Cirkulæreskrivelse om ret for overenskomstansatte kontorfunktionærer m.fl. til tjenestefrihed uden løn til nærmere afgrænsede formål (* 1)
Statutory Text (1 Articles)
Cirkulæreskrivelse om ret for overenskomstansatte kontorfunktionærer m.fl. til tjenestefrihed uden løn til nærmere afgrænsede formål (* 1)
1. Ifølge § 19, stk. 3, i kontorfunktionæroverenskomsten med HK af 6. april 1987 kan der gives kontorfunktionærer adgang til tjenestefrihed uden løn i tilfælde, hvor det ikke strider mod vedkommende institutions interesse.
Tilsvarende gælder for overenskomsterne med HK for laboratoriefunktionærer og AF-konsulenter og de til overenskomsterne knyttede tillægsaftaler.
2. Med cirkulære herfra af 28. november 1986 er udsendt en bekendtgørelse om ret for tjenestemænd til tjenestefrihed uden løn til nærmere afgrænsede formål.
3. I overensstemmelse med resultatet af forhandlingerne med CO-STAT om overenskomstfornyelsen skal man meddele, at medarbejdere, der er omfattet af overenskomsterne mellem Finansministeriet og HK, har samme ret til tjenestefrihed uden løn til nærmere afgrænsede formål som tjenestemænd ifølge Finansministeriets cirkulære af 28. november 1986.
P. M. V.
E.B.
N. E. Bisgaard