Cirkulære om overenskomst for faglærte gartnere 1987
Table of Provisions (35)
Statutory Text (35 Articles)
§ 1. Dækningsområde 3
§ 2. Løn 3
§ 2. Løn
Lønnen beregnes på grundlag af en årsløn, der svarer til lønnen efter den for perioden 1. april 1987 - 31. marts 1989 gældende lønjusteringsaftale for statens tjenestemænd. De ansatte aflønnes med en månedsløn, svarende til 1/12 af årslønnen efter en lønramme bestående af skalatrinene 15, 16, 17, 18, 19, 20, 21 og 22, der alle er to-årige.
Stk. 2. Nuværende ansatte bevarer deres hidtidige lønanciennitet, således at oprykning til højere skalatrin finder sted efter 2 år på det hidtidige skalatrin.
Ved oprykning fra skalatrin 19 til 20 bortfalder eventuelt tillæg på 1.675 kr. årligt (oktober 1984-niveau).
Stk. 3. Ved indplacering på lønskalaen kan medregnes indtil 4 års dokumenteret beskæftigelse som faglært gartner.
Stk. 4. De første 4 uger af ansættelsen udbetales alene løn for faktisk udførte arbejdstimer beregnet som 1/2028 (efter 1. september 1988 som 1/1976 og efter 1. september 1990 som 1/1924) af den i stk. 1 nævnte årsløn.
Fortsætter ansættelsen ud over 4 uger, overgår den ansatte til månedsløn.
Stk. 5. Berettigede til at oppebære den ovenfor fastsatte løn er de, der enten har modtaget en uddannelse i overensstemmelse med bestemmelser fastsat i henhold til lærlingeloven og lov om erhvervsfaglige grunduddannelser eller, for så vidt den pågældende uddannelse er sket, forinden sådanne bestemmelser er fastsat, har udstået en læretid på mindst 3 år, samt ufaglærte gartnere, der har været aflønnet som faglærte gartnere ved en anden statsinstitution i kraft af en aftale indgået i henhold til § 2, stk. 3 i overenskomsten mellem Finansministeriet og Specialarbejderforbundet i Danmark angående de ved en række statsinstitutioner og bykirkegårde ansatte gartnere og gartneriarbejdere.
Herudover kan der for enkelte ansatte indgås aftale mellem Finansministeriet og Specialarbejderforbundet i Danmark om anvendelse af overenskomsten.
§ 3. Lønberegning/-fradrag 5
§ 3. Lønberegning/-fradrag
Ved til- og fratræden på andre tidspunkter end ved en normal lønudbetalingsperiodes påbegyndelse eller afslutning beregnes lønnen som 1/2028 (fra 1. september 1988 som 1/1976 og fra 1. september 1990 som 1/1924) af årslønnen for de timer, den ansatte er berettiget til løn.
I tilfælde, hvor en ansat er fraværende fra tjenesten enkelte dage under omstændigheder, hvor der skal foretages lønfradrag, eller hvor der skal foretages lønberegning for enkelte dage, anvendes samme beregningsmåde som anført ovenfor.
§ 4 Lønudbetaling 5
§ 4. Lønudbetaling
Lønnen udbetales månedsvis bagud.
§ 5. Arbejdstid 5
§ 5. Arbejdstid
Arbejdstiden er 39 timer ugentlig. Pr. 1 september 1988 nedsættes arbejdstiden til 38 timer ugentlig og pr. 1. september 1990 til 37 timer ugentlig. Månedslønnen, jfr. § 2, ændres ikke som følge af arbejdstidsnedsættelsen.
Stk. 2. Den daglige arbejdstid fastsættes af institutionen efter drøftelse med de ansatte og under hensyn til institutionens tarv.
Stk. 3. Enhver ændring af arbejdstidens begyndelse og slutning samt indførelse af weekend kan kun finde sted efter forhandling med de ansatte, eventuelt med den stedlige fagforening.
Stk. 4. Der kan i særlige tilfælde efter godkendelse af overenskomstens parter besættes en stilling på deltid med forholdsmæssig løn på en institution. Dog kan ingen deltidsansættelse finde sted med mindre end 15 timers beskæftigelse pr. uge.
Stk. 5. Der kan mellem virksomheden og den ansatte træffes aftale om arbejde ud over ugenormen mod opsparing af fritimer til senere afvikling.
De opsparede timer afvikles efter aftale mellem den ansatte og virksomheden og skal normalt være afviklet 3 måneder efter opsparingen.
§ 6. Overarbejde 6
§ 6. Overarbejde
Ved overarbejde på hverdage ydes for de første 3 timer efter normal arbejdstids ophør et tillæg på 50 pct. af timelønnen og for efterfølgende 100 pct.
Ved overarbejde på søn- og helligdage samt forud aftalte hele hverdagsfridage ydes for de første 3 timer efter almindelig arbejdstids begyndelse 50 pct. og for efterfølgende timer 100 pct.
Stk. 2. Når en gartner tilsiges til at udføre overarbejde, skal det meddeles ham dagen forud.
Stk. 3. For manglende varsel til overarbejde ud over 1 time ydes 9,70 kr.
Stk. 4. Alt overarbejde afspadseres inden 6 måneder efter dets udførelse.
Stk. 5. Som betaling for tilkald uden vagt ydes med virkning fra 1. april 1988 en mindstebetaling for 3 timer.
§ 7. Søgnehelligdagsbetaling 7
§ 7. Søgnehelligdagsbetaling
Der ydes sædvanlig overenskomstmæssig løn for søgnehelligdage. Ved søgnehelligdage forstås nytårsdag, skærtorsdag, langfredag, 2. påskedag, St. Bededag, Kristi himmelfartsdag, 2. pinsedag, 1. juledag og 2. juledag, såfremt de pågældende helligdage ikke falder på en søndag.
Stk. 2. Til gartnere på timeløn, jfr. § 2, stk. 4, hvor ansættelsesforholdet ikke fortsætter ud over 4 uger, ydes der 3 1/2 pct. søgnehelligdagsbetaling, beregnet på grundlag af den pågældendes ferieberettigende løn. I dette beløb er indeholdt feriegodtgørelse af søgnehelligdagsbetalingen. Den optjente søgnehelligdagsbetaling indbetales i lighed med feriegodtgørelsen på feriegiro.
§ 8. Ferie 7
§ 8. Ferie
Der ydes ferie i henhold til ferieloven.
§ 9. Sygdom 7
§ 9. Sygdom
I sygdomstilfælde gælder lov om dagpenge ved sygdom og fødsel (dagpengeloven).
Stk. 2. Når en arbejder har været ansat ved institutionen i uafbrudt tidsrum af 52 uger, oppebærer pågældende under sygdom og uarbejdsdygtighed som følge af ulykkestilfælde i tjenesten fuld løn i op til 120 dage.
Stk. 3. Opsigelse på grund af sygdom kan for ansatte, som er berettiget til mere end 4 ugers opsigelsesvarsel, ske med forkortet opsigelsesvarsel, såfremt den ansatte inden for et tidsrum af 12 på hinanden følgende måneder har været fraværende på grund af sygdom i i alt 120 kalenderdage. Opsigelsens gyldighed er betinget af, at den sker i umiddelbar tilknytning til udløbet af de 120 sygedage, og mens den pågældende endnu er syg, hvorimod gyldigheden ikke berøres af, at medarbejderen er vendt tilbage til arbejdet, efter at opsigelse er sket. Det forkortede opsigelsesvarsel udgør 4 uger.
§ 10. Barns 1. sygedag 8
§ 10. Barns 1. sygedag
Institutionen kan give den ansatte hel eller delvis tjenestefrihed til pasning af et sygt barn, når
1) det er barnets første sygedag,
2) hensynet til barnets forhold gør dette nødvendigt
3) forholdene på tjenestestedet tillader det,
4) barnet er under 18 år og
5) barnet er hjemmeværende.
Stk. 2. Fravær efter stk. 1 noteres på de lister, der føres om de ansattes sygefravær.
Stk. 3. Den ansatte oppebærer under tjenestefriheden indtægt, svarende til den indtægt, som den ansatte ville have oppebåret i sygdomstilfælde.
Stk. 4. Adgangen til tjenestefrihed efter stk. 1, kan for den enkelte ansatte inddrages ved misbrug.
§ 11. Efterindtægt 9
§ 11. Efterindtægt
Ved en gartners død i ansættelsestiden ydes der den efterlevende ægtefælle eller børn under 18 år, over for hvem gartneren har forsørgerpligt, efterindtægt som følger
Når gartneren har været uafbrudt ansat i en af overenskomsten omfattet institution i mindst 1 år, udgør efterindtægten 1 måneds sædvanlig løn.
Når gartneren har været uafbrudt ansat i mindst 5 år, udgør efterindtægten 2 måneders sædvanlig løn.
Den nævnte efterindtægt løber fra dagen efter dødsfaldet og udbetales henholdsvis 1 eller 2 måneder efter dette.
Eventuel tilgodehavende løn udbetales snarest efter dødsfaldet.
Der ydes ikke feriegodtgørelse af efterindtægten.
Der er mellem parterne enighed om, at der ikke kan finde udbetaling af efterindtægt sted senere end 1 måned efter udløbet af de i overensstemmelse med § 9 omhandlede perioder, hvori der udbetales sygeløn.
Bilag 12
Lønoversigt 16
Protokollat 15CIRKULÆRE
OM OVERENSKOMST FOR FAGLÆRTE GARTNERE
------------------Det meddeles herved, at Finansministeriet og Specialarbejderforbundet i Danmark, Gartneri-, Land- og Skovbrugsgruppen, den 8. juli 1987 har indgået medfølgende overenskomst, der afløser overenskomst af 8. oktober 1986 om løn~ og ansættelsesvilkår for faglærte gartnere.
Der gøres opmærksom på, at der med henblik på at skabe en større grad af ensartethed i overenskomstbestemmelsernes rækkefølge er foretaget en ombrydning i denne overenskomst i forhold til den tidligere, ligesom der er påbegyndt et arbejde med at forenkle og harmonisere de enkelte bestemmelser. Derfor er ændringer i forhold til den hidtidige overenskomst ikke markeret med streger i margenen.
Bemærkninger til de enkelte paragraffer
ad § 1, stk. 2
Med hensyn til de i § 1, stk. 2, nævnte skal det bemærkes, at nybesættelse skal ske med faglærte gartnere.
ad § 2, stk. 1
Overenskomstens hidtil gældende lønramme er forlænget med skalatrin 22. Nuværende ansatte bevarer deres hidtidige lønanciennitet, og forlængelsen af lønramme sker alene med den virkning, at alle, der den 1. april 1987 har 2 års anciennitet eller mere, oprykkes til skalatrin 22.
ad § 4
Det kan mellem institutionen og den ansatte aftales, at der i den første hele måned, en gartner aflønnes i henhold til overenskomsten, udbetales et a conto beløb svarende til 2 ugers løn. Beløbet udbetales i midten af den pågældende måned.
ad § 5, stk. 4
I forbindelse med indførelsen af adgang til ansættelse på deltid er det aftalt mellem parterne, at de gartnere og gartneriarbejdere, der ved overenskomstens indgåelse er deltidsansatte, kan forblive på deltid.
ad Tøjregulativet
Det skal understreges, at arbejdstøj ikke kan konverteres til penge, bortset fra de ved fratræden gældende regler, jfr. pkt. 2 i regulativet.
ad Protokollat
De i protokollat af 8. oktober 1985 gældende beskrivelser om dækningsområde og efterindtægt er indføjet i overenskomsten, mens bestemmelsen pkt.2. Lønindplacering er genoptrykt i medfølgende protokollat.
Eventuelle tvivlsspørgsmål forelægges Finansministeriet.
P. M. V.
E.B.
Claus NielsenOVERENSKOMST FOR FAGLÆRTE GARTNERE
---------------- § 1. Dækningsområde
Overenskomsten omfatter faglærte gartnere, der ikke ansættes som tjenestemænd eller på tjenestemandslignende vilkår ved statsinstitutioner samt institutioner, for hvilke Finansministeriet har kompetencen til at fastsætte løn- og ansættelsesvilkår, og som ikke er omfattet af overenskomsten mellem Finansministeriet og Specialarbejderforbundet i Danmark angående løn- og arbejdsvilkår for gartnere og gartneriarbejdere i de under Boligministeriet, Landbrugsministeriet, Undervisningsministeriet, Ministeriet for Kulturelle Anliggender hørende statshaver, herunder Statens Arboret i Hørsholm og Statens Plantepatologiske Forsøg, Statens Væksthusforsøg, Årslev, Forsøgsstationen i Årslev, Forsøgsstationen Blangstedgård, Forsøgsstationen Hornum samt ved de under folkekirken hørende bykirkegårde, der administreres af menighedsrådene.
Stk. 2. Overenskomsten omfatter endvidere ufaglærte gartnere, der har været beskæftiget ved institutionen i minimum 3 år i en som faglært gartner normeret stilling.
§ 12. Afskedigelse/opsigelsesvarsel 9
§ 12. Afskedigelse/opsigelsesvarsel
Opsigelsesfristen mellem institutionen og den enkelte gartner er gensidig 1 dag.
Efter 4 ugers ansættelse er opsigelsesfristen gensidig 1 uge.
Efter 2 års ansættelse er opsigelsesfristen 4 uger og 2 uger fra arbejderside.
Efter 3 års ansættelse er opsigelsesfristen 3 måneder og 1 måned fra arbejderside.
Opsigelse skal ske til udgangen af en uge, når opsigelsesfristen regnes i uger.
§ 13. Arbejdstøj 10
§ 13. Arbejdstøj
Der udleveres arbejdstøj i henhold til det som bilag optagne regulativ herom.
§ 14. Medlemskab af arbejdsløshedskasse 10
§ 14. Medlemskab af arbejdsløshedskasse
Der antages fortrinsvis gartnere, som er medlemmer af en statsanerkendt arbejdsløshedskasse.
§ 15. Forhandlingsregler m.v. 10
§ 15. Forhandlingsregler m.v.
Så længe denne overenskomst er gældende, må ingen af parterne tage sig selv til rette, men opstår der strid om fortolkningen af overenskomsten, behandles sådanne uoverensstemmelser mellem Finansministeriet og Specialarbejderforbundet i Danmark, og ingen arbejdsstandsning eller afskedigelse må finde sted, før uoverensstemmelsen har været behandlet mellem parterne.
Stk. 2. Den mellem hovedorganisationerne den 31. oktober 1973 vedtagne hovedaftale med senere ændringer finder tilsvarende anvendelse på nærværende overenskomstområde.
§ 16. Ikrafttræden og opsigelse 11
§ 16. Ikrafttræden og opsigelse
Overenskomsten har virkning fra 1. april 1987 og kan af parterne opsiges skriftligt med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst 31. marts 1989.
Stk. 2. Overenskomstens bestemmelse om arbejdstidens længde, stedtillæg og ekstraordinær lønregulering kan dog tidligst opsiges til 31. marts 1991.
Stk. 3. Selv om overenskomsten er opsagt til udløbet, er parterne dog forpligtet til at overholde dens bestemmelser, indtil anden overenskomst træder i stedet, eller arbejdsstandsning er iværksat i overensstemmelse med de forannævnte regler.
København, den 8. juli 1987
SPECIALARBEJDERFORBUNDET FINANSMINISTERIET
I DANMARK P. M. V.
Knud Ove Pedersen E.B.
Claus Nielsen
Bilag
R E G U L A T I V
om udlevering af arbejdstøj
1. Regulativet omfatter følgende former for arbejdstøj, der er pointsat således
Jakke 1,5 p.
Busseronne 1,5 p.
Job buks 1,5 p.
Overall eller kedeldragt 3,0 p.
Skjorter model I 1,5 p.
Vinterjakke 7,0 p.
Vinterbukser 6,0 p.
Fiberpels trøjer/Islænder 6,0 p.
Fiberpels benklæder 5,0 p.
Fiberpels strømper lange/korte 1,0 p.
Regntøj benklæder 4,5 p.
Regntøj trøjer 4,5 p.
Forklæde 2,0 p.
2. De første to ansættelsesår optjener den ansatte 1,875 points pr. måned svarende til 45 points og herefter 1, 4 points pr. måned.
Udlevering af arbejdstøj på baggrund af optjente points finder sted to gange årligt, april og oktober.
Ved fratræden fra arbejdsplads før en 1. juni svarer 1 points til 42,oo kr., som udbetales førstkommende1. juni, såfremt den pågældende ikke er blevet genansat inden nævnte dato.
3. Nyansatte får efter 3 måneders ansættelse udleveret 1 sæt arbejdstøj (bukser + jakke), som er arbejdspladsens ejendom, indtil den pågældende har optjent points hertil.
4. Der udleveres personlige værnemidler i overensstemmelse med gældende regler.
5. Den konkrete administration af bestemmelserne aftales lokalt.
Bemærkninger til regulativet
1. Kvalitetskrav
Det udleverede arbejdstøj skal som minimum være af samme kvalitet, som det hidtil udleverede. Såfremt kvaliteten ikke direkte fremgår af regulativet, skal der være enighed herom mellem institutionen og de ansatte, inden indkøb foretages.
2. Deltidsansattes optjening af points
1,875 points svarer til 169,65 timer (pr. 1. september 1988 til 165,3 timer og pr. 1. september 1990 til 160,95 timer). Den deltidsansattes timer sammenlægges, således at den pågældende for hver 169,65 timer (pr. 1. september 1988 for 165,3 og pr. 1. september 1990 for 160,95) optjener 1,875 points.
I øvrigt ligestilles en deltidsansat med en fuldtidsansat for så vidt angår regulativets pkt. 3 til 6.
3. Ansættelse og afskedigelse
Ved ansættelse og afskedigelse på andet tidspunkt end ved en måneds begyndelse/ophør optjenes points efter den i ovennævnte pkt. 2 for deltidsansatte fastsatte regel.
4. Sygdom
Under sygdom af kortere varighed end een måned optjener den ansatte points, mens der ikke optjenes points ved sygdom ud over een måneds varighed.
5. Ferie og helligdage
Points optjenes pr. måned, og der foretages derfor ikke fradrag for søgnehelligdage, forud aftalte fridage med løn samt ferie.
6. Tidsbegrænsede ansættelser
Personer, der ansættes for en tidsbegrænset periode af højst 7 måneders varighed, herunder ferieafløsere, og som ikke kan forventes genansat, skal ved ansættelsens ophør have udbetalt de optjente points, der ikke er anvendt ved udlevering af arbejdstøj.
P R O T O K O L L A T
I tilslutning til overenskomst af dags dato mellem Finansministeriet og Specialarbejderforbundet i Danmark, Gartneri-, Land- og Skovbrugsgruppen, er følgende aftale fortsat gældende
Lønindplacering
Gartnere, der er ansat inden 1. oktober 1984, indplaceres på overenskomsten på det i forhold til hidtil gældende løn nærmest højere løntrin.
Til gartnere, der pr. 30. september 1984 havde en højere løn, end den der kan ydes efter indplacering i henhold til ovenstående, ydes et personligt, ureguleret tillæg til modvirkning af lønnedgang.
København, den 8. juli 1987
SPECIALARBEJDERFORBUNDET FINANSMINISTERIET
I DANMARK P. M. V.
Knud Ove Pedersen E.B. Claus Nielsen Inden for hvert skalatrin
angiver første linie årsbeløbene og anden linie de månedlige
beløb.
1. april 1987
Skalatrin
Løn i alt, inkl. procentregulering
Stedtillægssats
I II III IV V VI kr. kr. kr. kr. kr. kr. 15 143.097,00 144.753,00 147.353,00 149.954,00 152.555,00 155.155,00 15 11.924,75 12.062,75 12.279,42 12.496,17 12.712,92 12.929,58 16 145.014,00 146.710,00 149.378,00 152.044,00 154.711,00 157.377,00 16 12.084,50 12.225,83 12.448,17 12.670,33 12.892,58 13.114,75 17 147.667,00 149.407,00 152.140,00 154.875,00 157.609,00 160.343,00 17 12.305,58 12.450,58 12.678,33 12.906,25 13.134,08 13.361,92 18 150.394,00 152.178,00 154.982,00 157.786,00 160.589,00 163.392,00 18 12.532,83 12.681,50 12.915,17 13.148,83 13.382,42 13.616,00 19 152.418,00 154.247,00 157.122,00 159.996,00 162.872,00 165.747,00 19 12.701,50 12.853,92 13.093,50 13.333,00 13.572,67 13.812,25 20 154.518,00 156.394,00 159.342,00 162.291,00 165.239,00 168.187,00 20 12.876,50 13.032,83 13.278,50 13.524,25 13.769,92 14.015,58 21 156.870,00 158.746,00 161.694,00 164.642,00 167.590,00 170.539,00 21 13.072,50 13.228,83 13.474,50 13.720,17 13.965,83 14.211,58 22 159.296,00 161.172,00 164.120,00 167.069,00 170.017,00 172.965,00 22 13.274,67 13.431,00 13.676,67 13.922,42 14.168,08 14.413,75
Oplysninger om løn- og ansættelsesvilkår for tjenestemænd og overenskomstansatte i staten findes i den Personaleadministrative Vejledning. Vejledningen, der ajourføres løbende af Lønnings- og Pensionsdepartementet, kan købes hos Statens Informationstjeneste, Bredgade 20, Postboks 1103, 1009 København K, tlf. 01 92 92 28 mellem kl. 10-14.
LP.nr. Udsendt fra LPD 52/87 17. august 1987 LPD j.nr. PKAT 1986-3111/481-4 147
Henvendelse om dette cirkulære rettes til LPD
3. kontor
Cirkulære om overenskomst for faglærte gartnere 1987
Almindelige bemærkninger 1
Bemærkninger til de enkelte
paragraffer 1
OVERENSKOMST
Ingen