Personaleadministrativ vejledning Kap. 18 Lønanciennitet mv.

Personaleadministrativ vejledning Kap. 18 Lønanciennitet mv.

Indledning

1. Regler om anciennitet er regler om tjenestealderens betydning i forskellige sammenhænge. I dette kapitel gennemgås tjenestealderens betydning i lønmæssig sammenhæng (lønanciennitet). Endvidere gennemgås i kapitlet jubilæumsgratiale , herunder jubilæumsanciennitet, pkt. 46-51.

2. Redegørelsen for lønanciennitet er opdelt i regler for tjenestemænd i staten og regler for overenskomstansatte. Reglerne om tjenestemænd gælder tilsvarende for ansatte på tjenestemandslignende vilkår, herunder i forbindelse med overgang mellem ansættelse på tjenestemandslignende vilkår og tjenestemandsansættelse.

Lønanciennitet for tjenestemænd

Regelgrundlag

3. Regler om lønanciennitet for tjenestemænd i staten er fastsat i lønanciennitetscirkulæret. Herudover er der i medfør af TL § 58, stk. 4, fastsat en række regler om medregning af tjenestefrihedsperioder i lønancienniteten, ligesom der i forbindelse med omklassificeringsaftaler og lign. kan være fastsat regler, der indebærer fravigelse af de generelt gældende lønanciennitetsregler. Lønanciennitetscirkulæret gælder ikke for personer, der ansættes i lærerstillinger i staten.

Lønsystemet

4. Lønanciennitetscirkulæret bygger på det lønsystem, der gælder for tjenestemænd .

Dette system består af 40 lønrammer , og disse lønrammer omfatter i alt 53 skalatrin .

En lønramme består af et for lønrammen nærmere angivet antal løntrin - dvs. 1., 2., 3. osv. Til hvert løntrin i lønrammen svarer et af de ovennævnte skalatrin.

Som eksempel kan nævnes lønramme 20, der har et 1., 2., 3. og 4. løntrin, svarende til skalatrin 25, 27, 29 og 31.

De fleste lønrammer overlapper hinanden, idet de har et eller flere fælles skalatrin. F.eks. svarer 2., 3. og 4. løntrin i lønramme 8 til 1., 2. og 3. løntrin i lønramme 9.

Til og med lønramme 32 består lønrammerne af flere løntrin/skalatrin. Fra og med lønramme 33 består lønrammerne af et løntrin/skalatrin.

Nedenfor er skematisk angivet opbygningen af lønrammer i løntrin og skalatrin.

Oversigt over lønrammer, løntrin og skalatrin Løn- Løntrin ramme 1 2 3 4 5 6 ------------------------------- skalatrin -------------------------- 1 1 2 3 4 5 6 2 6 7 8 9 10 11 3 7 8 9 10 11 12 4 8 9 10 11 12 13 5 9 10 11 12 13 14 6 11 12 13 14 15 7 12 13 14 15 16 8 13 14 15 16 17 9 14 15 16 17 18 10 15 16 17 18 19 11 16 17 18 19 20 12 17 18 19 20 21 13 18 19 20 21 22 14 19 20 21 23 23 15 20 21 22 23 24 16 21 22 23 24 25 17 22 23 24 25 26 18 23 24 25 26 27 19 24 25 26 27 28 20 25 27 29 31 21 26 28 30 32 22 27 29 31 33 23 29 31 33 35 24 30 32 34 36 25 31 33 35 37 26 32 34 36 38 27 33 35 37 39 28 36 38 40 29 38 40 42 30 39 41 43 31 40 42 44 32 43 45 33 46 34 47 35 48 36 49 37 50 38 51 39 52 40 53

5. For hvert af de 53 skalatrin gælder en årsløn (månedsløn), der til og med skalatrin 4l er gradueret efter stedtillægsområder/stedtillægssatser.

Indplacering i lønsystemet

6. Enhver tjenestemandsstilling er klassificeret i en bestemt lønramme, eventuelt et bestemt lønrammeforløb. Der kan tillige forekomme klassificeringer, der ikke dækker en fuld lønramme, idet et eller flere løntrin overspringes/udelades.

7. Ved første ansættelse som tjenestemand i staten sker indplacering normalt på 1. løntrin i den lønramme, hvori stillingen er klassificeret.

Skønner den ansættende myndighed imidlertid, at den, der skal ansættes, har erhvervet særlig arbejdsmæssig erfaring eller særlige kvalifikationer af betydning for arbejdet i tjenestemandsstillingen ved virksomhed uden for statstjenesten, kan den pågældende efter omstændighederne indplaceres på et højere løntrin.

Udtrykket »under virksomhed uden for statstjenesten« dækker al ansættelse uden for staten, herunder ansættelse som tjenestemand i anden offentlig tjeneste.

8. Ved genansættelse af en tidligere statstjenestemand kan der tillægges forhøjet lønanciennitet, dels for den tidligere tjenestemandsansættelse og dels for eventuelle særlige arbejdsmæssige erfaringer erhvervet uden for statstjenesten. »Uden for statstjenesten« har i denne forbindelse samme betydning som ovenfor nævnt i forbindelse med første ansættelse.

8a. Som grundlag for anciennitetsmedregning kræves, som overvejende hovedregel, at den ansatte skriftligt dokumenterer den tidligere beskæftigelses art og omfang samt tillige uddannelse mv. Såfremt det for den ansatte ikke er muligt, eller det er forbundet med uforholdsmæssigt besvær at skaffe skriftlig dokumentation for de omstændigheder, der begrunder anciennitet, kan ansættelsesmyndigheden dog yde anciennitetstillæg, hvis den tidligere beskæftigelse på anden måde sandsynliggøres af den ansatte. Hovedreglen om skriftlig dokumentation vil således kunne fraviges, hvor det objektivt kan konstateres, at f.eks. et personalekartotek er bortkommet, og oplysningerne ikke kan fremskaffes ad anden vej (f.eks. gennem offentlige myndigheder). I sådanne situationer må ansatte udfylde en erklæring på tro og love om ansættelsens art og omfang.

Kompetence

9. Afgørelse om eventuel forhøjet lønanciennitet i forbindelse med førstegangsansættelse og genansættelse træffes af den ansættende myndighed . Som vejledende retningslinier kan anføres følgende

- forhøjet lønanciennitet kan kun tillægges på grundlag af tidligere beskæftigelse, der er af direkte relevans for arbejdet i tjenestemandsstillingen.

- i vurderingen af spørgsmålet om forhøjet lønanciennitet forudsættes at indgå den tidligere beskæftigelses tidsmæssige placering , idet det er en forudsætning, at den tidligere beskæftigelse fortsat er relevant for tjenestemandsstillingen, samt at den tidligere beskæftigelse har været så langvarig, at indlæringen af de relevante erfaringer må antages at være blevet af mere vedvarende karakter.

- forhøjet lønanciennitet kan kun tillægges for tidligere beskæftigelse på samme niveau som tjenestemandsstillingen. Tidligere beskæftigelse på lavere niveau, der alene kvalificerer den pågældende til tjenestemandsstillingen, kan således ikke begrunde forhøjet lønanciennitet.

- der kan maksimalt tillægges forhøjet lønanciennitet i et omfang , der tidsmæssigt svarer til den tidligere beskæftigelse, der tages i betragtning.

10. Tjenestemandslignende ansatte i staten indplaceres ved umiddelbar overgang til tjenestemandsansættelse, som om de forud herfor havde været ansat i en tjenestemandsstilling i samme lønramme som den, de var aflønnet efter under den tjenestemandslignende ansættelse. Det samme gælder overenskomstansatte aflønnet med en skalatrinsløn.

Indplacering sker efter samme regler som for tjenestemænd, jfr. i øvrigt indledningen til kapitlet.

11. Overenskomstansatte i staten - cfr. ovenfor - eller ansatte i staten på andre vilkår end tjenestemandslignende indplaceres ved umiddelbar overgang til tjenestemandsansættelse på det løntrin i tjenestemandslønrammen, på hvilket årslønnen ligger nærmest over den senest oppebårne nettoløn i den hidtidige ansættelse. Ved nettolønnen forstås den hidtil gældende løn eksklusive eventuelt pensionsbidrag (såvel eget som arbejdsgiverbidrag). Bonus , der ydes til kontraktansat personel i forsvaret og civilforsvaret, der ikke er omfattet af en pensionsordning, indgår i nettolønnen. Årslønnen i tjenestemandslønrammen er den samlede løn i henhold til lønjusteringsaftalen.

12. Indplacering kan dog ikke ske på et højere løntrin end det, den pågældende ville have været på, hvis det forudgående ansættelsesforhold havde været tilbagelagt som tjenestemand. Ved opgørelse af dette fiktive ansættelsesforløb kan i det »forudgående ansættelsesforhold« medregnes tidligere beskæftigelse, der har været anciennitetsgivende ved ansættelsen på overenskomstvilkår. Det er dog en forudsætning herfor, at den pågældende beskæftigelse også kunne have været medregnet som anciennitetsgivende, hvis den ansatte på tidspunktet for overenskomstansættelsen var blevet tjenestemandsansat.

13. I visse tilfælde er opgørelsen af et fiktivt ansættelsesforløb som tjenestemand ikke entydig. Det gælder f.eks., hvis en overenskomstansat assistent (HK-overenskomst) skal indplaceres i en tjenestemandsstilling som assistent i lønramme 9. Lønnings- og Pensionsdepartementet har i dette tilfælde lagt til grund, at den pågældende i det fiktive ansættelsesforløb som tjenestemand var blevet assistent i lønramme 9 på samme tidspunkt, som hun blev assistent på overenskomstvilkår. Der er således set bort fra eventuel ansættelse som assistent i lønramme 7, ligesom der ikke er taget hensyn til, om den pågældende forud for overenskomstansættelsen som assistent har været ansat på kontorassistentvilkår.

14. Hvis indplacering sker på grundlag af den nævnte begrænsningsregel, opnås næste alderstillæg på det tidspunkt, alderstillæg ville være opnået, såfremt det hidtidige ansættelsesforløb havde været tilbagelagt som tjenestemand. Sker indplacering på grundlag af hovedreglen, dvs. indplacering på nærmeste højere løntrin, opnås alderstillæg efter 2 års forløb.

15. Hvis begrænsningsreglen fører til, at den ansatte lider lønnedgang i forhold til den hidtidige ansættelse, ydes personligt tillæg til udligning af lønnedgangen. Tillæg kan dog højst ydes op til slutlønnen i den lønramme, hvori ansættelse sker. Ved slutløn forstås det beløb, slutlønnen udgør på indplaceringstidspunktet . Det personlige tillæg aftrappes med enhver lønfremgang bortset fra dyrtidstillæg. I denne forbindelse bortses dog fra ydelse eller ekstraordinær forhøjelse af særlige tillæg, som forudsætter en særlig arbejdsmæssig forpligtigelse, f.eks. i form af rådighedstjeneste eller opgaver ud over normal tjeneste. I sådanne tilfælde aftrappes det personlige tillig kun med den lønfremgang, der skyldes generel regulering (f.eks. procentregulering) af tillæg af nævnte art.

Optjening af lønanciennitet

16. En tjenestemands lønanciennitet regnes fra det tidspunkt, hvor han er indtrådt i den lønramme, der gælder for hans stilling.

Lønanciennitet regnes fra den 1. i en måned. Er indtræden sket efter den 1. i en måned, regnes lønancienniteten fra den 1. i den følgende måned.

Lønancienniteten er bestemmende for, hvornår tjenestemanden opnår alderstillæg - dvs. hvornår han rykker op på lønrammens næste løntrin.

Normalt sker oprykning efter 2 års forløb. Opmærksomheden henledes dog på, at det ved særlige omklassificeringsaftaler kan være bestemt, at der for konkrete tjenestemandsgrupper gælder et herfra afvigende lønforløb.

I tjenestetid betyder dette indtil 1. april 1987, at man i 2 år skal have udført tjeneste i stillingen med mindst halvdelen af fuld tjenestetid.

Tjenestetid på mindre end halvdelen af fuld tjenestetid medregnes forholdsmæssigt i lønancienniteten.

Fra 1. april 1987 ændres ovennævnte regel, således at man i 2 år skal have udført tjeneste med gennemsnitlig 15 timer eller derover pr. uge.

Tjenestetid på mindre end gennemsnitlig 15 timer pr. uge medregnes forholdsmæssigt i lønancienniteten.

17. Af lønanciennitetscirkulæret fremgår, at lønanciennitet optjenes i det tidsrum, tjenestemanden varetager sin stilling, dvs. udfører tjeneste heri eller gør midlertidig tjeneste i en højere stilling i medfør af TL § 11.

18. Af cirkulæret samt af lov om barselorlov følger imidlertid, at forskellige former for fravær - med eller uden løn - indgår uafkortet i lønancienniteten. Det gælder fravær på grund af

- ferie

- sygdom

- graviditet, barsel og adoption (den samlede lovhjemlede fraværsperiode)

- aftjening af værnepligt

- suspension

19. Tjenestefrihed med løn medregnes i lønancienniteten. Tjenestefrihed uden løn er principielt ikke lønanciennitetsgivende. For en række konkrete tjenestefrihedsårsager er det imidlertid særskilt bestemt i medfør af TL § 58, stk. 4, at tjenestefrihedsperioden medregnes i lønancienniten.

Der henvises herom til den skematiske oversigt i bilag til kap. 28.

20. Præsteret overarbejde/merarbejde påvirker ikke optjening af lønanciennitet.

Lønanciennitet ved overgang til anden statstjenestemandsstilling

21. Ved overgang fra een tjenestemandsstilling til en anden stilling i samme lønramme viderefører tjenestemanden sin lønanciennitet fra den hidtidige stilling. Dette gælder, uanset om overgangen sker til en stilling af en helt anden kategori eller til en stilling i en anden statsinstitution.

22. Ved overgang til en højere lønramme får tjenestemanden lønanciennitet, så han opnår den løn, der ligger nærmest over den senest opnåede, medmindre andet særskilt er aftalt i forbindelse med omklassificering.

Ved fastsættelse af lønanciennitet gælder yderligere, at pågældende i den højere lønramme på intet tidspunkt må få en løn, der alene svarer til eller er lavere end den, han ville have opnået ved alderstillæg ved at forblive i den lavere lønramme, hvilket er en mulighed, hvis lønrammerne »overlapper« hinanden. Oprykning i den højere lønramme skal derfor ske på en sådan måde og på et sådant tidspunkt, at tjenestemanden til stadighed får den løn, der ligger nærmest over den, han ville have haft i den lavere lønramme.

23. Ved overgang til en stilling med højere slutløn inden for et samlet lønforløb , i hvilket oprykning fra en lønramme til en højere finder sted ifølge lov, aftale eller anden godkendt ordning efter anciennitet og forudsat tilfredsstillende tjenstlige forhold, placeres tjenestemanden i det samlede lønforløb som nævnt ovenfor vedrørende overgang til en højere lønramme.

24. Hvis en tjenestemand efter at være overgået til en lavere lønramme atter oprykkes til den højere lønramme eller til en »mellemliggende« lønramme, kan der tillægges forhøjet lønanciennitet på grundlag af den tidligere ansættelse efter samme principper som ved »genansættelse« som tjenestemand.

25. Ved overgang til en stilling i en lavere lønramme beregnes den lønanciennitet, tjenestemanden ville have opnået, hvis han - dengang han blev ansat i den stilling, hvorfra nedrykning sker - i stedet var blevet ansat i den stilling, hvortil han nedrykkes.

Til den således beregnede lønanciennitet lægges den lønanciennitet, som pågældende har optjent i den højere lønramme.

26. Ved nedrykning til en stilling med lavere slutløn end den hidtidige inden for et samlet lønforløb , jfr. den samme type stillinger, der er beskrevet ovenfor i oprykningssituationen, sker indplacering i lønforløbet som nævnt umiddelbart ovenfor.

27. Ved nedrykning af en tjenestemanden utilregnelig årsag (f.eks. sygdom eller ændringer i forvaltningens organisation eller arbejdsform) kan ydes et pensionsgivende tillæg i medfør af TL § 55 til udligning af lønforskellen. Hvis tjenestemanden ville have opnået alderstillæg i den højere lønramme ved uafbrudt ansættelse, indgår sådant alderstillæg på pågældende tidspunkt(er) i beregningen af det pensionsgivende tillæg.

Ydelse af § 55-tillæg ved helbredsbetinget nedrykning kan alene ske efter forelæggelse for lønnings- og pensionsdepartementet, der indhenter en udtalelse fra den lægekyndige konsulent/helbredsnævnet. Tillæg i tilfælde af nedrykning, der skyldes uegnethed/samarbejdsvanskeligheder forudsættes i praksis ligeledes forelagt lønnings- og pensionsdepartementet. Ydelse af tillæg i andre situationer - omorganisering, omstrukturering og lign. - forudsættes forelagt lønnings- og pensionsdepartementet i tvivlstilfælde.

Overenskomstansatte

Indledning

28. Den lønanciennitet, der fastsættes for en overenskomstansat ved ansættelsen, afhænger i vidt omfang af den enkelte overenskomsts bestemmelser. På nogle områder er det afgørende tidspunktet for en uddannelses afslutning, på andre beregnes lønancienniteten fra tidspunktet for ansættelsen ved den pågældende institution.

29. De overenskomster, efter hvilke lønancienniteten regnes fra ansættelsen ved institutionen , indeholder ofte bestemmelser om, at forudgående relevant beskæftigelse uden for institutionen - i enkelte tilfælde også uden for det offentlige område - i et vist omfang kan medregnes i lønancienniteten. Ifølge nogle overenskomster kræver dette, at der indgås aftale herom mellem overenskomstens parter. Ifølge andre overenskomster kan ansættelsesmyndigheden selv tage stilling til spørgsmålet om medregning.

En del af ovennævnte overenskomster indeholder endvidere bestemmelser om, at tidligere erhvervet lønanciennitet kan medregnes i tilfælde af genansættelse ved samme institution, såfremt afbrydelsen af ansættelsesforholdet ikke kan tilregnes den ansatte (f.eks. sygdom, arbejdsmangel mv.).

29a. Som grundlag for anciennitetsmedregning kræves, som overvejende hovedregel, at den ansatte skriftligt dokumenterer den tidligere beskæftigelses art og omfang samt tillige uddannelse mv. Såfremt det for den ansatte ikke er muligt, eller det er forbundet med uforholdsmæssig besvær at skaffe skriftlig dokumentation for de omstændigheder, der begrunder anciennitet, kan ansættelsesmyndigheden dog yde anciennitetstillæg, hvis den tidligere beskæftigelse på anden måde sandsynliggøres af den ansatte. Hovedreglen om skriftlig dokumentation vil således kunne fraviges, hvor det objektivt kan konstateres, at f.eks. et personalekartotek er bortkommet, og oplysningerne ikke kan fremskaffes ad anden vej. (f.eks. gennem offentlige myndigheder). I sådanne situationer må ansatte udfylde en erklæring på tro og love om ansættelsens art og omfang.

30. I de overenskomster, hvor det afgørende er en uddannelses afslutning, medregnes perioder med relevant beskæftigelse herefter i ancienniteten.

Nedenfor gennemgås anciennitetsreglerne i kontorfunktionæroverenskomsten og på akademikerområdet.

Kontorfunktionærområdet

31. I overenskomsten for kontorfunktionærer er der, når der ses bort fra elever og lærlinge, fem stillingskategorier og dertil knyttede lønskalaer (kontorassistent, assistent, overassistent, kontorfuldmægtig og afdelingsleder m.fl.). Hertil kommer eventuel tillæggelse af kvalifikationstillæg til stillinger som assistent og højere placerede stillinger.

32. Ansættelse i stillinger som kontorassistent forudsætter en alder på mindst 19 år og mindst 1 års forudgående beskæftigelse i kontorfaget.

Hvis man ikke opfylder begge disse betingelser, og i øvrigt er fyldt 18 år, sker aflønning med 95 pct. af begyndelseslønnen. Er kontorassistenten fyldt 30 år, kan indplaceringen ikke være lavere end på skalatrin 8.

Indplacering som kontorassistent sker på basis af en opgørelse af den forudgående anciennitet i kontorfaget. Har kontorassistenten inden for de sidste 10 år gennemgået en uddannelse og haft efterfølgende beskæftigelse i f.eks. butiks- eller handelsfaget, hvori der er indgået kontorarbejde, kan sådan beskæftigelse medregnes med halvdelen. Den således opgjorte anciennitet reduceres med 1 år, før indplacering på lønskalaen finder sted.

33. Ansættelse i stillinger som assistent forudsætter også en alder på mindst 19 år og, hvis der er tale om direkte indplacering, en forudgående EFG- eller lærlingeuddannelse i kontorfaget.

Kontorfunktionærer uden en kontoruddannelse kan dog ved ministeriets/institutionens egen foranstaltning ved ansættelsen aflønnes som assistent, »når betingelserne herfor er til stede«. Herved bør der lægges vægt på arbejdets art, kontorfunktionærens særlige uddannelse eller erfaring inden for det arbejdsområde, som skal bestrides samt den praksis, institutionen hidtil har fulgt ved oprykning til aflønning som assistent (27-7-1-årsreglen). Indplaceringen sker i så fald på det løntrin, som ligger nærmest over den løn, den pågældende ville have fået ved indplacering som kontorassistent.

Indplacering som assistent sker på grundlag af en opgørelse af den forudgående anciennitet i kontorfaget efter færdiggjort uddannelse. Elever og lærlinge, der fortsætter som udlærte i samme institution, aflønnes fra den 1. i måneden efter det fyldte 20. år på 2. løntrin. Der tillades dog en afbrydelse i ansættelsen på op til 1 måned, såfremt den udlærte er uden skyld i afbrydelsen.

Såfremt en kontorfunktionær inden for de sidste 10 år har haft ansættelse i staten som månedslønnet assistent efter overenskomsten med HK, vil indplaceringen ved ansættelse som assistent kunne ske med den lønanciennitet, som var oparbejdet ved fratrædelsen fra sidste ansættelse i staten.

34. Beskæftigelse forud for 1. april 1987 medregnes således

Timetal pr. uge Anciennitetsmedregning Under 15 Forholdsmæssigt 15-19 Halv anciennitet 20 og derover Fuld anciennitet

Med virkning fra 1. april 1987 medregnes beskæftigelse efter dette tidspunkt i 15 timer eller derover pr. uge fuldt ud i lønancienniteten. Beskæftigelse herunder medregnes forholdsmæssigt.

For såvel kontorassistenter som assistenter medregnes tillige tvungen værnepligt samt uddannelse på handelsdagskole (efter en eventuel elevtid) med indtil 2 år.

Kontorassistenter og assistenter, der overgår direkte fra en styrelse til en anden, bevarer den oparbejdede lønanciennitet.

35. Højere placering kan finde sted, hvis en kontorfunktionær ved ansættelsen dokumenterer f.eks. særlige kvalifikationer for arbejdet. Lønancienniteten må dog ikke herved løbe fra et tidspunkt, der ligger forud for det fyldte 19. år (kontorassistent) henholdsvis uddannelsens afslutning (assistent). Spørgsmålet om eventuel højere placering skal afgøres i forbindelse med ansættelsen.

Ved indplacering i stillinger som overassistent og højere placerede stillinger eller i stillinger med kvalifikationstillæg skal Lønnings- og Pensionsdepartementets forudgående godkendelse ikke længere indhentes.

36. For overassistenter og højere stillinger eller for kontorfunktionærer med kvalifikationstillæg, der overgår direkte fra en styrelse til en anden, fordrer en bevarelse af charge og/eller tillæg, at forslag herom forelægges Lønnings- og Pensionsdepartementet.

37. Lønanciennitet regnes fra den 1. i en måned. Er ansættelsen sket på en anden dato end den 1. i en måned, regnes lønancienniteten fra den 1. i den følgende måned. Lønanciennitetsdatoen er bestemmende for, hvornår en kontorfunktionær opnår alderstillæg. For kontorfunktionærer, der efter 1. juni 1975 antages til eller overgår til deltidsbeskæftigelse med mindre end halvdelen af fuld arbejdstid, medregnes sådan beskæftigelse i lønancienniteten med halvdelen. Det vil sige, at tiden for opnåelse af næste alderstillæg fordobles. Fra 1/4 1987 indgår beskæftigelse i 15 timer pr. uge og derover som fuld anciennitet.

38. Tjenestefrihed uden løn er ikke lønanciennitetsgivende, bortset fra orlov i henhold til barselorlovsloven.

39. Såfremt der ved ansættelsen sker indplacering som kontorassistent, kan oprykning til aflønning som assistent ske, når kontorassistenten er fyldt 27 år og har en anciennitet inden for kontorfaget på 7 år, heraf mindst 1 år på ansættelsesstedet, forudsat at de tjenstlige forhold ikke taler derimod.

40. Ved oprykning til en højere stilling under kontorfunktionæroverenskomsten tillægges der kontorfunktionæren en ny lønanciennitet, så den pågældende opnår den løn, der ligger nærmest over lønnen i den hidtidige stilling. Det skal endvidere sikres, at lønnen i den højere stilling til enhver tid mindst svarer til den løn, som ved alderstillæg ville være opnået i den lavere stilling. Oprykning i den højere stilling skal derfor ske på et sådant tidspunkt, at kontorfunktionæren til stadighed mindst får den løn, som den ansatte ville have haft i den lavere stilling.

Akademikerområdet

41. Lønancienniteten regnes normalt efter kandidatalder , hvorved forstås det antal år, den pågældende efter bestået eksamen har været beskæftiget i eller uden for statens tjeneste med arbejde, hvor den pågældendes uddannelse har været en nødvendig forudsætning. Endvidere medregnes eventuel værnepligtstjeneste . Ancienniteten afrundes opad til et helt antal måneder, dog således at den tidligst regnes fra den 1. i måneden efter bestået eksamen.

42. Hvor forholdene taler derfor, kan der mellem overenskomstens parter træffes aftale om fastsættelse af anciennitet efter andre regler. Blandt de forhold, der kan tages i betragtning ved indgåelsen af aftaler om tillæggelse af anciennitet efter andre regler end kandidatalder, er relevante erfaringer, som er erhvervet ved anden faglig (lønnet) beskæftigelse, når denne beskæftigelse har forudsat akademisk eller tilsvarende uddannelse.

43. Styrelsen kan for de fleste overenskomsters vedkommende i ganske særlige tilfælde begrænse en ansats lønanciennitet til næstsidste anciennitetstrin (normalt 14. trin) uden forudgående aftale mellem overenskomstens parter. Meddelelse om en sådan anciennitetsbegrænsning skal afgives til den ansatte, organisationen og Finansministeriet med et varsel, svarende til den pågældendes opsigelsesvarsel.

44. Ved ansættelse på deltid med mindst 15 arbejdstimer pr. uge optjenes fuld anciennitet. Ved ansættelse på deltid med mindre end 15 arbejdstimer pr. uge optjenes anciennitet i forhold til den nedsatte tjenestetid. Såfremt en ansat har mere end en deltidsansættelse, kan de ugentlige timetal sammenlægges til brug ved beregning af ancienniteten.

For beskæftigelse forud for 1. april 1987 beregnes anciennitet forholdsmæssigt ved mindre end 20 timer pr. uge og fuldt ud for 20 timer eller mere pr. uge.

45. Endelig gælder der specielle regler om forhøjelse af anciennitet for kandidater, hvis anciennitet regnes/regnedes fra 1. maj 1979 eller senere. Reglerne fremgår af de enkelte akademikeroverenskomster og følgeskrivelserne hertil.

Jubilæumsanciennitet

46. Til personale i statens tjeneste ydes der ved 25, 40 og 50 års tjenestejubilæer gratiale mv. i overensstemmelse med reglerne i fmst.cirk. 2/2 1956 som ændret ved fmst.cirk. 21/3 1964.

Til det i folkeskolen og folkekirken ansatte personale ydes gratiale mv. efter tilsvarende regler.

47. Cirkulæret omfatter alle statsansatte. Tildeling af jubilæumsgratiale mv. er således alene betinget af, at der foreligger et ansættelsesforhold .

Til ansættelse i den danske stats tjeneste henregnes ansættelse i samtlige statslige institutioner og virksomheder. Endvidere medregnes beskæftigelse i folkeskolens og folkekirkens tjeneste samt ansættelsesperioder i institutioner, koncessionerede selskaber mv., der er overtaget af staten.

Til gengæld kan beskæftigelsesperioder i eksempelvis kommuner, amtskommuner, Danmarks Radio, eller private/selvejende institutioner (uanset eventuelt statstilskud) ikke medregnes.

48. Jubilæumsancienniteten regnes fra den første ansættelse i den danske stats tjeneste.

Såfremt den pågældende har været beskæftiget i flere styrelser, eller der er sket afbrydelse af tjenesten, kan de forskellige beskæftigelsesperioder sammenlægges.

I tilfælde, hvor en person samtidig har beskæftigelse i forskellige styrelser, betragtes de sideløbende beskæftigelser som en helhed, idet de sammenlægges ved fastsættelsen af tjenestens omfang.

Adgangen til at få jubilæumsgratiale mv. omfatter såvel fuldtids- som deltidsbeskæftiget personale. For deltidsbeskæftigedes vedkommende gælder dog, at kun tjeneste, der i omfang svarer til mindst 1/4 af normal fuldtidsbeskæftigelse, tages i betragtning, og at der foretages en nedsættelse af gratialets størrelse i forhold til omfanget af den samlede tjeneste i den periode, der danner grundlag for ydelse af gratialet, jfr. pkt. 50.

Feriedage og sygedage mv. kan på de i cirkulæret anførte betingelser medregnes i jubilæumsancienniteten. Tilsvarende kan tjenestefrihedsperioder medtages, såfremt perioden medregnes i den pågældendes lønanciennitet.

Fravær fra statstjenesten på grund af militær eller civil værnepligt medregnes i jubilæumsancienniteten, såfremt der er ydet hel eller delvis løn under fraværet, eller dette medregnes i lønancienniteten.

For kontraktansatte (frivillig tjeneste) i forsvaret gælder, at tjenestetiden fuldt ud medregnes i jubilæumsancienniteten.

49. Efter praksis kan eventuel tjeneste efter det fyldte 70. år ikke medregnes ved opgørelsen af jubilæumsancienniteten.

50. Gratialet ydes med følgende beløb, som varierer med den pågældendes beskæftigelsesgrad i perioden.

Tabel 1. Jubilæumsgratiale

Beskæftigelsesgrad Jubilæumsanciennitet 25 år 40 år 50 år Mere end 2/3 af fuld beskæftigelse 500 kr. 800 kr. 1.000 kr. Mere end 1/2 og indtil 2/3 af fuld beskæftigelse 350 kr. 560 kr. 700 kr. Mindst 1/4 og indtil 1/2 af fuld beskæftigelse 250 kr. 400 kr. 500 kr.

51. Gratiale mv. gives af den styrelse, hvori den pågældende er beskæftiget på jubilæumsdagen. I de situationer, hvor den pågældende har sideløbende tjeneste i forskellige styrelser, gives gratiale mv. dog af den styrelse, hvor beskæftigelsen har haft det største omfang.

Bilags- og henvisningsoversigt

Bilag til kap. 18

Bilag 18.1

Fmst. cirk. 16/7 1987 om lønanciennitet m.v. for tjenestemænd i staten (lønanciennitetscirkulæret) (LP.nr. 101/87).

Bilag 18.2

-

Bilag 18.3

Fmst. cirk. 90 2/6 1956 om jubilæumsgratiale m.v. til personale i statens tjeneste.

Bilag 18.4

Fmst. cirk. 21/3 1964 om forhøjelse af jubilæumsgratiale m.v. til personale i statens tjeneste.

Bilag 18.5

Fmst. cirkskr. 145 29/6 1976 om opgørelse af jubilæumsanciennitet for det i staten ansatte personale.

Bilag til andre kapitler

Bilag 10.1

Fmst. cirk. 6/4 1987 om aftale 27/3 1987 om justering af tjenestemandslønninger m.v. pr. 1/4 1987 (LP.nr. 022/87).

Bilag 28.5

Fmst. cirk. 141 24/8 1981 om vilkår for tjenestefrihed til organisationsarbejde for tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken (LP.nr. 057/81).

Bilag 28.6

Fmst. cirk. 25/11 1985 om bekg. 536 25/11 1985 om tjenestefrihed og lønafkortning for ansatte i staten m.v., der varetager ombud o.lign. (ombudsbekendtgørelsen).

Bilag 28.9

Fmst. cirk. 28/11 1986 om bekg. nr. 851 28/11 1986 om ret for tjenestemænd til tjenestefrihed uden løn til nærmere afgrænsede formål.

Bilag 39.6

Fmst. cirkskr. 215 27/10 1977 om forhøjelse af pensionsalderen for tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken (cirkulæreskrivelsen om pensionsalderforhøjelse), bilag I.

Love og bekendtgørelser i II del

Lbekg. 671 2/10 1986 af lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken (tjenestemandsloven), § 9, stk. 2, § 55 og § 58.

L 154 7/6 1958 om lønninger og pensioner m.v. til statens tjenestemænd (LPL) som senest ændret ved L 262 4/6 1969, § 42, stk. 3.

Henvisninger i øvrigt

Fmst. cirk. 14/6 1979 om ændrede løn- og ansættelsesvilkår for tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken i perioden 1/4 1979 - 31/3 1981.

Fmst. cirk. 22/6 1979 om ændringer i løn og visse særlige ydelser pr. 1/4 1979 for tjenestemænd m.fl. personalegrupper.

Fmst. cirk. 125 23/7 1979 om aftale om justering af tjenestemandslønninger m.v. fra 1/4 1979.

Fmst. cirk. 32 19/2 1980 vedrørende omklassificering af visse tjenestemandsstillinger, der i prøvetiden er klassificeret i LR 2.

Fmst. cirk. 56 3/4 1981 om aftale om justering af tjenestemandslønninger m.v. fra 1/4 1981.

Fmst. cirk. 24/5 1985 om ændrede løn- og ansættelsesvilkår for ansatte i staten m.v. i aftaleperioden 1985/87 (LP.nr. 030B/85).

Ingen