Legislator Case Law & Legislation
C19870637009 DK

Cirkulære om overenskomst for AF-konsulenter ved Arbejdsformidlingen 1987(* 1)

38 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (38)

Kapitel 1. Overenskomstens område. § 1. Overenskomsten omfatter AF-konsulenter ved Arbejdsformidlingen. Kapitel 2. Antagelse. § 2. Ved annoncering skal overenskomstens dato og overskrift fremgå. Kapitel 3. Lønninger. § 3. AF-konsulenter aflønnes fra 1. april 1987 og 1. april 1988 efter de i bilag 1 a og b, henholdsvis c og d fastsatte årlige beløb. Kapitel 4. Lønmæssig indplacering ved ansættelsen. § 4. I forbindelse med ansættelse i en stilling, der er omfattet af nærværende overenskomst, kan der ved beregning af lønanciennitet foretages medregn Kapitel 5. Pension. § 5. AF-konsulenten indtræder ved ansættelsen i den ved kontrakt mellem arbejdsdirektoratet og Pensions- og Livrenteinstituttet af 1919 A/S , nu forsi Kapitel 6. Lønudbetaling og indbetaling af pensionsbidrag. § 6. Lønnen udbetales månedsvis bagud. Samtidig med udbetaling af løn indbetaler ansættelsesmyndigheden såvel sit som AF-konsulentens pensionsbidrag t Kapitel 7. Kvalifikationstillæg. § 7. Ved ansættelse i en stilling, der i arbejdsmæssig, administrativ, kvalifikationsmæssig eller anden henseende indtager en sådan særstilling, at de Kapitel 8. Midlertidig tjeneste i høiere stilling. § 8. Under midlertidig tjeneste i en tjenestemandsstilling i højere charge, finder de for tjenestemænd gældende regler om betaling under midlertidig t Kapitel 9. Arbejdstid. § 9. De i § 3 omhandlede lønninger er beregnede for fuld arbejdstid, der er 39 timer (fra 1. september 1988: 38 timer og fra 1. september 1990: 37 tim Kapitel 10. Ferie. § 10. Overarbejde bør så vidt muligt undgås. Såfremt overarbejde undtagelsesvis finder sted, godtgøres det så vidt muligt med tjenestefrihed som hidti Kapitel 11. Fridage og tjenestefrihed. § 11. Ansatte i henhold til nærværende overenskomst er omfattet af ferieloven med de afvigelser, der fremgår af følgende bestemmelser. Kapitel 12. Regler for opsigelse, sygdom m.v. § 12. Der tilkommer de efter overenskomsten ansatte fridage efter de for tjenestemænd gældende regler. Kapitel 13. Udgiftsdækkende ydelser. § 13. De i funktionærloven omhandlede regler om opsigelse, løn under fravær på grund af sygdom og afskedigelse som følge af sygdom, indkaldelse til mi Kapitel 14. Specielle vilkår. § 14. Med henblik på arbejdsgiverens tilrettelæggelse af arbejdet skal en AF-konsulent, der er gravid senest 3 måneder før det forventede fødselstidsp Kapitel 15. Regler for tillidsrepræsentanter. § 15. Der tilkommer på tjenesterejser og ved udstationering den ansatte befordringsgodtgørelse samt time- og dagpenge efter de for tjenestemænd til en Kapitel 16. Lokal uoverensstemmelse. § 16. Den ansatte er underkastet de til enhver tid for arbejdet fastsatte regler, herunder pligt til at deltage i de af styrelsen tilrettelagte uddann Kapitel 17. Overenskomstens varighed. § 17. Den ansatte skal iagttage tavshed med hensyn til de forhold, som vedkommende i medfør af sin stilling bliver bekendt med, og hvis hemmeligholdel § 18. Hvor der i en institution eller i en særskilt beliggende afdeling herafer ansat mindst 5 medlemmer af APL, har disse ret til at vælge en tillids § 19. Forinden en sag om en lokal uoverensstemmelse indbringes for forbundet og/eller den pågældende styrelse, fagministerium og/eller Finansministeri § 20. Denne overenskomst gælder fra 1. april 1987 og kan af enhver af parterne opsiges med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst til den 31 Den fulde tekst

Statutory Text (38 Articles)

Cirkulære (1 sp) 1987 6370 Historic

§ 1. Overenskomsten omfatter AF-konsulenter ved Arbejdsformidlingen.

Stk. 2. Overenskomsten omfatter ikke

1) tjenestemænd og ansatte på tjenestemandslignende vilkår

2) pensionerede tjenestemænd fra

a) staten,

b) folkeskolen

c) folkekirken

d) kommuner,

e) statsfinansierede virksomheder,

f) koncessionerede virksomheder,

3) andre pensionerede, der oppeberer egenpension fra en pensionsordning, hvortil det offentlige har ydet bidrag.

4) personer, der er fyldt 70 år.

Note 9.

Cirkulære (1 sp) 1987 6370 Historic

§ 2. Ved annoncering skal overenskomstens dato og overskrift fremgå.

Note 1.

Cirkulære (1 sp) 1987 6370 Historic

§ 3. AF-konsulenter aflønnes fra 1. april 1987 og 1. april 1988 efter de i bilag 1 a og b, henholdsvis c og d fastsatte årlige beløb.

Stk. 2. Den samlede faste løn i henhold til foranstående bestemmelse, herunder generelle og særlige tillæg, forhøjes pr. 1. april 1987 med 8,5435 pct. og pr. 1. april 1988 med yderligere 2,4857 pct.

Stk. 3. Pr. 1. april 1987, 1988, 1989 og 1990 foretages eventuel ekstraordinær regulering af den aktuelle samlede faste løn i overensstemmelse med § 14 i aftale om justering af tjenestemandslønninger m.v. fra 1. april 1987.

Note 2.

Cirkulære (1 sp) 1987 6370 Historic

§ 4. I forbindelse med ansættelse i en stilling, der er omfattet af nærværende overenskomst, kan der ved beregning af lønanciennitet foretages medregning af forudgående beskæftigelse, der må anses for kvalificerende for arbejdet som AF-konsulent. Lønancienniteten kan dog som hovedregel tidligst regnes fra det fyldte 23. år.

Den lønmæssige placering på lønskalaen for AF-konsulenter kan maksimalt ske på 18. anciennitetsår. Oprykning til 19. anciennitetsår er betinget af, at AF-konsulenten har stået på 18. anciennitetsår i 3 år.

Stk. 2. De mellem Arbejdsdirektoratet og HK/APL den 11. marts 1987 aftalte retningslinier, vedrørende fremtidig lønmæssig indplacering af AF-konsulenter, anvendes fra 1. april 1987 ved indplacering af nyansatte efter denne overenskomst.

Retningslinierne er optaget som bilag 4 til overenskomsten.

Såfremt der i konkrete ansættelsessager opstår uoverensstemmelse om anciennitetsberegningen, inddrages overenskomstens parter i forhandlingerne.

Stk. 3. For ansatte, som antages til eller overgår til deltidsbeskæftigelse med en arbejdstid under halvdelen af fuld arbejdstid, indgår ansættelsestid med en sådan beskæftigelse i lønancienniteten med halvdelen.

Fra 1. april 1987 indgår beskæftigelse i 15 timer pr. uge og derover som fuld anciennitet.

Note 3.

Cirkulære (1 sp) 1987 6370 Historic

§ 5. AF-konsulenten indtræder ved ansættelsen i den ved kontrakt mellem arbejdsdirektoratet og Pensions- og Livrenteinstituttet af 1919 A/S , nu forsikringsselskabet Tryg, eller anden under forsikringsrådets tilsyn etableret pensionsordning, der kan godkendes af Finansministeriet.

Ansatte, der pr. 1. januar 1982 er overgået til aflønning som AF-konsulent, og som hidtil har været omfattet af den med Statsanstalten for Livsforsikring etablerede ordning, forbliver under denne ordning.

Som bidrag til den ansattes pensionering betaler vedkommende styrelse 10 pct. af den i § 3, stk. 1, bilag 1 a hsnholdsvis bilag 1 c nævnte løn og af eventuel ekstraordinær lønregulering. Endvidere tilbageholder styrelsen i den ansattes løn et beløb på 5 pct. af de samme løndele. Vedkommende styrelse indbetaler såvel sit som den ansattes pensionsbidrag til forsikringsselskaberne.

Pensionsbidragene anvendes til at sikre den ansatte en løbende livsvarig alderspension eller invalidepension samt efter den pågældendes død eventuelle efterladte ægtefælle en løbende livsvarig ægtefællepension. Endvidere skal pensionsbidragene anvendes til efter den ansattes pensionering eller død at sikre eventuelle børn hver en løbende børnepension.

Stk. 2. AF-konsulenter, der er ansat med en gennemsnitlig ugentlig beskæftigelse på under 15 timer, er ikke omfattet af stk. 1, hvorved der til de pågældende udbetales nettoløn (95 pct.), og eksklusiv et ureguleret ikke-pensionsgivende tillæg på 904,80 kr. årlig.

Stk. 3. Der tilkommer ud over nævnte pensionsbidrag ikke den ansatte nogen ret til pension eller understøttelse fra staten (bortset fra invalide- og folkepension).

Cirkulære (1 sp) 1987 6370 Historic

§ 6. Lønnen udbetales månedsvis bagud. Samtidig med udbetaling af løn indbetaler ansættelsesmyndigheden såvel sit som AF-konsulentens pensionsbidrag til den anviste pensionsordning.

Cirkulære (1 sp) 1987 6370 Historic

§ 7. Ved ansættelse i en stilling, der i arbejdsmæssig, administrativ, kvalifikationsmæssig eller anden henseende indtager en sådan særstilling, at den ikke omfattes af de almindelige forudsætninger for foranstående lønninger m.v., kan der mellem overenskomstens parter træffes speciel aftale om tillæg til lønnen og eventuelle andre vilkår.

Stk. 2. Ved ledighed i stillinger, hvortil der er knyttet et kvalifikationstillæg i henhold til stk. 1, foretages genanvendelse af tillægget på en overenskomstlønnet AF-konsulent.

Såfremt et ledigblevet tillæg overføres på et andet arbejdsområde end hidtil, er genanvendelsen betinget af, at spørgsmålet om, hvorvidt det andet arbejde har den fornødne kvalitet, forinden genanvendelsen på en overenskomstlønnet AF-konsulent har været forhandlet mellem institutionen og tillidsrepræsentanten.

Stk. 3. Kvalifikationstillæg forhøjes pr. 1. april 1987 med 8,5435 pct. og pr. 1. april 1988 med yderligere 2,4857 pct.

Stk. 4. Pr. 1. april 1987, 1988, 1989 og 1990 foretages eventuel ekstraordinær regulering af kvalifikationstillæg i overensstemmelse med § 14 i aftale om justering af tjenestemandslønninger m.v. fra 1. april 1987.

Cirkulære (1 sp) 1987 6370 Historic

§ 8. Under midlertidig tjeneste i en tjenestemandsstilling i højere charge, finder de for tjenestemænd gældende regler om betaling under midlertidig tjeneste i højere stilling anvendelse.

Stk. 2. Under midlertidig tjeneste i en stilling, hvortil der er knyttet et tillæg i henhold til § 7, stk. 1, anvendes tilsvarende regler.

Note 4.

Cirkulære (1 sp) 1987 6370 Historic

§ 9. De i § 3 omhandlede lønninger er beregnede for fuld arbejdstid, der er 39 timer (fra 1. september 1988: 38 timer og fra 1. september 1990: 37 timer) ugentlig inclusive spisepause af indtil 1/2 timers varighed pr. arbejdsdag.

I særlige tilfælde kan den ugentlige arbejdstid, hvis der er enighed mellem institutionen og tillidsrepræsentanten herom, tilrettelægges med varierende tider således, at den over en periode (max. 8 uger) i gennemsnit udgør 39 (henholdsvis 38 og 37) timer. Hvis der mellem institutionen og tillidsrepræsentanten er enighed herom, kan det fastsættes, at arbejdstidsnedsættelsen opspares til hele fridage til senere afvikling.

Stk. 2. Hvor det er muligt, tilrettelægges arbejdstiden efter lokal forhandling på ugens 5 første hverdage.

Stk. 3. Nedsat arbejdstid kan bevilges, når tjenesten tillader det, og i så fald reduceres lønnen og eventuelt kvalifikationstillæg tilsvarende. Såfremt et andragende om nedsat arbejdstid afslås, skal afslaget efter anmodning begrundes skriftligt.

Note 5 og 6.

Overarbejde.

Cirkulære (1 sp) 1987 6370 Historic

§ 10. Overarbejde bør så vidt muligt undgås. Såfremt overarbejde undtagelsesvis finder sted, godtgøres det så vidt muligt med tjenestefrihed som hidtil.

Afspadsering af overarbejdet sker med tillæg af 50 pct..

I forbindelse med overarbejde ydes der i tiden mellem kl. 17-06 natpenge efter de for tjenestemænd gældende regler og satser.

Note 7.

Cirkulære (1 sp) 1987 6370 Historic

§ 11. Ansatte i henhold til nærværende overenskomst er omfattet af ferieloven med de afvigelser, der fremgår af følgende bestemmelser.

Stk. 2. Til ansatte, der holder ferie med løn, ydes en særlig feriegodtgørelse på 1 1/2 pct., der træder i stedet for det i ferielovens § 14, stk. 1, omhandlede ferietillæg på 1 pct. Godtgørelsen beregnes af samtlige de i optjeningsåret oppebårne indkomstskattepligtige beløb for tjenstligt arbejde.

Stk. 3. Til en ansat, der er berettiget til ferie med løn, og som ved feriens afholdelse har anden arbejdstid end i det foregående optjeningsår, ydes ferielønnen med samme brøkdel, som tjenesten i det foregående optjeningsår har andraget. Såfremt der i optjeningsåret er udført tjeneste ud over den faste nedsatte arbejdstid, uden at dette har været overarbejde, ydes for sådan tjeneste almindelig feriegodtgørelse med for tiden 12,5 pct. Der vil i så fald ikke også kunne ydes særlig feriegodtgørelse ifølge stk. 2.

Når en ansat afholder ferie efter ferieloven uden at have optjent ret til ferie med løn, fradrages 1/2028 (fra 1. januar 1988: 1/1976 og pr. 1. september 1990: 1/1924) af årslønnen for hver time, den ansatte skulle have udført tjeneste den pågældende dag. Såfremt der ikke for den pågældende dag har været fastsat en bestemt arbejdstid, foretages fradrag for 8 timers tjeneste.

Cirkulære (1 sp) 1987 6370 Historic

§ 12. Der tilkommer de efter overenskomsten ansatte fridage efter de for tjenestemænd gældende regler.

Stk. 2. Der kan gives en ansat adgang til ekstraordinær tjenestefrihed uden løn i tilfælde, hvor det ikke strider mod vedkommende institutions interesse.

Tjenestefrihed, under hvilken der ikke optjenes ret til ferie med løn, kan gives i en på forhånd fastlagt periode og for 1 år ad gangen.

Det er vedkommende institutions ansvar, at der ved tjenestefrihedens ophør er en stilling ledig i institutionen eller i dennes lokalområde.

Såfremt et andragende om tjenestefrihed afslås, skal afslaget efter anmodning begrundes skriftligt.

Note 8.

Cirkulære (1 sp) 1987 6370 Historic

Kapitel 13. Udgiftsdækkende ydelser.

Rejse- og flyttegodtgørelse m.v.

Cirkulære (1 sp) 1987 6370 Historic

§ 13. De i funktionærloven omhandlede regler om opsigelse, løn under fravær på grund af sygdom og afskedigelse som følge af sygdom, indkaldelse til militærtjeneste samt efterindtægt, finder anvendelse for ansatte efter nærværende overenskomst.

Note 9 og 10.

Graviditet, barsel og adoption.

Cirkulære (1 sp) 1987 6370 Historic

§ 14. Med henblik på arbejdsgiverens tilrettelæggelse af arbejdet skal en AF-konsulent, der er gravid senest 3 måneder før det forventede fødselstidspunkt give oplysning om, hvornår hun påregner at begynde sin barselorlov.

Stk. 2. AF-konsulenten har ret til fravær fra arbejdet på grund af graviditet og fødsel efter reglerne i loven om barselorlov m.v.

Stk. 3. Under fravær som følge af graviditet og fødsel ydes halv løn i indtil 5 måneder i tiden fra arbejdsudygtighedens indtræden, dog tidligst 3 måneder før fødslen, indtil 3 måneder efter fødslen.

Stk. 4. En kvindelig AF-konsulent, der ved arbejdsudygtighedens indtræden har været ansat uafbrudt i 1 år, kan, når anmodning herom fremsættes mindst 2 måneder før forventet fødsel, i stedet vælge at oppebære fuld løn i tiden fra arbejdsudygtighedens indtræden, dog tidligst 8 uger før fødslen og indtil i alt 14 uger.

Stk. 5. En kvindelig AF-konsulent, der i forbindelse med barnets ophold på sygehus genoptager tjenesten inden den i stk. 3 eller 4 omtalte periodes udløb, har i tilknytning til barnets udskrivelse ret til fravær med sædvanlig løn i den del af perioden, der var tilbage ved genoptagelsen af tjenesten, såfremt udskrivelsen finder sted inden 6 måneder fra fødslen.

Stk. 6. En AF-konsulent har i tilfælde af adoption krav på 1/2 løn i indtil 3 måneder fra barnets modtagelse i hjemmet, såfremt det dokumenteres, at adoptionsmyndigheden stiller krav om, at den ansatte i forbindelse med adoptionen skal være ude af erhverv.

Har AF-konsulenten ved barnets xodtagelse været uafbrudt ansat i statens tjeneste i 1 år, ydes sædvanlig løn i indtil i alt 14 uger.

Stk. 7. I øvrigt henvises til reglerne i lov om barselorlov og dagpengeloven.

Note 11.

Cirkulære (1 sp) 1987 6370 Historic

§ 15. Der tilkommer på tjenesterejser og ved udstationering den ansatte befordringsgodtgørelse samt time- og dagpenge efter de for tjenestemænd til enhver tid gældende regler, og således at de ansatte henføres under sats B.

Stk. 2. Såfremt en ansat uden at overgå til anden styrelse forflyttes til et andet tjenestested, og i denne anledning er nødsaget til at foretage flytning af husstand og bohave, tilstås der den pågældende flyttegodtgørelse efter de for tjenestemænd i staten til enhver tid gældende regler.

Stk. 3. Eventuel godtgørelse til AF-konsulenter ydes for 1. til 6. anciennitetsår efter satserne for lønramme 13-14, for 7. til 12. anciennitetsår efter lønramme 17-18 og for 13. og højere anciennitetsår efter lønramme 23-24.

Stk. 4. Den tid uden for tjenestestedets normale kontortid, som medgår til rejsetid i forbindelse med tjenesterejser, afspadseres. Såfremt afspadsering ikke har været mulig i den måned, som følger efter den måned, hvori tjenesterejsen har fundet sted, ydes der betaling med 1/2028 (fra 1. september 1988: 1/1976 og fra 1. september 1990: 1/1924) af årslønnen pr. time med tillæg af 50 pct.

Rejsetiden opgøres efter de for tjenestemænd gældende regler, ligesom der ydes natpenge.

Note 12.

Cirkulære (1 sp) 1987 6370 Historic

§ 16. Den ansatte er underkastet de til enhver tid for arbejdet fastsatte regler, herunder pligt til at deltage i de af styrelsen tilrettelagte uddannelser.

Diskretionspligt.

Cirkulære (1 sp) 1987 6370 Historic

§ 17. Den ansatte skal iagttage tavshed med hensyn til de forhold, som vedkommende i medfør af sin stilling bliver bekendt med, og hvis hemmeligholdelse ifølge sagens natur er påkrævet eller bliver foreskrevet. Tavshedspligten ophører ikke ved udtræden af tjenesten.

Cirkulære (1 sp) 1987 6370 Historic

§ 18. Hvor der i en institution eller i en særskilt beliggende afdeling herafer ansat mindst 5 medlemmer af APL, har disse ret til at vælge en tillidsrepræsentant.

Endvidere kan der inden for et ansættelsesområde, hvor der findes flere tillidsrepræsentanter for lokalklubber, vælges en tillidsrepræsentant til varetagelse af klubbernes fælles interesser.

Stk. 2. Tillidsrepræsentanten, som - hvor særlige

forhold taler derfor - kan være deltidsbeskæftiget,

vælges blandt institutionens organiserede medarbejdere.

Valget er ikke gyldigt, før det er godkendt af forbundet og meddelt ansættelsesmyndigheden. Denne meddelelse skal ske hurtigst muligt og senest 3 uger efter valget. Eventuel indsigelse fra institutionens side mod det foretagne valg skal være forbundet i hænde senest 3 uger efter modtagelsen af meddelelsen om valget.

Stk. 3. For tillidsrepræsentanten kan vælges en stedfortræder, som godkendes og anmeldes på samme måde som tillidsrepræsentanten, jfr. stk. 2. Under tillidsrepræsentantens fravær fungerer stedfortræderen

i dennes sted og nyder i valgperioden samme rettigheder som tillidsrepræsentanten.

Stk. 4. Tillidsrepræsentanten skal have adgang til at varetage sit hverv i anliggender, der angår institutionen og de af den pågældende repræsenterede kolleger.

Efter aftale med institutionen gives der tillidsrepræsentanten frihed til i passende omfang at deltage i faglige kurser, jfr. lønnings- og pensionsministeriets cirkulæreskrivelse af 23. juni 1971.

Stk 5. Tillidsrepræsentanten har pligt til i samarbejde med institutionen at gøre sit bedste for at

jævne ethvert opstået stridsspørgsmål og vedligeholde et roligt og godt samarbejde på arbejdsstedet.

Når en foreliggende sag kun berører en enkelt af institutionens medarbejderes personlige anliggender, kan denne, inden tillidsrepræsentanten forhandler sagen, selv direkte over for institutionen forelægge klager eller henstillinger til mulig direkte afgørelse i foreliggende tilfælde. Under forhandling med institutionens ledelsesrepræsentanter er enhver medarbejder dog berettiget til at give møde med tillidsrepræsentanten som bisidder.

I anliggender vedrørende løn- og arbejdsforhold, herunder elev- og lærlingeforhold, der direkte berører medarbejderne i almindelighed, er tillidsrepræsentanten, når medarbejderne, enten fordi de føler sig forurettet eller af andre grunde, ønsker det, forpligtet til at forebringe deres klager eller henstillinger for institutionen.

Føler tillidsrepræsentanten sig ikke tilfredsstillet ved institutionens afgørelse, står det tillidsrepræsentanten frit for at anmode sin organisation om at tage sig af sagen, men det er tillidsrepræsentantens og tillidsrepræsentantens kollegers pligt at fortsætte arbejdet uforstyrret, indtil anden bestemmelse træffes af organisationens ledelse.

Stk. 6. Tillidsrepræsentanten og dennes stedfortræder kan ikke afskediges, uden at der forud for opsigelsen har været forhandlet mellem Finansministeriet og forbundet.

Stk. 7. Hvis de organiserede medarbejdere i en institution slutter sig sammen i en klub, skal tillidsrepræsentanten være formand.

I arbejdstiden kan klubben afholde møder om faglige spørgsmål, der vedrører institutionen, såfremt der forud er truffet aftale herom med institutionens ledelse.

På et dertil anvist for medarbejderne tilgængeligt sted er det klubben tilladt at opslå faglige foreningsbekendtgørelser til medlemmerne.

Cirkulære (1 sp) 1987 6370 Historic

§ 19. Forinden en sag om en lokal uoverensstemmelse indbringes for forbundet og/eller den pågældende styrelse, fagministerium og/eller Finansministeriet,

skal der være afholdt en forhandling mellem repræsentanter for institutionen og HK's lokale afdeling. Såfremt en af parterne ønsker det, udarbejdes skriftligt mødereferat.

Mødereferatet fra den lokale forhandling skal indeholde

a) en præcis formulering af, hvad uoverensstemmelsen drejer sig om,

b) hvem der deltog i mødet,

c) hvor og hvornår mødet fandt sted,

d) parternes stilling til uoverensstemmelsen,

e) parternes enighed om sagens overgivelse til forhandling og afgørelse mellem forbundet og styrelsen/fagministeriet eller Finansministeriet.,

f) de lokale parters underskrift.

Der kan ikke ved lokale forhandlinger træffes aftale om løn- og ansættelsesvilkår, der strider mod overenskomstens bestemmelser.

Cirkulære (1 sp) 1987 6370 Historic

§ 20. Denne overenskomst gælder fra 1. april 1987 og kan af enhver af parterne opsiges med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst til den 31. marts 1989.

Stk. 2. Bestemmelserne i aftalen om tjenestemandslønninger pr. 1. april 1987 om ekstraordinær lønregulering, samt bestemmelserne i nærværende overenskomsts § 9, stk. 1, om arbejdstiden, kan dog tidligst opsiges til 31. marts 1991.

Stk. 3. Bortset fra regulering efter stk. 2 stilles enhver regulering af aflønning i bero fra den 31. marts, da en evt. opsigelse får virkning, og indtil ny overenskomst indgås.

København, den 11. maj 1987

Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark

Palle Jensen

Arbejdsformidlingskontorernes Personales Landsklub

V. Møller

Finansministeriet Lønnings- og Pensionsdepartementet

P. M. V.

E.B.

Niels Paludan

Bilag 1 a. 1. april 1987.

Pensionsgivende grundløn i henhold til § 3, stk. 1 inklusive

almindeligt kronetillæg på 6.827 kr. årligt pensionsgivende tillæg på 6.150 kr. årligt dyrtidstillæg på 28.080 kr. årligt. Løntrin År Årlig kr. 1. 1.-2. 137.252 2. 3.-4. 141.417 3. 5.-6. 145.046 4. 7.-8. 148.982 5. 9.-10. 152.982 6. 11.-12. 156.960 7. 13.-15. 163.281 8. 16.-18. 169.566 9. 19. 175.623 Bilag 1 b. Ikke-pensionsgivende tillæg i henhold til § 3, stk. 1. 1. 1.-2. 4.251,80 2. 3.-4. 3.871,80 3. 5.-6. 3.667,80 4. 7.-8. 3.620,80 5. 9.-10. 3.592,80 6. 11.-12. 3.537,80 7. 13.-15. 3.475,80 8. 16.-18. 3.404,80 9. 19. 3.284,80 Bilag 1 c. 1. april 1988. Pensionsgivende grundløn i henhold til § 3, stk. 1 inklusive: almindeligt kronetillæg på 6.827 kr. årligt pensionsgivende tillæg på 7.750 kr. årligt dyrtidstillæg på 28.080 kr. årligt. Løntrin År Årligt kr. 1. 1.-2. 138.852 2. 3.-4. 143.017 3. 5.-6. 146.646 4. 7.-8. 150.582 5. 9.-10. 154.582 6. 11.-12. 158.560 7. 13.-15. 164.881 8. 16.-18. 171.166 9. 19. 177.223 Bilag 1 d. Ikke-pensionsgivende tillæg i henhold til § 3, stk. 1. Ikke-pensionsgivende Løntrin År tillæg ialt 1.4.1988. 1. 1.-2. 4.687,80 2. 3.-4. 4.319,80 3. 5.-6. 4.138,80 4. 7.-8. 4.353,80 5. 9.-10 4,321,80 6. 11.-12. 4.246,80 7. 12.-13. 4.113,80 8. 16.-18. 3.985,80 9. 19. 3.802,80

Bilag 2.

Aftale vedrørende gruppelivsforsikring.

Der er mellem Finansministeriet og HK aftalt følgende vedrørende gruppelivsforsikring af medarbejdere under HK-overenskomster i staten

1. Forsikringen er indgået mellem Finansministeriet og Forenede Gruppeliv på vegne af Statsanstalten for Livsforsikring.

2. Forsikringsordningen omfatter alle overenskomstansatte månedslønnede funktionærer excl. elever og lærlinge under HK-overenskomster i staten, der ikke er fyldt 67 år.

3. Forsikringssummen udgør kr. 50.000 pr. funktionær.

4. Forsikringspræmien afholdes af Finansministeriet ved årlig præmieindbetaling til gruppelivsforsikringsselskabet.

5. Eventuel bonustilskrivning i forbindelse med gruppelivsforsikringsordningen anvendes efter forhandling med forbundet til forhøjelser af forsikringssummen. (For perioden 1. april 1986 - 31. marts 1988 er forsikringssummen forhøjet til 60.000 kr.).

Note 13.

Bilag 3.

AFTALE

mellem

finansministeriet og Centralorganisationen for overenskomstansatte

i staten (CO-STAT) vedrørende afskedigelsesregler for ansatte

(bortset fra tillidsrepræsentanter) i henhold til overenskomster

mellem staten og organisationer, tilsluttet CO-STAT.

1) Det påhviler ansættelsesmyndigheden at meddele enhver opsigelse til den ansatte skriftligt. Såfremt den ansatte har været uafbrudt beskæftiget hos ansættelsesmyndigheden i mere end 1 år, skal meddelelse om opsigelse ligeledes gives til den pågældendes organisation.

2) Skønner organisationen, at afskedigelsen af en ansat ikke

kan anses for rimeligt begrundet i den pågældendes eller ansættelsesmyndighedens forhold, kan organisationen inden for en frist af 14 dage efter opsigelsen kræve spørgsmålet forhandlet med den lokale ansættelsesmyndighed.

3) Opnås der ikke ved forannævnte forhandling enighed mellem

organisationen og ansættelsesmyndigheden, kan organisationen inden for en frist af 14 dage efter forhandlingen begære sagen forhandlet mellem overenskomstens parter.

4) Opnås der ikke enighed ved forhandlingen mellem overenskomstens parter, kan sagen inden for en frist af 14 dage kræves gjort til genstand for behandling i en i denne anledning nedsat voldgift, bestående af 2 repræsentanter udpeget af henholdsvis finansministeriet og CO-STAT samt en af parterne valgt opmand.

Kan enighed om valg af opmand ikke opnås, anmodes arbejdsrettens formand om at udpege denne.

5) Voldgiftsretten afsiger en motiveret kendelse. I de tilfælde, hvor voldgiftsretten måtte finde, at den foretagne afskedigelse er urimelig og ikke begrundet i arbejdstagerens eller ansættelsesmyndighedens forhold, kan det pålægges ansættelsesmyndigheden at afbøde virkningerne af opsigelsen. Det kan herved pålægges ansættelsesmyndigheden, såfremt den pågældende og ansættelsesmyndigheden ikke begge ønsker ansættelsesforholdet opretholdt, at betale den pågældende en erstatning, hvis størrelse fastsættes af voldgifteretten og skal være afhængig af sagens omstændigheder og pågældendes anciennitet ved staten.

6) Voldgiftsrettens omkostninger i forbindelse med sagen fastsættes af voldgiftsretten og fordeles mellem parterne eller pålægges den tabende part.

7) Bestemmelsen om afskedigelsessagens eventuelle indbringelse for foranstående voldgiftsret finder ikke anvendelse ved opsigelse af en medarbejder, som ikke har været uafbrudt beskæftiget inden for vedkommende ministeriums område i mindst 1 år før afskedigelsen.

8) Den faglige voldgifts afgørelse er endelig i forhold til

alle spørgsmål i forbindelse med afskedigelsen.

9) Denne aftale har virkning for afskedigelser, der finder

sted efter aftalens udsendelse.

København, den 4. december 1985

CO-STAT

Ove Hygum

FINANSMINISTERIET

P. M. V.

Kurt Petersen

/ Thorkild Rotenberg

Bilag 4.

Retningslinier vedrørende fremtidig lønmæssig indplacering af

AF-konsulenter.

Efter forhandling med HK/APL er der enighed om, at nedenstående retningslinier skal lægges til grund i forbindelse med lønmæssig indplacering af AF-konsulenter.

1. Ansættelse som AF-konsulent sker som hovedregel først efter det fyldte 23. år.

2. Ved ansættelsen foretages indplacering på lønskalaen under hensyn til den pågældendes forudgående beskæftigelse og/ ueller uddannelse.u Som hovedregel lægges ukun beskæftigelseu uefter det fyldte 23. åru til grund ved indplacering.

3. Enhver forudgående erhvervsmæssig beskæftigelse efter det 23. år medregnes med 1/4.

4. Forudgående erhvervsmæssig beskæftigelse kan kun helt undtagelsesvis medregnes med 1/1. (F.eks. funktion i stilling).

5. Uanset forudgående beskæftigelse og/eller uddannelse kan indplacering som hovedregel ikke finde sted på sluttrin.

6. Forudgående virksomhed efter det fyldte 23. år med tilknytning til samfunds- eller arbejdsmarkedsforhold kan ved indplaceringen medregnes med 1/4 - 3/4.

7. Længerevarende uddannelse - uanset om den er erhvervet før eller efter det fyldte 23. år - med tilknytning til samfunds - eller arbejdsmarkedsforhold kan ved indplaceringen som udgangspunkt medføre tillæg af 1 1/2 løntrin og maximalt medføre tillæg på op til 3 løntrin. (f.eks. cand. jur., ingeniør, cand.polit., cand.oecon., cand.scient.pol eller lignende).

Det er en forudsætning herfor enten, at der ikke er gået mere end ca. 3 år efter uddannelsens afslutning, eller at vedkommende har været beskæftiget inden for de i pkt. 6. nævnte arbejdsområder.

8. Forudgående arbejde af udadvendt karakter eller forudgående arbejde med store menneskelige kontaktflader (f.eks. ledende arbejde), som er af betydning for den pågældendes virksomhed ved AF, kan ved indplaceringen medregnes med 1/4 - 3/4.

9. Sker ansættelse før det fyldte 23. år sker aflønning indtil det fyldte 23. år som hovedregel uefter 1. løntrin.u Ved det fyldte 23. år foretages indplacering efter disse retningslinier, hvorved beskæftigelse i stillingen før det 23. år medregnes på samme måde som funktion, jfr. pkt. 4.

10. Forudgående beskæftigelse i anden stilling ved arbejdsformidlingen - såvel før som efter det fyldte 23. år - kan ved indplaceringen medregnes med 1/4 - 1/2 (afhængig af beskæftigelsens relation til den nye virksomhed). Ved indplaceringen skal vedkommende som hovedregel placeres på det løntrin, der ligger nærmest over den hidtidige aflønning.

København, den 11. marts 1987

Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark

Palle Jensen

Arbejdsformidlingskontorernes

Personales Landsklub

Viggo Møller

Arbejdsdirektoratet

Sven Boye

Tabel 133 AF-konsulenter 1. april 1987

Overenskomst af 1987 med Arbejdsformidlingskontorernes Personales

Landsklub tilsluttet HK.

Inden for hvert ancienitetstrin angiver første linie årsbeløbene og anden linie de månedlige beløb.

Ancien- Pensions- Ikke- nitet Grundløn givende løn pensions- --------- inkl. pct.- givende år trin regulering tillæg kr. kr. kr. 1- 2 1 137.252,00 152.405,00 4.251,80 1- 2 1 11.437,67 12.700,42 354,32 3- 4 2 141.417,00 157.029,00 3.871,80 3- 4 2 11.784,75 13.085,75 322,65 5- 6 3 145.046,00 161.059,00 3.667,80 5- 6 3 12.087,17 13.421,58 305,65 7- 8 4 148.982,00 165.430,00 3.620,80 7- 8 4 12.415,17 13.785,83 301,73 9-10 5 152.982,00 169.871,00 3.592,80 9-10 5 12.748 50 14.155,92 299,40 11-12 6 156.960,00 174.288,00 3.537,80 11-12 6 13.080,00 14.524,00 294,82 13-15 7 163.281,00 181.307,00 3.475,80 13-15 7 13.606,75 15.108,92 289,65 16-18 8 169.566,00 188.286,00 3.404,80 16-18 8 14.130,50 15.690,50 283,73 19- 9 175.623,00 195.012,00 3.284,80 19- 9 14.635,25 16.251,00 273,73 og flg. Ancien- Bruttoløn Nettoløn nitet inkl. Pensions- inkl. -------- procent- bidrag procent- år trin regulering 5 pct. regulering kr. kr. kr. 1- 2 1 157.126,20 7.620,25 149.505,95 1- 2 1 13.093,85 635,02 12.458,83 3- 4 2 161.328,25 7.851,45 153.476,80 3- 4 2 13.444,02 654,29 12.789,73 5- 6 3 165.131,73 8.052,95 157.078,78 5- 6 3 13.760,98 671,08 13.089,90 7- 8 4 169.450,54 8.271,50 161.179,04 7- 8 4 14.120,88 689,29 13.431,59 9-10 5 173.860,45 8.493,55 165.366,90 9-10 5 14.488,37 707,80 13.780,58 11-12 6 178.216,37 8.714,40 169.501,97 11-12 6 14.851,36 726,20 14.125,16 13-15 7 185.166,53 9.065,35 176.101,18 13-15 7 15.430,54 755,45 14.675,10 16-18 8 192.066,69 9.414,30 182.652,39 16-18 8 16.005,56 784,53 15.221,03 19- 9 198.659,44 9.750,60 188.908,84 19- 9 16.554,95 812,55 15.742,40

og flg.

Cirkulære (1 sp) 1987 6370 Historic

Cirkulære om overenskomst for AF-konsulenter ved Arbejdsformidlingen 1987(* 1)

Det meddeles herved, at Finansministeriet og HK den 11. maj 1987 har indgået medfølgende overenskomst om ansættelsesforholdene for AF-konsulenter, der ikke er tjenestemænd i staten.

Overenskomsten har virkning fra 1. april 1987 og afløser overenskomst af 10. december 1985.

Der gøres opmærksom på, at der med henblik på at skabe en større grad af ensartethed i overenskomstbestemmelsernes rækkefølge er foretaget en ombrydning i denne overenskomst i forhold til den tidligere, ligesom der er påbegyndt et arbejde med at forenkle og harmonisere de enkelte bestemmelser.

Derfor er ændringer i forhold til den hidtidige overenskomst ikke markeret med streger i margen.

Til de enkelte overenskomstbestemmelser bemærkes i øvrigt følgende

1) ad § 2.

HK har henledt opmærksomheden på, at der ved antagelse i en ledig fuldtidsstilling så vidt muligt bør gives fortrinsret til deltidsansatte inden for samme institution.

Endvidere gøres opmærksom på, at Finansministeriet i cirkulære af 28. september 1983 har fastsat bestemmelser om genbeskæftigelsestilbud til ledigtblivende ikke-tjenestemandsansat personale i staten.

Det henstilles til de enkelte ansættelsesmyndigheder, at der i forbindelse med en ansættelse i henhold til nærværende overenskomst gives meddelelse herom til vedkommende tillidsrepræsentant.

2) ad § 3. Det hidtidige dyrtidstillæg på 28.080 kr. årligt er indregnet i lønskalaen.

Det hidtidige uregulerede ikke-pensionsgivende tillæg på 904,80 kr. årligt er indregnet i de i bilag 1 b. og d. anførte ikke-pensionsgivende tillæg.

Endvidere er et ikke-pensionsgivende kronetillæg på 2.100 kr. årlig til 1. løntrin (1. og 2. år) og på 700 kr. årlig til 2. løntrin (3. og 4. år) indregnet i de ikke-pensionsgivende tillæg.

3) ad § 4.

I konsekvens af, at tidspunktet for lønanciennitetsberegning nu som hovedregel er ændret fra det 25. år til 23. år, er der mellem Arbejdsdirektoratet og HK/APL aftalt ændrede retningslinier for indplacering af nyansatte fra 1. april 1987.

Retningslinierne er optaget som bilag nr. 4 til overenskomsten.

4) ad § 8.

Der vil i ganske særlige tilfælde efter godkendelse af Finansministeriet kunne ydes betaling under midlertidig tjeneste i en stilling omfattet af kontorfunktionæroverenskomsten.

5) ad § 9.

Der gøres opmærksom på, at der nu er åbnet mulighed for lokalt at aftale en mere fleksibel tilrettelæggelse af arbejdstiden.

Endvidere skal det understreges, at deltidsansattes arbejdstid med et varsel svarende til et opsigelsesvarsel kan nedsættes forholdsmæssigt, hvis nedsættelsen er sagligt begrundet (bevillingsmæssige, arbejdstilrettelæggelsesmæssige eller andre forhold). Nedsættelsen kan max. ske til 15 timer pr. uge.

6) ad § 9.

For så vidt angår pauser, der medregnes i arbejdstiden, præciseres

at den ansatte ikke kan forlade arbejdsstedet i sadanne pauser,

at den ansatte i pausen er til rådighed for arbejdsgiveren, samt

at der ikke sker ændring i gældende regler om pausernes omfang.

7) ad § 10.

Som anført bør anvendelse af overtid så vidt muligt undgås. Såfremt nødvendigt overarbejde imidlertid får et sådant omfang, at det er muligt og hensigtsmæssigt at konvertere overtiden til stillinger, bør en sådan konvertering gennemføres.

Opmærksomheden henledes på, at der haves adgang til at yde godtgørelse af afholdte udgifter til transport til og fra tjenestestedet i tilfælde, hvor en AF-konsulent i forbindelse med tilkaldelse til henholdsvis ophør af overarbejde er afskåret fra at benytte offentligt transportmiddel.

8) ad § 12.

Der kan gives AF-konsulenter hel eller delvis tjenestefrihed uden lønafkortning til pasning af et sygt barn, når

1. det er barnets første sygedag,

2. hensynet til barnets forhold gør dette nødvendigt,

3. forholdene på tjenestestedet tillader det,

4. barnet er under 18 år og

5. hjemmeværende.

Sygelisten suppleres med oplysning om fravær på grund af barns første sygedag.

Ordningen kan for den enkelte inddrages ved misbrug.

For så vidt angår lønberegning og lønfradrag ved til- og fratræden samt fravær gælder følgende regler

1) Ved til- og fratræden på andre tidspunkter end ved en normal lønudbetalingsperiodes påbegyndelse eller afslutning beregnes lønnen som 1/2028 (fra 1. september 1988: 1/1976 og fra 1. september 1990: 1/1924) af årslønnen for de timer, den ansatte er berettiget til løn.

2) I tilfælde, hvor en ansat er fraværende fra tjenesten enkelte dage under omstændigheder, hvor der skal foretages lønfradrag, eller hvor der skal foretages lønberegning for enkelte dage, anvendes samme beregningsmåde som anført ovenfor.

9) ad § 13.

Opmærksomheden henledes på, at Finansministeriet med CO-STAT har indgået en aftale om afskedigelsesregler. Aftalen er optaget som bilag 3 og gælder ved opsigelse af AF-konsulenter.

Aftalen gælder ikke for AF-konsulenter, der har beskyttelse som eller svarende til reglerne for tillidsrepræsentanter. For sådanne henvises til overenskomstens § 18, stk. 6.

Der gøres iøvrigt opmærksom på, at AF-konsulenter, der er fyldt 70 år, er undtaget fra overenskomsten, jfr. § 1, og at de derfor bør opsiges, således at fratræden kan finde sted med udgangen af den måned, hvori de fylder 70 år.

10) ad § 13.

Den hidtil praktiserede forsøgsordning, hvorefter dokumentation for sygdomsforfald som hovedregel består i en af AF-konsulenten underskrevet erklæring om arbejdsudygtighed og sygdommens varighed, fortsætter indtil videre uændret. Lægeattest (afkrydsningsformularen), der normalt kun bør anvendes, hvor de forudgående sygemeldingers antal og/eller karakter taler derfor, betales som hidtil af AF-konsulenten, hvorimod senere forlangte læge- eller speciallægeerklæringer om sygdommens forventede varighed betales af tjenestestedet.

11) ad § 14.

Om fravær som følge af graviditet, barsel og adoption henvises i øvrigt til lovbekendtgørelse nr. 63 af 21. februar 1984 af lov om barselorlov samt til Finansministeriets cirkulære herom af 3. oktober 1984 (LP. nr. 115/84).

Reglen om løn til adoptanter har alene virkning for orlovsperioder eller dele heraf, som ligger efter 1. april 1987.

12) ad § 15.

Det er med CO-STAT aftalt, at sats B. udgår pr. 1. april 1988, således at der herefter kun er en sats.

13) ad bilag 2.

Gruppelivspræmien pr. gruppemedlem udgør fortsat 19,03 kr. månedlig.

Der henvises i øvrigt til Finansministeriets cirkulæreskrivelse af 20. august 1985 (LP. nr. 074/85) og 2. december 1986 (LP. nr. 189/86).

Det tilføjes, at eventuelle tvivlsspørgsmål vedrørende overenskomsten forventes forelagt Finansministeriet.

Yderligere eksemplarer af overenskomsten vil af vedkommende ministerium kunne fås ved henvendelse til Finansministeriet, Lønnings- og Pensionsdepartementets betjentstue, H. C. Andersens Boulevard 43, 1553 København V., telefon (01) 92 33 44, lokal 24202 og 24286.

Finansministeriet

Lønnings- og Pensionsdepartementet,

den 11. maj 1987.

P. M. V.

E.B.

H. E. Kristensen

OVERENSKOMST

MELLEM

FINANSMINISTERIET OG HANDELS- OG

KONTORFUNKTIONÆRERNES FORBUND I DANMARK OG

ARBEJDSFORMIDLINGSKONTORERNES PERSONALES LANDSKLUB

(APL) TILSLUTTET HK VEDRØRENDE LØN- OG

ANSÆTTELSESVILKÅR FOR AF-KONSULENTER.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →