Cirkulære om overenskomst for håndværkere ved Statens Seruminstitut 1987 (* 1)
Table of Provisions (22)
Statutory Text (22 Articles)
§ 1. Løn
Anciennitet 1. marts 1987 1. marts 1988
kr. pr. uge
begyndelsesløn 3.611,38 3.727,16
efter et års 3.627,76 3.754,07
ansættelse
+++OPSTILSLUT
§ 2. Regulering
Pr. 1. april 1988, 1989 og 1990 foretages eventuel ekstraordinær regulering af den i § 1, stk. 1 anførte løn i overensstemmelse med den for offentligt ansatte gældende reguleringsordning.
Bilag 3
Cirkulæreskrivelse om ændring af aftale om afskedigelsesregler for ansatte i henhold til overenskomster mellem staten og organisationer, tilsluttet CO-STAT.
Ved cirkulæreskrivelse af 24. juli 1985 (LP. nr. 051/85) udsendte Finansministeriet aftale af 4. juli 1985 vedrørende afskedigelsesregler for ansatte i henhold til overenskomster mellem Finansministeriet og organisationer, tilsluttet CO-STAT.
Den 13. november 1985 har CO-STAT over for Finansministeriet opsagt aftalen for så vidt angår personer med beskyttelse som tillidsrepræsentant, idet CO-STAT har henvist til, at en konsekvent anvendelse af reglerne i aftalen på disse personer vil indebære en uhensigtsmæssig procedure.
På baggrund heraf har Finansministeriet og CO-STAT indgået medfølgende aftale af 4. december 1985 vedrørende afskedigelsesregler, som adskiller sig fra aftalen af 4. juli 1985 derved, at den ikke omfatter afskedigelse af personer med beskyttelse som tillidsrepræsentant.
Ved afskedigelse af sådanne personer følges derfor fortsat de eventuelle procedurer, som måtte være foreskrevet i de enkelte overenskomster mellem staten og organisationer, tilsluttet CO-STAT.
Aftalen af 4. december 1985 er herefter alene gældende for ansatte uden beskyttelse som tillidsrepræsentant og således, at eventuelle gældende afskedigelsesregler inden for de organisationsområder, der er tilsluttet CO-STAT, jf. fortegnelsen side 2, er bortfaldet.
Aftalen af 4. december 1985 gælder også for ansatte
der er omfattet af overenskomster mellem organisationer, tilsluttet CO-STAT, og styrelser, som af Finansministeriet er bemyndiget til at indgå overenskomst. Dog omfatter aftalen indtil videre ikke statsvirksomheden Bornholmstrafikken.
Nærværende cirkulæreskrivelse afløser Finansministeriets cirkulære af 24. juli 1985 (LP.nr. 051/85).
Eventuelle tvivlsspørgsmål forelægges Finansministeriet.
P.M.V.
E.B.
Thorkild Rotenberg
Organisationer tilsluttet CO-STAT
Blik- og Rørarbejderforbundet
Dansk Beklædnings- og Textilarbejderforbund
Dansk El-Forbund
Dansk Metalarbejderforbund
Gastronomisk Landsforbund
Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark
Husligt Arbejder Forbund
Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark
Snedker- og Tømrerforbundet i Danmark
Træindustriforbundet i Danmark
A F T A L E
mellem
Finansministeriet og Centralorganisationen for overenskomstansatte i staten (CO-STAT) vedrørende afskedigelsesregler for ansatte i henhold til overenskomster mellem Finansministeriet og organisationer. tilsluttet CO-STAT.
1) Det påhviler ansættelsesmyndigheden at meddele enhver opsigelse til den ansatte skriftligt. Såfremt den ansatte har været uafbrudt beskæftiget hos ansættelsesmyndigheden i mere end 1 år, skal meddelelse om opsigelse ligeledes gives til den pågældendes organisation.
2) Skønner organisationen, at afskedigelsen af en ansat ikke kan anses for rimeligt begrundet i den pågældendes eller ansættelsesmyndighedens forhold, kan organisationen inden for en frist af 14 dage efter opsigelsen kræve spørgsmålet forhandlet med den lokale ansættelsesmyndighed.
3) Opnås der ikke ved forannævnte forhandling enighed mellem organisationen og ansættelsesmyndigheden, kan organisationen inden for en frist af 14 dage efter forhandlingen begære sagen forhandlet mellem overenskomstens parter.
4) Opnås der ikke enighed ved forhandlingen mellem overenskomstens parter, kan sagen inden for en frist af 14 dage kræves gjort til genstand for behandling i en i denne anledning nedsat voldgift, bestående af 2 repræsentanter udpeget af henholdsvis finansministeriet og CO-STAT samt en af parterne valgt opmand.
Kan enighed om valg af opmand ikke opnås, anmodes Arbejdsrettens formand om at udpege denne.
5) Voldgiftsretten afsiger en motiveret kendelse i de tilfælde, hvor voldgiftsretten måtte finde, at den foretagne afskedigelse er urimelig og ikke begrundet i arbejdstagerens eller ansættelsesmyndighedens forhold, kan det pålægges ansættelsesmyndigheden at afbøde virkningerne af opsigelsen. Det kan herved pålægges ansættelsesmyndigheden, såfremt den pågældende og ansættelsesmyndigheden ikke begge ønsker ansættelsesforholdet opretholdt, at betale den pågældende en erstatning, hvis størrelse fastsættes af voldgiftsretten og skal være afhængig af sagens omstændigheder og pågældendes anciennitet ved staten.
6) Voldgiftsrettens omkostninger i forbindelse med sagen fastsættes af voldgiftsretten og fordeles mellem parterne eller pålægges den tabende part.
7) Bestemmelsen om afskedigelsessagens eventuelle indbringelse for foranstående voldgiftsret finder ikke anvendelse ved opsigelse af en medarbejder, som ikke har været uafbrudt beskæftiget inden for vedkommende ministeriums område i mindst 1 år før afskedigelsen.
8) Den faglige voldgifts afgørelse er endelig i forhold til alle spørgsmål i forbindelse med afskedigelsen.
9) Denne aftale har virkning for afskedigelser, der finder sted efter aftalens udsendelse.
København, den 4. december 1985
CO-STAT
Ove Hygum
Finansministeriet
P.M.V.
E.B.
Kurt Petersen
/Thorkild Rotenberg
§ 3. Lønberegning/-fradrag
Lønberegning og lønfradrag ved til- og fratræden samt fravær.
Ved til- og fratræden på andre tidspunkter end ved en normal lønudbetalingsperiodes påbegyndelse eller afslutning beregnes lønnen som 1/39 af ugelønnen for de timer, den ansatte er berettiget til løn.
Efter arbejdstidsnedsættelsen pr. 1. september 1988 til 38 timer og pr. 1. september 1990 til 37 timer foretages lønberegning med henholdsvis 1/38 og 1/37.
I tilfælde, hvor en ansat er fraværende fra tjenesten enkelte dage under omstændigheder, hvor der skal foretages lønfradrag, eller hvor der skal foretages lønberegning for enkelte dage, anvendes samme beregningsmåde som anført ovenfor.
§ 4. Lønudbetaling
Den overenskomstmæssige ugeløn udbetales månedsvis bagud.
Udbetalingen finder sted senest den 3. sidste bankdag i hver måned.
Den månedlige udbetaling beregnes efter den til enhver tid gældende begyndelsesløn, hvortil kommer eventuelle andre faste tillæg x 4,35.
Tidspunktet for udbetaling af den overenskomstmæssige feriebetaling aftales lokalt, dog kan udbetaling tidligst finde sted samtidig med den sidste månedsudbetaling, der ligger forud for hovedferien.
Månedsudbetalingen reduceres med det antal ferietimer, der tilkommer den ansatte.
Månedsudbetalingen reduceres på tilsvarende måde med et beløb svarende til det timetal, den ansatte er fraværende på grund af sygdom, fridage m.v., når den pågældende efter overenskomsten ikke er berettiget til løn.
Opgørelsesperioderne for overarbejdsbetaling m.v. fastsættes efter lokal aftale, men udbetaling finder sted samtidig med den sædvanlige løn.
§ 5. Arbejdsbestemte tillæg.
Til murere og tømrere ydes 1,00 kr. pr. time i værktøjsgodtgørelse.
Stk. 2. Til murere ydes for ovnarbejde 5,00 kr. pr. time. Samme betaling ydes til malere for indvendig rensning og maling af kedler.
§ 6. Arbejdstid
Den normale ugentlige arbejdstid er 39 timer. Pr. 1. september 1988 nedsættes den ugentlige arbejdstid til 38 timer og den 1. september 1990 til 37 timer.
Arbejdstiden lægges som hovedregel mellem kl. 06.00 og 17.00. Håndværkernes mødetid og hverv fastsættes i øvrigt ved en af instituttet udarbejdet instruks i samarbejde med fællestillidsmanden.
Den ugentlige arbejdstid kan, hvis der mellem institutionen og tillidsmanden er enighed herom, tilrettelægges således, at arbejdstidsnedsættelsen opspares til senere afvikling.
For enkelte håndværkere kan der, hvis det ønskes, efter aftale etableres kortere arbejdstid (deltid) med forholdsmæssig lønreduktion.
§ 7. Overarbejde
For overarbejde betales timelønnen med følgende tillæg
1., 2. og 3. time efter normal arbejdstids
ophør 50 pct.
derefter indtil normal arbejdstids begyndelse 100 pct.
på søn- og helligdage samt på forud aftalte
fridage 100 pct.
For overarbejde i tilslutning til holddriftstimer på 2. og 3. hold på hverdage ydes overtidsbetaling for 1., 2. og 3. overarbejdstime med 50 pct.
Overarbejdsprocenterne beregnes af en begyndelsestimeløn, der pr. 1. maj 1987 udgør 92,59 kr. og pr. 1. marts 1988, 95,57 kr.
Stk. 2. Når overarbejde forlanges, skal dette varsles senest dagen før. Gives ikke sådant varsel, betales 1 overarbejdstime ekstra pr. mand, såfremt overarbejdet varer ud over 1 time. Det samme gælder, såfremt varslet overarbejde annulleres.
Stk. 3. Ved tilkaldelse til overarbejde uden forbindelse med den normale arbejdstid betales på lørdage og på søn- og helligdage for mindst 6 timer.
Stk. 4. Overtimer, der præsteres af håndværkerne i værkstederne, kan afspadseres enten med samme tillæg i tid som gældende procentsats for den/de leverede overtimer eller med det faktiske timetal mod udbetaling af procenttillæg.
§ 8. Holddrift
Til håndværkere, der omfattes af holddriftsarbejde, betales På ugens 5 første hverdage følgende tillæg pr. time
Pr. 1. marts 1987 Pr. 1. marts 1988 til 2. hold i tiden kl. 17-22 5,65 kr. 5,86 kr. i tiden kl. 22-23 9,05 kr. 9,39 kr. til 3. hold i tiden kl. 23-06 9,05 kr. 9,39 kr. ---------------------------------------------------------------------
For holddriftsarbejde på lørdage efter kl. 14 til søndagsdøgnets begyndelse (kl. 6 søndag morgen eller senere) betales følgende tillæg pr. time
Pr. 1. marts 1987 Pr. 1. marts 1988 til 1. hold i tiden kl. 14-15 18,78 kr. 19,49 kr. --------------------------------------------------------------------- Pr. 1. marts 1987 Pr. 1. marts 1988 til 2. hold i tiden kl. 15-22 18,78 kr. 19,49 kr. til 3. hold i tiden kl. 23-07 24,84 25,79 kr. ---------------------------------------------------------------------
For holddriftsarbejde på grundlovsdag og den 1. maj (der afspadseres) betales i tiden kl. 12-14 et tillæg som på søn- og helligdage.
Stk. 2. Arbejdstiden for 2. og 3. hold er 39 timer ugentlig (pr. 1. september 1988, 38 timer og pr. 1. september 1990, 37 timer ugentligt). For hver 40 timer, der arbejdes på 2. og 3. skift, opnås der ret til 3 timers betalt frihed, som opspares og gives som hele fridage i det følgende ferieår.
Ved arbejde på 2. og 3. skift i dele af en uge opspares forholdsmæssig frihed.
Fridagene lægges efter aftale mellem institutionen og håndværkeren samtidig med aftale om ferielægning.
§ 9. Frokostpause for kedelpassere
For kedelpassere, der ikke har mulighed for at holde frokostpause, forholdes i overenstemmelse med den hidtidige lokale praksis.
§ 10. Ferie
Ferie ydes i henhold til ferieloven samt i henhold til ferieoverenskomst, jfr. bilag 2.
§ 11. Sygdom
I sygdomstilfælde gælder lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel.
Stk. 2. Når en håndværker enten har været ansat ved institutionen i et uafbrudt tidsrum af 52 uger, hvor i kan medregnes sygdom i ialt indtil 12 hverdage og sædvanlig ferie, eller har været beskæftiget ved institutionen i ialt 480 dage inden for de sidste 3 kalenderår og tillige har været uafbrudt beskæftiget ved institutionen de sidste 4 uger før sygdommens indtræden, gælder dog under forudsætning af behørig attestation for sygdommen følgende regler
a) Der ydes fra institutionen fuld løn, i henhold til § 1. Løn, i 13 uger inden for 12 på hinanden følgende måneder, regnet fra den første sygedag.
b) Såfremt sygdommen varer mere end 13 uger, overgår den pågældende til den i stk. 1 nævnte dagpengeordning, og der ydes herefter fra institutionen differencen mellem det dagpengebeløb, den pågældende er berettiget til efter ovenstående lov, og 90 pct. åfvedkommende håndværkers daglige fortjeneste inden for den sidste uge før sygemeldingen. Dette differencebeløb kan højst ydes i 13 uger inden for 12 på hinånden følgende måneder, regnet fra den første sygedag.
Stk. 3. Under sygdom som følge af tilskadekomst i tjenesten gælder de under stk. 2, a) og b) nævnte bestemmelser uden hensyn til varigheden af den pågældendes beskæftigelse ved institutionen.
Stk. 4. Ved genantagelse af en håndværker, der er afskediget af en ham utilregnelig årsag, indtræder den pågældende fra genantagelsen i de rettigheder, som han havde inden afskedigelsen.
§ 12. Barns første sygedag
Institutionen kan give den ansatte hel eller delvis tjenestefrihed til pasning af et sygt barn, når
1) det er barnets første sygedag,
2) hensynet til barnets forhold gør dette nødvendigt
3) forholdene på tjenestestedet tillader det,
4) barnet er under 18 år og
5) barnet er hjemmeværende.
Stk. 2. Fravær efter stk. 1 noteres på de lister, der føres om de ansattes sygefravær.
Stk. 3. Den ansatte oppebærer under tjenestefriheden indtægt, svarende til den indtægt, som den ansatte ville have oppebåret i sygdomstilfælde.
Stk. 4. Adgangen til tjenestefrihed efter stk. 1, kan for den enkelte ansatte inddrages ved misbrug.
§ 13. Grundlovsdag og 1. maj
På grundlovsdag og 1. maj gives - i så stor udstrækning, som arbejdet tillader det - fri kl. 12 uden afkortning i lønnen. De håndværkere, som ikke får fri som anført, gives tilsvarende frihed efter aftale. Efter forudgående aftale kan der - i så stor udstrækning, som arbejdet tillader det - også gives fri de nævnte dage før kl. 12 mod tilsvarende afkortning i lønnen.
§ 14. Efterindtægt
Ved en håndværkers død i ansættelsestiden ydes der hans efterlevende enke eller børn under 18 år, over for hvem han har forsørgerpligt, efterindtægt som følger
Når håndværkeren har været uafbrudt ansat ved Seruminstituttet i mindst 1 år, udgør efterindtægten 1 måneds sædvanlig løn.
Når håndværkeren har været uafbrudt ansat i mindst 5 år, udgør efterindtægten 2 måneders sædvanlig løn.
Ved sædvanlig løn forstås den i § 1 gældende løn og eventuelle andre faste tillæg på tidspunktet for dødsfaldet.
Den nævnte efterindtægt løber fra dagen efter dødsfaldet og udbetales henholdsvis 1 eller 2 måneder efter dette.
Eventuel tilgodehavende løn udbetales snarest efter dødsfaldet.
Der ydes ikke feriegodtgørelse af efterindtægten.
Der er mellem parterne enighed om, at der ikke kan finde udbetaling af efterindtægten sted senere end 1 måned efter udløbet af de i overenskomstens § 11 omhandlede perioder, hvori der udbetales hel eller delvis sygeløn.
§ 15. Opsigelse
Den gensidige opsigelsesfrist er således
Den første måned .................. 1 dag efter 1 måneds beskæftigelse ...... 8 dage efter 6 måneders beskæftigelse .....14 dage
Derefter gælder følgende opsigelsesvarsler til udgangen af en måned
a) fra arbejdsgiverens side
efter 1 års beskæftigelse ......... 1 måned
efter 3 års beskæftigelse ......... 2 måneder efter 6 års beskæftigelse ......... 3 måneder efter 9 års beskæftigelse ......... 4 måneder
For håndværkere, som er fyldt 50 år og har mindst 12 års anciennitet på virksomheden 5 måneder
b) fra den ansattes side
efter 1 års beskæftigelse 1 måned
Stk. 2. Hvor opsigelsesvarslet regnes i dage, sker fratræden til en uges udgang.
Stk. 3. Hvor opsigelsesvarsler regnes i måneder, skal opsigelse finde sted, således at fratræden kan ske med udgangen af en måned.
Det kan lokalt aftales, at fratræden i stedet kan ske til den sidste fredag i en måned.
Stk. 4. Ved opsigelse af en tillidsrepræsentant forlænges det sædvanlige opsigelsesvarsel med 4 måneder, idet det samlede opsigelsesvarsel dog højst kan udgøre i alt 6 måneder.
§ 16. Forsikring mod arbejdsløshed
Institutionen forpligter sig til fortrinsvis at antage håndværkere, der er forsikret mod arbejdsløshed i en statsanerkendt arbejdsløshedskasse.
§ 17. Tillidsrepræsentant
Håndværkerne har ret til af deres midte at vælge en tillidsrepræsentant, såfremt der på instituttet beskæftiges mere end 5 medlemmer af forbundet.
Stk. 2. Tillidsrepræsentanten skal vælges blandt håndværkere, der har arbejdet på instituttet i 1 år inden for de sidste 2 år.
Såfremt sådanne ikke findes i et antal af mindst 5, suppleres dette tal blandt de håndværkere, der har arbejdet længst på instituttet. Forbundet meddeler instituttet, hvem der er valgt.
Hvis instituttet anser en eventuel indsigelse mod valg af en tillidsrepræsentant for begrundet, har instituttet ret til at påtale valget over for forbundet.
Sådan påtale skal ske senest 3 uger efter, at meddelelse om valget er modtaget.
Stk. 3. Når tillidsrepræsentanten inden for virksomhedens normale arbejdstid deltager i møder og forhandlinger eller på anden måde skal varetage de ansattes interesser, aflønnes han af virksomheden med normal løn.
Stk. 4. Hvis en tillidsrepræsentant er fraværende på grund af sygdom, ferie, deltagelse i kursus eller deltagelse i flerskift (på de skift, hvor tillidsrepræsentanten ikke arbejder), kan der efter aftale med instituttet udpeges en stedfortræder for tillidsrepræsentanten. En sådan udpeget stedfortræder har i den periode, hvori han fungerer, den samme beskyttelse som den valgte tillidsrepræsentant, såfremt han opfylder betingelserne for at blive valgt til tillidsrepræsentant.
Stk. 5. Såfremt tillidsrepræsentanten eller forbundet ønsker, at tillidsrepræsentanten deltager i møder eller kursus, der tager sigte på hans uddannelse som tillidsrepræsentant, er instituttet indforstået med, at der gives tillidsrepræsentanten den fornødne frihed i rimeligt omfang, jfr. lønnings- og pensionsministeriets cirkulære af 23. juni 1971.
Stk. 6. Såfremt tillidsrepræsentanten eller enkelte håndværkere har problemer i forhold til virksomheden, som ikke kan løses af de stedlige parter, kan han i arbejdstiden tilkalde en repræsentant fra fagforeningen, der kan deltage i forhandlinger eller i undersøgelse af de forhold, der ligger til grund for uoverensstemmelsen.
§ 18. Forhandlingsregler
Så længe denne overenskomst er gældende, må ingen af parterne tage sig selv til rette, men opstår der strid om fortolkningen af overenskomsten, behandles sådanne uoverensstemmelser mellem seruminstituttet og den pågældende håndværkers fagforbund, og ingen arbejdsstandsning eller afskedigelse må finde sted, før uoverensstemmelsen har været behandlet mellem parterne.
Stk. 2. Selv om overenskomsten er opsagt eller udløbet, er parterne dog forpligtede til at overholde dens bestemmelser, indtil anden overenskomst træder i stedet, eller arbejdsstandsning er iværksat efter de derom gældende regler.
§ 19. Ikrafttræden og opsigelse
Denne overenskomst er gældende fra den 1. maj 1987 og kan opsiges med 3 måneders varsel til en 30. april, dog tidligst til den 30. april 1989.
Stk. 2. Overenskomstens bestemmelser om arbejdstidens længde (§ 6) og ekstraordinær lønregulering (§ 2) kan dog tidligst opsiges til 30. april 1991.
Stk. 3. Alle reguleringer får dog virkning fra og med 1. marts ved hver enkelt overenskomstfornyelse.
Denne overenskomst medfører ingen forringelser af bestående goder.
København, den 20. juli 1987
Dansk Metalarbejderforbund, afd. 13
Mogens Christensen
Dansk El-forbund, Københavns afd.
Ole Andersen
Snedker- og Tømrerforbundet i Danmark, afd. 43
Lau Larsen
Malernes Fagforening, Københavns afd.
Preben Jørgensen
Murersvendenes Fagforening af 1919
Henrik Lippert
Finansministeriet
P.M.V.
E.B.
Claus Nielsen
Bilag 1 T I L L Æ G S A F T A L E
til overenskomsten vedrørende håndværkeres ansættelsesforhold ved Statens Seruminstitut.
1. Under hensyn til den gennem mange år bestående praksis vedrørende beskæftigelse af overenskomstlønnede håndværkere på Seruminstituttets gård »Hvidesten« i Lillerød er der enighed om følgende aftale
Ved beskæftigelse på instituttets gård »Hvidesten« i Lillerød skal håndværkerne være på dette arbejdssted fra sædvanlig arbejdstids begyndelse og til dens ophør.
Der betales herfor 2 1/2 normaltime samt den til enhver tid gældende rejsehjemmel med offentligt befordringsmiddel, beregnet fra Seruminstituttet.
Ved beskæftigelse på instituttets øvrige afdelinger i København betales for normaltime pr. dag i køretid.
2. Ved udearbejde på instituttets afdelinger i København betales et tillæg på 2,35 kr. pr. time.
3. Der ydes særligt tillæg på 4,60 kr. pr. time ved udførelse af følgende arbejder
+++OPSTILBEG
I Arbejde 5 meter over terræn. II Arbejde på krybelofter og i krybekældre. III Arbejde i tunnel og installationsgange (bygning 80). IV Arbejde i brønde. V Undervognsbehandling. VI Rengøring og maling af en udvendig vareelevator. VII Arbejde med rockwool, glasuld og lign. materialer. VIII Når maske benyttes, hvor der udføres arbejde med
sundhedsfarlige materialer, som i henhold til Arbejdstilsynets publikation kræver benyttelse af støvmaske med filter, gasmaske og trykluftmaske.
4. Når en håndværker beordres til arbejde på en af instituttets regionalafdelinger i provinsen, ydes der betaling for rejsetid og udearbejde efter følgende regler
+++OPSTILBEG
I Når rejsetiden ligger inden for normal arbejdstid, betales gældende timeløn.
II Når rejsetiden ligger uden for normal arbejdstid, tillægges den officielt medgående rejsetid med offentligt befordringsmiddel 2 timer til forberedelse m.v. Rejsetiden betales med ansat timeløn uden dyrtidstillæg.
III Under rejsearbejde ydes time- og dagpenge m.v. (gruppe B), jfr. finansministeriets cirkulære af 17. marts 1981 med senere ændringer.
IV Befordringsudgiften med offentligt befordringsmiddel til og fra det beordrede arbejdssted afholdes af instituttet.
V Der vil kunne gives udstationerede håndværkere en gratis hjemrejse på deres fridage for hver fulde 14 dages fravær fra hjemmet, under forudsætning af at afstanden ikke er større, end at hjem- og tilbagerejsen faktisk kan ske på fridagen(e), således at rejsen ikke medfører afbræk i tjenesten.
Frirejsen ydes med tog på fællesklasse.
København, den 20. juli 1987
Dansk Metalarbejderforbund, afd. 13
Mogens Christensen
Dansk El-forbund, Københavns afd.
Ole Andersen
Snedker- og Tømrerforbundet i Danmark, afd. 43
Lau Larsen
Malernes Fagforening, Københavns afd.
Preben Jørgensen
Murersvendenes fagforening af 1919
Henrik Lippert
Finansministeriet
P.M.V.
E.B.
Claus Nielsen
Bilag
F E R I E O V E R E N S K O M S T
for
håndværkere Statens Seruminstitut.
Idet ferieloven af 4. juni 1970 med senere ændringer og dertil hørende administrative bestemmelser i øvrigt er gældende, er parterne enige om, at nedenstående regler træder i stedet for bestemmelserne i
ferielovens §§ 12 og 14, stk. 1 og 2.
1. Ansatte, der er omfattet af denne ferieoverenskomst, får i stedet for feriegodtgørelse løn under ferie. Endvidere ydes med virkning fra ferieåret 1986/87 en særlig feriegodtgørelse på 1 1/2 pct. af den løn, der er indtjent i det foregående optjeningsår, beregnet efter reglerne i ferielovens § 15.
2. En ansat, der er omfattet af denne ferieoverenskomst, kan dog forud for et optjeningsårs begyndelse i stedet kræve feriegodtgørelse af lønnen i dette optjeningsår. Feriegodtgørelsen udgør i så fald 12 1/2 pct. af lønnen i optjeningsåret beregnet efter reglerne i ferielovens § 15.
København, den 20. februar 1986
Dansk Metalarbejderforbund, afd. 13
Jan Andersen
Dansk El-forbund, Københavns afd.
Ole Andaersen
Snedker- og Tømrerforbundet i Danmark, afd. 43
Lau Larsen
Malernes Fagforening, Københavns afd.
Preben Jørgensen
Murersvendenes Fagforening af 1919
Harry Osborn
Finansministeriet
P.M.V.
E.B.
Karen Poulsen
Cirkulære om overenskomst for håndværkere ved Statens Seruminstitut 1987 (* 1)
Det meddeles herved, at Finansministeriet den 20. juli 1987 har indgået medfølgende overenskomst, som afløser overenskomst af 5. januar 1984 vedrørende håndværkeres ansættelsesforhold ved Statens Seruminstitut. Overenskomsten er indgået med Dansk Metalarbejderforbund, afdeling 13, Dansk EL-Forbund, Københavns afdeling, Snedker- og Tømrerforbundet i Danmark, afdeling 43, Malernes Fagforening, Københavns afdeling og Murersvendenes Fagforening af 1919.
Der gøres opmærksom på, at der med henblik på at skabe en større grad af ensartethed i overenskomstbestemmelsernes rækkefølge er foretaget en ombrydning i denne overenskomst i forhold til den tidligere, ligesom der er påbegyndt et arbejde med at forenkle og harmonisere de enkelte bestemmelser. I den forbindelse er bl.a. protokollat af 5. januar 1985 indføjet i overenskomsten.
Ændringer i forhold til den hidtidige overenskomst er ikke markeret med streger i margenen.
Bemærkninger til de enkelte paragraffer i overenskomsten
ad § 1. Løn
Det hidtidige dyrtidstillæg er indregnet i overenskomstens begyndelsesløn.
ad § 8. Holddrift
Optjening af frihed i henhold til § 8 berøres ikke afarbejdstidsnedsættelsen. Der skal således fortsat arbejdes 40 timer for at optjene 3 timers frihed.
ad § 16. Opsigelse
Ansatte inden for de organisationsområder, der er tilsluttet CO-STAT, er omfattet af aftale af 4. december 1985 mellem Finansministeriet og CO-STAT. Aftalen er optrykt som bilag 3 til dette cirkulære.
ad bilag 1. Tillægsaftalen
Med virkning fra 1. april 1988 er det aftalt, at sats 8 udgår, således at der herefter kun er en sats.
Eventuelle tvivlsspørgsmål vedrørende overenskomsten forventes forelagt Finansministeriet.
OVERENSKOMST
FOR HÅNDVÆRKERE
VED STATENS SERUMINSTITUT
+++OPSTILBEG