Cirkulære om overenskomst for praktiske omsorgsmedarbejdere ansat på Kofoeds Skole
Table of Provisions (40)
Statutory Text (40 Articles)
§ 1. Overenskomstens område .......... 6
§ 1, stk. 1, 2, 4, og § 5, § 16, § 18 og § 19.
For timelønnede, der ikke ansættes som afløsere, gælder endvidere § 15.
§ 2. Løn m.v. ......................... 7
§ 2. Løn m.v.
Lønnen fastsættes således, at den i overenskomstperioden svarer til den for statens tjenestemænd gældende løn for samme stedtillægsområde på nedenfor nævnte skalatrin.
Stk. 2. Praktiske omsorgsmedarbejdere, der har fulgt den hidtil gældende overenskomsts skalatrin 5, 6, 7 og 8, aflønnes med virkning fra 1. april 1987 efter skalatrinene 10, 11, 12 og 13, som alle er to-årige.
Medarbejdere på skalatrin 5 indplaceres på skalatrin 10 og kan tidligst med virkning pr. 1. april 1988 oprykkes til skalatrin 11.
Medarbejdere på skalatrin 6, 7 og 8 indplaceres på henholdsvis 11, 12 og 13. Oprykning til næste skalatrin finder sted på samme tidspunkt som hidtil.
§ 3. Lønberegning/-fradrag ........... 7
§ 3. Lønberegning/-fradrag
Lønberegning/-fradrag foretages i overensstemmelse med de for tjenestemænd gældende regler, jf. cirkulære af 24. maj 1985, LP.nr. 029/85.
§ 4. Lønudbetaling ................... 7
§ 4. Lønudbetaling
Lønnen udbetales månedsvis bagud, og der udleveres så vidt muligt den ansatte en specificeret oversigt over det udbetalte beløb.
§ 5. Natpenge m.v. ................... 7
§ 5. Natpenge m.v.
Til praktiske omsorgsmedarbejdere ydes natpenge, godtgørelse for tjeneste på lørdage, søn- og helligdage m.v. samt godtgørelse for delt tjeneste efter de for statens tjenestemænd til enhver tid gældende regler.
§ 6. Arbejdstid, fridag, overarbejde m.v. 8
§ 6. Arbejdstid, fridage, overarbejde m.v.
For så vidt angår opgørelse af arbejdstiden, godtgørelse for mistede fridage, vederlæggelse af eventuelt overarbejde m.v. henvises til de for statens tjenestemænd på tilsvarende skalatrin gældende regler.
§ 7. Deltidsbeskæftigelse ............ 8
§ 7. Deltidsbeskæftigelse
Den i § 2, stk. 2 nævnte løn forudsætter heltidsbeskæftigelse, jf. § 6.
Stk. 2. For deltidsansatte reduceres den i § 2, stk. 2 nævnte løn i forhold til den nedsatte arbejdstid.
§ 8. Anciennitet ..................... 8
§ 8. Anciennitet
Ancienniteten regnes normalt fra ansættelsen.
Stk. 2. Beskæftigelse i mindst 15 timer ugentlig medregnes i lønancienniteten som fuld tid.
Stk. 3. Den fra tidligere tilsvarende stilling erhvervede lønanciennitet kan medtages ved indplacering efter regler, svarende til de i Finansministeriets cirkulære af 18. november 1985, LP.nr. 117/85, fastsatte regler.
Stk. 4. Hvor forholdene taler derfor, kan der mellem overenskomstens parter for andet tilsvarende arbejde træffe aftale om fastsættelse af anciennitet efter andre regler.
§ 9. Ferie ........................... 9
§ 9. Ferie
De i henhold til nærværende overenskomst ansatte er omfattet af ferieloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 352 af 2. juli 1981 med senere ændringer.
Stk. 2. Til ansatte, der holder ferie med løn, ydes en særlig feriegodtgørelse på 1 1/2 pct., der træder i stedet for det i ferielovens § 14, stk. 1, omhandlede ferietillæg.
Godtgørelsen beregnes af samtlige de i optjeningsåret (1/1 - 31/12) oppebårne indkomstskattepligtige beløb for tjenstligt arbejde med fradrag af løn udbetalt under ferie og udbetalt særlig feriegodtgørelse.
Stk. 3. Til ansatte, der er berettiget til ferie med løn, og som ved feriens afholdelse har en anden fast arbejdstid end i det foregående kalenderår (optjeningsår), ydes ferielønnen med samme brøkdel, som tjenesten i det foregående kalenderår (optjeningsår) har andraget. Såfremt der i optjeningsåret har været periodevise ændringer i den faste arbejdstid, tages der ved ferielønnens beregning alene hensyn til arbejdstidsændringer af en måneds varighed og derover.
Stk. 4. Til de deltidsansatte, der i optjeningsåret har udført tjeneste ud over den faste nedsatte arbejdstid, uden at dette er blevet vederlagt som overarbejde, ydes for sådan tjeneste almindelig feriegodtgørelse med 12 1/2 pct. Der vil i så fald ikke samtidig heraf kunne ydes særlig feriegodtgørelse.
§ 10. Opsigelsesvarsel, løn under sygdom, militærtjeneste, fravær fra tjenesten under svangerskab og fødsel m.v. . 10
§ 10. Opsigelsesvarsel, løn under sygdom, militærtjeneste, fravær fra tjenesten under svangerskab og fødsel mv.v.
De i funktionærloven omhandlede regler om opsigelse, løn under fravær på grund af sygdom og afskedigelse som følge af sygdom, indkaldelse til militærtjeneste, fravær fra tjeneste under svangerskab og fødsel samt efterløn finder anvendelse for ansatte efter nærværende overenskomst.
Stk. 2. Månedslønnede har i forbindelse med barsel ret til at oppebære fuld løn i 14 uger, dog tidligst fra 4 uger før den forventede fødsel.
Stk. 3. Den i funktionærlovens § 5, stk. 2, anførte regel om opsigelse med 1 måneds varsel, når den pågældende inden for et tidsrum af 12 på hinanden følgende måneder har oppebåret løn under sygdom i i alt 120 dage, optages i ansættelsesbrevet.
Stk. 4. En ansat, der i forbindelse med barnets ophold på sygehus genoptager tjenesten inden den i henhold til funktionærloven gældende barselorlovs udløb, har i tilknytning til barnets udskrivelse ret til fravær fra tjenesten i den del af barselorloven, der var tilbage ved genoptagelsen af tjenesten, såfremt udskrivelsen finder sted inden 6 måneder fra fødslen.
§ 11. Adoption ......................... 11
§ 11. Adoption
En ansat har under fravær fra arbejdet på grund af adoption ret til sædvanlig løn i indtil 14 uger i alt fra barnets modtagelse i hjemmet, såfremt det dokumenteres, at adoptionsmyndighederne stiller krav om, at den ansatte i forbindelse med adoptionen skal være ude af erhverv.
§ 12. Barns 1. sygedag ................. 11
§ 12. Barns 1. sygedag
Institutionen kan give den ansatte hel eller delvis tjenestefrihed til pasning af et sygt barn, når
1)det er barnets første sygedag,
2)hensynet til barnets forhold gør dette nødvendigt
3)forholdene på tjenestestedet tillader det,
4)barnet er under 18 år og
5)barnet er hjemmeværende.
Stk. 2. Fravær efter stk. 1 noteres på de lister, der føres om de ansattes sygefravær.
Stk. 3. Den ansatte oppebærer under tjenestefriheden indtægt, svarende til den indtægt, som den ansatte ville have oppebåret i sygdomstilfælde, idet der i denne fraværssituation ikke indgår de særlige ydelser, som er omhandlet i Finansministeriets vejledninger om udbetaling af visse særlige ydelser under sygdom, jf. cirkulærer af 25. maj 1977 og 2. maj 1978.
Stk. 4. Adgangen til tjenestefrihed efter stk. 1, kan for den enkelte ansatte inddrages ved misbrug.
§ 13. Tjenestefrihed ................... 11
§ 13. Tjenestefrihed
Der kan af Kofoeds Skole gives ansatte adgang til ekstraordinær tjenestefrihed uden løn, hvor det ikke strider mod skolens interesse.
Stk. 2. Tjenestefrihed kan gives i indtil 1 år ad gangen, dog længst i 3 år, og det er skolens ansvar, at der er en stilling ledig til den pågældende ved tjenestefrihedens ophør.
Stk. 3. Ansatte tillægges ret til tjenestefrihed uden løn til formål og af den varighed, der er nævnt i Finansministeriets bekendtgørelse af 28. november 1986 om ret for tjenestemænd til tjenestefrihed uden løn til nærmere afgrænsede formål.
§ 14. Afskedigelse ..................... 12
§ 14. Afskedigelse
Det påhviler skolen skriftligt at meddele enhver opsigelse til den ansatte og organisationen. Denne meddelelse skal indeholde begrundelse for opsigelsen.
Stk. 2. Skønner organisationen, at en afskedigelse af en efter nærværende overenskomst ansat ikke kan anses for rimeligt begrundet i pågældendes eller skolens forhold, kan den inden for en frist af 1 måned efter opsigelsen kræve spørgsmålet forhandlet med skolen. Opnås der ikke enighed ved forhandling, kan spørgsmålet inden for en frist af 1 måned efter forhandlingen af organisationen kræves gjort til genstand for behandling i et i denne anledning nedsat nævn, der består af en repræsentant valgt af hver af parterne samt en af landsrettens præsident udpeget formand. Nævnet fastsætter selv sin forretningsorden. For nævnet kan foretages afhøring af parter og vidner. Nævnet afsiger en motiveret kendelse, og i de tilfælde, hvor nævnet måtte finde, at den foretagne opsigelse ikke er rimeligt begrundet i den pågældendes eller skolens forhold, kan det pålægges skolen at afbøde virkningerne af op AEsigelsen. Det kan herved pålægges skolen, såfremt den pågældende og skolen ikke begge ønsker ansættelsesforholdet opretholdt, da at betale den pågældende en erstatning, hvis størrelse fastsættes af nævnet og skal være afhængig af sagens omstændigheder og pågældendes anciennitet ved skolen. Nævnets omkostninger i forbindelse med sagen fastsættes af nævnet og fordeles mellem parterne eller pålægges den tabende part.
Stk. 3. Bestemmelsen om afskedigelsessagens eventuelle indbringelse for foranstående nævn finder ikke anvendelse ved opsigelse af en ansat, som ikke har været uafbrudt beskæftiget ved skolen i mindst 1 år før afskedigelsen, eller ved opsigelse af en ansat, med hvem der er truffet aftale om, at arbejdet er af rent midlertidig karakter, og arbejdsforholdet ikke vedvarer ud over 2 år.
§ 15. Ansættelsesbreve ................ 13
§ 15. Ansættelsesbreve
Ved ansættelsen og så vidt muligt forud for tiltrædelsen udfærdiges et af skolen og forbundet godkendt ansættelsesbrev, jf. i øvrigt § 10, stk. 3.
§ 16. Befordringsgodtgørelse m.v. ...... 13
§ 16. Befordringsgodtgørelse m.v.
Der tilkommer på tjenesterejser og ved udstationering de ansatte befordringsgodtgørelse samt time- og dagpenge efter de for statens tjenestemænd til enhver tid gældende regler og satser.
§ 17. Særlige regler for timelønnede ... 13
§ 17. Særlige regler for timelønnede
Timelønnede, jf. § 1, stk. 4, aflønnes i overenskomstperioden med en timeløn, svarende til 1/2028 (fra 1. september 1988 til 1/1976 og fra 1. septem AEber 1990 til 1/1924) af den til statens tjenestemænd på skalatrin 10 inkl. stedtillæg fastsatte løn.
Stk. 2. Anciennitetsoptjening finder ikke sted.
Stk. 3. Timelønnede er omfattet af ferieloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 352 af 2. juli 1981 om ferie med senere ændringer.
Stk. 4. Ansættelsesforholdet kan ophæves fra dag til dag. For timelønnede, der har været beskæftiget ved skolen i mindst 3 uger, og som inden for de seneste 4 uger har været beskæftiget i mindst 40 timer, gælder et gensidigt opsigelsesvarsel på 7 dage.
Stk. 5. For timelønnede, hvis ansættelsesforhold i henhold til stk. 4 kan ophæves fra dag til dag, betragtes ansættelsesforholdet som ophørt i tilfælde af sygdom. Dette gælder dog ikke, såfremt sygdommen er opstået som følge af tilskadekomst i tjenesten.
Stk. 6. Timelønnede aflønnes med mindst 3 timers betaling pr. fremmøde.
Stk. 7. I sygdomstilfælde samt ved fravær fra tjenesten under svangerskab og fødsel gælder reglerne i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 66 af 21. februar 1978 med senere ændringer, samt lov nr. 234 af 4. juni 1980 om barselsorlov m.v.
Stk. 8. For så vidt angår arbejdstid gælder § 3, stk. 1, § 19, stk. 1 og § 21 i de for tjenestemænd herom fastsatte regler. jf. Finansministeriets cirkulære af 15. maj 1986.
Stk. 9. I øvrigt gælder følgende paragraffer for timelønnede
§ 18. Tillidsrepræsentant .............. 15
§ 18. Tillidsrepræsentant
For tillidsrepræsentanter gælder reglerne i medfølgende aftale af 3. november 1983.
§ 19. Ikrafttræden og opsigelse ........ 15
Aftale vedrørende tillidsrepræsentanter . 16
Hovedaftale ............................ 20
Protokollat til hovedaftale ............ 24
Lønoversigt ............................
Det meddeles herved, at Finansministeriet og Socialpædagogernes Landsforbund den 22. juli 1987 har indgået medfølgende overenskomst, der afløser overenskomst af 3. november 1983 vedrørende løn- og ansættelsesvilkår for praktiske omsorgsmedarbejdere på den selvejende institution Kofoeds Skole.
Der gøres opmærksom på, at der med henblik på at skabe en større grad af ensartethed i overenskomstbestemmelsernes rækkefølge er foretaget en ombrydning i denne overenskomst i forhold til den tidligere, ligesom der er påbegyndt et arbejde med at forenkle og harmonisere de enkelte bestemmelser. Derfor er ændringer i forhold til den hidtidige overenskomst ikke markeret med streger i margenen.
Bemærkninger til de enkelte paragraffer
ad § 2. Løn m.v.
Lønnen i henhold til § 2 fremgår af medfølgende lønoversigt pr. 1. april 1987.
Tillæg ydet i henhold til den hidtil gældende overenskomsts § 3 er bortfaldet med virkning fra 1. april 1987.
ad § 5. Natpenge m.v.
Det henstilles, at der, hvor specificeret lønoversigt ikke foreligger, udleveres den ansatte en op AEgørelse over de i lønningsperioden optjente særlige ydelser.
af § 6. Arbejdstid m.v.
Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er 39 timer. Fra 1. september 1988 nedsættes arbejdstiden til 38 timer og fra 1. september 1990 til 37 timer i gennemsnit pr. uge.
Månedslønnen ændres ikke som følge af arbejdstidsnedsættelsen.
Det henstilles, at tjenesteplanerne, der bør tilstræbes tilrettelagt på en sådan måde, at den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid kan opgøres over en periode, der ikke overstiger 6 uger, udarbejdes efter drøftelse med tillidsrepræsentanten, og således at der ved tjenestetidstilrettelæggelsen i videst muligt omfang tages hensyn til de ansattes ønsker.
Det henstilles endvidere, at eventuelle ændringer i tjenestetilrettelæggelsen, der sker på ledelsens initiativ - når bortses fra tilfældigt forekommende over- og merarbejde - meddeles skriftligt til de berørte medarbejdere.
ad § 7. Deltidsbeskæftigelse
For så vidt angår frigørelsesattester henvises til Finansministeriets cirkulære af 27. august 1980.
ad § 10. Sygdom m.v.
Såfremt en omsorgsmedarbejder som følge af tjenesten pådrager sig virus hepatit, der bevirker, at den pågældende som følge af 120-dages-reglen risikerer opsigelse, optages der mellem overenskomstparterne forhandling om en særordning for den pågældende.
Med virkning fra 1. april 1987 er der for månedslønnede i stedet for 1/2 løn i 5 måneder ved barsel indført ret til fuld løn i 14 uger, dog tidligst fra 4 uger før den forventede fødsel.
ad § 11. Adoption
Retten for den ansatte til fuld løn i indtil 14 uger under adoptionsorlov har virkning for orlovsperiode eller dele deraf, der ligger efter 1. april 1987. Adoptanter, der er i en løbende orlovsperiode, får løn for den del af 14-ugers perioden, der falder efter 1. april 1987.
ad § 13. Tjenestefrihed
For praktiske omsorgsmedarbejdere, som er ansat efter nærværende overenskomst, finder reglerne i Finansministeriets cirkulære af 23. juni 1971 vedrørende deltagelse i uddannelseskurser og reglerne i Finansministeriets cirkulære af 21. november 1979 om samarbejde og samarbejdsudvalg i statens virksomheder og institutioner tilsvarende anvendelse.
ad § 14. Afskedigelse
Det henstilles, at personalereduktioner, der agtes gennemført i forbindelse med større rationaliseringsforanstaltninger, der berører de af nærværende overenskomst omfattede medarbejdere, drøftes mellem skolen og repræsentanter for Socialpædagogernes Landsforbund, forinden de pågældende foranstaltnin AEger besluttes og iværksættes, jf. tillige Finansministeriets cirkulære af 21. november 1979 om samarbejde og samarbejdsudvalg i statens virksomheder og institutioner, § 4, stk. 4.
ad § 15. Ansættelsesbreve
Det henstilles endvidere, at der samtidig med ansættelsesbrev udleveres et eksemplar af den gældende overenskomst samt de gældende arbejdstidsregler.
ad aftale om tillidsrepræsentanter (§ 8, stk. 2)
Frihed efter denne bestemmelse kan ydes f.eks. til møder af faglig karakter uden for institutionen (f.eks. bestyrelses-, hovedbestyrelses- og forretningsudvalgsmøder o.lign., hvori den pågældende deltager i egenskab af tillidsrepræsentant), ved fravær betinget af deltagelse i faglig uddannelse etableret af staten, ved deltagelse i tidsstudier, kurser, studiekurser og opmålerkurser, ved deltagelse i virksomhedskonferencer o.lign. samt i forbindelse med en faglig eller social orientering af den gruppe, han/hun er tillidsrepræsentant for.
Aftalen af 3. november l983 om tillidsrepræsentanter er optrykt i uændret form, og henvisningen »jf. §§ 2 og 3« i § 9, stk. l, ændres følgeligt til BC'jf. § 2. BC'
Stillingsopslag
Ved opslag af stillinger skal anvendes en sådan form for avertering, som findes bedst egnet til at bringe opslaget til offentlig kundskab. Alt efter stillingens art og tjenestestedets beliggenhed kan avertering ske gennem Statstidende, dagspressen eller fagblade eller på anden måde, som findes formålstjenlig.
Det henstilles, at der ved opslag af stillinger gives en nærmere beskrivelse af det til stillingen knyttede arbejds- og ansvarsområde i tilfælde, hvor stillingsbetegnelsen i sig selv ikke giver tilstrækkelig oplysning.
Eventuelle tvivlsspørgsmål forelægges for Finansministeriet.
P. M. V.
E.B.
Claus Nielsen
OVERENSKOMST FOR PRAKTISKE MEDARBEJDERE ANSAT PÅ KOFOEDS SKOLE
------------------------- § 1. Overenskomstens område
Denne overenskomst omfatter de i stk. 3 og 4 nævnte personalegrupper, ansat ved den selvejende institution Kofoeds Skole, for så vidt angår hovedskolen, afvænningsklinikken for alkoholikere, Holger Nielsens Ungdomsbolig og Louisestiftelsen.
Som omsorgsmedarbejder m.v. kan alene ansættes personer, der er fyldt 18 år.
Stk. 2. Tjenestemænd og pensionerede tjenestemænd fra staten, folkeskolen, folkekirken, kommuner og statsfinansierede eller koncessionerede virksomheder og andre, der oppebærer egenpension fra en pensionsordning, hvortil det offentlige har ydet bidrag, samt personer, der er fyldt 70 år, er undtaget fra overenskomsten.
Stk. 3. Praktiske omsorgsmedarbejdere med en tjenestetid på mindst 15 timer ugentlig og med 3 måneders uafbrudt beskæftigelse ved skolen.
Stk. 4. Timelønnede praktiske omsorgsmedarbejdere, det vil sige ansatte, der antages med henblik på afløsning under ferie, sygdom, afspadsering og lignende af midlertidig karakter, eller ansatte med mindre end 15 timers ugentlig beskæftigelse ved skolen, er alene omfattet af de særlige regler i § 17.
§ 19. Ikrafttræden og opsigelse
Overenskomsten har virkning fra 1. april 1987 og kan af parterne opsiges skriftligt med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst 31. marts 1989.
Overenskomstens bestemmelser om arbejdstidens længde, stedtillæg og ekstraordinær lønregulering kan dog tidligst opsiges til 31. marts 1991.
Stk. 2. Aflønningen sker - fra det tidspunkt, da en opsigelse af overenskomsten får gyldighed, og indtil en ny overenskomst indgås - på grundlag af den på overenskomstens sidste gyldighedsdag gældende lønjusteringsaftale for statens tjenestemænd.
København, den 22. juli 1987
SOCIALPÆDAGOGERNES FINANSMINISTERIET
LANDSFORBUND P. M. V.
Jens Otto Ravnholt E.B.
Claus Nielsen
Oplysninger om løn- og ansættelsesvilkår for tjenestemænd og
overenskomstansatte i staten findes i den Personaleadministrative
Vejledning. Vejledningen, der ajourføres løbende af Lønnings- og Pensionsdepartementet, kan købes hos Statens Informationstjeneste, Bredgade 20, Postboks 1103, 1009 København K, tlf. 01 92 92 28 mellem kl. 10-14.
------------------------- LP.nr. Udsendt fra LPD -----------------------LPD j.nr. PKAT ------------------------ Henvendelse om dette cirkulære rettes til LPD
Cirkulære om overenskomst for praktiske omsorgsmedarbejdere ansat på Kofoeds Skole
INDHOLDSFORTEGNELSE
CIRKULÆRE
Almindelige bemærkninger 1
Bemærkninger til de enkelte paragraffer 1
OVERENSKOMST
Ingen