Legislator Case Law & Legislation
C19870680560 DK

Personaleadministrativ vejledning Kap. 2 Ansættelsesformer og forhandlingsberettigede organisationer

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Vejledning 1987 6805 Historic

Personaleadministrativ vejledning Kap. 2 Ansættelsesformer og forhandlingsberettigede organisationer

Indledning

l. Hovedparten af personalet i staten m.v. er ansat som tjenestemænd eller ansat i henhold til en kollektiv overenskomst.

Herudover findes der personale ansat på tjenestemandslignende vilkår. Denne ansættelsesform har ikke et entydigt indhold. Visse grupper har en egentlig tjenestemandslignende status med pensionsrettigheder, der i vidt omfang svarer til tjenestemænds. For andre grupper består de tjenestemandslignende vilkår først og fremmest i en aflønning efter det for tjenestemænd gældende lønsystem.

Endelig er der enkelte grupper, som har ensidigt fastsatte vilkår, og nogle få ansatte har individuelt fastsatte ansættelsesvilkår.

En betydelig del af de ansatte, som ikke er tjenestemænd, er omfattet af og har rettigheder/pligter i henhold til funktionærloven.

Tjenestemænd

2. Tjenestemænd, der er omfattet af reglerne i tjenestemandsloven, ansættes enten i selve staten, i folkeskolen eller i folkekirken.

Der kan være tale om varig ansættelse eller om en ansættelse på prøve med senere varig ansættelse for øje. I sjældnere tilfælde kan ansættelsen være på åremål.

Tjenestemændene og deres efterlevende ægtefæller og børn har pensionsrettigheder efter reglerne i tjenestemandspensionsloven.

3. Forhandlingsretten for tjenestemændene og tjenestemandspensionisterne udøves gennem de 4 centralorganisationer, der er part i hovedaftalen af l969 med finansministeren.

De 4 centralorganisationer er Statstjenestemændenes Centralorganisation I, Statstjenestemændenes Centralorganisation II, Akademikernes Centralorganisation (Tjenestemandsudvalget) og Lærernes Centralorganisation. Centralorganisationerne har dannet et fælles forhandlingsorgan, Tjenestemændenes Fællesudvalg.

Centralorganisationerne repræsenterer hver især en række tilsluttede organisationer, der for visses vedkommende benævnes etatsorganisationer, fordi de hovedsagelig repræsenterer ansatte inden for en enkelt styrelse eller institution. Centralorganisationerne har i henhold til tjenestemandsloven forhandlingsretten for samtlige tjenestemænd, uanset om de er medlemmer af en organisation, der er tilsluttet en centralorganisation.

Finansministeren og centralorganisationerne fastlægger lønvilkårene for en 2-årig aftaleperiode i form af en særlig lønjusteringsaftale, ligesom parterne indgår et antal andre aftaler om en række konkrete ansættelsesvilkår.

Der er således tale om en meget centraliseret forhandlingsret på tjenestemandsområdet.

De tilsluttede organisationer kan ganske vist i en række tilfælde udøve forhandlingsret, men det er alene en forhandlingsret, som er afledt af centralorganisationernes forhandlingsret, og som kræver en særlig bemyndigelse fra vedkommende centralorganisation.

Overenskomstansatte

4. På overenskomstområdet følges de samme principper, som anvendes på det private arbejdsmarked. Det vil sige, at finansministeriet som hovedregel fører forhandlingerne med de enkelte faglige organisationer, og at der indgås kollektive overenskomster med disse.

Der er derfor på overenskomstområdet en lang række organisationer, der har forhandlingsret over for finansministeriet.

Det er med enkelte undtagelser de samme fagforbund og faglige organisationer i øvrigt, som findes på det private arbejdsmarked.

Organisationerne anerkendes af Finansministeriet som forhandlingsberettigede i statsligt regie, når de har dokumenteret, at de repræsenterer mindst halvdelen af de ansatte inden for den pågældende personalegruppe, og der i øvrigt er tale om stillinger, der naturligt henhører under den pågældende organisations faglige område.

Det er i øvrigt en forudsætning, at der er tale om en personalegruppe, der i tilstrækkelig grad kan afgrænses fra andre ansatte, og at der er tale om veldefinerede arbejdsområder.

De fleste større overenskomster er landsdækkende, hvorimod en række andre overenskomsters gyldighedsområde er afgrænset i geografisk henseende eller begrænset til visse nærmere angivne institutioner. I alt ca. 100 organisationer er parter i overenskomster inden for staten m.v.

I nogle tilfælde indgås de kollektive overenskomster af staten og (amts)kommunerne i fællesskab, f.eks. på sygehusområdet.

Det er vigtigt, at ministerier og styrelser er opmærksomme på de enkelte overenskomsters gyldighedsområde, således at overenskomstvilkårene ikke uden godkendelse fra Finansministeriet anvendes på andre ansatte.

Opstår der tvivl om en overenskomsts gyldighedsområde, skal spørgsmålet altid forelægges for Lønnings- og Pensionsdepartementet.

Selv om løn- og ansættelsesvilkårene aftales med organisationer, der også har overenskomst på det private arbejdsmarked, vil vilkårene normalt være tilpasset de særlige arbejdsforhold for den pågældende personalegruppe i det offentlige.

På enkelte områder er det dog aftalt, at man anvender de samme løn- og ansættelsesvilkår, som er aftalt for tilsvarende ansatte på det private arbejdsmarked.

På akademikerområdet er der sket en delvis centralisering af overenskomstforhandlingerne, idet en række organisationer normalt giver AC bemyndigelse til at forhandle overenskomsterne på deres vegne. Når forhandlingerne er afsluttet, indgås overenskomsterne med de enkelte organisationer.

Tilsvarende har en række organisationer sluttet sig sammen i Centralorganisationen for Overenskomstansatte i staten (CO-Stat).

CO-Stat forhandler generelle spørgsmål, f.eks. i forbindelse med fornyelse af overenskomster. Overenskomsterne indgås dog fortsat med de enkelte tilsluttede organisationer.

Andet personale

5. Tjenestemændenes centralorganisationer har også forhandlingsretten for personale, der er ansat på tjenestemandslignende vilkår i staten, folkeskolen og folkekirken.

Det drejer sig om et begrænset antal ansatte, der aflønnes efter samme lønrammer som tilsvarende tjenestemænd, men som ikke har pensionsret.

Endvidere har centralorganisationerne forhandlingsretten for personalegrupper med ansættelsesvilkår svarende til statstjenestemænds i tilskudsinstitutioner m.v., når en minister er part ved fastsættelsen af ansættelsesvilkårene, og de pågældende personalegrupper er tilsluttet en af centralorganisationerne.

Der er bl.a. tale om personale ved tilskudsinstitutionerne inden for undervisningsministeriets område, som ville have været ansat som egentlige tjenestemænd, såfremt det havde drejet sig om egentlige statsinstitutioner. De pågældende har pensionsret gennem statsgaranterede pensionsordninger, der i vidt omfang svarer til tjenestemandspensionslovens regler.

6. Der findes i staten enkelte personalegrupper, hvis ansættelsesvilkår er ensidigt fastsat, f.eks. ved regulativ, reglement eller lignende. Denne ansættelsesform er anvendt, hvor betingelserne for overenskomstansættelse ikke har været til stede, f.eks. fordi personalegruppen ikke er tilstrækkeligt klart afgrænset, eller der ikke er nogen forhandlingsberettiget organisation, der repræsenterer de pågældende.

7. Endelig anvendes en individuel ansættelseskontrakt i nogle tilfælde, hvor enkeltpersoner ansættes til særlige arbejdsopgaver. Kontraktvilkårene kan eventuelt være fastsat efter forhandling med en faglig organisation.

Særligt om funktionærer

8. Funktionærloven (Ful) undtager udtrykkeligt tjenestemænd i staten og lærlinge omfattet af lærlingeloven.

En stor del af de øvrige statsansatte, herunder visse tjenestemandslignende ansatte, er omfattet af loven.

Ansættelsesvilkårene for funktionærer er fastsat dels i Ful, dels i de enkelte overenskomster/regulativer m.v., der således kan supplere funktionærlovens regler.

Lovens område er i øvrigt fastlagt således, at det afgørende er, om den ansatte udfører følgende arbejde i den overvejende del af arbejdstiden

- handels- og kontorarbejde og dermed sidestillet lagerekspedition eller

- teknisk eller klinisk bistandsydelse, der ikke er af håndværks- eller fabriksmæssig art eller

- arbejdsledelse, d.v.s. personer, der på arbejdsgiverens vegne leder eller fører tilsyn med udførelsen af andres arbejde.

Det er tillige en forudsætning, at den ansatte arbejder i mindst 15 timer ugentlig og er undergivet arbejdsgiverens instruktioner vedrørende udførelsen af arbejdet.

Hvis den ansatte opfylder ovennævnte betingelser er det uden betydning om pågældende - tillige - er omfattet af en kollektiv overenskomst, ligesom det ikke er af betydning, om den pågældende er deltidsbeskæftiget, eller om aflønning sker med månedsløn eller ugeløn.

9. Lovens § 21, stk. 1, fastslår, at lovens bestemmelser ikke ved aftale mellem parterne kan fraviges til ugunst for funktionæren.

Loven forhindrer på den anden side ikke, at der ved aftale/overenskomst tillægges funktionærer en gunstigere stilling end den, Ful tilsiger.

Dette er i et vist omfang tilfældet, f.eks. med hensyn til regler om løn under barselsorlov til visse funktionærgrupper.

10. Der er intet i vejen for, at der ved overenskomst tillægges en personalegruppe en funktionærlignende status, selv om gruppen ikke efter Ful er funktionær, jf. ovenfor. Der er således tillagt visse overenskomstansatte ikke-funktionærer fuld løn under sygdom, f.eks. månedslønnede rengøringsassistenter.

11. Ful giver funktionærer visse rettigheder og pligter.

Loven indeholder bl.a. detaljerede regler om

- varsler ved opsigelse

- godtgørelse for usaglig opsigelse

- mindsteerstatning ved arbejdsgiverens/funktionærens misligholdelse

- løn- og fraværsforhold under barsel

- fuld løn under sygdom

- efterløn ved død

Ovennævnte emner er omhandlet mere udførligt nedenfor i de enkelte kapitler.

Retningslinier for ansættelsesform i visse stillinger

12. Der er fastsat særlige retningslinier for, hvilken ansættelsesform der skal anvendes i en række stillinger, der forudsætter en akademisk uddannelse.

Det indebærer, at stillinger af den karakter under lønramme 35 ikke besættes på tjenestemandsvilkår, medmindre de pågældende allerede er tjenestemænd.

Stillinger i lønramme 35 besættes på tjenestemandsvilkår, hvis vedkommende allerede er tjenestemand, mens ansættelse sker på overenskomstvilkår, såfremt den pågældende allerede er overenskomstansat. Udefra kommende ansøgere til chefstillinger i denne lønramme ansættes på tjenestemandsvilkår, og i andre stillinger i denne lønramme, f.eks. ved universiteterne og de højere læreanstalter, på overenskomstvilkår.

Stillinger over lønramme 35 besættes principielt på tjenestemandsvilkår.

Retningslinierne vedrører ansættelse af agronomer, hortonomer, licentiater udgået fra Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, arkitekter, dyrlæger, forstkandidater, jurister (dog sker der tjenestemandsansættelse af jurister ved domstolene, politiet og anklagemyndigheden i stillinger i lønramme 35), universitetsøkonomer, landinspektører, læger, mejeriingeniører, magistre, gymnasiemagistre, psykologer, tandlæger og teknikumingeniører.

For akademi- og civilingeniører gælder, at førstegangsansættelse i tjenestemandsstilling ikke finder sted i lavere lønramme end lønramme 36. Farmaceuter er ikke omfattet af de ovennævnte retningslinier.

Bilags- og henvisningsoversigt

Bilag til kap. 2

Bilag 2.1

Ministeriet for Statens Lønnings- og Pensionsvæsens bekg. 515 28/11 1969 af hovedaftale i henhold til L 291 18/6 1969 om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken.

Bilag 2.2

Økonomi- og Budgetministeriets cirkskr. 35 26/2 1973 om ansættelsesformer i visse stillinger, der forudsætter akademisk uddannelse.

Bilag 2.3

Oversigt over forhandlingsfællesskaber.

Love og bekendtgørelser i II del

Lbekg. 671 2/10 1986 af lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken (tjenestemandsloven), kap. 1-2 og 10.

L 292 18/6 1969 om tjenestemandspension (tjenestemandspensionsloven), kap. 1.

PAV BILAG 2.3

Oversigt over forhandlingsfællesskaber

Statstjenestemændenes Centralorganisation I

Centralforeningen for Stampersonel i Civilforsvarskorpset

Danmarks Kirketjenerforening

Dansk Fængselsforbund

Dansk Jernbaneforbund

Dansk Plejerforening

Dansk Postforbund

Dansk Tele Forbund

Dansk Toldtjenestemands Forbund

Den grønlandske Tjenestemandsforening

Farvandsvæsenets Funktionær Forening

Flyvevåbenets Konstabelforening

Foreningen af funktionærer i Fiskerikontrollen

Foreningen af tjenestemænd u/Undervisningsministeriet

Foreningen af tjenestemænd v/Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole

Foreningen af tjenestemænd v/Slotte og

ministerialbygninger

Foreningen af tjenestemænd v/Statens Samlinger

Forsvarets Civil-Etat

Funktionærforeningen for Den kgl. Mønt

Fællesorganisationen DSB

Fællesorganisationen for Statens Pensionistforeninger

Hoffunktionærforeningen

Hærens Konstabel- og Korporalforening

Landsbygraverforeningen for Danmark

Luftfartsvæsenets Personaleforbund

Ministerialbetjentforeningen

Rigshospitalets Tjenestemandsforening

Sergentgruppens Fællesorganisation Flyvevåbenet

Sergentgruppens Fællesorganisation Hæren

Socialpædagogernes Landsforbund

Statshavnene & Kystvæsenets Fællesforening

Tjenestemandsforeningen for Søværnets Mekanikerkorps

Tjenestemandsforeningen i Statsanstalten for

Livsforsikring

Tjenestemandsforeningen ved Statens Seruminstitut m.fl.

Statstjenestemændenes Centralorganisation II

Arbejdsformidlingskontorernes Tjenestemandsforening

Bibliotekarforbundets gruppe af statsansatte bibliotekarer

Danmarks Kordegneforening

Dansk Politiforbund

Dansk Post- og Giroforening

Dansk Socialrådgiverforening

Dansk Teknisk Lærerforening

Danske Skovteknikeres Landsforening - Skovfogedernes CO II forening

Den danske Toldetats Forening

Den grønlandske Tjenestemandsforening

Farvandsforeningen

Foreningen af arbejdsformidlingschefer i Danmark

Foreningen af Danske Kirkegårdsledere

Foreningen af Konsulenter i Arbejdstilsynet

Foreningen af Musikere i Forsvaret

Foreningen af Præliminær Organister

Foreningen af Søfartsskolelærere

Foreningen af Tekniske og Administrative Tjenestemænd

Foreningen af tjenestemandslignende ansatte med Civil Værnepligt

Foreningen af Tjenestemænd i Klasselotteriets Direktorat

Foreningen af Tjenestemænd og Funktionærer

v/Det Danske Hedeselskab

Foreningen af Tjenestemænd ved Udskrivningsvæsenet

Foreningen for Skibsofficerer og dermed ligestillede

u/Fiskeriministeriet

Foreningen for Tjenestemænd ved institutioner

u/Landbrugsministeriet

Forsvarets Civil-Etat

Fællesforeningen for Statens Pensionistforeninger

Handelsskolernes lærerforening

Hovedorganisationen af Officerer i Forsvaret

Hovedorganisationen for Officerer i Civilforsvarskorpset

Husholdningslærerforeningen

Jernbaneforeningen

Kriminalforsorgsforeningen

Luftfartsvæsenets Personaleforening

Organisationen af akademisk Civilforsvarspersonel

Politiets og Domstolenes Tjenestemandsforening

Rigshospitalets Personaleforening

Sammenslutningen af Statstjenestemandsansatte

Sygeplejersker

Socialpædagogernes Landsforbund

Statshavnene & Kystvæsenets Fællesforening

Statsskatteforvaltningens Tjenestemandsorganisation

Tjenestemandsforeningen i Statsanstalten for

Livsforsikring

Tjenestemandsforeningen ved Seruminstituttet m.fl.

Medlemsorganisationer i

Akademikernes Centralorganisation AC

(tjenestemandsudvalget)

Danmarks Jordbrugsvidenskabelige Kandidatforbund

Danmarks Jurist- og Økonomforbund

Dansk Farmaceutforening

Dansk Magisterforening

Dansk Mejeriingeniør Forening

Dansk Navigationslærerforening

Dansk Psykologforening

Dansk Tandlægeforening

Danske Arkitekters Landsforbund

Den danske Landinspektørforening

Den danske Præsteforening

Forbundet af Kandidatforeninger fra Musikkonservatorierne

Forbundet af bromatologer og veterinærer

Foreningen af Danske Civiløkonomer

Foreningen af Skibsinspektører under Statens Skibstilsyn

Forsvarsgruppen i AC

Gymnasieskolernes Lærerforening

Handelsskolernes lærerforening (adjunkt/lektorgruppen)

Ingeniør-Sammenslutningen

Ingeniørforbundet

Oversigt over organisationer

tilsluttet Lærernes Centralorganisation

Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund

Danmarks Lærerforening

Dansk Aften- og Ungdomsskole Forening

Frie Skolers Lærerforening

Husholdningslærerforeningen

Landsforeningen for Faglærere og Lærervikarer i

Folkeskolen

Seminarielærerforeningen for lærere ved børnehave-, fritidspædagog- og socialpædagogiske seminarier

Socialpædagogernes Landsforbund

Speciallærerforeningen af 1981

1) Frie Skolers Lærerforening er en sammenslutning af

Danske Produktionshøjskolers Lærerforening

Efterskolernes Lærerforening

Frie Grundskolers Lærerforening

Oversigt over CO-Stat organisationer, som Finansministeriet har overenskomst med

Blik- og Rørarbejderforbundet

Dansk Beklædnigs- og Textilarbejderforbund

Dansk EL-forbund

Dansk Formands Forening

Forbundet for offentligt ansatte, Dansk Kommunal Arbejderforbund

Dansk Metalarbejderforbund

Foreningen af Arbejdsledere i Danmark

Foreningen af Værkstedsfunktionærer i Jernindustrien i

Danmark

Gastronomisk Landsforbund

Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark

Husligt Arbejder Forbund

Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark

Malerforbundet i Danmark

Maskinmestrenes Forening

Snedker- og Tømrerforbundet i Danmark

Socialpædagogernes Landsforbund

Specialarbejderforbundet i Danmark

Teknisk Landsforbund

Træindustriarbejderforbundet i Danmark

Oversigt over akademikerorganisationer tilsluttet Akademikernes Centralorganisation (overenskomstområdet) 1)

Danmarks Jurist- og Økonomforbund

Dansk Agronomforening

Dansk Farmaceutforening

Dansk Hortonomforening

Dansk Magisterforening

Dansk Mejeriingeniør Forening

Dansk Psykologforening

Dansk Tandlægeforening

Danske Arkitekters Landsforbund

Danske Forstkandidaters Forening

Den danske Dyrlægeforening

Den danske Landinspektørforening

Den danske Præsteforening

Foreningen af Danske Civiløkonomer

Foreningen af licentiater udgået fra Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole

Gymnasieskolernes Lærerforening

Ingeniør-Sammenslutningen

Ingeniørforbundet

1) Det bemærkes, at Foreningen af Speciallæger, Praktiserende Lægers Organisation og Foreningen af Yngre Læger ikke er tilsluttet AC.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →