Overenskomst for journalister ansat som lærere ved Danmarks Journalisthøjskole

Kapitel 1. Overenskomstens område

§ 1. Journalister, der ansættes som lærere ved Danmarks Journalisthøjskole, aflønnes i overensstemmelse med de i denne overenskomst indeholdte regler.

Stk. 2. Tjenestemænd og ansatte på tjenestemandslignende vilkår, pensionerede tjenestemænd fra staten, folkeskolen, folkekirken, kommuner og statsfinansierede eller koncessionerede virksomheder og andre, der oppebærer egenpension fra en pensionsordning, hvortil det offentlige har ydet bidrag samt journalister, der er fyldt 70 år, er ikke omfattet af overenskomsten.

Kapitel 2. Antagelse

§ 2. Ved ansættelsen iagttages, at journalisten opfylder betingelserne for at blive medlem af sin faglige organisation.

Stk. 2. Der antages fortrinsvis arbejdsløshedsforsikrede journalister.

Kapitel 3. Løn

§ 3. Den normale pensionsgivende grundløn udgør i forhold til pågældendes anciennitet følgende årlige beløb

Anciennitet Pr. 1/4 1987 Pr. 1/4 1988 år kr. kr. 1.-3. - - 4. 159.229 161.370 5. 161.614 163.740 6. 163.995 166.105 7. 166.368 168.460 8. 168.734 170.807 9. 171.094 173.148 10. 173.447 175.478 11. 175.792 177.800 12. 178.129 180.114 13. 180.594 182.579 14. 182.921 184.880 15. 185.242 187.173 16. 187.555 189.457 17. 189.855 191.726 18. 192.147 193.985 19. 194.432 196.237 20. 196.895 198.700 21. 199.076 201.264 22. 201.359 203.526 23. 203.611 205.753

Stk. 2. Der ydes ud over grundlønnen et ikke-pensionsgivende tillæg med følgende årlige beløb

Anciennitet Pr. 1/4 1987 år kr. 1.-3. - 4. 5.781,80 5. 5.713,80 6. 5.645,80 7. 5.570,80 8. 5.492,80 9. 5.414,80 10. 5.330,80 11. 5.239,80 12. 5.147,80 13. 5.147,80 14. 5.051,80 15. 4.949,80 16. 4.842,80 17. 4.730,80 18. 4.611,80 19. 4.489,80 20. 4.489,80 21. 4.357,80 22. 4.226,80 23. 4.095,80

Kapitel 4. Procentregulering

§ 4. Den samlede faste løn i henhold til foranstående bestemmelser i § 3 herunder generelle og særlige tillæg i kapitel 9, §§ 9 og 10, forhøjes pr. 1. april 1987 med 8,5435 pct. og pr. 1. april 1988 med yderligere 2,4857 pct.

Stk. 2. Pr. 1. april 1987, 1988, 1989 og 1990 foretages eventuel ekstraordinær regulering af den aktuelle samlede faste løn i overensstemmelse med § 14 i aftale om justering af tjenestemandslønninger m.v. fra 1. april 1987.

Kapitel 5. Lønanciennitet

§ 5. Ved ansættelse på Danmarks Journalisthøjskole tages der ved indplaceringen i ovenstående skala hensyn til tidligere journalistisk virksomhed, således at tidligere beskæftigelse som journalist efter udstået elevtid/journalisthøjskolens 2. del medregnes i journalistens anciennitet, dog at ancienniteten efter skalaen tidligst kan regnes fra det fyldte 21. år.

Stk. 2. Hvor forholdene taler derfor, kan der mellem overenskomstens parter træffes aftale om fastsættelse af anciennitet efter andre regler.

Stk. 3. Ved ansættelse af journalister, der i medfør af reglerne i stk. 1 indplaceres på anciennitetstrin 1-3, fastsættes lønnen efter forhandling mellem overenskomstens parter.

Kapitel 6. Lønberegning, lønfradrag

§ 6. Journalister er omfattet af de for tjenestemænd fastsatte regler om lønfradrag/lønberegning, for tiden Finansministeriets cirkulære af 24. maj 1985 (LP. nr. 029/85).

Kapitel 7. Lønudbetaling

§ 7. Lønnen udbetales månedsvis bagud.

Kapitel 8. Pension

§ 8. Som bidrag til journalistens pensionering yder Danmarks Journalisthøjskole et tilskud på 10 pct. af de i § 3, stk. 1, nævnte lønninger. Endvidere tilbageholder styrelsen i den ansattes løn et beløb på 5 pct. af de samme løndele.

Stk. 2. Disse pensionsbidrag indbetales af Danmarks Journalisthøjskole til Provinspressens Pensionsfond eller en under forsikringsrådets tilsyn stående pensionskasse eller forsikringsmæssig pensionsordning, som giver adgang til, at de indbetalte pensionsbidrag kan overføres til en offentlig eller en under tilsyn stående pensionsordning. Organisationen anviser efter godkendelse af Finansministeriet i hvert enkelt tilfælde, hvilken pensionskasse eller hvilket selskab pensionsbidragene skal indbetales til.

Kapitel 9. Tillæg

§ 9. Ud over den i § 3 nævnte løn ydes der følgende årlige tillæg til de journalistiske lærere

Anciennitet Pr. 1/10 1984 år kr. - 6. 8.068,55 7.-11. 14.659,75 12.-14. 20.049,14 15. og flg. 26.739,13

Stk. 2. For merarbejde, rådighedstjeneste m.v. ydes et tillæg, der udgør 14.778,41 kr. (årligt grundbeløb, niveau 1. oktober 1984).

Kapitel 10. Arbejdstid

§ 10. Til journalistiske lærere, der varetager særlige koordinerende eller ledende funktioner eller i øvrigt besidder særlige kvalifikationer, kan der af hertil afsat pulje ydes et antal tillæg af 5.000 kr. (niveau 1. oktober 1984).

Kapitel 11. Ferie m.v.

§ 11. Lønnen i § 3 forudsætter fuldtidsbeskæftigelse svarende til gennemsnitlig 39 timer (fra 1. september 1988: 38 timer og fra 1. september 1990: 37 timer) ugentlig.

Kapitel 12. Graviditet, barsel og adoption

Underretningspligt

§ 12. Journalister, der er ansat i henhold til denne overenskomst, er omfattet af lov nr. 273 af 4. juni 1970 om ferie med senere ændringer.

Stk. 2. Til journalister, der holder ferie med løn, ydes en særlig feriegodtgørelse på 1 1/2 pct., der træder i stedet for det i ferielovens § 14, stk. 1, omhandlede ferietillæg på 1 pct.

Stk. 3. Særlig feriegodtgørelse beregnes af samtlige de i optjeningsåret oppebårne indkomstskattepligtige beløb for tjenstligt arbejde (d.v.s. med fradrag af eget ordinært pensionsbidrag) og af den ansattes egne bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension og Arbejdsmarkedsuddannelsesfonden. Der bortses dog fra løn, der er udbetalt under ferie, og fra udbetalt feriegodtgørelse eller ferietillæg.

Kapitel 13. Tjenestefrihed

§ 13. Med henblik på styrelsens tilrettelæggelse afarbejdet skal en ansat, der er gravid, senest 3 måneder før det forventede fødselstidspunkt give oplysning om, hvornår hun påregner at begynde sin barselsorlov.

Stk. 2. Tidspunktet for forventet fødsel skal på forlangende dokumenteres, f.eks. ved kort fra svangerskabsundersøgelsen.

Fravær

Kapitel 14. Afskedigelse

§ 14. Ansatte har ret til fravær fra arbejdet på grund af graviditet, barsel og adoption efter reglerne i loven om barselsorlov. En kvindelig ansat har dog altid ret til fravær fra arbejdet på grund af graviditet og barsel fra det tidspunkt, hvor der skønnes at være 8 uger til fødslen.

Ret til løn under fravær

Kapitel 15. Udgiftsdækkende ydelser m.v.

§ 15. Under fravær som følge af graviditet og fødsel ydes halv løn i indtil 5 måneder i tiden fra arbejdsudygtighedens indtræden, dog tidligst 3 måneder før fødslen og indtil 3 måneder efter fødslen. En ansat, der ved arbejdsudygtighedens indtræden har været ansat uafbrudt i 1 år, kan, når anmodning herom fremsættes mindst 2 måneder før forventet fødsel, i stedet vælge at oppebære fuld løn i tiden fra arbejdsudygtighedens indtræden, dog tidligst 8 uger før fødslen og indtil i alt 14 uger.

Stk. 2. Styrelsen indbetaler 10 pct. af den hidtidige løn i pensionsbidrag for den del af den lovbestemte barsels- og adoptionsorlov, der ligger uden for lønperioden, mod at den ansatte selv indbetaler 5 pct. i pensionsbidrag af den samme løn.

Stk. 3. Fravær inden for det tidsrum, i hvilket den ansatte efter stk. 1 er berettiget til løn, betragtes ikke som sygdomsforfald, medmindre det godtgøres ved lægeattest, at arbejdsudygtigheden har anden årsag end svangerskab og/eller fødsel. Sygdomsforfald kan ikke bevirke, at perioden efter stk. 1 løber længere end til 14 uger efter fødslen.

Stk. 4. Fravær uden for det i stk. 1 nævnte tidrum betragtes som sygdomsforfald og noteres i overensstemmelse med de herom gældende regler.

Stk. 5. Lægeattester, der forlanges i henhold til § 13, stk. 2, betales af den ansatte.

Stk. 6. En ansat, der i forbindelse med barnets ophold på sygehus genoptager tjenesten inden den i stk. 1 og 7 nævnte periodes udløb, har i tilknytning til barnets udskrivelse ret til fravær fra tjenesten med sædvanlig løn (jf. stk. 1) i den del afperioden, der var tilbage ved genoptagelsen af tjenesten, såfremt udskrivelsen finder sted inden 6 måneder fra fødslen/barnets modtagelse.

Stk. 7. Såfremt det dokumenteres, at adoptionsmyndighederne stiller krav om, at den ansatte i forbindelse med adoption skal være ude af erhverv, har den ansatte krav på 1/2 løn i indtil 3 måneder fra barnets modtagelse i hjemmet. Har den ansatte ved barnets modtagelse været ansat uafbrudt i 1 år, ydes sædvanlig løn i indtil 14 uger. Retten til løn under adoptionsorlov gælder for orlov eller dele heraf, der ligger efter 1. april 1987.

Kapitel 16. Tillidsrepræsentanter

§ 16. Der tilkommer de ansatte fridage efter de for tjenestemænd gældende regler.

Kapitel 17. Arbejdsstandsning m.v.

§ 17. Tjenestefrihed uden løn kan gives, når det ikke strider mod styrelsens interesse.

Stk. 2. Tjenestefrihed med hel eller delvis løn og eventuelt pensionsbidrag kan gives, når

1) det er aftalt mellem overenskomstens parter,

2) tjenestefriheden bruges til studier, og

3) studierne er i styrelsens interesse.

Stk. 3. Tjenestefrihed kan gives i indtil 5 år. Det er vedkommende styrelses ansvar, at der er en stilling ledig til den pågældende ved tjenestefrihedens ophør.

Kapitel 18. Ikrafttræden og opsigelse

§ 18. Ansatte har ret til tjenestefrihed uden løn til de formål og af den varighed, der er nævnt i Finansministeriets bekendtgørelse nr. 851 af 28. november 1986 om ret for tjenestemænd til tjenestefrihed uden løn til nærmere afgrænsede formål.

Stk. 2. Finansministeriet og organisationen kan aftale, at styrelsen indbetaler 10 pct. i pensionsbidrag af den hidtidige løn, mod at den ansatte selv indbetaler 5 pct. i pensionsbidrag af den samme løn, i de tilfælde, hvor tjenestefrihed ville kunne medregnes i pensionsalderen for tjenestemænd.

§ 19. Styrelsen kan give den ansatte hel eller delvis tjenestefrihed uden lønafkortning til pasning af et sygt barn, når

1) det er barnets første sygedag,

2) hensynet til barnets forhold gør dette nødvendigt,

3) forholdene på tjenestestedet tillader det,

4) barnet er under 18 år, og

5) barnet er hjemmeværende.

Stk. 2. Sygelisten suppleres med oplysning om fravær på grund af barns første sygedag.

Stk. 3. Ordningen kan for den enkelte inddrages ved misbrug.

§ 20. Om opsigelse gælder de i funktionærloven fastsatte bestemmelser. Enhver medarbejder har ved eveentuel afskedigelse krav på at få forelagt en skriftlig, motiveret opsigelse. Hvis afskedigelsen af Dansk Journalistforbund skønnes uberettiget, kan den indankes for en voldgift, jf. § 24, stk. 2. Såfremt voldgiften finder afskedigelsen uberettiget og ikke begrundet i den ansattes eller i ministeriets forhold, kan det pålægges Danmarks Journalisthøjskole at afbøde virkningerne af opsigelsen. Det kan herved pålægges Danmarks Journalisthøjskole, såfremt den pågældende og højskolen ikke begge ønsker ansættelsesforholdet opretholdt, da at betale den pågældende en erstatning, hvis størrelse fastsættes af voldgiftsretten, afhængig af sagens omstændigheder og pågældendes anciennitet ved højskolen.

§ 21. Under tjenesterejser tilkommer der de efter overenskomsten ansatte journalister refusion af rejseudgifter og time- og dagpenge m.v. efter de for statens tjenestemænd gældende regler. Indtil 1. april 1988 henføres journalister med indtil 12 års anciennitet under sats B, øvrige journalister under sats A.

§ 22. Der kan tildeles journalisten tjenestetelefon på hans bopæl efter indstilling fra højskolen.

§ 23. Journalistgruppen ved Danmarks Journalisthøjskole har adgang til at vælge en formand som tillidsmand for gruppen. Tillidsmanden vælges i henhold til Dansk Journalistforbunds love. Valget af tillidsmand har først gyldighed, når det af medarbejdergruppen skriftligt er meddelt Danmarks Journalisthøjskole.

Stk. 2. For tillidsmanden vælges samtidig en stedfortræder, som godkendes og anmeldes på samme måde som tillidsmanden, jf. stk. 1. Under tillidsmandens fravær fungerer stedfortræderen og nyder i funktionsperioden samme rettigheder som tillidsmanden.

Stk. 3. Tillidsmanden er berettiget til at forelægge de ansatte journalisters synspunkter for ledelsen. Det er i øvrigt tillidsmændenes opgave ikke alene at varetage de ansattes interesser, men også at bidrage til et godt og samarbejdspræget klima mellem ledelsen og de ansatte.

Stk. 4. En tillidsmand kan ikke afskediges, hvis ikke tvingende grunde taler derfor, og arbejdsforholdet kan normalt ikke afbrydes, før Dansk Journalistforbund har haft lejlighed til at prøve afskedigelsens berettigelse ved de i § 24 nævnte regler. Har tvingende grunde for afskedigelsen ikke foreligget, kan den afskedigede tilkendes en erstatning.

§ 24. Inden for det område, som overenskomsten omfatter, kan der, så længe den er gældende, ikke etableres arbejdsstandsning, medmindre der er hjemmel hertil i overenskomsten.

Stk. 2. Enhver uenighed om denne overenskomsts forståelse kan af hver af parterne søges bilagt ved mægling, eventuelt ved voldgift, efter nedenstående regler

Såfremt en af parterne forlanger det, skal striden søges bilagt ved et mæglingsmøde, der afholdes snarest muligt mellem parterne. Opnås der ikke ved denne mægling en løsning af striden, kan sagen af hver af parterne henvises til en endelig afgørelse ved en voldgiftsret, der består af 4 medlemmer, hvoraf 2 vælges af Finansministeriet og 2 af Dansk Journalistforbund, samt en opmand, der vælges af voldgiftsrettens medlemmer. Såfremt der ikke opnås enighed om valget af opmanden, skal denne udpeges af arbejdsrettens formand. Opmanden kan, når der foreligger brud på overenskomsten, idømme den tabende part en bod. Opmanden fastlægger selv de nærmere regler for sagens behandling, som skal fremmes mest muligt, og træffer endvidere afgørelse med hensyn til fordeling af sagsomkostningerne.

Stk. 3. Voldgiftsretten træder sammen snarest efter at en af parterne har krævet den indkaldt.

§ 25. Overenskomsten har virkning fra 1. april

1987 og kan af parterne opsiges skriftligt med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst 31.

marts 1989.

Stk. 2. Overenskomstens bestemmelser om arbejdstidens længde m.v. (§ 11), og ekstraordinær lønregulering (§ 4, stk. 2)kan dog tidligst opsiges til 31. marts 1991.

Stk. 3. Umiddelbart efter opsigelsen optages forhandlinger om en ny overenskomst.

Stk. 4. Selv om overenskomsten er opsagt og udløbet, er parterne dog forpligtet til at overholde dens bestemmelser, indtil anden overenskomst er tilvejebragt, eller arbejdsstandsning er iværksat i overensstemmelse med reglerne i stk. 5.

Stk. 5. Er en ny overenskomst ikke afsluttet ved overenskomsten udløb, kan enhver af parterne - forbundet kollektivt på sine medlemmers vegne - iværksætte arbejdsstandsning, idet beslutning herom meddeles den anden part ved særlig og anbefalet skrivelse med mindst 1 måneds varsel. Som arbejdsstandsning betragtes strejke, lockout, blokade og boykot.

København, den 14. september 1987

Dansk Journalistforbund

Tove Hygum Jakobsen

Finansministeriet

P. M. V.

E. B.

Bodil Henriksen

PROTOKOLLAT

Mellem Finansministeriet og Dansk Journalistforbund er der i

forbindelse med overenskomsten af 14. september 1987 vedrørende

løn- og arbejdsvilkår for journalister ansat som lærer ved Danmarks Journalisthøjskole opnået enighed om følgende

1. Der er i overenskomstperioden adgang til forhandling af gældende regler om udbetaling af visse særlige ydelser under sygdom m.v. og ferie, såfremt der sker ændringer i funktionærloven og ferieloven på dette område.

Opnås der ikke enighed om nye regler m.v., gælder de hidtidige med de af funktionærloven eller ferieloven nødvendiggjorte ændringer.

2. Der er i overenskomstperioden adgang til forhandling af mulige krav i konsekvens af eventuel ændring af arbejdsmiljølovgivningen m.v.

Opnås der ikke enighed om nye regler m.v., gælder de hidtidige med de af arbejdsmiljølovgivningen nødvendiggjorte ændringer.

3. Parterne er enige om, at pensionsbidrag for ansatte efter overenskomsten skal indbetales til en pensionsordning med et indhold svarende til den pensionsordning, som Finansministeriet og Dansk Journalistforbund når til enighed om i forbindelse med overenskomsten vedrørende løn- og arbejdsvilkår for journalister i statens tjeneste

Indtil enighed om ovenstående pensionsordning opnås, indbetales pensionsbidragene til en pensionsordning, der sikrer en løbende, livsvarig alderspension og invalidepension, eventuel ægtefælle en løbende, livsvarig ægtefællepension og eventuelle børn en løbende børnepension.

4. Med virkning fra 1. april 1988 forhøjes det ike-pensionsgivende tillæg i overenskomstens § 3, stk. 2, med 5 pct. og indgår i den pensionsgivende løn under følgende forudsætninger

a. ATP-loven ændres således, at den mellem LO og DA aftalte ATP-forhøjelse kan konverteres til lønregulering.

b. Ændringen finder sted for såvel journalister ansat i staten som journalister ansat ved Danmarks Journallisthøjskole.

c. Vedtægterne i Journalisternes pensionsfond er inden 1. april 1988 ændret således, at andre end medlemmer af Dansk Journalistforbund kan optages i pensionsfonden.

d. Såfremt ændringen ikke gennemføres med virkning fra 1. april 1988, anvendes ledigeblevne puljemidler efter aftale mellem overenskomstens parter.

Puljebeløb fremkommet ved ændring af ATP-loven samt 3.000 kr., der på forhånd er udtaget af pulje afsat pr. 1. april 1988, dækker udgiften til gennemførelse af ændringen.

5. Fordeling af tillægspuljer afsat i henhold til overenskomstens § 10, sker efter de i denne paragraf fastsatte retningslinjer, ved opnået enighed herom mellem ledelsen af Danmarks Journalisthøjskole og den lokale tillidsrepræsentant. Ved fordelingen skal følgende iagttages

a. at de anvendte puljebeløb er ledige på anvendelsestidspunktet,

b. at der ikke kan tildeles medarbejdere tillæg på samlede beløb ud over 35.000 kr. årlig (niveau 1. oktober 1984), og

c. at der hver 1. oktober gives Direktoratet for de Videregående Uddannelser meddelelse om, hvilke lærere der oppebærer tillæg og af hvilken størrelse.

Tillæg ydet for særlige koordinerende eller ledelsesmæssige funktioner kan kun oppebæres, så længe den pågældende varetager funktionen. Ophører den pågældende med den funktion, der udløste tillæg, frigøres tillægget og kan genanvendes efter herom opnået enighed mellem institutionens ledelse og den lokale tillidsrepræsentant efter samme retningslinier som for fordeling af nye puljer.

Ovenstående bestemmelse ændrer ikke ved tillæg ydet efter overenskomsten af 14. november 1985, § 2, stk. 7 og 8

»Stk. 7. Til forskolelederen, 1. delslederen og 2. delslederen ydes et tillæg, der udgør 31.108,95 kr. (årligt grundbeløb, niveau 1. oktober 1984).

Stk. 8. Til en projektleder, der varetager særlige opgaver på 2. semester, ydes et tillæg, der udgør 15.916,44 kr. (årligt grundbeløb, niveau 1. oktober 1984).«

Disse tillæg kan dog forhøjes af pulje, så de svarer til tillæg ydet efter overenskomstens nye bestemmelser. Ved ledighed indgår tidligere tillæg ydet efter 1985-overenskomstens § 2, stk. 7 og 8, i puljen til ny fordeling.

Eventuelle restpuljebeløb overføres til fremtidige puljeforhandlinger.

6. Der er enighed om, at Dansk Journalistforbund for så vidt angår nærværende overenskomstområde indgår i den tværgående pulje, der etableres i Finansministeriet, og som for hvert af årene 1987 og 1988 indeholder 0,1 pct. af lønsummen. Puljen kan efter nærmere retningslinier anvendes til følgende

Lønydelsens karakter: Rekruttering og Omklassificering/ikke fastholdelse: pensionsgivende tillæg Særlig indsats: Ikke-pensionsgivende engangsbeløb Individuelle om- Omklassificering/ikke omklassificeringer: pensionsgivende tillæg

Forslag til anvendelse af puljen forudsættes fremsat af vedkommende ministerium over for Finansministeriet, men også organisationerne kan fremsætte forslag.

København, den 14. september 1987

Dansk Journalistforbund

Tove Hygum Jakobsen

Finansministeriet

P. M. V.

E. B.

Bodil Henriksen

Overenskomst for journalister ansat som lærere ved Danmarks Journalisthøjskole

Finansministeriet har med Dansk Journalistforbund indgået vedlagte overenskomst af 14./9. 1987 vedrørende løn- og arbejdsvilkår for journalister ansat som lærere ved Danmarks Journalisthøjskole.

Ændringer i overenskomsten er angivet ved en streg i margenen.

Under overenskomstforhandlingerne har forbundet fremsat forskellige forslag til forbedring af journalisternes muligheder for at deltage i efteruddannelse, herunder bl.a. følgende bestemmelse

»Journalisten har ret og pligt til at lade sig efteruddanne. Til dette formål reserveres i hvert finansår et beløb på 50.000 kr. til journalister, som omfattes af denne overenskomst. Dette beløb kan f.eks. anvendes til aflønning af vikarer.«

Danmarks Journalistforbund har i denne forbindelse på ny fremhævet betydningen af, at journalister omfattet af overenskomsten følger udviklingen inden for faget, hvilket forudsætter, at der i rimeligt omfang skabes mulighed herfor, således at der tages hensyn hertil ved de årlige budgetteringer.

Lønnings- og Pensionsdepartementet har ikke kunnet imødekomme indførelse af ovennævnte bestemmelse, bl.a. fordi man ikke kan binde bevillingsmyndighedernes prioritering i specifikke bevillingsmæssige spørgsmål. Dansk Journalistforbund har erklæret

sig enig i denne opfattelse.

Hvor intet andet er nævnt, er tillæg i overenskomsten anført med de pr. 1. oktober 1984 gældende grundbeløb.

Finansministeriet

Lønnings- og Pensionsdepartementet

P. M. V.

E. B.

OVERENSKOMST

APD. nr. 73/93 j.nr. 1992-3211/018-7