Cirkulære om overenskomst for maskinkonsulenter ansat i Direktoratet for Arbejdstilsynet (* 1)
Table of Provisions (17)
Statutory Text (17 Articles)
§ 1. Dækningsområde
Konsulenter, der i Direktoratet for Arbejdstilsynet er ansat i henhold til Arbejdsministeriets bekendtgørelse af 2. juli 1974 om internt sikkerhedsarbejde ved bygge- og anlægsarbejde § 13, aflønnes i overensstemmelse med de i nærværende overenskomst indeholdte regler.
Stk. 2. Tjenestemænd og pensionerede tjenestemænd fra staten, folkeskolen, kommuner og statsfinansierede eller koncessionerede virksomheder og andre, der oppebærer egenpension fra en pensionsordning, hvortil det offentlige har ydet bidrag, samt personer, der er fyldt 70 år, er undtaget fra overenskomsten.
§ 2. Løn
Konsulenterne aflønnes efter skalatrinsforløbet 18, 19, 20, 21, 23, 26 og 27 tilsvarende det for statens tjenestemænd gældende i samme stedtillægsområder. Alle skalatrin er et-årige, bortset fra skalatrin 23, som er to-årigt.
Medarbejdere, der er indplaceret på den hidtil gældende overenskomsts lønskalas 1. år (jf. § 2, stk. 1), overføres med virkning fra 1. april 1987 til skalatrin 18, medarbejdere placeret på lønskalaens 2. år overføres til skalatrin 19, etc. Alle bevarer hidtidig oprykningsdato.
Stk. 2. Ancienniteten regnes fra ansættelsen som konsulent. Hvor forholdene taler derfor, kan der mellem Direktoratet for Arbejdstilsynet og Foreningen af Konsulenter i Arbejdstilsynet træffes aftale om fastsættelse af anciennitet efter andre regler.
§ 3. Lønberegning/-fradrag
Lønberegning/-fradrag foretages i overensstemmelse med de for statens tjenestemænd gældende regler, jf. cirkulære af 24. maj 1985, Lp.nr. 029/85.
§ 4. Ulempetillæg
Konsulenter oppebærer et ulempetillæg, der ydes som erstatning for godtgørelse for overarbejde, særlige ydelser m.v., og som udgør følgende årlige beløb: 13.528,00 kr. (1. oktober 1984-niveau).
Tillægget udgør pr. 1. april 1987 15.021,49 kr. pr. år, svarende til 1.251,79 kr. pr. måned.
Tillægget reguleres tilsvarende tjenestemændenes særlige tillæg.
§ 5. Kvalifikationstillæg
Med virkning pr. 1. april 1988 ydes til medarbejdere med mere end 1 års anciennitet et kvalifikationstillæg på 70,31 kr. pr. måned (1. oktober 1984-niveau).
Tillægget reguleres tilsvarende tjenestemændenes særlige tillæg.
Stk. 2. Der kan i overenskomstperioden - efter forhandling mellem overenskomstens parter - aftales personlige tillæg til de af overenskomsten omfattede medarbejdere, når kvalifikationer og/eller særlige arbejdsområder taler herfor.
§ 6. Arbejdstid
De i § 2 fastsatte lønninger er beregnet på grundlag afen ugentlig arbejdstid på 39 timer. Pr. 1. september 1988 nedsættes arbejdstiden til 38 timer ugentligt og pr. 1. september 1990 til 37 timer ugentligt.
Stk. 2. Den ugentlige arbejdstid kan, hvis der mellem institutionen og tillidsrepræsentanten er enighed herom, tilrettelægges således, at arbejde ud over ugenormen kan opspares som fritimer til senere afvikling.
Stk. 3. For ansatte med deltidsbeskæftigelse reduceres lønnen (§ 2) og de i § 4 og § 5 nævnte tillæg i forhold til den nedsatte arbejdstid.
§ 7. Øvrige ansættelsesvilkår
Konsulenterne følger de i funktionærloven fastsatte regler.
§ 8. Ferie
Konsulenter, der er ansat i henhold til nærværende overenskomst, er omfattet af ferieloven.
Stk. 2. Til konsulenter, der holder ferie med løn, ydes en særlig feriegodtgørelse på 11/2 pct., der træder i stedet for det i ferielovens § 14, stk. 1 omhandlede ferietillæg.
Godtgørelsen beregnes af samtlige de i optjeningsåret oppebårne indkomstskattepligtige beløb for tjenstligt arbejde, men der bortses fra udbetalt feriegodtgørelse.
§ 9. Tjenestefrihed
Der kan af Direktoratet for Arbejdstilsynet gives overenskomstansatte adgang til ekstraordinær tjenestefrihed uden løn, hvor det ikke strider mod direktoratets interesse.
Tjenestefrihed kan gives i indtil 1 år ad gangen, dog længst i 3 år, og det er Direktoratet for Arbejdstilsynets ansvar, at der er en stilling ledig til den pågældende ved tjenestefrihedens ophør.
Stk. 2. Der skal så vidt muligt ske ansættelse i den kreds, hvor den pågældende tidligere gjorde tjeneste.
Stk. 3. Ansatte tillægges ret til tjenestefrihed uden løn til formål og af den varighed, der er nævnt i Finansministeriets bekendtgørelse af 28. november 1986 om ret for tjenestemænd til tjenestefrihed uden løn til nærmere afgrænsede formål.
§ 10. Fridage
Der tilkommer konsulenter frihed efter de for tjenestemænd gældende regler.
§ 11. Afskedigelse
Det påhviler arbejdstilsynet skriftligt at meddele enhver opsigelse til den ansatte og foreningen.
Denne meddelelse skal indeholde begrundelse for opsigelsen.
Stk. 2. Skønner foreningen og den afskedigede, at en afskedigelse af en konsulent ikke kan anses for rimeligt begrundet i pågældendes eller arbejdstilsynets forhold, kan foreningen inden for en frist af 1 måned efter opsigelsen kræve spørgsmålet forhandlet med arbejdstilsynet.
Opnås der ikke enighed ved forhandling, kan spørgsmålet inden for en frist af 1 måned efter forhandlingen af foreningen kræves gjort til genstand for behandling i et i denne anledning nedsat nævn, der består af en repræsentant valgt af hver af parterne, samt en af parterne i fællesskab udpeget formand. Såfremt der ikke kan opnås enighed om valget af formanden, retter parterne i fællesskab henvendelse til arbejdsretten og anmoder denne om at udpege en formand.
Nævnet fastsætter selv sin forretningsorden. For nævnet kan foretages afhøring af parter og vidner. Nævnet afsiger en motiveret kendelse, og i de tilfælde, hvor nævnet måtte finde, at den foretagne opsigelse ikke er rimeligt begrundet i den pågældendes eller Direktoratet for ArbejdstilsYnets forhold, kan det pålægges Arbejdstilsynet, såfremt den pågældende og Arbejdstilsynet ikke begge ønsker ansættelsesforholdet opretholdt, da at betale den pågældende en erstatning, hvis størrelse fastsættes af nævnet og skal være afhængig af sagens omstændigheder og pågældendes anciennitet ved Arbejdstilsynet. Nævnets omkostninger i forbindelse med sagen fastsættes af nævnet og fordeles mellem parterne eller pålægges den tabende part.
Stk. 3. BeStemmelsen om afskedigelsessagens eventuelle indbringelse for foranstående nævn finder ikke anvendelse ved opsigelse af en konsulent, som ikke har været uafbrudt beskæftiget i arbejdstilsynet i mindst 1 år før afskedigelsen, eller ved opsigelse af en konsulent, med hvem der er truffet aftale om, at arbejdet er af rent midlertidig karakter, og arbejdsforholdet ikke vedvarer ud over 2 år.
§ 12. Befordringsgodtgørelse og time- og dagpenge
På tjenesterejser og ved udstationering ydes befordringsgodtgørelse og time- og dagpenge efter de for tjenestemænd til enhver tid gældende regler. Timeog dagpenge ydes efter sats B.
§ 13. Flyttegodtgørelse
Såfremt en af nærværende overenskomst omfattet konsulent uden at have ansøgt derom forflyttes til et andet tjenestested og i denne anledning er nødsaget til at foretage flytning af husstand og bohave, tilstås der ham flyttegodtgørelse efter de for tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken gældende regler.
§ 14. Diskretionspligt
Konsulenten skal iagttage tavshed med hensyn til de forhold, som han i medfør af sin stilling bliver bekendt med, og hvis hemmeligholdelse ifølge sagens natur er påkrævet eller bliver ham foreskrevet af hans foresatte. Tavshedspligten ophører ikke med udtrædelse af Arbejdstilsynets tjeneste.
§ 15. Forsikring mod arbejdsløshed
Arbejdstilsynet forpligter sig til fortrinsvis at antage konsulenter, som er medlemmer af en statsanerkendt arbejdsløshedskasse.
§ 16. Ikrafttræden og opsigelse
Overenskomsten har virkning fra 1. april 1987 og kan af parterne opsiges skriftlig med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst 31. marts 1989.
Stk. 2. Parterne er enige om, at aftalerne omkring den ugentlige arbejdstid, reguleringsordningen og den for statens tjenestemænd gældende stedtillægsordning (med ændringerne pr. 1. april 1988) tidligst kan opsiges med virkning fra 31. marts 1991.
Stk. 3. Aflønningen af de ansatte sker - fra det tidspunkt, da en opsigelse af overenskomsten får gyldighed, og indtil en ny overenskomst indgås - på grundlag af den på overenskomstens sidste gyldighedsdag gældende lønjusteringsaftale for statens tjenestemænd.
PROTOKOLLAT
Mellem Finansministeriet og Foreningen af Konsulenter i Arbejdstilsynet er der i forbindelse med overenskomsten af 1983 indgået følgende aftale
I medfør af Arbejdsministeriets bekendtgørelse af 15. august 1980 om hviletid og fridøgn, kapitel 4, § 10, stk. 1, aftales for konsulenter i arbejdstilsynet, at den daglige hvileperiode kan udskydes for den enkelte medarbejder 5 gange pr. år i forbindelse med rutinemæssige undersøgelser på arbejdspladser, hvor der arbejdes i holddrift eller uden for normal arbejdstid, samt 20 gange pr. år i forbindelse med rejsevirksomhed.
Såfremt der måtte blive behov for yderligere fravigelse af hviletids- og fridøgnsbestemmelserne i arbejdsmiljøloven og ovennævnte bekendtgørelse, forelægges sådanne spørgsmål til forhandling mellem denne aftales parter.
Inden for hvert skalatrin angiver første linie årsbeløbene 1. april 1987
og anden linie de månedlige beløb.
Løn i alt, inkl. procentregulering
skalatrin
Stedtillægssats
I II III IV V
kr. kr. kr. kr. kr. kr.
18 150.394,00 152.178,00 154.982,00 157.786,00 160.589,00 163.392,00
18 12.532,83 12.681,50 12.915,17 13.148,83 13.382,42 13.616,00
19 152.418,00 154.247,00 157.122,00 159.996,00 162.872,00 165.747,00
19 12.701,50 12.853,92 13.093,50 13.333,00 13.572,67 13.812,25
20 154.518,00 156.394,00 159.342,00 162.291,00 165.239,00 168.187,00
20 12.876,50 13.032,83 13.278,50 13.524,25 13.769,92 14.015,58
21 156.870,00 158.746,00 161.694,00 164.642,00 167.590,00 170.539,00
21 11.072,50 13.228,83 13.474,50 13.720,17 13.965,83 14.211,58
23 161.940,00 163.761,00 166.623,00 169.485,00 172.346,00 175.209,00
23 13.495,00 13.646,75 13.885,25 14.123,75 14.362,17 14.600,75
26 170.350,00 172.004,00 174.606,00 177.207,00 179.808,00 182.409,00
26 14.195,83 14.333,67 14.550,50 14.767,25 14.984,00 15.200,75
27 173.286,00 174.877,00 177.379,00 179.880,00 182.382,00 184.884,00
27 14.440,50 14.571,08 14.781,58 14.990,00 15.198,50 15.407,00
Cirkulære om overenskomst for maskinkonsulenter ansat i Direktoratet for Arbejdstilsynet (* 1)
Det meddeles herved, at Finansministeriet og Foreningen af Konsulenter i Arbejdstilsynet den 28. juli 1987 har indgået medfølgende overenskomst, der afløser overenskomsten af 15. november 1983 vedrørende konsulenters ansættelse i Direktoratet for Arbejdstilsynet.
Der gøres opmærksom på, at der med henblik på at skabe en større grad af ensartethed i overenskomstbestemmelsernes rækkefølge er foretaget en ombrydning i denne overenskomst i forhold til den tidligere, ligesom der er påbegyndt et arbejde med at forenkle og harmonisere de enkelte bestemmelser. Derfor er ændringer i forhold til den hidtidige overenskomst ikke markeret med streger i margenen.
Bemærkninger til overenskomstens enkelte bestemmelser
ad § 2, stk. 2. Anciennitet
Bestemmelsen er i forhold til den hidtil gældende overenskomst (jf. § 2, stk. 3) ændret således, at fastsættelse af anciennitet efter andre regler aftales mellem Direktoratet for Arbejdstilsynet (tidligere Finansministeriet) og Foreningen af Konsulenter i Arbejdstilsynet. Ændringen medfører ingen realitetsændring for så vidt angår kriterierne for fastsættelse af anciennitet efter andre regler.
ad § 4. Ulempetillæg
Det hidtil gældende dyrtidstillæg er indregnet i ulempetillægget.
ad § 12. Befordringsgodtgørelse og time- og dagpenge
Med virkning fra 1. april 1988 bortfalder sats B, således at der herefter kun er en sats.
Eventuelle tvivlsspørgsmål forelægges Finansministeriet.
OVERENSKOMST FOR KONSULENTER ANSAT I DIREKTORATET FOR ARBEJDSTILSYNET