Cirkulære om ændring af Budgetvejledning 1985 (ændringer som følge af arbejdstidsforkortelsen og vedrørende tilskud til vikarer i forbindelse med kursusaktiviteter)

Bilag 24

DEFINITIONER OG AFGRÆNSNINGER

For budgetperioder før 1. januar 1989 gælder for så vidt angår årsværknormer den formulering af bilag 24, som blev udsendt med

finansministeriets cirkulære af 16. april 1986.

For efterfølgende budgetperioder gælder de

neden for anførte formuleringer af bilag 24.

Dog er de ændringer, der ikke vedrører årsværknormer, gældende fra og med finansåret

1988.

1. Definitioner af forskellige former for timeforbrug.

I.1. årsværk.

Personaleforbruget opgøres i årsværk, beregnet som antal fuldtidsbeskæftigede med een decimal. Ved et årsværk forstås en arbejdsmængde svarende til den fastsatte/aftalte normale arbejdtid for en helårsbeskæftiget

afden pågældende personalekategori.

Fra 1. januar 1989 og indtil udgangen af 1990 svarer et årsværk pr. definition til 1.976 bevillingstimer. Fra 1. januar 1991 svarer et årsværk pr. definition til 1.924 bevillingstimer.

Deltidsbeskæftigelse indgår med samme

andel i bevillingstimetallet som denne beskæftigelse udgør af den fastsatte/aftalte normale arbejdstid for den pågældende personalekategori.

For områder, hvor der ikke kan sættes timetal på lønnen, f.eks. gruppeakkorder og visse hidtidige vederlagsaflønninger, anvendes samme regel som i ATP-vejledningen, hvorefter timetallet findes ved at dividere lønudgiften med den gennemsnitlige timeløn for ikke-faglærte mandlige, respektive kvindelige arbejdere. Der anvednes den timeløn, som fremgår af ATPs orientering i december måned for det følgende kalenderår.

I.2. Ferie og søgnehelligdagsbetaling.

Timeforbrug i forbindelse med afholdelse afferie og opsparing af søgnehelligdagsbetaling registreres efter følgende regler

- Ved afholdelse af ferie med løn medregnes det tilsvarende timetal i personaleforbruget.

- For personale, der optjener ferie med feriegodtgørelse, medregnes et personaleforbrug i forbindelse med optjening og indbetaling af feriegodtgørelse. Timeforbruget opgøres som løntimer og ikke som feriedage. Tilsvarende medregnes personaleforbrug i forbindelse med opsparing af søgnehelligdagsbetaling - i alt 62 bevillingstimer pr. år.

Der beregnes ikke timer svarende til den særlige feriegodtgørelse eller til feriegodtgørelse af f.eks. overarbejdsbetaling.

I.3. Timelønnet undervisning og censorvederlag.

Personaleforbrug, inkl. optjent feriegodtgørelse i forbindelse med timelømmet undervisning og censorvederlag, indgår som forbrug af bevillingstimer afhængigt af de forberedelsesbrøker, der er forudsat for de forskellige satser

Fra 1. januar 1989 og indtil udgangen af 1990 gælder følgende

1.976 x (sats) -------------- = y bevillingstimer 1.724 Fra 1. januar 1991 gælder følgende: 1.924 x (sats) -------------- = y bevillingstimer 1.677 Eksempel: Sats I for timelønnet undervisning efter finansministeriets cirkulære (90 minutters forberedelsestid pr. undervisningstime): 2,5 timer. Fra 1. januar 1989 og indtil udgangen af 1990 svarer 1 undervisningstime til: 1.976 x 2,5 ----------- = 2,87 bevillingstimer 1.724 Fra 1. januar 1991 svarer 1 undervisningstime til: 1.924 x 2,5 ----------- = 2,87 bevillingstimer 1.677

I.4. Over- og merarbejde.

Bevillingsmæssigt forstås ved overarbejde arbejde ud over den for vedkommende personalegruppe fastsatte højeste tjenestetid ved fuldtidsbeskæftigelse, for hvilket der ydes særlig betaling i henhold til gældende overenskomster og aftaler.

Bevillingsmæssigt forstås ved merarbejde arbejde ud over en forudsat normal arbejdsforpligelse for personale uden højeste tjenestetid, for hvilket der kan ydes en særlig betaling i henhold til gældende merarbejdsaftaler, herunder betaling til personale ansat efter AC-overenskomsterne og FayL-overenskomsten. For statstjenestemænd henvises til økonomi- og budgetministeriets cirkulære af 10. november 1971.

Det anførte indebærer, at overarbejde, der afspadseres, ikke betragtes bevillingsmæssigt som overarbejde og følgelig ikke medregnes i personaleforbruget.

Over-/merarbejde, der udføres af deltidsansatte, og som ligger inden for den normale arbejdsforpligtelse for fuldtidsbeskæftigede, beregnes i bevillingsmæssig henseende som over-/merarbejde.

Overarbejdstimer konverteres rent teknisk til bevillingstimer som følger: defineret årsværknorm x præsteret antal overarbejdstimer

------------------------------------------

det overenskomstmæssigt fastsatte faktiske

arbejdstimetal for en fuldtidsbeskæftiget

Eksempel

En assistent (HK) udfører 10 timers overarbejde.

Fra 1. januar 1989 og indtil udgangen af 1990 indebærer dette overarbejde følgende

1.976 x 10

---------- = 11,46 bevillingstimer 1.724

Fra 1. januar 1991 medfører de omhandlede 10 timers overarbejde følgende

1.924 x 10

---------- = 11,48 bevillingstimer 1.677

På undervisningsområdet konverteres overtimer - beregnet som en samlet løntimeforøgelse - til bevillingstimer, idet der samtidig indregnes eventucl feriereduktion.

Fra 1. januar 1989 og indtil udgangen af 1990 indebærer dette følgende

Deltidsansatte: 1.976 x antal overtimer

(beregnet som samlet løntimeforøgelse plus eventuel feriereduktion)

------------------------------------------------------------------- pligtigt timetal beregnet på årsbasis

Eksempel

En kvotaansat adjunkt læser 10 overtimer ud over den aftalte kvote. Der ydes feriereduktion.

1,976 x (10 + (10 x 0.022 som feriereduktion)) bevil-

---------------------------------------------- = 24,16 lingstimer 22 38 uger

Heltidsansatte: 1.976 x antal overtimer (beregnet som samlet løntimeforøgelse)

------------------------------------------------------

pligtigt timetal beregnet på årsbasis - feriereduktion

Eksempel

En adjunkt ved en gymnasieskole læser 10 overtimer. Der ydes feriereduktion.

1.976 x 10 bevil-

----------------------------------------------

22 x 38 uger - (10 x 0,022 som feriereduktion) = 23,64 lingstimer

Fra 1. januar 1991 indebærer dette følgende

Deltidsansatte: 1.924 x antal overtimer

(beregnet som samlet løntimeforøgelse plus eventuel feriereduktion)

------------------------------------------------------------------- pligtigt timetal beregnet på årsbasis

Eksempel

En kvotaansat adjunkt læser 10 overtimer ud over den aftalte kvote. Der ydes feriereduktion.

1.924 x (10 + (10 x 0,022 som feriereduktion)) bevil-

---------------------------------------------- = 24,16 lingstimer 22 x 37 uger

Heltidsansatte: 1.924 x antal overtimer (beregnet som samlet løntimeforøgelse)

------------------------------------------------------

pligtigt timetal beregnet på årsbasis - feriereduktion

Eksempel

En adjunkt ved en gymansieskole læser 10 overtimer. Der ydes feriereduktion. 1.924 x 10 bevil-

---------------------------------------------- = 23,64 lingstimer

22 x 37 uger - (10 x 0,022 som feriereduktion)

I.5. Vikarer.

Syge-/barselvikarer omfatter vikarer for personale, der er fraværende som følge af sygdom eller barsel med hel eller delvis løn. Kursusvikarer omfatter vikarer for personale, der er fraværende som følge af kursusdeltagelse. Ferievikarer og øvrige former for vikarer (inkl. vikarer for medarbejdere med tjenestefrihed/orlov med hel eller delvis løn) henregnes til almindeligt personaleforbrug.

Adgangen til at forøge personaleforbruget svarende til arbejdsgiverrefusionen ved sygdom og barsel kan illustreres ved følgende eksempler

En fuldtidsansat person er syg i 20 uger. Der modtages derfor arbejdsgiverrefusion for 7 uger, hvilket betyder at personaleforbruget - fra 1. januar 1989 og indtil udgangen af 1990 - kan forøges med 7 x 38 = 266 bevillingstimer. Fra 1. januar 1991 vil personaleforbruget tilsvarende kunne forøges med 7 x 37 = 255 bevillingstimer.

En deltidsansat med 20 timer om ugen har barselorlov i 14 uger. Personaleforbruget kan hermed forøges med 14 x 20 = 280 bevillingstimer, svarende til 14 ugers arbejdsgiverrefusion for en deltidsbeskæftiget.

Refusion som følge af ansattes kursusdeltagelse kan fuldt ud anvendes til dækning af lønudgifter i forbindelse med ansættelse af erstatningspersonale (vikarer) for kursister.

I.6. Funktion.

Funktion i højere lønramme registreres på forbrugssiden i den bevillingslønramme, der fungeres i.

I.7. Statsansattes arbejde for andre styrelser.

Der anvendes en af følgende fremgangsmåder, når en statsansat udfører arbejde for en anden styrelse som led i sit tjenestlige arbejde

- Arbejdet udføres som merarbejde i et omfang, der begrunder merarbejdsvederlag. Vederlagets størrelse fastsættes af »udlånsstyrelsen«. Den del, der vedrører arbejdet hos »hvervsstyrelsen«, betales af denne.

- Der foretages en omklassificering af den pågældende stilling, så længe hvervet udføres. Udgiften afholdes af »hvervsstyrelsen«. Der medregnes ikke timetal i personaleforbrugsopgørelsen.

- Den ansatte frigøres for en del af sine normale arbejdsopgaver, så længe hvervet varetages, og »udlånsstyrelsen« ansætter kompenserende arbejdskraft. Det til den kompenserende arbejdskraft nødvendige timetal tilvejebringes af og konteres hos »hvervsstyrelsen«. Ligeledes afholder »hvervsstyrelsen« den tilhørende lønudgift.

II. Argrænsning mellem lønudgifter og andre driftsudgifter.

II.1. Personaleforbrug.

Personaleforbrug og tilhørende lønudgift omfatter som udgangspunkt forbrug af og tilhørende pengeværdi for personlige arbejdsydelser fra konkrete enkeltpersoner udført som led i tjeneste- eller ansættelsesforhold. Arbejdsydelser, der af udøveren præsteres som erhvervsmæssig (momsregistreret) virk. somhed, eller som af statsinstitutionen kan optages som særskilt vederlæggelse, falder uden for lønsumsbegrebet og personalestyringen. Ikke-momsbelagte tjenesteydelser henføres til lønsumsbegrebet og personalestyringen, hvis tjenesteydelsen medfører ret til feriegodtgørelse. Andre tjenesteydelser henføres til standardkonto 12. Fremrnede tjenesteydelser eller standardkonto 02. Særskilt veder. læggelse.

Regelmæssigt tilbagevendende og løbende opgaver, f.eks. konsulentopgaver, der udføres af(ikke-momsregistrerede) enkeltpersoner efter en fast aftale herom, er omfattet af lønsumsbegrebet og personalestyringen.

For Grønland og Færøerne anvendes tilsvarende afgrænsning, idet det afgørende er, om tjenesteydelsen i Danmark ville medføre ret til feriegodtgørelse.

II.2. Særskilt vederlæggelse.

Særskilt vederlæggelse omfatter alene betaling, herunder feriegodtgørelse til ikkestatsansatte og (undtagelsesvis) til statsansatte for sæde i kollegiale organer, udvalg, kommissioner, nævn og råd m.v. Andre hverv anses bevillingsmæssigt for omfattet af de almindelige personaleforbrugsstyring.

Angående statsansattes arbejde for andre styrelser henvises til afsnit I.7.

II.3. Særlige ydelser.

Følgende løndele flyttes med virkning fra finansåret 1986 fra standardkonto 06. Særlige ydelser til standardkonto 01. Lønninger m.v. - arbejdsbestemte tillæg til ansatte (tillæg

der ydes som følge af arbejdets særlige beskaffenhed/særlige forhold, hvorunder arbejdet udføres),

- naturalydelser til ansatte (vederlag for arbejdsydelse i form af andet end penge og for hvilke der ikke sker fradrag i lønnen).

Under standardkonto 06. Særlige ydelser konteres.

- udgifts-/omkostningsdækkende tillæg til ansatte (tillæg til dækning af udgifter, den ansatte har måttet afholde som led i sin udførelse af arbejdsydelser),

- en række kontante ydelser til elever, alumner, patienter m.v. (kontante ydelser til personale, der er i statens »varetægt« uden at der er tale om tjeneste- eller ansættelsesforhold, og som ydes som led i denne »varetægt«).

II.4. Dagpengerefusion, bistandslov og kursusaktiviteter.

Arbejdsgiverrefusion i forbindelse med barsel og sygdom registreres som negativ lønudgift under standardkonto 01. Lønninger m.v. Det samme gælder refusion over bistandslovens § 42, stk. 1, og § 91, stk. 1, samt dækning af udgifter til vikarer i forbindelse med kursusaktiviteter.

II.5. Langtidsledige.

Lønudgifter til langtidsledige og andet personale i henhold til særlige beskæftigelsesordninger optages på standardkonto 08. Lønudgifter vedrørende beskæftigelsesordninger.

II.6. Anlægsudgifter.

Statsvirksomheder med lønudgifter, der afholdes af anlægsbevillinger i forbindelse med udførelse af bygge- og anlægsvirksomhed ved anvendelse af egen arbejdskraft, optager disse som en negativ lønudgift under standardkonto 01. Lønninger m.v. på særskilt løbenummer.

Cirkulære om ændring af Budgetvejledning 1985 (ændringer som følge af arbejdstidsforkortelsen og vedrørende tilskud til vikarer i forbindelse med kursusaktiviteter)

72.16., første afsnit, formuleret således

For syge-/barselvikarer samt for kursusvikarer gælder et nettoprincip i relation til henholdsvis arbejdsgiverrefusion og refusion i anledning af ansattes kursusdeltagelse. Årsværkforbrug for syge-/barselvikarer, der modsvares af arbejdsgiverrefusion, og årsværkforbrug for kursusvikarer, der modsvares af refusion i anledning af ansattes kursusdeltagelse, kan afholdes ud over de på forhånd bevilgede årsværk, idet de optages direkte på forslag til lov om tillægsbevilling under bevillingslønrammen øvrigt personaleforbrug. Tilsvarende gælder på beløbssiden et nettoprincip, hvorefter indtægter i form af arbejdsgiverrefusion eller refusion i anledning af ansattes kursusdeltagelse kan anvendes til hel eller delvis dækning af lønudgifter til erstatningspersonale. Lønudgifterne bruttoposteres jf. bilag 24, afsnit II. 4.

72.21. formuleres således

Personaleforbruget opgøres i årsværk, beregnet som antal fuldtidsbeskæftigede med een decimal. Ved et årsværk forstås en arbejdsmængde, svarende til den fastsatte/aftalte normale arbejdstid for en helårsbeskæftiget af den pågældende personalekategori. Indtil 1. januar 1989 svarer et årsværk pr. definition til 2.028 bevillingstimer. Fra 1. januar 1989 og indtil udgangen af 1990 svarer et årsværk pr. de finition til 1.976 bevillingstimer. Fra 1. januar 1991 svarer et årsværk pr. de finition til 1.924 bevillingstimer. Der henvises i øvrigt til de i bilag 24, afsnit I., anførte de finitioner.

72.24. formuleres således

Syge-/barselvikarer og kursusvikarer henregnes til bevillingslønrammen øvrigt personaleforbrug, jf. definitionerne i bilag 24, afsnit I.5.

76.13., tredje afsnit, formuleres således

Personaleforbruget angives i årsværk (personaleforbrug omregnet til fuldtidsbeskæftigede med 1 decimal), idet et årsværk indtil 1. januar 1989 udgør 2.028 bevillingstimer. Fra 1. januar 1989 og indtil udgangen af 1990 udgør et årsværk 1.976 bevillingstimer, og efter 1. januar 1990 udgør et årsværk 1.924 bevillingstimer.

76.41. formuleres således

Personaleoversigterne i anmærkning II til forslag til tillægsbevillingslov skal i skematisk form vise bevillingen af årsværk i F-året for hver bevillingslønramme samt ændringer heri som følge af vedtagne aktstykker, ændret anvendelse af årsværk (jf. pkt. 72.14.), omflytninger mellem bevillingskonti (jf. pkt. 72.15. og 72.42.), øget årsværkforbrug som følge af arbejdsgiverrefusion og refusion i anledning af ansattes kursusdeltagelse (jf. pkt. 72.16.) og andre ændringer i årsværkforbruget. Herefter opføres den således ajourførte bevilling, jf. bilag 28.

I bemærkninger til de enkelte ændringer i bevillingen anføres hjemmelen hertil.

Ingen