Personaleadministrativ vejledning Indledning
Statutory Text (2 Articles)
Personaleadministrativ vejledning Indledning
Indledning
1. Finansministeriets personaleadministrative vejledning er først og fremmest tænkt som et middel til at lette den daglige * personaleadministration i de enkelte ministerier og styrelser m.v.
Den vil forhåbentlig også gøre det lettere for andre at få et indblik i de personaleadministrative forhold i almindelighed inden for det * statslige område.
Vejledningen indeholder en samlet oversigt over en række gældende regler på såvel tjenestemands- som overenskomstområdet, og der * gives retningslinier for den nærmere anvendelse af regler af mere generel og tværgående karakter.
2. På tjenestemandsområdet er der taget udgangspunkt i statstjenestemænds forhold. Tjenestemænd i folkeskolen og folkekirken er * ligesom tjenestemænd i staten omfattet af tjenestemandslovgivningen og hovedparten af de aftaler og andre regler, der regulerer * tjenestemænds ansættelsesforhold. På grund af folkeskolens og folkekirkens særlige struktur er der imidlertid i et vist omfang fastsat * særlige regler for disse områder. Disse regler vil ikke blive nærmere omtalt i vejledningen, og denne vil derfor ikke umiddelbart kunne * lægges til grund for personaleadministrationen vedrørende tjenestemænd i folkeskolen og folkekirken. Tilsvarende gælder det, at * detailregler af lokalt tilsnit for tjenestemænd, f.eks. inden for etaterne, ikke er medtaget.
3. Vejledningen udsendes i form af ringbind for at muliggøre en successiv udbygning og revision af stoffet i takt med konstaterede behov * og indvundne erfaringer og som følge af ændringer i regelsæt m.v. Der er derfor også afsat en del »tomme« kapitler, som senere kan udnyttes * til emner, der viser sig at være interesse for.
I den forbindelse er Lønnings- og Pensionsdepartementet interesseret i at modtage synspunkter fra brugerne af vejledningen om dens * udformning, indhold og anvendelighed som et værktøj i den daglige personaleadministration.
Lønnings- og Pensionsdepartementet vil bl.a. være interesseret i tilkendegivelser om, hvorvidt de enkelte kapitler har en passende * detaljeringsgrad, eller om det ville være ønskeligt med flere eller færre detaljer.
Endvidere vil departementet gerne have tilkendegivelser om, hvorvidt det ville være ønskeligt at medtage løn- og pensionsoversigter i * vejledningens II del og at udbygge kapitlerne/bilagene med eksempler, f.eks. omfattende konkrete afgørelser, og oversigter.
Endelig imødeses kommentarer vedrørende stoffets disponering, herunder om andre emner med fordel kunne gøres til genstand for * behandling i vejledningen.
De modtagne synspunkter vil som omtalt komme til at indgå i de løbende overvejelser i Lønnings- og Pensionsdepartementet om en * videreudvikling og ajourføring af den personaleadministrative vejledning.
4. Vejledningens I del indeholder en række kapitler. Det bemærkes, at kap. 44 om lønanvisning er udarbejdet af Statens * Regnskabsdirektorat.
Hvert kapitel består af 3 dele. Først bringes en beskrivelse og fortolkning af de eksisterende regler på det pågældende område. * Beskrivelsens detaljeringsgrad varierer kapitlerne imellem, afhængigt af hvor forståeligt og overskueligt de(t) tilgrundliggende regelsæt er.
Efter den beskrivende del følger en bilags- og henvisningsoversigt, hvor de relevante regelsæt omtales. I bilags- og * henvisningsoversigten er det samtidig markeret, hvilke af reglerne, der bringes som bilag til det pågældende kapitel eller som bilag til andre * kapitler. Bilagenes nummerering tager udgangspunkt i det kapitel, hvortil de først og fremmest knytter sig, og hvor de er placeret. F.eks. har * bilag 1 til kapitel 32 bilagsnummeret 32.1.
Bilagene udgør tredje og sidste del af hvert kapitel.
Vejledningens II del indeholder de relevante tjenestemandslove samt andet stof, der ikke kan henføres til de enkelte kapitler, men som er * af tværgående interesse.
5. Det understreges, at vejledningen baserer sig på gældende regler, der ikke er ændret i forbindelse med vejledningens udarbejdelse. De * gældende regler er således fortsat det retlige udgangspunkt for personaleadministrationen. Såfremt der undtagelsesvis skulle opstå tvivl * om regelindholdet i forhold til vejledningens fremstilling, bedes sådanne spørgsmål forelagt lønnings- og pensionsdepartementet.
Ingen