Cirkulæreskrivelse om overenskomst vedrørende løn- og arbejdsforhold for ungkok og stewardesser på havundersøgelsesskibet 'DANA'(* 1)
Table of Provisions (11)
Statutory Text (11 Articles)
§ 2. Løn.
Lønnen, der udbetales månedsvis bagud, beregnes på grundlag af en årsløn, der svarer til lønnen efter den for perioden 1. april 1987 - 31. marts 1989 gældende lønjusteringsaftale for statens tjenestemænd. Månedslønnen svarer til 1/12 af årslønnen efter en lønramme, bestående af skalatrinene 8, 9 og l0, hvor skalatrin 8 og 9 er eet-årige. Hertil kommer et særligt tillæg på 807 kr. i årligt grundbeløb (1. oktober 1984-niveau) om året. Tillægget forhøjes pr. 1. april 1988 til 1140 kr. i årligt grundbeløb (1. oktober 1984-niveau). Tillægget reguleres som særlige tillæg til statstjenestemænd.
Stk. 2. Ved ansættelse for en kortere periode end en måned eller i forbindelse med ansættelse, hvori indgår en del af en måned, fastsættes lønnen som en timeløn, der beregnes som 1/2028 (fra 1. september 1988 1/1976 og fra 1. september 1990 1/1924) af den til enhver tid gældende årsløn.
Stk. 3. Såfremt en ansat, der tidligere har været forhyret på Dana, genansættes inden 2 år efter den tidligere beskæftigelses ophør, medregnes tidligere optjent lønanciennitet, for så vidt den tidligere beskæftigelses ophør var begrundet i sygdom, svangerskab og fødsel, adoption eller et forhold, der ikke kan tilregnes den pågældende.
§ 3. Overarbejde.
Overarbejde opgøres efter samme regler, som gælder for den tjenestemandsansatte del af besætningen.
§ 4. Tillægsbetaling.
Der ydes time- og dagpenge, natpenge, godtgørelse for tjeneste på lørdage og søn- og helligdage m.v., grundlovsdag og juleaftensdag, godtgørelse for delt tjeneste og overarbejdsbetaling, jfr. § 3, efter de for den tjenestemandsansatte del af besætningen gældende regler.
§ 5. Sygdom.
I sygdomstilfælde og ved tilskadekomst i tjenesten gælder reglerne i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, samt i tilslutning hertil bekendtgørelse nr. 72 af 21. februar l983 om dagpenge til søfarende ved sygdom eller fødsel med senere ændringer.
§ 6. Ferie.
Der ydes ferie i henhold til ferieloven.
§ 7. Arbejdsbeklædning.
Der udleveres arbejdsbeklædning m.v. efter de for den tjenestemandsansatte del af besætningen gældende regler.
Til stewardesser udleveres efter en måneds ansættelse
1 cap
1 par lærredsbenklæder
2 skjorter
1 nederdel
1 vest
1 busseronne
Den udleverede arbejdsbeklædning udskiftes efter to års brug bortset fra cappen og lærredsbenklæderne, der udskiftes hvert år.
Den udleverede arbejdsbeklædning afleveres ved ophør af ansættelsesforholdet.
§ 8. Opsigelse.
Under 1 års tjeneste udgør det gensidige opsigelsesvarsel 7 dage i henhold til sømandsloven.
Efter 1 års uafbrudt tjeneste udgør det gensidige opsigelsesvarsel 1 måned.
Efter 3 års uafbrudt tjeneste udgør det gensidige opsigelsesvarsel 2 måneder.
§ 9. Normen.
Som regel for behandling af faglig strid gælder den mellem hovedorganisationerne senest vedtagne norm.
§ 10. Hovedaftale.
Den mellem Dansk Arbejdsgiverforening og Landsorganisationen i Danmark den 31. oktober 1973 indgåede hovedaftale med senere ændringer finder tilsvarende anvendelse på nærværende overenskomstområde.
§ 11. Ikrafttræden og opsigelse.
Overenskomsten træder i kraft fra 1. april 1987 og er gældende, til den af en af parterne skriftligt opsiges med 3 måneders varsel til ophør en 31. marts, dog tidligst den 31. marts 1989.
Stk. 2. Aflønningen af de ansatte sker - fra det tidspunkt, da en opsigelse af overenskomsten får gyldighed, og indtil en ny overenskomst indgås - på grundlag af den på overenskomstens sidste gyldighedsdag gældende lønjusteringsaftale for statens tjenestemænd.
Stk. 3. Overenskomstens bestemmelser om arbejdstid (§ 1), stedtillæg og ekstraordinær lønregulering (§ 2) kan dog tidligst opsiges til 31. marts 199l.
København, den 4. september 1987
DANSK SØ-RESTAURATIONS
FORENING
Arne Bruun
FINANSMINISTERIET
P. M. V.
E. B.
Oluf Emborg
Cirkulæreskrivelse om overenskomst vedrørende løn- og arbejdsforhold for ungkok og stewardesser på havundersøgelsesskibet »DANA«(* 1)
Finansministeriet har den 4. september l987 med Dansk Sø- Restaurations Forening indgået medfølgende overenskomst, der afløser overenskomst af 2l. november l985.
Der kan i overenskomstperioden optages lokale forhandlinger om ændret arbejdsbeklædning, jfr. § 7. Forhandlingerne skal være bragt til ende inden l. oktober l988, således at resultatet kan indgå i overenskomstforhandlingerne i l989.
Tvivlsspørgsmål vedrørende overenskomsten forventes forelagt finansministeriet.
P. M. V.
E.B.
Oluf Emborg
OVERENSKOMST MELLEM FINANSMINISTERIET OG DANSK SØ-RESTAURATIONS FORENING VEDRØRENDE UNGKOK OG STEWARDESSER PÅ HAVUNDERSØGELSESSKIBET »DANA«
§ l. Arbejdstid.
Arbejdstiden fastsættes efter samme regler, som gælder for den tjenestemandsansatte del af besætningen.
Stk. 2. Tjenestens tilrettelæggelse inden for de i stk. l nævnte rammer fastlægges efter drøftelse med de ansatte.