Cirkulære om overenskomst for pedeller, arbejdsmænd, med flere ved specialarbejderskolerne 1987 (* 1)
Table of Provisions (15)
Statutory Text (15 Articles)
Kapitel 1. Overenskomstens område
§ 1. Overenskomsten gælder pedeller, arbejdsmænd og altmuligmænd ved statens specialarbejderskoler og selvejende specialarbejderskoler.
Stk. 2. Der kan normalt kun beskæftiges en pedel ved hver skole. Yderligere ansættelser af pedeller skal i hvert tilfælde forelægges Direktoratet for Arbejdsmarkedsuddannelserne.
Kapitel 2. Særlige regler for arbejdsmænd og altmuligmænd
§ 2. Løn og øvrige ansættelsesvilkår
Arbejdsmænd og altmuligmænd ansættes og aflønnes efter tilsvarende regler som anført i overenskomsten mellem Finansministeriet og Specialarbejderforbundet i Danmark vedrørende løn- og arbejdsforhold for specialarbejdere, jernbanearbejdere, postarbejdere, medhjælpere m.f1. i statens tjeneste m.v.
Kapitel 3. Særlige regler for pedeller
§ 3. Løn
Lønnen til pedeller beregnes på grundlag af en årsløn, der svarer til lønnen efter den for perioden 1. april 1987 - 31. marts 1989 gældende lønjusteringsaftale for statens tjenestemænd. Pedellerne aflønnes med månedsløn svarende til 1/12 af årslønnen efter en lønramme, bestående af skalatrinene 11, 12, 13, 14 og 15, der alle er to-årige på nær skalatrin 11, der er et-årigt.
Stk. 2. Med virkning fra 1. april 1987 omklassificeres 28 pedelstillinger til en lønramme bestående afskalatrinene 15, 16, 17, 18 og 19.
Stk. 3. Med virkning fra 1. april 1988 omklassificeres 4 pedelstillinger til en lønramme bestående afskalatrinene 15, 16, 17, 18 og 19, og 9 pedelstillinger oprykkes til en lønramme bestående af skalatrinene 13, 14, 15, 16 og 17.
Stk. 4. De stillinger, der skal oprykkes, udvælges afDirektoratet for Arbejdsmarkedsuddannelserne efter drøftelse med Specialarbejderforbundet i Danmark. Indplacering af oprykkede pedeller sker på nærmeste højere skalatrin med bevarelse af hidtidig oprykningsdato.
Stk. 5. Arbejdsmænd, der overgår til ansættelse som pedel, oprykkes til nærmeste højere skalatrin med bevarelse af hidtidig oprykningsdato.
Kapitel 4. Fælles bestemmelser
§ 4. Opsigelse
Opsigelsesfristen mellem institutionen og den enkelte pedel er følgende
+++OPSTILBEG Fra institutio- Fra arbejdenens side rens side
Indtil 6 måneders beskæftigelse 1 måned 1 måned
Efter 6 måneders beskæftigelse 3 måneder 1 måned
Efter 3 års beskæftigelse 4 måneder 1 måned
+++OPSTILSLUT
§ 5. Øvrige ansættelsesvilkår
Pedellers ansættelsesvilkår følger i øvrigt de regler, der gælder for fastansatte månedslønnede i overenskomst for specialarbejdere, jernbanearbejdere, postarbejdere, medhjælpere m.fl. i staten m.v.
§ 6. Midlertidig tjeneste i højere stilling
De for tjenestemænd gældende regler om midlertidig tjeneste i højere stilling finder tilsvarende anvendelse for ansatte omfattet af denne overenskomst.
§ 7. Befordringsgodtgørelse
Der ydes godtgørelse for benyttelse af eget befordringsmiddel på tjenesterejser efter de for statens tjenestemænd gældende regler.
§ 8. Normen
Som regel for behandling af faglig strid gælder den mellem hovedorganisationerne senest vedtagne norm.
§ 9. Hovedaftale
Den mellem Dansk Arbejdsgiverforening og Landsorganisationen i Danmark den 31. oktober 1973 indgåede hovedaftale med senere ændringer finder tilsvarende anvendelse på nærværende overenskomstområde.
§ 10. Ikrafttræden og opsigelse
Overenskomsten har virkning fra 1. april 1987 og kan af parterne opsiges skriftligt med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst 31. marts 1989.
Stk. 2. De i overenskomst for specialarbejdere i statens tjeneste aftalte regler om arbejdstid, stedtillæg og ekstraordinær lønregulering, hvortil denne overenskomst henviser, kan dog tidligst opsiges med 3 måneders varsel til den 31. marts 1991. Stk. 3. Aflønningen af de ansatte sker - fra det tidspunkt, da en opsigelse af overenskomsten får gyldighed, og indtil en ny overenskomst indgås - på grundlag af den på overenskomstens sidste gyldighedsdag gældende lønjusteringsaftale for statens tjenestemænd.
København, den 16. juni 1987
Specialarbejderforbundet
i Danmark
Leo Rasmussen
Finansministeriet
P. M. V.
E. B.
Claus Nielsen
Cirkulære om overenskomst for pedeller, arbejdsmænd, med flere ved specialarbejderskolerne 1987 (* 1)
Det meddeles herved, at Finansministeriet og Specialarbejderforbundet i Danmark den 16. juni 1987 har indgået medfølgende overenskomst, som afløser overenskomst af 1. november 1985 vedrørende aflønning af pedeller, arbejdsmænd, altmuligmænd ved statens specialarbejderskoler og selvejende specialarbejderskoler.
Der gøres opmærksom på, at der med henblik på at skabe en større grad af ensartethed i overenskomstbestemmelsernes rækkefølge er foretaget en ombrydning i denne overenskomst i forhold til den tidligere, ligesom der er påbegyndt et arbejde med at forenkle og harmonisere de enkelte bestemmelser. Derfor er ændringer i forhold til den hidtidige overenskomst ikke markeret med streger i margenen.
Eventuelle tvivlsspørgsmål vedrørende overenskomsten forelægges Finansministeriet.
OVERENSKOMST
FOR
PEDELLER, ARBEJDSMÆND M.FL. VED SPECIALARBEJDERSKOLERNE