Personaleadministrativ vejledning Kap. 17 Ansættelse

§ 1. Enhver Iæge skal, straks efter at diagnosen er stillet, indberette tilfælde af tuberkulose, som han får under behandling, til den stedlige lungeklinik eller, hvor lungeklinik ikke forefindes, til den stedlige lungemedicinske afdeling, som umiddelbart efter modtagelsen videresender indberetningen til dansk institut for klinisk epidemiologi. Indberetningen foretages på det af sundhedsstyrelsen godkendte skema (formular 4202).

Stk. 2. Dansk institut for klinisk epidemiologi underretter umiddelbart efter modtagelsen af indheretningen den embedslægeinstitution, emhedslæge, i hvis kreds patienten har bopæl eller i mangel af sådan, opholder sig.

Stk. 3. Det påhviler enhver læge, som tager en person under behandling for tuberkulose, at give patientens pårørende m. fl. anvisninger på de foranstaltninger, som efter omstændighederne bør træffes for at forhindre udbredelse af smitte.

§ 2. Enhver læge, der foretager ligsyn over en person, der på dødstidspunktet led af tuberkulose, skal, uanset dødsårsag, anmelde dødsfaldet til lungeklinikken eller, hvor lungeklinik ikke forefindes, til den lungemedicinske afdeling for hjemstedet samt til embedslægeinstitutionen/embedslægen på dødsstedet, ved anvendelse af formular 4204.

Dødsanmeldelsen videresendes af lungeklinik/lungemedicinsk afdeling til dansk institut for klinisk epidemiologi.

§ 3. Personale ved virksomheder, som er autoriseret til eksport af kød - herunder fjerkræ - og kødprodukter, skal ved ansættelsen fremvise en ikke over 3 måneder gammel tuberkuloseattest og derudover undersøges een gang om året.

§ 4. Indsatte undersøges i overensstemmelse med de i justitsministeriets cirkulære af 20. september 1978 om lægeundersøgelse ved indsættelse i kriminalforsorgens anstalter og arresthuse fastsatte regler.

§ 5. Udenlandske arbejdstagere skal, inden der kan opnås arbejdstilladelse, præstere en tilfredsstillende tuberkuloseattest. Såfremt attesten er udstedt i udlandet. skal vedkommende indkaldes til undersøgelse på dansk lungeklinik/lungemedicinsk afdeling snarest muligt efter ankomsten her til landet. Udenlandske arbejdstagere skal derudover undersøges een gang om året i de første 2 år efter ankomsten til Danmark. Der henvises til de af indenrigsministeriet den 24. august 1973 udsendte retningslinier for samarbejdet mellem indenrigsministeriet, udenrigsministerict, rigspolitiehefen, tilsynet med udlændinge, arbejdsformidlingskontorerne og de amtskommunale lungeklinikker m. fl. med henblik på tuberkuloseundersøgelse af udenlandske arbejdstagere.

§ 6. Sømænd undersøges i overensstemmelse med de i afsnit III i handelsministeriets bekendtgørelse nr. 378 af 22. august 1979 om lægeundersøgelse af søfarende fastsatte regler.

§ 7. For så vidt angår personale ved sygehuse, plejehjem o. lign. overlades det sygehusets, respektive plejehjemmets ledelse i samarbejde med den stedlige lungeklinik eller, hvor lungeklinik ikke forefindes, den stedlige lungemedicinske afdeling, at afgøre, i hvilken udstrækning undersøgelse bør finde sted.

§ 8. Vedrørende tuberkuloseundersøgelse af skolebørn henvises til bestemmelserne i § 2, stk. 1, i lov om skolelægeordning, jfr. lovbekendtgørelse nr. 430 af 16. august 1974.

§ 9. Personer med symptomer på tuberkulose henvises til undersøgelse på lungeklinik eller, hvor lungeklinik ikke forefindes, på lungemedicinsk afdeling.

§ 10. Der kan derudover tilbydes særlige risikogrupper tuberkuloseundersøgelse efter nærmere af vedkommende lungeklinik/lungemedicinske afdeling fastsatte retningslinier.

§ 11. Cirkulæret træder i kraft 1. april 1981.

Samtidig ophæves sundhedsstyrelsens cirkulære af 10. december 1979 om tuberkuloseundersøgelse. jfr. sundhedsstyrelsens cirkulære af 1. juni 1975 om tuberkuloseundersøgelse.

Sundhedsstyrelsen, den 27. januar 1981

SØREN K. SØRENSEN

/ Øhlenschlæger

PAV BILAG 17.17

Fortegnelser over bekendtgørelser. der indeholder bestemmelser om delegering af udnævnelseskompetence

Bekg. 494 21/11 1972 om udnævnelse og afskedigelse af statstjenestemænd ved institutioner under Ministeriet for Kulturelle Anliggender m.v.

Bekg. 248 7/5 1973 om udnævnelse og afskedigelse af tjenestemænd i politiet i Grønland.

Bekg. 445 8/8 1975 om udnævnelse og afskedigelse af tjenestemænd ved Kriminalforsorgens anstalter med ændring ved bekg. 439 30/8 1976.

Bekg. 357 25/6 1976 om udnævnelse og afskedigelse af statstjenestemænd i Civilforsvaret samt befalingsmænd af reserven i Civilforsvarskorpset.

Bekg. 394 13/7 1976 om udnævnelses- og afskedigelseskompetence vedrørende visse tjenestemænd under forsvarsministeriet.

Bekg. 600 14/12 1976 om delegering af udnævnelseskompetence til visse institutioner under Undervisningsministeriet, jf. bekg. 10 14/1 1985.

Bekg. 133 30/3 1977 om udnævnelse og afskedigelse af tjenestemænd i lønramme 1-23 i Statsskattedirektoratet og den lokale statslige skatte- og vurderingsforvaltning.

Bekg. 310 10/6 1977 om udnævnelse og afskedigelse af tjenestemænd i Sundhedsstyrelsen og ved Statens Seruminstitut.

Bekg. 11 15/1 1981 om udnævnelse og afskedigelse af tjenestemænd i lønramme 1-29 i Værnepligtsstyrelsen.

Bekg. 725 16/12 1982 om udnævnelse og afskedigelse af tjenestemænd i Miljøministeriet.

Bekg. l80 4/5 1983 om udnævnelse og afskedigelse af statstjenestemænd ved institutioner under Landbrugsministeriet.

Bekg. 10 14/1 1985 om udnævnelse og afskedigelse af tjenestemænd i lønramme 1-23 på Rigshospitalet.

Bekg. 73 1/3 1985 om udnævnelse og afskedigelse af tjenestemænd i lønramme 1-31 i politiet.

Bekg. 137 19/3 1986 om udnævnelse og afskedigelse m.v. af tjenestemænd i institutioner under Industriministeriet.

Bekg. 405 17/6 1986 om delegering af udnævnelseskompetencen til tolddirektøren.

Bekg. 643 8/9 1986 om ansættelse og afskedigelse af tjenestemænd i lønramme 1-35 i Ministeriet for Offentlige Arbejder.

PAV BILAG 17.20

A N S Æ T T E L S E S B R E V

til timelønnede rengøringsassistenter

Det bekræftes, at De fra..........

er beskæftiget som timelønnet ved..............

Med hensyn til løn- og arbejdsforhold er De undergivet den til enhver tid gældende overenskomst om løn- og arbejdsvilkår for rengøringsassistenter m.fl. indgået mellem finansministeriet og Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark.

De er ansat som fuldtidsbeskæftiget/deltidsbeskæftiget med

gennemsnitlig ...... timer pr. uge.

Deres arbejdstid vil være skiftende/vil indtil videre fortrinsvis blive placeret i dagtimerne/aftentimerne/nattimerne, jfr. nærmere de af institutionen udarbejdede tjenestelister.

De er forpligtet til ved sygdom straks at meddele forfald til Deres arbejdsleder samt til på forlangende at indsende dokumentation for sygdom.

Til bekræftelse af, at De har modtaget ansættelsesbrevet, bedes De forsyne vedlagte genpart herafmed Deres underskrift. Genparten bedes herefter tilbageleveret til ansættelsesmyndigheden.

PAV BILAG 17.21

A N S Æ T T E L S E S B R E V

til månedslønnede rengøringsassistenter

Det bekræftes, at De fra .......... er beskæftiget som månedslønnet ...... ved

De er ansat som fuldtidsbeskæftiget/som deltidsbeskæftiget

med gennemsnitlig ...... timer pr. uge.

Deres arbejdstid vil være skiftende/vil indtil videre fortrinsvis blive placeret i dagtimerne/aftentimerne/nattimerne, jfr. nærmere de af institutionen udarbejdede tjenestelister.

(Kun for deltidsbeskæftigede): Deres månedsløn vil blive beregnet som /39 af månedslønnen for en fuldtidsbeskæftiget rengøringsassistent.

De er med virkning fra den 1. ........ aflønnet efter skalatrin

Med hensyn til løn- og arbejdsforhold er De undergivet den til enhver tid gældende overenskomst mellem finansministeriet og Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark om løn- og arbejdsvilkår for rengøringsassistenter. Det fremhæves i denne forbindelse, at De med virkning fra Deres overgang til månedsløn oppebærer fuld løn under sygdom og på søgnehelligdage, at De under barselorlov er berettiget til halv løn i indtil 5 måneder, og at De har ret til ferie med løn og 1 pct. ferietillæg.

De er forpligtet til ved sygdom straks at meddele forfald til Deres arbejdsleder samt til på forlangende at indsende dokumentation for sygdom.

Til bekræftelse af, at De har modtaget ansættelsesbrevet, bedes De forsyne vedlagte genpart herafmed Deres underskrift. Genparten bedes herefter tilbageleveret til ansættelsesmyndigheden.

Personaleadministrativ vejledning Kap. 17 Ansættelse

Indledning

1. Kapitlet beskriver en række forhold, man skal være opmærksom på i en ansættelsessituation. Fremstillingen vedrører dels ansættelse af tjenestemænd, pkt. 2-34, dels ansættelse af overenskomstansatte, pkt. 35-5l.

Tjenestemænd

Opslag

2. Ansættelse som tjenestemand sker som hovedregel efter offentligt opslag, jfr. TL § 5, stk. l.

Skal en tjenestemandsstilling besættes ved midlertidig tjeneste i stillingen, bør der ifølge fmst. bekg. 403 22/7 l977 om opslag af tjenestemandsstillinger i staten (opslagsbekendtgørelsen), § l, stk. 3, ske offentligt opslag, hvis den midlertidige tjeneste må forventes at strække sig over et ikke ganske kortvarigt tidsrum. I finansministeriets praksis antages det, at besættelse ved midlertidig tjeneste kan ske uden offentligt opslag i tilfælde, hvor den midlertidige tjeneste må forventes højst at blive af ca. 3 måneders varighed.

3. Ved TL § 5, stk. l og ved opslagsbekendtgørelsen er fastsat en række undtagelser fra reglen om, at tjenestemandsstillinger skal opslås ledige, før de besættes.

Ansættelse af tjenestemænd i staten sker således uden opslag

a) når varig ansættelse afløser forudgående prøveansættelse, jfr. TL § 5, stk. l.

b) ved regelbunden oprykning til højere lønramme under ansættelse i en stilling, hvis lønforløb omfatter flere lønrammer, jfr. opslagsbekendtgørelsens § 6, l. punktum.

c) ved oprykning til lønramme 34 i medfør af LKL § 30, stk. 3, jfr. opslagsbekendtgørelsens § 6, l. punktum.

d) ved oprykning efter omklassificering af individualiseret tjenestemandsstilling, jfr. opslagsbekendtgørelsens § 6, 2. punktum. En omklassificering anses for individualiseret i følgende tilfælde

1) hvis den ved aftale er gjort personlig.

2)

hvis der ikke inden for styrelsen findes andre stillinger af den pågældende kategori.

3) hvis de(n) pågældende stilling(er) under forhandlingerne mellem finansministeriet og vedkommende centralorganisation er udtømmende beskrevet.

e) ved forlængelse af en åremålsansættelse for en periode af indtil 3 år, jfr. opslagsbekendtgørelsens § 6, 2. punktum. Genansættelse kan derimod kun ske, efter at stillingen har været slået op efter de almindelige regler.

f) når stillingen besættes med en tjenestemand, der får stillingen anvist eller tilbudt i medfør af TL § l2, jfr. § 32, LPL § 59 eller TPL § 9, stk. l (f.eks. når tjenestemanden pålægges eller tilbydes at overtage en passende stilling af samme karakter som den hidtidige i en rådighedsløns- eller ventepengesituation eller i et tilfælde, hvor den pågældende er blevet afskediget på grund af helbredsbetinget utjenstdygtighed, men atter bliver tjenstdygtig, jfr. opslagsbekendtgørelsens § 5).

Ansættelse kan ske uden opslag

a) når den, der ansættes, umiddelbart forinden har været ansat i samme stilling, men på andre vilkår end tjenestemandsvilkår (stillingskonvertering), jfr. opslagsbekendtgørelsens § 3, stk. 2.

b) i stillingen som præsident for højesteret, jfr. opslagsbekendtgørelsens § 3, stk. l.

c)

i militære tjenestemandsstillinger og i tjenestemandsstillinger i civilforsvaret, jfr. opslagsbekendtgørelsens § 3, stk. 1.

d) i ganske særlige tilfælde i stillinger som professor ved de højere uddannelsesinstitutioner under undervisningsministeriet efter regler fastsat i undervisningsministeriets bekg. 597 3/12 1975 og i stillinger som professor ved andre højere læreanstalter efter tilsvarende regler, jfr. opslagsbekendtgørelsens § 4.

4. Endelig kan ansættelse ske efter internt opslag - dvs. efter at opslaget er bragt til kundskab for alle, der kan komme i betragtning ved besættelse af stillingen, f.eks. ved interne medlemsblade, opslag på opslagstavle eller lignende - i følgende tilfælde

a) i stillinger, hvis bestridelse forudsætter en teoretisk og/eller praktisk uddannelse, som alene kan erhverves ved forudgående beskæftigelse i vedkommende styrelse, jfr. opslagsbekendtgørelsens § 7, stk. l.

b) i omklassificerede stillinger, der ikke er individualiserede, jfr. opslagsbekendtgørelsens § 7, stk.2.

5. Når ansættelse skal ske efter offentligt opslag, vælges den form for annoncering, som findes bedst egnet til at bringe opslaget til offentlighedens kundskab. Alt efter stillingens art og tjenestestedets beliggenhed kan der annonceres i Statstidende, dagspressen, fagblade eller på anden måde, som findes hensigtsmæssig, jfr. opslagsbekendtgørelsens § 2. Ifølge fmst. cirkskr. 22/7 1977 om opslag af tjenestemandsstillinger i staten bør opslaget tillige tilstilles det lokale arbejdsformidlingskontor, såfremt der er grundlag for at antage, at dette vil kunne anvise egnet arbejdskraft.

Annonceringen skal ifølge fmst. cirk. 129 30/6 1978 formidles af statens informationstjeneste.

6. Opslaget skal give oplysning om

a) stillingens betegnelse, jfr. TL § 5, stk. 2. Stillingsbetegnelsen skal være den samme i opslag og i ansættelsesbrev. Vedrørende muligheden for at ændre stillingsbetegnelse henvises til økonomi- og budgetministeriets vejledning 88 21/4 1972 om ændring af stillingsbetegnelser for bestående tjenestemandsstillinger.

b) ansættelsesområdet, jfr. TL § 5, stk. 2, samt pkt. 31 b.

c) det for tiden gældende tjenestested, jfr. TL § 5, stk. 2.

d) den for tiden for stillingen gældende lønramme, jfr. TL § 5, stk. 2.

e) størrelsen af eventuelt særligt tillæg, jfr. opslagsbekendtgørelsens § 12, stk. 1.

Er der til en stillingskategori knyttet særligt tillæg af varierende størrelse, gøres bemærkning herom, og det angives, hvilken størrelse tillægget til den for tiden ledige stilling har.

Ved opslag af stillinger til besættelse på åremål angives, at størrelsen af det særlige tillæg vil blive fastsat ved aftale under hensyntagen til, om den, der udpeges, er tjenestemand i staten i forvejen eller ikke, jfr. opslagsbekendtgørelsens § 12, stk. 3.

Når hensynet til opgavernes udførelse gør det nødvendigt, kan der undtagelsesvis ske opslag af nyoprettede stillinger, inden aftale om særligt tillæg er indgået, forudsat at der i tide er taget de nødvendige skridt til klassificering af stillingen. Det angives i sådanne tilfælde så vidt muligt, hvad tillægget forventes mindst at ville udgøre, jfr. opslagsbekendtgørelsens § 12, stk. 2, samt fmst. cirkskr. 22/7 1977.

f) eventuel tjenestebolig, jfr. opslagsbekendtgørelsens § 9, stk. 3.

g) ansættelsesformen (varig ansættelse eller ansættelse på åremål), jfr. opslagsbekendtgørelsens § 9, stk. 2. For så vidt angår eventuel prøvetjeneste henvises til fmst. bekg. 96 af 20/3 l972 om ansættelse af tjenestemænd på prøve i staten med senere varig ansættelse for øje (prøvebekendtgørelsen).

Det bemærkes, at ved opslag af åremålsstillinger skal det oplyses, at pensionsmæssige vilkår for åremålsansatte fastsættes i henhold til åremålslovgivningen under hensyntagen til, om den udpegede er tjenestemand i forvejen eller ikke.

h) at stillingen kan besættes på deltid. Kun hvis konkrete særlige grunde forhindrer deltidsansættelse, kan angivelse herom udelades.

i) det præcise tidspunkt for ansøgningsfristens udløb, jfr. opslagsbekendtgørelsens § 13, stk. 1. Der kan f.eks. anvendes den formulering, at »ansøgningen skal være modtaget i .. senest den ... kl. ...«, jfr. pkt. 1 i fmst. cirk. 187 24/10 1979 vedrørende formulering af opslag.

Ifølge TL § 5, stk. 4, må ansøgningsfristen ikke være mindre end 14 dage, medmindre ganske særlige forhold er til stede. Ansøgningsfristen bør kun fastsættes til mindre end l4 dage i tilfælde, hvor opslag kunne være sket internt, jfr. opslagsbekendtgørelsens § 13, stk. 3.

Ansøgninger, der modtages efter ansøgningsfristens udløb, anses for at være indkommet for sent, uanset hvad forsinkelsen skyldes. Ønskes en for sent indkommet ansøgning taget i betragtning, kan dette ske, efter at stillingen har været genopslået.

j) hvilken myndighed ansøgningen indsendes til og eventuelt tillige om, hvilken myndighed ansøgningen stiles til, jfr. opslagsbekendtgørelsens § l3, stk. 2.

k) hvis der er tale om fornyet opslag, at tidligere indsendte ansøgninger vil blive taget i betragtning, jfr. opslagsbekendtgørelsens § l4, stk. 3.

Der må ikke i opslaget

a) stilles krav om forudgående uddannelse, medmindre sådanne krav er fastsat i overensstemmelse med TL § 4, jfr. opslagsbekendtgørelsens § 9, stk. 4.

Såfremt krav om forudgående uddannelse ikke er fastsat i medfør af TL § 4, må ansættelsesmyndigheden formulere eventuelle ønsker vedrørende forudgående uddannelse således, at det klart fremgår af opslaget, at også ansøgere med anden uddannelsesmæssig baggrund kan komme i betragtning. Det kan f.eks. tilkendegives i opslaget, at man »anser det for en fordel« eller »lægger vægt på«, at ansøgere har den ønskede forudgående uddannelse, jfr. budgetministeriets cirk. 264 28/11 1973 om angivelse af krav til forudgående uddannelse i opslag af tjenestemandsstillinger.

b) gives udtryk for, at der søges eller foretrækkes personer af et bestemt køn, jfr. pkt. 3 i fmst. cirk. 187 24/10 1979 vedrørende formulering af opslag.

Bestemmelsen svarer til § 6 i L 161 12/4 1978 om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. I tilfælde, hvor det er afgørende, at den ansatte er af et bestemt køn, kan § 6 fraviges af vedkommende minister efter indhentet udtalelse fra arbejdsministeren og ligestillingsrådet, jfr. ligestillingslovens § 11, stk. 1. Arbejdsministeren kan desuden - efter indhentet udtalelse fra ligestillingsrådet og vedkommende minister - tillade foranstaltninger, der fraviger § 6 med henblik på at fremme lige muligheder for mænd og kvinder, jfr. § 11, stk. 2.

For at undgå, at der indirekte gives udtryk for præferencer, anvendes så vidt muligt kønsneutrale stillingsbetegnelser. I tvivlstilfælde sættes mærket m/k efter stillingsbetegnelsen.

Vendingen »kvindelige (eller mandlige) ansøgere ses gerne« kan kun anvendes i tilfælde, hvor der er opnået dispensation fra ligestillingslovens § 6.

c) anføres noget, der i øvrigt kan afholde kvalificerede personer fra at søge stillingen, som f.eks. »kvalificeret ansøger haves«, jfr. pkt. 2 i fmst. cirk. 187 24/10 1979 vedrørende formulering af opslag.

7. Hvis ansættelsesmyndigheden skønner, at ingen af de ansøgere, der rettidigt har meldt sig til en opslået stilling, er tilstrækkeligt egnet til stillingen, eller at man ved fornyet opslag kan fremskaffe ansøgning fra mere kvalificerede ansøgere, skal stillingen ifølge TL § 5, stk. 5, opslås på ny.

Bestemmelsen giver ansættelsesmyndigheden mulighed for at tage en for sent indkommet ansøgning fra en kvalificeret ansøger i betragtning efter genopslag.

8. Ifølge TL § 5, stk. 3, skal der efter anmodning meddeles ansøgere og organisationer, hvis medlemmer er naturlige ansøgere til stillingen, oplysning om ansøgernes navne.

Også ansøgere, der må anses for mindre seriøse, kan kræve oplysning om, hvem medansøgerne er, men ansættelsesmyndigheden kan nægte at udlevere navnene, indtil ansøgningsfristen er udløbet.

Med virkning fra den 1. juli 1986 er der i TL § 5 indsat et nyt stk. 3, hvorefter en ansøger til en tjenestemandsstilling kan kræve, at den ansøgerliste, der på begæring af medansøgere og organisationer skal udleveres, ikke må offentliggøres. Når blot en ansøger kræver diskretion, gælder offentliggørelsesforbudet hele ansøgerlisten. Anmodningen skal være skriftlig og modtaget inden ansøgningsfristens udløb. Offentliggørelsesforbudet påføres ansøgerlisten ved udlevering, og overtrædelse af forbudet straffes med bøde.

9. Blandt andet for at sikre en ensartet behandling af ansøgerne er det ved TL § 8, stk. 1, fastsat, at tjenestemandens nærmest overordnede chef skal afgive en skriftlig bedømmelse af tjenestemanden, når denne søger en ledig stilling.

Bedømmelsen kan omfatte ansøgerens kundskaber, arbejdsevne og indsats, sikkerheden i arbejdet, samarbejdsevne, egnethed for den stilling, der søges m.v., jfr. § 6, stk. 2, i fmst. bekg. 53 2/2 1977 om forfremmelsesnævn i staten.

Tjenestemanden skal i henhold til TL § 8, stk. 1, have udleveret en afskrift af bedømmelsen.

I de større virksomheder og institutioner, hvor der er nedsat forfremmelsesnævn i henhold til den nævnte bekendtgørelse, vil dette desuden afgive en vejledende udtalelse til den instillende/udnævnende myndighed i alle tilfælde, hvor avancement til en statstjenestemandsstilling finder sted efter opslag, jfr. nævnte bekg. §§ 2 og 3.

Ansættelsesbetingelser

l0. Dansk indfødsret er en betingelse for tjenestemandsansættelse, jfr. Grl. § 27, stk. 1.

Ønsker man at ansætte en person med fremmed statsborgerskab, kan ansættelse ske på overenskomstvilkår eller på tjenestemandslignende vilkår. Vedrørende muligheden for at tillægge fremmede statsborgere pensionsret efter tjenestemandspensionsloven henvises til kap. 39.

11. Ifølge TL § 4 forudsætter ansættelse som tjenestemand, at vedkommende efter sin alder er i stand til at bestride tjenesten i den pågældende stilling.

Finansministeren er bemyndiget til at fastsætte aldersbetingelser, i det omfang det ikke er sket ved eller i medfør af lov, jfr. TL § 4, 2. punktum. Regler, der kun skal omfatte bestemte grupper af tjenestemænd, fastsættes dog af vedkommende minister eller den, han bemyndiger dertil - efter forhandling med finansministeren, jfr. TL § 4, 3. punktum. Med hjemmel i tjenestemandsloven er det fastsat, at der normalt først kan ske prøveansættelse efter det fyldte 18. år og først varig ansættelse efter det fyldte 20. år, jfr. prøvebekendtgørelsens § 4, stk. 1 og 3.

Bortset fra reglerne om pligtig afgangsalder er der ikke fastsat generelle regler, der gør det til en betingelse, at en vis øvre aldersgrænse ikke er overskredet.

Finansministeriet har henstillet, at ansøgere kun udelukkes fra ansættelse på grund af (høj) alder i tilfælde, hvor tjenstlige hensyn gør det nødvendigt, jfr. skr. 16/4 1971. Samtidig er det dog af finansministeriet henstillet, at styrelserne ved besættelse af ledige stillinger undlader at foretage højere lønrammeplacering af tjenestemænd, der er fyldt 60 år eller har opnået den lavere alder, der måtte være fastsat for retten til afsked på grund af alder, jfr. fmst. cirk. 227 29/l0 l974 om betydningen af en tjenestemands alder for gennemførelsen af ændret lønrammeplacering.

12. Den, der ansættes som tjenestemand, skal efter sin helbredstilstand være i stand til at bestride tjenesten i den pågældende stilling, jfr. TL § 4.

Særlige helbredsbetingelser kan være fastsat ved eller i medfør af lov, ligesom der med hjemmel i TL § 4 i visse tilfælde af vedkommende minister - efter forhandling med finansministeren - er fastsat konkrete helbredsbetingelser for bestemte grupper af tjenestemænd.

13. Bedømmelsen af, om en ansøger helbredsmæssigt er egnet til at bestride tjenesten, foretages af ansættelsesmyndigheden på grundlag af en udtalelse indhentet fra helbredsnævnet, jfr. pkt. 1 i fmst. cirk. 234 28/12 1979 om helbredsbedømmelse ved tjenestemandsansættelser i staten, folkeskolen og folkekirken.

Helbredsnævnets udtalelse skal dog ikke indhentes i følgende tilfælde

a) ved tjenestemandsansættelser i DSB, P&T, direktoratet for toldvæsenet, forsvarsministeriet (militære tjenestemandsstillinger) og hos rigspolitichefen, jfr. nævnte cirkulære pkt. l4.

b) når den, der ansættes som tjenestemand, tidligere har været ansat som tjenestemand i staten, folkeskolen eller folkekirken.

c) når den, der ansættes som tjenestemand

1) umiddelbart forinden var ansat i en (amts)kommune eller kommunal sammenslutning.

2) er eller har været ansat i en stilling, hvortil der er knyttet medlemskab af en statsgaranteret pensionskasse eller -fond.

3) er eller har været ansat i en stilling omfattet af lov om pensionering af civilt personel m.v. i forsvaret forudsat at der i de nævnte tilfælde er sket helbredsbedømmelse som for statstjenestemænd, jfr. nævnte cirkulære pkt. 2.

I de under b) samt c) nr. 2) og 3) nævnte tilfælde er det yderligere en forudsætning, at det tidligere ansættelsesforhold ikke er ophørt af helbredsmæssige årsager, og at den pågældende, indtil ansættelse/genansættelse finder sted, har oppebåret enten ventepenge/rådighedsløn eller egenpension, jfr. nævnte cirkulære pkt. 2.

14. I tilfælde, hvor helbredsnævnets udtalelse skal indhentes, forelægges sagen direkte for nævnet af den ansættende myndighed, jfr. nævnte cirkulære, pkt. 3.

I skrivelsen til nævnet - der fremsendes i 2 eksemplarer - gives oplysning om

a) ansøgers fulde navn.

b) pågældendes CPR-nr.

c) pågældendes ansættelsesmæssige (herunder også pensionsmæssige) status.

d) efter hvilke af cirkulærets afsnit og punkter helbredsbedømmelsen skal foretages.

Skrivelsen til helbredsnævnet vedlægges en helbredsattest for den pågældende ansøger. Helbredsattesten udfærdiges på blanket Fi 00.11-152 (udgave l975) og sendes af ansøgers læge i lukket, fortrykt kuvert (Fi 00.11-152 b) påført ansøgers fulde navn og CPR-nr. til ansættelsesmyndigheden, der oversender den til helbredsnævnet i uåbnet stand. Blanket og kuvert kan rekvireres hos direktoratet for statens indkøb. Helbredsattesten betales af tjenestemanden.

Ansættelsesmyndigheden bør ved udlevering af blanket og kuvert gøre ansøgeren opmærksom på, at alle spørgsmål i attestens afsnit I skal besvares.

Har en ansøger umiddelbart forinden været ansat på overenskomstvilkår inden for de i TPL § 4a, stk. 1, jfr. § 4, stk. 1, nævnte områder, og har den pågældende under overenskomstansættelsen været medlem af en pensionsordning, hvortil der er ydet bidrag af den pågældende selv og vedkommende institution, kan bedømmelsen af, om den pågældende er helbredsmæssigt egnet til at bestride stillingen - ifølge nævnte cirkulære pkt. 4 - ske på grundlag af de helbredsoplysninger, der forelå ved optagelsen i den pensionsordning, som den pågældende har været omfattet af under overenskomstansættelsen, hvis ansættelsesmyndigheden finder det hensigtsmæssigt.

For personer ansat på overenskomstvilkår efter 1/10 1971 er det dog en forudsætning, at der i forbindelse med optagelsen i den overenskomstmæssigt etablerede pensionsordning er indhentet tilsvarende helbredsoplysninger som ved ansættelse i en statstjenestemandsstilling.

I sådanne tilfælde skal ansættelsesmyndigheden i stedet for helbredsattest indsende

a) tro og love-erklæring fra ansøgeren om, hvorvidt han i de senere år har lidt af en alvorlig sygdom.

b) erklæring fra den pågældende pensionskasse om, hvorvidt den pågældende har været optaget på normale vilkår, eller om der er opkrævet et forhøjet pensionsbidrag (denne erklæring kan undlades i tilfælde, hvor den pågældende har været tjenestemandsansat umiddelbart forud for overenskomstansættelsen, jfr. nævnte cirkulære pkt. 4, sidste punktum).

c) den pågældendes sygedagsliste.

Ansøgeren kan afkræves yderligere lægelig dokumentation, herunder eventuelt helbredsattest, hvis helbredsnævnet ikke finder, at man kan udtale sig på det forelagte grundlag.

15. Regler om, hvilke personer eller grupper af personer, der skal tuberkuloseundersøges, findes i sundhedsstyrelsens cirk. 27/l l98l om tuberkuloseundersøgelser.

16. Tjenestemanden skal efter sin uddannelse være i stand til at bestride tjenesten i den pågældende stilling, jfr. TL § 4.

Konkrete uddannelseskrav kan være fastsat ved eller i medfør af lov, ligesom der med hjemmel i TL § 4 i visse tilfælde af vedkommende minister - efter forhandling med finansministeren - er fastsat uddannelseskrav for bestemte grupper af tjenestemænd.

17. Er det i opslaget af en stilling anført, at den kan besættes på deltid, skal ansøgere, der ønsker deltidsbeskæftigelse, ligestilles med ansøgere, der ønsker fuldtidsbeskæftigelse.

Forhindrer vægtige tjenstlige, praktiske, økonomiske eller lignende hensyn, at en stilling kan varetages af en deltidsbeskæftiget, skal en eventuel deltidsbeskæftiget ansøger ligestilles med andre ansøgere, dersom vedkommende erklærer sig villig til at overgå til fuldtidsbeskæftigelse.

Under ansættelsen bør anmodninger om tjenestetidsnedsættelse mod tilsvarende lønreduktion imødekommes, medmindre der foreligger vægtige hensyn, som taler imod. Det bemærkes i denne forbindelse, at ansøgninger om nedsat arbejdstid, der er begrundet i ønsket om overgang til delpension, jfr. kap. 41, ikke indtager nogen særstilling i så henseende, men må behandles efter de almindelige regler. Det påhviler styrelsen at begrunde såvel afslag på ansøgning om deltidsbeskæftigelse som hel eller delvis nægtelse af at imødekomme den ansattes ønsker om arbejdstidens længde og placering.

Har en ansat opnået nedsat tjenestetid uden tidsbegrænsning, vil overgang til fuldtidsbeskæftigelse kunne finde sted, når det bevilgede personaleforbrug ikke er fuldt anvendt, og når øvrige forhold (økonomiske som tjenstlige) tillader det. I tilfælde, hvor nedsat tjenestetid er givet for en afgrænset periode, påhviler det vedkommende styrelse at drage omsorg for, at der ved periodens udløb er en fuldtidsstilling til rådighed inden for de fastlagte personalerammer, jfr. Fmst. cirkskr. 16 21/1 1977 og Fmst. cirkskr. 25/5 1978.

18a. Opmærksomheden henledes på Arbejdsministeriets cirk. 18/12 1985 om fortrinsadgang for handicappede til visse offentligt regulerede beskæftigelser.

18b. Straffede personer må ikke generelt udelukkes fra visse stillinger ved administrative forskrifter, ligesom ansøgere, der har begået strafbare forhold, ikke på forhånd må lades ude af betragtning ved besættelse af en stilling, jfr. Fmst. cirk. 2 14/1 1963 angående spørgsmål om ansættelse under staten af personer, der har begået strafbare forhold, §§ 3 og 4.

I stedet bedømmes det konkret, hvilken betydning det strafbare forhold har for ansøgers egnethed til at bestride stillingen. Der skal i den forbindelse lægges vægt på

a) stillingens karakter, herunder om ansættelsesstedet udøver særligt kvalificerede funktioner, og om det i særlig grad frister til lovovertrædelser, jfr. nævnte cirkulære § 5, nr. 1.

b) lovovertrædelsens karakter, herunder tidspunktet for dens begåelse og lovovertræderens alder på gerningstidspunktet, jfr. nævnte cirkulære § 5, nr. 2.

Der kan ikke ske ansættelse af en ansøger, der har gjort sig skyldig i et strafbart forhold, der efter en sådan bedømmelse må anses for at medføre en nærliggende fare for misbrug af den søgte stilling eller at fratage den pågældende den agtelse og tillid, der er en saglig forudsætning for at bestride den pågældende stilling, jfr. nævnte cirkulære §§ 1 og 2.

19. Hvis sædvanlige personlige oplysninger ikke skønnes at give betryggende grundlag for en ansættelse, kan ansættelsesmyndigheden gennem en straffeattest søge tilvejebragt oplysning om, hvorvidt den pågældende er straffet, jfr. nævnte cirkulære § 6.

Rigspolitichefen udsteder efter ansættelsesmyndighedens begæring straffeattest for personer, der søger ansættelse i visse ministerier og institutioner, jfr. kap. 8 i Justitsministeriets forskrifter for Det centrale Kriminalregister af 28/12 1979 med senere ændringer. I andre tilfælde er ansættelsesmyndigheden henvist til at anmode ansøger om at forevise en privat straffeattest, dvs. en straffeattest udstedt af politiet efter den pågældendes egen begæring.

Efter gennemførelsen af reglerne i forvaltningslovens § 29 skal det i rekvisitioner af straffeattest eller anden udskrift fra kriminalregisteret til brug for behandling af ansøgningssager anføres, at ansøgeren har samtykket i, at de pågældende oplysninger indhentes.

20. Er det af administrative grunde nødvendigt, at der tilvejebringes strafoplysninger i forbindelse med ansøgningens indgivelse, kan det ske ved spørgsmål i ansøgningsskemaet, jfr. nævnte cirkulære § 7, stk. 1.

Der må i den forbindelse ikke kræves oplysninger ud over dem, som vedkommende myndighed kunne få gennem straffeattest eller ved ansøgers forevisning af privat straffeattest. I tilfælde, hvor ansættelsesmyndigheden kan få udstedt udskrift af afgørelsesregistret, jfr. de nævnte forskrifters § 36, kan der derfor kun stilles det spørgsmål, om ansøger er straffet inden for de sidste 10 år, og i tilfælde, hvor ansættelsesmyndigheden ikke kan få udstedt straffeattest, kan dette spørgsmål kun stilles med hensyn til de sidste 5 år.

Udnævnelseskompetencen (samt ekspedition af sager om kgl. udnævnelse)

21. Tjenestemænd udnævnes ifølge TL § 3 enten af Kongen eller af vedkommende minister. Dog udnævnes tjenestemænd i folkeskolen ikke af Kongen.

Kgl. udnævnelse

22. Det er ved L 173 28/4 1971 om kgl. udnævnelse og åremålsansættelse af visse tjenestemænd nærmere fastsat, hvilke tjenestemænd i staten og folkekirken der udnævnes af Kongen (Dronningen). Ifølge lovens kap. I samt pkt. 3 i Ministeriet for Statens Lønnings- og Pensionsvæsens cirkskr. 110 18/6 1971 finder kgl. udnævnelse sted ved varig ansættelse og åremålsansættelse i følgende stillinger

a) stillinger, der er klassificeret i lønramme 36 og højere lønrammer.

b) lokale chefstillinger, der var klassificeret i lønrammerne 29-35 og anført i bilaget til loven, samt senere oprettede stillinger i disse lønrammer og med stillingsbetegnelse svarende til betegnelsen på en af de stillinger, der er optaget i det nævnte bilag til loven.

Ønskes kgl. udnævnelse i andre nyoprettede stillinger i lønramme 29-35, forelægges spørgsmålet for Lønnings- og Pensionsdepartementet.

Det er stillingens klassificering på udnævnelsestidspunktet, der er afgørende for, om der skal ske kgl. udnævnelse eller ikke. Omklassificering af en stilling, hvis indehaver ikke er kgl. udnævnt, medfører kun, at der skal ske kgl. udnævnelse, hvis omklassificeringen betyder, at stillingens betegnelse ændres, således at der skal udfærdiges nyt ansættelsesbrev.

23. Sager om kgl. udnævnelse af tjenestemænd behandles ikke i Statsrådet, men udnævnelserne skal ifølge Grl. § 14 kontrasigneres af en minister.

Der følges i sagerne den fremgangsmåde, at der - via Kabinetssekretariatet - fremsættes en af vedkommende minister underskrevet forestilling for Kongen (Dronningen).

Forestillingen indeholder

a) en ganske kort beskrivelse af den ledige stilling.

b) ministeriets forslag til ansættelse.

c) oplysning om den pågældendes nærmest forudgående beskæftigelse.

d) ordlyden af udnævnelsen.

Vedrørende forestillingens formulering bemærkes, at der ved forestillingens underskrivelse anvendes høflighedsformularen »I ærbødighed«. Se i øvrigt pkt. 1 i Ministeriet for Statens Lønnings- og Pensionsvæsens cirkskr. 110 18/6 1971 om lov om kgl. udnævnelse og åremålsansættelse af visse tjenestemænd, hvori der er givet eksempler på ordlyden af nogle almindelige forestillinger.

Forestillingen vedlægges

a) den indstilledes ansøgning og

b) et på forhånd udfærdiget - og af vedkommende minister paraferet - ansættelsesbrev for den indstillede.

Tiltrædes indstillingen, underskrives det vedlagte ansættelsesbrev derefter af Kongen (Dronningen).

24. Kompetencen til at udnævne tjenestemænd, der ansættes i stillinger, der ikke er forbundet med kgl. udnævnelse, eller som ansættes på prøve, tilkommer vedkommende minister.

Ifølge TL § 3 er der dog adgang for ministeren til ved bekendtgørelse helt eller delvis at overlade udnævnelseskompetencen til andre. Som det fremgår af den som bilag bragte fortegnelse over bekendtgørelser, der indeholder bestemmelser om delegering af udnævnelseskompetence, er udnævnelseskompetencen - især vedrørende tjenestemandsstillinger i lavere lønrammer - i en række tilfælde delegeret til styrelseschefer.

At udnævnelseskompetencen tilkommer en minister eller en styrelseschef er ikke ensbetydende med, at afgørelsen rent faktisk træffes af den pågældende. I praksis overlades afgørelsen i udnævnelsessager ofte til andre i ministeriet eller i styrelsen (intern delegation).

Prøveansættelse

25. Første varige ansættelse som tjenestemand sker ifølge TL § 6 efter forudgående ansættelse på prøve. For overenskomstansatte akademikere er der normalt en overenskomstmæssig adgang til konstitution på overenskomstvilkår med henblik på evt. senere tjenestemandsansættelse. Den overenskomstansatte akademiker kan dog vælge straks at lade sig ansætte som tjenestemand på prøve.

Der er fastsat følgende undtagelser fra reglen om, at der skal ske ansættelse på prøve

a) ansættelse som dommer kan ifølge TL § 34, stk. 1, kun ske som varig ansættelse.

b) prøveansættelse kan undlades ved ansættelse af militære tjenestemænd og professorer efter vedkommende ministers nærmere bestemmelse, jfr. prøvebekendtgørelsens § 3, stk. 2 og 3.

c) finansministeren kan i særlige tilfælde bestemme, at der ikke skal ske prøveansættelse, jfr. prøvebekendtgørelsens § 3, stk. 4.

d) tidligere ansættelse kan medføre, at prøvetiden bortfalder i henhold til prøvebekendtgørelsens § 7.

Prøveansættelse kan kræves af allerede varigt ansatte tjenestemænd i følgende tilfælde

a) ved genansættelse af en tidligere varigt ansat tjenestemand, jfr. prøvebekendtgørelsens § 2, stk. 1.

b) ved ansættelse af en varigt ansat tjenestemand fra en anden styrelse, jfr. prøvebekendtgørelsens § 2, stk. 2. Det er dog en forudsætning for prøveansættelse af en varigt ansat tjenestemand, at der ydes den pågældende tjenestefrihed i den hidtidige stilling i prøvetiden, jfr. prøvebekendtgørelsens § 2, stk. 2.

Tjenestemanden har ikke krav på at opnå tjenestefrihed i disse tilfælde. Nægter den afgivende styrelse at yde tjenestefrihed, kan ansættelsesmyndigheden vælge at undlade at kræve prøveansættelse. Fastholdes kravet om prøveansættelse, betyder det, at tjenestemanden må tage sin afsked i den hidtidige stilling for at opnå ansættelse i den nye.

Herudover kan der ikke kræves prøveansættelse af varigt ansatte tjenestemænd, dvs. at der ikke kan kræves prøveansættelse ved en varigt ansat tjenestemands avancement inden for den styrelse, i hvilken han er ansat.

26. Det er ifølge prøvebekendtgørelsens § 4, stk. 1, en betingelse for, at der kan ske ansættelse på prøve, at den, der ansættes, er fyldt l8 år. Vedkommende minister eller den, han bemyndiger dertil, kan dog efter forhandling med finansministeren fastsætte en lavere mindstealder for bestemte grupper af tjenestemænd, jfr. prøvebekendtgørelsens § 4, stk. 2.

27. Prøveansættelsen forud for første varige ansættelse er af en varighed på 2 år, jfr. prøvebekendtgørelsens § 5, stk. 1.

Der kan dog ved aftale mellem vedkommende minister eller den, han bemyndiger dertil, og den forhandlingsberettigede organisation fastsættes en prøveansættelse af længere varighed for enkelte tjenestemandsgrupper, jfr. prøvebekendtgørelsens § 5, stk. 2.

Tidligere ansættelse kan medføre, at prøveansættelsen nedsættes eller helt bortfalder. Ifølge prøvebekendtgørelsens § 7 kan tidligere ansættelse på tjenestemands- eller andre vilkår i staten, folkeskolen, folkekirken, en tilskudsberettiget institution eller i en kommune - efter bestemmelse af vedkommende minister eller den, han bemyndiger dertil - medregnes i prøvetiden under hensyntagen til karakteren af og varigheden af tjenesten i den hidtidige stilling. Tidligere ansættelse som tjenestemand på prøve eller som aspirant kan dog højst medregnes med 1 1/2 år.

Finansministeren kan efter indstilling fra vedkommende minister bestemme, at anden tidligere ansættelse end den ovenfor nævnte medregnes i prøvetiden, jfr. prøvebekendtgørelsens § 7, stk. 5.

Ved ansættelse af en varigt ansat tjenestemand fra en anden styrelse eller af en tidligere varigt ansat tjenestemand fastsættes prøveansættelsens varighed af ansættelsesmyndigheden, dog højst til 1 år, jfr. prøvebekendtgørelsens § 6.

28. Der sker forlængelse af prøveansættelsen i følgende tilfælde

a) hvis det samlede fravær på grund af sygdom, værnepligtstjeneste, graviditet og fødsel (herunder faderorlov) overstiger 60 dage.

Forlængelsen udgør l måned pr. påbegyndt 30 dages fravær ud over de første 60 dage: dvs. at 6l-90 dages fravær medfører l måneds forlængelse, 9l-l20 dages fravær 2 måneders forlængelse osv., jfr. prøvebekendtgørelsens § 8, stk. 2.

Har tjenestemanden været fraværende som en umiddelbar følge af tilskadekomst i tjenesten, forlænges prøveansættelsen dog først, når fraværet - sammenlagt med eventuelt andet fravær på grund af sygdom, værnepligtstjeneste samt arbejdsudygtighed og tjenestefrihed i anledning af graviditet og fødsel - overstiger 180 dage, forudsat at den del af fraværet, der ikke skyldes tilskadekomsten, højst er af 60 dages varighed.

Forlængelsen udgør l måned pr. påbegyndt 30 dages fravær ud over de første 180 dage, dvs. at i disse tilfælde medfører 181-210 dages fravær 1 måneds forlængelse, 211-240 dages fravær 2 måneders forlængelse osv., jfr. prøvebekendtgørelsens § 8, stk. 3.

b) hvis tjenestemanden bevilges tjenestefrihed uden løn (bortset fra barselorlov), forlænges prøveansættelsen tilsvarende, jfr. prøvebekendtgørelsens § 8, stk. 5.

c) hvis tjenestemanden bevilges nedsat arbejdstid, der udgør mindre end 2/3 af fuld tjeneste, forlænges prøveansættelsen således, at tjenestens omfang kommer til at svare til, hvad den ville have været ved 2/3-tjeneste, jfr. prøvebekendtgørelsens § 8, stk. 6.

d) endelig kan ansættelsesmyndigheden ifølge prøvebekendtgørelsens § 9, stk. 2, forlænge prøveansættelsen, hvis tjenestemanden ikke fuldfører en uddannelse, der indgår som led i prøveansættelsen, eller hvis prøveansættelsen i øvrigt ikke har været tilfredsstillende.

Til brug for ansættelsesmyndighedens afgørelse af, om prøveansættelsen skal forlænges, afgiver tjenestemandens nærmest overordnede chef en skriftlig nærmere begrundet bedømmelse af tjenestemanden, hvoraf der udleveres tjenestemanden en kopi.

Tjenestemanden underrettes om en eventuel forlængelse af prøveansættelsen senest 6 måneder før normal prøveansættelses udløb. Denne frist bør overholdes. En overskridelse af 6-måneders fristen antages dog ikke at afskære styrelsen fra at forlænge prøveansættelsen, da alternativet til en forlængelse af prøveansættelsen i disse tilfælde kan være afskedigelse.

29. Inden for de første 6 måneder af prøveansættelsen konstaterer ansættelsesmyndigheden, om ansættelsen forløber tilfredsstillende. Er dette ikke tilfældet, træffes afgørelse om, hvorvidt tjenestemanden skal afskediges i medfør af TL § 33, stk. 2, jfr. prøvebekendtgørelsens § 9, stk. 1.

Til brug for ans¡ttelsesmyndighedens afg¿relse afgiver tjenestemandens n¡rmest overordnede chef en skriftlig bed¿mmelse af tjenestemanden, hvoraf der b¿r udleveres tjenestemanden en kopi

. é

Da der kun kan ske afskedigelse med 14 dages varsel i de første 6 måneder af prøveansættelsen, bør afgørelse om evt. afskedigelse træffes så betids, at afskedigelsesvarsel kan afgives senest 14 dage før udløbet af de første 6 måneders prøveansættelse. Afgives afskedigelsesvarsel senere, vil tjenestemanden ifølge TL § 28 have krav på et varsel på 3 måneder.

Senest 6 måneder før normal prøveansættelses udløb underrettes tjenestemanden om eventuel forlængelse af prøveansættelsen i henhold til prøvebekendtgørelsens § 9, stk. 2, jfr. det under pkt. 28, litra d) nævnte.

Senest 3 måneder før normal eller forlænget prøveansættelses udløb afskediges tjenestemanden, hvis den pågældende ikke findes egnet til varig ansættelse.

Inden der evt. sker uansøgt afskedigelse af den på prøve ansatte tjenestemand, skal der ifølge TL § 3l, stk. l, gives såvel vedkommende centralorganisation som tjenestemanden selv adgang til at udtale sig, og tjenestemanden vil i henhold til TL § 3l, stk. 2, kunne forlange at få skriftlig oplysning om afskedigelsesgrunden. Vedrørende den nærmere fremgangsmåde ved afskedigelse henvises til kap. 36.

Eventuel afskedigelse skal ske så betids, at varslet udløber inden prøveansættelsens udløb. Afgives varslet senere, vil tjenestemanden have krav på, at afskedigelse sker efter de regler, der gælder for varigt ansatte tjenestemænd, hvilket yderligere indebærer, at

a) afskedigelse skal foretages af vedkommende minister, jfr. TL § 26, stk. 2, 2. punktum.

b) der skal indhentes en udtalelse fra finansministeriet om tjenestemandens krav på pension, jfr. TL § 3l, stk. 3.

c) den pågældende vil have krav på rådighedsløn i tilfælde af, at hans stilling nedlægges i perioden mellem prøveansættelsens udløb og afskedigelsesvarslets udløb, jfr. TL § 32.

Ansættelsesbrev m.v.

30. Ved ansættelsen udleveres der tjenestemanden et ansættelsesbrev samt en følgeskrivelse hertil.

Kgl. udnævnte tjenestemænd afgiver i den forbindelse en løfteerklæring i henhold til Grl. § 27, stk. l. Hertil anvendes formular Fi 33, der kan rekvireres hos direktoratet for statens indkøb.

31. Ansættelsesbrevet skal ifølge TL § 9, stk. 1, angive

a) stillingsbetegnelse.

b) ansættelsesområde. Ifølge aftale 15/8 1975 om ansættelsesområder for varigt ansatte tjenestemænd og tjenestemænd ansat på prøve i staten, folkeskolen og folkekirken, § 1, er ansættelsesområdet for tjenestemænd i staten vedkommende ministerium med tilhørende institutioner, idet dog ministerier, som med tilhørende institutioner er af betydelig størrelse, ved aftale - med de pågældende centralorganisationer - kan opdeles i flere ansættelsesområder.

For administrative tjenestemænd, der ved ansættelsen får tjenestested i hovedstadsområdet (Københavns og Frederiksberg kommuner, Københavns amt samt Birkerød, Farum og Hørsholm kommuner) omfatter ansættelsesområdet desuden samtlige andre ministeriers departementer. Begrebet »administrative tjenestemænd« forstås i denne forbindelse ret bredt, det er således blevet anset for at omfatte f.eks. ministerialbetjente.

For tjenestemænd, der er ansat forud for aftalens ikrafttrædelsestidspunkt, kan tidligere ansættelsesområder kun udvides i forbindelse med stillingsændringer, som den pågældende tjenestemand selv har taget initiativ til, typisk i form af ansøgning.

Ifølge Fmst. cirk. 172 26/9 1975 om nye ansættelsesbreve m.v. for tjenestemænd i staten (ansættelsesbrevscirkulæret) skal ansættelsesbrevet herudover angive

c) ansættelsens form, dvs. om der sker ansættelse på prøve, varig ansættelse eller ansættelse på åremål, jfr. nævnte cirkulære pkt. 2.

d) ansættelsens omfang - eventuelt deltid

e) datoen fra hvilken der sker ansættelse i den pågældende stilling. Ansættelse bør så vidt muligt ske fra den 1. i en måned, jfr. nævnte cirkulære pkt. 4.

f) datoen for ansættelsesbrevets underskrivelse, jfr. pkt. 32.

Endelig skal ansættelsesbrevet være underskrevet af den, hvem udnævnelseskompetencen er tillagt.

Ansættelsesbreve for tjenestemænd, der skal udnævnes af Kongen (Dronningen), udfærdiges på formular Fi 31. Formular Fi 32 anvendes ved ansættelse af tjenestemænd i øvrigt, dvs. også ved alle prøveansættelser. Formularerne, der kan rekvireres hos Direktoratet for Statens Indkøb, udfyldes som angivet i nævnte cirkulære pkt. 3.

32. Ansættelsesbrevet skal foreligge underskrevet før den dato, fra hvilken ansættelse sker, jfr. nævnte cirkulære pkt. 4.

Har den, der ansættes, varetaget de med stillingen forbundne arbejdsopgaver, kan der dog ske

a) ansættelse med virkning fra månedens begyndelse, hvis ansættelsesbrevet er underskrevet inden den 15. i måneden.

b) ansættelse i en nyoprettet tjenestemandsstilling med virkning fra det tidspunkt, fra hvilket stillingens oprettelse er godkendt.

c) ansættelse i en omklassificeret tjenestemandsstilling med virkning fra det tidspunkt, fra hvilket omklassificering er sket.

d) ansættelse, som blot har afventet resultatet af Helbredsnævnets bedømmelse af en ansøgers helbredstilstand med virkning fra den l. i den måned, hvori nævnet anmodedes om en udtalelse.

33. Samtidig med at tjenestemanden modtager ansættelsesbrevet, skal det ifølge TL § 9, stk. 2, meddeles ham

a) efter hvilken lønramme han for tiden lønnes.

b) på hvilket tjenestested han indtil videre skal forrette tjeneste.

Dette sker i en følgeskrivelse til ansættelsesbrevet, hvori der også gives oplysning om andre forhold vedrørende ansættelsen: om eventuelle tillæg, om prøvetidens længde, om løn- og pensionsanciennitet, om hvilke institutioner ansættelsesområdet for tiden omfatter og lignende.

34. Opmærksomheden henledes på, at der ifølge Fmst. cirkskr. 215 27/10 1977 om forhøjelse af pensionsalderen for tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken straks ved enhver tjenestemandsansættelse skal indhentes udførlige oplysninger om den pågældendes evt. tidligere ansættelsesforhold til brug for fastsættelse af den pågældendes pensionsalder, jfr. kap. 39.

Overenskomstansatte

Opslag

35. Stillinger bør som altovervejende hovedregel opslås offentligt, jfr. Fmst. cirkskr. 40 8/3 1976 om opslag af ledige stillinger og lønnede hverv i staten. Dette gælder også, når der er tale om deltidsbeskæftigelse. Opslag vil dog kunne undlades i tilfælde af ferieafløsning, vikariater eller tilsvarende kortvarig beskæftigelse. Der kan være særlige opslagsregler på de enkelte overenskomstområder.

Opslaget bør indeholde oplysninger om

a) ansættelsesområde.

b) hvilken overenskomst pågældende vil blive omfattet af.

c) ansættelsestidspunkt.

d) ansættelsens omfang - evt. deltid.

e) løn. I modsætning til opslag af tjenestemandsstillinger kan lønnen ikke altid angives i opslaget på grund af et evt. personligt tillæg.

f) hvilken styrelse ansøgningen skal stiles til.

g) ansøgningsfrist.

Med hensyn til opslagets indhold i øvrigt og annonceringsformer henvises til pkt. 5 og 6 om opslag af tjenestemandsstillinger, idet samme retningslinier bør anvendes, i det omfang de er anvendelige på andre ansættelsesformer end tjenestemandsansættelse.

I opslaget bør det til stillingen knyttede arbejds- og ansvarsområde nærmere beskrives i tilfælde, hvor stillingsbetegnelsen ikke i sig selv giver tilstrækkelig oplysning herom.

Annoncering skal ifølge Fmst. cirk. 129 30/6 1978 formidles af statens informationstjeneste.

Senest samtidig med at stillingen opslås, skal der rettes henvendelse til det lokale offentlige arbejdsformidlingskontor, hvis der er grundlag for at antage, at dette kan anvise arbejdskraft, jfr. (senest) pkt. 4 i Fmst. cirk. 187 24/10 1979 vedrørende formulering af opslag. Dette gælder også, når opslag undlades på grund af ansættelsens varighed.

Ved antagelse af nye medarbejdere bør opmærksomheden være henvendt på sådanne personer blandt ansøgerne, som uden egen skyld (f.eks. som følge af udflytning, rationalisering, strukturomlægning) er blevet eller måtte blive afskediget fra ansættelse under staten. Der henvises i denne forbindelse til Økonomi- og Budgetministeriets cirkskr. 15/9 1972.

Ansættelsesbetingelser

36. Som udgangspunkt gælder, at overenskomsterne alene omfatter voksne (personer over 18 år), men overenskomsterne fastslår sjældent en direkte minimumsalder.

I enkelte overenskomster er det særskilt aftalt, hvilken løn unge under 18 år skal have. Som eksempel kan nævnes overenskomsterne for rengøringsassistenter og for tekniske tegnere, tekniske assistenter, byggeteknikere m.v.

Er der derimod tale om arbejde, som normalt udføres af unge gælder der normalt ingen overenskomst, og sagen må forelægges for Lønnings- og Pensionsdepartementet, medmindre der ved cirkulære el. lign. er fastsat regler herom.

Efter arbejdsmiljølovens kap. 10 må børn og unge under 15 år ikke anvendes til erhvervsmæssigt arbejde, bortset fra let hjælpearbejde i indtil 2 timer dagligt.

Som eksempel på let hjælpearbejde kan nævnes lettere budtjeneste. Let hjælpearbejde kan i øvrigt karakteriseres ved, at den unge bistår en voksen, og at arbejdets art ikke udsætter den unge for sundheds- eller ulykkesfare.

Spørgsmålet om en mindreårigs ret til at påtage sig arbejde er reguleret i myndighedslovens § 35, hvoraf fremgår, at en mindreårigs arbejdsaftale normalt kun kan indgås (og ophæves) med samtykke fra forældrene.

Overenskomsterne omfatter som regel ikke tjenestemænd og pensionerede tjenestemænd i staten, folkeskolen, folkekirken, kommuner og statsfinansierede eller koncessionerede virksomheder og andre, der oppebærer understøttelse eller egenpension fra en pensionsordning, hvortil det offentlige har ydet bidrag, samt personer, der ved ansættelsen er fyldt 70 år.

Med hensyn til beskæftigelse af personer, der er pensioneret fra offentlig tjeneste, henvises til Fmst. cirk. 145 14/7 1977 om beskæftigelse og vederlæggelse af førtidspensionerede tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken.

37. Der kan i visse overenskomster være stillet specielle uddannelseskrav for at blive omfattet af overenskomsten, især inden for håndværker-, funktionær- og akademikerområdet.

38. Opmærksomheden henledes på Arbejdsministeriets cirk. 26/8 1976 om fortrinsadgang for invaliderede til visse offentlige regulerede beskæftigelser.

39. For visse personalegrupper kan særlige helbredsbetingelser være en forudsætning for ansættelse, jfr. pkt. 15 for så vidt angår krav om tuberkuloseattest for bl.a. personale ansat ved sygehuse eller med tilknytning til eksportvirksomheder af kød og fjerkræ.

40. Med hensyn til ansættelse af straffede personer henvises til pkt. 18-20.

41. I en række overenskomster foreskrives det, at institutionen er forpligtet til fortrinsvis at antage medarbejdere, der er medlemmer af en statsanerkendt arbejdsløshedskasse. Der ligger ikke heri noget krav om, at det er en betingelse for ansættelse, at personen er medlem af en arbejdsløshedskasse.

42. Det kan ikke stilles som betingelse, at den pågældende, der skal ansættes i stillingen, er medlem af en fagforening, da eksklusivbestemmelser er ugyldige inden for det offentlige.

Ansættelsesbrev m.v.

43. Et ansættelsesforhold kan stiftes ved såvel udtrykkelig som ved stiltiende aftale. I nogle overenskomster kan det dog være foreskrevet, at der ved ansættelsen skal udfærdiges et ansættelsesbrev. Som eksempel kan nævnes overenskomster vedrørende husmedhjælpere. For kontor- og laboratoriefunktionærer (HK) er det fastsat i Fmst. cirkskr. 28/9 1979, at der skal indgås en ansættelsesaftale.

Selv om det ikke måtte være krævet, vil det under alle omstændigheder være praktisk, at der ved ansættelsen udstedes et ansættelsesbrev for senere at undgå uenighed om, hvilke vilkår der er aftalt.

Det er især vigtigt at få udfærdiget et ansættelsesbrev, hvis der aftales tidsbegrænset eller opgavebegrænset ansættelse uden opsigelsesvarsel.

44. Ful. § 5, stk. 2, og § 2, stk. 6, kræver skriftlighed ved

- forkortet opsigelsesvarsel ved længere tids sygdom (120-dages reglen).

- forlænget opsigelsesvarsel.

Endvidere gælder, at opsigelse med nedsat varsel i henhold til funktionærlovens prøvetidsbestemmelse kræver, at prøvetiden bevisligt, og det vil normalt sige skriftligt, er vedtaget ved ansættelsen.

45. Lærlingelovens § 1 fastslår, at den, der antager en person under 18 år til arbejde, som i henhold til lærlingeloven er godkendt som fag, eller som henhører under et sådant fag, skal sørge for, at der oprettes skriftlig lærekontrakt. Denne skal underskrives af værgen og medunderskrives af lærlingen, for så vidt han/hun er over 15 år.

46. Lov om erhvervsfaglige grunduddannelser § 10, stk. 1, fastslår, at den aftale om uddannelse, der efter basisuddannelsen indgås mellem eleven og praktikvirksomheden, skal være skriftlig med angivelse af lønnen.

47. Et ansættelsesbrev bør indeholde følgende punkter

a) ansættelsesområde og tjenestested.

b) hvilken overenskomst pågældende er omfattet af.

c) ansættelsestidspunktet.

d) fuldtids/deltidsansættelse samt det normale ugentlige antal arbejdstimer.

e) time-, uge- eller månedsløn.

f) anciennitetstrin/skalatrin.

g) forhold vedrørende sygdom.

Et eksempel på et ansættelsesbrev er medtaget som bilag.

48. Visse overenskomster foreskriver, at en nærmere angiven tidsperiode af ansættelsen betragtes som prøveansættelse, hvilket bl.a. kan have betydning for længden af opsigelsesvarslet.

Frigørelsesattest

49. Med hensyn til udstedelse af frigørelsesattest til deltidsansatte henvises til kap. 36.

50. Overenskomsterne angiver som regel et normalt ugentligt timetal (for tiden 39 timer) for fuldtidsbeskæftigelse. De fleste overenskomster indeholder hjemmel til ansættelse på deltid.

Hvis der ønskes ansættelse på deltid inden for en overenskomst, der ikke giver hjemmel hertil, skal der indgives ansøgning om dispensation til Lønnings- og Pensionsdepartementet, der derefter forhandler spørgsmålet med vedkommende organisation.

Det tilføjes, at delpensionsloven (omtalt i kap. 41) ikke medfører nogen ændring i gældende overenskomstbestemmelser om deltidsbeskæftigelse. Ansøgninger om nedsat arbejdstid, der er begrundet i ønsket om overgang til delpension, skal derfor behandles efter de almindelige regler i den enkelte overenskomst.

51. Som nævnt i kap. 2 kan der i særlige tilfælde blive tale om at ansætte personer efter et regulativ eller ved en individuel kontrakt.

I sådanne tilfælde er det særligt vigtigt, med henblik på at undgå senere tvivlsspørgsmål, i ansættelsesbrevet at anføre ikke blot lønnen, men også hvad der skal gælde i tilfælde af sygdom, ferie, opsigelse m.v.

Turnusordningen for overenskomstansatte sekretærer og fuldmægtige i staten

52. Reglerne om turnusordningen er fastsat i turnuscirkulæret, jf. Finansministeriets cirkulære om omflytning af overenskomstansatte sekretærer og fuldmægtige i staten (turnusordning) og de heri indeholdte retningslinier for omflytning.

53. Turnuscirkulæret indeholder administrativt fastsatte regler, hvorefter samtlige ministerområder har pligt til at udarbejde regelsæt, der sikrer, at ministerområdets sekretærer og fuldmægtige bliver omfattet af en turnusordning i overensstemmelse med turnuscirkulæret.

54. Finansministeriets turnusordning er som ovenfor nævnt ikke en kollektiv aftale, men den er kommet til verden som følge af aftale af 7. maj 1985 mellem Finansministeriet og DJØF på vegne af organisationer tilknyttet AC. Denne aftale pålægger Finansministeriet at iværksætte en turnusordning, hvorefter der sker omflytning af overenskomstansatte sekretærer og fuldmægtige mellem de forskellige tjenestesteder inden for det enkelte ministerområde, og som suppleres med retningslinier for turnustjeneste uden for ministerområdet.

55. Denne konstruktion indebærer, at eventuelle overtrædelser af turnusordningens retningslinier ikke skal behandles efter de fagretlige regler, men skal søges bilagt ved forhandling mellem Finansministeriet og DJØF. Dette gælder også overtrædelser af de turnusordninger, der er etableret inden for de enkelte ministerområder, hvad enten den enkelte turnusordning i formen hviler på en lokal aftale, eller den er administrativt fastsat.

56. Turnusordningen har virkning for ansættelser fra den 1. april 1986 og omfatter alle overenskomstansatte sekretærer og fuldmægtige ansat efter dette tidspunkt, medmindre det rent undtagelsesvis i medfør af retningsliniernes § 4 ved ansættelsen er blevet bestemt, at den pågældende helt eller delvis undtages fra bestemmelserne om turnustjeneste. I så fald underrettes Finansministeriet herom ved halvårlige oversigter, herunder om årsagerne, jf. cirkulærets pkt. 6.

Uanset at retningslinierne og cirkulæret efter ordlyden kun omfatter overenskomstansatte sekretærer og fuldmægtige, vil også andre akademisk uddannede overenskomstansatte sagsbehandlere som alt overvejende hovedregel være omfattet af turnusordningen, hvis de oppebærer tilsvarende rådighedstillæg.

57. I forbindelse med udarbejdelse af cirkulæret og retningslinierne blev det i Finansministeriet overvejet, hvilken detaljeringsgrad retningslinierne skulle have. Resultatet af disse overvejelser blev, at retningslinierne udformes som en rammeordning, der giver det enkelte ministerområde mulighed for at fastsætte lokale turnusregler under størst mulig hensyntagen til ministerområdets særlige forhold.

58. Fra en række ministerområder har der været rejst spørgsmål om fortolkning af reglerne. Finansministeriet har i denne forbindelse ud fra en rammebetragtning accepteret de af ministerområderne foreslåede løsninger, i det omfang de ikke tilsidesætter retningslinierne eller strider mod intentionerne bag retningslinierne. Denne holdning har betydet, at retningsliniernes karakter af en rammeordning er blevet en realitet, og at man inden for forskellige ministerområder vil kunne finde forskellige løsninger på ensartede problemstillinger.

59. Samtidig med etableringen af Finansministeriets turnusordning blev der indgået aftale mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer om ydelse af såkaldte turnustillæg. Aftalen om turnustillæg er ikke en del af turnusordningen. Dette indebærer, at selv om aftalen om turnustillæg måtte bortfalde, f.eks. ved en overenskomstfornyelse, ville dette ikke berøre turnusordningen.

Kriterierne for at oppebære turnustillæg forudsætter bl.a., at en af turnusaftalen omfattet ansat har gennemført mindst to turnusperioder og har skiftet institution ved overgangen mellem to turnusperioder. For så vidt angår betydningen af begreberne »turnusperiode« og »institution« henviser turnustillægsaftalen direkte til turnuscirkulærets tilsvarende begreber, jf. retningsliniernes § 3.

60. Forståelse af disse begreber har givet anledning til en del spørgsmål, der især har drejet sig om varigheden af en turnusperiode og fastlæggelse af begrebet institution.

Om varigheden har Finansministeriet udtalt, at denne normalt ikke bør være kortere end to år.

Om institutionsskift har Finansministeriet udtalt, at der ikke foreligger institutionsskift ved flytningen mellem 2 kontorer eller afdelinger i en institution. Institutionsskift foreligger heller ikke i tilfælde, hvor institutioner skifter tilhørsforhold f.eks. i forbindelse med ressortomlægninger eller sammenlægninger af flere institutioner.

Bilags- og henvisningsoversigt

Bilag til kap. 17

Bilag 17.1

L 173 28/4 1971 om kongelig udnævnelse og åremålsansættelse af visse tjenestemænd.

Bilag 17.2

Økonomi- og budgetministeriets bekg. 96 20/3 1972 om ansættelse af tjenestemænd på prøve i staten med senere varig ansættelse for øje (prøvebekendtgørelsen).

Bilag 17.3

Fmst. bekg. 53 2/2 1977 om forfremmelsesnævn i staten.

Bilag 17.4

Fmst. bekg. 403 22/7 1977 om opslag af tjenestemandsstillinger i staten (opslagsbekendtgørelsen).

Bilag 17.5

Fmst. cirk. 2 14/1 l963 angående spørgsmål om ansættelse under staten af personer, der har begået strafbare forhold.

Bilag 17.6

Ministeriet for statens lønnings- og pensionsvæsens cirkskr. 110 18/6 1971 om lov om kgl. udnævnelse og åremålsansættelse af visse tjenestemænd.

Bilag 17.7

Økonomi- og budgetministeriets vejledning 88 21/4 1972 om ændring af stillingsbetegnelser for bestående tjenestemandsstillinger.

Bilag 17.8

Fmst. cirk. 227 29/10 1974 om betydningen af en tjenestemands alder for gennemførelsen af ændret placering i lønramme.

Bilag 17.9

Fmst. cirkskr. 153 10/9 1975 om aftale 15/8 1975 om ansættelsesområder for varigt ansatte tjenestemænd og tjenestemænd ansat på prøve i staten, folkeskolen og folkekirken mellem finansministeriet og CO I, CO II, AC og Danmarks Lærerforening.

Bilag 17.10

Fmst. cirk. 172 26/9 1975 om nye ansættelsesbreve m.v. for tjenestemænd i staten (ansættelsesbrevscirkulæret).

Bilag 17.12

Fmst. cirk. 129 30/6 1978 om statens informationstjeneste og om statslige myndigheders informationsvirksomhed, §§ 10 og 11 (administrationsdept.).

Bilag 17.13

Fmst. cirk. 187 24/10 1979 vedrørende formulering af opslag.

Bilag 17.14

Fmst. cirkskr. 234 28/12 1979 om helbredsbedømmelse ved tjenestemandsansættelser i staten, folkeskolen og folkekirken.

Bilag 17.15

Fmst. cirkskr. 25/5 1981 om tuberkuloseattester i forbindelse med helbredsbedømmelse ved tjenestemandsansættelse.

Bilag 17.16

Fmst. cirk. 7/9 l983 angående retningslinier vedrørende alderens betydning i forbindelse med oprykning til højere lønramme (LP.nr. 105/83).

Bilag 17.17

Fortegnelse over bekg., der indeholder bestemmelser om delegering af udnævnelseskompetence.

Bilag 17.18

Fmst. cirkskr. 40 8/3 1976 om opslag af ledige stillinger og lønnede hverv i staten.

Bilag 17.19

Fmst. cirk. 145 14/7 1977 om beskæftigelse og vederlæggelse af førtidspensionerede tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken.

Bilag 17.20

Ansættelsesbrev til timelønnede rengøringsassistenter.

Bilag 17.21

Ansættelsesbrev til månedslønnede rengøringsassistenter.

Bilag 17.22

Fmst. cirkskr. 16 21/1 1977 vedrørende deltidsbeskæftigelse af ansatte i staten, folkeskolen og folkekirken.

Bilag 17.23

Fmst. cirk. 88 25/5 1978 om udvidet brug af deltidsbeskæftigelse.

Bilag 17.24

Fmst. cirk. 6/12 1985 om omflytning af overenskomstansatte sekretærer og fuldmægtige i staten (turnusordning) (LP.nr. 131/85).

Bilag 17.24a

Fmst. cirk. 7/7 1986 om protokollat med en række organisationer på akademikerområdet pr. 1. april 1985 (LP.nr. 127/86).

Bilag 17.25

Budgetministeriets cirk. 264 28/11 1973 om angivelse af krav til forudgående uddannelse i opslag af tjenestemandsstillinger og om udfærdigelse af betingelser med hensyn til forudgående uddannelse i henhold til tjenestemandslovens § 4.

Bilag 17.26

Fmst. cirk. 5/3 1987 om bortfald af sygdomsrisikobidraget for tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken (LP.nr. 016/87).

Bilag 17.28

Fmst. cirk. 10/11 1986 om vilkår for ansættelse af pensionerede tjenestemænd og af tjenestemænd, der har tjenestefrihed uden løn (LP.nr. 188/86).

Bilag til andre kapitler

Bilag 28.8

Fmst. cirk. 24/5 1985 om lønfradrag/-beregning for tjenestemænd (LP.nr. 029/85).

Bilag 39.6

Fmst. cirkskr. 215 27/10 1977 om forhøjelse af pensionsalderen for tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken (cirkulæreskrivelsen om pensionsalderforhøjelse).

Love og bekendtgørelser i II del

Lbekg. 671 2/10 1986 af lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken (tjenestemandsloven) (især kap. 2).

L 292 18/6 1969 om tjenestemandspension (tjenestemandspensionsloven).

Henvisninger i øvrigt

Danmarks Riges Grundlov, L 169 5/6 1953 (Grundloven), §§ 14 og 27.

L 261 2/10 1956 om lærlingeforhold som senest ændret ved L 217 23/4 1985 (lærlingeloven).

Lbekg. 413 13/8 1971 af lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer med senere ændringer (funktionærloven).

Økonomi- og budgetministeriets cirkskr. 196 15/9 1972 om afskediget personale som følge af udflytninger m.v. af statsinstitutioner.

Undervisningsministeriets bekg. 597 3/12 1975 om ansættelse i professorstillinger, videnskabelige adjunkt/lektorstillinger og eksterne lektorater ved de højere uddannelsesinstitutioner under undervisningsministeriet.

Lbekg. 443 3/10 1985 af myndighedsloven.

L 289 8/6 1977 om erhvervsfaglige grunduddannelser som senest ændret ved L 217 23/4 1985 (efg-loven).

Lbekg. 572 28/8 1986 om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. (ligebehandlingsloven).

Justitsministeriets forskrifter 28/12 1979 for Det centrale Kriminalregister.

Arbejdsministeriets cirk. 18/12 1985 om fortrinsadgang for handicappede til visse offentligt regulerede beskæftigelser.

Cirkulæreskrivelse om tuberkuloseattester

i forbindelse med helbredsbedømmelse ved tjenestemandsansættelser.

Man skal herved henlede opmærksomheden på, at sundhedsstyrelsen i medfør af § 25 og § 26 i lov nr. 114 af 21. marts 1979 om foranstaltninger mod smitsomme sygdomme, jfr. lægelovens § 11, har fastsat nye regler om, hvilke personer eller grupper af personer der tuberkuloseundersøges.

Reglerne herom er indeholdt i cirkulære fra sundhedsstyrelsen af 27. januar 1981 om tuberkuloseundersøgelse, jfr. bilag.

Cirkulæret er trådt i kraft den 1. april 1981. Sundhedsstyrelsens cirkulære af 1. juni 1975 om tuberkuloseundersøgelse, der er optrykt som bilag til finansministeriets cirkulære af 28. december 1979 om helbredsbedømmelse ved tjenestemandsansættelser i staten, folkeskolen og folkekirken m.v., jfr. tillige afsnit I.3, i dette cirkulære, er samtidig ophævet.

Med hensyn til, hvilke personer eller grupper af personer der skal tuberkuloseundersøges i forbindelse med tjenestemandsansættelse, henvises til sundhedsstyrelsens cirkulære.

P.M.V.

E.B.

P. H. Matson

Cirkulære om tuberkuloseundersøgelse

(Til landets læger, embedslægeinstitutioner/embedslæger samt lungeklinikker og

lungemedicinske afdelinger)

I medfør af § 25 og § 26 i lov nr. 114 af 21. marts 1979 om foranstaltninger med smitsomme sygdomme, jfr. lægelovens § 11, fastsætter sundhedsstyrelsen herved følgende regler om. hvilke personer eller grupper af personer der tuberkuloseundersøges, og om lægernes og embedslægeinstitutionernes/embedslægernes medvirken i bekæmpelsen af tuberkulose.

Ingen