Legislator Case Law & Legislation
C19870678002 DK

Aftale mellem Finansministeriet og Ergoterapeutforeningen vedrørende løn- og ansættelsesforhold for ergoterapeuter ansat som undervisningsassistenter ved statens skoler for beskæftigelsesvejledere

5 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (5 Articles)

Aftaler 1987 6780 Historic

§ 1. Den mellem Finansministeriet, Danske Fysioterapeuter og Ergoterapeutforeningen indgåede overenskomst af 13. oktober 1987 vedrørende løn- og ansættelsesforhold for undervisningsassistenter ved skoler for ergoterapeuter og fysioterapeuter - i det følgende benævnt hovedoverenskomsten - er også gældende for ergoterapeuter ansat som undervisningsassistenter ved statens skoler for beskæftigelsesvejledere, dog med følgende afvigelser

Aftaler 1987 6780 Historic

§ 2. Hovedoverenskomstens § 3, stk. 1, erstattes af følgende

»Stk. 1. Fuldt beskæftigede undervisningsassistenter aflønnes efter en lønramme, der består af skalatrinene 24, 26, 28, 29, 31, 33, 34 og 36.

Fra 1. april 1988 erstattes skalatrin 29 med skalatrin 30 og skalatrin 31 med skalatrin 32.«

Aftaler 1987 6780 Historic

§ 3. Hovedoverenskomstens § 9 erstattes af følgende

»Stk. 1. Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er 39 timer, svarende til 23,4 pligtige undervisningstimer pr. uge i undervisningsperioden. Med virkning fra 1. september 1988 nedsættes den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid til 38 timer, svarende til 22,8 pligtige undervisningstimer. Med virkning fra 1. september 1990 nedsættes den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid til 37 timer, svarende til 22,2 pligtige undervisningstimer. For undervisningsassistenter, der efter retningslinier fastsat af Undervisningsministeriet efter drøftelse med skolerne og foreningen frigøres fra 1 eller flere undervisningstimer, omregnes disse til arbejdstimer i forholdet 40:24.

Stk. 2. Det pligtige timetal er fastsat under hensyntagen til, at det påhviler undervisningsassistenterne - ud over at tilrettelægge, forberede og gennemføre undervisning og foretage en vurdering af elevernes standard - at varetage en række opgaver uden direkte forbindelse med undervisningen, herunder opgaverettelse, intern kommunikation samt planlægning afog deltagelse i skemalægning, studierejser og besøg på institutioner og praktiksteder, korrespondance og samtale med ansøgere, deltagelse i elevudvælgelse, udvalg, nævn el.lign. nedsat af skole eller ministerium, pædagogisk og fagligt udviklingsarbejde og kurser samt intern undervisning.

Stk. 3. Til den undervisningsassistent ved den enkelte skole, der fungerer som stedfortræder for skolelederen, ydes i undervisningsperioden en ugentlig reduktion på to undervisningstimer i det i stk. 1 nævnte pligtige undervisningstimetal.

Stk. 4. Der kan normalt ikke ydes betaling for timer ud over det pligtige timetal.«

København, den 13. oktober 1987

Ergoterapeutforeningen

Gitte Bryde

Finansministeriet

P. M. V.

E. B.

Peter Muschinsky

Aftaler 1987 6780 Historic

Aftale mellem Finansministeriet og Ergoterapeutforeningen vedrørende løn- og ansættelsesforhold for ergoterapeuter ansat som undervisningsassistenter ved statens skoler for beskæftigelsesvejledere

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →