Overenskomst om ansættelse af ergoterapeuter og fysioterapeuter ved skolen for ergoterapeuter og fysioterapeuter

Kapitel 1. Overenskomstens område

§ 1. Overenskomsten omfatter ergoterapeuter og fysioterapeuter, der er ansat som undervisningsassistenter på de under staten hørende skoler for erqoterapeuter og fysioterapeuter.

Kapitel 2. Ansættelse

§ 2. Undervisningsassistenter modtager - så vidt muligt før tiltrædelsen - et ansættelsesbrev med angivelse af tjenestested.

Kapitel 3. Løn, lønanciennitet

Løn

§ 3. Fuldt beskæftigede undervisningsassistenter aflønnes efter en lønramme, der består af skalatrinene 26, 28, 29, 31, 33, 35, 37 og 39.

Fra 1. april 1988 erstattes skalatrin 29 med skalatrin 30 og skalatrin 31 med skalatrin 32.

Stk. 2. Lønnen beregnes som 100/95 af de pensionsgivende lønbestanddele af lønnen på de enkelte skalatrin, der er indehoidt i de i stk. 3 nævnte aftaler, hvortil lægges de ikke-pensionsgivende lønbestanddele.

Oprykning til nyt løntrin sker efter 2 års beskæftigelse på hvert skalatrin.

Stk. 3. Årslønnen på de enkelte skalatrin fastsættes og reguleres til enhver tid som anført i de gældende aftaler om tjenestemandslønninger m.v., jf. dog § 21, stk. 3.

Stk. 4. For deltidsbeskæftigede reduceres lønnen i forhold til den nedsatte arbejdstid.

Anciennitet

Kapitel 4. Pension

§ 4. Ved fastsættelse af lønanciennitet for undervisningsassistenter, der ansættes i henhold til nærværende overenskomst, medregnes tidligere beskæftigelse som månedslønnet underviser ved de i § 1 nævnte skoler.

Stk. 2. Tidligere beskæftigelse som instruktionsterapeut - excl. anciennitet for tvungen militærtjeneste, jf. stk. 3 - dog maksimalt 4 år, medregnes i ancienniteten under forudsætning af, at beskæftigelsen har fundet sted inden for de sidste 6 år forud for ansættelsen som undervisningsassistent, og under forudsætning af, at beskæftigelsen har været over halv tid.

Stk. 3. Endvidere medregnes som lønanciennitet perioder, hvori en undervisningsassistent har været indkaldt til aftjening af værnepligt, for så vidt indkaldelsen finder sted efter 1. april 1975, samt deltagelse i det 10-måneders videreuddannelseskursus i Århus.

Stk. 4. Der kan herudover mellem overenskomstens parter træffes aftale om anciennitetsfastsættelse efter andre regler.

Kapitel 5. Lønberegning, lønfradrag

§ 5. Som bidrag til undervisningsassistentens

pensionsordning betaler skolen 10 pct. af de i § 2 nævnte lønninger bortset fra de ikke-pensionsgivende lønbestanddele. Endvidere tilbageholder skolen i de nævnte undervisningsassistenters løn et beløb på 5 pct. af samme løndele. Pensionsbidragene indbetales af institutionen til Pensionskassen for ergoterapeuter og fysioterapeuter, og pension ydes i henhold til de godkendte pensionsvedtægter.

Stk. 2. Der tilkommer ud over nævnte pensionsbidrag ikke undervisningsassistenten nogen i pågældendes ansættelse begrundet ret til pension eller understøttelse fra staten.

Stk. 3. For undervisningsassistenter, der ved ansættelsen er fyldt 60 år, og som - jf. § 3, stk. 2, i pensionskassevedtægten - ikke ønsker optagelse i pensionskassen, ydes der ikke tilskud til og foretages ikke fradrag i lønnen som i stk. 1 anført.

Kapitel 6. Udbetaling af løn

§ 6. Undervisningsassistenter er omfattet af de for tjenestemænd fastsatte regler om lønfradrag/ lønberegning, for tiden Finansministeriets cirkulære af 24. maj 1985 (LP. nr. 029/85).

Kapitel 7. Midlertidig tjeneste i højere stilling

§ 7. Lønnen udbetales månedsvis bagud, og der tilstilles undervisningsassistenten en specificeret oversigt over det udbetalte beløb. Samtidig med udbetalingen af lønnen indbetaler skolen pensionsbidraget til pensionskassen.

Kapitel 8. Arbejdstid

§ 8. Undervisningsassistenter vil under midlertidig tjeneste i højere stilling oppebære vederlag

efter de for tjenestemænd herom gældende regler. Betalingen beregnes på grundlag af lønningerne efter § 3.

Kapitel 9. Ferie

§ 9. Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er 39 timer, svarende til 21,45 pligtige undervisningstimer pr. uge i undervisningsperioden.

Med virkning fra 1. september 1988 er den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid 38 timer, svarende til 20,9 pligtige undervisningstimer i undervisningsperioden. Med virkning fra 1. september 1990 er den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid 37 timer, svarende til 20,35 pligtige undervisningstimer pr. uge i undervisningsperioden.

For undervisningsassistenter, der efter retningslinier fastsat af Undervisninqsministeriet efter drøftelse med skolerne og foreningerne frigøres fra 1 eller flere undervisningstimer, omregnes disse til arbejdstimer i forholdet 40:22.

Stk. 2. Det pligtige timetal er fastsat under hensyntagen til, at det påhviler undervisningsassistenterne - ud over at tilrettelægge, forberede og gennemføre undervisning, eksamination og censurering - at varetage en række opgaver uden direkte forbindelse med undervisningen, herunder studievejleder/klasselærerfunktioner, fagkoordinering med lærere ved andre fagområder, gensidig faglig/pædagogisk vejledning, samarbejde med de studerende og instruktørerne på hospitalerne, planlægning af og deltagelse i interne møder, yderligere egen uddannelse af faglig/pædagogisk art samt planlægning og deltagelse i fagligt og pædagogisk udviklingsarbejde.

Stk. 3. For opgaverettelse ydes i undervisningsperioden reduktion i det pligtige timetal efter nedenstående satser under forudsætning af, at opgaverne rettes uden for undervisningstiden

Opgaver af kategori

a) små opgaver ....... 0,30 undervisningstime pr. opgave

Opgaver af kategori

b) middelstore opgaver 1,25 undervisningstime pr. opgave

Opgaver af kategori

c) store opgaver ..... 2,75 undervisningstime pr. opgave

Stk. 4. Der kan dog højst inden for et semester ydes timereduktion med gennemsnitlig 6 undervisningstimer pr. uge.

Stk. 5. Der kan normalt ikke ydes betaling for timer ud over det pligtige timetal.

Kapitel 10. Sygdom 11. Undervisningsassistenter oppebærer løn under sygdom i henhold til lov nr. 261 af 9. juni 1948 om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer (funktionærloven). Den i nævnte lovs 5, stk. 2, anførte regel om opsigelse med 1 måneds varsel til den 1. i en måned efter 120 dages sygefravær inden for 12 på hinanden følgende måneder optages i ansættelsesbrevet.

§ 10. Undervisningsassistenter, der er ansat i henhold til overenskomsten, er omfattet af lov nr. 273 af 4. juni 1970 om ferie med senere ændringer.

Stk. 2. Til undervisningsassistenter, der er berettiget til ferie med løn, og som ved feriens afholdelse har en anden fast arbejdstid end i foregående kalenderår (optjeningsop), ydes ferielønnen med samme brøkdel, som tjenesten i det foregående kalenderår (optjeningsår) har andraget. Såfremt der i optjeningsåret har været periodevise ændringer i den faste arbejdstid, tages der ved ferielønnens beregning alene hensyn til arbejdstidsændringer af 1 måneds varighed og derover.

Stk. 3. Til undervisningsassistenter, der holder ferie med løn, ydes en særlig feriegodtgørelse på 1 pct., der træder i stedet for det i ferielovens 14, stk. 1, omhandlede ferietillæg på 1 pct. Godtgørelsen beregnes af samtlige de i optjeningsåret (1/1 - 31/12) oppebårne indkomstskattepligtige beløb for tjenstligt arbejde med fradrag af pensionsbidrag og udbetalt særlig feriegodtgørelse.

Om godtgørelsens beregning og udbetaling henvises til de for tjenestemænd gældende regler.

Stk. 4. Til deltidsansatte, der i optjeningsåret har udført tjeneste ud over den faste nedsatte ugentlige arbejdstid, men inden for den normale 40-timers arbejdsuge, ydes for sådan tjeneste feriegodtgørelse med 12 pct.

Kapitel 11. Graviditet, barsel og adoption

Underretningspligt 12. Med henblik på styrelsens tilrettelæggelse af arbejdet skal en ansat, der er gravid, senest 3 måneder før det forventede fødselstidspunkt give oplysning om, hvornår hun påregner at begynde sin barselsorlov.

Stk. 2. Tidspunktet for forventet fødsel skal på forlangende dokumenteres, f.eks. ved kort fra svangerskabsundersøgelsen.

Fravær

Kapitel 12. Militærtjeneste

Kapitel 13. Tjenestefrihed

§ 13. Ansatte har ret til fravær fra arbejdet på grund af graviditet, barsel og adoption efter reglerne i loven om barselsorlov. En kvindelig ansat har dog altid ret til fravær fra arbejdet på grund afgraviditet og barsel fra det tidspunkt, hvor der skønnes at være 8 uger til fødslen.

Løn

Kapitel 14. Efterløn

§ 14. En kvindelig ansat har under fravær fra arbejdet på grund af graviditet og barsel ret til sædvanlig løn fra det tidspunkt, hvor der skønnes at være 8 uger til fødslen, og indtil 14 uger i alt.

Stk. 2. En ansat har under fravær fra arbejdet på grund af adoption ret til sædvanlig løn i indtil 14 uger i alt fra barnets modtagelse, såfremt det dokumenteres, at adoptionsmyndigheden stiller krav om, at den ansatte i forbindelse med adoptionen skal være ude af erhverv. I øvrigt henvises for adoptanter til reglerne i lov om barselsorlov og dagpengeloven.

Styrelsen indbetaler 10 pct. af den hidtidige løn i pensionsbidrag for den del af den lovbestemte barsels- og adoptionsorlov, der ligger uden for lønperioden, mod at den ansatte selv indbetaler 5 pct. i pensionsbidrag af den samme løn.

Stk. 3. En ansat, der i forbindelse med barnets ophold på sygehus genoptager tjenesten inden den i stk. 1 og 2 omtalte 14 ugers periodes udløb, har i tilknytning til barnets udskrivelse ret til fravær med sædvanlig løn i den del af perioden, der var tilbage ved genoptagelsen af tjenesten, såfremt udskrivelsen finder sted inden 6 måneder fra fødslen/ barnets modtagelse.

Stk. 4. Fravær inden for det tidsrum, i hvilket den ansatte er berettiget til sædvanlig løn, betragtes ikke som sygdomsforfald, medmindre det godtgøres ved lægeattest, at arbejdsudygtigheden har anden årsag end graviditet eller barsel. Sygdomsforfald kan ikke bevirke, at fraværsperioden med ret til løn løber længere end til 14 uger efter fødslen.

Stk. 5. Fravær uden for det tidsrum, i hvilket den ansatte er berettiget til fravær med sædvanlig løn eller har barselsorlov/adoptionsorlov med dagpenge, betragtes som sygdomsforfald og noteres i overensstemmelse med de herom gældende regler.

Stk. 6. Lægeattester, der forlanges i henhold til stk. 4, betales af den ansatte.

Kapitel 15. Afskedigelse/opsigelsesvarsel

§ 15. Under en undervisningsassistents indkaldelse til militærtjeneste gælder reglerne i funktionærloven.

Kapitel 16. opsigelse af overenskomsten

§ 16. Der kan gives undervisningsassistenter adgang til ekstraordinær tjenestefrihed uden løn i tilfælde, hvor det er foreneligt med tjenestens tarv.

Stk. 2. Tjenestefrihed kan gives i indtil 5 år. Det er vedkommende styrelses ansvar, at der er en stilling ledig til den pågældende ved tjenestefrihedens ophør.

§ 17. Ansatte har ret til tjenestefrihed uden løn til de formål og af den varighed, der er nævnt i Finansministeriets bekendtgørelse nr. 851 af 28. november 1986 om ret for tjenestemænd til tjenestefrihed uden løn til nærmere afgrænsede formål.

Stk. 2. Finansministeriet og organisationen kan aftale, at styrelsen indbetaler 10 pct. i pensionsbidrag af den hidtidige løn, mod at den ansatte selv indbetaler 5 pct. i pensionsbidrag af den samme løn i de tilfælde, hvor tjenestefrihed ville kunne medregnes i pensionsalderen for tjenestemænd.

§ 18. Barns 1. sygedag

Institutionen kan give den ansatte hel eller delvis tjenestefrihed til pasning af et sygt barn, når

1) det er barnets første sygedag,

2) hensynet til barnets forhold gør dette nødvendigt,

3) forholdene på tjenestestedet tillader det,

4) barnet er under 18 år og

5) barnet er hjemmeværende.

Stk. 2. Fravær efter stk. 1 noteres på de lister, der føres om de ansattes sygefravær.

Stk. 3. Den ansatte oppebærer under tjenestefriheden indtægt, svarende til den indtægt, som den ansatte ville have oppebåret i sygdomstilfælde, idet der dog i denne fraværssituation ikke indgår de særlige ydelser, som er omhandlet i Finansministeriets vejledninger om udbetaling af visse særlige ydelser under sygdom jfcirkulærer af 25 maj 1977 og 2. maj 1978.

Stk. 1. Adgangen til tjenestefrihed efter stk. 1, kan for den enkelte ansatte inddrages ved misbrug.

§ 19. Der ydes undervisningsassistenters efterladte, for hvem de har forsørgerpligt, efterløn i henhold til funktionærloven.

§ 20. Det gensidige opsigelsesvarsel for undervisningsassistenter fastsættes i henhold til funktionærloven.

Stk. 2. Det påhviler ansættelsesmyndigheden skriftligt at meddele enhver opsigelse til den ansatte og Ergoterapeutforeningen/Danske Fysioterapeuter. Denne meddelelse skal indeholde begrundelse for opsigelsen.

Stk. 3. Skønner Ergoterapeutforeningen /Danske Fysioterapeuter, at afskedigelsen af en efter denne overenskomst ansat undervisningsassistent ikke kan anses for rimeligt begrundet i pågældendes eller ansættelsesmyndighedens forhold, kan Ergoterapeutforeningen/Danske Fysioterapeuter inden for en frist af 1 måned efter opsigelsen kræve spørgsmålet forhandlet med ansættelsesmyndigheden og Finansministeriet.

Opnås der ikke enighed ved forhandlingen, kan spørgsmålet inden for en frist af 1 måned efter forhandlingen af Ergoterapeutforeningen/Danske Fysioterapeuter kræves gjort til genstand for behandling i et i denne anledning nedsat nævn, det består af 5 medlemmer, hvoraf 2 vælges af Finansministeriet og 2 af Ergoterapeutforeningen/Danske Fysioterapeuter, hvorefter disse i forening udpeger en opmand. Såfremt der ikke opnås enighed om valget af opmanden, anmodes præsidenten for vedkommende landsret om at udpege denne.

Nævnet fastsætter selv sin forretningsorden. For nævnet kan foretages afhøring af parter og vidner. Nævnet afsiger en motiveret kendelse, og i de tilfælde, hvor nævnet måtte finde, at den foretagne opsigelse ikke er rimeligt begrundet i den pågældendes eller ansættelsesmyndighedens forhold, kan det pålægges ansættelsesmyndigheden at afbøde virkningerne af opsigelsen. Det kan herved pålægges ansættelsesmyndigheden, såfremt den pågældende og ansættelsesmyndigheden ikke begge ønsker ansættelsesforholdet opretholdt, da at betale den pågældende en erstatning, hvis størrelse fastsættes af nævnet og skal være afhængig af sagens omstændigheder og pågældendes anciennitet ved institutionen i den nuværende stilling. Nævnets omkostninger i forbindelse med sagen fastsættes af nævnet og fordeles mellem parterne eller pålægges den tabende part.

Stk. 4. Bestemmelsen om afskedigelsessagens eventuelle indbringelse for foranstående nævn finder ikke anvendelse ved opsigelse af en undervisningsassistent, som ikke har været uafbrudt beskæftiget ved institutionen i den nuværende stilling i mindst 1 år før afskedigelsen.

§ 21. Denne overenskomst har virkning fra 1. april 1987 og kan såvel af Finansministeriet som af Ergoterapeutforeningen og Danske Fysioterapeuter opsiges med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog

tidligst til 3l. marts 1989.

Stk. 2. Overenskomstens bestemmelser om arbejdstidens længde m.v. (§ 9) og ekstraordinær lønregulering (§ 3, stk. 3) kan dog tidligst opsiges til 31. marts 1981.

Stk. 3. Såfremt Undervisningsministeriet ved en rammebekendtgørelse iværksætter ændrede regler for uddannelsen af ergoterapeuter og fysioterapeuter, kan overenskomstens bestemmelse om arbejdstid (§ 9) dog opsiges med 3 måneders varsel til 31. marts 1989, jf. stk. 1.

Stk. 4. Fra det tidspunkt at regne, da en opsigelse af overenskomsten får gyldighed, og indtil ny overenskomst indgås, sker aflønning af undervisningsassistenter på grundlag af de på overenskomstens sidste gyldighedsdag gældende aftaler om tjenestemandslønninger.

København, den 13. oktober 1987

Ergoterapeutforeningen

Gitten Bryde

Danske Fysioterapeuter

Inger Brøndsted

Finansministeriet

P.M.V.

E.B.

Peter Muschinsky

PROTOKOLLAT

Der er mellem Finansministeriet, Ergoterapeutforeningen og Danske

Fysioterapeuter ved forhandlingerne vedrørende løn- og

ansættelsesforhold for undervisningsassistenter ved skoler for ergoterapeuter og fysioterapeuter opnået enighed om følgende

1. Der er enighed om, at der i overenskomstperioden er adgang til forhandling af gældende regler om udbetaling af visse særlige ydelser under sygdom m.v. og ferie, såfremt der sker ændrinqer i funktionærloven og ferieloven på dette område.

Opnås der ikke enighed om nye regler m.v., gælder de hidtidige med de af funktionærloven eller ferieloven nødvendiggjorte ændringer.

2. Der er enighed om, at der i overenskomstperioden er adgang til forhandling af mulige krav i konsekvens af eventuel ændrring af arbejdsmiljølovgivningen m.v.

Opnås der ikke enighed om nye regler m.v., gælder de hidtidige med de af arbejdsmiljølovgivningen nødvendiggjorte ændringer.

3. Der optages i overenskomstperioden forhandlinger om overenskomstens arbejdstidsbestemmelse, (§ 9), såfremt Undervisningsministeriet ved en rammebekendtgørelse iværksætter ændrede regler for uddannelse af ergoterapeuter og fysioterapeuter. Forhandlingerne påbegyndes i givet fald senest 1 måned efter rammebekendtgørelsens ikrafttræden.

Der er enighed om, at der i forbindelse med en ændring af arbejdstidsbestemmelsen i konsekvens af ny uddannelsesbekendtgørelse ikke kan ske forkortelse afarbejdstiden, der går ud over det i 1987 for det øvrige offentlige arbejdsmarked aftalte, jf. § 9 og § 21, stk. 3.

4. Det er for parterne oplyst, at de hidtidige hensyn til pensionsudbetaling fortsat vil blive tilgodeset i pensionskassevedtægterne.

Dette sker ved, at pensionsvilkårene optages i vedtægterne, og at det forudsættes, at disse skal godkendes af arbejdsgiverparten i pensionskassen.

5. Der kan i perioden optages forhandling om aflønning af tjenestemænd og pensionerede tjenestemænd fra staten, folkeskolen, folkekirken, kommunen og statsfinansierede eller koncessionerede virksomheder og andre, der oppebærer egenpension fra en pensionsordning, hvortil det offentlige har ydet bidrag, samt personer, der er fyldt 70 år, på grundlag af et af Finansministeriet udarbejdet forslag til regler for aflønning af pensionister.

København, den 13. oktober 1987

Ergoterapeutforeningen

Gitten Bryde

Danske Fysioterapeuter

Inger Brøndsted

Finansministeriet

P.M.V.

E.B.

Peter Muschinsky

Overenskomst om ansættelse af ergoterapeuter og fysioterapeuter ved skolen for ergoterapeuter og fysioterapeuter

Ingen