Cirkulære om overenskomst for magistre ansat i statens tjeneste 1987 (* 1)

Kapitel 1. Overenskomstens område

§ 1. Magistre, der ansættes i statens tjeneste (bortset fra gymnasieskolen), uden at ansættelse sker som tjenestemand, aflønnes i overensstemmelse med de i nærværende overenskomst indeholdte regler.

Stk. 2. Tjenestemænd og pensionerede tjenestemænd fra staten, folkeskolen, folkekirken, kommuner og statsfinansierede eller koncessionerede virksomheder og andre, der oppebærer understøttelse eller egenpension fra en pensionsordning, hvortil det offentlige har ydet bidrag, samt personer, der er fyldt 70 år, er ikke omfattet af overenskomsten.

Stk. 3. Nedenstående danske kandidatuddannelser m.v. er omfattet af overenskomsten

Mag.art. Lic.scient. Mag.scient. Dr.scient. Cand.scient. Dr.phil. Cand.mag. Cand.comm.*) Cand.art. Docent v/musikkonservatorierne**) Cand.stat. Cand.act.***) Cand.pæd. Cand.theol.****) Cand.ling.merc. Konservator*****) Cand.psych. Cand.phil.******) Lic.phil. Cand.interpret.******) Kapitel 2. Løn

BILAG

TILLÆG

Lønoversigter

CIRKULÆRE

1. Finansministeriet. Dansk Magisterforening og Dansk Psykologforening har indgået vedlagte overenskomst af 3. juni 1987, der træder i stedet for overenskomsten af 19. februar 1986.

Ændringer i forhold til de hidtidige bestemmelser er markeret med streger i margenen.

Finansministeriet og en række organisationer på akademikerområdet, herunder Dansk Magisterforening og Dansk Psykologforening, har i tilslutning til overenskomsterne indgået et protokollat, som udsendes særskilt. Dette protokollat supplerer de enkelte overenskomster.

Almindelige bemærkninger

2. Hvor intet andet er nævnt, er tillæg i cirkulæret og i overenskomsten anført med de pr. 1. oktober 1984 gældende grundbeløb.

3. Vedrørende opslag af stillinger henvises til kap. 17, pkt. 35, i den personaleadministrative vejledning.

Det henstilles til styrelserne. at der ved opslag afstillingerne gives en nærmere beskrivelse af det til stillingen knyttede arbejds- og ansvarsområde i tilfælde. hvor stillingsbetegnelsen i sig selv ikke giver tilstrækkelig oplysning herom.

4. Det henstilles til styrelserne. at der i forbindelse med en ansættelse i henhold til nærværende overenskomst gives hurtig meddelelse herom til vedkommende organisation.

5. Kan en ansat i en længere periode ikke varetage sin stilling, f.eks. på grund af tjenestefrihed uden løn, sygdom eller barselsorlov, og skønner styrelsen, at fraværet vil give anledning til merarbejde af betydeligt omfang, henstilles det til styrelsen at overveje at ansætte vikar fremfor at yde godtgørelse for merarbejde i henhold til merarbejdsaftalen.

6. Det henstilles til styrelserne, at

1) personalereduktioner, der agtes gennemført i forbindelse med større rationaliseringsforanstaltninger og omlægning af virksomheder/institutioner, samt

2) strukturrationaliseringer, der berører de i virksomheden/institutionen ansatte,

drøftes mellem vedkommende virksomhed/institution og repræsentanter for de berørte faglige organisationer. forinden de pågældende foranstaltninger besluttes og iværksættes. Der henvises tillige til Finansministeriets cirkulære af 21. november 1979 om samarbejde og samarbejdsudvalg i statens virksomheder og institutioner.

7. Det henstilles til styrelserne, at ansatte, der er blevet afskediget på grund af sygdom, genansættes, når de pågældende på ny er blevet tjenstdygtige, og forholdene i øvrigt tillader det.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til kap. 1. Overenskomstens område

8. Vedrørende ansættelsesformer for ansættelse i statens tjeneste henvises til den herom udsendte cirkulæreskrivelse nr. 35 af 26. februar 1973

(j.nr. 1.L. 115/73).

9. Nedenstående begrænsninger er gældende for de i overenskomstens § 1. stk. 3, nævnte kandidatuddannelser markeret med asterix (*-******)

*) omfatter alene kandidater fra Roskilde Universitetscenters kommunikationsuddannelse med et overbygningsfag fra det naturvidenskabelige eller humanistiske hovedområde samt kandidater med samfundsfag som overbygningsfag.

) For docenter ved musikkonservatorierne finder overenskomstens § 3. stk. 1, og stk. 2, 1. pkt., ikke anvendelse, idet eventuel tillæggelse af lønanciennitet i forbindelse med ansættelse sker i overensstemmelse med hidtidig praksis.

De pr. 1. april 1983 ansatte docenter kan opretholde deres hidtidige pensionsordning uændret.

Til kvotadocenter kan der alene udbetales løn i henhold til overenskomsten med fradrag af eget pensionsbidrag.

*) Omfatter alene cand.act.'er ansat i undervisnings- og forskerstillinger.

**) Omfatter alene cand.theol.'er beskæftiget ved universiteterne, de højere læreanstalter, seminarierne og de videnskabelige biblioteker m.v.

***) Omfatter alene konservatorer, der har afsluttet konservatorskolens 5-årige uddannelse, såfremt de pågælden de ansættes i stillinger, der kræver denne uddannelse.

****) Cand.phil.'er og cand.interpret.'er er ikke omfattet af overenskomstens § 2, stk. 1-2. For

disse uddannelser gælder den i § 2, stk. 3-4, nævnte lønskala.

Til kap. 2. Løn

10. Det hidtidige dyrtidstillæg på 28.080 kr. årlig er indregnet i grundlønnen, og det uregulerede ikke-pensionsgivende tillæg på 904,80 kr. er indregnet i det ikke-pensionsgivende tillæg.

Til kap. 3. Lønanciennitet

11. For ansatte, der var ansat i henhold til denne overenskomst den 1. april 1981, gælder følgende

Ansatte, der med virkning fra 1. april 1981 har fået forbedret deres anciennitet i henhold til overenskomstens § 3, stk. 4 eller 5, får denne forbedring medregnet fuldt ud ved senere ansættelse efter overenskomsten, men der kan ikke opnås yderligere anciennitetsforbedring efter stk. 4 og 5.

Ansatte, der den 1. april 1981 i henhold til overenskomstens § 3, stk. 1, havde over 2 års anciennitet, kan ikke i forbindelse med senere ansættelse få anciennitetsforbedring efter § 3, stk.4 eller 5.

12. For ansatte, der ikke var ansat i henhold til overenskomsten den 1. april 1981, men som har anciennitetsgivende beskæftigelse forud for dette tidspunkt, gælder følgende

Ancienniteten opgøres pr. 1. april 1981 i henhold til overenskomstens § 3, stk. 1.

Hvis ancienniteten efter nævnte opgørelse ligger i tidsrummet fra 1. maj 1979 eller senere, men før 1. april 1981, finder bestemmelsen i overenskomstens § 3, stk. 4 eller 5, anvendelse. Anciennitetsforbedring efter stk. 4 og 5 medregnes fuldt ud ved ansættelsen og medregnes ligeledes ved senere ansættelser efter overenskomsten, men der kan ikke ved de senere ansættelser opnås yderligere anciennitetsforbedringer efter stk. 4 og 5.

Hvis ancienniteten efter nævnte opgørelse pr. 1. april 1981 regnes fra 1. april 1979 eller tidligere, kan der hverken i forbindelse med første eller ved senere ansættelse opnås anciennitetsforbedring efter overenskomstens § 3, stk. 4 eller 5.

Til kap. 5. Pension

13. Der kan mellem en ansat og organisationen eller pensionskassen træffes aftale om tilbageholdelse af et ekstraordinært pensionsbidrag over en nærmere fastsat periode.

Til kap. 6. Udbetaling af løn og indbetaling af pensionsbidrag

14. Til ansatte kan der alene udbetales løn i henhold til overenskomsten med fradrag af eget pensionsbidrag.

Til kap. 7. Tillæg

15. Tillæg i henhold til protokollat af 24. juli 1984 om ændret stillingsstruktur ved de højere uddannelsesinstitutioner under Undervisningsministeriet udgør følgende årlige grundbeløb

Pr. 1/10 1984 kr. Kandidatstipendiater 19.424,88 Seniorstipendiater 28.143,72 Adjunkter 28.143,72 Lektorer 37.247,50

16. Ved nedenstående seminarier m.v. ydes til ansatte, der er beskæftiget ved undervisningsarbejde, følgende årlige grundbeløb

Pr. 1/10 1984 kr. Folkeskolelærerseminarier 19.424,88 Ved mere end 19 års lønanciennitet 25.396,97 Husholdningsseminarier 19.424,88 Børnehave- og fritidspædagogseminarier 14.399,59 Den socialpædagogiske højskole 19.424,88

Ovennævnte tillæg kan ikke oppebæres samtidig med andre tillæg ydet i henhold til overenskomstens § 7, stk. 1.

17. Til adjunkter/lektorer ved Statens Erhvervspædagogiske Læreruddannelse, lektorer ved De Sociale Højskoler, lærere ved Danmarks Journalisthøjskole, Hospitalslaborantskolerne, Institut for Idræt ved Odense Universitet, Danmarks Højskole for Legemsøvelser samt Specialkursus i Husholdning under Århus Universitet ydes et tillæg på 19.424,88 kr. i årligt grundbeløb.

18. Til undervisere ved Danmarks Biblioteksskole ydes følgende årlige

grundbeløb: Pr. 1/10 1984 kr. Fra Ansættelsen 11.793,31 Efter 2 års ansættelse 19.424,88 Efter 4 års ansættelse 25.958,81

19. Til docenter ved musikkonservatorierne ydes et tillæg på 11.871,34 kr. i årligt grundbeløb.

20. Til psykologer ansat ved kliniske hospitalsafdelinger, som i mindst 3 år har været beskæftiget ved klinisk psykologarbejde, ydes et tillæg på 6.331,04 kr. i årligt grundbeløb.

Tillægget kan ikke oppebæres samtidig med andre tillæg ydet i henhold til overenskomstens § 7, stk. 1.

21. Til undervisere ved datanom- og datamatikeruddannelserne ydes med virkning fra 1. august 1987 et tillæg på 32.981,73 kr. i årligt grundbeløb. Hidtil ydede tillæg bortfalder.

22. Der kan ved særskilt aftale ydes rådighedstillæg til ansatte i sekretær-/fuldmægtigstillinger svarende til rådighedstillægget til overenskomstansatte jurister og universitetsøkonomer for en forpligtelse til merarbejde, der udgør indtil 35 timer pr. kvartal. Satserne vil fremgå af de af Finansministeriet udsendte lønoversigter.

23. Til ansatte. der er fast knyttet til et folkeskolelærerseminarium med forpligtelse til at påtage sig undervisning af lærere og HF-studerende på aftenhold, ydes et ureguleret tillæg på 92 kr. månedlig pr. ugentlig skematime efter kl. 18.30.

24. Til ansatte, der underviser ved de i pkt. 16 anførte seminarier, ydes ulempegodtgørelse efter tilsvarende regler som gældende for tjenestemandsansatte undervisere.

Til kap. 8. Konstitution

25. Spørgsmål om ydelse af funktionsvederlag i tilfælde, der ikke er omfattet af overenskomstens § 8 eller af protokollatets bestemmelse om udligningstillæg til lønramme 35, men som vedrører funktion i overenskomststillinger på lønramme 35-niveau eller derover, skal forelægges for Finansministeriet.

Til kap. 9. Arbejdstid

26. Indføres en opsparingsordning, udløser arbejde op til 40 timer den enkelte uge ikke krav på godtgørelse (betaling eller afspadsering) for merarbejde. Frihed opspares under fravær på grund af sygdom, men ikke under ferie.

27. For så vidt angår pauser, der medregnes i arbejdstiden, præciseres,

at den ansatte ikke kan forlade arbejdsstedet i sådanne pauser,

at den ansatte i pausen er til rådighed for arbejdsgiveren, samt

at der ikke sker ændring i gældende regler om pausernes omfang.

28. For så vidt angår beregning af arbejdstid under tjenesterejser til udlandet for ansatte i sekretær-/fuldmægtigstillinger henvises til de for jurister og universitetsøkonomer gældende regler.

Til kap. 10. Særlige regler om deltidsbeskæftigelse og tidsbegrænset ansættelse

29. Opmærksomheden henledes på Finansministeriets cirkulæreskrivelse af 21. januar 1977, hvorefter anmodninger fra ansatte om tjenestetidsnedsættelse mod tilsvarende lønreduktion bør imødekommes, medmindre vægtige tjenstlige, praktiske, økonomiske eller lignende hensyn taler derimod, jf. Finansministeriets cirkulære af 25. maj 1978.

30. Det henstilles til styrelserne, når anmodning om tjenestetidsnedsættelse imødekommes, da fortrinsvis at give nedsat tjenestetid uden tidsbegrænsning (indtil videre) eller for en afgrænset periode, jf. Finansministeriets cirkulære af 2. november 1979 (j.nr. 1.kt. 1383/79).

31. Hvor flere ansatte fremsætter anmodning om tjenestetidsnedsættelse. og hvor styrelsen ikke kan imødekomme dem alle, bør opmærksomheden være henvendt på ansatte, der begrunder anmodningen med pasning af børn eller langvarigt syge nærtstående slægtninge.

32. Tidsbegrænset ansættelse kan uden hindring anvendes for vikarer, magistre i uddannelsesstillinger. herunder stillinger for psykologkandidater, samt magistre i stillinger bevilget for afgrænsede perioder og magistre ansat for midler bevilget under beskæftigelsesplaner. Medmindre der ved aftale mellem overenskomstens parter er givet dispensation herfra, kan tidsbegrænset ansættelse i øvrigt ikke ske for en kortere periode end 3 år og kan kun finde sted een gang for den enkelte magister.

I ansættelsesperioden gælder dog overenskomstens almindelige opsigelsesbestemmelser.

Ved ansættelse i gymnasieskolen m.v. følges de for dette område fastsatte regler.

Til kap. 13. Graviditet, barsel og adoption

33. Ansatte optjener anciennitet under fravær i henhold til overenskomstens § 14. Ansatte optjener ret til ferie i den periode, hvor der ydes løn under fraværet.

34. Retten for den ansatte til fuld løn i indtil 14 uger under adoptionsorlov har virkning for orlovsperioder eller dele deraf, der ligger efter 1. april 1987. Adoptanter, der er i en løbende orlovsperiode, får løn for den del af 14-ugers perioden, der falder efter den 1. april 1987. Lønnen træder i det nævnte tidsrum i stedet for dagpenge i henhold til dagpengeloven.

Til kap. 14. Tjenestefrihed

35. Bestemmelser om tjenestefrihed for deltagelse i kursus eller anden form for efteruddannelse findes i Ministeriet for Statens Lønnings- og Pensionsvæsens cirkulære af 23. juni 1971 (j.nr. 1.L. 232/71).

36. Bestemmelser om frihed til varetagelse af borgerligt ombud er fastsat i Pinansministeriets bekendtgørelse nr. 536 af 25. november 1985, jf. Finansministeriets cirkulære af 25. november 1985.

37. Finansministeriet henstiller, at der vises imødekommenhed over for ansøgninger om tjenestefrihed uden løn til ansatte, hvis ægtefælle eller samlever rejser til udlandet i forbindelse med systemeksport el.lign.

Til kap. 15. Afskedigelse

38. Det henstilles, at meddelelse til organisationen om opsigelse så vidt muligt fremsendes samtidig med, at opsigelsen meddeles til den ansatte. Meddelelse til organisationen skal gives, selv om den ansatte har fremsat anmodning om, at en sådan meddelelse ikke gives. Meddelelse til vedkommende tillidsrepræsentant kan ikke træde i stedet for meddelelse til organisationen.

Til kap. 16. Befordringsgodtgørelse samt time- og dagpenge

39. Finansministeriet har intet at indvende imod, at ansatte i ledende stillinger, som i den anledning oppebærer tillæg efter overenskomstens § 7, stk. 1, med et grundbeløb på 43.021,91 kr. eller derover, for så vidt angår time- og dagpenge ved indenlandske tjenesterejser henføres under sats A, selv om de ikke er indplaceret på 10. anciennitetstrin eller derover.

40. For så vidt angår flyrejser på oversøiske ruter har Finansministeriet intet at indvende imod, at billetudgiften til 1. businessclass eller tilsvarende godtgøres for ansatte i ledende stillinger, som i den anledning oppebærer tillæg efter overenskomstens § 7, stk. 1, med et grundbeløb på 43.021,91 kr. eller derover, selv om de ikke er indplaceret på 10. anciennitetstrin eller derover.

Ikrafttræden

41. Cirkulæret har virkning fra 1. april 1987 og træder i stedet for cirkulæreskrivelse af 28. februar 1986 (LP.nr. 55/86) om overenskomst vedrørende magistres ansættelse i statens tjeneste.

Finansministeriet

Lønnings- og Personaldepartementet

P. M. V.

E. B.

J. Broberg

OVERENSKOMST

§ 2. Den normale pensionsgivende grundløn udgør i forhold til pågældendes anciennitet følgende årlige beløb

Anciennitet Pr. 1/4 1987 Pr. 1/4 1988 år kr. kr. 1. 142.808 144.943 2. 149.388 151.523 3. 154.541 156.633 4. 159.666 161.758 5. 164.492 166.546 6. 170.039 172.093 7. 175.255 177.263 8. 180.495 182.503 9. 185.875 187.834 10. 191.614 193.573 11. 195.228 197.369 12. 201.226 203.441 13. 207.930 210.126 14. 214.857 217.139 15. og flg. år 222.824 225.092

Stk. 2. Der ydes ud over grundlønnen et ikke-pensionsgivende tillæg med følgende årlige beløb

Anciennitet Pr. 1/4 1987 og 1/4 1988 år kr. 1. 7.903,80 2. 4.394,80 3. 3.748,80 4. 3.714,80 5. 3.569,80 6. 3.534,80 7. 3.382,80 8. 3.346,80 9. 3.190,80 10. 3.157,80 11. 2.709,80 12. 2.675,80 13. 2.398,80 14. 2.365,80 15. og flg. 2.331,80

Stk. 3. For cand.phil.'er og cand.interpret.'er udgør den normale pensionsgivende grundløn i forhold til deres anciennitet følgende årlige beløb

Anciennitet Pr. 1/4 1987 Pr. 1/4 1988 år kr. kr. 1. 135.019 136.834 2. 139.182 141.002 3. 142.808 144.943 4. 149.388 151.523 5. 154.541 156.633 6. 159.666 161.758 7. 164.492 166.546 8. 170.039 172.093 9. 175.255 177.263 10. 180.495 182.503 11. 185.875 187.834 12. 191.614 193.573 13. 195.228 197.369 14. 201.226 203.441 15. 207.930 210.126 16. 214.857 217.139 17. og flg. 222.824 225.092

Stk. 4. Til cand.phil.'er og cand.interpret.'er ydes ud over ovenstående grundløn et ikke-pensionsgivende tillæg med følgende årlige beløb

Anciennitet Pr. 1/4 1987 og 1/4 1988 år kr. 1. 9.051,80 2. 4.794,80 3. 4.361,80 4. 4.394,80 5. 3.748,80 6 3.714,80 7 3.569,80 8 3.534,80 9 3.382,80 10 3.346,80 11 3.190,80 12. 3.157,80 13. 2.709,80 14. 2.675,80 15. 2.398,80 16. 2.365,80 17. og flg. 2.331,80

Kapitel 3. Lønanciennitet

§ 3. Ancienniteten regnes normalt efter kandidatalder, hvorved forstås det antal år den pågældende efter bestået eksamen har været beskæftiget med arbejde betinget af den pågældendes uddannelse i eller uden for statens tjeneste, herunder eventuel værnepligtstjeneste.

Ancienniteten afrundes opad til et helt antal måneder, dog således at den tidligst beregnes fra udgangen af den måned, i hvilken den pågældende har bestået eksamen.

Stk. 2. Hvor forholdene taler derfor, kan der mellem overenskomstens parter træffes aftale om fastsættelse af anciennitet efter andre regler. Styrelsen kan dog i ganske særlige tilfælde begrænse lønancienniteten til 14. anciennitetstrin uden forudgående aftale mellem overenskomstens parter. Varsel med frist som ved opsigelse skal i så fald være afgivet til den ansatte, organisationen og Finansministeriet til det tidspunkt, da den pågældende opnår nævnte anciennitet.

Stk. 3. Hvis organisationen finder, at en varslet anciennitetsbegrænsning efter stk. 2 er foretaget med urette, kan den efter forhandling med styrelsen om sagen og inden for en frist af 3 måneder efter varslets afgivelse kræve sagen indbragt for det i § 22 omtalte nævn. Nævnet afsiger motiveret kendelse. Det kan ved kendelsen pålægges styrelsen at annullere begrænsningen. I øvrigt finder reglerne i § 22, stk. 1-3, anvendelse.

Stk. 4. Ancienniteten for kandidater, hvis anciennitet i henhold til stk. 1 regnes fra 1. maj 1979 eller senere, men før 1. maj 1980, ændres, således at den regnes fra 1. april 1979.

Stk. 5. Ancienniteten for kandidater, hvis anciennitet i henhold til stk. 1 regnes fra 1. maj 1980 eller senere, men før 1. april 1981, ændres, således at den regnes fra 1. april 1980.

Stk. 6. Ancienniteten for kandidater, hvis anciennitet i henhold til stk. 1 regnes fra 1. april 1981 eller senere, forhøjes på det tidspunkt, hvor de opnår 1 års anciennitet, med 1 år.

Kapitel 4. Procentregulering

§ 4. Den samlede faste løn i henhold til denne overenskomst m.v. forhøjes pr. 1. april 1987 med 8,5435 pct. og pr. 1. april 1988 med yderligere 2,4857 pct.

Stk. 2. Pr. 1. april i årene 1987, 1988, 1989 og 1990 foretages desuden eventuel ekstraordinær lønregulering af den aktuelle løn i overensstemmelse med reguleringsordningen i det protokollat, der er indgået i tilknytning til overenskomsten.

Kapitel 5. Pension

§ 5. Som bidrag til den ansattes pensionering betaler styrelsen indtil udgangen af den måned, hvori den pågældende fylder 70 år, 10 pct. af grundlønnen og procentregulering heraf. Endvidere tilbageholder styrelsen indtil samme tidspunkt i den ansattes løn et beløb på 5 pct. af den samme løn. Disse pensionsbidrag indbetales af styrelsen til Magistrenes Pensionskasse eller en under Forsikringsrådets tilsyn stående pensionskasse eller forsikringsmæssig pensionsordning, som giver adgang til, at de indbetalte pensionsbidrag kan overføres til en offentlig eller en under tilsyn stående pensionsordning. Organisationen anviser efter godkendelse af Finansministeriet i hvert enkelt tilfælde, hvilken pensionskasse eller hvilket selskab pensionsbidragene skal indbetales til.

Stk. 2. Tilsvarende bestemmelser gælder for tillæg efter overenskomstens § 7, stk. 1, på 43.021,91 kr. årlig i grundbeløb eller højere.

Stk. 3. Der tilkommer ud over nævnte pensionsbidrag ikke den ansatte nogen ret til understøttelse fra staten på grundlag af ansættelsen.

Stk. 4. Ved enhver ansættelse efter nærværende overenskomst orienteres vedkommende organisation om ansættelsen med angivelse af anciennitets- og ansættelsesdato.

Kapitel 6. Udbetaling af løn og indbetaling af pensionsbidrag

§ 6. Lønnen udbetales månedsvis bagud. Samtidig med udbetaling af lønnen indbetaler vedkommende styrelse såvel sit som den ansattes pensionsbidrag til den anviste pensionskasse.

Kapitel 7. Tillæg

§ 7. Ved ansættelse i en stilling, der i arbejdsmæssig, administrativ, kvalifikationsmæssig eller anden henseende indtager en sådan særstilling, at den ikke omfattes af de almindelige forudsætninger for overenskomstens lønninger m.v., træffes der mellem Finansministeriet og Dansk Magisterforening, henholdsvis Dansk Psykologforening, speciel aftale om tillæg til lønnen og eventuelle andre vilkår.

Stk. 2. Der kan i overenskomstperioden ikke ydes nye tillæg eller ske forhøjelse af bestående tillæg i henhold til stk. 1. Dog vil der fortsat kunne indgås aftaler om ydelse af nye tillæg i tilfælde afnyansættelser og om ydelse af nye tillæg eller forhøjelse af bestående tillæg i tilfælde af, at der sker væsentlige ændringer i den pågældendes stilling.

Stk. 3. Anmodning om ydelse af tillæg i forbindelse med nyansættelse skal være indgivet til Finansministeriet senest 1/2 år efter ansættelsen.

Kapitel 8. Konstitution i tjenestemandsstilling

§ 8. Til en overenskomstansat, der med henblik på eventuel senere tjenestemandsansættelse konstitueres på overenskomstvilkår, ydes der ud over den overenskomstmæssige løn et ikke-pensionsgivende tillæg, der beregnes som forskellen mellem den løn incl. generelt og særligt tillæg, magisteren ville opnå ved ansættelse som tjenestemand på prøve, og den skalaløn, der tilkommer magisteren i henhold til overenskomsten, incl. eventuelle tillæg, men med fradrag af eget ordinært pensionsbidrag.

Under en sådan konstitution kan der ydes tjenestefrihed uden løn i indtil 1 år fra den hidtidige

stilling, uanset om konstitutionen finder sted i anden styrelse.

Den overenskomstansatte kan dog vælge straks at lade sig ansætte som tjenestemand på prøve.

Stk. 2. Såfremt en overenskomstansat konstitueres i en chefstilling i lønramme 36 eller højere lønramme, og såfremt denne konstitution varer over 15 dage i sammenhæng, ydes der for hele perioden magisteren et ikke-pensionsgivende tillæg, der beregnes som forskellen mellem den løn incl. generelt og særligt tillæg, magisteren ville opnå ved udnævnelse i chefstillingen, og den skalaløn, der tilkommer magisteren i henhold til overenskomsten, incl. eventuelle tillæg, men med fradrag af eget ordinært pensionsbidrag.

Er varetagelsen af den højere stilling udelukkende begrundet i feriefravær, jf. cirkulære af 25. juni 1985 om de for statens tjenestemænd gældende ferieregler samt § 13, stk. 3, i aftale af 4. juni 1981 om de for statens tjenestemænd gældende arbejdstidsregler m.m., indtræder retten til betaling først, når den overenskomstansatte har udført en sådan midlertidig tjeneste i 22 dage i sammenhæng.

I øvrigt følges de for statens tjenestemænd gældende regler vedrørende ydelse af funktionsvederlag.

Kapitel 9. Arbejdstid m.v.

§ 9. Lønnen i § 2 forudsætter fuldtidsbeskæftigelse svarende til normalt 39 timer (fra 1. september 1988 38 timer og fra 1. september 1990 37 timer) ugentlig.

Stk. 2. Hvis der lokalt er enighed herom, kan arbejdstidsnedsættelse fra 40 timer ugentlig opspares

til hele fridage til senere afvikling. Opsparing

kan ikke finde sted under afholdelse af ferie.

Stk. 3. Deltidsansattes arbejdstid kan i forbindelse med arbejdstidsnedsættelsen med et varsel svarende til den ansattes opsigelsesvarsel nedsættes forholdsmæssigt, hvis nedsættelsen er sagligt begrundet i bevillingsmæssige, arbejdstilrettelæggelsesmæssige eller andre forhold, dog ikke til mindre end 15 timer om ugen.

Kapitel 10. Særlige regler om deltidsbeskæftigelse

§ 10. Ved ansættelse på deltid med mindre end 15 arbejdstimer (løntimer) pr. uge træffes forud aftale mellem styrelsen og organisationen.

Ved ansættelse på deltid med 15-20 arbejdstimer pr. uge sker efterfølgende underretning fra styrelsen til organisationen.

Ved ansættelse på deltid med mindst 21 arbejdstimer pr. uge forholdes som ved fuldtidsansættelse.

Stk. 2. Ved ansættelse på deltid ydes løn i forhold til den nedsatte tjenestetid.

Stk. 3. Ved ansættelse på deltid med mindre end 15 timer pr. uge optjenes anciennitet i forhold til den nedsatte tjenestetid.

Ved ansættelse på deltid med mindst 15 arbejdstimer pr. uge optjenes fuld anciennitet.

For beskæftigelse forud for 1. april 1987 beregnes anciennitet forholdsmæssigt ved mindre end 20 timer pr. uge og fuldt ud for 20 timer eller mere pr. uge.

Såfremt en ansat har mere end een deltidsansættelse, kan de ugentlige timetal sammenlægges til brug ved beregning af ancienniteten.

Relevant timelønsbeskæftigelse, der udgør mindst 8 arbejdstimer pr. uge, medregnes, såfremt den timelønnede beskæftigelse har (haft) en sammenhængende varighed af 3 måneder.

Stk. 4. Ordningen finder anvendelse også på universiteter, højere læreanstalter og forskningsinstitutioner, idet dog nyansættelse på deltid under 21 arbejdstimer aftales mellem styrelsen og organisationen. Ved ansættelse på mindst 21 arbejdstimer sker efterfølgende underretning fra styrelsen til organisationen.

Stk. 5. Tidsbegrænset ansættelse - bortset fra vikariater, uddannelsesstillinger, herunder stillinger for psykologkandidater, samt stillinger, der er bevilget med tidsbegrænsning - kan kun undtagelsesvis finde sted og da kun een gang for den enkelte magister og kun for en periode af 3 år. Såfremt ansættelsen ikke kan forlænges ud over denne periode, skal dette tilkendegives for magisteren senest 3 måneder før periodens udløb. I modsat fald fortsætter ansættelsesforholdet, og de almindelige regler i overenskomstens § 11 om opsigelsesvarsler finder anvendelse.

Kapitel 11. Opsigelsesvarsel, løn under sygdom, militærtjeneste m.v.

§ 11. Funktionærlovens regler om opsigelse, løn under fravær på grund af sygdom og afskedigelse som følge af sygdom, indkaldelse til militærtjeneste samt efterløn finder anvendelse for ansatte efter denne overenskomst.

Kapitel 12. Ferie

§ 12. Ansatte i henhold til denne overenskomst er omfattet af ferieloven.

Stk. 2. Til ansatte, der holder ferie med løn, ydes en særlig feriegodtgørelse på 1 1/2 pct., der træder i stedet for ferietillæg efter ferielovens § 14, stk. 1.

Stk. 3. Særlig feriegodtgørelse beregnes af samtlige de i optjeningsåret oppebårne indkomstskattepligtige beløb for tjenstligt arbejde (d.v.s. med fradrag af eget ordinært pensionsbidrag) og af den ansattes eget bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension og Arbejdsmarkedsuddannelsesfonden. Der bortses dog fra udbetalt feriegodtgørelse.

Stk. 4. Til deltidsansatte, der i optjeningsåret har udført tjeneste ud over den faste nedsatte arbejdstid, men inden for den normale 39-timers (fra 1. september 1988 38-timers og fra 1. september 1990 37-timers) arbejdsuge, ydes for sådan tjeneste feriegodtgørelse med 12 1/2 pct.

Kapitel 13. Graviditet, barsel og adoption

Underretningspligt

§ 13. Med henblik på styrelsens tilrettelæggelse afarbejdet skal en ansat, der er gravid, senest 3 måneder før det forventede fødselstidspunkt give oplysning om, hvornår hun påregner at begynde sin barselsorlov.

Stk. 2. Tidspunktet for forventet fødsel skal på forlangende dokumenteres, f.eks. ved kort fra svangerskabsundersøgelsen.

Fravær

Kapitel 14. Tjenestefrihed

§ 14. Ansatte har ret til fravær fra arbejdet på grund af graviditet, barsel og adoption efter reglerne i loven om barselsorlov m.v. En kvindelig ansat har dog altid ret til fravær fra arbejdet på grund af graviditet og barsel fra det tidspunkt, hvor der skønnes at være 8 uger til fødslen.

Løn

Kapitel 15. Afskedigelse

§ 15. En kvindelig ansat har under fravær fra arbejdet på grund af graviditet og barsel ret til sædvanlig løn fra det tidspunkt, hvor der skønnes at være 8 uger til fødslen, og i indtil 14 uger i alt.

Stk. 2. En ansat har under fravær fra arbejdet på grund af adoption ret til sædvanlig løn i indtil 14 uger i alt fra barnets modtagelse, såfremt det dokumenteres, at adoptionsmyndigheden stiller krav om, at den ansatte i forbindelse med adoptionen skal være ude af erhverv. I øvrigt henvises for adoptanter til reglerne i loven om barselsorlov og dagpengeloven.

Styrelsen indbetaler 10 pct. af den hidtidige løn i pensionsbidrag for den del af den lovbestemte barsels- og adoptionsorlov, der ligger uden for lønperioden, mod at den ansatte selv indbetaler 5 pct. i pensionsbidrag af den samme løn.

Stk. 3. En ansat, der i forbindelse med barnets ophold på sygehus genoptager tjenesten inden den i stk. 1 og 2 omtalte 14-ugers periodes udløb, har i tilknytning til barnets udskrivelse ret til fravær med sædvanlig løn i den del af perioden, der var tilbage ved genoptagelsen af tjenesten, såfremt udskrivelsen finder sted inden 6 måneder fra fødslen/ barnets modtagelse.

Stk. 4. Fravær inden for det tidsrum, i hvilket den ansatte er berettiget til sædvanlig løn, betragtes ikke som sygdomsforfald, medmindre det godtgøres ved lægeattest, at arbejdsudygtigheden har anden årsag end graviditet eller barsel. Sygdomsforfald kan ikke bevirke, at fraværsperioden med ret til løn løber længere end til 14 uger efter fødslen.

Stk. 5. Fravær uden for det tidsrum, i hvilket den ansatte er berettiget til fravær med sædvanlig løn eller har barselsorlov med dagpenge, betragtes som sygdomsforfald og noteres i overensstemmelse med de herom gældende regler.

Stk. 6. Lægeattester, der forlanges i henhold til stk. 4, betales af den ansatte.

Kapitel 16. Befordringsgodtgørelse samt time- og dagpenge

§ 16. Der tilkommer de ansatte fridage efter de for tjenestemænd gældende regler.

Kapitel 17. Flyttegodtgørelse

§ 17. Tjenestefrihed uden løn kan gives, når det ikke strider mod styrelsens interesse.

Stk. 2. Tjenestefrihed med hel eller delvis løn og eventuelt pensionsbidrag kan gives, når

1) det er aftalt mellem overenskomstens parter,

2) tjenestefriheden bruges til studier, og

3) studierne er i styrelsens interesse.

Stk. 3. Tjenestefrihed kan gives i indtil 5 år. Det er vedkommende styrelses ansvar, at der er en stilling ledig til den pågældende ved tjenestefrihedens ophør.

Kapitel 18. Andre bestemmelser

Diskretionspligt

§ 18. Ansatte har ret til tjenestefrihed uden løn til de formål og af den varighed, der er nævnt i Finansministeriets bekendtgørelse nr. 851 af 28. november 1986 om ret for tjenestemænd til tjenestefrihed uden løn til nærmere afgrænsede formål.

Stk. 2. Finansministeriet og organisationen kan aftale, at styrelsen indbetaler 10 pct. i pensionsbidrag af den hidtidige løn, mod at den ansatte selv indbetaler 5 pct. i pensionsbidrag af den samme løn, i de tilfælde, hvor tjenestefrihed ville kunne medregnes i pensionsalderen for tjenestemænd.

Kapitel 19. Opsigelse af overenskomsten

§ 19. Styrelsen kan give den ansatte hel eller delvis tjenestefrihed uden lønafkortning til pasning af et sygt barn, når

1) det er barnets første sygedag,

2) hensynet til barnets forhold gør dette nødvendigt,

3) forholdene på tjenestestedet tillader det,

4) barnet er under 18 år, og

5) barnet er hjemmeværende.

Stk. 2. Sygelisten suppleres med oplysning om fravær på grund af barns første sygedag.

Stk. 3. Ordningen kan for den enkelte inddrages

ved misbrug.

§ 20. Det påhviler styrelsen skriftligt at meddele enhver opsigelse til den ansatte og organisationen. Denne meddelelse skal indeholde begrundelse for opsigelsen.

§ 21. Skønner organisationen, at en afskedigelse afen efter nærværende overenskomst ansat ikke kan anses for rimeligt begrundet i pågældendes eller

styrelsens forhold, kan den inden for en frist af 1 måned efter opsigelsen kræve spørgsmålet forhandlet med styrelsen.

§ 22. Opnås der ikke enighed ved forhandling, kan spørgsmålet inden for en frist af 1 måned efter forhandlingen af organisationen kræves gjort til genstand for behandling i et i denne anledning nedsat nævn, der består af en repræsentant valgt af hver af parterne samt en af Højesterets præsident blandt rettens dommere udpeget formand. Nævnet fastsætter selv sin forretningsorden. For nævnet kan foretages afhøring af parter og vidner.

Stk. 2. Nævnet afsiger en motiveret kendelse, og i de tilfælde, hvor nævnet måtte finde, at den foretagne opsigelse ikke er rimeligt begrundet i den pågældendes eller styrelsens forhold, kan det pålægges styrelsen at afbøde virkningerne af opsigelsen. Det kan herved pålægges styrelsen, såfremt den pågældende og styrelsen ikke begge ønsker ansættelsesforholdet opretholdt, da at betale den pågældende en erstatning, hvis størrelse fastsættes af nævnet og skal være afhængig af sagens omstændigheder og pågældendes anciennitet ved styrelsen.

Stk. 3. Nævnets omkostninger i forbindelse med sagen fastsættes af nævnet og fordeles mellem parterne eller pålægges den tabende part.

Stk. 4. Bestemmelsen om afskedigelsessagens eventuelle indbringelse for foranstående nævn finder ikke anvendelse ved opsigelse af en ansat, som ikke har været uafbrudt beskæftiget i statens tjeneste i mindst 1 år før afskedigelsen, eller ved opsigelse af en ansat, med hvem der er truffet aftale om, at arbejdet er af rent midlertidig karakter, og arbejdsforholdet ikke vedvarer ud over 2 år.

§ 23. Ansatte har på tjenesterejser og ved udstationering ret til befordringsgodtgørelse samt time- og dagpenge efter de for tjenestemænd til enhver tid gældende regler og satser. Indtil 1. april 1988 får ansatte på 1.- 9. anciennitetstrin time- og dagpenge på indenlandske tjenesterejser efter sats B og øvrige ansatte efter sats A.

Stk. 2. Tjenestemændenes regler for benyttelse af befordringsklasse m.v. på tjenesterejser gælder for overenskomstansatte, i det omfang disse hidtil har fulgt tjenestemændenes regler.

Ved flyrejser på oversøiske ruter godtgøres billetudgiften til turist- eller økonomiklasse for ansatte på 1.- 9. anciennitetstrin, og for ansatte på 10. anciennitetstrin eller derover godtgøres billetudgiften til 1. businessclass eller tilsvarende. Dog godtgøres billetudgiften til almindelig 1. klasse for ansatte, hvis samlede udbetalte faste løn svarer til eller overstiger lønnen til en statstjenestemand i lønramme 38.

§ 24. Såfremt en ansat uden at overgå til andet ansættelsesområde forflyttes til et andet tjenestested og i denne anledning nødsages til at foretage flytning af husstand og bohave, ydes godtgørelse efter de for tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken gældende regler.

Stk. 2. Det supplerende godtgørelsesbeløb, der reguleres og eventuelt forhøjes eller nedsættes som for tjenestemænd, udgør følgende grundbeløb pr. 1. oktober 1975

Anciennitetsår

1. - 2. 2.010 kr. 3. - 10. 2.450 kr. 11. - 16. 3.280 kr. 17. og flg. 3.500 kr.

Stk. 3. Efter aftale mellem overenskomstens parter kan der dog i særlige tilfælde fastsættes et grundløb på 3.940 kr.

Stk. 4. For ansatte, der oppebærer pensionsgivende § 7, stk. 1-tillæg, udgør grundbeløbet 4.380 kr.

§ 25. Magisteren skal iagttage tavshed med hensyn til de forhold, som vedkommende i medfør af sin stilling bliver bekendt med, og hvis hemmeligholdelse ifølge sagens natur er påkrævet eller bliver magisteren foreskrevet af pågældendes foresatte. Tavshedspligten ophører ikke med udtrædelse af statens tjeneste.

Funktionærbolig

§ 26. Såfremt der til en stilling er knyttet funktionærbolig, og det af tjenstlige grunde er nødvendigt, at denne bebos af den ansatte, er den pågældende pligtig at indflytte i boligen, idet lejevilkårene fastsættes efter de for tjenestemænds tjenesteboliger fastsatte regler.

Forsikring mod arbejdsløshed

§ 27. Staten forpligter sig til fortrinsvis at antage magistre og psykologer, som er forsikret mod arbejdsløshed.

§ 28. Overenskomsten, der ikke omfatter ansatte i Grønland, har virkning fra 1. april 1987 og kan af parterne opsiges skriftligt med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst 31. marts 1989.

Stk. 2. Overenskomstens bestemmelser om arbejdstidens længde (§ 9) og ekstraordinær lønregulering (§ 4, stk. 2)kan dog tidligst opsiges til 31. marts 1991.

København, den 3. juni 1987

Dansk Psykologforening

Bente Ørum

/ Preben Føltved

Dansk Magisterforening

Helge Petersen

/ Torben Rode

Finansministeriet

P. M. V.

E. B.

H. C. Jensen

Bilag

Oversigt

over procentregulering af de årlige grundbeløb til tillæg til magistre i henhold til overenskomsten af 1987 mellem Finansministeriet og Dansk Magisterforening

Pr. 1/10 1984 Pr. 1/4 1987 kr. kr. 5.972,09 6.631,41 6.331,04 7.029,99 11.793,31 13.095,29 11.871,34 13.181,94 14.399,59 15.989,30 19.424,88 21.569,39 25.396,97 28.200,80 25.958,81 28.824,66 28.143,72 31.250,79 32.981,73 36.622,91 37.247,50 41.359,62 3.1 Den fælles-akademiske lønskala. 1. april 1987

3.3 Cand.phil.er og cand.interpret.er

3.3 Cand.phil.er og cand.interpret.er. 1. april 1987

Følgeskrivelse til overenskomsten af 1987 med Dansk Magisterforening og Dansk Psykologforening. Inden for hvert anciennitetstrin angiver første linie årsbeløbene og anden linie de månedlige beløb.

Cirkulære om overenskomst for magistre ansat i statens tjeneste 1987 (* 1)

Almindelige bemærkninger

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

OVERENSKOMST

Kap. 1. Overenskomstens område

Kap. 2. Løn

Kap. 3. Lønanciennitet

Kap. 4. Procentregulering

Kap. 5. Pension

Kap. 6. Udbetaling af løn og indbetaling af

pensionstillæg

Kap. 7. Tillæg

Kap. 8. Konstitution i tjenestemandsstilling

Kap. 9. Arbejdstid m.v.

Kap. 10. Særlige regler om deltidsbeskæftigelse

Kap. 11. Opsigelsesvarsel, løn under sygdom,

militærtjeneste

Kap. 12. Ferie

Kap. 13. Graviditet, barsel og adoption

Kap. 14. Tjenestefrihed

Kap. 15. Afskedigelse

Kap. 16. Befordringsgodtgørelse samt time- og

dagpenge

Kap. 17. Flyttegodtgørelse

Kap. 18. Andre bestemmelser

Kap. 19. Opsigelse af overenskomsten