældende dag som en almindelig arbejdsdag, og normberegningen ændres i overensstemmelse hermed. Den præsterede tjeneste på fridagen medregnes i så fald tilsvarende i arbejdstidsopgørelsen.

»Opsparingsordning«

7a. I forbindelse med den pr. 1. januar 1987 gennemførte arbejdstidsnedsættelse fra 40 til 39 timer pr. uge samt de senere aftalte arbejdstidsnedsættelser pr. 1. september 1988 (38 timer) og 1. september 1990 (37 timer) er der på en række overenskomstområder, jf. nedenfor, indgået aftale om, at der på den enkelte institution - såfremt der lokalt er enighed herom - kan etableres »opsparingsordninger«, d.v.s ordninger, hvorefter man som udgangspunkt opretholder en 40-timers arbejdsuge og udmønter den herved »opsparede« ekstratjeneste i hele eller halve fridage.

Da tjenestemændenes arbejdstidsregler som nævnt er baseret på en arbejdstidsnorm på normalt mindst 4 uger, jf. ovenfor, er der intet i de allerede gældende regler til hinder for, at arbejdet tilrettelægges således, at der i visse uger arbejdes mere end den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid med den følge, at der på et andet tidspunkt i samme normperiode kan tilrettelægges arbejdsfri dage. Det må dog i denne forbindelse understreges, at der alene kan foretages en »skævdeling« af tjenesten inden for den givne normperiode. Denne normperiode kan - såfremt der lokalt er enighed derom - forlænges, jf. arbejdstidsaftalens § 1, med de konsekvenser, dette i øvrigt måtte indebære for så vidt angår f.eks. opgørelse af og udbetaling af godtgørelse for overarbejde.

Frihed, der »opspares« som led i en arbejdstilrettelæggelse som ovenfor nævnt, og som afvikles i form af hele arbejdsfri dage, er ikke at betragte som fridage i arbejdstidsaftalens forstand, og er således ikke omfattet af de særlige regler om erstatning for mistede fridage.

Arbejdstidsopgørelsen

8. Ved opgørelse af arbejdstiden for den pågældende normperiode medregnes, jf. arbejdstidsaftalens § 2

- den faktisk præsterede tjeneste , se herom nærmere pkt. 9

- sygedage med det antal timer, der skulle have været arbejdet den (de) pågældende dag(e), dog 7,8 timer (pr. 1. september 1988 7,6 timer og pr. 1. september 1990 7,4 timer), såfremt der ikke for den pågældende dag har været fastsat en bestemt arbejdstid

- tjeneste på mistede fridage, som godtgøres med erstatningsfrihed, og hvor normen er justeret i overensstemmelse hermed, jf. pkt. 7.

- afspadsering som kompensation for et i en tidligere normperiode udført overarbejde

- erstatningsfrihed, ydet i henhold til § 5 for arbejde i tidsrummet fra kl. (14) 17 til kl. 06, jf. pkt. 25-26

- frihed, der er givet som erstatning for mistede fridage , jf. § 16.

Det bemærkes i relation til det ovenfor anførte om sygedages indregning i arbejdstidsopgørelsen, at det også i tilfælde, hvor tjenesten på den enkelte institution er tilrettelagt som en »opsparingsordning«, jf. pkt. 7a, vil være det antal timer, der konkret skulle have været udført den pågældende dag (altså f.eks. 8 timer og ikke den gennemsnitlige daglige arbejdstid på p.t. 7,8 timer), der skal indgå i arbejdstidsopgørelsen. Dette modsvares af, at »opsparingsfridage« (= arbejdsfri dage), der måtte falde i sygeperioder, ikke udløser erstatningsfrihed.

9. Den faktisk præsterede tjeneste på den enkelte arbejdsdag beregnes, jf. arbejdstidsaftalens § 3, stk. 1, som tiden mellem mødetidspunktet på arbejdsstedet og det tidspunkt, da tjenestemanden kan forlade dette, dog med fradrag af eventuelle hvilepauser på en halv time eller derover. Eventuelle kortere hvilepauser, hvor tjenestemanden er forpligtet til at forblive på tjenestestedet og står til rådighed for arbejdsgiveren, medregnes i arbejdstiden, jf. § 3, stk. 2.

3-delt tjeneste

10. Tjeneste, som ved pauser mv., der ikke medregnes i arbejdstiden, er delt i 3 dele, indgår i arbejdstiden med det faktiske timetal, dog minimum 7,8 timer (pr. 1. september 1988 7,6 timer og pr. 1. september 1990 7,4 timer) pr. dag, jf. arbejdstidsaftalens § 3, stk. 3.

11. Rejsetid, jf. arbejdstidsaftalens § 6, medregnes i forbindelse med indenlandske rejser (herved forstås i denne sammenhæng tillige Grønland) i tjenstlig anledning fuldt ud i arbejdstiden, mens der ved udenlandske rejser alene medregnes halvdelen af tiden, medmindre andet hidtil har været gældende i de enkelte styrelser. Ved rejse direkte mellem bopæl og andet arbejdssted end det normale tjenestested, medregnes alene den tid, der ligger ud over tjenestemandens befordringstid mellem hjem og normalt tjenestested.

Rejsetid mellem kl. 22 og 08 medregnes ikke i arbejdstiden, hvis der under rejsen er stillet soveplads til rådighed for tjenestemanden.

12. Hvis der under tjeneste uden for det normale tjenestested forekommer arbejdsfri ophold, dvs. perioder, som den pågældende frit kan disponere over, medregnes sådanne, jf. arbejdstidsaftalens § 7, fuldt ud i arbejdstiden, såfremt varigheden ikke overstiger 2 timer (dog 3 timer, såfremt størstedelen af perioden er beliggende i tidsrummet fra kl. 21 til 06).

Ophold af fra 2 (3) til og med 6 timers varighed medregnes med 1/3 af det samlede ophold. Længerevarende ophold, der netop på grund af deres udstrækning må antages at give tjenestemanden mulighed for en rimelig udnyttelse af tiden til egne formål, medregnes derimod ikke med nogen del i arbejdstiden.

Det bemærkes, at pauser, der er indlagt i tjenesten på det fremmede sted, ikke betragtes som arbejdsfri ophold og derfor behandles efter de almindelige for pauser gældende regler, jf. pkt. 9.

13. Såfremt tjenestemanden i en del af arbejdstiden ikke skal udføre egentlig tjeneste, men alene skal stå til rådighed med henblik på tilkald, medregnes sådan tjeneste kun delvis, jfr. arbejdstidsaftalens § 8. Rådighedstjeneste på tjenestestedet medregnes således i arbejdstiden med 3/4, mens rådighedstjeneste i hjemmet medregnes med 1/3.

Det må dog i denne forbindelse understreges, at de ovenfor anførte regler om rådighedstjenestens indregning i arbejdstiden primært tager sigte på rådighedsordninger af mindre permanent karakter. Er der derimod tale om rådighedsvagtordninger, der indgår som et kontinuerligt led i tjenesten, er det i arbejdstidsaftalen forudsat, at der indgås særlig aftale om honoreringen, enten i form af medregning i arbejdstiden med som oftest lavere kvotienter, afhængig af rådighedsvagtens karakter og belastningsgrad, eller ved ydelse af særligt tillæg i stedet for medregning i arbejdstiden.

Det bemærkes, at der før 1. april 1970 til en række tjenestemænd m.v. blev ydet såkaldte finanslovshonorarer. Disse bortfaldt pr. 1. april 1970, men blev i det omfang, de havde været ydet som godtgørelse for overarbejde, mistede fridage, natpenge, delt tjeneste, lørdags-/søndagstjeneste m.v., konverteret til rådighedstillæg af samme størrelse, jfr. Fmst.cirk. 39 14/3 1970 om aftale 13/3 1970.

Overarbejde

14. Udgangspunktet for arbejdstilrettelæggelsen er, at tjenesten i normperioden skal svare til den for perioden gældende norm.

Overarbejde, dvs. beordret og kontrollabel tjeneste, der indebærer en overskridelse af denne norm, bør så vidt muligt undgås, jfr. arbejdstidsaftalens § 19, men kan forekomme, ved at der undervejs sker ændringer i den foretagne tjenestefordeling, ved at denne i særlige tilfælde i sig selv indebærer en overskridelse af normen, ved at tjenestemanden tilkaldes til ekstratjeneste, eller ved at den daglige tjeneste tilfældigt forlænges. I sidstnævnte tilfælde sker der dog alene registrering heraf, såfremt overskridelsen udgør mere end 15 minutter pr. dag.

Overskridelser, der følger af selve tjenestefordelingen, afrundes ved normperiodens afslutning opad til nærmeste halve time, mens man ved tilkald og tilfældig forlængelse af den ordinære tjeneste afrunder opad til nærmeste halve time for den enkelte dag .

15. Overarbejde, således som dette er opgjort i henhold til pkt. 14, skal så vidt muligt godtgøres med tilsvarende frihed med tillæg af 50 pct., jfr. arbejdstidsaftalens § 20. Afspadseringen skal - såfremt omfanget heraf er tilstrækkeligt - ske i form af hele fridage, der skal placeres i den efter normperioden følgende kalendermåned.

Afspadsering skal af arbejdsgiveren meddeles med et passende varsel . Dette indebærer for så vidt angår hele afspadseringsfridage, at varslet skal gives senest 72 timer forud for det tidspunkt, da sidste tjeneste før fridagen tiltrædes.

Såfremt en tjenestemand er sygemeldt på en planlagt afspadseringsfridag, ydes der ikke nogen erstatning herfor. Dersom det forud for tjenestefordelingens udarbejdelse står klart, at tjenestemanden vil være sygemeldt i en bestemt periode (eller fraværende på grund af andet lovligt forfald, f.eks. barsel), bør afspadseringsfridage dog ikke placeres i fraværsperioden.

16. Såfremt det ikke har været muligt at afspadsere overarbejdet i den efter normperioden følgende måned, skal der i stedet ydes tjenestemanden overarbejdsbetaling for det præsterede antal overarbejdstimer.

Sådan overarbejdsbetaling kan dog ydes allerede inden udløbet af afspadseringsfristen

- hvis det allerede på daværende tidspunkt er overvejende sandsynligt, at afspadsering på grund af tjenstlige forhold ikke er mulig

og skal ydes

- hvis overarbejdet har haft et væsentligt omfang - dvs. hvor der er grundlag for tildeling af mere end 2 hele fridage for hver fulde 4 ugers normperiode (dog kun godtgørelse for den overskydende del af overarbejdet)

- hvis overarbejdet har været fastlagt ved tjenesteliste eller skyldes tilkald, og ikke er kompenseret ved fritid af samme varighed i den måned, hvori det er udført.

Overarbejdsbetalingen beregnes, jfr. arbejdstidsaftalens § 21, på grundlag af 1/2028 (pr. 1. september 1988 1/1976 og pr. 1. september 1990 1/1924) af årslønnen på det skalatrin og med det stedtillæg, som gælder for den pågældende tjenestemand den 1. i den måned, hvori betalingen kommer til udbetaling. Hertil lægges et overarbejdstillæg på 50 pct.

Deltidsansattes merarbejde

17. Eventuel tjeneste, som pålægges en deltidsansat tjenestemand ud over den for den pågældende nedsatte arbejdstidsnorm, men inden for fuldtidsnormen , jfr. pkt. 7, opgøres og godtgøres med fritid eller betaling efter samme regler som for fuldtidsbeskæftigede gældende, men uden overtidstillægget på 50 pct.

Eventuel tjeneste ud over fuldtidsnormen godtgøres direkte efter reglerne om overarbejde.

Fridage

18. En tjenestemand har ifølge arbejdstidsaftalens § 12 krav på 52 fridage. Disse skal imidlertid, jfr. § 14, stk. 1, have en længde på 64 timer (dog mindst 56 timer, hvis heri er indeholdt 2 hele kalenderdøgn), og der er således reelt tale om 104 fridage, parvist sammenhængende.

En »lang« fridag kan således forekomme såvel i form af en »traditionel« week-end frihed (f.eks. fredag kl. 17 - mandag kl. 08 = 63 timer, der omfatter 2 hele kalenderdøgn), som i form af hverdagsfrihed, eksempelvis mandag kl. 07 - onsdag kl. 23 = 64 timer.

Sådanne dobbelte eller »lange« fridage kan dog, hvis tjenestestedets forhold nødvendiggør det, ydes i form af 2 enkelte eller »korte« fridage, jfr. arbejdstidsaftalens § 14, stk. 2, af en varighed på mindst 40 timer (dog mindst 36, hvis heri er indeholdt et helt kalenderdøgn).

19. Ud over de under pkt. 18 nævnte ordinære fridage har tjenestemanden i henhold til arbejdstidsaftalens § 12, stk. 2, krav på et antal yderligere fridage svarende til de i perioden forekommende søgnehelligdage (dvs. ikke grundlovsdag, jule- og nytårsaftensdag samt 1. maj), der falder på ugedage, hvor tjenestemanden ikke i forvejen altid har fast fridag.

Sådanne fridage skal have en længde svarende til »korte« fridage, dvs. 40 (36) timer. Fridage, som nævnt under pkt. 18 og 19, erstattes ikke, såfremt de falder på et tidspunkt, hvor tjenestemanden er fraværende på grund af sygdom eller lign.

Det bemærkes, at der ud over de under pkt. 18 og 19 nævnte fridage samt fridage, der er givet som erstatning for overarbejde, mistede fridage mv., som følge af tjenestens tilrettelæggelse kan forekomme dage, hvor tjenestemanden ikke er sat til tjeneste, såkaldte arbejdsfri dage .

Sådanne dage har ikke status af fridage i relation til de nedenfor anførte regler om placering, inddragelse mv.

20. Fridagene fordeles således

- at der inden for hvert kvartal bør gives tjenestemanden mindst 13 »lange« eller 26 »korte« fridage (den yderligere fordeling heraf pr. måned eller anden periode aftales lokalt mellem styrelsen og vedkommende forhandlingsberettigede organisation)

- at der bør gives tjenestemanden mindst 1 »kort« fridag hver uge, og således at der højst må være 10 arbejdsdage mellem fridagene

- at fridagene i videst muligt omfang bør lægges på søn- og helligdage, og således at der i hvert fulde kalenderår skal gives mindst 30 dages frihed på søn- og helligdage.

For så vidt angår de nævnte 30 dages søn- og helligdagsfrihed - dvs. frihed i mindst 36 timer inden for tidsrummet kl. 17 dagen før til kl. 08 dagen efter helligdagen - bemærkes, at der i arbejdstidsaftalens § 13 er fastsat nærmere regler for reduktion af antallet for tjenestemænd, der kun har været ansat i dele af et kalenderår, samt for behandlingen af sådanne dage i relation til sygdom og ferie.

En tjenestemand, der ikke i et kalenderår har fået tildelt det fastsatte antal søn- og helligdagsfriheder, har for sådanne mistede fridage krav på en 1/2 ekstraordinær feriedag for de første 11 dage og 1 feriedag for dage herudover, jfr. arbejdstidsaftalens § 13, stk. 3.

21. Planlagte fridage kan undtagelsesvis inddrages, jfr. arbejdstidsaftalens § 16, og kun mod særlig kompensation, jfr. nedenfor.

I sådanne tilfælde ydes der for hver mistet fridag en erstatningsfridag af tilsvarende længde (dvs. en »kort« fridag erstattes med en anden »kort« fridag, og en »lang« fridag med en anden »lang« fridag), hvortil lægges yderligere frihed svarende til 50 pct. af den på den inddragne fridag præsterede tjeneste (oprundet til hele timer).

Hvis en »lang« fridag inddrages, men på en sådan måde, at den resterende frihed fortsat har en varighed svarende til en »kort« fridag, ydes der alene en erstatningsfridag svarende til en »kort« fridag, men fortsat med tillæg af 50 pct. af den på den mistede fridag præsterede tjeneste.

Det bemærkes, at der kan forekomme situationer, hvor en planlagt fridag som følge af en tjenesteomlægning afkortes, men således at kravene til fridagens længde, jfr. pkt. 18, fortsat er opfyldt.

I sådanne tilfælde betragtes fridagen ikke som inddraget med deraf følgende krav på erstatningsfrihed mv., men der ydes i stedet en særlig godtgørelse for indgreb i på forhånd fastlagte fridage, jfr. pkt. 38.

22. Såfremt der ikke er givet en tjenestemand det for kvartalet eller anden periode aftalte antal fridage, jfr. pkt. 20, erstattes de manglende fridage snarest med fridage af tilsvarende længde, med tillæg af 50 pct. af det antal timer (oprundet til hele timer), som normen, jfr. pkt. 7, er blevet forhøjet på grund af den manglende fridagstildeling.

23. De under pkt. 21 og 22 nævnte erstatningsfridage skal afvikles inden udløbet af den efter den aftalte periode følgende kalendermåned og skal varsles over for tjenestemanden senest 72 timer forud for det tidspunkt, da sidste tjeneste før fridagen tiltrædes.

Erstatningsfridage, der falder inden for sygeperioder, erstattes ikke, men sådanne erstatningsfridage bør dog ikke placeres i perioder, hvor man på forhånd ved, at den pågældende tjenestemand vil være fraværende på grund af sygdom eller andet lovligt forfald.

24. Hvis erstatningsfridage ikke er afviklet inden for den i pkt. 23 omhandlede frist, ydes der i stedet en kontant godtgørelse beregnet som overtidsbetaling for den på den mistede fridag præsterede tjeneste, dog for mindst 12, henholdsvis 6 timers tjeneste for en »lang«, henholdsvis »kort« mistet fridag.

Hvis en »lang« fridag er blevet erstattet med en »kort« fridag med tillæg af 50 pct. af den på den mistede fridag præsterede tjeneste, ydes som resterende kompensation overarbejdsbetaling for mindst 6 timers tjeneste.

Opsparing af frihed for arbejde på ubekvemme tidspunkter

25. Ifølge arbejdstidsaftalens § 5 ydes en særlig frihedskompensation for tjeneste, der pålægges tjenestemanden i tidsrummet fra kl. 17 til kl. 06.

Friheden opspares for samtlige arbejdstimer, der præsteres i det pågældende tidsrum, dvs. uanset om der er tale om f.eks. egentlig holddrift, fast nattjeneste eller blot dagtjeneste, der for en mindre dels vedkommende er beliggende før kl. 06 eller efter kl. 17.

Frihedskompensationen udløses endvidere af arbejdstimer beliggende i tidsrummet fra kl. 14 til kl. 17, såfremt disse er led i en forud tilrettelagt tjeneste, hvoraf mindst halvdelen ligger efter kl. 17.

Ved opgørelsen af de timer, der berettiger til frihedsopsparing, indgår også tjeneste, der kun delvis medregnes i arbejdstiden, f.eks. rådighedstjeneste, i samme forhold som tjenesten indgår i arbejdstidsopgørelsen.

For hver 40 timers arbejde af ovennævnte art ydes 3 timers frihed.

26. Den indtjente frihed opgøres hvert år for perioden 1. oktober - 30. september, og eventuelle resttimer (ud over multipla af 40) overføres til den følgende opgørelsesperiode.

Friheden afvikles som udgangspunkt ved tildeling af ekstra fridage (»korte« fridage, jfr. pkt. 18), men kan - såfremt de tjenstlige forhold tillader det, og tjenestemanden er indforstået hermed - ydes som fritimer.

Afviklingen af den indtjente frihed kan ske såvel løbende i optjeningsåret som efter den endelige opgørelse pr. 30. september, og afspadsering skal under alle omstændigheder være afviklet inden 1. april i det år, der følger efter opgørelsesåret.

Hvis friheden ikke er afviklet inden denne frist, ydes der i stedet en godtgørelse for det tilgodehavende antal timer, beregnet efter satserne for overarbejdsbetaling på udbetalingstidspunktet. Eventuelle ikke afviklede resttimer, der ikke berettiger til en hel fridag, kan dog overføres til den følgende periode, såfremt tjenestemanden er indforstået hermed.

De særlige regler for tjenestemænd uden højeste arbejdstid

27. Tjenestemænd i lønramme 24 og højere lønrammer, tjenestemænd, hvis normale tjeneste unddrager sig kontrol, samt tjenestemænd, der oppebærer særligt tillæg, der ydes som godtgørelse for overarbejde, er som nævnt under pkt. 3-4 ikke omfattet af reglerne om højeste arbejdstid.

Disse tjenestemænds arbejdstid kan derfor ikke afgrænses til et bestemt omfang, hvoraf følger, at der ikke kan ydes godtgørelse for overarbejde .

Efter nærmere i aftale 1/11 1971 (merarbejdsaftalen) fastsatte regler kan der dog ydes godtgørelse for merarbejde af væsentligt omfang.

Når tjenestemænd i lønramme 24 og højere er undtaget fra reglerne om højeste arbejdstid, er baggrunden først og fremmest den, at disse tjenestemænd normalt er ansat i stillinger, der giver tjenestemændene mulighed for i et vist omfang selv at tilrettelægge tjenesten. Denne friere adgang til tjenestetilrettelæggelse indebærer imidlertid ikke, at styrelsen er uden indflydelse på omfanget af tjenestemændenes samlede tjeneste. Der er således ikke noget til hinder for, at styrelsen kan pålægge tjenestemændene pligt til løbende at give oplysning om omfanget af den præsterede tjeneste, herunder om, hvorvidt arbejdet har fået et sådant omfang, at det kan forventes at udløse godtgørelse for merarbejde. Styrelsen vil herved få mulighed for at vurdere behovet for omfordeling af arbejdsforpligtelsen, ændret tilrettelæggelse af arbejdet og lign.

28. Godtgørelse for merarbejde kan ydes, når den pågældende tjenestemand midlertidigt, men over en periode, der normalt ikke må være mindre end 4 uger, i større omfang har udført merarbejde, som er blevet ham pålagt ved ordre eller tjenestefordeling, eller som i øvrigt har været en forudsætning for tjenestens forsvarlige udførelse.

For tjenestemænd, der i forvejen oppebærer et særligt tillæg som godtgørelse for overarbejde, kan en sådan godtgørelse endvidere kun komme på tale, såfremt merarbejdet væsentligt har oversteget det overarbejde, som tillægget forudsættes at give dækning for.

Til tjenestemænd i egentlige chefstillinger og dermed ligestillede stillinger forudsættes merarbejdsgodtgørelsen alene ydet, såfremt den samlede arbejdsbyrde set over en længere periode væsentligt har oversteget den arbejdsbyrde, der påhviler tjenestemandsansatte sekretærer, fuldmægtige mv., der oppebærer rådighedstillæg. Dette indebærer, at merarbejdet normalt skal have et omfang, der væsentligt overstiger 140 timer på årsbasis, jf. herved Fmst.cirk. 53 4/5 1984 om aftale 27/4 1984.

Såfremt merarbejdet opfylder ovenstående væsentlighedskriterium, kan fastsættelsen af merarbejdsgodtgørelsen dog tage udgangspunkt i det samlede merarbejde, dvs. inkl. de 140 timer.

Afgørelsen af, hvorvidt og i hvilket omfang der i det konkrete tilfælde er grundlag for ydelse af merarbejdsgodtgørelse, tilkommer det enkelte ministerium eller - efter evt. delegation - den enkelte styrelse/institution, og der henvises i denne forbindelse til Fmst.cirk. 21/11 1977, hvori er angivet en række vejledende retningslinier for administrationen af reglerne om merarbejdsgodtgørelse.

29. Godtgørelsen for merarbejdet skal så vidt muligt ydes som tjenestefrihed , der bør være afviklet inden udløbet af det kvartal, der følger efter merarbejdsopgørelsen, og som skal varsles over for den pågældende tjenestemand, normalt senest 14 dage før påbegyndelsen.

Såfremt afspadsering ikke er mulig, ydes der i stedet kontant betaling .

Såvel tjenestefrihedens længde som spørgsmålet om en eventuel kontant godtgørelses størrelse afgøres af det pågældende ministerium/styrelse under hensyntagen til merarbejdets omfang og - for så vidt angår betaling - tjenestemandens lønmæssige placering.

Finansministeriet har dog vejledende i cirk. 17/1 1979 meddelt, at man efter drøftelse med tjenestemændenes centralorganisationer finder,

at tjenestefrihed vil kunne ydes i et omfang svarende til merarbejdet med tillæg af 50 pct. (dengang 33 1/3 pct.), samt

at en kontant godtgørelse vil kunne beregnes med udgangspunkt i l/2080 pr. merarbejdstime af den pågældendes samlede årsløn (- eventuelle tillæg, der ydes for en konkretiseret arbejdsforpligtelse) med tillæg af 50 pct. Fra 1. januar 1987, 1. september 1988 og 1. september 1990 baseres beregningen som følge af arbejdstidsforkortelserne på hhv. 1/2028, 1/1976 og 1/1924 af årslønnen.

30. Tjenestemænd uden højeste arbejdstid har samme krav på fridage som andre tjenestemænd. Inddragne fridage skal således erstattes med andre fridage med tillæg af 50 pct. af den præsterede tjeneste eller undtagelsesvis med overarbejdsbetaling efter de almindelige regler.

Sådan overarbejdsbetaling beregnes dog for tjenestemænd på skalatrin 36 og højere på grundlag af den for skalatrin 35 fastsatte sats.

Tjeneste på mistede fridage, der er godtgjort med erstatningsfridag eller overarbejdsbetaling, kan ikke indgå i en eventuel opgørelse af merarbejde, jfr. pkt. 29.

31. De særlige regler om rejsetid i udlandet for tjenestemænd uden højeste arbejdstid findes i arbejdstidsaftalens § 23.

Heraf fremgår, at tjenestemænd, der får rådighedstillæg svarende til de tillæg, der ydes til overenskomstsansatte sekretærer/fuldmægtige, følger tilsvarende regler som fastsat i overenskomsten mellem Finansministeriet og Danmarks Jurist- og Økonomforbund.

De øvrige tjenestemænd (bortset fra ansatte i egentlige chefstillinger og lign.), der ikke oppebærer særlige tillæg for merarbejde, får 4 timers frihed for hver rejse (rejse = ud- + hjemrejse). Eventuel rejsetid inden for tjenestemandens sædvanlige arbejdstid modregnes i de 4 timer, dog således at der altid inden for en begrænsning af 4 timer skal ydes frihed svarende til det antal timer, rejsetiden har strakt sig ud over sædvanlig arbejdstid.

Sådan frihed kan ikke konverteres til betaling, og den omhandlede rejsetid kan ikke medregnes i en eventuel merarbejdsopgørelse.

32. Det bemærkes endelig, at tjenestemænd uden højeste arbejdstid har krav på natpenge og tilsvarende ydelser for ubekvem arbejdstid, jfr. pkt. 33-39, i det omfang de pågældende udfører beordret og kontrollabel tjeneste på sådanne tidspunkter.

Tillæg for arbejde på ubekvemme tidspunkter mv.

33. I natpengeaftalen er fastsat en række arbejdstidsbestemte tillæg , også kaldet ulempeydelser, der optjenes, når visse tidsmæssige betingelser er opfyldt. Det gælder dog generelt for sådanne godtgørelser for ubekvem arbejdstid, at ydelse heraf er betinget af, at den stedfundne arbejdstilrettelæggelse er nødvendig af tjenstlige grunde. En arbejdstilrettelæggelse, der alene er begrundet i tjenestemandens ønsker, kan således ikke udløse godtgørelse for ubekvem arbejdstid.

Tillæggene kan ydes til såvel tjenestemænd med som tjenestemænd uden højeste arbejdstid, jfr. pkt. 32, og ydes i øvrigt uafhængigt af hinanden og uden hensyn til eventuel overtidsbetaling. Der kan således for samme arbejdspræstation ydes f.eks. overarbejdsbetaling, natpenge, søndagsgodtgørelse og tillæg for delt tjeneste, ligesom der sideløbende med udbetaling af natpenge optjenes frihed for arbejde i tidsrummet fra kl. 17 til kl. 06, jfr. pkt. 25.

34. Der ydes tillæg for

a) arbejde fra kl. 17 til kl. 22 (»små« natpenge) b) arbejde fra kl. 22 til kl. 06 (»store« natpenge) c) arbejde på lørdage efter kl. l4 d) arbejde på mandage samt på hverdage efter søgnehelligdage fra kl. 00 til kl. 04 e) arbejde på søn- og helligdage f) arbejde på grundlovsdag efter kl. 12 g) arbejde på juleaftensdag efter kl. l4 h) delt tjeneste, der strækker sig ud over 11 timer i) 3-delt tjeneste j) indgreb i på forhånd fastlagte fridage.

35. For så vidt angår de under a)-g) nævnte ydelser bemærkes, at disse ydes pr. påbegyndt halve time.

Det bemærkes yderligere, at natpenge kun ydes med halvdelen til tjenestemænd, der har kostforplejning, ligesom der ikke ydes tillæg til tjenestemænd, i det omfang disse efter herom indgået aftale er berettigede til særligt tillæg som kompensation for bortfald af disse ydelser.

For tjeneste, der kun medregnes delvis i arbejdstidsopgørelsen, ydes natpenge mv. i overensstemmelse med det i nedenstående skema anførte

Tabel 1. Særlige ydelser

Lørd./sønd.- Natpenge godtgørelse m.v.1) Rådighedstjeneste i hjemmet - - Rådighedstjeneste på tjenestestedet (m/soverum) - + Rådighedstjeneste på tjenestestedet (u/soverum) 1/2 + Arbejdsfrit ophold: 2-6 timer - + Arbejdsfrit ophold: over 6 timer - - Rejsetid m/soveplads - - Rejsetid u/soveplads, indlandet + + Rejsetid u/soveplads, udlandet + +

1) Omfatter tillige de under pkt. 34, d), f) og g) nævnte ulempeydelser.

36. Specielt vedrørende lørdags- og mandagsgodtgørelse gælder, at der

- for lørdagstjeneste, der udføres som led i en forudtilrettelagt tjeneste, der påbegyndes før kl. 14, men hvor mindst halvdelen ligger efter dette tidspunkt, ydes lørdagsgodtgørelse for hele tjenesten

- for tjeneste på mandage og hverdage efter visse helligdage, der påbegyndes den forudgående dag senest kl. 24, ydes godtgørelse for hele den del af tjenesten, der ligger mellem kl. 00 og kl. 06.

37. For delt tjeneste gælder, at der for 3-delt tjeneste ydes en fast godtgørelse uanset tjenestens udstrækning. Herudover ydes der - såvel for 2- som 3-delt tjeneste, der fra første mødetidspunkt til sidste hjemgangstidspunkt strækker sig ud over 11 timer - en godtgørelse for hver time ud over 11 (beregnes pr. påbegyndte halve time).

Ved opgørelsen af den delte tjenestes udstrækning medregnes også de mellemliggende arbejdsfri timer.

38. Den særlige godtgørelse for indgreb i på forhånd fastlagte fridage ydes i de tilfælde, hvor en egentlig tjenesteomlægning i modsætning til tilfældigt overarbejde bevirker, at en planlagt fridag afkortes, uden at frihedsperioden dog når ned under det minimumtimetal, der bevirker, at fridagen må betragtes som inddraget.

Godtgørelsen ydes i sådanne situationer med et tillæg for hver fulde time, der afkortes i den forud fastlagte frihedsperiode.

Godtgørelsen kan ikke udløses i tilfælde, hvor indgrebet er foranlediget af funktion i højere stilling, for hvilken der ydes funktionsvederlag i henhold til særlig aftale indgået i medfør af funktionsaftalens § 2, stk. 3.

39. Samtlige ydelser var oprindelig dyrtidsreguleret i henhold til natpengeaftalen. Denne regulering er imidlertid ophævet ved L 297 4/6 1986, idet dog natpengene, der anses som delvis udgiftsdækkende, fortsat reguleres med dyrtidsportioner, hvis størrelse er fastsat som halvdelen af de tidligere dyrtidsportioner.

Overenskomstansatte

Generelt

40. For overenskomstansatte gælder de i de enkelte overenskomster fastsatte arbejdstidsregler, der varierer meget i såvel indhold som udformning.

Enkelte overenskomster henviser fuldt ud til tjenestemændenes arbejdstidsregler, mens en del overenskomster indeholder elementer af tjenestemændenes regelsæt. Nedenfor anføres nogle generelle bemærkninger om arbejdstidsregler på overenskomstområdet. Bemærkningerne tager sigte på at beskrive variationerne i reglerne på overenskomstområdet.

Endvidere gennemgås en række særlige regler på kontorfunktionær- og akademikerområdet.

41. Den normale pligtige arbejdstid, arbejdstidsnormen, for en fuldtidsansat svarer som hovedregel til 39 timer (pr. 1. september 1988 38 timer og pr. 1. september 1990 37 timer) ugentlig, men den opgøres over perioder af forskellig længde i de forskellige overenskomster. Opgørelsesperiodens, normperiodens, længde er af betydning for, hvornår der udløses overarbejdsgodtgørelse (se herom under overarbejde).

42. Ansættelse på deltid kan kun finde sted i de tilfælde, hvor overenskomsten udtrykkeligt indeholder mulighed herfor. En del overenskomster især inden for håndværkerområdet samt for ufaglærte inden for Specialarbejderforbundet i Danmarks område indeholder ikke hjemmel til deltidsbeskæftigelse. I visse af disse overenskomster er der dog mulighed for deltid i tilfælde af svagelighed, på grund af alder eller i øvrigt efter forudgående aftale mellem overenskomstens parter. For deltidsansatte nedsættes normen i forhold til fuldtidsnormen svarende til deltidsbrøken.

43. I overenskomsterne findes der ofte en bestemmelse om, at placeringen af arbejdstiden samt ændringer heri kun kan finde sted efter drøftelse med de ansatte eller efter lokal forhandling. Ligeledes kan der være bestemmelser om varsling af overarbejde, forskudt arbejdstid og skifteholdsarbejde.

44. Størstedelen af de overenskomstansatte faglærte og ufaglærte har ikke overenskomstmæssig hjemmel til betalt spisepause. De kan til gengæld have krav på en nærmere fastlagt pause, samt normalt ret til at forlade arbejdsstedet i pausen.

I andre overenskomster er det bestemt, at de ansatte har ret til betalt spisepause, hvis længde kan være afhængig af beskæftigelsens omfang.

I pauser, der medregnes i arbejdstiden, kan den ansatte ikke forlade arbejdsstedet, og den ansatte er således til rådighed for arbejdsgiveren i pausen.

45. Overarbejde forekommer, når arbejdstidsnormen overskrides.

For deltidsansatte er arbejdstidsnormen i forbindelse med overarbejde fuldtidsnormen, idet der, indtil denne er opfyldt, alene ydes almindelig kvotatimeløn.

En del overenskomster indeholder i realiteten en dagsnorm, hvilket vil sige, at der udløses overarbejdsgodtgørelse, såfremt den normale arbejdstid overskrides den enkelte dag. Som eksempel på den mest snævre margen for, hvornår der udløses overarbejdsgodtgørelse, kan nævnes, at en enkelt overenskomst indeholder den bestemmelse, at arbejdstiden skal lægges mandag-fredag med 8 timer hver dag mellem kl. 07 og kl. 16.

I andre overenskomster f.eks. med Specialarbejderforbundet i Danmark og Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark opereres med en noget videre normperiode, idet der ved overarbejde forstås arbejde ud over 78 timer (pr. 1. september 1988 76 timer og pr. 1. september 1990 74 timer) inden for en samlet periode på 2 arbejdsuger.

Normperioden kan på enkelte områder være helt op til et år.

Visse overenskomster f.eks. inden for håndværkerområdet indeholder en mellemting mellem en dagsnorm og en ugenorm, idet arbejdstiden er 39 timer (pr. 1. september 1988 38 timer og pr. 1. september 1990 37 timer) ugentlig, men således at den daglige arbejdstid kan lægges mellem kl. 06 og kl. 17.

46. Nogle overenskomster - f.eks. inden for håndværkerområdet - indeholder bestemmelser om varsling eller varskotillæg i forbindelse med overarbejde. Varslets længde skal i visse tilfælde være af nogle timers varighed og i andre tilfælde op til flere døgn.

Der er endvidere i visse overenskomster angivet et maksimum for overarbejdets omfang, jfr. f.eks. håndværkeroverenskomsterne.

47. Overarbejdsgodtgørelsen er som oftest fastsat som et procenttillæg til den normale timebetaling. Tillægget er enten ens for samtlige timer - som hovedregel 50 pct. - eller stigende med antallet af overarbejdstimer normalt op til maks. 100 pct. Enkelte overenskomster opererer dog med overarbejdstillæg, der er uafhængige af timelønnen og udgør faste kronetillæg.

Godtgørelse for overarbejde kan ydes enten i form af afspadsering eller betaling . Nogle overenskomster - f.eks. inden for håndværkerområdet - pålægger imidlertid tvungen afspadsering , medmindre ganske særlige forhold gør sig gældende, og der derfor kan indgås lokal aftale om betaling af overarbejde.

I overenskomster med faste kronetillæg for overarbejde sker afspadsering time for time, mens overarbejdstillægget udbetales kontant.

Ved beregning af, hvorvidt normen er overskredet, medregnes som arbejdstid den tjeneste, der i normperioden skulle være udført på sygedage (herunder fravær som følge af barns 1. sygedag), søgnehelligdage, feriedage og afspadseringsdage. Hvis en ansat således inden for en normperiode har udført overarbejde og desuden været syg, skal sygefraværet ikke modregnes i antallet af udførte overarbejdstimer.

48. Til overenskomstansatte, som ikke har højeste tjenestetid, kan der ikke ydes godtgørelse for overarbejde. I stedet kan eventuelt ydes merarbejdsgodtgørelse i henhold til særlige aftaler herom, jfr. pkt. 57-59.

49. Såfremt arbejdstiden forskydes - uden at der dog er tale om overarbejde - kan der på visse områder ydes særlig godtgørelse for den del af arbejdstiden, der ligger uden for normal arbejdstid. Det drejer sig typisk om arbejde på hverdage i tidsrummet kl. 17 til kl. 06. En række overenskomster henviser til tjenestemændenes regler om særlige ydelser (natpenge mv.), mens der i andre overenskomster er særlige regler . Betalingens størrelse varierer, men der kan eksempelvis udbetales et tillæg på 25 pct. af grundlønnen plus halvt dyrtidstillæg i tiden kl. 17 til kl. 23 og 100 pct. af samme løndele i tiden 23 til 06 til lager- og handelsarbejdere i hovedstadsområdet.

For arbejde på lørdage samt søn- og helligdage ydes normalt ekstra godtgørelse, enten i form af et timetillæg eller i form af overarbejdsbetaling. Betalingens størrelse varierer, men kan være på op til 100 pct. af den normale løn, hvortil kommer, at betaling eventuelt skal ydes for et bestemt mindste antal timer uanset arbejdets varighed.

Såvel forskydning af arbejdstiden som arbejde på søn- og helligdage skal i visse tilfælde varsles med f.eks. 1-3 dage, eller der skal ydes varskotillæg for manglende varsel.

50. Ved etablering af skifteholdsarbejde skal der normalt gives de ansatte varsel herom (f.eks. 72 timers varsel), og varigheden af skifteholdsarbejdet skal være mindst en uge.

For arbejde i 2. og 3. skift ydes som oftest et løntillæg samt 3 timers betalt frihed for hver fulde 40 timers arbejde. De 3 timers frihed opspares i reglen og gives som hele fridage.

Størrelsen af tillægget for arbejde i 2. og 3. skift varierer meget. I visse tilfælde ligger tillægget på linie med forskudttidsbetalingen (f.eks. visse håndværkere), mens det for andre grupper ligger noget lavere (f.eks. lager- og handelsarbejdere).

Enkelte overenskomster henviser til de på det private arbejdsmarked aftalte regler om holddrift mv., som afviger fra det ovenfor anførte.

51. Overenskomster inden for det faglærte og ufaglærte område indeholder i modsætning til kontorfunktionær- og akademikerområdet som regel ikke generelle bestemmelser om medregning i arbejdstiden af rejsetid, rådighedstjeneste mv. I det omfang der har vist sig behov herfor, er der hidtil indgået særlige aftaler med organisationerne dækkende en eller flere bestemte institutioner.

52. Flekstidsordninger er sjældent medtaget i overenskomsterne, men etableres som regel efter lokale aftaler på de enkelte tjenestesteder. I de tilfælde, hvor der etableres flekstidsordninger efter de ansattes ønske, ydes der ikke særlig godtgørelse, når den enkelte ansatte selv forskyder sin arbejdstid. Det samme gælder søn- og helligdagsbetaling, overarbejdsbetaling mv.

53. På en række overenskomstområder er der indført regler om, at det lokalt kan aftales, at arbejdstidsnedsættelsen fra 40 timer opspares til frihed til senere afvikling. Sådan frihed optjenes ikke under afholdelse af ferie og tjenestefrihed. Derimod opspares frihed under sygdom.

I øvrigt må de nærmere vilkår for opsparingsordningen aftales lokalt i forbindelse med dens indførelse. Den enkelte overenskomsts bestemmelser kan dog ikke fraviges ved lokal aftale.

I de tilfælde, hvor der etableres opsparingsordninger, ydes der ikke særlig godtgørelse som følge af, at arbejdstiden som led i opsparingen overstiger arbejdstidsnormen.

53a. Enkelte overenskomster henviser til tjenestemændenes arbejdstidsregler, jf. aftale af 29. april 1987. Finansministeriet har i cirkulære af 16. oktober 1987 som en forsøgsordning generelt bemyndiget ministerier m.v. til inden for nærmere angivne rammer at indgå lokale arbejdstidsaftaler, der supplerer den generelle arbejdstidsaftale. Denne bemyndigelse gælder også på ovennævnte overenskomstområder. Eventuelle lokale aftaler indgås med vedkommende overenskomstpart eller med den lokalafdeling, som måtte være bemyndiget hertil.

Det forudsættes, at Finansministeriet efterfølgende orienteres om indgåede aftaler og de hermed forbundne besparelser/udgifter.

Kontorfunktionærområdet

54. Statens kontorfunktionærer følger i vid udstrækning de for tjenestemænd aftalte arbejdstidsregler . Der henvises herved til bilag 3 til kontorfunktionæroverenskomsten mellem finansministeriet og HK, hvorefter tjenestemandsreglerne anvendes på

l) opsparing af frihed ved arbejde på ubekvemme tidspunkter (opgørelse og afvikling)

2) rådighedstjeneste (opgørelse)

3) fridage (for så vidt angår antal, længde og placering, men ikke med hensyn til godtgørelse for tjeneste på mistede fridage)

4) opgørelse af rejsetid i forbindelse med tjenesterejser og

5) ulempeydelser såsom natpenge, lørdags-mandagsgodtgørelse, godtgørelse for delt tjeneste og indgreb i på forhånd fastlagte fridage.

Kontorfunktionærernes arbejdstid er for en fuldtidsansat 39 timer (pr. 1. september 1988 38 timer og pr. 1. september 1990 37 timer) ugentlig. Arbejdstiden opgøres pr. dag og inkluderer en betalt spisepause af indtil l/2 times varighed.

Pr. 1. april 1987 er der indført en regel om, at der lokalt kan aftales en arbejdstilrettelæggelse, således at arbejdstiden den enkelte uge ikke nødvendigvis skal være på 39 (38 hhv. 37) timer, men kan variere fra uge til uge alt efter det lokale behov.

Desuden er der indført mulighed for, at arbejdstidsnedsættelsen fra 40 timer om ugen kan aftales opsparet til frihed til senere afvikling.

Overarbejde, hvorved forstås arbejde, som den enkelte dag udføres efter institutionens normale kontortids ophør, og som ikke er forskudttids- eller turnustjeneste, afspadseres/betales med et tillæg på 50 pct. for de første 3 overtimer, mens de følgende overtimer samt overarbejde på søn- og helligdage afregnes med et tillæg på 100 pct. Arbejde på frilørdage afregnes som almindeligt overarbejde med 50 pct.-tillæg for de første 3 timer, derefter 100 pct. Timelønnen beregnes som 1/2028 (pr. 1. september 1988 1/1976 og pr. 1. september 1990 1/1924) af årslønnen. Deltidsansatte får overtid, når arbejdet strækker sig ud over »normal kontortids ophør«, selv om de pågældende ikke har præsteret en for en fuldtidsansat fastsat arbejdsdag.

Det bemærkes, at der ikke kan udbetales natpenge eller lørdags-mandagsgodtgørelse samtidig med ydelse af overtidsbetaling.

Til afdelingsledere m.fl. kan der ikke ydes overtidsbetaling, men derimod merarbejdsgodtgørelse , såfremt der pålægges dem merarbejde af større omfang.

Ved overarbejde af indtil 2 timers varighed ydes en betalt spisepause på 15 min. Varer overarbejdet ud over 2 timer, udvides spisepausen til 30 min.

Såfremt en kontorfunktionær tilkaldes til overarbejde efter at være gået hjem uden at være varskoet om overarbejdet, ydes for tilkaldet en betaling af en timeløn med tillæg af 50 pct.

Akademikerområdet

55. På akademikerområdet er hovedreglen heltidsbeskæftigelse , hvorved forstås en arbejdstid svarende til gennemsnitligt 39 timer (pr. 1. september 1988 38 timer og pr. 1. september 1990 37 timer) ugentlig. For visse overenskomsters vedkommende er tilføjet, at den normale arbejdstid skal ligge »inden for normal kontortid«.

56. For de fleste overenskomstområder gælder, at arbejdstidsnedsættelserne efter lokal aftale kan opspares til hele fridage til senere afvikling.

Sådanne opsparingsordninger indebærer, at arbejde op til 40 timer den enkelte uge ikke udløser krav på godtgørelse (betaling eller afspadsering) for over-/merarbejde. Frihed opspares under fravær på grund af sygdom, men ikke under ferie.

57. Der er i de fleste overenskomster regler om deltidsbeskæftigelse. Ved ansættelse på deltid med mindre end 15 arbejdstimer pr. uge skal der forud træffes aftale mellem styrelsen og organisationen. Ved ansættelse på deltid med 15-20 arbejdstimer pr. uge skal der ske efterfølgende underretning fra styrelsen til organisationen.

Nedsættelse af arbejdstiden er omhandlet i overenskomsternes cirkulæreskrivelser, jfr. f.eks. Finansministeriets cirkulæreskrivelse til DJØF-overenskomsten ad kap. 10. Det er her anført, at styrelserne bør imødekomme anmodninger om tjenestetidsnedsættelse mod tilsvarende lønreduktion, medmindre vægtige tjenstlige, praktiske, økonomiske eller lignende hensyn taler derimod.

For overenskomstansatte akademikere er der som hovedregel ikke aftalt en højeste tjenestetid , og som følge heraf indeholder overenskomsterne ikke regler om egentlig overtimebetaling. Derimod er der indgået aftale om godtgørelse for merarbejde , jfr. nedenfor.

58. Til sekretærer, fuldmægtige og ekspeditionssekretærer, politi- og dommerfuldmægtige samt politi- og retsassessorer, der påtager sig rådighedsforpligtelse og forpligtelse til merarbejde, ydes et rådighedstillæg. Tillægget ydes automatisk i henhold til overenskomsten med Danmarks Jurist- og Økonomforbund og for sekretærer/fuldmægtige omfattet af overenskomsten med Den danske Landinspektørforening, mens der for de øvrige akademikergruppers vedkommende skal indgås særskilt aftale mellem overenskomstens parter.

Merarbejdsforpligtelsen udgør 35 timer i kvartalet. For deltidsansatte nedsættes rådighedsforpligtelsen i forhold til beskæftigelsesgraden mod en tilsvarende reduktion i tillægget.

59. Som nævnt er der med de fleste akademikerorganisationer indgået aftale om godtgørelse for merarbejde. Aftalerne er optaget i overenskomsterne eller i protokollat til overenskomsterne. Godtgørelse kan alene ydes for tjenstligt merarbejde, som er af midlertidig karakter, og som er pålagt den ansatte i henhold til særlig ordre eller har været en forudsætning for den forsvarlige varetagelse af de med stillingen forbundne tjenstlige pligter. Det er endvidere en betingelse , at merarbejdet har været af større omfang og har strakt sig over en periode, der normalt ikke må være mindre end 4 uger.

Godtgørelsen skal så vidt muligt ydes i form af tjenestefrihed ( afspadsering ). Såfremt dette ikke kan lade sig gøre, godtgøres merarbejdet med betaling, hvis størrelse fastsættes under hensyn til merarbejdets omfang og den ansattes lønmæssige placering. Godtgørelsen fastsættes af det ministerium, under hvis ressort den pågældende er ansat. Finansministeriet har dog vejledende udtalt, jfr. cirkulæreskrivelsen til de enkelte overenskomster eller protokollater, at merarbejde, for så vidt det er af større omfang, kan godtgøres med erstatningsfrihed af samme varighed som det præsterede merarbejde med et tillæg på 50 pct. Såfremt der ikke kan gives erstatningsfrihed, vil merarbejde kunne honoreres på grundlag af en timesats, der beregnes som 1/2028 (pr. 1. september 1988 1/1976 og pr. 1. september 1990 1/1 1924) af den pågældendes årsbruttoløn, dvs. inkl. et eventuelt kvalifikationstillæg, men ekskl. rådighedstillæg mv., med et tillæg på 50 pct.

60. Om beregning af arbejdstid under tjenesterejser til udlandet for jurister og universitetsøkonomer i sekretær-/fuldmægtigstillinger gælder en særlig aftale . Reglerne gælder også for andre akademikere, der er ansat i sekretær-/fuldmægtigstillinger, og som oppebærer rådighedstillæg svarende til juristers og universitetsøkonomers.

Arbejdsmiljøloven

61. Arbejdsmiljøloven gælder principielt for alle ansatte uanset karakteren af deres ansættelsesforhold. Lovens kap. 9 indeholder regler om hviletid og fridøgn, der generelt angiver visse begrænsninger for arbejdstidens tilrettelæggelse. Disse regler gælder dog normalt ikke for personale i overordnede stillinger .

62. I loven er det fastsat, at der i hvert døgn, regnet fra normal arbejdstids begyndelse, skal gives den ansatte en sammenhængende hvilepause på mindst 11 timer (den såkaldte 11-timers regel). Rådighedstjeneste i hjemmet, men ikke på arbejdsstedet, betragtes i denne relation som hviletid. Tjenstlig rejsetid kan ikke betragtes som hviletid.

Ud over en række i selve loven opregnede undtagelser fra denne hovedregel er der i loven og i regler fastsat af arbejdsministeren (bekg. 372 15/8 1980) åbnet mulighed for, at aftale-/overenskomstparterne kan indgå aftale om, at den daglige hvileperiode i begrænset omfang udskydes eller nedsættes til 8 timer. Denne adgang er udnyttet ved indgåelse af særskilte arbejdsmiljøaftaler i tilknytning til en række overenskomster - som oftest vedrørende enkelte institutioner - ligesom der i tjenestemændenes arbejdstidsaftale, § 11, stk. 2, er givet hjemmel til, at der på tjenestestedet kan træffes lokal aftale om en sådan hviletidsnedsættelse i et omfang, der ikke overstiger 8 gange pr. 4 uger.

63. Loven indeholder endvidere en regel om, at der inden for en periode på 7 døgn skal være et ugentligt fridøgn (dvs. højst 6 døgn mellem 2 fridøgn), der ydermere skal ligge i umiddelbar tilslutning til en daglig hvileperiode. Det bemærkes, at hverken rådighedstjeneste i hjemmet eller på arbejdsstedet betragtes som hviletid i relation til det ugentlige fridøgn.

Også på dette område er der - ud over de i loven angivne undtagelser - mulighed for ved aftale at fravige reglen. Fridøgnet kan omlægges ved lokal aftale , således at der kan være op til 7 døgn mellem fridøgnene, og efter aftale mellem overenskomst- eller aftaleparterne , således at der kan være op til 12 døgn herimellem.

64. Der kan mellem overenskomst- eller aftaleparterne indgås aftaler, der fraviger arbejdsmiljølovens hviletids- og fridøgnsregler i videre omfang end ovenfor anført, men sådanne aftalers gyldighed er betinget af godkendelse fra direktøren for arbejdstilsynet.

Eksempelvis er der mellem Finansministeriet og en række såvel tjenestemands- som overenskomstorganisationer indgået en sådan aftale om fravigelse af arbejdsmiljølovens regler om hviletid og fridøgn for så vidt angår ansatte i centraladministrationen.

65. Ligeledes for individuelt ansatte kan der mellem den pågældende og arbejdsgiveren indgås aftaler, der fraviger de nævnte regler, men sådanne aftaler skal under alle omstændigheder godkendes af arbejdstilsynet.

Sommertid

66. I Fmst.cirk. 48 12/3 1980 om arbejdstilrettelæggelse ved indførelse af sommertid er det beskrevet, hvilke muligheder der er for at tilrettelægge arbejdet i forbindelse med den forkortelse/forlængelse af døgnet, der finder sted i forbindelse med overgang henholdsvis til og fra sommertid, samt de konsekvenser, som dette kan få for de ansattes optjening af løn mv., herunder særlige ydelser.

Cirkulæret, der omfatter alle ansatte uanset ansættelsesform, omhandler efter sin ordlyd alene sommertidens indførelse/afvikling i 1980, men de heri indeholdte retningslinier finder tilsvarende anvendelse ved senere overgang til og fra sommertid.

Bilags- og henvisningsoversigt

Bilag til kap.21

Bilag 21.2 Tjenesteudvalgets 3. bet. nr. 572/1970, side 29

Bilag 21.2 Ministeriet for Statens Lønnings- og Pensionsvæsens cirk. 69 23/4 1971 om aflønning af samt beregning af løn- og pensionsanciennitet for tjenestemandsansatte juridiske kandidater, der har nedsat tjenestetid med henblik på virksomhed som juridisk medhjælp på advokatkontor.

Bilag 21.3 Økonomi- og Budgetministeriets cirk. 206 10/11 1971 om godtgørelse for merarbejde til tjenestemænd i staten, for hvem der ikke gælder en højeste tjenestetid (merarbejdsaftalen).

Bilag 21.4 Fmst. cirkskr. 25/9 1986 om ekspeditionstiden i ministeriernes departementet (LP. nr. 147/86).

Bilag 21.5 -

Bilag 21.6 -

Bilag 21.7 Fmst. skr. 21/11 1977 til samtlige departementet m.v. vedrørende anvendelse af gældende regler om godtgørelse for merarbejde.

Bilag 21.8 -

Bilag 21.9 Fmst. cirkskr. 17/1 1979 om dispensation m.v. fra arbejdsmiljølovens arbejdstidsbestemmelser og godtgørelse for merarbejde til tjenestemænd i centraladministrationen, for hvem der ikke gælder en højeste tjenestetid.

Bilag 21.10 Fmst. cirk. 193 2/11 1979 vedrørende deltidsbeskæftigedes adgang til overgang til fuldtidsbeskæftigelse m.v.

Bilag 21.11 Fmst. cirk. 48 12/3 1980 om arbejdstilrettelæggelse ved indførelse af sommertid.

Bilag 21.12 Fmst. cirk. 144 15/9 1980 vedrørende hovedbekendtgørelse om arbejdsmiljølovens regler om daglige hviletid og ugentligt fridøgn.

Bilag 21.13 Fmst. cirk. 1/6 1987 om aftale 29/4 1987 om de for statens tjenestemænd gældende arbejdstidsregler (arbejdstidsaftalen).

Bilag 21.14 Fmst. cirk. 29/4 1987 om aftale 24/4 1987 om natpenge m.v. (natpengeaftalen) (LP.nr. 028/87).

Bilag 21.15 -

Bilag 21.16 Fmst. cirk. 177 8/11 1983 om aftale om fravigelse af arbejdsmiljølovgivningens regler om hviletid og fridøgn for så vidt angår ansatte i centraladministrationen (LP.nr. 148/83).

Bilag 21.17 Fmst. cirk. 53 4/5 1984 om rådighedstillæg til tjenestemandsansatte sekretærer/fuldmægtige/ekspeditionssekretærer m.fl. samt om godtgørelse for merarbejde til tjenestemænd i egentlige chefstillinger og dermed ligestillede stillinger (LP.nr. 083/84).

Bilag 21.18 Fmst. cirk. 39 14/3 1970 om aftale 13/3 1970 om rådighedstillæg til erstatning for honorarer for rådighedstjeneste m.v., som bodtfalder pr. 1. april 1970.

Bilag 21.19 Fmst. cirkskr. 5/8 1986 om forskellige forhold i forbindelse med arbejdstidsnedsættelsen pr. 1/1 1987 (LP.nr. 139/86).

Bilag 21.20 Oversigt over tjenestemænds optjening af fast påregnelige særlige ydelser (natpenge, søn- og helligdagsgodtgørelse m.v.) samt frihed for arbejde på ubekvemme tidspunkter under lønnet fravær fra tjenesten.

Bilag 21.21 Fmst. cirk. 16/10 1987 vedr- indgåelse af lokale arbejdstidsaftaler for statstjenestemænd (samt for overenskomstansatte, der følger tjenestemændenes arbejdstidsregler) (LP.nr. 173/87).

Bilag til andre kapitler

Bilag 7.4 Fmst.cirk. 3/5 1982 om visse ydelser til sikkerhedsrepræsentanter inden for staten, folkeskolen og folkekirken mv. i forbindelse med deltagelse i sikkerhedsarbejde i henhold ti larbejdsmiljølovens kap. 2 (LP.nr. 090/82).

Bilag 17.19 Fmst. cirk. 145 14/7 1977 om beskæftigelse og vederlæggelse af førtidspensionerede tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken.

Bilag 17.22 Fmst. cirkskr. 16 21/1 1977 vedrørende deltidsbeskæftigelse af ansatte i staten, folkeskolen og folkekirken.

Bilag 17.23 Fmst. cirk. 88 25/5 1978 om udvidet brug af deltidsbeskæftigelse.

Henvisninger i øvrigt

L 681 (Lovtid. A) 23/12 1975 om arbejdsmiljø (arbejdsmiljøloven), §§ 10, 50 og 53.

Arbejdsministeriets bekg. 372 (Lovtid. A) 15/8 1980 om hviletid og fridøgn.

Bilag 21.20

Tjenestemænds optjening af fast påregnelige særlige ydelser

(natpenge, søn- og helligdagsgodtgørelse m.v.) samt

frihed for arbejde på ubekvemme tidspunkter

under lønnet fravær fra tjenesten

I samtlige de i skemaet anførte situationer er det forudsat, at den pågældende tjenestemand uentenu ifølge ansættelsesbrev er ansat til tjeneste, der indebærer optjening af særlige ydelser/frihedsopsparing, uelleru regelmæssigt gennem længere tid har oppebåret vederlag for sådan tjeneste som et fast påregneligt løntillæg. (Der henvises i øvrigt til Finansministeriets cirkulærer af 2/5 1978 og 23/10 1979 vedrørende henholdsvis sygdom m.v. og ferie.) Fraværets art Særlige Friheds- ydelser opsparing

Sygdom + -

Barsel + -

Adoption + +

Ferie + -

Fridage, herunder afspadsering - -

Suspension - -

Midlertidig overførsel til andet arbejde

i forbindelse med disciplinærundersøgelse - -

Funktion i højere stilling - -

Deltagelse i samarbejdsudvalgsmøder - -

Deltagelse i sikkerhedsarbejde

(herunder § 9-sikkerhedskurser + +

Kursusdeltagelse i øvrigt - -

Genindkaldelse til militæret + +

Barns 1. sygedag - -

Anden tjenestefrihed med løn - -

Bilag 21.1

Tjenestetidsudvalgets 3. betænkning nr. 572/1970, side 29

Hvad angår tjenestemænd i egentlige chefstillinger og dermed ligestillede, jfr. tjenestetidscirkulærets § 12, stk. 2 in fine, må der under hensyn til disse stillingers karakter og lønmæssige placering i overensstemmelse med tjenestemandskommissionens synspunkter kunne stilles større krav med hensyn til arbejdsbyrdens omfang end for andre tjenestemænd. Dette kan efter udvalgets opfattelse dog ikke være ensbetydende med, at der kan pålægges disse tjenestemænd ubegrænsede arbejdsbyrder uden særlig godtgørelse, men alene, at de pågældende må affinde sig med, at arbejdsbyrden og dermed de tidsmæssige krav til dem vil kunne variere stærkt, og at de normale arbejdstidsregler derfor ikke er anvendelige. Selv væsentlige kortvarige merbelastninger vil derfor ikke kunne motivere krav om godtgørelse, når blot arbejdsbyrden taget over længere tid ikke overskrider, hvad der med rimelighed kan forventes afviklet inden for den for andre tjenestemænd fastsatte normale arbejdstid. Hvis det imidlertid må erkendes, at der påhviler tjenestemanden en ekstraordinært stor arbejdsbyrde, der må anses for værende af varig karakter, finder udvalget, at det bør tilstræbes af skaffe den pågældende en lettelse i arbejdsbyrden. Hvor dette af organisatoriske og lignende hensyn ikke vil være muligt ved normering af yderligere stillinger på tilsvarende niveau, bør den fornødne aflastning søges tilvejebragt ved omlægning af arbejdet, således at en del af dette overdrages til andre tjenestemænd, og om fornødent ved stillingsnormering på lavere niveau. Såfremt det alligevel måtte blive nødvendigt mere varigt at pålægge en tjenestemand afden her omtalte kategori en arbejdsbyrde af ekstraordinært stort omfang, finder udvalget, at den fornødne kompensation herfor bør ydes gennem den aftalte løn.

I tilfælde, hvor der midlertidigt måtte blive pålagt en af de heromhandlede tjenestemænd en arbejdsbyrde, der væsentligt overstiger, hvad der påhviler tjenestemænd i almindelighed, og hvor det ikke drejer sig om en ganske kortvarig periode, finder udvalget, at der herfor bør ydes den pågældende en særlig aftalt godtgørelse i form af fritid eller betaling.

Ingen