Cirkulære om overenskomst for journalister i statens tjeneste (* 1)

Kapitel 1. Overenskomstens område

§ 1. Overenskomsten omfatter journalistuddannede

medarbejdere, der ansættes i statens tjeneste til udførelse af journalistisk virksomhed.

Stk. 2. Tjenestemænd og ansatte på tjenestemandslignende vilkår, pensionerede tjenestemænd fra staten, folkeskolen, folkekirken, kommuner og statsfinansierede eller koncessionerede virksomheder og andre, der oppebærer egenpension fra en pensionsordning, hvortil det offentlige har ydet bidrag samt journalister, der er fyldt 70 år, er ikke omfattet af overenskomsten. Overenskomsten omfatter heller ikke journalister, der ansættes som lærere ved Danmarks Journalisthøjskole.

Kapitel 2. Antagelse

§ 2. Ved ansættelsen iagttages, at journalisten

opfylder betingelserne for at blive medlem af sin faglige organisation.

Stk. 2. Der antages fortrinsvis arbejdsløshedsforsikrede journalister.

Kapitel 3. Løn

§ 3. Den normale pensionsgivende grundløn udgør

i forhold til pågældendes anciennitet følgende årlige beløb

Anciennitet Pr. 1.4. 1987 Pr. 1.4. 1988 1. år 142.829 kr. 144.627 kr. 2. år 149.406 kr. 151.215 kr. 3. år 154.561 kr. 156.696 kr. 4. år 159.220 kr. 161.370 kr. 5. år 161.614 kr. 163.740 kr. 6. år 163.995 kr. 166.105 kr. 7. år 166.368 kr. 168.460 kr. 8. år 168.734 kr. 170.807 kr. 9. år 171.094 kr. 173.148 kr. 10. år 173.447 kr. 175.478 kr. 11. år 175.792 kr. 177.800 kr. 12. år 178.129 kr. 180.114 kr. 13. år 180.594 kr. 182.579 kr. 14. år 182.921 kr. 184.880 kr. 15. år 185.242 kr. 187.173 kr. 16. år 187.555 kr. 189.457 kr. 17. år 189.855 kr. 191.726 kr. 18. år 192.147 kr. 193.985 kr. 19. år 194.432 kr. 196.237 kr. 20. år 196.895 kr. 198.700 kr. 21. år 199.076 kr. 201.264 kr. 22. år 201.359 kr. 203.526 kr. 23. år 203.611 kr. 205.753 kr.

Stk. 2. Der ydes ud over grundlønnen et ikke-pensionsgivende tillæg med følgende årlige beløb

Anciennitet Pr. 1.4. 1987 1. år 5.430,80 kr. 2. år 5.499,80 kr. 3. år 5.784,80 kr. 4. år 5.781,80 kr. 5. år 5.713,80 kr. 6. år 5.645,80 kr. 7. år 5.570,80 kr. 8. år 5.492,80 kr. 9. år 5.414,80 kr. 10. år 5.330,80 kr. 11. år 5.239,80 kr. 12. år 5.147,80 kr. 13. år 5.147,80 kr. 14. år 5.051,80 kr. 15. år 4.949,80 kr. 16. år 4.842,80 kr. 17. år 4.730,80 kr. 18. år 4.611,80 kr. 19. år 4.489,80 kr. 20. år 4.489,80 kr. 21. år 4.357,80 kr. 22. år 4.226,80 kr. 23. år 4.095,80 kr.

Kapitel 4. Procentregulering

§ 4. Den samlede faste løn i henhold til foranstående bestemmelser i § 3 herunder generelle og særlige tillæg i kapitel 8 § 8 forhøjes pr. 1. april 1987 med 8,5435 pct. og pr. 1. april 1988 med yderligere 2,4857 pct.

Stk. 2. Pr. 1. april 1987, 1988, 1989 og 1990 foretages eventuel ekstraordinær regulering af den aktuelle samlede faste løn i overensstemmelse med § 14 i aftale om justering af tjenestemandslønninger m.v. fra 1. april 1987.

Kapitel 5. Lønanciennitet

§ 5. Ved ansættelsen tages der ved indplaceringen i omstående skala hensyn til tidligere journalistisk virksomhed, således at tidligere heskæftigelse som journalist efter udstået elevtid/journalisthøjskolens 2. del medregnes i journalistens anciennitet, dog at ancienniteten efter skalaen tidligst kan regnes fra det fyldte 21. år.

Hvor forholdene taler derfor, kan der mellem overenskomstens parter træffes aftale om fastsættelse af anciennitet efter andre regler.

Kapitel 6. Pension

§ 6. Som bidrag til den ansattes pensionering

betaler vedkommende styrelse 10 pct. af de i § 3, stk. 1, nævnte lønninger og af eventuel særlig procentregulering heraf. Endvidere tilbageholder styrelsen i den ansattes løn et beløb på 5 pct. af de samme lønningsdele.

Stk. 2. Pensionsbidragene indbetales af styrelsen til Københavnske Journalisters Pensionsfond, Provinspressens Pensionsfond eller efter anvisning af pensionsfondene til en under forsikringsrådets tilsyn stående pensionskasse eller forsikringsmæssig pensionsordning, som kan godkendes af Finansministeriet, og som giver adgang til, at udtrædelsesgodtgørelsen/ tilbagekøbsværdien kan overføres til en offentlig eller en under tilsyn stående pensionsordning.

Kapitel 7. Udbetaling af løn og indbetaling af pensionsbidrag

§ 7. Lønnen udbetales månedsvis bagud. Samtidig

med udbetaling af lønnen indbetaler vedkommende styrelse såvel sit som den ansattes pensionsbidrag til den anviste pensionsordning.

Kapitel 8. Tillæg

§ 8. Efter aftale mellem overenskomstens parter

kan der på grundlag af særlige kvalifikationer eller arbejdsmæssige forhold tillægges en journalist et eller flere kvalifikationstillæg. Hvert kvalifikationstillæg udgør følgende beløb

6.469,55 kr. årlig.

Stk. 2. Udover det i stk. 1 nævnte tillæg kan der efter forhandling mellem overenskomstens parter til journalister, der tilrettelægger eller redigerer andres arbejde, ydes et ansvarstillæg. Ansvarstillægget udgør følgende beløb

12.939,10 kr. årlig

Kapitel 9. Arbejdstid m.v.

§ 9. Lønnen i § 3 forudsætter fuldtidsbeskæftigelse svarende til gennemsnitlig 39 timer (fra 1. september 1988: 38 timer og fra 1. september 1990: 37 timer) ugentlig.

Stk. 2. Hvis der lokalt er enighed herom, kan arbejdstidsnedsættelse fra 40 timer ugentlig opspares til hele fridage til senere afvikling. Opsparing kan ikke finde sted under afholdelse af ferie i henhold til ferieloven.

Stk. 3. Deltidsansattes arbejdstid kan i forbindelse med arbejdstidsnedsættelsen med et varsel svarende til den ansattes opsigelsesvarsel nedsættes forholdsmæssigt, hvis nedsættelsen er sagligt begrundet i bevillingsmæssige, arbejdstilrettelæggelsesmæssige eller andre forhold, dog ikke til mindre end 15 timer om ugen.

Stk. 4. I de enkelte tilfælde kan der mellem vedkommende styrelse og Dansk Journalistforbund træffes aftale om nedsat arbejdstid og dertil svarende lønreduktion for en journalist, der har anmodet herom, og forudsat at tjenesten tillader det.

Stk. 5. Overarbejde bør så vidt muligt undgås. Arbejde, der går væsentlig udover de i stk. 1 nævnte ugentlige arbejdstimer, og som er beordret, kontrolleret og godkendt som overarbejde af den ansattes nærmeste foresatte, skal så vidt muligt godtgøres med fritid af samme varighed som det præsterede overarbejde med tillæg i fritid svarende til 50 pct.

Stk. 6. For overarbejde, der ikke godtgøres med fritid som nævnt i stk. 5, ydes et vederlag beregnet på grundlag af en timesats, der beregnes som 1/2028(pr. 1/9 1988 1/1976 og pr. 1/9 1990 1/1924) af den pågældendes årsnettoløn med tillæg af 50 pct. Afregning sker månedsvis.

Stk. 7. For personer, der er beskæftiget i stillinger, som i princippet besættes på tjenestemandsvilkår (chefstillinger og dermed ligestillede), henvises til reglerne for tjenestemænd i Økonomi- og Budgetministeriets cirkulære af 10. november 1971.

Stk. 8. For beordret arbejde på søn- og helligdage, lørdage efter kl. 14 m.v. samt for aften/natårbejde mellem kl. 17 og kl. 06 ydes godtgørelse efter tilsvarende regler og med tilsvarende satser, som til enhver tid gælder for statens tjenestemænd.

Kapitel 10. Ferie

§ 10. Journalister, der er ansat efter denne overenskomst, er omfattet af ferieloven med de afvigelser, der fremgår af følgende bestemmelser.

Stk. 2. Til månedslønnede journalister, der holder ferie med løn, ydes en særlig feriegodtgørelse på 1 1/2 pct., der træder i stedet for det i ferielovens § 14, stk. 1, omhandlede ferietillæg på 1. pct.

Godtgørelsen beregnes af samtlige de i optjeningsåret (1/1 - 31/12) oppebårne indkomstskattepligtige beløb for tjenstligt arbejde excl. ordinært pensionsbidrag, men der bortses fra løn, der er udbetalt under ferie, og fra udbetalt feriegodtgørelse.

Kapitel 11. Graviditet, barsel og adoption

Underretningspligt.

§ 11. Med henblik på styrelsens tilrettelæggelse afarbejdet skal en ansat, der er gravid, senest 3 måneder før det forventede fødselstidspunkt give oplysning om, hvornår hun påregner at begynde sin barselorlov.

Stk. 2. Tidspunktet for forventet fødsel skal på forlangende dokumenteres, f.eks. ved kort fra svangerskabsundersøgelsen.

Fravær.

Kapitel 12. Tjenestefrihed

§ 12. Ansatte har ret til fravær fra arbejdet på grund af graviditet, barsel og adoption efter reglerne i loven om barselorlov. En kvindelig ansat har dog altid ret til fravær fra arbejdet på grund af graviditet og barsel fra det tidspunkt, hvor der skønnes at være 8 uger til fødslen.

Ret til løn under fravær.

Kapitel 13. Afskedigelse

§ 13. Under fravær som følge af graviditet og fødsel ydes halv løn i indtil 5 måneder i tiden fra arbejdsudygtighedens indtræden, dog tidligst 3 måneder før fødslen og indtil 3 måneder efter fødslen. En ansat, der ved arbejdsudygtigheden indtræden har været ansat uafbrudt i 1 år, kan, når anmodning herom fremsættes mindst 2 måneder før forventet fødsel, i stedet vælge at oppebære fuld løn i tiden fra arbejdsudygtighedens indtræden, dog tidligst 8 uger før fødslen og indtil i alt 14 uger.

Stk. 2. Styrelsen indbetaler 10 pct. af den hidtidige løn i pensionsbidrag for den del af den lovbestemte barsel- og adoptionsorlov, der ligger uden for lønperioden, mod at den ansatte selv indbetaler 5 pct. i pensionsbidrag af den samme løn.

Stk. 3. Fravær inden for det tidsrum, i hvilket den ansatte efter stk. 2 er berettiget til sædvanlig løn, betragtes ikke som sygdomsforfald, medmindre det godtgøres ved lægeattest, at arbejdsudygtigheden har anden årsag end svangerskab og/eller fødsel. Sygdomsforfald kan ikke bevirke, at perioden efter stk. 1 løber længere end til 14 uger efter fødslen.

Stk. 4. Fravær uden for det i stk. 1 nævnte tidrum betragtes som sygdomsforfald og noteres i overensstemmelse med de herom gældende regler.

Stk. 5. Lægeattester, der forlanges i forhold til § 11, stk. 2, betales af den ansatte.

Stk. 6. En ansat, der i forbindelse med barnets ophold på sygehus genoptager tjenesten inden den i stk. 1 nævnte periodes udløb, har i tilknytning til barnets udskrivelse ret til fravær fra tjenesten med sædvanlig løn (jfr. stk. 1) i den del af perioden, der var tilbage ved genoptagelsen af tjenesten, såfremt udskrivelsen finder sted inden 6 måneder fra fødslen.

Stk. 7. Såfremt det dokumenteres, at adoptionsmyndighederne stiller krav om, at den ansatte i forbindelse med adoption skal være ude af erhverv, har den ansatte krav på 1/2 løn i indtil 3 måneder fra barnets modtagelse i hjemmet. Har den ansatte ved barnets modtagelse været ansat uafbrudt i 1 år, ydes sædvanlig løn i indtil 14 uger. Retten til løn under adoptionsorlov gælder for orlov eller dele heraf, der ligger efter 1. april 1987.

Kapitel 14. Udgiftsdækkende ydelser m.v.

§ 14. Der tilkommer de ansatte fridage efter de for tjenestemænd gældende regler.

Kapitel 15. Tillidsrepræsentanter

§ 15. Tjenestefrihed uden løn kan gives, når det ikke strider mod styrelsens interesse.

Stk. 2. Tjenestefrihed kan gives i indtil 5 år. Det er vedkommende styrelses ansvar, at der er en stilling ledig til den pågældende ved tjenestefrihedens ophør.

Kapitel 16. Faglig strid

§ 16. Ansatte har ret til tjenestefrihed uden løn til de formål og af den varighed, der er nævnt i Finansministeriets bekendtgørelse nr. 851 af 28. november 1986 om ret for tjenestemænd til tjenestefrihed uden løn til nærmere afgrænsede formål.

Stk. 2. Finansministeriet og organisationen kan aftale, at styrelsen indbetaler 10 pct. i pensionsbidrag af den hidtidige løn, mod at den ansatte selv indbetaler 5 pct. i pensionsbidrag af den samme løn i de tilfælde, hvor tjenestefrihed i henhold til § 16 ville kunne medregnes i pensionsalderen for tjenestemænd.

Kapitel 17. Ikrafttræden og opsigelse

§ 17. Om opsigelse gælder de i funktionærloven fastsatte bestemmelser. Enhver medarbejder har ved eventuel afskedigelse krav på at få forelagt en skriftlig motiveret opsigelse. Hvis afskedigelsen af Dansk Journalistforbund skønnes uberettiget, kan den indankes for en voldgift, jfr. § 20, skt. 2. Såfremt voldgiften finder afskedigelsen uberettiget og ikke begrundet i den ansattes eller i ministeriets forhold, kan der tilkendes den pågældende en erstatning.

§ 18. Den ansatte har på tjenesterejser og ved udstationering ret til befordringsgodtgørelse m.v. efter de for tjenestemænd til enhver tid gældende regler og satser. For ansatte i udenrigstjenesten gælder de i instruks for udenrigstjenesten bind 3, kapitel 6, C anførte regler.

Stk. 2. Der kan tildeles den ansatte tjenestetelefon på bopælen efter indstilling fra chefen i den pågældende styrelse.

§ 19. Hvor der i et ministerium/styrelse er ansat mindst 5 journalister har disse adgang til at vælge en tillidsrepræsentant og en stedfortræder for denne. Hvor der i et ministerium/styrelse er ansat 4 journalister eller derunder, vælges ingen tillidsrepræsentant, medmindre begge parter ønsker det. Tillidsmændene vælges i henhold til Dansk Journalistforbunds love. Valget af tillidsmænd har først gyldighed, når

det af medarbejdergruppen skriftligt er meddelt det pågældende ministerium/styrelse.

Stk. 2. Tillidsmændene er berettiget til med vedkommende ministerium/styrelse at drøfte de enkelte ansattes ansættelsesvilkår efter nærværende overenskomst samt til at forelægge de ansatte journalisters synspunkter for ledelsen og at forebringe klager eller henstillinger til mulig direkte afgørelse i foreliggende tilfælde. Det er i øvrigt tillidsmændenes opgave ikke alene at varetage de ansattes interesser, men også at bidrage til et godt og samarbejdspræget klima mellem ledelsen og de ansatte.

Stk. 3. En tillidsmand kan ikke afskediges, hvis ikke tvingende grunde taler derfor, og arbejdsforholdet kan normalt ikke afbrydes, før Dansk Journalistforbund har haft lejlighed til at prøve afskedigelsens berettigelse efter de i § 17 nævnte regler. Har tvingende grunde for afskedigelsen ikke foreligget, kan den afskedigede tilkendes en erstatning.

§ 20. Inden for det område, som overenskomsten omfatter, kan der, så længe den er gældende, ikke etableres arbejdsstandsning, medmindre der er hjemmel hertil i overenskomsten.

Stk. 2. Enhver uenighed om denne overenskomsts forståelse kan af hver af parterne søges bilagt ved mægling, eventuelt ved voldgift efter nedenstående regler

Såfremt en af parterne forlanger det, skal striden søges bilagt ved et mæglingsmøde, der afholdes snarest muligt mellem parterne. Opnås der ikke ved denne mægling en løsning af striden, kan sagen af hver af parterne henvises til en endelig afgørelse ved en voldgiftsret, der består af 4 medlemmer, hvoraf 2 vælges af Finansministeriet og 2 af Dansk Journalistforbund samt en opmand, der vælges af voldgiftsretteås medlemmer. Såfremt der ikke opnås enighed om valget af opmanden, skal denne udpeges af arbejdsrettens formand. Opmanden kan, når der foreligger brud på overenskomsten, idømme den tabende part en bod. Opmanden fastlægger selv de nærmere regler for sagens behandling, som skal fremmes mest muligt, og træffer endvidere afgørelse med hensyn til fordeling af sagsomkostningerne.

§ 21. Overenskomsten har virkning fra 1. april 1987 og kan af parterne opsiges skriftligt med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst 31. marts 1989.

Stk. 2. Overenskomstens bestemmelser om arbejdstidens længde m.v. (§ 9), og ekstraordinær lønregulering (§ 4, stk. 2)kan dog tidligst opsiges til 31. marts 1991.

Stk. 3. Umiddelbart efter opsigelsen optages forhandlinger om en ny overenskomst.

Stk. 4. Selv om overenskomsten er opsagt og udløbet, er parterne dog forpligtet til at overholde dens bestemmelser, indtil anden overenskomst er tilvejebragt, eller arbejdsstandsning er iværksat i overensstemmelse med reglerne i stk. 5.

Stk. 5. Er en ny overenskomst ikke afsluttet ved overenskomstens udløb, kan enhver af parterne - forbundet kollektivt på sine medlemmers vegne - iværksætte arbejdsstandsning, idet beslutning herom meddeles den anden part ved særlig og anbefalet skrivelse med mindst 1 måneds varsel. Som arbejdsstandsning betragtes strejke, lockout, blokade og boykot.

København, den 29. juli 1987

DANSK JOURNALISTFORBUND

Lis Schwarz

FINANSMINISTERIET

P. M. V.

E. B.

Niels Paludan

PROTOKOLLAT

Mellem Finansministeriet og Dansk Journalistforbund er der i

forbindelse med overenskomsten af 29. juli 1987 vedrørende løn- og

arbejdsvilkår for journalister ansat i statens tjeneste indgået følgende aftale

1. Såfremt der vedtages lovforslag om, at den

mellem LO og DA aftalte ATP-forhøjelse kan konverteres til lønregulering, er parterne enige om, at beløbet anvendes således, at de i § 3, stk. 2 anførte ikke-pensionsgivende tillæg med virkning fra 1. april 1988 indgår i den pensionsgivende løn.

2. Hjemmetillægget til journalister i udenrigstjenesten udgør følgende grundbeløb

pr. 1/4-1987 12.535,60 kr. årlig.

pr. 1/4-1988 13.535,60 kr. årlig.

Hjemmetillægget reguleres som nævnt i overenskomstens § 4, stk. 1 og 2.

Sideløbende med eventuelt kommende forhandlinger mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation om en revision af hjemmetillægsordningen optages forhandlinger mellem parterne om en tilsvarende revision af hjemmetillægsordningen for journalister i Udenrigsministeriets presse- og kulturafdeling.

3. Den i forbindelse med fornyelsen af overenskomsten af 13. marts 1970 indgåede aftale, hvorefter antallet af kvalifikationstillæg i henhold til daværende overenskomsts § 2, stk. 3, nedsættes med virkning fra 1. april 1971 med 1 for hver enkelt journalist, er fortsat gældende.

4. I overenskomstperioden kan der ikke ydes

nye tillæg i henhold til overenskomstens § 8, stk. 1

og 2. Dog vil der fortsat kunne indgås aftaler om ydelse af nye tillæg i tilfælde af nyansættelser og/ eller væsentlige ændringer i arbejdsmæssig, kvalifikationsmæssig eller anden henseende.

5. Dansk Journalistforbund forpligter sig til

ikke at modsætte sig, at også journalister, der ikke er medlem af Dansk Journalistforbund, og som aflønnes efter overenskomsten mellem Finansministeriet og Dansk Journalistforbund, optages i Københavnske Journalisters Pensionsfond.

Forbundet forpligter sig desuden til at søge ændret den gældende overenskomst mellem Københavnske Journalisters Pensionsfond og Statsanstalten for Livforsikring, således at også de nævnte journalister, der ikke er medlem af forbundet, kan optages i pensionsfonden.

Indtil sådan ændring gennenføres, vil bestemmelsen i den opsagte overenskomst mellem Finansministeriet og Dansk Journalistforbund af 28. juni 1976 § 4, stk. 2, om adgang til oprettelse af individuelle pensionordninger stadig være gældende.

6. På begæring af Dansk Journalistforbund kan

der efter revision af hovedaftaler på det statslige overenskomstområde optages forhandling om tilsvarende ændringer inden for det område, der vedrører overenskomsten mellem Finansministeriet og Dansk Journalistforbund og med virkning fra overenskomstfornyelsen pr. 1. april 1989.

7. Parterne er enige om, at der efter anmodning fra Dansk Journalistforbund kan optages generel drøftelse om overenskomstens dækningsområde vedrørende journalistisk virksomhed med henblik på ændring af overenskomstens dækningsområde i 1989.

København, den 29. juli 1987

DANSK JOURNALISTFORBUND

Lis Schwarz

FINANSMINISTERIET

P. M. V.

E. B.

Niels Paludan

Cirkulære om overenskomst for journalister i statens tjeneste (* 1)

1. Finansministeriet og Dansk Journalistforbund har indgået vedlagte overenskomst af 29. juli 1987, der træder i stedet for overenskomsten af 2. oktober 1985.

Ændringer i forhold til de hidtidige bestemmelser er markeret med streger i margenen.

Almindelige bemærkninger

2. Med hensyn til lømningerme pr. 1. april 1987 henvises til vedhæftede bilag.

3. Hvor intet andet er nævnt, er tillæg i cirkulæret og i overenskomsten anført med de pr. 1. oktober 1984 gældende grundbeløb.

4. Opmærksomheden skal henledes på, at de i ministeriet for statens lønnings- og pensionsvæsens cirkulæreskrivelse af 23. juni 1971 om statsansattes deltagelse i uddannelseskurser m.v. fastsatte regler også er gældende for de overenskomstansatte journalister.

5. Lønfradrag/lønberegning.

Der henvises til de for tjenestemænd gældende regler, for tiden cirkulære af 24. maj 1985 om lønfradrag/ lønberegning for tjenestemænd.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til kap. 1. Overenskomstens område

6. Overenskomsten omfatter ifølge § 1 alene journalistuddannede medarbejdere.

Efter forudgående drøftelse mellem overenskomstens parter, kan Finansministeriet godkende, at der til overenskomsten henføres medarbejdere, der ikke er uddannet på Danmarks Journalisthøjskole, men som ansættes til arbejde som af Dansk Journalistforbund anerkendes som journalistisk virksomhed.

Til kap. 9. Arbejdstid m.v.

7. Indføres en opsparingsordning, udløser arbejde op til 40 timer den enkelte uge ikke krav på godtgørelse (betaling eller afspadsering) for overarbejde.

frihed opspares under fravær på grund af sygdom, men ikke under ferie.

Til kap. 11. Graviditet, barsel og adoption

8. Ansatte optjener anciennitet under fravær i henhold til overenskomstens § 11. Kvindelige ansatte optjener ret til ferie i den periode, hvor der ydes løn under fraværet.

Eventuelle tvivlsspørgsmål vedrørende overenskomsten forudsættes forelagt Finansministeriet.

P. M. V.

E. B.

Lisbeth Jørgensen

OVERENSKOMST

APD. nr. 74/93 j.nr. 1992-3211/018-6