Legislator Case Law & Legislation
C19870671009 DK

Cirkulære om overenskomst for tilsynsfunktionærer ved slagterier m.v. 1987 (* 1) (* 2)

18 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (18)

Statutory Text (18 Articles)

Cirkulære (1 sp) 1987 6710 Historic

§ 1. Ansættelse og afskedigelse § 2. Løn § 3. Arbejdstid § 4. Spisepauser § 5. Overarbejdsbetaling § 6. Nattillæg § 7. Lønudbetaling § 8. Pension § 9. Ferie § 10. Opsigelsesvarsel, løn under sygdom, militærtjeneste m.v. § 11. Barns l. sygedag § 12. Flyttegodtgørelse § 13. Udlevering af arbejdstøj m.v. § 14. Fortolkningstvivl og overenskomstbrud § 15. Ikrafttræden og opsigelse BILAG Skifteholdsbestemmelser

Det meddeles herved, at Finansministeriet den 3. juni l987 har indgået overenskomst med Foreningen af Tilsynsfunktionærer ved Levnedsmiddelindustrien under Dansk Funktionærforbund vedrørende løn- og ansættelsesvilkår for tilsynsfunktionærer (tilsynsassistenter/tilsynsteknikere) ved eksportautoriserede slagterier samt eksportautoriserede kød- og kødvarevirksomheder. Overenskomsten erstatter overenskomst af 31. august 1983 (Finansministeriets cirkulæreskrivelse af 26. november 1985) og overenskomst af 6. marts 1986 (Finansministeriets cirkulæreskrivelse af 9. april 1986).

1. Adoption .

(ad § 10)

En tilsynsfunktionær har i tilfælde af adoption krav på 1/2 løn i indtil 3 måneder fra barnets modtagelse i hjemmet, såfremt det dokumenteres, at adoptionsmyndigheden stiller krav om, at den ansatte i forbindelse med adoptionen skal være ude af erhverv.

Bestemmelsen har virkning for orlovsperioder - eller dele deraf -, der ligger efter 1. april 1987.

I øvrigt henvises til reglerne i lov om barselorlov og dagpengeloven.

2. Tjenestefrihed.

Tilsynsfunktionærer har ret til tjenestefrihed uden løn til de formål og af den varighed, der er nævnt i Finansministeriets bekendtgørelse nr. 851 af 28. november 1986 om ret for tjenestemænd til tjenestefrihed uden løn til nærmere afgrænsede formål.

3. Deltagelse i uddannelseskurser.

Til tilsynsteknikere og tilsynsassistenter vil der kunne gives støtte til deltagelse i kurser i henhold til ministeriet for statens lønnings- og pensionsvæsens cirkulæreskrivelse af 23. juni l97l om deltagelse i uddannelseskurser for det i staten og folkekirken ansatte personale.

Eventuelle tvivlsspørgsmål vedrørende overenskomsten forelægges for finansministeriet.

P. M. V.

E. B.

Else Medom Madsen

OVERENSKOMST

mellem

Finansministeriet og Dansk Funktionærforbund vedrørende løn- og ansættelsesvilkår for tilsynsfunktionærer (tilsynsassistenter/tilsynsteknikere) ved eksportautoriserede slagterier samt eksportautoriserede kød- og kødvarevirksomheder.

Cirkulære (1 sp) 1987 6710 Historic

§ 1. Ansættelse og afskedigelse.

Veterinærdirektoratet ansætter og afskediger tilsynsfunktionærer. Disse får ved ansættelsen tilsendt et ansættelsesbrev. Ansættelse finder som regel ikke sted efter det fyldte 40. år.

Stk. 2. Når en stilling som tilsynsfunktionær skal besættes, vil veterinærdirektoratet normalt give Foreningen af tilsynsfunktionærer ved levnedsmiddelindustrien meddelelse herom, således at interesserede tilsynsfunktionærer kan få lejlighed til at melde sig som ansøgere. For så vidt angår tilsynsassistenter stiles ansøgningen til landbrugsministeriet og indsendes til veterinærdirektoratet.

Stk. 3. Vikarer (reservetilsynsassistenter/tilsynsteknikere) vil kun blive ansat til tjeneste af midlertidig karakter, f.eks. under sygdom, ferie m.m. samt i tilfælde af midlertidige autorisationer.

Vikarer for tilsynsassistenter skal være slagteriuddannede.

Vikarer for tilsynsteknikere skal have gennemgået kursus og bestået eksamen som tilsynstekniker.

Stk. 4. En tilsynsfunktionær, der suspenderes fra sin stilling, har ikke ret til at få løn udbetalt under suspensionen. I tilfælde, hvor lønudbetalingen sker gennem et pengeinstitut, jfr. § 7, stk. 2, skal den pågældende virksomhed i suspensionsperioden deponere lønnen i pengeinstituttet. Fører suspensionen til afsked af tilsynsfunktionæren, falder et således deponeret lønbeløb tilbage til virksomheden. Fører suspensionen ikke til afsked, skal lønbeløb, der er tilbageholdt i suspensionsperioden udbetales tilsynsfunktionæren, når suspensionen hæves, medmindre særlige forhold gør sig gældende.

Stk. 5. Tilsynsfunktionæren har ret til at møde med bisidder ved afhøringer.

Stk. 6. En tilsynsfunktionær er pligtig at søge sin afsked fra udgangen af den måned, hvori pågældende fylder 67 år.

Cirkulære (1 sp) 1987 6710 Historic

§ 2. Løn.

Tilsynsteknikere og tilsynsassistenter aflønnes efter skalatrin 21, 22, 23, 24 og 25, der alle er to-årige (stedtillægssats III), i den for perioden 1. april 1987 - 31. marts 1989 for tjenestemænd gældende lønjusteringsaftale. Nuværende ansatte på skalatrin 19 og 20 indplaceres pr. 1. april 1987 på skalatrin 21 med oprykning til næste skalatrin efter 2 års ansættelse. Øvrige ansatte indplaceres efter deres anciennitet på skalatrin 22, 23 og 24, dog således at der først kan ske oprykning til skalatrin 25 pr. 1. april 1988.

Stk. 2. Til tilsynsteknikere ved kreatur- og svineslagterier ydes et båndtillæg på 950 kr. pr. måned. Tillægget forhøjes pr. 1. april 1988 til 1150 kr. pr. måned.

Stk. 3. Ved ansættelse som tilsynsfunktionær kan medregnes anciennitet optjent inden for de seneste 6 år som tilsynsfunktionær i henhold til nærværende overenskomst.

Stk. 4. I alle tilfælde, hvor den ansatte er fraværende fra tjenesten enkelte dage under omstændigheder, hvor der skal foretages lønfradrag, foretages sådant lønfradrag med 1/2028 (fra 1. september 1988 1/1976 og fra 1. september 1990 1/1924) af årslønnen pr. fraværstime. Tilsvarende beregningsmåde anvendes i tilfælde, hvor der bliver tale om lønberegning for enkelte dage, f.eks. ved til- og fratræden på andre tidspunkter end ved en normal lønudbetalingsperiodes påbegyndelse eller afslutning.

Cirkulære (1 sp) 1987 6710 Historic

§ 3. Arbejdstid.

Arbejdstiden er 39 effektive timer pr. uge.

Arbejdstiden nedsættes pr. 1. september 1988 til 38 timer ugentlig og pr. 1. september 1990 til 37 timer ugentlig.

Ved ugen forstås i denne overenskomst tiden fra mandag til lørdag incl.

Arbejdstiden placeres under hensyntagen til kontrolarbejdet på den pågældende virksomhed i videst muligt omfang mellem kl. 6.00 og 17.00.

Tilsynsteknikere beskæftiget ved båndkontrollen følger slagteliniens arbejdstid.

Stk. 2. Er der ved en virksomhed kun ansat l tilsynsfunktionær svarer arbejdstiden som hovedregel til virksomhedens almindelige arbejdstid.

Stk. 3. Er der ansat 2 eller flere tilsynsfunktionærer ved en virksomhed, der ikke arbejder på skift, skal hver tilsynsfunktionærs daglige arbejdstid fastsættes under hensyntagen til kontrolarbejdet på den pågældende virksomhed.

Stk. 4. Ved etablering af arbejde i holddrift (skifteholdsarbejde) gælder bestemmelserne i overenskomst af 1987 mellem Nærings- og Nydelsesmiddelarbejderforbundet og Slagteriernes Arbejdsgiverforening, jfr. bilag. Dog sker nedsættelsen af arbejdstiden på 2. og 3. skift pr. 1. september 1988 til 36 timer ugentlig og pr. 1. september 1990 til 35 timer ugentlig.

Cirkulære (1 sp) 1987 6710 Historic

§ 4. Spisepauser.

Spisepauser fastsættes, i det omfang det er muligt, efter de for virksomhedens arbejdere gældende regler. Spisepauser i forbindelse med overarbejde og arbejde på søn- og helligdage kan ikke afkortes i lønnen. Fastlagte pauser skal holdes, og kun forskydning op til en time kan finde sted. Der betales ikke for forskydning.

Cirkulære (1 sp) 1987 6710 Historic

§ 5. Overarbejdsbetaling.

Overarbejde på samtlige ugedage betales med sædvanlig timeløn, jfr. § 2, plus et heraf beregnet tillæg på 50 pct. Overarbejdsbetalingen beregnes pr. påbegyndt halve time, idet der dog mindst betales for 1 times overarbejde i forbindelse med normal arbejdstids begyndelse og ophør.

Stk. 2. Overarbejde i weekender uden tilslutning til den normale arbejdstid og overarbejde på søn- og helligdage beregnes med mindst 2 timer og betales med sædvanlig timeløn, jfr. § 2, med tillæg af 50 pct.

Stk. 3. Overarbejde af længere varighed end l time skal varsles senest den foregående dag inden normal arbejdstids ophør. I modsat fald ydes et tillæg på 50 pct. af en kvotatimeløn som tillæg til overarbejdsbetalingen i øvrigt. På dage umiddelbart efter en søn- og helligdag kan sådant overarbejde dog varsles inden første spisepause den pågældende dag. En tilsynsfunktionær, der af personlige grunde er forhindret i at deltage i overarbejde, skal meddele overdyrlægen dette ved tilsigelsen til overarbejde. Varsling bortfalder i tilfælde af maskinskade og andre forhold, som arbejdsgiveren ikke er herre over.

Stk. 4. For hver påbegyndt 3 timers overarbejde i tilslutning til arbejdstiden (dog ikke for en enkelt time) har tilsynsassistenter krav på 1/2 times spisepause. Såfremt det ikke har været muligt at afholde sådanne pauser, kan de tillægges og betales som overarbejde.

Cirkulære (1 sp) 1987 6710 Historic

§ 6. Nattillæg.

For arbejde i tiden fra kl. 17 til kl. 6 ydes der tilsynsfunktionærer et tillæg på 7,65 kr. pr. time, med mindre der er tale om overarbejde eller skifteholdsarbejde. Tillægget udbetales pr. påbegyndt halve time.

Stk. 2. Hvor en del af den normale arbejdstid falder uden for perioden kl. 06-17, og hvor der ikke er tale om skifteholds- eller overarbejde, betales for den del af arbejdstiden, der falder i tiden kl. 02-06 et tillæg svarende til forskellen mellem sædvanlig overtimebetaling (50 pct.) og timeløn, jfr. § 2, stk. 1. I disse tilfælde ydes ikke ovennævnte tillæg på 7,65 kr. pr. time.

Stk. 3. Overarbejde i nævnte tidsrum, der ikke står i forbindelse med den normale arbejdstid, beregnes til mindst 3 timer og betales med sædvanlig timeløn med tillæg af 50 pct.

Cirkulære (1 sp) 1987 6710 Historic

§ 7. Lønudbetaling.

Den faste løn incl. eventuel båndtillæg udbetales månedsvis forud. Såfremt den første dag i en måned er en søn- eller helligdag, betales lønnen senest på sidste hverdag forud for søn- og helligdagen. Overarbejdspenge udbetales månedsvis bagud i den følgende måned.

Stk. 2. Udbetalingen sker gennem veterinærdirektoratet eller gennem en af landbrugsministeriet dertil godkendt bank eller sparekasse. I tilfælde, hvor udbetaling sker gennem bank eller sparkasse, skal der ved indbetaling til pengeinstituttet af overarbejdspenge, der tilkommer tilsynsfunktionæren for den forløbne måned, medfølge en erklæring om overarbejdet fra den ved virksomheden ansatte kontrollerende dyrlæge.

Cirkulære (1 sp) 1987 6710 Historic

§ 8. Pension.

Til den for tilsynsfunktionærer gældende pensionsordning, som er godkendt af Finansministeriet, indbetales årligt 8% af et beløb på 47.225 kr., mens tilsynsfunktionæren indbetaler 7% heraf til pensionsordningen.

Stk. 2. Tilsynsfunktionærer, der er ansat før l. juli l98l, og for hvem der inden dette tidspunkt er indgået en gyldig aftale om opsparing i pensionsøjemed og/eller kapitalforsikring, viderefører den hidtidige pensionsordning for det i stk. l nævnte bidrag og -tilskud.

Stk. 3. Tilsynsfunktionærer, der fra tidligere ansættelse i en stilling som tilsynsfunktionær har bevaret en kapitalpensionsordning, d.v.s opsparing i pensionsøjemed og/eller kapitalforsikring, kan ved genansættelsen som tilsynsasfunktionær meddele Veterinærdirektoratet, at pensionsbidrag og -tilskud ønskes anvendt til videreførelse af kapitalpensionsordningen i stedet for at blive indbetalt til den i stk. l omtalte pensionsordning.

En tilsynsfunktionær, der fratræder mellem det 60. og 67. år for at overgå til efterløn i henhold til lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring, kan udsætte hævningen af alderspensionen fra den ovenfor under stk. l nævnte pensionsordning til det 67. år.

Cirkulære (1 sp) 1987 6710 Historic

§ 9. Ferie.

Der tilkommer tilsynsfunktionæren ferie i overensstemmelse med ferieloven.

Cirkulære (1 sp) 1987 6710 Historic

§ 10. Opsigelsesvarsel, løn under

sygdom, militærtjeneste m.v.

De i funktionærloven omhandlede regler om opsigelse, fratrædelsesgodtgørelse, løn under fravær på grund af sygdom og afskedigelse som følge af sygdom, indkaldelse til militærtjeneste, fravær fra tjenesten under svangerskab og fødsel og efterløn finder anvendelse for ansatte efter nærværende overenskomst.

Cirkulære (1 sp) 1987 6710 Historic

§ 11. Barns 1. sygedag.

Institutionen kan give den ansatte hel eller delvis tjenestefrihed til pasning af et sygt barn, når

1) det er barnets første sygedag,

2) hensynet til barnets forhold gør dette nødvendigt,

3) forholdene på tjenestestedet tillader det,

4) barnet er under 18 år og

5) barnet er hjemmeværende.

Stk. 2. Fravær efter stk. 1 noteres på de lister, der føres om de ansattes sygefravær.

Stk. 3. Den ansatte oppebærer under tjenestefriheden indtægt, svarende til den indtægt, som den ansatte ville have oppebåret i sygdomstilfælde, idet der dog i denne fraværssituation ikke indgår de særlige ydelser, som er omhandlet i Finansministeriets vejledninger om udbetaling af visse særlige ydelser under sygdom, jfr. cirkulærer af 25. maj 1977 og 2. maj 1978.

Stk. 4. Adgangen til tjenestefrihed efter stk. 1, kan for den enkelte ansatte inddrages ved misbrug.

Cirkulære (1 sp) 1987 6710 Historic

§ 12. Flyttegodtgørelse

Såfremt en efter denne overenskomst ansat tilsynsfunktionær forflyttes til andet tjenestested og derfor er nødt til at foretage flytning af husstand og bohave, tilstås der ham godtgørelse efter de for statens tjenestemænd gældende regler.

Cirkulære (1 sp) 1987 6710 Historic

§ 13. Udlevering af arbejdstøj m.v.

Tilsynsfunktionærerne får af virksomheden udleveret arbejdstøj i form af kitler, overtræksbenklæder, forklæder, huer og fodtøj efter behov. Tilsynsfunktionærer ved frysehuse og på virksomheder med fryserum får herudover af virksomheden udleveret varmt overtrækstøj efter behov.

Stk. 2. I den daglige arbejdstid indgår fornøden tid til vask af knive og forklæder.

Cirkulære (1 sp) 1987 6710 Historic

§ 14. Fortolkningstvivl og overenskomstbrud.

Tvivlsspørgsmål angående forståelsen af bestemmelserne i denne overenskomst afgøres af en voldgift, hvortil finansministeriet og Dansk Funktionærforbund hver vælger 2 medlemmer. Såfremt der ikke kan opnås flertal for en afgørelse, træffes denne af en opmand valgt af de 4 voldgiftsmænd. Såfremt voldgiftsmændene ikke kan enes om valget af en opmand, udpeges denne af arbejdsretten.

Stk. 2. Indtil endelig voldgiftskendelse foreligger, skal vedkommende veterinærinspektørs afgørelse respekteres.

Stk. 3. I tilfælde af påstået brud på overenskomsten skal der, inden klagen indbringes for arbejdsretten, afholdes møde mellem parterne.

Stk. 4. Arbejdsstandsning kan ikke iværksættes, så længe overenskomsten er gældende, medmindre der er hjemmel herfor i »Norm for regler for behandling af faglig strid«.

Stk. 5. Med hensyn til varsling af lovlig arbejdsstandsning (strejke, blokade, lockout eller boykot) gælder følgende bestemmelser

a. Ingen arbejdsstandsning kan lovligt iværksættes af forbundet, medmindre den er vedtaget af forbundets kompetente forsamling og er varslet i overensstemmelse med reglerne i litra b.

b. At en af parterne agter at forelægge et kompetent organ forslag om arbejdsstandsning skal tilkendgives den anden part ved særlig og anbefalet skrivelse mindst 14 dage, før arbejdsstandsningen efter forslaget agtes iværksat, og der skal på samme måde gives den anden part meddelelse om det kompetente organs beslutning mindst 7 dage, forinden arbejdsstandsningen agtes iværksat.

Cirkulære (1 sp) 1987 6710 Historic

§ 15. Ikrafttræden og opsigelse.

Overenskomsten træder i kraft fra 1. april 1987 og er gældende, til den af en af parterne skriftligt opsiges med 3 måneders varsel til ophør en 31. marts, dog tidligst den 31. marts 1989.

Stk. 2. Overenskomstens bestemmelser om arbejdstidens længde og placering m.v. (§ 3 og § 4) samt stedtillæg og ekstraordinær lønregulering (§ 2, stk. 1) kan dog tidligst opsiges til 31. marts 1991.

Stk. 3. Selv om overenskomsten er opsagt, er parterne dog forpligtede til at overholde dens bestemmelser, indtil anden overenskomst træder i stedet, eller arbejdsstandsning er iværksat i overensstemmelse med reglerne i § 14.

Stk. 4. Aflønningen af tilsynsfunktionærer sker - fra det tidspunkt da en opsigelse af overenskomsten får gyldighed, og indtil en ny overenskomst indgås - på grundlag af den på overenskomstens sidste gyldighedsdag gældende lønjusteringsaftale for statens tjenestemænd.

København, den 3. juni 1987

DANSK FUNKTIONÆRFORBUND

Knud Erik Johansen

/ Toni Rytkønen

FINANSMINISTERIET

P. M. V.

E. B.

Thorkild Rotenberg

Cirkulære (1 sp) 1987 6710 Historic

BILAG

SKIFTEHOLDSBESTEMMELSER

(Uddrag af overenskomst mellem Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet og Slagteriernes Arbejdsgiverforeninger 1987).

2 holds drift

l. 1. hold: Arbejdstiden for 1. hold lægges inden for tiden kl. 06.00 til kl. 16.00. Det ugentlige antal normale arbejdstimer på 1. hold er overenskomstens ordinære antal effektive timer.

2. 2. hold: Arbejdstiden for 2. hold lægges i tilslutning til 1. holds arbejdstid. Det ugentlige antal normale arbejdstimer for 2. hold er 37 effektive timer, for hvilke der betales fuld ugeløn. Individuel overlapning eller slip kan finde sted.

For alle timer ydes en tillægsbetaling på kr. 6,00 pr. time.

3. Skiftning mellem holdene, såfremt andet ikke er aftalt lokalt.

4. Eventuelle tillæg, ydet i henhold til overenskomsten, bibeholdes.

3 holds drift

l. Det ugentlige antal normale arbejdstimer ved 3 holds drift er for 1. hold 38 timer, for 2. og 3. hold 37 timer, for hvilke der betales fuld ugeløn.

Arbejdstiden for 2. og 3. hold lægges normalt i tilslutning til forudgående holds afslutningstidspunkt. Individuel overlapning eller slip kan finde sted.

3. For 2. hold ydes et tillæg på kr. 6,00 pr. time.

4. For 3. hold ydes et tillæg på kr. 9,40 pr. time.

5. Skiftning mellem holdene såfremt andet ikke aftales lokalt.

6. Eventuelle tillæg, ydet i henhold til overenskomsten, bibeholdes.

FÆLLESREGLER FOR 2 OG 3 HOLDS DRIFT

1. Hvor der indføres 2 eller 3 holds drift, kan der kun beskæftiges det i holdene antagne mandskab, dog har virksomheden ret til at sætte mandskab fra et skiftehold til at udføre arbejde på et daghold - eller omvendt - når de pågældende arbejderes arbejdstid inden for ugen ikke ændres.

2. Holdene i 2 og 3 holds drift behøver ikke at bestå af samme antal arbejdere. Skiftning mellem holdene finder sted mandag morgen.

3. Påbegyndelse af holddrift varsles mindst l uge forud og kan etableres på en hvilken som helst dag i ugen, men kan kun ophøre sidste arbejdsdag i ugen ved arbejdstidens slutning for sidste hold.

4. Spisepausernes længde og lægning kan fastsættes efter aftale mellem de lokale parter.

5. Hvor produktionen nødvendiggør en længere driftstid end den samlede overenskomstmæssige arbejdstid for 1., 2. og 3. skift, kan den resterende driftstid udfyldes ved indsættelse af afløsere eller fordeling af arbejdstiden på flere hold.

6. For holddriftsarbejde om lørdagen betales følgende tillæg

Fra kl. 14.00 til kl. 22.00 kr. 22,50 Fra kl. 22.00 til kl. 06.00 kr. 30,00

På destruktionsanstalterne betales om lørdagen det normale tillæg som for hverdage.

7. For holddriftsarbejde om lørdagen betales følgende tillæg

Fra kl. 14.00 til kl. 22.00 kr. Fra kl. 22.00 til kl. 06.00 kr.

8. Holddriftsarbejde indenfor et søn- og helligdagsdøgn betales med et tillæg på kr.

Arbejdstidsnedsættelse.

Den 1. september 1988 nedsættes arbejdstiden på 2. og 3. hold til 36 timer og den 1. september 1990 til 35 timer.

Den 1. september 1990 nedsættes arbejdstiden for daghold på 3 holdsskift til 37 timer.

Cirkulære (1 sp) 1987 6710 Historic

Cirkulære om overenskomst for tilsynsfunktionærer ved slagterier m.v. 1987 (* 1) (* 2)

1. Adoption

2. Tjenestefrihed

3. Deltagelse i udannelseskurser

OVERENSKOMST

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →