Legislator Case Law & Legislation
C19870673202 DK

Rammeaftale mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation om indgåelse af lokal aftaler mellem en kommune og Danmarks Lærerforening (den lokale kreds) om vederlag for særlige arbejdsopgaver (tilsyn m.v.)

17 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (17)

§ 1. Rammeaftalen omfatter tjenestemænd i folkeskolen bortset fra tjenestemænd ved selvstændige amtskommunale skoler for vidtgående specialundervisnin § 2. For alle lærere, der benytter en skoles faglokaler og samlinger, materialer og udstyr, er der en almindelig pligt til som led i tjenesten uden sæ § 3. Arbejdet som færdselskontaktlærer kan bl.a. bestå i at være kontaktperson til Rådet for større Færdselssikkerhed og at formidle trafiksikkerhedsm § 4. For alle lærere er der en almindelig pligt til som led i tjenesten uden særlig betaling at deltage i tilsynet med eleverne i frikvarterer, herund § 5. Arbejdet som kontaktlærer til elevrådet består i at varetage en del af skolens og skolemyndighedernes pligt til at bistå, vejlede og støtte eleve § 6. Til tjenestemænd, der varetager hverv som skolebibliotekar og assisterende skolebibliotekar og i tilknytning hertil varetager særlige opgaver, so § 7. For andre særlige arbejdsopgaver, som er mere vidtgående end de almindelige forpligtelser (jf. aftale om tjenestetid i folkeskolen), men som er e § 8. Afgørelsen om, hvorvidt der skal udføres de i §§ 2-7 nævnte særlige vederlagte arbejdsopgaver, træffes af kommunalbestyrelsen. § 9. Til tjenestemænd, der er pålagt en af de i §§ 2-7 nævnte særlige arbejdsopgaver, ydes et vederlag, der fastsættes ved aftale mellem kommunalbesty § 10. Umiddelbart efter rammeaftalens udsendelse foretager kommunalbestyrelsen en registrering af de for skoleåret 1986-87 i kommunen gældende vederla § 11. Lokalaftaler er aftaler, der i henhold til rammeaftalen indgås mellem kommunalbestyrelsen og Danmarks Lærerforening (den lokale kreds). § 12. Lokalaftaler kan opsiges af hver af parterne med 6 måneders varsel til ophør ved udgangen af et skoleår. § 13. Kommunens pulje, jf. § 10, stk. 4, kan ved aftale mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation forhøjes som led i aftaleforhandlinge § 14. Når der er indgået lokalaftale om antallet af enheder for en ny særlig arbejdsopgave, forhøjes puljen med et antal enheder svarende til det afta § 15. Nærværende rammeaftale har virkning fra 1. august 1987. Den fulde tekst Officielle noter

Statutory Text (17 Articles)

Aftaler 1987 6732 Historic

§ 1. Rammeaftalen omfatter tjenestemænd i folkeskolen bortset fra tjenestemænd ved selvstændige amtskommunale skoler for vidtgående specialundervisning i folkeskolen.

Stk. 2. Rammeaftalen vedrører

- tilsyn med faglokaler, samlinger, materialer og udstyr, jf, § 2,

- arbejde som færdselskontaktlærer og skolepatruljeinstruktør, jf. § 3,

- tilsyn med eleverne i frikvartererne, jf. § 4,

- arbejde som elevrådskontaktlærer, jf. § 5,

- skolebiblioteksvirksomhed, jf. § 6, samt

- andre særlige arbejdsopgaver, jf. § 7.

Faglokaler, samlinger, materialer og udstyr

Aftaler 1987 6732 Historic

§ 2. For alle lærere, der benytter en skoles faglokaler og samlinger, materialer og udstyr, er der en almindelig pligt til som led i tjenesten uden særlig betaling at foretage oprydning og føre tilsyn. Den kollektive forpligtelse består bl.a. i sammen med øvrige lærere at fremsætte forslag om indkøb af nye materialer, håndbøger, apparater o.lign. og at meddele fejl og mangler.

Stk. 2. For de i stk. 1 nævnte faglokaler, samlinger, materialer og udstyr kan der mod særskilt betaling etableres et særligt tilsyn, som er mere vidtgående end den i stk. 1 anførte almindelige forpligtelse. Et vederlagt tilsyn kan bl.a. bestå i at gennemgå samlingen med passende mellemrum, at vedligeholde den, at udføre mindre reparationer, at vejlede i brug af samlingens apparater/materialer og at koordinere og fremsætte forslag til indkøb af nye materialer, håndbøger, apparater o.lign. samt sørge for indkøb af sådanne ting til vedligeholdelse og fornyelse afsamlingen.

Færdselskontaktlærer og skolepatruljeinstruktør

Aftaler 1987 6732 Historic

§ 3. Arbejdet som færdselskontaktlærer kan bl.a. bestå i at være kontaktperson til Rådet for større Færdselssikkerhed og at formidle trafiksikkerhedsmæssige eftersyn, eventuelt i samarbejde med politiet, og i at føre tilsyn med materialer og udstyr til færdselsundervisningen.

Stk. 2. Arbejdet som instruktør for skolepatruljen kan bl.a. bestå i at vejlede og føre tilsyn med de elever, der medvirker i skolepatruljearbejdet.

Stk. 3. Til den eller de tjenestemænd, der varetager disse opgaver, ydes et vederlag.

Tilsyn med eleverne i frivarterer

Aftaler 1987 6732 Historic

§ 4. For alle lærere er der en almindelig pligt til som led i tjenesten uden særlig betaling at deltage i tilsynet med eleverne i frikvarterer, herunder i spisepauser.

Stk. 2. Det i stk. 1 nævnte tilsyn kan mod særskilt betaling pålægges enkelte tjenestemænd som et fast tilsyn.

Stk. 3. Et fast tilsyn skal tilrettelægges således, at den enkelte tjenestemand fører tilsyn i mindst 1/5 af de frikvarterer, det pågældende tilsyn omfatter for hele skoleåret.

Stk. 4. Et fast tilsyn skal tilrettelægges således, at ingen tjenestemand uden selv at være indforstået hermed pålægges tilsyn i mere end halvdelen af de frikvarterer, pågældende er på skolen.

Elevrådskontaktlærer

Aftaler 1987 6732 Historic

§ 5. Arbejdet som kontaktlærer til elevrådet består i at varetage en del af skolens og skolemyndighedernes pligt til at bistå, vejlede og støtte eleverne i deres deltagelse i elevrådsarbejdet, jf. for tiden Undervisningsministeriets cirkulære af 11. juni 1986 om ændring af skolestyrelsesloven, nummer 9.

Stk. 2. Til den eller de tjenestemænd, der varetager disse opgaver, ydes et vederlag.

Skolebiblioteksvirksomhed

Aftaler 1987 6732 Historic

§ 6. Til tjenestemænd, der varetager hverv som skolebibliotekar og assisterende skolebibliotekar og i tilknytning hertil varetager særlige opgaver, som ikke er medregnet i den ydede timereduktion, ydes et vederlag.

Stk. 2. De særlige opgaver, der ydes et vederlag for, kan bl.a. bestå i oprydningsarbejde m.v. i forbindelse med bibliotekets brug samt andet ordnings- og tilsynsarbejde, herunder løbende materialepleje af skolebibliotekets samling.

Andre særlige arbejdsopgaver

Aftaler 1987 6732 Historic

§ 7. For andre særlige arbejdsopgaver, som er mere vidtgående end de almindelige forpligtelser (jf. aftale om tjenestetid i folkeskolen), men som er et naturligt led i folkeskolens arbejde, ydes der et vederlag til den eller de tjenestemænd, der varetager disse opgaver.

Fastlæggelse af særlige arbejdsopgaver m.v.

Aftaler 1987 6732 Historic

§ 8. Afgørelsen om, hvorvidt der skal udføres de i §§ 2-7 nævnte særlige vederlagte arbejdsopgaver, træffes af kommunalbestyrelsen.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen fastsætter endvidere omfanget af og indholdet i den enkelte vederlagte særlige arbejdsopgave.

Vederlag

Aftaler 1987 6732 Historic

§ 9. Til tjenestemænd, der er pålagt en af de i §§ 2-7 nævnte særlige arbejdsopgaver, ydes et vederlag, der fastsættes ved aftale mellem kommunalbestyrelsen og Danmarks Lærerforening (den lokale kreds) efter reglerne i § 11.

Stk. 2. Vederlag efter stk. 1 fastsættes som et årligt vederlag for skoleåret og beregnes som et antal enheder å loo kr.

Stk. 3. Vederlaget udbetales månedlig forud med 1/12.

Stk. 4. Den i stk. 2 nævnte betalingsenhed på 100 kr. er grundbeløb, anført i niveau 1. oktober 1984, og reguleres som særlige tillæg til tjenestemænd i overensstemmelse med den til enhver tid gældende aftale mellem Finansministeriet og tjenestemændenes centralorganisationer om justering af tjenestemandslønninger.

Registrering af hidtidige vederlagsordninger

Aftaler 1987 6732 Historic

§ 10. Umiddelbart efter rammeaftalens udsendelse foretager kommunalbestyrelsen en registrering af de for skoleåret 1986-87 i kommunen gældende vederlagsordninger.

Stk. 2. Registreringen skal indeholde en kort beskrivelse af den enkelte særlige arbejdsopgaves omfang og indhold, hvem arbejdsopgaven er pålagt, og hvilket vederlag der i skoleåret 1986-87 for hele året udbetales. Der bortses dog fra vederlag, som pr. 1. august 1987 er bortfaldet. Vederlag, som er indført pr. 1. august 1987 med virkning for skoleåret 1987-88, medtages i registreringen. Registreringen omfatter samtlige kommunens skoler og samtlige særlige arbejdsopgaver ved den enkelte skole. Vederlagene anføres som årlige beløb i niveau 1. oktober 1986.

Stk. 3. Det enkelte vederlag omregnes til antal enheder a 100 kr. i grundbeløb, jf. § 9, stk. 2 og 4, således

+++OPSTILBEG

Årligt vederlag i niveau 1/10 1986 = antal

105,2513 enheder

+++OPSTILSLUT

Der afrundes (op/ned) til nærmeste hele antal enheder.

Stk. 4. Kommunens samlede udgifter til vederlag for særlige arbejdsopgaver opgøres ved sammentælling af samtlige enheder efter stk. 3. Kommunens pulje er herefter det samlede antal enheder multipliceret med den til enhver tid gældende betalingsenhed.

Stk. 5. Antallet af enheder for vederlæggelse af de i § 7 anførte andre særlige arbejdsopgaver må til enhver tid højst udgøre 10 pct. af kommunens samlede antal enheder for varetagelse af særlige arbejdsopgaver efter §§ 2-6.

Indgåelse af lokalaftale

Aftaler 1987 6732 Historic

§ 11. Lokalaftaler er aftaler, der i henhold til rammeaftalen indgås mellem kommunalbestyrelsen og Danmarks Lærerforening (den lokale kreds).

Stk. 2. Snarest muligt efter rammeaftalens udsendelse indgås en lokalaftale. Denne lokalaftale (registreringsaftalen) skal indeholde en fortegnelse over de i skoleåret 1986-87 ved hver af kommunens skoler registrerede særlige arbejdsopgaver, jf. § 10, med angivelse af det antal enheder, som ydes for den enkelte særlige arbejdsopgave.

Stk. 3. Det for en særlig arbejdsopgave ved registreringsaftalen fastsatte antal enheder gælder, indtil anden lokalaftale er indgået, jf. dog § 12, stk. 3.

Stk. 4. Ønsker en kommunalbestyrelse at ændre omfanget af eksisterende særlige arbejdsopgaver, optages der forhandling om ændring af lokalaftalen om vederlaget.

Stk. 5. Ønsker en kommunalbestyrelse at etablere nye særlige arbejdsopgaver, optages der forhandling om indgåelse af lokalaftale om vederlaget herfor. Ved manglende enighed om vederlag for tilsyn efter § 2, stk. 2, gælder reglerne i § 2, stk. 1. Ved manglende enighed om vederlag ved indførelse af fast tilsyn med eleverne i frikvartererne varetages tilsynet kollektivt.

Stk. 6. Forslag om at etablere nye særlige arbejdsopgaver eller at ændre omfanget af eksisterende særlige arbejdsopgaver kan tillige fremsættes af Danmarks Lærerforening (den lokale kreds).

Stk. 7. Registreringsaftalen og øvrige lokalaftaler tilsendes Undervisningsministeriet i kopi.

Opsigelse af lokalaftaler

Aftaler 1987 6732 Historic

§ 12. Lokalaftaler kan opsiges af hver af parterne med 6 måneders varsel til ophør ved udgangen af et skoleår.

Stk. 2. Indtil ny lokalaftale er indgået og trådt i kraft, videreføres vederlagsordningerne, som de er fastsat i senest indgåede lokalaftale, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Såfremt der ikke kan opnås enighed om en ny lokalaftale om vederlag for tilsyn med eleverne i frikvartererne, bortfalder vederlæggelsen med udløbet af opsigelsesvarslet, og tilsynet varetages fremover kollektivt, jf. § 4.

Forhøjelse/nedsættelse af kommunens pulje ved uændret aktivitet

Aftaler 1987 6732 Historic

§ 13. Kommunens pulje, jf. § 10, stk. 4, kan ved aftale mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation forhøjes som led i aftaleforhandlinger.

Stk. 2. Puljen kan endvidere forhøjes efter aftale mellem kommunalbestyrelsen og Danmarks Lærerforening (den lokale kreds) med midler fra puljer, der som led i aftaleforhandlingerne mellem Finansministeriet og tjenestemændenes centralorganisationer afsættes til decentral anvendelse, jf. rammeaftale af 4. december 1987 mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation om puljer til lokal anvendelse.

Stk. 3. Puljen kan ligeledes nedsættes efter aftale mellem kommunalbestyrelsen og Danmarks Lærerforening (den lokale kreds) ved overførsel af midler fra denne pulje til puljer, der som led i aftaleforhandlingerne mellem Finansministeriet og tjenestemændenes centralorganisationer afsættes til decentral anvendelse, jf. den i stk. 2 nævnte rammeaftale.

Forhøjelse/nedsættelse af kommunens pulje ved ændret aktivitet

Aftaler 1987 6732 Historic

§ 14. Når der er indgået lokalaftale om antallet af enheder for en ny særlig arbejdsopgave, forhøjes puljen med et antal enheder svarende til det aftalte antal enheder.

Stk. 2. Når der ved lokalaftale er opnået enighed om antal enheder for en eksisterende særlig arbejdsopgave i tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen ønsker ændringer i tilsynets indhold og omfang, forhøjes eller nedsættes puljen med et antal enheder svarende hertil.

Stk. 3. Bortfalder særlige arbejdsopgaver i forbindelse med lukning af en skole, en afdeling af skolen eller nedlæggelse af en samling og lign., nedsættes puljen med et antal enheder svarende hertil.

Stk. 4. Bortfalder det faste tilsyn med eleverne i frikvartererne som følge af, at der ikke kan opnås enighed om en ny lokalaftale, jf. § 12, stk. 3, nedsættes puljen med det antal enheder, som hidtil har været ydet for det faste tilsyn.

Rammeaftalens ikrafttræden m.v.

Aftaler 1987 6732 Historic

§ 15. Nærværende rammeaftale har virkning fra 1. august 1987.

Stk. 2. Med virkning fra den dato, hvor kommunalbestyrelsen og Danmarks Lærerforening (den lokale kreds) indgår den i § 11, stk. 2, nævnte lokalaftale om de for skoleåret 1986-87 registrerede vederlagsordninger, bortfalder for vedkommende kommune Finansministeriets cirkulærer af 8. januar 1974 og 4. juli 1974.

Stk. 3. Rammeaftalen kan opsiges af hver af parterne med 1 års varsel til ophør med udgangen af et skoleår, dog tidligst til ophør med udgangen af skoleåret 1989-90 pr. 31. juli 1990.

Stk. 4. Indtil ny rammeaftale er indgået og trådt i kraft, videreføres gældende lokalaftaler. Fra udløbet af opsigelsesvarslet kan der dog ikke indgås yderligere lokalaftaler.

København, den 11. september 1987

Lærernes Centralorganisation

Martin Rømer

Finansministeriet

P.M.V.

E.B.

Hans C. Jensen

Aftaler 1987 6732 Historic

Rammeaftale mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation om indgåelse af lokal aftaler mellem en kommune og Danmarks Lærerforening (den lokale kreds) om vederlag for særlige arbejdsopgaver (tilsyn m.v.)

I henhold til § 45, stk. 1, i lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken, jf. lovbekendtgørelse nr. 671 af 2. oktober 1986 aftales følgende

Område m.v.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →