Legislator Case Law & Legislation
C19870678609 DK

Cirkulære om tillægsaftale vedrørende edb-medarbejdere (HK) i statens tjeneste (* 1)

7 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (7)

Statutory Text (7 Articles)

Cirkulære (1 sp) 1987 6786 Historic

§ 1. Edb-medarbejdere under arbejdsministeriet, boligministeriet, energiministeriets departement, finansministeriet med undtagelse af Statens Regnskabsdirektorat, forsvarsministeriet med undtagelse af farvandsdirektoratet, indenrigsministeriet med undtagelse af departementet, institut for klinisk epidemiologi og rigshospitalet, industriministeriet med undtagelse af monopoltilsynet, justitsministeriet med undtagelse af rådet for trafiksikkerhedsforskning, landbrugsministeriet med undtagelse af statsfrøkontrollen, miljøministeriet med undtagelse af Danmarks geologiske undersøgelser, Havforureningslaboratoriet og Luftforureningslaboratoriet, ministeriet for offentlige arbejder med undtagelse af vejdatalaboratoriet, ministeriet for skatter og afgifter og socialministeriet med undtagelse af socialforskningsinstitutet og socialstyrelsen, direktoratet for erhvervsuddannelserne samt udenrigsministeriet, der ikke er tjenestemænd eller ansat på tjenestemandslignende vilkår, og som er beskæftiget med opgaver af operatør- eller programmeringsmæssig art eller med opgaver, der består i planlægning og udvikling af edb-systemer som beskrevet i bilag A, er omfattet af kontorfunktionæroverenskomsten med de afvigelser, der følger af nærværende tillægsaftale.

Stk. 2. Edb-medarbejdere under generaldirektoratet for DSB, henholdsvis P&T, der ikke er tjenestemænd eller ansat på tjenestemandslignende vilkår, og som er beskæftiget med opgaver som beskrevet i bilag A, er omfattet af kontorfunktionæroverenskomsten mellem DSB, henholdsvis P&T og HK med de afvigelser, der følger af nærværende tillægsaftale.

Stk. 3. Når der mellem parterne er enighed derom, kan tillægsaftalen tillige finde anvendelse for andre medarbejdere i staten, der varetager arbejde af den i stk. 1 nævnte karakter.

Stk. 4. Tjenestemænd og pensionerede tjenestemænd fra staten, folkeskolen, folkekirken, kommuner og statsfinansierede eller koncessionerede virksomheder og andre, der oppebærer egenpension fra en pensionsordning, hvortil det offentlige har ydet bidrag, samt personer, der er fyldt 70 år, er ikke omfattet af tillægsaftalen.

Cirkulære (1 sp) 1987 6786 Historic

§ 2. Ved ansættelsen udleveres til edb-medarbejderen det ansættelsesbrev, der indgår som bilag B til denne tillægsaftale, og hvori tiltrædelsesdato, stillingsbetegnelse og anciennitet anføres. Endvidere udleveres et eksemplar af kontorfunktionæroverenskomsten og nærværende tillægsaftale. En genpart af ansættelsesbrevet og følgeskrivelsen hertil med oplysning om medarbejdernes ugentlige arbejdstid og løn tilstilles HK.

Stk. 2. Ved ansættelse på deltid med mindre end 15 arbejdstimer (løntimer) pr. uge træffes forud aftale mellem tillægsaftalens parter.

Cirkulære (1 sp) 1987 6786 Historic

§ 3. For månedslønnede edb-medarbejdere, der er fyldt 20 år og

har gennemgået en af undervisningsministeriet godkendt uddannelse som edb-assistent eller en dertil svarende uddannelse, udgør lønnen, som udbetales månedsvis bagud, de i stk. 5-7 fastsatte årslønninger.

Stk. 2. Som en dertil svarende uddannelse, jfr. stk. 1, godkendes bl. a. mindst 1 års studium ved universiteternes datalogistudium og eksamen i datalogi 0 eller det dertil svarende niveau, når ansættelsen sker til varetagelse af edb-arbejde, som ikke fordrer edb-assistentuddannelsens merkantile fag.

Stk. 3. Der vil undtagelsesvis kunne ansættes edb-medarbejdere uden godkendt edb-uddannelse, såfremt de pågældende har erhvervet en tilstrækkelig edb-erfaring gennem forudgående beskæftigelse inden for edb-arbejde. Den lønmæssige indplacering vil kunne foretages på grundlag af edb-ancienniteten efter fradrag af 2 år.

Stk. 4. Ved ansættelse af edb-medarbejdere uden godkendt uddannelse ifølge stk. 1 og 2 og/eller anciennitet eller af medarbejdere med godkendt uddannelse, men som ikke er fyldt 20 år, sker aflønningen med 95 pct. af lønnen efter lønskalaens 1. løntrin, indtil betingelserne for at blive aflønnet efter dette løntrin er opfyldt.

Det vil normalt være en forudsætning, at der under ansættelse af medarbejdere uden godkendt uddannelse finder uddannelse sted i edb, svarende til tillægsaftalens forudsætning herom.

Stk. 5. Grundlønnen udgør i forhold til pågældende anciennitet følgende årlige beløb

Løntrin Pr. 1-4-87 Pr. 1-4-88 1 141.841 143.441 2 141.841 143.441 3 152.568 154.169 4 156.715 158.762 5 160.723 162.742 6 164.813 166.798 7 168.917 170.843 8 175.114 176.996 9 181.195 183.025 10 186.243 188.045 11 193.624 195.398 12 203.283 205.143 13 215.508

Det hidtidige dyrtidstillæg på 28.080 kr. og hidtil ydede kronetillæg er indregnet i lønskalaerne.

Stk. 6. Den samlede faste løn i henhold til stk. 1 forhøjes pr. 1. april 1987 med 8,5435 pct. og pr. 1. april 1988 med yderligere 2,4857 pct.

Stk. 7. Pr. 1. april 1987, 1988 og 1990 foretages eventuel ekstraordinær regulering af den aktuelle samlede faste løn i overensstemmelse med reguleringsordningen for tjenestemænd.

Stk. 8. Ved beregning af anciennitet medtages med den præsterede arbejdstid forudgående beskæftigelse efter endt uddannelse ved arbejde, der er omfattet af nærværende tillægsaftale, herunder tvungen militærtjeneste, civilforsvarstjeneste eller civilarbejde.

I beregningen medregnes dog beskæftigelse med en beskæftigelsegrad på fra 15-19 timer pr. uge som halv anciennitet, medens beskæftigelse på 20 timer og derover medregnes som fuld anciennitet. Beskæftigelse efter 1. april 1987 i 15 timer pr. uge

Stk. 9. I de tilfælde, hvor ansættelsen sker til varetagelse af edb-arbejde, som ikke fordrer edb-assistentuddannelsens merkantile fag, kan der i ancienniteten medregnes den tid efter den i § 3, stk. 1, nævnte uddannelse eller efter 1 års studium ved universiteternes datalogistudium og bestået datalogi 0, i hvilken medarbejderen har gennemgået og bestået kurser og eksaminer på 2. og 3. år afdata logistudiets 1. del, idet hver af de to år medregnes som et års anciennitet.

Endvidere kan under samme forudsætning medregnes bestået datanomuddannelse på dagskole med indtil 1 år.

Såfremt der har været anciennitetsgivende beskæftigelse samtidig med de nævnte studier, kan den samlede anciennitet højst andrage 8 timer pr. dag.

Stk. 10. Lønancienniteten kan tidligst regnes fra udgangen af den måned, hvori uddannelsen er fuldført, og den lønmæssige placering kan maksimalt ske på 10. anciennitetsår.

Stk. 11. Såfremt arbejdet i stillingen stiller ganske særlige krav i kvalifikationsmæssig, administrativ eller anden henseende kan oprykning af edb-medarbejdere på 3. og højere trin ske til trin 5 - 10 efter forudgående godkendelse fra Finansministeriet i hvert enkelt tilfælde.

Efter forudgående godkendelse fra finansministeriet i hvert enkelt tilfælde kan edb-medarbejdere, der har stået 1 år på 8. løntrin og edb-medarbejdere på 9. og 10. løntrin, oprykkes til (indplaceres på) højere løntrin, såfremt arbejdet i stillingen stiller ganske særlige krav i kvalifikationsmæssig, administrativ eller anden henseende.

Oprykning fra løntrin 8 eller 9 sker til løntrin 10, 11 og 12, således at løntrin 11 og 12 opnås efter 1 år på det lavere trin.

Oprykning fra løntrin 10 sker til løntrin 11 og således at løntrin 12 opnås efter 1 år på løntrin 11.

Med virkning fra 1.4. 1988 oprykkes edb-medarbejdere, der har været placeret mindst 1 år på løntrin 12, til løntrin 13.

Stk. 12. Kvalifikationstillæg, der ydes i medfør af § 11 i kontorfunktionæroverenskomsten, bortfalder helt eller delvis ved opnåelse af løntrin 11.

Stk. 13. En edb-medarbejder, der overgår direkte til ansættelse som edb-medarbejder i en anden institution under denne tillægsaftale bevarer den opnåede lønanciennitet. Såfremt edb-medarbejderen i sin hidtidige stilling havde opnået adgang til oprykning efter stk. 11, vil spørgsmålet om bevarelse af lønancienniteten dog være at forelægge finansministeriet.

Stk. 14. Timeløn til edb-medarbejdere, der antages til midlertidigt arbejde eller med en arbejdstid af under 15 timer ugentlig, beregnes som 1/2028 ( fra 1. september 1988: 1/1976 og fra 1. september 1990: 1/1924) af den til den pågældendes anciennitet svarende årsløn.

Cirkulære (1 sp) 1987 6786 Historic

§ 4. Edb-medarbejdere skal iagttage tavshed med hensyn til

de forhold, som de i medfør af deres stilling bliver bekendt med, og hvis hemmeligholdelse ifølge sagens natur er påkrævet eller bliver dem foreskrevet af deres foresatte. Tavshedspligten ophører ikke med udtrædelse af statens tjeneste.

Stk. 2. Den ansættende myndighed må kun registrere sådanne personlige oplysninger om den enkelte edb-medarbejder, som er nødvendige i relation til ansættelses forholdet. Oplysningerne skal så vidt muligt indhentes hos medarbejderen.

Stk. 3. Videregivelse til statistisk bearbejdelse af oplysninger om edb-medarbejdernes løn skal, når der er tale om ikke-offentlig tilgængelige statistikker, meddeles HK.

Cirkulære (1 sp) 1987 6786 Historic

§ 5. Indplaceringen pr. 1. april 1987 på den nye lønskala i § 3, stk. 5 sker for de hidtidige løntrin 1-11 til samme løntrinnummer i den nye lønskala, medens løntrinene 12-14 indplaceres saledes

Hidtidige løntrin Nyt løntrin 12 indplaceres på 11 13 indplaceres på 12 14 indplaceres på 12

Stk. 2. De den 1. april 1987 efter den hidtidige zone B aflønnede medarbejdere overføres fra denne dato til den ny fælles skala i overensstemmelse med stk. 1.

Cirkulære (1 sp) 1987 6786 Historic

§ 6. Nærværende tillægsaftale har virkning fra den 1. april 1987 og afløser tillægsaftale af 16. december 1985.

Aftalens varighed følger kontorfunktionæroverenskomstens bestemmelser herom.

København, den 18. september 1987

Handels- og Kontorfunktionærernes

Forbund i Danmark

Tom Petersen

SAM-DATA

Erik Lykke

Finansministeriet

P.M.V.

E.B.

Niels Paludan

Bilag A.

Funktionsbeskrivelser

for edb-medarbejdere, der er omfattet af tillægsaftale

mellem finansministeriet og HK.

Funktionsbeskrivelse Typisk anvendte stillingsbetegnelser 1. Betjening af datamaskine i Maskinoperatør overensstemmelse med køreplan, på- og dataoperatør afmontering af magnetbånd og plader, edb-operatør ilægning af hulkort m.v. hulkortoperatør operatør driftsoperatør 2. Overvågning af datamaskine, sikring af Konsoloperatør den praktiske afvikling af produktionen, holdleder ansvar for hensigtsmæssig betjening og maskinstueleder af udnyttelse af materiellet. skifteholdsleder chefoperatør kørselsleder 3. Tilrettelægning af Driftsplanlægger produktionsafviklingen på datamaskine, driftsassistent kontrol af ind- og uddata, udarbejdelse af køreplaner til maskinstue. 4. Detail-diagrammering af programmering, Programmør kodning og afprøvning. applikationsprogrammør koder programplanlægger projektprogrammør 5. Udarbejdelse og vedligeholdelse af Systemprogrammør styresystemer og hjælpeprogrammer, software-programmør rådgivning for programmørerne i komplicerede programmeringsproblemer. 6. Ansvar for udførelse af den detaljerede Systemplanlægger konstruktion af systemerne, medvirken edb-planlægger ved projektafgrænsning samt i analyse- edb-projektleder og konstruktionsfaserne ved indførelse programplanlægger af nye systemer. systemanalytiker systemassistent systemkonsulent systemkonstruktør Bilag B. Ansættelsesbrev. Undertegnede er fra 19 at regne ansat ved i stillingen som og med lønanciennitet fra 19 i henhold til tillægsaftale af 198 mellem finansministeriet og HK.

Funktionæreren forpligter sig ved sin underskrift på dette ansættelsesbrev til uden yderligere varsel at være omfattet af anden overenskomst fra tidspunktet for den førstkommende overenskomstfornyelse, såfremt ansættelsesstedet omflyttes til en anden organisations overenskomstområde efter reglerne i aftale af 20. oktober 1983, stk. 2, pkt. 1-4).

Om ansættelsesforholdet indgås i øvrigt følgende aftale

1a) Ansættelsen er af midlertidig karakter, og opsigelse af arbejdsforholdet kan i de første 3 måneder ske fra dag til dag til en hvilken som helst dag fra såvel ansættelsesmyndighedens som funktionærens side.

Eller

1b) Ansættelsen er på prøve, og opsigelse af arbejdsforholdet skal i de første 3 måneder ske med mindst 14 dages varsel til en hvilken som helst dag fra ansættelsesmyndighedens side.

2) Såfremt funktionæren inden for et tidsrum af 12 på hinanden følgende måneder har oppebåret løn under sygdom i ialt 120 dage, kan opsigelse fra ansættelsesmyndighedens side ske med henholdsvis 1, 3 og 4 måneders varsel til fratræden ved en måneds udgang, eftersom funktionæren har været ansat i institutionens tjeneste i henholdsvis mindre end 6 år, fra 6 til 9 år cg over 9 år, dcg på betingelse af, at opsigelse sker i umiddelbar tilknytning til udløbet af de 120 sygedage, og medens funktionæren endnu er syg.

Bilag 1.

Under forhandlingerne om fornyelse pr. 1. april 1983 af tillægsaftalen af 8. juli 1981 mellem finansministeriet og Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark er der opnået enighed om, at nedennævnte procedure for ændring i dækningsområdet optages i det til tillægsaftalen knyttede protokollat

ad § 1. Parterne er enige om, at dækningsområdet for så vidt angår udækkede områder kan udvides ministerievis under forudsætning af, at organisationen ved navnelister dokumenterer at have som medlemmer mindst 50 pct. af de edb-medarbejdere, som ministeriet anerkender varetager opgaver af en art, som er beskrevet i bilag til tillægsaftalen. I tilfælde af, at nye områder måtte blive inddraget, sker indplaceringen efter samme princip som ifølge 1978-tillægsaftalens overgangsregler, hvilket anføres i den tillægsaftale, som parterne i givet fald indgår om et nyt område.

Stk. 2. Med hensyn til områder, som i forvejen er dækket af en eksisterende overenskomst, forholdes vedrørende eventuel omflytning som følger

1) en eventuel omflytning kan alene finde sted institutionsvis og kun i forbindelse med en aftalefornyelse og under forudsætning af, at kravet fremsættes over for finansministeriet senest 3 måneder før aftalens udløb.

2) umiddelbart efter kravets modtagelse underretter finansministeriet den modstående organisation herom og indhenter samtidig oplysning om antallet pr. 1. marts s.å. af edb-medarbejdere i de institutioner, kravet omhandler, og som varetager opgaver af en art, som er beskrevet i bilag til tillægsaftalen.

3) umiddelbart efter den 1. marts s. å. dokumenterer organisationen over for finansministeriet ved navnelister de medlemmer, scm den 1. marts s.å. er ansat ved institutionen.

4) såfremt organisationen herved dokumenterer at have som medlemmer mindst 50 pct. af de edb-medarbejdere, som institutionen anerkender varetager opgaver af en art, som er beskrevet i bilag til tillægsaftalen, henføres institutionen fra 1. april s. å. til tillægsaftalens dækningsområde.

5) med henblik på ændring af de ansattes overenskomstmæssige tilhørs forhold, jfr. pkt. 4), agter finansministeriet ved bilag til den nye tillægsaftale at søge de gældende ansættelsesbreve ændret, således at de ansatte uden forudgående varsel er forpligtet til at være omfattet af den ny overenskomst pr. 1. april det pågældende år.

6) ændring af organisationens dækningsområde i medfør af ovenstående kræver ikke, at finansministeriet forinden har fremsat særskilt krav herom i forbindelse med udveksling af krav til overenskomst fornyel s en.

7) en institution, som i perioden flyttes til et ministeromrade, som er »ministerievis« dækket af den modstående organisations overenskomst, forbliver i perioden under den hidtidige organisations dækningsområde.

8) i den aktuelle overenskomstsituation kan der ske institutionsvis opsplitning af energiministeriet, indenrigsministeriet, miljøministeriet og ministeriet for Grønland, idet afgørelsen af, til hvilken overenskomst de deri indeholdte institutioner skal henføres træffes på baggrund af en optælling pr. 1. oktober 1983 og efter reglerne i pkt. 4).

Eventuel omflytning af institutioner kan først ske, når der med et varsel på 6 måneder er foretaget ændring i ansættelsesbrevene for hver enkelt i institutionerne ansatte edb-medarbejdere.

9) ved »institution« forstås finanslovens inddeling i institutioner, scm er beskrevet med et særligt §-nr. og med selvstændig personaleskema.

København, den 20. oktober 1983

Handels- og Kontorfunktionærernes

Forbund i Danmark

Bent Jensen

Finansministeriet

P. M. V.

E.B.

Niels Paludan

Bilag 2.

Oversigt over lønninger pr. 1. april 1987 til edb-medarbejdere i henhold til tillægsaftale mellem Finansministeriet og HK.

Inden for hvert løntrin angiver den første linie årsbeløbene og den anden linie de månedlige beløb.

Anc. år kr. 1 157.500,00 13.125,00 2 157.500,00 13.125,00 3 169.412,00 14.117,67 4 174.016,00 14.501,33 5 178.467,00 14.872,25 6 183.008,00 15.250,67 7 187.565,00 15.630,42 8 194.447,00 16.203,92 9 201.199,00 16.766,58 10 206.804,00 17.233,67 11 215.000,00 17.916,67 12 225.725,00 og flg. 18.810,42

Cirkulære (1 sp) 1987 6786 Historic

Cirkulære om tillægsaftale vedrørende edb-medarbejdere (HK) i statens tjeneste (* 1)

Det meddeles herved, at finansministeriet og HK har indgået vedhæftede tillægsaftale af 18. september 1987 vedrørende edb-medarbejdere, der træder i stedet for tillægsaftalen af 16. december 1985.

Ændringer i forhold til den hidtidige tillægsaftale er markeret med streger i margenen.

For edb-medarbejdere, bortset fra de ved DSB og P&T beskæftigede, gælder i øvrigt ansættelsesvilkårene i kontorfunktionæroverenskomsten med HK 6. april 1987 og den mellem overenskomstens parter indgåede hovedaftale.

Idet der i øvrigt henvises til tillægsaftalens bestemmelser bemærkes følgende

ad § 1.

Medarbejdere, der beskæftiges som tasteoperatører eller varetager opgaver, der består i betjening af magnetbåndstationer, hulkortlæsere og hurtigskrivere eller foretager adskillelse af output, registrering og ekspedition af magnetbånd og mikrofilmudstyr omfattes ikke af tillægsaftalen.

Tasteoperatører ansættes og aflønnes fortsat ifølge komtorfunktionæroverenskomsten.

Opmærksomheden henledes i øvrigt på, at dækningsområdet er ændret i overensstemmelse med proceduren som nævnt i bilag 1.

ad § 2.

Efter aftale med HK skal man henstille, at personer med 1-årig edb-assistentuddannelse og uden efterfølgende beskæftigelse ved spørgsmål om ansættelse ligestilles med medlemmer af en statsanerkendt arbejdsløshedskasse.

Opmærksomheden henledes på finansministeriets cirkulæreskrivelse af 21. januar 1977 vedrørende deltidsbeskæftigelse af ansatte i staten, folkeskolen og folkekirken samt finansministeriets cirkulære af 25. maj 1978 om udvidet brug af deltidsbeskæftigelse.

Ved stillingsopslag kan avertering ske gennem fagblade, dagspressen eller på anden måde, som findes formålstjenlig. Tillægsaftalens parter og dato anføres i opslaget som vejledning.

ad § 3.

For at blive aflønnet efter tillægsaftalen forudsættes det, at medarbejderen har gennemgået en af undervisningsministeriet godkendt uddannelse som edb-assistent eller en dertil svarende uddannelse.

Såfremt der er tale om andre former for edb-uddannelse end de i stk. 1 og 2 nævnte, forventes spørgsmålet om eventuel godkendelse forelagt for finansministeriet.

Allerede ansatte medarbejdere vil i ganske særlige tilfælde kunne overføres til af lønning som edb-medarbejdere uden gennemgang af godkendt edb-uddannelse under forudsætning af mindst 2 års forudgående oplæring ved edb-arbejde i vedkommende styrelse. Den lønmæssige indplacering vil kunne ske på nærmeste højere løntrin i forhold til hidtidig aflønning og således, at næste alderstillæg opnås, når den efter indplaceringen erhvervede edb-anciennitet berettiger dertil.

For så vidt angår den af tillægsaftalen følgende bruttoløn pr. 1. april 1987 henvises til vedhæftede bilag 2.

Opmærksomheden henledes på at der med virkning fra 1. april 1988 er tilføjet lønskalaen et nyt slutløntrin.

ad § 3, stk. 11.

Forelæggelse for Finansministeriet af indplacering på eller oprykning til et højere løntrin er indtil videre ikke fornøden og kan foretages af vedkommende ministerium i tilfælde, hvor edb-medarbejderen permanent varetager edb-systemarbejde i den overvejende del af sin arbejdstid og i øvrigt har den fornødne edb-anciennitet til indplacering på eller oprykning til højere løntrin efter § 3, stk. 11.

ad § 5.

Opmærksomheden henledes på overgangsreglerne.

De af finansministeriet godkendte kvalifikationstillæg andrager følgende

Grundbeløb Samlet kvalifikationstillæg incl. procentreg. på 11,04 pct. 1/4 81 1/10 84 1/4 87 årl.kr. årl.kr. årl.kr. 3.500 4.676,74 5.193,05

Oplysning om forhøjelse af tillægget i overenskomstperioden fremgår af finansministeriets lønoversigter.

Det tilføjes, at eventuelle tvivlsspørgsmål forventes forelagt finansministeriet.

Yderligere eksemplarer af tillægsaftalen vil af vedkommende ministerium kunne fås ved henvendelse til finansmimisteriet, lønnings- og pensionsdepartementets betjentstue, H.C. Andersens Boulevard 43, 1553 København V., telefon 92. 33.44, lokal 24202 og 24286.

P. M. V.

E.B.

Ib M. Kristensen

Til de på omstående fordelingsliste anførte adressater.

Fordelingsliste.

Administrationsdepartementet

Boligministeriet

Budgetdepartementet

Energiministeriet

Folketingets Ombudsmand

Forsvarsministeriet

Generaldirektoratet for DSB

Generaldirektoratet for P&T

Indenrigsministeriet

Industriministeriet

Justitsministeriet

Landbrugsministeriet

Miljøministeriet

Ministeriet for Grønland

Ministeriet for offentlige arbejder

Ministeriet for skatter og afgifter

Rigsrevisionen

Socialministeriet

Statens Regnskabsdirektorat

Udenrigsministeriet

Undervisningsministeriet

Tillægsaftale

for

EDB-MEDARBEJDERE

til overenskomst af 6. april 1987 mellem finansministeriet og Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark vedrørende ansættelsesforholdene for efg-elever, kontorlærlinge og kontorfunktionærer, der ikke er tjenestemænd i staten.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →