Cirkulære om overenskomst for håndværkere i hovedstadsområdet 1987

§ 1. Dækningsområde

§ 1. Dækningsområde

Overenskomsten omfatter håndværkere, ansat i stillinger som håndværker på overenskomstvilkår ved samtlige statsinstitutioner i hovedstadsområdet (stedtillægsområde VI) samt institutioner, for hvilke Finansministeriet har kompetence til at fastsætte løn- og ansættelsesvilkår. Undtaget herfra er ansatte ved institutioner, for hvilke der er indgået særskilt overenskomst/aftale eller optaget forhandlinger herom.

Overenskomsten omfatter endvidere håndværkere ved Fysiurgisk Hospital, Hornbæk, og Københavns Universitets arbejdspladser uden for hovedstadsområdet, dog således at lønnen fastsættes til den for håndværkere i det pågældende stedtillægsområde til enhver tid gældende, jfr. protokollat II, pkt. 4.

§ 2. Løn

§ 2. Løn

1. marts 1987 1. marts 1988

Begyndelsesløn Anciennitet kr. pr. måned kr. pr. måned 0 - 2 år 14.735,24 15.216,46 2 - 4 år 14.762,78 15.244,62 4 - 6 år 14.790,31 15.272,76 6 - 8 år 14.817,84 15.300,91 over 8 år 14.845,38 15.329,07

Stk. 2 Timelønningerne beregnes som 1/169,65 af de i stk. 1 anførte lønninger. Fra 1. september 1988 beregnes timelønnen som 1/165,3 og fra 1. september 1990 som 1/160,95.

§ 3. Anciennitet

§ 3. Anciennitet

Ancienniteten regnes fra ansættelsen som håndværker inden for institutioner omfattet af denne overenskomst.

Stk. 2. Ved genantagelse af en håndværker, der er afskediget af en ham utilregnelig årsag, medtages tidligere erhvervet lønanciennitet.

§ 4. Regulering

§ 4. Regulering

Pr. 1. april 1988, 1989 og 1990 foretages eventuel ekstraordinær regulering af de i § 2, stk. 1, anførte lønninger i overensstemmelse med den for offentligt ansatte gældende reguleringsordning.

§ 5. Lønberegning/-fradrag

§ 5. Lønberegning/-fradrag

Ved til- og fratræden på andre tidspunkter end ved en normal lønudbetalingsperiodes påbegyndelse eller afslutning beregnes lønnen som 1/2035,8 (fra 1. september 1988 som 1/1983,6 og fra 1. september 1990 som 1/1931,4) af årslønnen for de timer, den ansatte er berettiget til løn.

I tilfælde, hvor en ansat er fraværende fra tjenesten enkelte dage under omstændigheder, hvor der skal foretages lønfradrag, eller hvor der skal foretages lønberegning for enkelte dage, anvendes samme beregningsmåde som anført ovenfor.

§ 6. Lønudbetaling

§ 6. Lønudbetaling

Lønudbetalingen finder sted senest den 3. sidste bankdag i hver måned.

§ 7. Kvalifikationstillæg

§ 7. Kvalifikationstillæg

Der vil til nyansatte kunne ydes kvalifikationstillæg på 328,64 kr. månedlig (1. oktober 1984-niveau) efter 3 måneders tilfredsstillende tjeneste.

Med virkning fra 1. marts 1988 forhøjes tillægget til 362,93 kr. pr. måned (1. oktober 1984-niveau).

Kvalifikationstillægget bevilges af institutionen efter indstilling af vedkommende leder og tillidsrepræsentant.

Stk. 2. Ved følgende institutioner kan der derudover - sædvanligvis tidligst efter 2 års ansættelse til særligt kvalificerede håndværkere ydes et kvalifikationstillæg på indtil 221,37 kr. pr. måned (1. oktober 1984-niveau)

Danmarks Farmaceutiske Højskole

Danmarks Ingeniørakademi

Danmarks Lærerhøjskole

Dansk Rumforskningsinstitut

Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole

Den Polytekniske Læreanstalt (Danmarks Tekniske Højskole)

Københavns Tandlægehøjskole

Københavns Teknikum

Københavns Universitet

Statens Byggeforskningsinstitut

Strålehygiejnisk Institut under Sundhedsstyrelsen.

Kvalifikationstillægget bevilges af institutionen efter indstilling af vedkommende leder og tillidsrepræsentant.

Stk. 3. Til arbejde af særlig karakter, omfattende f.eks. ledelsesfunktioner, undervisning, indkøb eller administration eller anden særligt kvalificeret arbejde, kan der ydes tillæg, fastsat efter forhandling med Finansministeriet.

Til vurdering af spørgsmålet om, hvorvidt kvalifikationstillæg i henhold til nærværende bestemmelse kan ydes, nedsættes der efter lokal aftale et udvalg, bestående af den administrative leder for den enkelte institution eller det enkelte institut samt den valgte tillidsrepræsentant.

Stk. 4. De i stk. 1, 2 og 3 anførte tillæg reguleres som tjenestemændenes særlige tillæg.

§ 8. Særlige tillæg

§ 8. Særlige tillæg

Til håndværkere, der tilrettelægger og fordeler arbejdet for kollegerne og tillige selvstændigt varetager indkøb af materialer og værktøj samt den daglige vedligeholdelse af værksted, laboratorium eller lignende, ydes - udover kvalifikationstillæg -formandstillæg på 121,73 kr. pr. måned (1. oktober 1984-niveau), såfremt der ved laboratoriet, værkstedet eller lignende er beskæftiget mindst 4 personer (inkl. formand).

Er der beskæftiget 8 eller flere personer (inkl. formand), udgør formandstillægget 222,84 kr. pr. måned (1. oktober 1984-niveau).

Ovenstående tillæg reguleres som tjenestemændenes særlige tillæg.

Tillægget bevilges af institutionen efter indstilling af vedkommende leder og tillidsrepræsentant.

Stk. 2. Til håndværkere, der varetager selvstændig undervisning, ydes et fradrag i den ugentlige arbejdstid på 10 minutter pr. præsteret undervisningstime.

Stk. 3. For svejsning ydes et tillæg på 1,53 kr. pr. time.

Stk. 4. Til snedkere og tømrere, der anvender eget håndværktøj, ydes et tillæg på 1,00 kr. pr. time.

Stk. 5. Ved særligt smudsigt eller ubehageligt arbejde ydes et smudstillæg, hvis størrelse fastsættes af institutionen efter indstilling af vedkommende leder efter drøftelse med tillidsrepræsentanten.

§ 8, stk. 1, 2.pkt. 247,44

Oplysninger om løn- og ansættelsesvilkår for tjenestemænd og

overenskomstansatte i staten findes i den Personaleadministrative

Vejledning. Vejledningen, der ajourføres løbende af Lønnings- og Pensionsdepartementet, kan købes hos Statens Informationstjeneste, Bredgade 20, Postboks 1103, 1009 København K, tlf. 01 92 92 28 mellem kl. 10-14.

------------------------- LP.nr. 62/87 Udsendt fra LPD 27. juli 1987 -----------------------LPD j.nr. 1987-3111/310-4 PKAT 125 ------------------------ Henvendelse om dette cirkulære rettes til LPD 3. kontor -------------------------

§ 9. Arbejdstid

§ 9. Arbejdstid

Den normale arbejdstid er 39 timer ugentligt (169,65 timer pr. måned) og kan lægges mellem kl. 6.00 og kl. 17.00. Med virkning fra 1. september 1988 nedsættes den ugentlige arbejdstid til 38 timer (165,3 timer pr. måned) og med virkning fra 1. september 1990 til 37 timer ugentligt (160,95 timer pr. måned).

Stk. 2. Hvis der mellem institutionen og tillidsrepræsentanten/klubben er enighed herom, kan det fastsættes, at arbejdstidsnedsættelsen opspares til senere afvikling.

§ 10. Overarbejde

§ 10. Overarbejde

Overarbejde må normalt kun udføres i højst 12 timer pr. måned. Eventuelt nødvendigt overarbejde herudover, f.eks. i forbindelse med søn- og helligdage, kan kun finde sted efter aftale mellem tillidsrepræsentanten og institutionen.

Institutionen er ansvarlig for, at der tilstilles tillidsrepræsentanten (værkstedsrepræsentanten) en månedlig oversigt over alt udført overarbejde.

Stk. 2. Institutionen og den ansatte er ansvarlig for, at overarbejde afspadseres inden udløbet af det efter overarbejdets udførelse følgende kvartal, medmindre der rent undtagelsesvis indgås aftale mellem vedkommende fagforening og institutionen om en længere tidsfrist eller betaling af overarbejdet.

Stk. 3. Overarbejde afspadseres/betales med følgende tillæg

For den 1., 2. og 3. time: ............. 50 pct.

For den 4. og følgende timer: .......... 100 pct.

For overarbejde på søn- og helligdage

samt forud aftalte fridage: ............ 100 pct.

For overarbejde på søn- og helligdage skal afspadsering/betaling beregnes på grundlag af et overarbejde på mindst 8 1/2 time og på lørdage på mindst 5 timer.

Ved overgang fra overarbejde på fridag til efterfølgende fridag ydes som minimum det højst opnåelige timetal for den ene af de pågældende fridage.

Stk. 4. Ved overarbejde, der ikke er varskoet dagen før, betales et varskotillæg på 70 pct. af den i henhold til § 2 beregnede begyndelsestimeløn, dog kun for så vidt overarbejde udstrækkes ud over 1 time efter almindelig arbejdstids ophør.

§ 11. Holddrift

§ 11. Holddrift

Arbejde i holddrift og vagttjeneste skal lægges for 1 uge ad gangen, og der skal gives 48 timers varsel. Der ydes følgende tillæg pr. time

a. I tiden fra kl. 17 til kl. 6 ydes 20 pct. af den til enhver tid gældende begyndelsesløn, jfr. § 2, stk. 1 og 2.

b. I 2. og 3. skift ydes der herudover for de timer, der ligger ud over 39 timer pr. uge, for 1., 2. og 3. time et tillæg på 50 pct. og for 4. og følgende timer 100 pct. af den til enhver tid gældende begyndelsesløn, jfr. § 2, stk. 1 og 2.

c. For arbejde og vagttjeneste på søn- og helligdage betales et tillæg, svarende til 85 pct. af den til enhver tid gældende begyndelsestimeløn, jfr. § 2, stk. 1 og 2. Ved overarbejde i forbindelse med vagttjeneste på søn- og helligdage ydes herudover et tillæg på 100 pct. af den til enhver tid gældende begyndelsesløn, jfr. § 2, stk. 1 og 2.

d. Såfremt rettidigt varsel ikke afgives, ydes der for præsterede arbejdstimer uden for den pågældendes normale arbejdstid, indtil rettidigt varsel indtræffer, tillæg for den 1., 2. og 3. time på 50 pct. og for den 4. og følgende timer på 100 pct. af den til enhver tid gældende begyndelsestimeløn, jfr. § 2, stk. 1 og 2.

e. Betaling for overarbejde i forbindelse med holddrift er for alle hold de i overenskomsten fastsatte tillæg for overarbejde i forbindelse med dagarbejde, regnet ud fra holdenes normale arbejdstid.

For overarbejde i fortsættelse af 2. samt evt. 3. hold ydes ud over overarbejdstillæg det sidst oppebårne holddriftstillæg, jfr. litra a.

Stk. 2. Ved arbejde i holddrift er den normale ugentlige arbejdstid for den enkelte håndværker 39 timer på 1. skift og 39 timer på 2. og 3. skift. Fra 1. september 1988 nedsættes den normale ugentlige arbejdstid til 38 timer og fra 1. september 1990 til 37 timer.

For hver 40 timer, der arbejdes på 2. og 3. skift, opnås der ret til 3 timers betalt frihed, som opspares og gives som hele fridage i det følgende ferieår.

Ved arbejde på 2. og 3. skift i dele af en uge opspares forholdsmæssig frihed.

Fridagene lægges efter aftale mellem institutionen og håndværkeren samtidig med aftale om ferielægning.

En opsparet fridag/time betales med samme beløb som en feriedag/time, der holdes i samme ferieår.

For opsparede fritimer, der ikke udgør en hel dag, udbetales beløbet sammen med ferietillægget/feriegodtgørelsen.

Ved fratræden beregnes på tilsvarende måde det opsparede antal fridage/timer i den forløbne del af kalenderåret, og antallet af fritimer påføres feriekortet sammen med det til rådighed værende beløb. Hvor feriekortet ikke anvendes, træffes lokal aftale om formen for udbetaling af beløbene og afholdelse af fridagene.

Stk. 3. Ved forskydning af arbejdstiden i tiden kl. 6 - 23 betales efter kl. 17 et tillæg på 25 pct. af den til enhver tid gældende begyndelsestimeløn, jfr. § 2, stk. 1 og 2.

Ved overarbejde i forbindelse med forskydning af arbejdstiden ydes udover forskydningstillæg sædvanligt tillæg for overarbejde, jfr. § 10.

§ 12. Søgnehelligdagsbetaling

§ 12. Søgnehelligdagsbetaling

Der ydes sædvanlig overenskomstmæssig løn for søgnehelligdage. Ved søgnehelligdage forstås nytårsdag, skærtorsdag, langfredag, 2. påskedag, St. Bededag, Kristi Himmelfartsdag, 2. pinsedag, 1. juledag og 2. juledag, såfremt de pågældende helligdage ikke falder på en søndag. Grundlovsdag betragtes som halv søgnehelligdag.

1. maj ydes der frihed i henhold til de hidtidige kutymer og lokale aftaler.

§ 13. Ferie

§ 13. Ferie

Ferie ydes i henhold til ferieloven samt i henhold til den som bilag I til overenskomsten optagne ferieoverenskomst.

§ 14. Sygdom

§ 14. Sygdom

I sygdomstilfælde gælder lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel (dagpengeloven).

Stk. 2. Når en håndværker enten har været ansat ved institutionen i et uafbrudt tidsrum af 52 uger, hvori kan medregnes sygdom i i alt indtil 12 hverdage og sædvanlig ferie, eller har været beskæftiget ved institutionen i i alt 480 dage inden for de sidste 3 kalenderår og tillige har været uafbrudt beskæftiget ved institutionen de sidste 4 uger før sygdommens indtræden, gælder dog under forudsætning af behørig attestation for sygdommen følgende regler

a) Der ydes fra institutionen fuld løn, jfr. § 2, i 13 uger inden for 12 på hinanden følgende måneder, regnet fra den første sygedag.

b) Såfremt sygdommen varer mere end 13 uger, overgår den pågældende til den i stk. 1 nævnte dagpengeordning, og der ydes herefter fra institutionen differencen mellem det dagpengebeløb, den pågældende er berettiget til efter ovenstående lov, og 90 pct. af vedkommende håndværkers daglige fortjeneste inden for den sidste uge før sygemeldingen. Dette differencebeløb kan højst ydes i 13 uger inden for 12 på hinanden følgende måneder, regnet fra den første sygedag.

Stk. 3. Under sygdom som følge af tilskadekomst i tjenesten gælder de under stk. 2, a) og b) nævnte bestemmelser uden hensyn til varigheden af den pågældendes beskæftigelse ved institutionen.

Stk. 4. Ved genantagelse af en håndværker, der er afskediget af en ham utilregnelig årsag, indtræder den pågældende fra genantagelsen i de rettigheder, han havde inden afskedigelsen.

§ 15. Barsel

§ 15. Barsel

Håndværkere har ret til barselorlov uden løn efter reglerne herom i lov nr. 234 af 4. juni 1980 om barselorlov m.v.

Stk. 2. Håndværkere er med virkning fra barselsorlovsperioder, der indledes efter overenskomstens udsendelsesdato, berettiget til sædvanlig løn fra det tidspunkt, da der skønnes at være 8 uger til fødslen, og i indtil 14 uger i alt. Herudover tilstås der - såfremt den ansatte ønsker det - fra udløbet af 14 ugers perioden tjenestefrihed uden løn, dog længst indtil 14 uger efter fødslen.

Stk. 3. En håndværker skal - med henblik på institutionens tilrettelæggelse af arbejdet - senest 3 måneder før det forventede fødselstidspunkt give oplysning om, hvornår hun påregner at indlede sin barselorlov.

Stk. 4. En ansat har under fravær fra arbejdet på grund af adoption ret til sædvanlig løn i indtil 14 uger i alt fra barnets modtagelse, såfremt det dokumenteres, at adoptionsmyndigheden stiller krav om, at den ansatte i forbindelse med adoptionen skal være ude af erhverv.

§ 16. Barns 1. sygedag

§ 16. Barns 1. sygedag

Institutionen kan give den ansatte hel eller delvis tjenestefrihed til pasning af et sygt barn, når

1) det er barnets første sygedag,

2) hensynet til barnets forhold gør dette nødvendigt,

3) forholdene på tjenestestedet tillader det,

4) barnet er under 18 år og

5) barnet er hjemmeværende.

Stk. 2. Fravær efter stk. 1 noteres på lister, der føres om de ansattes sygefravær.

Stk. 3. Den ansatte oppebærer under tjenestefriheden indtægt, svarende til den indtægt, som den ansatte ville have oppebåret i sygdomstilfælde, jfr. § 14, stk. 2.a.

Stk. 4. Adgangen til tjenestefrihed efter stk. 1, kan for den enkelte ansatte inddrages ved misbrug.

§ 17. Tjenestefrihed

§ 17. Tjenestefrihed

Der kan gives håndværkere adgang til ekstraordinær tjenestefrihed uden løn i tilfælde, hvor det ikke strider mod institutionens interesser.

Stk. 2. Tjenestefrihed, under hvilken der ikke optjenes ret til ferie med løn eller feriegodtgørelse, kan gives i indtil 1 år ad gangen, dog længst i 3 år.

Stk. 3. Det er vedkommende styrelses ansvar, at der er en stilling ledig til den pågældende ved tjenestefrihedens ophør.

§ 18. Efterindtægt

§ 18. Efterindtægt

Ved en håndværkers død i ansættelsestiden ydes der dennes efterlevende ægtefælle eller børn under 18 år, over for hvem han/hun har forsørgerpligt, efterindtægt som følger

Når håndværkeren har været uafbrudt ansat i mindst 1 år ved samme institution, udgør efterindtægten 1 måneds sædvanlig løn.

Når håndværkeren har været ansat i mindst 5 år, udgør efterindtægten 2 måneders sædvanlig løn.

Ved sædvanlig løn forstås løn i henhold til § 2, stk. 1, formandstillæg og kvalifikationstillæg på tidspunktet for dødsfaldet.

Den nævnte efterindtægt løber fra den 1. i måneden efter dødsfaldet.

Der ydes ikke feriegodtgørelse af efterindtægten.

Der er mellem parterne enighed om, at der ikke kan finde betaling af efterindtægt sted senere end 1 måned efter udløbet af de i § 14 omhandlede perioder, hvori der udbetales hel eller delvis sygeløn.

§ 19. Opsigelsesregler

§ 19. Opsigelsesregler

For håndværkere, der uden afbrydelse har været beskæftiget i samme institution i de nedenfor anførte tidsrum, gælder følgende opsigelsesfrister

Fra håndværkerside Fra arbejdsgiverside indtil 3 måneders beskæftigelse 14 dage 14 dage efter 3 måneders beskæftigelse 1 måned 1 måned efter 3 års beskæftigelse 1 måned 2 måneder efter 6 års beskæftigelse 1 måned 3 måneder efter 9 års beskæftigelse 1 måned 4 måneder håndværkere, der er fyldt 50 år og har mindst 12 års anciennitet ved institutionen 1 måned 5 måneder

Ved genantagelse af en håndværker, der er afskediget af en ham utilregnelig årsag, medtages tidligere erhvervet opsigelsesanciennitet.

Stk. 2. Hvor opsigelsesvarslet regnes i dage, sker fratræden til en uges udgang.

Stk. 3. Hvor opsigelsesvarsler regnes i måneder, skal opsigelse finde sted, således at fratræden kan ske med udgangen af en måned.

Det kan lokalt aftales, at fratræden i stedet kan ske til den sidste fredag i en måned.

Stk. 4. Efter 3 måneders ansættelse kan håndværkerne under dokumenteret sygdom ikke opsiges inden for de første 3 måneder af sygeperioden.

Stk. 5. Opsigelse kan ikke fra nogen af siderne finde sted under ferie.

Ønskes arbejdsforholdet afbrudt i forbindelse med ferie, skal opsigelse afgives senest 1 måned før feriens påbegyndelse.

Såfremt opsigelsesvarslet er kortere end 1 måned, skal opsigelse afgives senest 14 dage før feriens påbegyndelse.

Stk. 6. Ud over de sædvanlige opsigelsesvarsler forlænges opsigelsen for en tillidsrepræsentant med yderligere 4 måneder, dog kan det samlede opsigelsesvarsel højst udgøre i alt 6 måneder.

Afskedigelse af en tillidsrepræsentant kan ikke ske, før en forhandling med vedkommende fagforening har fundet sted.

Stk. 7. Ved afskedigelser må vilkårligheder ikke finde sted.

Tillidsrepræsentanten skal ved foranstående ansættelser og afskedigelser holdes orienteret herom og

har i øvrigt påtaleret ved eventuelle påståede vilkårligheder.

§ 20. Afskedigelser

§ 20. Afskedigelser

Institutionen er indforstået med at tage en drøftelse med vedkommende fagforening ved eventuelle afskedigelser, når særlige forhold gør det rimeligt.

Afskedigelse kan ikke iværksættes, før denne drøftelse har fundet sted.

§ 21. Udearbejde

§ 21. Udearbejde

Ved udearbejde, hvorved forstås arbejde uden for det værksted eller den arbejdsplads, hvor håndværkeren er antaget, betales et tillæg på 2,35 kr. pr. time, dog ikke ved siden af bestående ordninger om betaling for udearbejde.

§ 22. Arbejdstøj

§ 22. Arbejdstøj

Arbejdstøj udleveres i overensstemmelse med institutionens regulativ eller lokal aftale.

§ 23. Medlemskab af arbejdsløshedskasse

§ 23. Medlemskab af arbejdsløshedskasse

Institutionerne forpligter sig til fortrinsvis at antage medlemmer af en statsanerkendt arbejdsløshedskasse.

§ 24. Tillidsrepræsentant

§ 24. Tillidsrepræsentant

Håndværkere har ret til at vælge en tillidsrepræsentant, der forhandler lokalt om eventuelle spørgsmål. Ledelsen henvender sig til tillidsrepræsentanten om klager og lignende, og tillidsrepræsentanten skal henvende sig til ledelsen, forinden en sag føres videre.

Stk. 2. Meddelelse om valg af tillidsrepræsentant tilstilles ledelsen.

Stk. 3. Tillidsrepræsentanten skal i forståelse med institutionen have den fornødne mulighed for at varetage sit tillidshverv i anliggender, der angår institutionen og de af tillidsrepræsentanten repræsenterede kolleger.

Såfremt der lægges beslag på tillidsrepræsentanten, hvad enten det er på foranledning af institutionen eller håndværkerne, betales tillidsrepræsentanten med sædvanlig løn.

Stk. 4. For tillidsrepræsentanten vælges en stedfortræder, der i stedfortræderperioden har samme beskyttelse.

Stk. 5. Efter ønske fra hver enkelt håndværker kan der trækkes kontingent til de respektive forbund under iagttagelse af de af Statens Regnskabsdirektorat til enhver tid fastsatte regler for indeholdelsen af kontingenter via Statens Centrale Lønanvisning.

§ 25. Forhandlingsregler

§ 25. Forhandlingsregler

Så længe denne overenskomst er gældende, må ingen af parterne tage sig selv til rette, men opstår der strid om fortolkningen af overenskomsten, behandles sådanne uoverensstemmelser mellem ledelsen og vedkommende fagforening, og ingen afskedigelse må finde sted, før uoverensstemmelsen har været behandlet.

§ 26. Ikrafttræden og opsigelse

Tillæg til overenskomst

Protokollat I

Protokollat II

Protokollat III

Bilag I. Ferieoverenskomst

Bilag II. Cirkulæreskrivelse/aftale om

afskedigelsesregler på COSTAT-området

Lønoversigt pr. 1. marts 1987

CIRKULÆRE OM OVERENSKOMST VEDRØRENDE HÅNDVÆRKERES ANSÆTTELSESFORHOLD VED STATSINSTITUTIONER M.V. I HOVEDSTADSOMRÅDET.

Finansministeriet har den 9. juli 1987 indgået medfølgende overenskomst, som afløser overenskomst af 6. december 1983 vedrørende håndværkeres ansættelsesforhold ved statsinstitutioner m.v. i hovedstadsområdet, forlænget ved lov nr. 123 af 31. marts 1985 om fornyelse og forlængelse af kollektive overenskomster og aftaler m.v. Overenskomsten er indgået med Dansk Metalarbejderforbund, afdeling 8, 11, 13 og Lyngby afdeling, Dansk El-forbund, Københavns afdeling, Snedker- og Tømrerforbundet i Danmark og Malernes Fagforening.

For at skabe en større grad af ensartethed i overenskomstbestemmelsernes rækkefølge er der foretaget en ombrydning i denne overenskomst i forhold til den tidligere, ligesom der er påbegyndt et arbejde med at forenkle og harmonisere de enkelte bestemmelser. Derfor er ændringer i forhold til den hidtidige overenskomst ikke markeret med streger i margenen.

Bemærkninger til de enkelte overenskomstbestemmelser

ad § 2. Løn

Det hidtil gældende dyrtidstillæg er indregnet i lønnen.

ad § 7, stk. 3. Kvalifikationstillæg

Tillæg i henhold til § 7, stk. 3, kan kun ydes af pulje.

ad § 8, stk. 1 . Særlige tillæg

Formænd, der i overensstemmelse med hidtil gældende regler får udbetalt formandstillæg, der er højere end overenskomsten berettiger, bevarer dette tillæg som en personlig ret. Tillægget bortfalder ved den pågældendes afgang fra tjenesten.

ad § 8, stk. 5. Smudstillæg

Håndværkere, der i overensstemmelse med de bestemmelser, der i tillægget til overenskomsten af 6. december 1983 er nævnt vedrørende enkelte institutioner, har afgivet tillæg som erstatning for tillæg ved smudsarbejde m.m. eller særligt smudstillæg, forudsættes normalt ikke berettiget til særligt smudstillæg i henhold til overenskomsten.

Efter anmodning fra organisationerne skal Finansministeriet henlede opmærksomheden på den i bestemmelsen nævnte fremgangsmåde for fastsættelse af smudstillæg, herunder specielt drøftelse med tillidsrepræsentanten.

ad § 9, stk. 1. Arbejdstid

De i § 2, stk. 1, anførte månedslønninger ændres ikke som følge af arbejdstidsnedsættelsen.

Opspares arbejdstidsnedsættelsen til senere afvikling, udløser arbejde op til 40 timer den enkelte uge ikke krav på godtgørelse (betaling eller afspadsering) for overarbejde. Frihed opspares ikke under ferie.

ad § 11. Opsparing ved holddrift

Optjening af frihed i henhold til § 11, stk. 2, 2. afsnit, berøres ikke af arbejdstidsnedsættelsen. Der skal således fortsat arbejdes 40 timer for at optjene 3 timers frihed.

ad § 15. Barsel m.v.

Om fravær som følge af graviditet, barsel og adoption henvises i øvrigt til lovbekendtgørelse nr. 63 af 21. februar 1984 af lov om barselsorlov samt til Finansministeriets cirkulære herom af 3. oktober 1984 (LP.nr. 115/84).

Retten for den ansatte til fuld løn i indtil 14 uger under adoptionsorlov har virkning for orlovsperioder eller dele deraf, der ligger efter 1. april 1987. Adoptanter, der er i en løbende orlovsperiode, får løn for den del af perioden, der falder efter 1. april 1987.

Lønnen træder i de nævnte tidsrum i stedet for dagpenge i henhold til dagpengeloven.

ad § 18. Efterindtægt

Som følge af den i overenskomsten af 9. november 1978 fastsatte overgang til egentlig månedsløn omfattes ansatte efter denne overenskomst af Finansministeriets skrivelse af 5. december 1944 - j.nr. L. 5442/1944 - hvorefter der ved en håndværkers død i ansættelsestiden udbetales hans/hendes bo løn for hele dødsmåneden, således at efterindtægt i henhold til § 18 vil være at regne fra den 1. i den følgende måned.

ad § 19. Genansættelse

Det henstilles til styrelserne, at man, i det omfang forholdene tillader det, genansætter håndværkere, der er blevet afskediget på grund af sygdom, når de på ny er tjenstdygtige.

Ved antagelse af nye medarbejdere bør styrelserne have opmærksomheden henledt på sådanne personer blandt ansøgerne, som uden egen skyld (f.eks. som følge af udflytning, rationalisering, strukturomlægning) er blevet eller måtte blive afskediget fra ansættelse under staten.

ad § 20. Afskedigelser

For ansatte inden for de organisationsområder, der er tilsluttet CO-STAT, erstattes de i § 20 anførte regler om afskedigelse af aftale af 4. juli 1985 mellem Finansministeriet og CO-STAT. Aftalen er optrykt i bilag II.

ad § 21. Udearbejde

De i overenskomstens § 21 ifølge særlige ordninger om betaling for udearbejde fremgår af tillæg til overenskomsten I. 2, II. 2, IV. 2 og V. 2.

Herudover henledes opmærksomheden på følgende

Lærlingeaftale

Lærlinge og EFG-elever er omfattet af aftale af 3. juni 1987 mellem Finansministeriet og bl.a. medunderskriverne af denne overenskomst.

Uddannelseskurser

Ministeriet for Statens Lønnings- og Pensionsvæsens cirkulæreskrivelse nr. 113 af 23. juni 1971 vedrørende deltagelse i uddannelseskurser for det i staten og folkekirken ansatte personale finder tilsvarende anvendelse for det af denne overenskomst omfattede personale.

Opslag

Besættelse af en håndværkerstilling bør normalt ske på grundlag af offentligt opslag, jfr. cirkulæreskrivelse herom af 8. marts 1976 om opslag af ledige stillinger og lønnede hverv i staten, pkt. 1.

Offentligt opslag sker ved anvendelse af sådan form for avertering, som findes bedst egnet til at bringe opslaget til offentligt kundskab, f.eks. i relevante fagblade.

Teknologiaftaler

Den med Finansministeriets cirkulæreskrivelse af 20. august 1981 - LP.nr. 054/1981 - udsendte rammeaftale af 1. juli 1981 vedrørende indførelse og brug af ny teknologi er underskrevet eller tiltrådt af bl.a. følgende forbund: Dansk Metalarbejderforbund, Dansk El-Forbund, Malerforbundet i Danmark og Snedker- og Tømrerforbundet i Danmark.

Eventuelle tvivlsspørgsmål vedrørende overenskomsten forventes forelagt Finansministeriet.

P. M. V.

E.B.

Claus Nielsen

OVERENSKOMST

FOR HÅNDVÆRKERE I HOVEDSTADSOMRÅDET

-------------------------

§ 26. Ikrafttræden og opsigelse

Overenskomsten har virkning fra 1. april 1987 og kan af parterne opsiges skriftligt med 3 måneders

varsel til en 31. marts, dog tidligst 31. marts 1989.

Alle reguleringer har dog virkning fra 1. marts 1987, såfremt andet ikke er anført.

Overenskomstens bestemmelser om arbejdstidens længde og ekstraordinære lønreguleringer kan dog tidligst opsiges til 31. marts 1991.

Denne overenskomst medfører ingen forringelse af bestående goder.

Stk. 2. Generelle aftaler om ændring i arbejdstid, løn og lignende, der i overenskomstperioden måtte blive indgået mellem arbejdsmarkedets hovedorganisationer, får virkning for nærværende overenskomst fra samme tidspunkt.

Stk. 3. Selv om overenskomster er opsagt eller udløbet, er parterne dog forpligtet til at overholde dens bestemmelser, indtil anden overenskomst træder i stedet, eller arbejdsstandsning er iværksat.

København, den 9. juli 1987

DANSK METALARBEJDERFORBUND DANSK EL-FORBUND

AFDELING 8 KØBENHAVNS AFDELING

Gunthe Sørensen Ole Andersen DANSK METALARBEDJERFORBUND SNEDKER- OG

TØMRERFORAFDELING 11 BUNDET I DANMARK Flemming Bach Curt Jørgensen

DANSK METALARBEJDERFORBUND MALERNES FAGFORENING

AFDELING 13

Mogens Christensen Preben Jørgensen DANSK METALARBEJDERFORBUND FINANSMINISTERIET

LYNGBY AFDELING P. M. V.

Søren W. Hansen E.B.

Claus Nielsen

Tillæg til overenskomst af 9. juli 1987 mellem Finansministeriet og Dansk Metalarbejderforbund, afdeling 8, 11, 13 og Lyngby afdeling, Dansk El-Forbund, Københavns afdeling, Snedker- og Tømrerforbundet i Danmark og Malernes Fagforening.

-------------------------

Supplerende bestemmelser vedrørende enkelte af overenskomstens omfattede statsinstitutioner.

I. Amalienborg tekniske Forvaltning

1. I overensstemmelse med hidtil gældende regler udbetales fortsat

a) Særligt nattillæg på 126 øre pr. time for arbejdstimer mellem kl. 17 og 6. Med virkning fra 1. marts 1988 forhøjes tillægget til 130 øre pr. time. Tillægget kan ikke oppebæres samtidig med de i overenskomstens § 11 nævnte tillæg.

b) Særligt tillæg for hjemmepligt m.v. på 420,- kr. pr. år. En ændring af dette tillæg forhandles i overenskomstperioden.

2. Følgende særlige bestemmelse opretholdes uændret

Ved arbejde uden for København og Frederiksberg kommuners område ydes der udearbejdstillæg i henhold til overenskomstens § 21 pr. præsteret arbejdstime. Såfremt frokost holdes uden for den normale spisestue, skal der ydes udearbejdstillæg for mindst 8 1/2 time.

Ved udearbejde, hvor de normale personalerum ikke kan benyttes, ydes et tillæg på 21,60 kr. pr. dag. Tillægget reguleres ikke i overenskomstperioden.

II. Boligministeriets ejendomsdirektorat

1. I overensstemmelse med hidtil gældende regler udbetales fortsat

a) 1 formandstillæg på 60,- kr. pr. uge, der ved ledighed, jfr. følgeskrivelse til overenskomsten ad § 8, stk. 1, erstattes af de i overenskomstens § 8, stk. 1, nævnte tillæg.

b) Særligt nattillæg på 126 øre pr. time for arbejdstimer mellem kl. 17 og 6. Med virkning fra 1. marts 1988 forhøjes tillægget til 130 øre pr. time. Tillægget kan ikke oppebæres samtidig med de i overenskomstens § 11 nævnte tillæg.

2. Følgende særlige bestemmelse opretholdes uændret

Udearbejde

Ved arbejde uden for København og Frederiksberg kommuners område ydes der udearbejdstillæg i henhold til overenskomstens § 21 pr. præsteret arbejdstime. Såfremt frokost holdes uden for den normale spisepause, skal der ydes udearbejdstillæg for mindst 8 1/2 time.

Ved udearbejde, hvor de normale personalerum ikke kan benyttes, ydes et tillæg på 21,60 kr. pr. dag. Tillægget reguleres ikke i overenskomstperioden.

III. Rigshospitalet

1. I overensstemmelse med hidtil gældende regler udbetales fortsat

a) Særligt tillæg på 103 øre pr. time til elektrikere for de timer, hvor de er beskæftiget ved nødbatterier.

b) Særligt tillæg på 50 øre pr. time for de timer, der er vagttjeneste i overvågningscentralen.

c) Tillæg på 63 øre pr. time, der ydes specielt for de timer, hvor der arbejdes med maskinskæring i snedkerværkstedet.

IV. Rigspolitichefembedet

1. I overensstemmelse med hidtil gældende regler udbetales fortsat

Særligt smudstillæg i henhold til regulativ.

2. Følgende særlige bestemmelse opretholdes uændret

a) Udearbejdstillæg i henhold til overenskomstens § 21 ydes for mindst 8 1/2 time i det tilfælde, hvor den pågældende ikke kan spise på tjenestestedet (Politigården i København).

b) Forskydning af arbejdstid

Ved etablering af arbejde på forskudt arbejdstid ydes for arbejdstid mellem kl. 17 og 6 et tillæg på 50 pct. af den til enhver tid gældende begyndelsestimeløn, jfr. § 2, stk. 1 og 2.

Dette tillæg kan ikke oppebæres samtidig med tillæg for overarbejde eller tillæg for søn- og helligdagsarbejde.

Ved etablering af forskudt arbejdstid skal der gives mindst 2 gange 24 timers varsel, ligesom arbejdet skal strække sig over mindst 4 døgn.

c) For overarbejde uden forbindelse med normal arbejdstid oppebæres et tillæg på 70 pct. af begyndelseslønnen, jfr. § 2, stk. 1 og 2, såfremt overarbejdet ikke strækker sig ud over 2 1/2 time.

d)Tavhedspligt

De på politigården beskæftigede håndværkere er pligtige til at iagttage tavshed om ethvert forhold vedrørende politiets virksomhed, som de måtte blive bekendt med.

V. Slotsholmens tekniske Forvaltning

1. I overensstemmelse med hidtil gældende regler udbetales fortsat

Særligt nattillæg på 126 øre pr. time for arbejdstimer mellem kl. 17 og 6. Tillægget kan ikke oppebæres samtidig med de i overenskomstens § 11 nævnte tillæg.

2. Følgende særlige bestemmelse opretholdes uændret

Udearbejde

Ved arbejde uden for København og Frederiksberg kommuners område ydes der udearbejdstillæg i henhold til overenskomstens § 21 pr. præsteret arbejdstime. Såfremt frokost holdes uden for den normale spisestue, skal der ydes udearbejdstillæg for mindst 8 1/2 time.

Ved udearbejde, hvor de normale personalerum ikke kan benyttes, ydes et tillæg på 21,60 kr. pr. dag. Tillægget reguleres ikke i overenskomstperioden.

VI. Danmarks farmaceutiske Højskole, Danmarks Ingeniørakademi, Danmarks Lærerhøjskole, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, Den polytekniske Læreanstalt (Danmarks tekniske Højskole), Københavns Tandlægehøjskole og Københavns Universitet.

Ad overenskomstens § 7, stk. 3

Tillæg, der er ydet i henhold til denne bestemmelse, kan i overensstemmelse med hidtidig praksis genanvendes ved ledighed til en anden håndværker ved institutionen, der opfylder betingelserne i § 7, stk. 3.

PROTOKOLLAT I

til overenskomst af 9. juli 1987 mellem Finansministeriet og Dansk Metalarbejderforbund, afdeling 8, 11, 13 og Lyngby afdeling, Dansk El-Forbund, Københavns afdeling, Snedker- og Tømrerforbundet i Danmark og Malernes Fagforening.

1. Ved nedennævnte institutioner ydes i overensstemmelse med hidtidig praksis tillæg (jfr. nedenstående pkt. 2), som angivet i pkt. 2 i cirkulæreskrivelsen til 1975-overenskomsten, og forhøjet, som angivet i pkt. 3 i protokollat til § 4 i overenskomsten af 9. november 1978

Rigshospitalet

Slotsholmens Tekniske Forvaltning

Boligministeriets Ejendomsdirektorat

Amalienborg Tekniske Forvaltning

Rigspolitichefembedet

Direktoratet for Toldvæsenet

Statens Husdyrbrugsforsøg (tidligere Landøkonomisk Forsøgslaboratorium)

2. Tillæg, oprindeligt 48,00 kr. pr. uge, udgør 279,76 kr. pr. måned (1. oktober 1984-niveau). Tillægget er pr. 1. marts 1987 310,64 kr. pr. måned.

Tillæg, oprindeligt 63,00 kr. pr. uge, udgør 341,75 kr. pr. måned (1. oktober 1984-niveau). Tillægget er pr. 1. marts 1987 379,48 kr. pr. måned.

Tillæg, oprindeligt 73,00 kr. pr. uge, udgør 383,08 kr. pr. måned (1. oktober 1984-niveau). Tillægget er pr. 1. marts 1987 425,37 kr. pr. måned.

Tillæg, oprindeligt 100,00 kr. pr. uge, udgør 494,67 kr. pr. måned (1. oktober 1984-niveau). Tillægget er pr. 1. marts 1987 549,28 kr. pr. måned.

Tillæg, der hidtil har været ydet i henhold til pkt. 2 i cirkulæreskrivelse til 1975-overenskomsten af en anden størrelse end de ovenfor nævnte tillæg, forhøjes med virkning fra 1. marts 1987 med 81,18 kr. pr. måned.

3. De under pkt. 2 anførte tillæg reguleres som tjenestemændenes særlige tillæg.

4. De under pkt. 2 anførte tillæg forhøjes med virkning fra 1. marts 1988 med 34,29 kr. pr. måned (1. oktober 1984-niveau).

5.De under pkt. 2 anførte tillæg kan i overensstemmelse med hidtidig praksis genanvendes ved ledighed.

6. De under pkt. 2 nævnte tillæg kan ikke oppebæres samtidig med tillæg i henhold til denne overenskomsts § 7.

København, den 9. juli 1987

DANSK METALARBEJDERFORUND FINANSMINISTERIET

AFDELING 8 P. M. V.

Gunthe Sørensen E.B.

Claus Nielsen

DANSK METALARBEJDERFORBUND

AFDELING 11 Flemming Bach

DANSK METALARBEJDERFORBUND

AFDELING 13

Mogens Christensen

DANSK METALARBEJDERFORBUND

LYNGBY AFDELING

Søren W. Hansen

DANSK EL-FORBUND

KØBENHAVNS AFDELING

Ole Andersen

SNEDKER- OG TØMRERFORBUNDET

I DANMARK

Curt Jørgensen

MALERNES FAGFORENING

Preben Sørensen

PROTOKOLLAT II

til overenskomst af 9. juli 1987 mellem Finansministeriet og Dansk

Metalarbejderforbund, afdeling 8, 11, 13 og Lyngby afdeling, Dansk

El-Forbund, Kø-benhavns afdeling, Snedker- og Tømrerforbundet i Danmark og Malernes Fagforening.

------------------------

1. Malere, ansat ved Rigshospitalet, kan fortsat arbejde på akkord efter nedenstående retningslinier

a. Alt arbejde, der kan opmåles og beregnes efter den mellem Landsforeningen af danske malermestre og Malerforbundet i Danmark til enhver tid gældende prisliste, udføres i akkord i henhold til denne.

b. For arbejde, som ikke lader sig beregne efter nævnte prisliste, kan træffes særlige prisaftaler mellem hospitalets direktion og svendenes tillidsrepræsentant.

c. Arbejder, som ikke kan udføres i akkord, aflønnes i henhold til §§ 2, 3 og 7, stk. 1.

d. Der ydes akkordafsavnstillæg på 60,00 kr. pr. uge (1,54 kr. pr. time) under fravær i forbindelse med møder, kurser m.v. samt for afløsning af malerformand.

2. Håndværkere, ansat ved Københavns fængsler og Statsfængslet i Vridsløselille, er pligtige at iagttage tavshed om ethvert forhold, som de måtte blive bekendt med under tjenesten.

Tavshedspligten ophører ikke ved udtræden af kriminalforsorgens tjeneste.

3. Til driftsteknikere Mogens Langwagen og Jørgen Bjarne Hansen, Døvefilm Video, ydes fortsat som personlig ordning tillæg, som fastsat i skrivelse af 11. december 1980, j.nr. 3.kt. 1663/1980.

4. Håndværkere, ansat ved Københavns Universitets arbejdspladser uden for hovedstadsområdet, samt håndværkere, ansat ved Fysiurgisk Hospital i Hornbæk, er ansat i henhold til nærværende overenskomst, men dog således at de aflønnes med den til enhver tid gældende løn for håndværkere i det pågældende stedtillægsområde i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Dansk Metalarbejderforbund/Dansk El-Forbund vedrørende håndværkeres løn- og ansættelsesvilkår uden for hovedstadsområdet.

5. Håndværkere, ansat på institutioner, der ikke tidligere har været omfattet af overenskomsten, indplaceres pr. 1. september 1983 på det - i forhold til lønnen pr. 31. august 1983 inkl. eventuelle tillæg - nærmest højere løntrin (dyrtids- og anciennitetstillæg samt tillæg i henhold til § 7, stk. 1).

Til håndværkere, der pr. 31. august 1983 havde en højere løn end den, der kan ydes efter indplacering i henhold til ovenstående, ydes et personligt, ureguleret tillæg til modvirkning af lønnedgang.

København, den 9. juli 1987

DANSK METALARBEJDERFORBUND FINANSMINISTERIETAFDELING 8 P. M. V.

Gunthe Sørensen E.B.

Claus Nielsen

DANSK METALARBEJDERFORBUND

AFDELING 11

Flemming Bach

DANSK METALARBEJDERFORBUND

AFDELING 13

Mogens Christensen

DANSK METALARBEJDERFORBUND

LYNGBY AFDELING

Søren W. Hansen

DANSK EL-FORBUND

KØBENHAVNS AFDELING

Ole Andersen

SNEDKER- OG TØMRERFORBUNDET

I DANMARK

Curt Jørgensen

MALERNES FAGFORENING

Preben Sørensen

PROTOKOLLAT III

til overenskomst af 9. juli 1987 mellem Finansministeriet og Dansk

Metalarbejderforbund, afdeling 8, 11, 13 og Lyngby afdeling, Dansk

El-Forbund, Københavns afdeling, Snedker- og Tømrerforbundet i Danmark og Malernes Fagforening.

------------------------

Parterne er enige om, at der kan ske tidsbegrænsede ansættelser af håndværkere på følgende vilkår

1. Tidsbegrænset ansatte er omfattet af overenskomsten, herunder § 19 om opsigelsesregler.

2. Ved tidsbegrænsede ansættelser betragtes opsigelse som givet medarbejderen med ansættelsesbrevet.

3. Tidsbegrænsede ansættelser kan forlænges under iagttagelse af reglerne i § 19.

4. Ved en forlængelse af en tidsbegrænset ansættelse, hvor forlængelsen måtte være kortere end det opsigelsesvarsel, den pågældende har krav på i henhold til overenskomstens § 19, optages der forhandlinger herom mellem institutionen og den pågældende fagforening med henblik på indgåelse af aftale, idet fagforeningerne har tilkendegivet en positiv indstilling til at medvirke ved forlængelser, der er rimeligt begrundede, f.eks. i bevillingsmæssige eller faglige forhold.

København, den 9. juli 1987

DANSK METALARBEJDERFORBUND FINANSMINISTERIETAFDELING 8 P. M. V.

G E1 81 E1nthe Sørensen E. B.

Claus Nielsen

DANSK METALARBEJDERFORBUND

AFDELING 11

Flemming Bach

DANSK METALARBEJDERFORBUND

AFDELING 13

Mogens Christensen

DANSK METALARBEJDERFORBUND

LYNGBY AFDELING

Søren W. Hansen

DANSK EL-FORBUND

KØBENHAVNS AFDELING

Ole Andersen

SNEDKER- OG TØMRERFORBUNDET

I DANMARK

Curt Jørgensen

MALERNES FAGFORENING

Preben Sørensen

Bilag I

F E R I E O V E R E N S K O M S T

for

håndværkere, omfattet af Finansministeriets overenskomst med Dansk Metalarbejderforbund, afdeling 8, 11, 13 og Lyngby afdeling, Dansk El-Forbund, Københavns afdeling, Snedker- og Tømrerforbundet i Danmark, Tapetserernes Fagforening og Malernes Fagforening.

------------------------

Idet ferieloven af 4. juni 1970 med senere ændringer og dertil hørende administrative bestemmelser i øvrigt er gældende, er parterne enige om, at nedenstående regler træder i stedet for bestemmelserne i ferielovens § 12 og § 14, stk. 1 og 2.

1.Ansatte, der er omfattet af denne ferieoverenskomst, får i stedet for feriegodtgørelse løn under ferie. Endvidere ydes et ferietillæg på 1 pct. af den løn, der er indtjent i det foregående optjeningsår, beregnet efter reglerne i ferielovens § 15.

2. Med virkning for løn m.v., optjent fra og med 1. marts 1983, ydes i stedet for ovennævnte ferietillæg på 1 pct. en særlig feriegodtgørelse på 1 1/2 pct., beregnet på samme grundlag.

3. En ansat, der er omfattet af denne ferieoverenskomst, kan dog forud for et optjeningsårs begyndelse i stedet kræve feriegodtgørelse af lønnen i dette optjeningsår. Feriegodtgørelsen udgør i så fald 12,5 pct. af lønnen i optjeningsåret, beregnet efter reglerne i ferielovens § 15.

København, den 6. december 1983

DANSK METALARBEJDERFORBUND TAPETSERERNES FAGFORE-AFDELING 8NING

John Kielsen Niels Kjellander

DANSK METALARBEJDERFORBUND MALERNES FAGFORENING

AFDELING 11

M. Hylling Preben Jørgensen

DANSK METALARBEJDERFORBUND FINANSMINISTERIET

AFDELING 13 P. M. V.

Jan Andersen

E.B.

DANSK METALARBEJDERFORBUND Karen Poulsen

LYNGBY AFDELING

f. Søren W. Hansen/

Gorm Christiansen

DANSK EL-FORBUND

KØBENHAVNS AFDELING

Ole Andersen

SNEDKER- OG TØMRERFORBUNDET

I DANMARK

Curt Jørgensen

Bilag II

Cirkulæreskrivelse om aftale vedrørende afskedigelsesregler for ansatte i henhold til overenskomster mellem Finansministeriet og organisationer, tilsluttet CO-STAT.

------------------------

Finansministeriet har den 4. juli 1985 med Centralorganisationen for overenskomstansatte i staten (CO-STAT) indgået medfølgende aftale vedrørende afskedigelsesregler for ansatte i henhold til overenskomster mellem Finansministeriet og organisationer, tilsluttet CO-STAT.

Aftalen omfatter afskedigelser af ansatte inden for de organisationsområder, der er tilsluttet CO-STAT.

Eventuelle nugældende afskedigelsesregler inden for ovennævnte område bortfalder med ikrafttrædelsen af aftalen. Afskedigelser iværksat inden aftalens ikrafttræden behandles efter hidtil gældende regler.

Sager om afskedigelse af en tillidsrepræsentant behandles efter samme regler som afskedigelse af øvrige medarbejdere.

Dette medfører, at særbestemmelser i enkelte overenskomster om procedure for afskedigelse af tillidsrepræsentant, f.eks. særregler om fagretlig behandling, udgår og erstattes af afskedigelsesreglerne. Derimod sker der ingen ændringer i eventuelle overenskomstbestemmelser om forlængede opsigelsesvarsler for tillidsrepræsentanter.

Eventuelle tvivlsspørgsmål forelægges Finansministeriet.

P. M. V.E.B.

Agnete Halmind AFTALE

mellem

Finansministeriet og Centralorganisationen for overenskomstansatte i staten (CO-STAT) vedrørende afskedigelsesregler for ansatte i henhold til overenskomster mellem Finansministeriet og organisationer, tilsluttet CO-STAT.

------------------------

1) Det påhviler ansættelsesmyndigheden at meddele enhver opsigelse til den ansatte skriftligt. Såfremt den ansatte har været uafbrudt beskæftiget hos ansættelsesmyndigheden i mere end 1 år, skal meddelelse om opsigelse ligeledes gives til den pågældende organisation.

2) Skønner organisationen, at afskedigelsen af en ansat ikke kan anses for rimeligt begrundet i den pågældendes eller ansættelsesmyndighedens forhold, kan organisationen inden for en frist af 14 dage efter opsigelsen kræve spørgsmålet forhandlet med den lokale ansættelsesmyndighed.

3) Opnås der ikke ved forannævnte forhandling enighed mellem organisationen og ansættelsemyndigheden, kan organisationen inden for en frist af 14 dage efter forhandlingen begære sagen forhandlet mellem overenskomstens parter.

4) Opnås ikke enighed ved forhandlingen mellem overenskomstens parter, kan sagen inden for en frist af 14 dage kræves gjort til genstand for behandling i en i denne anledning nedsat voldgift, bestående af 2 repræsentanter udpeget af henholdsvis Finansministeriet og CO-STAT samt en af parterne valgt opmand.

Kan enighed om valg af opmand ikke opnås, anmodes arbejdsrettens formand om at udpege denne.

5) Voldgiftsretten afsiger en motiveret kendelse. I de tilfælde, hvor voldgiftsretten måtte finde, at den foretagne afskedigelse er urimelig og ikke begrundet i arbejdstagerens eller ansættelsesmyndighedens forhold, kan det pålægges ansættelsesmyndigheden at afbøde virkningerne af opsigelsen. Det kan herved pålægges ansættelsesmyndigheden, såfremt den pågældende og ansættelsesmyndigheden ikke begge ønsker ansættelsesforholdet opretholdt, at betale den pågældende en erstatning, hvis størrelse fastsættes af voldgiftsretten og skal være afhængig af sagens omstændigheder og pågældendes anciennitet ved staten.

6) Voldgiftsrettens omkostninger i forbindelse med sagen fastsættes af voldgiftsretten og fordeles mellem parterne eller pålægges den tabende part.

7) Bestemmelsen om afskedigelsens eventuelle indbringelse for foranstående voldgiftsret finder ikke anvendelse ved opsigelse af en medarbejder, som ikke har været uafbrudt beskæftiget inden for vedkommende ministeriums område i mindst 1 år før afskedigelsen. Denne begrænsning gælder ikke ved opsigelse af en tillidsrepræsentant.

8) Vedrører voldgiftssagen afskedigelse af en tillidsrepræsentant, har voldgiftsretten tillige kompetence til at afgøre, hvorvidt et eventuelt krav i overenskomsten om tvingende årsager er opfyldt.

9) Den faglige voldgifts afgørelse er endelig i forhold til alle spørgsmål i forbindelse med afskedigelsen.

10) Denne aftale har virkning for afskedigelser, der finder sted efter aftalens udsendelse.

København, den 4. juli 1985

CO-STAT FINANSMINISTERIET

P. M. V.

Bent Jensen/ E.B.

B. Weiler Madsen Agnete Halmind

Lønoversigt pr. 1. marts 1987

kr.pr. måned kr.pr. time Begyndelsesløn 0-2 år 14.735,24 86,86 2-4 år 14.762,78 87,02 4-6 år 14.790,31 87,18 6-8 år 14.817,84 87,34 over 8 år 14.845,38 87,51 -------------------------------------------------- kr. pr. måned Kvalifikationstillæg: § 7, stk.1 364,92 § 7, stk. 2 245,81 Særlige tillæg: § 8, stk. 1, 1.pkt. 135,17

Cirkulære om overenskomst for håndværkere i hovedstadsområdet 1987

Almindelige bemærkninger 5

Bemærkninger til de enkelte paragraffer 5

OVERENSKOMST

Ingen