Cirkulære om overenskomst for metalarbejdere, elektrikere og blikkenslagere ansat ved statsinstitutioner m.v. uden for hovedstadsområdet

BILAG 1

F E R I E O V E R E N S K O M S T

for

metalarbejdere og elektrikere, omfattet af finansministeriets overenskomst med Dansk Metalarbejderforbund/Dansk El-Forbund vedrørende statsinstitutioner m.v. uden for hovedstadsområdet.

Idet ferieloven af 4. juni 1970, jfr. lovbekendtgørelse nr. 395 af 31. august 1979 med senere ændringer, og dertil hørende administrative bestemmelser i øvrigt er gældende, er parterne enige om, at nedenstående regler træder i stedet for bestemmelserne i ferielovens 12 og 14, stk. 1 og 2.

1. Ansatte, der er omfattet af denne ferieoverenskomst, får i stedet for feriegodtgørelse løn under ferie. Endvidere ydes et ferietillæg på 1 pct. af den løn, der er indtjent i det foregående optjeningsår, beregnet efter reglerne i ferielovens 15.

2. Med virkning fra løn m.v., optjent fra og med 1. marts 1983, ydes i stedet for ovennævnte ferietillæg på 1 pct. en særlig feriegodtgørelse på 1 pct., beregnet på samme grundlag.

3. En ansat, der er omfattet af denne ferieoverenskomst, kan dog forud for et optjeningsårs begyndelse i stedet kræve feriegodtgørelse af lønnen i dette optjeningsår. Feriegodtgørelsen udgør i så fald 12 pct. af lønnen i optjeningsåret, beregnet efter reglerne i ferielovens 15.

4. Nyansatte kan ved ansættelsen vælge at kræve feriegodtgørelse for optjeningsåret.

5. Metalarbejdere og elektrikere, der forud for 22. december 1974 og siden kontinuerligt har afholdt ferie med løn + 1 pct. i særlig feriegodtgørelse, bevarer som personlig ordning denne adgang.

6. For metalarbejdere og elektrikere, som i henhold til protokollat af dags dato, pkt. 1, bliver omfattet af overenskomsten med virkning fra 1. januar 1984, har denne ferieoverenskomst virkning fra og med optjeningsåret 1984, således at løn under ferie udbetales første gang i ferieåret 1985/86. Ansatte, som før 1. januar 1984 har haft adgang til ferie med løn samt 1 pct. ferietillæg eller 1 pct. særlige feriegodtgørelse, bevarer denne ordning.

København, den 6. februar 1984

Dansk Metalarbejderforbund

Erland Christiansen

Dansk El-Forbund

Ole Andersen

Finansministeriet

P.M.V.

E.B.

Karen Poulsen

BILAG »

Cirkulære om ændring af aftale om afskedigelsesregler for ansatte i henhold til overenskomster mellem staten og organisationer, tilsluttet CO-STAT.

Ved cirkulæreskrivelse af 24. juli 1985 (LP. nr. 051/85) udsendte finansministeriet aftale af 4. juli 1985 vedrørende afskedigelsesregler og ansatte i henhold til overenskomster mellem finansministeriet og organisationer, tilsluttet CO-STAT.

Den 13. november 1985 har CO-STAT over for finansministeriet opsagt aftalen for så vidt angår personer med beskyttelse som tillidsrepræsentant, idet CO-STAT har henvist til, at en konsekvent anvendelse af reglerne i aftalen på disse personer vil indebære en uhensigtsmæssig procedure.

På baggrund heraf har finansministeriet og CO-STAT indgået medfølgende aftale af 4. december 1985 vedrørende afskedigelsesregler, som adskiller sig fra aftalen af 4. juli 1985 derved, at den ikke omfatter afskedigelse af personer med beskyttelse som tillidsrepræsentant.

Ved afskedigelse af sådanne personer følges derfor fortsat de eventuelle procedurer, som måtte være foreskrevet i de enkelte overenskomster mellem staten og organisationer, tilsluttet CO-STAT.

Aftalen af 4. december 1985 er herefter alene gældende for ansatte uden beskyttelse som tillidsrepræsentant og således, at eventuelle gældende afskedigelsesregler inden for de organisationsområder, der er tilsluttet CO-STAT, jfr. fortegnelsen side 2, er bortfaldet.

Aftalen af 4. december 1985 gælder også for ansatte, der er omfattet af ovearenskomster mellem organisationer, tilsluttet CO-STAT, og styrelser, som af finansministeriet er bemyndiget til at indgå overenskomst. Dog omfatter aftalen indtil videre ikke statsvirksomheden Bornholmstrafikken.

Nærværende cirkulæreskrivelse afløser finansministeriets cirkulære af 24. juli 1985 (LP. nr. 051/85).

Eventuelle tvivlsspørgsmål forelægges finansministeriet.

P.M.V.

E.B.

Thorkild Rotenberg.

Organisationer tilsluttet CO-STAT

Blik- og Rørarbejderforbundet

Dansk Beklædnings- og Textilarbejderforbund

Dansk El-Forbund

Dansk Metalarbejderforbund

Gastronomisk Landsforbund

Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark

Husligt Arbejder Forbund

Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark

Snedker- og Tømrerforbundet i Danmark

Træindustriforbundet i Danmark

A F T A L E

mellem

finansministeriet og Centralorganisationen for overenskomstansatte i staten (CO-STAT) vedrørende afskedigelsesregler for ansatte (bortset fra tillidsrepræsentanter) i henhold til overenskomster mellem staten og organisationer, tilsluttet CO-STAT.

1) Det påhviler ansættelsesmyndigheden at meddele enhver opsigelse til den ansatte skriftligt. Såfremt den ansatte har været uafbrudt beskæftiget hos ansættelsesmyndigheden i mere end 1 år, skal meddelelse om opsigelse ligeledes gives til den pågældende organisation.

2) Skønner organisationen, at afskedigelsen af en ansat ikke kan anses for rimeligt begrundet i den pågældendes eller ansættelsesmyndighedens forhold, kan organisationen inden for en frist af 14 dage efter opsigelsen kræve spørgsmålet forhandlet med den lokale ansættelsesmyndighed.

3)Opnås der ikke ved forannævnte forhandling enighed mellem organisationen og ansættelsesmyndigheden, kan organisationen inden for en frist af 14 dage efter forhandlingen begære sagen forhandlet mellem overenskomstens parter.

4) Opnås der ikke enighed ved forhandlingen mellem overenskomstens parter, kan sagen inden for en frist af 14 dage kræves gjort til genstand for behandling i en i denne anledning nedsat voldgift, bestående af 2 repræsentanter udpeget af henholdsvis finansministeriet og CO-STAT samt en af parterne valgt opmand.

Kan enighed om valg af opmand ikke opnås, anmodes arbejdsrettens formand om at udpege denne.

5) Voldgiftsretten afsiger en motiveret kendelse. I de tilfælde, hvor voldgiftsretten måtte finde, at den foretagne afskedigelse er urimelig og ikke begrundet i arbejdstagerens eller ansættelsesmyndighedens forhold, kan det pålægges ansættelsesmyndigheden at afbøde virkningerne af opsigelsen. Det kan herved pålægges ansættelsesmyndigheden, såfremt den pågældende og ansættelsesmyndigheden ikke begge ønsker ansættelsesforholdet opretholdt, at betale den pågældende en erstatning, hvis størrelse fastsættes af voldgiftsretten og skal være afhængig af sagens omstændigheder og pågældendes anciennitet ved staten.

6) Voldgiftsrettens omkostninger i forbindelse med sagen fastsættes af voldgiftsretten og fordeles mellem parterne eller pålægges den tabende part.

7) Bestemmelsen om afskedigelsessagens eventuelle indbringelse for foranstående voldgiftsret finder ikke anvendelse ved opsigelse af en medarbejder, som ikke har været uafbrudt beskæftiget inden for vedkommende ministeriums område i mindst 1 år før afskedigelsen.

8) Den faglige voldgifts afgørelse er endelig i forhold til alle spørgsmål i forbindelse med afskedigelsen.

9) Denne aftale har virkning for afskedigelser, der finder sted efter aftalens udsendelse.

København, den 4. december 1985

CO-STAT

Ove Hygum

Finansministeriet

P.M.V.

E.V.

Kurt Petersen

/ Thorkild Rotenberg

Lønoversigt pr. 1. april 1987

Stedtillægsområde

kr. pr. måned

V/IV III II I

Begyndelsesløn 14.478,24 l4.287,33 13.852,27 13.663,19 Efter 2 års ansættelse 14.505,78 14.314,87 13.879,81 13.690,73 4 års ansættelse 14.533,31 14.342,40 13.907,34 13.718,26 6 års ansættelse 14.560,85 14.369,94 13.934,88 13.745,80 8 års ansættelse 14.588,38 14.397,47 13.962,41 13.773,33

Kr. pr. måned

Kvalifikationstillæg

7, stk. 1 316,62 7, stk. 2 245,81 Særlige tillæg 8, stk. 1, 1. pkt. 148,90 8, stk. 1, 2. pkt. 297,78 8, stk. 2 og 3 918,30 8, stk. 4 200,00 8, stk. 5 918,30

Oplysninger om løn- og ansættelsesvilkår for tjenestemænd og overenskomstansatte i staten findes i den Personaleadministrative Vejledning. Vejledningen, der ajourføres løbende af Lønnings- og Pensionsdepartementet, kan købes hos Statens Informationstjeneste, Bredgade 20, Postboks 1103, 1009 København K, tlf. 01 92 92 28 mellem kl. 10-14.

------------------------- LP.nr. Udsendt fra LPD -----------------------LPD j.nr. PKAT ------------------------ Henvendelse om dette cirkulære rettes til LPD

----------------------Oplysninger om løn- og ansættelsesvilkår for tjenestemænd og overenskomstansatte i staten findes i den Personaleadministrative Vejledning. Vejledningen, der ajourføres løbende af Lønnings- og Pensionsdepartementet, kan købes hos Statens Informationstjeneste, Bredgade 20, Postboks 1103, 1009 København K, tlf. 01 92 92 28 mellem kl. 10-14.

------------------------- LP.nr. Udsendt fra LPD 102/87 -----------------------LPD j.nr. PKAT 1986-3111/353-8 179 ------------------------ Henvendelse om dette cirkulære rettes til LPD 3. kontor ------------------------

§ 1. Dækningsområde

Overenskomsten omfatter metalarbejdere, elektrikere og blikkenslagere uden for hovedstadsområdet (stedtillægsområde VI), ansat i stillinger som håndværker på overenskomstvilkår ved samtlige statsinstitutioner samt ved institutioner, for hvilke Finansministeriet har kompetencen til at fastsætte løn- og ansættelsesvilkår. Undtaget herfra er ansatte ved institutioner, for hvilke der er indgået særskilt overenskomst.

§ 2. Løn

Begyndelseslønnen udgør pr. 1. april 1987 følgende

Stedtillægsområde: V/IV III II I

kr. pr.

måned 14.478,24 14.287,33 13.852,27 13.663,19

Begyndelseslønnen udgør pr. 1. april 1988 følgende

Stedtillægsområde: V/IV III II

kr. pr.

måned 14.953,71 14.758,52 14.313,73

Med hensyn til arbejdspladsernes fordeling på stedtillægsområder henvises til de for statens tjenestemænd til enhver tid gældende regler.

Stk. 2. Timelønningerne beregnes som 1/169,65 af de i stk. 1 anførte lønninger. Fra 1. september 1988 beregnes timelønnen som 1/165,3 og fra 1. september 1990 som 1/160,95.

§ 3. Anciennitet

Til lønnen ydes følgende tillæg

Pr. l. april 1987 Pr. 1. april 1988

kr. pr. måned kr. pr. måned Efter 2 års ansættelse 27,54 28,15 Efter 4 års ansættelse 55,07 56,30 Efter 6 års ansættelse 82,61 84,46 Efter 8 års ansættelse 110,14 112,61

Stk. 2. Ancienniteten regnes fra ansættelsen som håndværker inden for institutioner omfattet af denne overenskomst.

Ved genantagelse af en håndværker, der er afskediget af en ham utilregnelig årsag, medtages tidligere erhvervet lønanciennitet.

§ 4. Regulering

Pr. 1. april 1988, 1989 og 1990 foretages eventuel ekstraordinær regulering af de i §§ 2 og 3 omtalte lønninger og tillæg i overensstemmelse med den for offentligt ansatte gældende reguleringsordning.

§ 5. Lønberegning

Ved til- og fratræden på andre tidspunkter end ved en normal lønudbetalingsperiodes påbegyndelse eller afslutning beregnes lønnen som 1/2035,8 (fra 1. september 1988 som 1/1983,6 og fra 1. september 1990 som 1/1931,4) af årslønnen for timer den ansatte er berettiget til løn.

I tilfælde, hvor en ansat er fraværende fra tjenesten enkelte dage under omstændigheder, hvor der skal foretages lønfradrag, eller hvor der skal foretages lønberegning for enkelte dage, anvendes samme beregningsmåde som anført ovenfor.

§ 6. Lønudbetaling

Lønudbetaling finder sted senest den 3. sidste bankdag i hver måned.

§ 7. Kvalifikationstillæg

Der vil til nyansatte ved teknika, universiteter, tekniske skoler, maskinmesterskoler, Århus Tandlægehøjskole og Danmarks Fiskeri- og Havundersøgelser efter 3 måneders tilfredsstillende tjeneste kunne ydes et kvalifikationstillæg på 285,14 kr. pr. måned (1. oktober 1984 niveau).

Kvalifikationstillægget bevilges af institutionen efter indstilling af vedkommende leder og tillidsrepræsentant.

Stk. 2. Ved teknika og universiteter kan der derudover - sædvanligvis tidligst efter 2 års ansættelse - til særligt kvalificerede håndværkere ydes et kvalifikationstillæg på indtil 221,37 kr. pr. måned (1. oktober 1984 niveau).

Med virkning fra 1. april 1988 forhøjes tillægget til 309,41 kr. pr. måned (1. oktober 1984 niveau).

Kvalifikationstillægget bevilges af institutionen efter indstilling af vedkommende leder og tillidsrepræsentant.

Stk. 3. Ved ydelse af de i stk. 1 og 2 nævnte tillæg modregnes personlige tillæg, ydet pr. 1. april 1974 eller ved senere indplacering på overenskomsten, samt kvalifikationstillæg, ydet af pulje i 1975.

Stk. 4. Til arbejde af særlig karakter, omfattende f.eks. ledelsesfunktioner, undervisning, indkøb eller administration eller andet særligt kvalificeret arbejde, kan der ydes tillæg, fastsat efter forhandlinger med Finansministeriet.

Til vurdering af spørgsmålet om, hvorvidt kvalifikationstillæg i henhold til nærværende bestemmelse kan ydes, nedsættes der efter lokal aftale et udvalg, bestående af den administrative leder for den enkelte institution eller det enkelte institut samt den valgte tillidsmand eller repræsentant.

Stk. 5. De i stk. 1, 2 og 4 anførte tillæg reguleres som tjenestemændenes særlige tillæg.

§ 8. Særlige tillæg

Til håndværkere, der tilrettelægger og fordeler arbejdet for kollegerne og tillige selvstændigt varetager indkøb af materialer og værktøj samt den daglige vedligeholdelse af værksted, laboratorium eller lignende, ydes - ud over eventuelle kvalifikationstillæg, der oppebæres i henhold til § 7, stk. 1 og 2 - formandstillæg på 134,10 kr. pr. måned (1. oktober 1984 niveau), såfremt der ved laboratoriet, værkstedet eller lignende er beskæftiget mindst 4 personer (incl. formand). Er der beskæftiget 8 eller flere personer (incl. formand), udgør formandstillægget 268,17 kr. pr. måned (1. oktober 1984).

Tillægget bevilges af institutionen efter indstilling af vedkommende leder og tillidsrepræsentant.

Stk. 2. Til metalarbejdere, der er beskæftiget ved arbejde, hvortil autorisation som gas-, vand- og sanitetsmester kræves, ydes et tillæg på 827,oo kr. pr. måned (l. oktober 1984 niveau).

Stk. 3 . Til elektrikere, der er beskæftiget ved arbejde, hvortil elektroinstallatøreksamen kræves, ydes et tillæg på 827,oo kr. pr. måned (l. oktober 1984 niveau).

Stk. 4. Til håndværkere ansat på Statens Veterinære Institut for Virusforskning, Lindholm, ydes et tillæg på 180,11 kr. pr. måned (1. oktober 1984 niveau).

Stk. 5. Parterne er enige om, at der på foranledning af Dansk Metalarbejderforbund kan forhandles om ydelse af et særligt tillæg til elektronikteknikere, for hvem der ved ansættelse inden for overenskomstens område efter 1. september 1983 ud over en håndværksmæssig uddannelse stilles krav om den af Undervisningsministeriets godkendte uddannelse som elektronikteknikere.

Tillægget udgør pr. 1. april 1987 827 kr. pr. måned (1. oktober 1984 niveau) og reguleres som tjenestemændenes særlige tillæg.

Stk. 6. De i stk. 1, 2, 3, 4 og 5 anførte tillæg reguleres som tjenestemændenes særlige tillæg.

Stk. 7. For svejsning ydes et tillæg på 1,65 kr. pr. time.

Stk. 8. Ved særligt smudsigt eller ubehageligt arbejde ydes et smudstillæg, hvis størrelse fastsættes af institutionen efter indstilling af vedkommende leder efter forhandling med tillidsrepræsentanten.

§ 9. Arbejdstid

Den normale arbejdstid er 39 timer ugentligt (169,65 timer pr. måned) og kan lægges mellem kl. 6.00 og kl. 17.00. Med virkning fra 1. september 1988 nedsættes den ugentlige arbejdstid til 38 timer (165,3 timer pr. måned) og med virkning fra 1. september 1990 til 37 timer ugentligt (160,95 timer pr. måned).

Stk. 2. Hvis der mellem institutionen og tillidsrepræsentanten/klubben er enighed herom, kan det fastsættes, at arbejdstidsnedsættelsen opspares til senere afvikling.

Stk. 3. Ved dokumenteret svagelighed kan der etableres kortere arbejdstid, såfremt det ikke strider mod styrelsens interesser. Der sker i så fald forholdsmæssig lønreduktion.

§ 10. Overarbejde

Overarbejde må normalt kun udføres i højst 12 timer pr. måned. Eventuelt nødvendigt overarbejde herudover, f.eks. i forbindelse med søn- og helligdage, kan kun finde sted efter aftale mellem tillidsrepræsentanten og institutionen.

Der tilstilles tillidsrepræsentanten (værkstedsrepræsentanten) en månedlig oversigt over alt udført overarbejde.

Stk. 2. Alt overarbejde afspadseres inden for 6 måneder efter overarbejdets udførelse, med mindre der undtagelsesvis indgås aftale mellem tillidsrepræsentanten og institutionen om en længere tidsfrist eller betaling af overarbejdet.

Stk. 3. Overarbejde afspadseres/betales med følgende tillæg

For den 1., 2. og 3. time efter

normal arbejdstids ophør: .............. 50 pct. For den 4. og følgende timer: .......... 100 pct.

For overarbejde på søn- og helligdage

samt forud aftalte fridage: ............ 100 pct.

For overarbejde på søn- og helligdage skal afspadsering/betaling beregnes på grundlag af et overarbejde på mindst 8 1/2 time og på lørdage på mindst 5 timer.

Ved overgang fra overarbejde på fridag til efterfølgende fridag ydes som minimum det højst opnåelige timetal for den ene af de pågældende fridage.

Stk. 4. Ved overarbejde, der ikke er varskoet dagen før, betales et varskotillæg på 70 pct. af den i henhold til § 2 beregnede begyndelsestimeløn, dog kun for så vidt overarbejdet udstrækkes ud over 1 time efter almindelig arbejdstids ophør.

§ 11. Holddrift

Arbejde i holddrift og vagttjeneste skal lægges for 1 uge ad gangen, og der skal gives 48 timers varsel. Der ydes følgende tillæg pr. time

a. I tiden fra kl. 17 til kl. 6 ydes 20 pct. af den til enhver tid gældende begyndelsesløn, jf. § 2, stk. 1 og 2.

b.I 2. og 3. skift ydes der herudover for de timer, der ligger ud over 39 timer pr. uge, for 1., 2. og 3. time et tillæg på 50 pct. og for 4. og følgende timer 100 pct. af den til enhver tid gældende begyndelsesløn, jf. § 2, stk. 1 og 2.

c. For arbejde og vagttjeneste på søn- og helligdage betales et tillæg, svarende til 85 pct. af den til enhver tid gældende begyndelsestimeløn, jf. § 2, stk. 1 og 2. Ved overarbejde i forbindelse med vagttjeneste på søn- og helligdage ydes herudover et tillæg på 100 pct. af den til enhver tid gældende begyndelsesløn, jf. § 2, stk. 1 og 2.

d. Såfremt rettidigt varsel ikke afgives, ydes der for præsterede arbejdstimer uden for den pågældendes normale arbejdstid, indtil rettidigt varsel indtræffer, tillæg for den 1., 2. og 3. time på 50 pct. og for den 4. og følgende timer på 100 pct. af den til enhver tid gældende begyndelsestimeløn, jf. § 2, stk. 1 og 2.

Stk. 2. Ved arbejde i holddrift er den normale ugentlige arbejdstid for den enkelte håndværker 39 timer på 1. skift og 39 timer på 2. og 3. skift. Fra 1. september 1988 nedsættes den normale ugentlige arbejdstid til 38 timer og fra 1. september 1990 til 37 timer.

For hver 40 timer, der arbejdes på 2. og 3. skift, opnås der ret til 3 timers betalt frihed, som opspares og gives som hele fridage i det følgende ferieår.

Ved arbejde på 2. og 3. skift i dele af en uge opspares forholdsmæssig frihed.

Fridagene lægges efter aftale mellem institutionen og håndværkeren samtidig med aftale om ferielægning.

En opsparet fridag/time betales med samme beløb som en feriedag/time, der holdes i samme ferieår.

For opsparede fritimer, der ikke udgør en hel dag, udbetales beløbet sammen med ferietillægget/feriegodtgørelsen.

Ved fratræden beregnes på tilsvarende måde det opsparede antal fridage/timer i den forløbne del af kalenderåret, og antallet af fritimer påføres feriekortet sammen med det til rådighed værende beløb. Hvor feriekortet ikke anvendes, træffes lokal aftale om formen for udbetaling af beløbene og afholdelse af fridagene.

Stk. 3. Ved forskydning af arbejdstiden i tiden kl. 6 - 23 betales efter kl. 17 et tillæg på 25 pct. af den til enhver tid gældende begyndelsestimeløn, jf. § 2, stk. 1 og 2.

Ved overarbejde i forbindelse med forskydning af arbejdstiden ydes udover forskydningstillæg sædvanligt tillæg for overarbejde, jf. § 10.

§ 12. Søgnehelligdagsbetaling

Der ydes sædvanlig overenskomstmæssig løn for søgnehelligdage. Ved søgnehelligdage forstås nytårsdag, skærtorsdag, langfredag, 2. påskedag, St. Bededag, Kristi Himmelfartsdag, 2. pinsedag, 1. juledag og 2. juledag, såfremt de pågældende helligdage ikke falder på en søndag. Grundlovsdag betragtes som halv søgnehelligdag.

1. maj ydes der frihed i henhold til de hidtidige kutymer og lokale aftaler.

§ 13. Ferie

Ferie ydes i henhold til ferieloven samt i henhold til den som bilag I til overenskomsten optagne ferieoverenskomst.

§ 14. Sygdom

I sygdomstilfælde gælder lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel (dagpengeloven).

Stk. 2. Når en håndværker enten har været ansat ved institutionen i et uafbrudt tidsrum af 52 uger, hvori kan medregnes sygdom i i alt indtil 12 hverdage og sædvanlig ferie, eller har været beskæftiget ved institutionen i i alt 480 dage inden for de sidste 3 kalenderår og tillige har været uafbrudt beskæftiget ved institutionen de sidste 4 uger før sygdommens indtræden, gælder dog under forudsætning af behørig attestation for sygdommen følgende regler

a) Der ydes fra institutionen fuld løn, jf. §§ 2 og 3, i 13 uger inden for 12 på hinanden følgende måneder, regnet fra den første sygedag.

b)Såfremt sygdommen varer mere end 13 uger, overgår den pågældende til den i stk. 1 nævnte dagpengeordning, og der ydes herefter fra institutionen differencen mellem det dagpengebeløb, den pågældende er berettiget til efter ovenstående lov, og 90 pct. af vedkommende håndværkers daglige fortjeneste inden for den sidste uge før sygemeldingen. Dette differencebeløb kan højst ydes i 13 uger inden for 12 på hinanden følgende måneder, regnet fra den første sygedag.

Stk. 3. Under sygdom som følge af tilskadekomst i tjenesten gælder de under stk. 2, a) og b) nævnte bestemmelser uden hensyn til varigheden af den pågældendes beskæftigelse ved institutionen.

§ 15. Barns 1. sygedag

Institutionen kan give den ansatte hel eller delvis tjenestefrihed til pasning af et sygt barn, når

1)det er barnets første sygedag,

2)hensynet til barnets forhold gør dette nødvendigt,

3) forholdene på tjenestestedet tillader det,

4)barnet er under 18 år og

5)barnet er hjemmeværende.

Stk. 2. Fravær efter stk. 1 noteres på lister, der føres om de ansattes sygefravær.

Stk. 3. Den ansatte oppebærer under tjenestefriheden indtægt, svarende til den indtægt, som den ansatte ville have oppebåret i sygdomstilfælde, jf. § 14, stk. 2.a.

Stk. 4. Adgangen til tjenestefrihed efter stk. 1, kan for den enkelte ansatte inddrages ved misbrug.

§ 16. Tjenestefrihed

Der kan gives håndværkere adgang til ekstraordinær tjenestefrihed uden løn i tilfælde, hvor det ikke strider mod institutionens interesser.

Stk. 2. Tjenestefrihed, under hvilken der ikke optjenes ret til ferie med løn eller feriegodtgørelse, kan gives i indtil 1 år ad gangen, dog længst i 3 år.

Stk. 3. Det er vedkommende styrelses ansvar, at der er en stilling ledig til den pågældende ved tjenestefrihedens ophør.

§ 17. Efterindtægt

Ved en håndværkers død i ansættelsestiden ydes der dennes efterlevende ægtefælle eller børn under 18 år, over for hvem håndværkeren har forsørgerpligt, efterindtægt som følger

Når håndværkeren har været uafbrudt ansat i mindst 1 år ved samme institution, udgør efterindtægten 1 måneds sædvanlig løn.

Når håndværkeren har været ansat i mindst 4 år, udgør efterindtægten 2 måneders sædvanlig løn.

Når håndværkeren har været uafbrudt ansat i mindst 7 år, udgør efterindtægten 3 måneders sædvanlig løn.

Ved sædvanlig løn forstås løn i henhold til §§ 2 og 3, formandstillæg og kvalifikationstillæg på tidspunktet for dødsfaldet.

Den nævnte efterindtægt løber fra den 1. i måneden efter dødsfaldet.

Der ydes ikke feriegodtgørelse af efterindtægten.

Der er mellem parterne enighed om, at der ikke kan finde betaling af efterindtægt sted senere end 1 måned efter udløbet af de i § 14 omhandlede perioder, hvori der udbetales hel eller delvis sygeløn.

§ 18. Gruppelivsforsikring

Styrelsen indbetaler for den ansatte 19,03 kr. månedlig til Forenede Gruppeliv som bidrag til den gældende gruppelivsordning, der hjemler en sumudbetaling på 50.000 kr. til nærmeste pårørende i tilfælde af den ansattes død inden udgangen af den måned, hvor den pågældende fylder 67 år.

§ 19. Opsigelsesregler

For håndværkere, der uden afbrydelse har været beskæftiget i samme institution i de nedenfor anførte tidsrum, gælder følgende opsigelsesfrister

Fra håndvær- Fra arbejds- kerside giverside ------------ ------------- indtil 3 måneders beskæftigelse 14 dage 14 dage efter 3 måneders beskæftigelse 1 måned 1 måned efter 3 års beskæftigelse 1 måned 2 måneder efter 6 års beskæftigelse 1 måned 3 måneder efter 9 års beskæftigelse 1 måned 4 måneder håndværkere, der er fyldt 50 år og har mindst 12 års anciennitet ved institutionen 1 måned 5 måneder

Ved genantagelse af en håndværker, der er afskediget af en ham utilregnelig årsag, medtages tidligere erhvervet opsigelsesanciennitet.

Stk. 2. Hvor opsigelsesvarslet regnes i dage, sker fratræden til en uges udgang.

Stk. 3. Hvor opsigelsesvarsler regnes i måneder, skal opsigelse finde sted, således at fratræden kan ske med udgangen af en måned.

Det kan lokalt aftales, at fratræden i stedet kan ske til den sidste fredag i en måned.

Stk. 4. Efter 3 måneders ansættelse kan håndværkerne under dokumenteret sygdom ikke opsiges inden for de første 3 måneder af sygeperioden.

Stk. 5. Opsigelse kan ikke fra nogen af siderne finde sted under ferie.

Ønskes arbejdsforholdet afbrudt i forbindelse med ferie, skal opsigelse afgives senest 1 måned før feriens påbegyndelse.

Såfremt opsigelsesvarslet er kortere end 1 måned, skal opsigelse afgives senest 14 dage før feriens påbegyndelse.

Stk. 6. Ud over de sædvanlige opsigelsesvarsler forlænges opsigelsen for en tillidsrepræsentant med yderligere 3 måneder, dog kan det samlede opsigelsesvarsel højst udgøre i alt 6 måneder.

Afskedigelse af en tillidsrepræsentant kan ikke ske, før en forhandling med forbundet har fundet sted.

Stk. 7. Ved afskedigelser må vilkårligheder ikke finde sted.

Tillidsrepræsentanten skal ved foranstående ansættelser og afskedigelser holdes orienteret herom og

har i øvrigt påtaleret ved eventuelle påståede vilkårligheder.

§ 20. Afskedigelser

Ved afskedigelser følges aftale af 4. december 1985 mellem Finansministeriet og CO-STAT, der er optrykt som bilag II til overenskomsten.

§ 21. Udearbejde

Ved udearbejde, hvorved forstås arbejde uden for det værksted eller den arbejdsplads, hvor håndværkeren er antaget, betales et tillæg på 2,35 kr. pr. time, dog ikke ved siden af bestående ordninger om betaling for udearbejde.

§ 22. Arbejdstøj

Arbejdstøj udleveres i overensstemmelse med institutionens regulativ eller lokal aftale.

§ 23. Medlemskab af arbejdsløshedskasse

Institutionerne forpligter sig til fortrinsvis at antage medlemmer af en statsanerkendt arbejdsløshedskasse.

§ 24. Tillidsrepræsentant

Håndværkere har ret til at vælge en tillidsrepræsentant, der forhandler lokalt om eventuelle spørgsmål. Ledelsen henvender sig til tillidsrepræsentanten om klager og lignende, og tillidsrepræsentanten skal henvende sig til ledelsen, forinden en sag føres videre.

Stk. 2. Meddelelse om valg af tillidsrepræsentant tilstilles ledelsen.

Stk. 3. Tillidsrepræsentanten skal i forståelse med institutionen have den fornødne mulighed for at varetage sit tillidshverv i anliggender, der angår institutionen og de af tillidsrepræsentanten repræsenterede kolleger.

Såfremt der lægges beslag på tillidsrepræsentanten, hvad enten det er på foranledning af institutionen eller håndværkerne, betales tillidsrepræsentanten med sædvanlig løn.

Stk. 4. For tillidsrepræsentanten vælges en stedfortræder, der i stedfortræderperioden har samme beskyttelse.

Stk. 5. Efter ønske fra hver enkelt håndværker kan der trækkes kontingent til de respektive forbund under iagttagelse af de af Statens Regnskabsdirektorat til enhver tid fastsatte regler for indeholdelsen af kontingenter via Statens Centrale Lønanvisning.

§ 25. Forhandlingsregler

Så længe denne overenskomst er gældende, må ingen af parterne tage sig selv til rette, men opstår der strid om fortolkningen af overenskomsten, behandles sådanne uoverensstemmelser mellem ledelsen og vedkommende forbund, og ingen afskedigelse må finde sted, før uoverensstemmelsen har været behandlet.

§ 26. Ikrafttræden og opsigelse

Overenskomsten har virkning fra 1. april 1987 og kan af parterne opsiges skriftligt med 3 måneders

varsel til en 31. marts, dog tidligst 31. marts 1989.

Stk. 2. Overenskomstens bestemmelser om arbejdstidens længde og ekstraordinær lønregulering kan dog tidligst opsiges til 31. marts 1991.

Stk. 3. Bortset fra regulering efter stk. 2 stilles enhver regulering af aflønningen i bero fra den 31. marts, hvor en eventuel opsigelse får virkning, og indtil ny overenskomst indgås.

Stk. 4. Denne overenskomst medfører ingen forringelse af bestående goder.

Stk. 5. Generelle aftaler om ændring i arbejdstid, løn og lignende, der i overenskomstperioden måtte blive indgået mellem arbejdsmarkedets hovedorganisationer, får virkning for nærværende overenskomst fra samme tidspunkt.

Stk. 6. Selv om overenskomsten er opsagt eller udløbet, er parterne dog forpligtet til at overholde dens bestemmelser, indtil anden overenskomst træder i stedet, eller arbejdsstandsning er iværksat.

København, den 5. august 1987.

Dansk Metalarbejderforbund Finansministeriet

Erland Christiansen P. M. V. E.B.

Dansk El-forbund Thorkild Rotenberg Ole Andersen

Blik- og Rørarbejderforbundet

Kurt H. Jacobsen

P R O T O K O L L A T

til overenskomsten af dags dato for metalarbejdere, elektrikere og

blikkenslagere ansat ved statsinstitutioner m.v. uden for

hovedstadsområdet.

Fra protokollat af 6. februar 1984 er nedenstående bestemmelser fastsat gældende

1. Håndværkere, ansat ved institutioner, der ikke tidligere har været omfattet af overenskomsten, indplaceres pr. 1 januar 1984 på det - i forhold til lønnen pr. 31. december 1983 incl. eventuelle tillæg - nærmest højere løntrin (grundløn, dyrtids-og anciennitetstillæg).

Til håndværkere, der pr. 31. december 1983 havde en højere løn end den, der kan ydes efter indplacering i henhold til ovenstående, ydes et personligt, ureguleret tillæg til modvirkning af lønnedgang.

2. Til metalarbejdere og elektrikere, ansat inden udsendelsesdatoen for denne overenskomst i henhold til overenskomst af 11. august 1982, og som fortsat er ansat, ydes med virkning fra 1. marts 1983 et personligt, ureguleret tillæg til modvirkning af eventuel lønnedgang.

Tillæggene udgør følgende beløb

Stedtillægsområde: Kr. pr. time Kr. pr. måned I 2,67 452,40 II 2,15 365,40 III 0,51 87,00 V 0,51 87,00

3. Metalarbejdere og elektrikere ved øvrige institutioner, ansat inden udsendelsesdatoen for denne overenskomst, og som fortsat er ansat, og som oppebærer tillæg i henhold til § 4, stk. l, bevarer dette tillæg som en personlig ordning.

4. For institutioner, som ikke tidligere var omfattet af overenskomsten, og som har benyttet Finansministeriets cirkulære om vederlæggelse m.v. af timelønnet undervisning ved aflønning af håndværkere, som har foretaget undervisning, er det aftalt, at denne aflønningsform fortsat kan anvendes.

Hertil skal desuden bemærkes

I overenskomstperioden optages der drøftelser om særlig aflønning af håndværkere, der forestår undervisning.

Såfremt der, på baggrund af den i henhold til protokollat af 5. januar 1984 foretagne registrering af undervisningens omfang, mellem parterne opnås enighed om en særlig aflønning af håndværkere der forestår undervisning, skal de derved eventuelle forbundne merudgifter afholdes af den inden for CO-STAT-området etablerede dispositionspulje.

Følgende bestemmelse er i øvrigt gældende

5. Ved det paritetiske nævn for den offentlige sektor i øvrigt blev der ydet 5 kvalifikationstillæg til håndværkere ved Århus Universitet. Disse tillæg reguleres som tjenestemændenes særlige tillæg og er af tilsvarende størrelse som tillægget til elektronikteknikere (jf. § 8, stk. 5).

København, den 5. august 1987.

Dansk Metalarbejderforbund Finansministeriet

Erland Christiansen P. M. V.

E.B.

Dansk El-forbund Thorkild Rotenberg

Ole Andersen

Blik- og Rørarbejderforbundet

Kurt H. Jacobsen

Finansministerieté

P.M.V.

E.B.

Thorkild Rotenberg

Cirkulære om overenskomst for metalarbejdere, elektrikere og blikkenslagere ansat ved statsinstitutioner m.v. uden for hovedstadsområdet

Det meddeles herved, at Finansministeriet den 5. august 1987 har indgået medfølgende overenskomst, der afløser overenskomst af 3. februar 1986 vedrørende løn- og ansættelsesforhold for metalarbejdere og elektrikere ved statsinstitutioner m.v. uden for hovedstadsområdet.

Overenskomsten er indgået med Dansk Metalarbejderforbund, Dansk El-Forbund og Blik- og Rørarbejderforbundet og har virkning fra 1. april 1987.

Der gøres opmærksom på, at der med henblik på at skabe en større grad af ensartethed i overenskomstbestemmelsernes rækkefølge er foretaget en ombrydning i denne overenskomst i forhold til den tidligere, ligesom der er påbegyndt et arbejde med at forenkle og harmonisere de enkelte bestemmelser. Derfor er ændringer i forhold til den hidtidige overenskomst ikke markeret med streger i margenen.

Bemærkninger til de enkelte paragraffer

ad § 2 Løn

Det hidtil gældende dyrtidstillæg er indregnet i begyndelseslønnen.

Med virkning fra l. april 1988 bortfalder stedtillægssats I, og medarbejdere der hidtil har været aflønnet efter denne sats overgår til aflønning efter stedtillægssats II.

ad § 7. Kvalifikationstillæg

Kvalifikationstillæggenes størrelse fremgår af den til overenskomsten medfølgende lønoversigt.

Tillæg i henhold til § 7, stk. 1, kan med virkning fra l. april 1987 tillige ydes til ansatte ved tekniske skoler, maskinmesterskoler, Århus Tandlægehøjskole og Danmarks Fiskeri- og Havundersøgelser.

Der gøres opmærksom på, at tillæg i henhold til § 7, stk. 4, kun kan ydes efter aftale mellem Finansministeriet og forbundene.

ad § 8. Særlige tillæg

Tillæggenes størrelse fremgår af den til overenskomsten medfølgende lønoversigt.

Der er mellem parterne enighed om, at der i perioden kan optages drøftelse om ydelse af tillæg til elektronikteknikere, for hvem der ved ansættelsen inden for overenskomstens område før 1. september 1983 ud over en håndværksmæssig uddannelse stilles krav om den af Undervisningsministeriets godkendte uddannelse som elektroniktekniker. Tillæg kan tidligst ydes med virkning fra 1. april 1987.

Efter anmodning fra organisationerne skal Finansministeriet henlede opmærksomheden på den i bestemmelsen nævnte fremgangsmåde for fastsættelse af smudstillæg (stk. 7), herunder specielt drøftelse med tillidsrepræsentanten.

ad § 9. Arbejdstid

De i §§ 2, 3, 7 og 8, anførte månedslønninger ændres ikke som følge af arbejdstidsnedsættelsen.

Opspares arbejdstidsnedsættelsen til senere afvikling, udløser arbejde op til 40 timer den enkelte uge ikke krav på godtgørelse (betaling eller afspadsering) for overarbejde. Frihed opspares ikke under ferie.

ad § 11. Opsparing ved holddrift

Optjening af frihed i henhold til § 11, stk. 2, 2. afsnit, berøres ikke af arbejdstidsnedsættelsen. Der skal således fortsat arbejdes 40 timer for at optjene 3 timers frihed.

ad § 15. Barns 1. sygedag

Efter anmodning fra forbundenes side, skal Finansministeriet gøre opmærksom på, at registreringen af fravær i henhold til § 15, stk. 2, ikke medregnes i medarbejderens almindelige sygefravær.

ad § 18. Gruppelivsforsikring

På grundlag af udløst bonus pr. 1. april 1986 er forsikringssummen i gruppelivsordningen i perioden 1. april 1986 - 1. april 1988 fastsat til 60.000 kr. Evt. senere ændringer i forsikringssummen vil blive meddelt særskilt.

ad § 19. Opsigelsesregler

Det henstilles til styrelserne, at man, i det omfang forholdene tillader det, genansætter håndværkere, der er blevet afskediget på grund af sygdom, når de på ny er tjenstdygtige.

Ved antagelse af nye medarbejdere bør styrelserne have opmærksomheden henledt på sådanne personer blandt ansøgerne, som uden egen skyld (f.eks. som følge af udflytning, rationalisering, strukturomlægning) er blevet eller måtte blive afskediget fra ansættelse under staten.

ad § 20. Afskedigelsesregler

Man skal henlede opmærksomheden på, at aftalen med CO-STAT ikke omfatter personer med beskyttelse som tillidsrepræsentant, jf. § 18, stk. 6.

ad § 26. Ikrafttræden og opsigelse

Man skal henlede opmærksomheden på, at den hidtil gældende overenskomsts udløbs- og reguleringsdato af henholdsvis 1. september og 1. marts er ændret til 31. marts og 1. april.

Ledige stillinger

Det henstilles, at institutionen forud for besættelse af ledige stillinger retter henvendelse til arbejdsformidlingen, jf. herved reglerne i overenskomstens § 22.

Det henstilles endvidere, at overenskomstens titel og dato anføres ved opslag af ledige stillinger, der er omfattet af overenskomsten.

Deltagelse i uddannelseskurser

Ministeriet for Statens Lønnings- og Pensionsvæsens cirkulæreskrivelse nr. 113 af 23. juni 1981 vedrørende deltagelse i uddannelseskurser for det i staten og folkekirken ansatte personale finder tilsvarende anvendelse for de af denne overenskomst omfattede håndværkere.

Lærlingeaftale

Lærlinge og EFG-elever er omfattet af aftale af 3. juni 1987 mellem Finansministeriet og bl.a. medunderskriverne af denne overenskomst.

Eventuelle tvivlsspørgsmål vedrørende overenskomsten forelægges Finansministeriet.

P. M. V.

E.B.

Claus Nielsen

OVERENSKOMST FOR METALARBEJDERE, ELEKTRIKERE OG

BLIKKENSLAGERE ANSAT VED STATSINSTITUTIONER M.V.

UDEN FOR HOVEDSTADSOMRÅDET.

Ingen