Cirkulære om overenskomst for kontorfunktionærer i statens tjeneste 1987 (* 1)

Kapitel 1. Overenskomstens område.

§ 1. Personalegrupper, områder som er undtaget

Kap. 2. Antagelse

§ 1. Overenskomsten omfatter følgende personalegrupper

1) månedslønnede kontorfunktionærer og kontorelever,

2) timelønnede kontorfunktionærer, herunder studerende,

3) andre personalegrupper, som der er enighed om at henføre til overenskomsten.

Stk. 2. Overenskomsten omfatter ikke

1) Generaldirektoratet for Post- og Telegrafvæsenet,

2) Generaldirektoratet for Statsbanerne,

3) Statsvirksomheden Bornholmstrafikken eller

4) Kontorfunktionærer, som er udsendt til eller antaget i Grønland.

Stk. 3. Undtaget fra overenskomsten er også

1) tjenestemænd,

2) pensionerede tjenestemænd fra

a) staten,

b) folkeskolen,

c) folkekirken,

d)kommuner,

e) statsfinansierede virksomheder,

f)koncessionerede virksomheder,

3) andre pensionerede, der oppebærer egenpension fra en pensionsordning, hvortil det offentlige har ydet bidrag,

4) personer, der er fyldt 70 år.

Note 1 og 14.

Kapitel 2. Antagelse.

§ 2. Antagelse og annoncering

Kap. 3. Lønninger

§ 2. Ved antagelse af medarbejdere skal der ifølge lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v. først rettes henvendelse til det nærmeste arbejdsformidlingskontor eller til de af HK's arbejdsløshedskasser, som har tilladelse til arbejdsanvisning.

Stk. 2. Ved annoncering skal overenskomstens dato og overskrift fremgå.

Note 2.

Kapitel 3. Lønninger.

§ 3. Løn til elever/kontorass/assistent/overass/kontorfm/afd.leder samt stedtillægsfordeling

§ 3. Lønudbetaling

Kap. 4. Lønmæssige forudsætninger

§ 3. Kontorfunktionærer aflønnes fra 1. april 1987 efter følgende for statstjenestemænd gældende skalatrin

Anc. Skalatrin for År Kontorass. Assistent Overass. Kt.fm. Afdl. m.fl. 1. 6 12 21 27 32 2. 7 13 21 27 32 3. 8 13 22 29 34 4. 9 14 22 29 34 5. 11 15 23 31 36 6. 13 16 23 31 36 7. 14 17 25 33 38 8. 15 17 25 9. 18 26 10. 18 11. 19 12. 19 13. 20

Årslønnen på de enkelte skalatrin fastsættes og reguleres som anført i de til enhver tid gældende aftaler om tjenestemandslønninger m.v., jfr. dog § 39, stk. 3.

Fra 1. april 1988 ydes til assistenter på skalatrin 20 et særligt tillæg på 1.045 kr. årligt. (1/10 1984-niveau). Tillægget reguleres efter reglen i § 11, stk. 2 og 3.

Stk. 2. Aflønningen af efg-elever og lærlinge fastsættes således

1. elevår med 42 pct. af skalatrin 12 excl. dyrtidstillæg

2. - - 50 pct. af - 12 - 3. - - 55 pct. af - 12 - Herudover ydes et særligt tillæg, der for elever under 18 år udgør 1.449 kr. årligt og for elever over 18 år 2.898 kr. årligt.

Stk. 3. Lønnen udbetales månedsvis bagud.

Stk. 4. Lønnen stedtillægsfordeles som for tjenestemænd. Om kommunernes fordeling på stedtillægssatser henvises til bilag 6.

Stk. 5 Kontorfunktionærer, der er ansat pr. 1. april 1987, overføres til nyt skalatrin efter skemaet i bilag 1.

Note 3.

Kapitel 4. Lønmæssige forudsætninger

§ 4. Elever og lærlinge

§ 4. Aflønningen af efg-elever og lærlinge, hvis uddannelsestid er kortere end 3 år, sker således

2 1/2 år: 1/2 år på løntrin 1 2 år: 1 år på løntrin 2

1 år på løntrin 2 1 år på løntrin 3

1 år på løntrin 3

Stk. 2. Efg-elever, hvis praktikperiode forlænges, og lærlinge, der ikke inden læretidens udløb har bestået handelsmedhjælpereksamen, aflønnes, når det skyldes en de pågældende utilregnelig årsag, indtil udgangen af den måned, hvori uddannelsen afsluttes,

med følgende procentdele af skalatrin 12 excl. dyrtidstillæg

--------- ------under 19 år 90 pct. over 19 år: 95 pct.

Kapitel 5. Regler om lønmæssig placering ved ansættelsen.

Elever og lærlinge.

§ 5. Kontorassistenter

§ 5. Kontorfunktionærer, der ikke har efg- eller lærlingeuddannelse, og som er fyldt 18 år, ansættes som kontorassistent.

Stk. 2. Kontorassistenter, der ikke er fyldt 19 år, eller som har mindre end 1 års forudgående beskæftigelse ved kontorfaget, aflønnes med 95 pct. af skalatrin 6 excl. dyrtidstillæg.

Stk. 3. Kontorassistenter, som er fyldt 30 år, kan ikke aflønnes lavere end skalatrin 8.

Kapitel 6. Klassificering af nyoprettede stillinger.

§ 6. Assistenter

Kap. 5. Lønmæsig placering ved ansættelsen

§ 6. Kontorfunktionærer med nedenstående uddannelser ansættes som assistent

a) efg- eller lærlingeuddannelse i kontorfaget,

b) uddannelser, der er eller bliver godkendt af undervisningsministeriet eller Områdeudvalget for kontoruddannelser til den offentlige forvaltning som trædende i stedet for en egentlig lærlingeuddannelse i kontorfaget,

c) erhvervssproglig korrespondenteksamen eller -prøve,

d) 2- eller 3-sproglig statsanerkendt korrespondentuddannelse,

e) elevuddannelse fra et forsikringsselskabs hovedkontor eller fra banker og sparekasser,

f) den fra 1977 etablerede efg-uddannelse som lægesekretær,

g) en anerkendt praktisk og teoretisk uddannelse som lægesekretærelev,

h) eksamen fra et af Den almindelige danske Lægeforening godkendt lægesekretærkursus og mindst 2 års ansættelse ved kontorfaget eller som lægesekretær,

i) eksamen den 20. juni 1977 fra det af Sammenslutningen af tidligere autoriserede Lægesekretærkursus godkendte lægesekretærkursus samt mindst 2 års ansættelse ved kontorfaget eller som lægesekretær,

j) Lægesekretærer, der ikke er omfattet af ovenstående, men som har gennemført det mellem Amtsrådsforeningen i Danmark resp. Rigshospitalet og HK aftalte kompletteringskursus, aflønnes som assistent, idet indplaceringen sker efter reglen i § 8, stk. 5,

k) anden egentlig lærlingeuddannelse end i kontorfaget, når uddannelsen er en nødvendig forudsætning for varetagelse afstillingen.

Stk. 3 Kontorfunktionærer, som har påbegyndt læretiden forinden de i lov af 2. oktober 1956 om lærlingeforhold fastsatte regler er kommet til anvendelse, d.v.s. 1. december 1956, har adgang til at dokumentere at have gennemgået en lærlingeuddannelse i kontorfaget. Afgørelse af, hvorvidt en kontorfunktionær, for hvilken der ikke foreligger lærekontrakt eller et til kontrakten hørende lærebrev, kan ansættes som assistent, træffes i hvert enkelt tilfælde af Finansministeriet efter forhandling med forbundet. Opnås der ikke enighed, vil sagen være at forelægge for Områdeudvalget for kontoruddannelser til den offentlige forvaltning, hvis udtalelse er bindende.

Stk. 4. Parterne kan endvidere ved forhandling godkende andre uddannelsesformer som værende berettiget til ansættelse som assistent.

Stk. 5. Assistenter, der har gennemgået en af de godkendte uddannelser, men som endnu ikke er fyldt 19 år, aflønnes i tiden indtil udgangen af den måned, hvori denne alder opnås, med 90 procent af skalatrin 12 excl. dyrtidstillæg.

Stk. 6. Elever, der fortsætter uden afbrydelse som udlært i samme institution, indplaceres på assistentlønskalaens 2. trin (skalatrin 13) fra den første efter det fyldt 20. år. Oprykning til skalatrin 14 sker 24 måneder efter udlæringsdatoen.

Note 4.

Kapitel 7. Optjening af lønanciennitet.

§ 7. Elever og lærlinge

§ 7. For elever og lærlinge, som antages til uddannelse i kontorfaget på statskontorer, der godkendes som oplæringssteder, gælder henholdsvis lov om erhvervsfaglige grunduddannelser og lov om lærlingeforhold med senere ændringer, hvorefter der bl.a. skal oprettes skriftlig uddannelsesaftale med efg-elever, henholdsvis lærlinge forud for uddannelsens påbegyndelse.

Note 5.

Stk. 2. For efg-elever, der forud for ansættelsen har gennemført den 1-årige basisuddannelse inden for kontorfaget, fastsættes praktikperioden til 2 år.

For kontorlærlinge, der gennemgår en uddannelse i henhold til undervisningsministeriets bekendtgørelse om handelsmedhjælpereksamen, fastsættes læretiden således

a) for lærlinge, der er udgået af 9. klasse 3 år.

b) for lærlinge, der har bestået 9. eller 10.

klasses prøve eller er udgået fra 1., 2. eller 3. gymnasieklasse eller 1. og 2. HF-klasse

2 1/2 år.

c) for lærlinge, der har bestået højere forberedelseseksamen, studentereksamen, handelseksamen eller eksamen fra anden højere handelsuddannelse 2 år.

d) for lærlinge, der påbegynder uddannelsen

efter det fyldte 18. år, og som ikke falder

ind under c) 2 1/2 år.

Stk. 3. For lærlinge, som inden antagelsen i staten har haft anden læreplads i kontorfaget, kan forudgående læretid medtages ved beregning af ancienniteten efter lønskalaen.

Stk. 4. Hvor undervisning af efg-elever og lærlinge finder sted på handelsdagskole, ydes der fornøden tjenestefrihed uden lønafkortning. Finder undervisningen sted på frilørdage, ydes tilsvarende tjenestefrihed på en anden af ugens dage. Såfremt det af vedkommende institution kræves, at efg-eleven henholdsvis lærlingen skal gennemgå specialkurser, betaler institutionen de dermed forbundne udgifter.

Kontorassistenter.

Kapitel 8. Oprykning til højere stilling m.v.

§ 8. Kontorassistenter

§ 8. Ved beregning af anciennitet medtages med den præsterede arbejdstid forudgående beskæftigelse ved kontorfaget - herunder uddannelse på handelsdagskole i indtil 2 år samt tvungen civil værnepligt, militær- eller civilforsvarstjeneste - afrundet opad til et helt antal måneder, idet der fradrages 1 år.

I beregningen medregnes dog beskæftigelse med en beskæftigelsesgrad på fra 15-19 timer pr. uge som halv anciennitet, medens beskæftigelse på 20 timer og derover medregnes som fuld anciennitet.

Beskæftigelse efter 1. april 1987 i 15 timer pr. uge eller derover medregnes som fuld anciennitet.

Note 6.

Stk. 2. Såfremt en kontorfunktionær har gennemgået en anden lærlingeuddannelse og efterfølgende har haft anden beskæftigelse end i kontorfaget (f.eks. i butiksfaget), kan sådan beskæftigelse medregnes med halvdelen, forudsat

a) der i uddannelsen og beskæftigelsen er indgået kontormæssigt arbejde, og

b) beskæftigelse har fundet sted inden for de sidste 10 år.

Stk. 3. Højere placering som kontorassistent end efter ovennævnte regler kan under særlige omstændigheder finde sted, fx. hvor kontorfunktionæren har haft anden beskæftigelse af en sådan art, at vedkommende fuldtud er i stand til at udføre almindeligt forekommende kontorarbejde, eller hvor alder eller andre særlige forhold taler derfor.

Stk. 4. Lønancienniteten kan dog tidligst regnes fra det fyldte 19. år.

Stk. 5. Kontorfunktionærer uden lærlingeuddannelse vil straks fra antagelsen kunne aflønnes med assistentløn, når betingelserne herfor er til stede. Den lønmæssige placering sker herefter på det løntrin som assistent, der ligger nærmest over den løn, den pågældende ville have fået ved ansættelse som kontorassistent.

Stk. 6. I særlige tilfælde kan indplacering ske direkte som assistent efter forhandling mellem institutionen og HK.

Assistenter.

Kapitel 9. Arbejdstid.

§ 9. Assistenter

Kap. 6. Klassificering af nyoprettede stillinger

§ 9. Ved beregning af anciennitet medtages med den præsterede arbejdstid forudgående beskæftigelse ved kontorfaget efter endt uddannelse - afrundet opad til et helt antal måneder - herunder uddannelse på handelsdagskole i indtil 2 år samt tvungen civil værnepligt, militær- eller civilforsvarstjeneste, idet dog beskæftigelse med en beskæftigelsesgrad på fra 15-19 timer pr. uge medregnes som halv anciennitet, medens beskæftigelse på 20 timer og derover medregnes som fuld anciennitet.

Beskæftigelse efter 1. april 1987 i 15 timer pr. uge eller derover medregnes som fuld anciennitet.

Note 6.

Stk. 2. Højere placering end efter ovennævnte regler kan under særlige omstændigheder finde sted, såfremt kontorfunktionæren under tidligere beskæftigelse har erhvervet en særlig arbejdsmæssig erfaring eller særlige kvalifikationer af betydning for arbejdets udførelse.

Stk. 3. Lønancienniteten kan dog tidligst regnes fra udgangen af den måned, hvori den pågældende har fuldført sin uddannelse, jfr. dog § 6, stk. 6.

Kapitel 10. Tillæg m.v..

§10. Som overassistent og højere

§10. Frilistede stillinger

§ 10. Nyoprettede stillingers klassificering som overassistent, kontorfuldmægtig og afdelingsleder m.fl. kan kun ske efter forudgående godkendelse af Finansministeriet. Endelig afgørelse træffes efter forhandling med forbundet.

Stk. 2. Undtaget herfra er nyoprettede stillinger, der er optaget på en friliste (bilag 2), og hvor stillingsbetegnelse og funktionsbeskrivelse svarer til det i frilisten anførte. I såfald er den nyoprettede stilling på forhånd klassificeret.

Note 7.

Kvalifikationstillæg.

Kapitel 11. Fridage og tjenestefrihed.

§11. Kvalifikationstillæg

Kap. 7. Optjening af lønanciennitet

§ 11. Ved ansættelse i en stilling, der i arbejdsmæssig, administrativ og kvalifikationsmæssig eller anden henseende indtager en sådan særstilling, at den ikke omfattes af de almindelige forudsætninger for foranstående lønninger m.v., kan der mellem Finansministeriet og Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark træffes speciel aftale om tillæg til lønnen.

Stk. 2. Kvalifikationstillæg forhøjes pr. 1. april 1987 med 8,5435 pct. og pr. 1. april 1988 med yderligere 2,4857 pct.

Stk. 3. Pr. 1. april 1987, 1988, 1989 og 1990 foretages eventuel

ekstraordinær regulering af kvalifikationstillæg i overensstemmelse med § 14 i aftale om justering af tjenestemandslønninger m.v. fra 1. april 1987.

Note 8.

Kapitel 12. Ferieregler.

§ 12. Optjening og bevarelse af charge og lønanciennitet

Kap. 8. Oprykning til højere stilling m.v.

§ 12. For kontorfunktionærer, som efter 1. juni 1975 antages til eller overgår til deltidsbeskæftigelse med en arbejdstid under halvdelen af fuld arbejdstid, indgår ansættelsestid med sådan beskæftigelse i lønancienniteten med halvdelen. Fra 1. april 1987 indgår beskæftigelse i 15 timer pr. uge og derover som fuld anciennitet.

Stk. 2. En kontorfunktionær, der overgår direkte til ansættelse i en anden stilling i samme charge som hidtil, bevarer den opnåede lønanciennitet. Såfremt den pågældende i sin hidtidige stilling var lønnet som overassistent, kontorfuldmægtig eller afdelingsleder, kontorleder, ekspeditionssekretær m.fl. eller oppebar kvalifikationstillæg, forelægges spørgsmålet om bevarelse af charge eller tillæg for Finansministeriet, der afgør sagen efter forhandling med forbundet.

Stk. 3. Ved ansættelse af kontorfunktionærer, der inden for de sidste 10 år har haft ansættelse i en statsinstitution med aflønning som månedslønnet assistent efter nærværende overenskomst, vil indplaceringen finde sted som assistent med samme lønanciennitet, som den pågældende havde oparbejdet ved sidste fratræden fra ansættelse i staten.

Kapitel 13. Regler for opsigelse, sygdom, efterindtægt m.v.

§ 13. Omklassificering og genanvendelse af ledige stillinger

§ 13. For kontorassistenter kan oprykning til assistent finde sted, når kontorassistenten er fyldt 27 år og har en kontoranciennitet på 7 år, heraf1 år på ansættelsesstedet, såfremt de tjenstlige forhold ikke taler derimod.

Stk. 2. Oprykning til overassistent, i ganske særlige tilfælde til kontorfuldmægtig og afdelingsleder m.fl., kan kun finde sted efter forslag fra vedkommende institution eller forbundet over for Finansministeriet. Endelig afgørelse træffes efter forhandling med forbundet.

Note 9.

Stk. 3. Ved ledighed i stillinger som overassistent og højere eller i stillinger, hvortil der er knyttet et kvalifikationstillæg i henhold til § 11, genbesættes stillingen eller tillægget med en overenskomstlønnet kontorfunktionær.

Såfremt en ledig stilling/tillæg overføres på et andet arbejdsområde end hidtil, er genanvendelsen betinget af, at spørgsmålet om, hvorvidt det andet arbejde har den fornødne kvalitet, forinden genbesættelsen med en overenskomstlønnet kontorfunktionær har været forhandlet mellem institutionen og tillidsrepræsentanten.

Note 9.

Stk. 4. Ved oprykning som nævnt i stk. 1-3 sker indplacering på det skalatrin, der ligger nærmest over den opnåede skalaløn med eventuelt kvalifikationstillæg, som samtidig bortfalder, jfr. dog stk. 3. Såfremt kontorfunktionæren i sin hidtidige stilling ved anciennitetstillæg ville have opnået en løn inklusive eventuelt kvalifikationstillæg, der svarer til eller er højere end lønnen efter indplacering i den højere stilling, opnår den pågældende fra samme tidspunkt nyt anciennitetstillæg.

Stk. 5. Ved oprykning til en højere stilling i et andet stedtillægsområde, sker indplacering, som om oprykning var sket inden for dette.

Midlertidig tjeneste i højere stilling.

Kapitel 14. Udgiftsdækkende ydelser.

§ 14. Midlertidig tjeneste i højere stilling

Kap. 9. Arbejdstid m.v.

§ 14. En assistent, overassistent eller kontorfuldmægtig, der efter anmodning gør midlertidig tjeneste i en højere stilling under denne overenskomst, er berettiget til betaling efter de nedenfor anførte regler under forudsætning af, at kontorfunktionæren overtager de arbejdsopgaver, der er forbundet med den højere stilling.

Tilsvarende gælder for kontorassistenter, der efter anmodning gør midlertidig tjeneste i stillinger som overassistent og højere, samt for kontorfunktionærer, der efter anmodning gør midlertidig tjeneste i stillinger under denne overenskomst, hvortil er knyttet et kvalifikationstillæg.

Stk. 2. Retten til betaling under midlertidig tjeneste i højere stilling indtræder, når kontorfunktionæren har varetaget sådan stilling i 15 dage i sammenhæng, jfr. stk. 6.

Er varetagelsen af den højere stilling udelukkende begrundet i feriefravær, indtræder retten til betaling først, når kontorfunktionæren har udført sådan midlertidig tjeneste i 22 dage i sammenhæng.

Stk. 3. Betaling ydes herefter med et beløb, der udgør forskellen mellem den for kontorfunktionærens egen stilling gældende løn inklusive eventuelt kvalifikationstillæg og den løn, kontorfunktionæren ville opnå ved oprykning i den højere stilling. Såfremt tjenesten i den højere stilling finder sted i et andet stedtillægsområde, opgøres betalingen på grundlag af lønforholdene i dette.

Stk. 4. For kontorfunktionærer, der aflønnes med en procentdel af skalalønnen, opgøres betalingen under midlertidig tjeneste i højere stilling på grundlag af forskellen mellem lønnen i egen stilling og samme procentdel af lønnen i den højere stilling.

Stk. 5. En kontorfunktionær, der har opnået ret til betaling, oppebærer betaling for hver dags tjeneste i højere stilling fra det tidspunkt, da sådan tjeneste er påbegyndt, jfr. dog stk. 9.

Stk. 6. Fridage efter det tidspunkt, da midlertidig tjeneste i højere stilling er påbegyndt, medregnes såvel ved opgørelsen af det antal dage, for hvilke der ydes betaling, som ved afgørelse af, om betingelserne for ret til betaling efter stk. 2-3 er opfyldt, under forudsætning af, at kontorfunktionæren har udført tjeneste i højere stilling på den nærmest efter fridagen følgende arbejdsdag.

Stk. 7. Selv om tjeneste i højere stilling har været afbrudt på grund af sygdom eller ferie, bevarer kontorfunktionæren dog retten til betaling for tjeneste i højere stilling efter fraværsperiodens ophør, safremt der ved tjenestens genoptagelse fortsat udføres tjeneste i den højere stilling.

Stk. 8. Under midlertidig tjeneste i højere stilling er kontorfunktionæren berettiget til udgiftsdækkende særlige ydelser efter de satser, der er gældende for den højere stilling. Andre særlige ydelser udbetales efter de for den højere stilling gældende satser, når kontorfunktionæren har varetaget sådan stilling i 15 dage i sammenhæng.

Stk. 9. Under fortsat midlertidig tjeneste i samme højere stilling ud over 6 måneder oppebærer kontorfunktionæren betaling under fravær på grund af ferie eller som følge af sygdom i indtil 28 dage. Betalingen udregnes som forskellen mellem den for kontorfunktionærens egen stilling gældende løn, jfr. stk. 3, og den løn, den pågældende ville opnå ved udnævnelse i den højere stilling, i hvilken kontorfunktionæren under den fortsatte periode har gjort længst tjeneste.

Stk. 10. En kontorfunktionær, der ansættes i en højere stilling i direkte forlængelse af midlertidig tjeneste i denne stilling - eller anden højere stilling af samme kategori - og har varetaget de hermed forbundne arbejdsopgaver gennem en sammenhængende periode af mindst 1 år, får medregnet sådan tjeneste ved fastsættelse af lønancienniteten i den højere stilling, hvori ansættelse sker.

Stk. 11. I tilfælde af at en kontorfunktionær gør midlertidig tjeneste i en tjenestemandsstilling i højere charge, vil der kunne ydes betaling efter foranstående regler.

Kapitel 15. andre bestemmelser.

§15. Arbejdstid, tilrettelæggelse og nedsættelse

§ 15. De i § 3 omhandlede lønninger er beregnede for fuld arbejdstid, der er 39 timer (fra 1. september 1988: 38 timer og fra 1. september 1990: 37 timer) ugentlig inclusive spisepause af indtil 1/2 timers varighed pr. arbejdsdag.

I særlige tilfælde kan den ugentlige arbejdstid, hvis der er enighed mellem institutionen og tillidsrepræsentanten herom, tilrettelægges med varierende tider således, at den over en periode (max. 8 uger) i gennemsnit udgør 39 (henholdsvis 38 og 37) timer. Hvis der mellem institutionen og tillidsrepræsentanten er enighed herom, kan det fastsættes, at arbejdstidsnedsættelsen opspares til hele fridage til senere afvikling.

Stk. 2. Hvor det er muligt, tilrettelægges arbejdstiden efter lokal forhandling på ugens 5 første hverdage.

Stk. 3. Nedsat arbejdstid kan bevilges, når tjenesten tillader det, og i så fald reduceres lønnen og eventuelt kvalifikationstillæg tilsvarende. Såfremt et andragende om nedsat arbejdstid afslås, skal afslaget efter anmodning begrundes skriftligt.

Note 10.

Pauser.

Kapitel 16. Timelønnede kontorfunktionærer og studerende.

Anvendelse af timeløn.

§16. Pauser

§ 16. Kontorfunktionærer med nedsat arbejdstid har ret til følgende spisepause

Når arbejdstiden den enkelte dag er

under 1/2 arbejdstid ingen spisepause fra 1/2 til 2/3 arbejdstid 15 min. - 2/3 arbejdstid og derover indtil 1/2 times spisepause.

Stk. 2. Ved overarbejde af indtil 2 timers varighed ydes en betalt spisepause på 1/4 time. Varer overarbejdet ud over 2 timer, udvides spisepausen til 1/2 time.

Stk. 3. Der gives ved tastearbejde samt ved konstant skærmterminalarbejde med jævne intervaller passende tid til afspænding af belastede muskler.

Note 11.

Overarbejde.

Kapitel 17. Regler for tillidsrepræsentanter.

§17. Overarbejde og tilkald til

Kap. 10. Tillæg m.v.

§ 17. Overarbejde bør så vidt muligt undgås. Efg-elever og lærlinge må ikke deltage i overarbejde.

Stk. 2. For beordret og kontrollabelt arbejde på tjenestestedet, der strækker sig ud over den for fuldtidsansatte fastsatte daglige arbejdstid, ydes, når der ikke er tale om forskudttids- eller turnustjeneste, som overtidsbetaling et tillæg til timelønnen, der udgør følgende

For 1., 2. og 3. overtime 50 pct. For 4. og følgende overtime samt for overarbejde på søn- og helligdage 100 pct.

Til deltidsansatte ydes overarbejdsbetaling efter ovenstående bestemmelser, når arbejdet strækker sig ud over normal kontortids ophør.

Overtidsbetalingen ydes pr. påbegyndt halve time. Arbejde på frilørdage beregnes som almindeligt overarbejde.

Stk. 3. Timelønnen beregnes som 1/2028 (fra 1. september 1988: 1/1976 og fra 1. september 1990: 1/1924) af den for kontorfunktionæren i henhold til § 3 fastsatte årsløn.

Stk. 4. Der kan ikke ydes overtidsbetaling til afdelingsledere m.fl., til hvem der dog, hvis der pålægges dem overarbejde af større omfang, kan udbetales et passende vederlag, der fastsættes under hensyn til den ansattes lønmæssige placering.

Stk. 5. Såfremt overarbejdet ikke er varslet dagen før, skal der så vidt muligt tages hensyn til ønsker om fritagelse for deltagelse i overarbejdet.

Stk. 6. Såfremt en kontorfunktionær tilkaldes til overarbejde efter at have forladt arbejdspladsen ved normal arbejdstids ophør, og tilkaldet ikke sker under pålagt rådighedstjeneste, ydes der for tilkaldet en timeløn med tillæg af 50 pct.

Med virkning fra 1. april 1988 ydes der ved tjeneste, som udføres efter, at kontorfunktionæren er tilkaldt, og hvor tjenesten ikke er et led i rådighedstjeneste, afspadsering for mindst 3 timer. Såfremt afspadsering ikke har kunnet finde sted, ydes betaling efter stk. 2.

Undtaget fra denne bestemmelse er kontorfunktionærer med løn som afdelingsleder.

Stk. 7. Overarbejde skal så vidt muligt godtgøres med fritid af samme varighed som det præsterede overarbejde med tillæg i fritid svarende til de i stk. 2 nævnte procentsatser.

Note 12.

Kapitel 18. Lokal uoverensstemmelse.

§18. Forskudt arbejdstid

§18. Optjening af 40/3-frihed

Kap. 11. Fridage og tjenestefrihed

§ 18. For arbejde i tiden mellem kl. 17-6 ydes godtgørelse efter de for tjenestemænd gældende regler og satser, jfr. bilag 3.

Stk. 2. For arbejde på lørdage efter kl. 14 samt på søn- og helligdage, hvor dette ikke er overarbejde, ydes tillæg efter de for tjenestemænd gældende regler og satser, jfr. bilag 3.

Stk. 3. De under stk. 1 og 2 nævnte tillæg kan ikke ydes samtidig med betaling for overarbejde.

Stk. 4. For hver 40 timers tjeneste, der efter ordre eller ifølge en godkendt tjenestefordeling er udført i tiden kl. 17-6, ydes der 3 timers frihed. I beregningen indgår tillige tjeneste, der udføres i tiden kl. 14-17 som led i en forud tilrettelagt tjeneste, hvorafmindst halvdelen ligger efter kl. 17.

Sådan frihed afvikles ved tildeling af hele fridage efter samme regler, som gælder for tjenestemænd, jfr. bilag 3.

Kapitel 19. Overenskomstens varighed.

§ 19. Fridage, mistede fridage, tjenestefrihed

Kap. 12. Ferieregler

§ 19. Der tilkommer de efter overenskomsten ansatte kontorfunktionærer fridage efter de for tjenestemænd gældende regler, jfr. bilag 3.

Stk. 2. Tjeneste på mistede fridage behandles som overtid i henhold til § 17.

For kontorfunktionærer, der udfører tjeneste i fast skiftende turnus, ydes godtgørelse for mistede fridage som for overarbejde på søn- og helligdage.

Stk. 3. Der kan gives kontorfunktionærer adgang til tjenestefrihed uden løn i tilfælde, hvor det ikke strider mod vedkommende institutions interesse.

Tjenestefrihed, under hvilken der ikke optjenes ret til ferie med løn, kan gives i en på forhånd fastlagt periode og for 1 år ad gangen.

Det er vedkommende institutions ansvar, at der ved tjenestefrihedens ophør er en stilling ledig i institutionen eller i dennes lokalområde.

Såfremt et andragende om tjenestefrihed afslås, skal afslaget efter anmodning begrundes skriftligt.

Note 13.

§20. Elever og lærlinge, kontorfunktionærer

§ 20. Ansatte i henhold til denne overenskomst, jfr. dog stk. 2-3, er omfattet af ferieloven med de afvigelser, som fremgar af de følgende bestemmelser.

Stk. 2. Bestemmelserne i ferielovens § 7 og § 17 a er også gældende for § 30-lærlinge og efg-elever.

Stk. 3. Forbliver en lærling (§ 1 eller § 30-lærling) eller en efg-elev i institutionen efter udstået læretid, ydes der ferie med løn.

§21. Løn under ferie

§ 21. Der ydes månedslønnede kontorfunktionærer følgende ferie

1) En kontorfunktionær, der er antaget efter optjeningsårets udløb, er ikke berettiget til ferie, medmindre den pågældende i optjeningsåret har erhvervet ferieret ved anden beskæftigelse, idet der i så fald er adgang til at holde tilgodehavende ferie mod afgivelse af 1/2028 (fra 1. september 1988: 1/1976 og fra 1. september 1990: 1/1924) af årslønnen for hver time, kontorfunktionæren skulle have udført tjeneste den pågældende dag.

2) Til en kontorfunktionær, der har haft lønnet ansættelse i statens tjeneste i et helt optjeningsår, ydes der i det derefter følgende ferieår ferie med løn i 30 arbejdsdage, hvori frilørdage er inkluderet.

3) Frilørdage i ferien medregnes som feriedage. Såfremt ferien deles, indgår 1 frilørdag i opgørelsen af det samlede antal feriedage for hver 5 feriedage, der holdes på ugens andre hverdage.

4) Til en kontorfunktionær, der er berettiget til ferie med løn, og som ved feriens afholdelse har anden arbejdstid end i det foregående kalenderår (optjeningsår), ydes ferielønnen med samme brøkdel, som tjenesten i det foregående kalenderår (optjeningsår) har andraget. Såfremt der i optjeningsåret er udført tjeneste ud over den faste nedsatte arbejdstid, uden at dette har været overarbejde, ydes for sådan tjeneste almindelig feriegodtgørelse med for tiden 12 1/2 pct. Der vil i så fald ikke også kunne ydes særlig feriegodtgørelse ifølge § 22.

Særlig feriegodtgørelse.

§22. Særlig feriegodtgørelse

§ 22. Til kontorfunktionærer, efg-elever og lærlinge, der oppebærer løn under ferie, ydes en særlig feriegodtgørelse på 1 1/2 pct., som beregnes af samtlige i optjeningsåret oppebårne indkomstskattepligtige beløb for tjenstligt arbejde. Godtgørelsen træder i stedet for det i ferielovens § 14, stk. 1 omhandlede ferietillæg på 1 pct.

Stk. 2. Udbetaling af særlig feriegodtgørelse kan finde sted samtidig med lønudbetalingen for maj måned. Udbetaling sker dog senest ved påbegyndelsen af ferieperioden eller, såfremt ferien deles, ved påbegyndelsen af første ferieperiode på mindst 6 dage.

Sygdom under ferie.

§23. Sygdom under ferie

§ 23. Sygedage, der falder i en kontorfunktionærs ferie, medfører i almindelighed ikke suspension af ferien og ydelse af erstatningsferie, medmindre kontorfunktionæren er arbejdsudygtig på tidspunktet for feriens påbegyndelse, i hvilket tilfælde ferien suspenderes, således at den først gives, efter at den pågældende har genoptaget tjenesten.

Stk. 2. Endvidere kan suspension og ydelse af erstatningsferie finde sted under en kontorfunktionærs sygdom, når særlige omstændigheder taler herfor. Det bør herved tages i betragtning, om sygdommen er af længere varighed, om den er af alvorligere karakter, om den hindrer kontorfunktionæren i at benytte tjenestefriheden på rimelig måde som ferie, og om den skyldes tjenstlig tilskadekomst.

Feriepenge ved afgang.

§24. Feriepenge ved afgang

Kap. 13. Regler for opsigelse, sygeløn, efterindtægt m.v.

§ 24. Ved beregning af feriegodtgørelse ses der bort fra løn, der er udbetalt under ferie, idet der fradrages et beløb pr. times ferie svarende til 1/2028 (fra 1. september 1988: 1/1976 og fra 1. september 1990: 1/1924) af årslønnen samt ydet særlig feriegodtgørelse (1 1/2 pct.).

Stk. 2. Ved umiddelbar overgang fra en statsinstitution til en anden behøver afregning med almindelig feriegodtgørelse ikke at finde sted.

Stk. 3. Kontorfunktionærer, der har fået udbetalt den i § 22 anførte særlige feriegodtgørelse, men som ikke ved fratræden har afholdt hele den de pågældende tilkommende ferie, fradrages en til den manglende ferie svarende brøkdel af den særlige feriegodtgørelse.

§25. Elever og lærlinge, kontorfunktionærer

§ 25. Ansatte efter denne overenskomst, som i gennemsnit har mindst 15 timers beskæftigelse pr. uge, er, jfr. dog stk. 2, omfattet af funktionærloven med de afvigelser, som fremgår af de følgende bestemmelser.

Stk. 2. For efg-elever og lærlinge gælder bestemmelserne i henholdsvis lov om erhvervsfaglige grunduddannelser og lov om lærlingeforhold med de afvigelser, der fremgår af denne overenskomst.

§26. Fortsat ansættelse i anden statsinstitution

§ 26. Ved direkte overgang til ansættelse i en anden statsinstitution bevarer kontorfunktionæren det opsigelsesvarsel, der tilkommer den pågældende fra statens side. Længden af opsigelsesvarslet beregnes på grundlag af den tid, i hvilken den pågældende umiddelbart forud for afskedigelsestidspunktet har haft uafbrudt ansættelse i statens tjeneste.

Note 14 og bilag 5.

Sygdom.

§27. Sygdom

§ 27. Det kan ved ansættelsen og ved skriftlig kontrakt i det enkelte tjenesteforhold bestemmes, at kontorfunktionæren, når den pågældende inden for et tidsrum af 12 på hinanden følgende måneder har oppebåret løn under sygdom i i alt 120 dage, opsiges med henholdsvis 1, 3 og 4 måneders varsel til fratræden ved en måneds udgang, eftersom kontorfunktionæren har gjort uafbrudt tjeneste i samme institution i henholdsvis mindre end 6 år, fra 6 til 9 år og over 9 år.

Sådan kontrakt skal oprettes i forbindelse med ansættelsen. I modsat fald gælder de almindelige opsigelsesvarsler.

Stk. 2. Ved opgørelse af de 120 sygedage medregnes samtlige sygedage fra datoen for sygemeldingen til raskmeldingen, idet der dog bortses fra feriedage og sammenhængende fridage på mindst 2 døgns længde, hvori frilørdage medregnes. Lørdag eller, hvis denne er fridag, fredag er sidste sygedag, når kontorfunktionæren møder raskmeldt til tjeneste om mandagen.

Stk. 3. Opsigelse kan undlades, såfremt det ved lægeattest godtgøres, at kontorfunktionæren kan genoptage tjenesten inden for en kortere tid efter udløbet af de 120 sygedage.

Stk. 4. Såfremt tjenesteforholdet er ophørt i medfør af bestemmelsen i stk. 2, bør genantagelse finde sted, når kontorfunktionæren på ny bliver tjenstdygtig.

Stk. 5. Sygdomsforfald skal dokumenteres ved en af kontorfunktionæren underskrevet erklæring eller på forlangende ved lægeattest. Ved sygdom af mere end 2 ugers varighed kan det forlanges, at kontorfunktionæren fra en læge fremskaffer nærmere oplysning om sygdommens varighed.

Note 15.

Graviditet, barsel og adoption.

§28. Graviditet, barsel, adoption

§ 28. Med henblik på styrelsens tilrettelæggelse af arbejdet skal en kontorfunktionær, der er gravid, senest 3 måneder før det forventede fødselstidspunkt give oplysning om, hvornår hun påregner at begynde sin barselorlov.

Stk. 2. En kontorfunktionær har i tilfælde af graviditet og barsel krav på 1/2 løn i indtil 5 måneder fra arbejdsudygtighedens indtræden, dog tidligst 3 måneder før fødslen, indtil 3 måneder efter fødslen. Såfremt kontorfunktionæren ved arbejdsudygtighedens indtræden har været uafbrudt ansat i statens tjeneste i 1 år, kan vedkommende i stedet vælge at oppebære fuld løn fra arbejdsudygtighedens indtræden, dog tidligst 8 uger før fødslen og indtil i alt 14 uger. Anmodningen om fuld løn skal fremsættes mindst 2 mdr. før forventet fødsel.

Stk. 3. En kvindelig kontorfunktionær, der i forbindelse med barnets ophold på sygehus genoptager tjenesten inden den i stk. 2 omtalte periodes udløb, har i tilknytning til barnets udskrivelse ret til fravær med sædvanlig løn i den del af perioden, der var tilbage ved genoptagelsen af tjenesten, såfremt udskrivelsen finder sted inden 6 måneder fra fødslen.

Stk. 4. En kontorfunktionær har i tilfælde af adoption krav på 1/2 løn i indtil 3 måneder fra barnets modtagelse i hjemmet, såfremt det dokumenteres, at adoptionsmyndigheden stiller krav om, at den ansatte i forbindelse med adoptionen skal være ude af erhverv.

Har kontorfunktionæren ved barnets modtagelse været uafbrudt ansat i statens tjeneste i 1 år, ydes sædvanlig løn i indtil i alt 14 uger.

Retten hertil gælder alene for orlovsperioder eller dele deraf, der ligger efter 1. april 1987.

Stk. 5. Foranstående regler finder tilsvarende anvendelse på de under kapitel 16 omhandlede timelønnede kontorfunktionærer og studerende.

Stk. 6. I øvrigt henvises til reglerne i lov om barselorlov og dagpengeloven.

Note 16.

Efterindtægt.

§29. Efterindtægt

Kap. 14. Udgiftsdækkende ydelser

§ 29. Efterindtægten er lønnen på tidspunktet for dødsfaldet. Lønnen i den måned, i hvilken dødsfaldet sker, medregnes ikke i efterindtægten.

Note 17.

§30. Rejse- og flyttegodtgørelse m.v.

Kap. 15. Andre bestemmelser

§ 30. Der tilkommer på tjenesterejser og ved udstationering kontorfunktionærerne befordringsgodtgørelse samt time- og dagpenge efter de for tjenestemænd gældende regler og satser.

Stk. 2. Såfremt en kontorfunktionær uden at overgå til en anden styrelse forflyttes til et andet tjenestested, uden at dette sker efter ansøgning, og i denne anledning er nødsaget til at foretage flytning af husstand og bohave, tilstås der en godtgørelse efter de til enhver tid for tjenestemænd gældende regler.

Stk. 3. Den tid uden for tjenestestedets normale kontortid, som medgår til rejsetid i forbindelse med tjenesterejser, afspadseres. Såfremt afspadsering ikke har været mulig i den måned, som følger efter den måned, hvori tjenesterejsen har fundet sted, ydes der betaling med 1/2028 (fra 1. september 1988: 1/1976 og fra 1. september 1990: 1/1924) af årslønnen pr. time med tillæg af 50 pct.

Rejsetiden opgøres efter de for tjenestemænd gældende regler, ligesom der ydes natpenge, lørdags- og søndagsgodtgørelse efter de for tjenestemænd gældende regler.

§31. Akkordaflønning

§ 31. Hvis særlige forhold taler for at lade arbejdet udføre på akkord eller et andet produktivitetsfremmende lønsystem, skal der optages forhandling mellem Finansministeriet og forbundet om fastsættelse af en sådan nyordning og eventuelle andre vilkår.

Specielle vilkår.

§32. Specielle vilkår

Kap. 16. Timelønnede kontorfunktionærer, studerende

§ 32. Alle i henhold til aftale mellem overenskomstens parter eller en af Finansministeriet godkendt praksis gældende ordninger opretholdes.

§33. Anvendelse af timeløn

§ 33. Kontorfunktionærer, der antages til arbejde, som skønnes at være midlertidigt på grund af arbejdets art (f.eks. vikariat, sæson- eller tidsbestemt arbejde), aflønnes med timeløn som kontorassistent eller assistent.

Kontorfunktionærer, der er beskæftiget 15 timer ugentlig og derover, overgår dog til aflønning på månedsløn senest 3 mdr. efter ansættelsen.

Ved overgang til ansættelse på månedsløn medregnes ansættelsen som timelønnet som anciennitetsgivende.

Stk. 2. Reglerne i dette afsnit finder også anvendelse på studerende, der beskæftiges som kontorfunktionærer under forudsætning af, at de pågældende er aktive studerende og dokumenterer at være indskrevet ved en højere læreanstalt.

Aflønning med timeløn kan for studerende længst finde sted indtil 7 år ialt.

Note 18.

Lønninger.

§34. Lønninger

§ 34. For timelønnede kontorfunktionærer sker den lønmæssige placering som kontorassistent eller assistent efter samme retningslinier som for månedslønnede kontorfunktionærer.

Kontorfunktionærer, der er ansat pr. 1. april 1987, overføres til nyt skalatrin efter skemaet i bilag 1.

Stk. 2. For studerende sker den lønmæssige placering som kontorassistent efter samme retningslinier som for månedslønnede kontorassistenter, men med løntrin 5 (skt. 11) som slutløn.

Tidligere beskæftigelse som studerende i statens eller i en kommunes tjeneste samt anden beskæftigelse ved kontorfaget, som den pågældende har haft inden ansættelsen, medregnes som anciennitetsgivende ved fastsættelse af timelønnen efter overenskomsten.

Studerende, der har læst ved en højere læreanstalt i 2 år og bestået de inden for dette tidsrum forudsatte prøver og eksaminer, får godskrevet 1 års anciennitet.

Til studerende, der har læst ved en højere læreanstalt i 2 år og bestået de i dette tidsrum forudsatte prøver og eksaminer, kan der ydes et kvalifikationstillæg på 1,63 kr. pr. time, (1/10 1984-niveau), såfremt de udfører kvalificeret arbejde i forhold til det arbejde, som studerende i almindelighed udfører. Kvalifikationstillægget reguleres efter reglerne i § 11, stk. 2 og 3.

De den 1. april 1987 ansatte studerende overføres til aflønning som kontorassistent således

Hidtidig Ny studentertimeløn kontorass.timeløn 1. år overføres til 95 pct. af Skt. 6 (excl.dyrt. tillæg) 2. år - - Skt. 6 3. år - - Skt. 7 4. år - - Skt. 7 5. år - - Skt. 8 6. år - - Skt. 8 7. år - - Skt. 11

Stk. 3. Timelønnen beregnes som 1/2028 (fra 1. september 1988: 1/1976 og fra 1. september 1990: 1/1924) af den til den pågældendes alder og anciennitet svarende årsløn ifølge §§ 3,5,6,8 og 9. Med hensyn til opnåelse af alderstillæg henvises til § 12.

Betaling for søgnehelligdage m.fl.

§35. Betaling for søgnehelligdage m.fl.

§ 35. For søgnehelligdage ydes betaling med et beløb svarende til sædvanlig timeløn for det antal timer, kontorfunktionæren ellers skulle have været beskæftiget.

Stk. 2. Hvis kontoret på andre særlige dage holdes lukket, således at de timelønnede afskæres fra løn som på en almindelig arbejdsdag, ydes betaling med et beløb, som svarer til den løn, der ellers ville være oppebåret.

Note 19.

Overarbejde og forskudt arbejdstid.

§36. Overarbejde og forskudt arbejdstid

Kap. 17. Regler for tillidsrepræsentanter

§ 36. Med hensyn til betaling for overarbejde og for forskudt arbejde henvises til §§ 17 og 18.

§37. Valg, virke, beskyttelse m.v.

Kap. 18. Lokale uoverensstemmelser

§ 37. Hvor der i et ministerium, en institution eller i en særskilt beliggende afdeling herafer ansat mindst 5 HK-medlemmer, har disse ret til at vælge en tillidsrepræsentant.

Endvidere kan der inden for et ansættelsesområde, hvor der findes flere tillidsrepræsentanter for lokalklubber, vælges en tillidsrepræsentant til varetagelse af klubbernes fælles interesser.

Stk. 2. Tillidsrepræsentanten, som - hvor særlige forhold taler derfor - kan være deltidsbeskæftiget, vælges blandt institutionens organiserede medarbejdere. Efg-elever og lærlinge kan ikke vælges som tillidsrepræsentant.

Valget er ikke gyldigt, før det er godkendt af forbundet og meddelt ansættelsesmyndigheden. Denne meddelelse skal ske hurtigst muligt og senest 3 uger efter valget. Eventuel indsigelse fra institutionens side mod det foretagne valg skal være forbundet i hænde senest 3 uger efter modtagelsen af meddelelsen om valget.

Stk. 3. For tillidsrepræsentanten kan vælges en stedfortræder, som godkendes og anmeldes på samme måde som tillidsrepræsentanten, jfr. stk. 2. Under tillidsrepræsentantens fravær fungerer stedfortræderen i dennes sted og nyder i valgperioden samme rettigheder som tillidsrepræsentanten.

Stk. 4. Tillidsrepræsentanten skal have adgang til at varetage sit hverv i anliggender, der angår institutionen og de af den pågældende repræsenterede kolleger.

Efter aftale med institutionen gives der tillidsrepræsentanten frihed til i passende omfang at deltage i faglige kurser, jfr. lønnings- og pensionsministeriets cirkulæreskrivelse af 23. juni 1971.

Stk. 5. Tillidsrepræsentanten har pligt til i samarbejde med institutionen at gøre sit bedste for at jævne ethvert opstået stridsspørgsmål og vedligeholde et roligt og godt samarbejde på arbejdsstedet.

Når en foreliggende sag kun berører en enkelt af institutionens medarbejderes personlige anliggender, kan denne, inden tillidsrepræsentanten forhandler sagen, selv direkte over for institutionen forelægge klager eller henstillinger til mulig direkte afgørelse i foreliggende tilfælde. Under forhandling med institutionens ledelsesrepræsentanter er enhver medarbejder dog berettiget til at give møde med tillidsrepræsentanten som bisidder.

I anliggender vedrørende løn- og arbejdsforhold, herunder elev- og lærlingeforhold, der direkte berører medarbejderne i almindelighed, er tillidsrepræsentanten, når medarbejderne, enten fordi de føler sig forurettet eller af andre grunde, ønsker det, forpligtet til at forebringe deres klager eller henstillinger for institutionen.

Føler tillidsrepræsentanten sig ikke tilfredsstillet ved institutionens afgørelse, står det tillidsrepræsentanten frit for at anmode sin organisation om at tage sig af sagen, men det er tillidsrepræsentantens og tillidsrepræsentantens kollegers pligt at fortsætte arbejdet uforstyrret, indtil anden bestemmelse træffes af organisationens ledelse.

Stk. 6. Tillidsrepræsentanten og dennes stedfortræder kan ikke afskediges, uden at der forud for opsigelsen har været forhandlet mellem Finansministeriet og forbundet.

Stk. 7. Hvis de organiserede medarbejdere i en institution slutter sig sammen i en klub, skal tillidsrepræsentanten være formand.

I arbejdstiden kan klubben afholde møder om faglige spørgsmål, der vedrører institutionen, såfremt der forud er truffet aftale herom med institutionens ledelse.

På et dertil anvist for medarbejderne tilgængeligt sted er det klubben tilladt at opslå faglige foreningsbekendtgørelser til medlemmerne.

§38. Regler for behandling af uoverensstemmelser

Kap. 19. Overenskomstens varighed

§ 38. Forinden en sag om en lokal uoverensstemmelse indbringes for forbundet og/eller den pågældende styrelse, fagministerium og/eller Finansministeriet, skal der være afholdt en forhandling mellem repræsentanter for institutionen og HK's lokale afdeling. Såfremt en af parterne ønsker det, udarbejdes skriftligt mødereferat, som skal indeholde

a) en præcis formulering af, hvad uoverensstemmelsen drejer

sig om,

b) hvem der deltog i mødet,

c) hvor og hvornår mødet fandt sted,

d) parternes stilling til uoverensstemmelsen,

e) parternes enighed om sagens overgivelse til forhandling og

afgørelse mellem forbundet og styrelsen/fagministeriet eller Finansministeriet,

f) de lokale parters underskrift.

Der kan ikke ved lokale forhandlinger træffes aftale om løn- og ansættelsesvilkår, der strider mod overenskomstens bestemmelser.

§39. Varighed og opsigelse

Bilag 1. Indplaceringsskema

Bilag 2. Friliste

Bilag 3. Arbejdstidsregler

Bilag 4. Gruppelivsforsikring

Bilag 5. Afskedigelsesregler

Bilag 6. Kommunernes fordeling på stedtillægssatser

Det meddeles herved, at Finansministeriet og HK den 6. april 1987 har indgået medfølgende overenskomst om ansættelsesforholdene for kontorelever og kontorfunktionærer, der ikke er tjenestemænd i staten.

Overenskomsten har virkning fra 1. april 1987 og afløser overenskomst af 25. november 1985.

Der gøres opmærksom på, at der med henblik på at skabe en større grad af ensartethed i overenskomstbestemmelsernes rækkefølge er foretaget en ombrydning i denne overenskomst i forhold til den tidligere, ligesom der er påbegyndt et arbejde med at forenkle og harmonisere de enkelte bestemmelser.

Derfor er ændringer i forhold til den hidtidige overenskomst ikke markeret med streger i margenen.

For overenskomstansat kontorpersonale på Færøerne gælder overenskomstens bestemmelser med de afvigelser, som følger af, at arbejdstiden fortsat andrager 40 timer pr. uge og først nedsættes til 39 og 38 timer fra henholdsvis 1/9 88 og 1/9 90. Der vil blive udsendt særlig meddelelse herom.

Til de enkelte overenskomstbestemmelser bemærkes i øvrigt følgende

1) ad § 1.

Finansministeriet skal for sit vedkommende intet indvende imod, at overenskomsten, hvor det er muligt, også bringes i anvendelse på overenskomstansat kontorpersonale i tilskudsberettigede institutioner. Der henvises til Budgetvejledning 1985, pkt. 53.12.

2) ad § 2.

HK har henledt opmærksomheden på, at der ved antagelse i en ledig fuldtidsstilling så vidt muligt bør gives fortrinsret til deltidsansatte inden for samme institution.

Ved antagelse af nye medarbejdere bør opmærksomheden i øvrigt være henvendt på sådanne personer blandt ansøgerne, som uden egen skyld (f.eks. som følge af udflytning, rationalisering, strukturomlægning etc.) er blevet eller måtte blive afskediget fra ansættelse under staten. Der henvises i denne forbindelse til økonomi- og budgetministeriets cirkulæreskrivelse af 15. september 1972.

Endvidere gøres opmærksom på, at Finansministeriet i cirkulære af 28. september 1983 har fastsat bestemmelser om genbeskæftigelsestilbud til ledigtblivende ikke-tjenestemandsansat personale i staten.

Det henstilles til de enkelte ansættelsesmyndigheder, at der i forbindelse med en ansættelse i henhold til nærværende overenskomst gives meddelelse herom til vedkommende tillidsrepræsentant.

3) ad § 3.

Fra 1. april 1987 anvendes som lønvilkår skalatrin og stedtillægsfordeling fra tjenestemandssystemet. Overgangsreglerne er anført i bilag 1.

Med hensyn til lønudbetalingen (stk. 3) bemærkes, at allerede ansattes lønudbetaling ikke ændres.

4) ad § 6.

I tilfælde af afbrydelse i ansættelsen, kan indplaceringen fortsat ske på 2. løntrin, såfremt den udlærte er uden skyld heri, og afbrydelsen højst er af 1 måneds varighed.

5) ad § 7.

Det henstilles, at uddannelsesplaner, der udarbejdes for institutionens elever og lærlinge, behandles i overensstemmelse med Finansministeriets cirkulære af 21. november 1979 om samarbejde og samarbejdsudvalg i statens virksomheder og institutioner.

6) ad § 8 og 9.

Der gøres opmærksom på, at tidligere beskæftigelse i kontorfaget nu medregnes således ved ansættelse som kontorassistent/ assistent

Generelt.

Under 15 t. pr. uge med den præsterede arbejdstid,

Tidligere beskæftigelse før 1/4 1987.

Fra 15 - 19 t. pr. uge som halv anciennitet,

20 t. pr. uge og derover som fuld anciennitet,

Tidligere beskæftigelse efter 1/4 1987.

15 t. pr. uge og derover som fuld anciennitet.

7) ad § 10.

Anvendelse af § 10, stk. 2, må kun finde sted i forbindelse med nyoprettede kontorfunktionærstillinger og vil således ikke kunne benyttes til oprykning af bestående stillinger. Med hensyn til sondringen mellem nyoprettede stillinger og oprykninger henvises til Finansministeriets cirkulære LP.nr. 016/85 af 21. marts 1985, punkt 8.

8) ad § 11.

De i henhold til § 11 ydede kvalifikationstillæg udgør følgende

Grundbeløb Samlet kvalifikationstillæg 1/4-81 1/10-84 1/4 1987 incl. procentreg. 11,04 pct. årl.kr. årl.kr. årl.kr. 1130,00 1508.63 1.675.18 2310,00 3090.09 3.431.24 3500,00 4676.74 5.193.05 4680,00 6258.20 6.949.11 5810,00 7766.83 8.624.29 7855,00 10503.17 11.662.72.

Oplysning om forhøjelse af tillæggene fremgår af Finansministeriets lønoversigter. Oplysning om forhøjelse af tillæg, der ikke fremgår af oversigten, vil kunne indhentes i Finansministeriet.

9) ad § 13.

Forhandling om evt omklassificering af FA-uddannede er udlagt til ansættelsesmyndigheden ved særskilt cirkulære fra Finansministeriet.

Ved besættelse af ledige avancementstillinger og kvalifikationstillæg med udefra kommende personer, skal der ikke længere ske forelæggelse for Finansministeriet.

10) ad § 15.

Der gøres opmærksom på, at der nu er åbnet mulighed for lokalt at aftale en mere fleksibel tilrettelæggelse af arbejdstiden.

Endvidere skal det understreges, at deltidsansattes arbejdstid med et varsel svarende til et opsigelsesvarsel kan nedsættes forholdsmæssigt, hvis nedsættelsen er sagligt begrundet (bevillingsmæssige, arbejdstilrettelæggelsesmæssige eller andre forhold). Nedsættelsen kan max. ske til 15 timer pr. uge.

ll) ad § 16.

For så vidt angår pauser, der medregnes i arbejdstiden, præciseres

at den ansatte ikke kan forlade arbejdsstedet i sådanne pauser,

at den ansatte i pausen er til rådighed for arbejdsgiveren, samt

at der ikke sker ændring i gældende regler om pausernes omfang.

12) ad § 17.

Som anført bør anvendelse af overtid så vidt muligt undgås. Såfremt nødvendigt overarbejde imidlertid får et sådant omfang, at det er muligt og hensigtsmæssigt at konvertere overtiden til stillinger, bør en sådan konvertering gennemføres.

Opmærksomheden henledes på, at der haves adgang til at yde godtgørelse af afholdte udgifter til transport til og fra tjenestestedet i tilfælde, hvor en kontorfunktionær i forbindelse med tilkaldelse til henholdsvis ophør af overarbejde er afskåret fra at benytte offentligt transportmiddel.

13) ad § 19.

Der kan gives kontorfunktionærer hel eller delvis tjenestefrihed uden lønafkortning til pasning af et sygt barn, når

1. det er barnets første sygedag,

2. hensynet til barnets forhold gør dette nødvendigt,

3. forholdene på tjenestestedet tillader det,

4. barnet er under 18 år og

5. hjemmeværende.

Sygelisten suppleres med oplysning om fravær på grund af barns første sygedag.

Ordningen kan for den enkelte inddrages ved misbrug.

I forbindelse med tjenestefrihed til undervisning på dagskole regnes 6 undervisningstimer som udgørende den aftalte arbejdsdag.

Såfremt kontorfunktionæren deltager i godkendt undervisning, der afsluttes med eksamen, ydes der tjenestefrihed uden lønafkortning på eksamensdagen samt den forudgående arbejdsdag.

For så vidt angår lønberegning og lønfradrag ved til- og fratræden samt fravær gælder følgende regler

1) Ved til- og fratræden på andre tidspunkter end ved en normal lønudbetalingsperiodes påbegyndelse eller afslutning beregnes lønnen som 1/2028 (fra 1. september 1988: 1/1976 og fra 1. september 1990: 1/1924) af årslønnen for de timer, den ansatte er berettiget til løn.

2) I tilfælde, hvor en ansat er fraværende fra tjenesten enkelte dage under omstændigheder, hvor der skal foretages lønfradrag, eller hvor der skal foretages lønberegning for enkelte dage, anvendes samme beregningsmåde som anført ovenfor.

14) ad § 26.

Opmærksomheden henledes på, at Finansministeriet med CO-STAT har indgået en aftale om afskedigelsesregler. Aftalen er optaget som bilag 5 og gælder ved opsigelse af kontorfunktionærer.

Aftalen gælder ikke for kontorfunktionærer, der har beskyttelse som eller svarende til reglerne for tillidsrepræsentanter. For sådanne henvises til overenskomstens § 37, stk. 6.

Det forhold, at en kontorfunktionær ved direkte overgang til ansættelse i en anden statsinstitution bevarer et oparbejdet opsigelsesvarsel, hindrer ikke det nye ansættelsessted i med kontorfunktionæren at indgå sædvanlig kontrakt om, at vedkommende i de første 3 mdr. er ansat på prøve, og at opsigelsesvarslet i dette tidsrum er 14 dage fra institutionens side.

Der gøres iøvrigt opmærksom på, at kontorfunktionærer, der er fyldt 70 år, er undtaget fra overenskomsten, jfr. § 1, og at de derfor bør opsiges, således at fratræden kan finde sted med udgangen af den måned, hvori de fylder 70 år.

15) ad § 27.

Den hidtil praktiserede forsøgsordning, hvorefter dokumentation for sygdomsforfald som hovedregel består i en af kontorfunktionæren underskrevet erklæring om arbejdsudygtighed og sygdommens varighed, fortsætter indtil videre uændret. Lægeattest (afkrydsningsformularen), der normalt kun bør anvendes, hvor de forudgående sygemeldingers antal og/eller karakter taler derfor, betales som hidtil af kontorfunktionæren, hvorimod senere forlangte læge eller speciallægeerklæringer om sygdommens forventede varighed betales af tjenestestedet.

16) ad § 28.

Om fravær som følge af graviditet, barsel og adoption henvises i øvrigt til lovbekendtgørelse nr. 63 af 21. februar 1984 af lov om barselorlov samt til Finansministeriets cirkulære herom af 3. oktober 1984 (LP. nr. 115/84).

Reglen om løn til adoptanter har alene virkning for orlovsperioder eller dele heraf, som ligger efter 1. april 1987.

17) ad § 29.

På given foranledning skal man henlede opmærksomheden på, at kontorfunktionærer henhørende under denne overenskomst er omfattet af bestemmelserne om understøttelse i økonomi- og budgetministeriets cirkulære af 26. januar 1972 med senere ændringer.

Det bemærkes, at ovennævnte cirkulære ikke omfatter personale i tilskudsberettigede institutioner.

18) ad § 33.

Man skal henlede opmærksomheden på adgangen efter Budgetvejledning 1985, pkt. 72.16, til at antage vikar.

Der gøres endvidere opmærksom på, at det hidtidige afsnit

IV. studerende er udgået, og at studerende nu aflønnes som timelønnede kontorassistenter.

Ved ordene »højere læreanstalter« forstås universiteterne i København, Odense, Ålborg, Århus og Roskilde, tandlægehøjskolerne i København og Århus, handelshøjskolerne i København, Odense, Sønderborg og Århus, Danmarks tekniske Højskole, Danmarks farmaceutiske Højskole, Danmarks Lærerhøjskole, Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole og Kunstakademiets bygningsskole.

19) ad § 35.

Såfremt kontoret lukker helt eller delvis 1. maj, ydes der timelønnede fuld løn. Hvis kontoret ikke lukker, og timelønnede enkeltvis anmoder om at få fri, ydes ingen løn for de timer, hvori kontorfunktionæren har anmodet om at få fri.

20) ad bilag 4.

Gruppelivspræmien pr. gruppemedlem udgør fortsat 19,03 kr. månedlig.

Der henvises i øvrigt til Finansministeriets cirkulæreskrivelse af 20. august 1985 (LP. nr. 074/85) og 2. december 1986 (LP. nr. 189/86).

I tilslutning til foranstående skal man henstille, at planer om gennemførelse af rationaliseringsforanstaltninger og virksomhedsomlægninger forinden iværksættelse tages op til drøftelse med de berørte faglige organisationer.

Endvidere skal man henlede opmærksomheden på Lønnings- og Pensionsministeriets cirkulæreskrivelse nr. 113 af 23. juni 1971, hvori gives retningslinier for personalets deltagelse i uddannelseskurser.

Det tilføjes, at eventuelle tvivlsspørgsmål vedrørende overenskomsten forventes forelagt Finansministeriet.

Yderligere eksemplarer af overenskomsten vil af vedkommende ministerium kunne fås vedhenvendelse til Finansministeriet, Lønnings- og Pensionsdepartementets betjentstue, H. C. Andersens Boulevard 43, 1553 København V., telefon (0l) 92 33 44, lokal 24202 og 24286.

Finansministeriet

Lønnings- og Pensionsdepartementet,

den 28. april 1987

P. M. V.

E. B.

N. E. Bisgaard

OVERENSKOMST

MELLEM FINANSMINISTERIET OG

HANDELS- OG KONTORFUNKTIONÆRERNES FORBUND

I DANMARK VEDRØRENDE ANSÆTTELSESFORHOLDENE

FOR KONTORELEVER OG KONTORFUNKTIONÆRER.

§ 39. Denne overenskomst gælder fra 1. april 1987 og kan af enhver af parterne opsiges med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst til den 31. marts 1989.

Stk. 2. Bestemmelserne i aftalen om tjenestemandslønninger pr. 1. april 1987 om stedtillæg og om ekstraordinær lønregulering, samt bestemmelserne i nærværende overenskomsts § 15, stk. 1, om arbejdstiden, kan dog tidligst opsiges til 31. marts 1991.

Stk. 3. Bortset fra regulering efter stk. 2 stilles enhver regulering af aflønning i bero fra den 31. marts, da en evt. opsigelse får virkning, og indtil ny overenskomst indgås.

København, den 6. april 1987.

Handels- og Kontorfunktionærernes

Forbund i Danmark

Ove Hygum

HK's Landsforening for statsansatte

Hanne Hansen

FINANSMINISTERIET

Lønnings- og Pensionsdepartementet

P. M. V.

E. B

Niels Paludan

Bilag 1. Indplaceringsskema. 1. april 1987. Anc. Overføres til følgende skalatrin. År Pr. 1/4 Elever Kont.ass. Assistent Over- Kt.- Afd.1. 1987 ass. fm. 1. elevår 42 pct. af 12 2. elevår 50 pct. af 12 3. elevår 55 pct. af 12 90 pct. 90 pct. af 12 95 pct. 95 pct. af 6 95 pct. af 12 1. år 6 12 21 27 32 2. år 7 13 21 27 32 3. år 7 13 22 29 34 4. år 8 14 22 29 34 5. år 8 15 23 31 36 6. år 9 16 23 31 36 7. år 9 17 25 33 38 8. år 11 17 25 9. år 11 18 26 10. år 13 18 11. år 13 19 12. år 14 19 13. år 14 20 14. år 15

I. Oprykning til næste trin sker på det tidspunkt, da alderstillæg

ville være opnået i det hidtidige lønforløb.

II. De hidtidige lønzoner overføres således

zone 1 til stedtillægssats VI zone 4 til stedtillægssats III zone 2 til stedtillægssats V zone 5 til stedtillægs sats II zone 3 til stedtillægssats IV zone 6 til stedtillægs sats I.

Bilag 2.

Friliste

for nyoprettede kontorfunktionærstillinger (HK), som anses for klassificeret, hvis stillingsbetegnelse og funktionsbeskrivelse svarer til det nedenfor anførte.

1. Stillinger, der oprettes med henblik på varetagelse af kvalificeret arbejde, som forudsætter relevant uddannelse og erfaring fx. som leder af større skrivestuer, journaler eller arkiver med et varieret sagsområde, eller som leder af et lægesekretariat eller af scl- og scr-arbejde eller kasse, eller selvstændig sagsbehandling på områder af en vis betydning, der kræver specialviden, eller kvalificeret arbejde som sekretær for institutionschef, kan aflønnes som overassistent uden forelæggelse for Finansministeriet.

2. Stillinger, der oprettes med henblik på varetagelse af kvalificeret arbejde, som forudsætter relevant uddannelse og længere erfaring fx. som leder af større skrivestuer, journaler eller arkiver med et kompliceret sagsområde, eller som leder af omfattende scl- og scl-arbejde eller større kasse, eller selvstændig sagsbehandling på betydende områder, der kræver specialviden, kan aflønnes som overassistent med kvalifikationstillæg stort 4.922,33 kr. årlig (brutto 1/10 1986) uden forelæggelse for Finansministeriet.

3. Stillinger, der oprettes med henblik på varetagelse af selvstændigt, kvalificeret arbejde, som forudsætter relevant uddannelse og længerevarende erfaring fx. som leder af store skrivestuer, journaler eller arkiver med et stort og kompliceret sagsområde, eller som leder af mere omfattende scl- og scr-arbejde eller kasse eller varetagelse af kvalificeret reviderende arbejde eller selvstændig sagsbehandling på områder, der kræver en stor specialviden, kan aflønnes som kontorfuldmægtig uden forelæggelse for Finansministeriet.

4. Stillinger, der oprettes med henblik på varetagelse af kvalificeret arbejde, og hvor en statsanerkendt korrespondentuddannelse eller uddannelse som merkonom er en påkrævet forudsætning for udførelsen af mindst 50 pct. af stillingens arbejdsindhold, aflønnes som overassistent uden forelæggelse for Finansministeriet.

Bilag 3.

Oversigt over visse af de for tjenestemænd gældende regler vedrørende arbejdstid, fridage, natpenge, godtgørelse for tjeneste på lørdage, søn- og helligdage, mandage, grundlovsdag og juleaftensdag samt indgreb i på forhånd fastlagte fridage.

1. Arbejdstid.

For hver fulde 40 timers tjeneste, der efter ordre eller ifølge en godkendt tjenestefordeling er udført i tiden kl. 17-6, ydes der 3 timers frihed. I beregningen indgår tillige tjeneste, der udføres i tiden kl. 14-17 som led i en forud tilrettelagt tjeneste, hvorafmindst halvdelen ligger efter kl. 17.

Stk. 2. Den således indtjente frihed afvikles ved tildeling af ekstra fridage af en længde af mindst 40 timer. Fridagen kan dog betragtes som givet, uanset at fritiden kun har udgjort 36 timer, såfremt der heri indgår et helt kalenderdøgn.

Stk. 3. Ved tildeling af sådanne fridage nedsættes den indtjente frihed med den tid, hvori der skulle være udført tjeneste den pågældende dag. Såfremt der ikke var fastsat en bestemt arbejdstid, nedsættes den indtjente frihed med 7,8 timer (pr. 1/9 1988: 7,6 timer og pr. 1/9 1990: 7,4 timer).

Stk. 4. Regnskabet over indtjent frihed opgøres endeligt en gang årlig for perioden 1. oktober - 30. september. Eventuelle resttimer, som ikke udløser frihed, jfr. stk. 1, overføres til den følgende periode.

Stk. 5. Den efter stk. 1 indtjente frihed skal være endeligt afviklet senest 31. marts i det efter den i stk. 4 nævnte opgørelsesperiode nærmest følgende år. Såfremt friheden ikke er afviklet inden nævnte frist, ydes der for tilgodehavende indtjent frihed tjenestemanden et kontant vederlag beregnet efter satserne for overarbejde på udbetalingstidspunktet.

Stk. 6. Når personalet i en del af arbejdstiden må opholde sig på tjenestestedet for at være til rådighed, medregnes kun 3/4 af radighedstiden som tjeneste. Tilsvarende tjeneste i hjemmet medregnes med 1/3 af tiden.

Stk. 7. De i stk. 6 nævnte bestemmelser kan fraviges, når dette efter rådighedstjenestens karakter må anses for rimeligt.

2. Fridage.

Der tilkommer hver tjenestemand 52 fridage årlig.

Stk. 2. I de måneder, hvori der forekommer helligdage uden for søndage*), forhøjes antallet af fridage tilsvarende for de tjenestemænd, der ikke i forvejen altid har fri på disse dage.

Stk. 3. Mellem den enkelte styrelse og vedkommende forhandlingsberettigede organisation aftales en fridagsturnus eller fordeling

*) Herunder ikke grundlovsdagen.

Af fridagene med angivelse af det mindste antal fridage pr. måned eller anden aftalt periode, og således at der i et kvartal skal gives 13 fridage af den i stk. 7 fastsatte længde eller et dertil svarende antal fridage af den i stk. 8 fastsatte længde. Der bør så vidt muligt tildeles tjenestemanden 1 fridag hver uge, og der må højst være 10 arbejdsdage mellem fridagene. Fridagene skal i videst muligt omfang lægges på søn- og helligdage.

Stk. 4. I det omfang, det er muligt, skal tjenestemændene i løbet af hvert kalenderår, i hvilket de har forrettet tjeneste hele året, have adgang til mindst 30 dages frihed på søn- og helligdage. For tjenestemænd, der ansættes i løbet af kalenderåret, nedsættes adgangen til helligdagsfrihed i forhold til tjenestetiden inden for året, således at tallet 30 formindskes med 3 for hver måned, hvori den pågældende ikke har været ansat i staten. Ved afgørelsen af, hvorvidt der er ydet den fornødne helligdagsfrihed, bortses fra søn- og helligdage, som falder i sygeperioder. For hver 11 sygedage i løbet af kalenderåret nedsættes tallet 30 med 1. Søn- og helligdage, der falder i ferier, betragtes som helligdagsfrihed.

Stk. 5. Ved helligdagsfrihed forstås frihed i mindst 36 timer inden for tidsrummet kl. 17 dagen før helligdagen og kl. 8 dagen efter helligdagen.

Stk. 6. Såfremt en tjenestemand ikke i løbet af et kalenderår får den ham tilkommende helligdagsfrihed, ydes der ham i det følgende ferieår et antal særlige feriedage, således at der for hver mistet helligdagsfrihed indtil 11 inkl. gives 1/2 feriedag med afrunding opad til hel feriedag og for hver yderligere mistet helligdagsfrihed 1 feriedag.

Stk. 7. De i stk. 1 nævnte fridage skal bortset fra de neden for i stk. 8 nævnte tilfælde have en længde af mindst 64 timer, dog at de kan betragtes som givet, uanset at fritiden kun har udgjort fra 56 til 64 timer, såfremt denne fritid omfatter 2 hele kalenderdøgn.

Stk. 8. Inden for tjenesteområder, hvor særlige forhold som f.eks. tjenestestedernes åbningstid, hensynet til publikumsbetjening eller tjenestens karakter bevirker, at de i stk. 7 nævnte fridage ikke, eller ikke alle, kan gives en længde som fastsat i stk. 7, kan der i stedet for hver sådan fridag tildeles 2 fridage, der hver skal have en længde af mindst 40 timer. Fridagen kan dog betragtes som givet, uanset at fritiden kun har udgjort 36 timer, såfremt der heri indgår et helt kalenderdøgn.

Stk. 9. De i stk. 2 nævnte fridage skal have en længde som fastsat ovenfor i stk. 8.

Stk. 10. Såfremt 2 eller flere fridage af den i stk. 7 angivne længde sammenlægges, skal den første opfylde betingelserne i stk. 7, medens de øvrige skal vare 48 timer.

Stk. 11. Såfremt en fridag af den i stk. 7 angivne længde sammenlægges med fridage af den i stk. 8 angivne længde, skal den første opfylde betingelserne i stk. 7, medens de øvrige fridage hver skal vare 24 timer.

Stk. 12. Såfremt 2 eller flere fridage af den i stk. 8 angivne længde sammenlægges, skal de 2 første tilsammen have en længde, som angivet i stk. 7, medens de øvrige skal vare 24 timer.

3. Natpenge.

Tjenestemænd i staten, der efter ordre eller ifølge en godkendt tjenestefordeling udfører tjeneste i tiden kl. 17-6, oppebærer natpenge med følgende beløb

pr time For tjeneste i tiden kl. 17-22: 9,08 kr. For tjeneste i tiden kl. 22-06: 13,90 kr.

Beløbene dyrtidsreguleres i henhold til pkt. 6.

Stk. 2. Tjenestemænd, der har kostforplejning, oppebærer natpenge med halvdelen af de i stk. 1 anførte satser.

Stk. 3. For rådighedstjeneste på tjenestestedet, der indgår i arbejdstiden med 3/4, jfr. § 8, stk. 1, i aftale om de for statens tjenestemænd gældende arbejdstidsregler, ydes der, når soverum ikke er stillet til rådighed, ligeledes natpenge med halvdelen af de i stk. 1 anførte satser. Ved soverum forstås værelse med seng (sovesofa el.lign.) og sengeklæder samt adgang til bad og toilet. Endelig ydes natpenge med de i stk. 1 anførte satser for rejsetid som passager, såfremt der hverken er stillet soveplads til rådighed for tjenestemanden eller er ydet nattillæg i henhold til aftale om godtgørelse af merudgifter ved tjenesterejser i Danmark (bortset fra Grønland) og på Færøerne, p.t. aftale af 27.4.1983.

Stk. 4. For arbejdsfri ophold uden for hjemstedet samt for rådighedstjeneste i hjemmet ydes ikke natpenge.

Stk. 5. Natpenge beregnes pr. påbegyndt halve time.

4. Godtgørelse for tjeneste på lørdage,

søn- og helligdage, mandage, grund-

lovsdag og juleaftensdag.

Tjenestemænd i staten, der efter ordre eller ifølge godkendt tjenestefordeling udfører tjeneste på lørdage efter kl. 14 og mandage kl. 00-04, oppebærer en særlig godtgørelse herfor på 17,81 pr. time. Godtgørelsen beregnes pr. påbegyndt halve time.

Sådan godtgørelse ydes endvidere ved tjeneste i tidsrummet kl. 00-04 på hverdage efter følgende helligdage: nytårsdag, langfredag, 2. påskedag, store bededag, kristi himmelfartsdag, 2. pinsedag og 2. juledag.

Stk. 2. Udføres sådan tjeneste på søn- og helligdage kl. 00-24, juleaftensdag efter kl. 14 eller grundlovsdag efter kl. 12, ydes en særlig godtgørelse herfor på 26,87 kr. pr. time. Godtgørelsen beregnes pr. påbegyndt halve time.

Stk. 3. Såfremt tjenestemanden udfører tjeneste på lørdage før kl. 14 som led i en forud tilrettelagt tjeneste, hvoraf halvdelen eller mere udføres efter kl 14, ydes den i stk. 1 angivne godtgørelse for hele tjenesten.

Stk. 4. Såfremt tjenestemanden udfører tjeneste på mandage inden kl. 6 som led i en forud tilrettelagt tjeneste, der påbegyndes søndag kl. 24 eller tidligere, ydes den i stk. 1 angivne godtgørelse for hele den del af tjenesten, der ligger inden kl. 6. Tilsvarende gælder tjeneste på de i stk. 1 nævnte hverdage efter visse helligdage.

Stk. 5. For rådighedstjeneste i hjemmet ydes ingen godtgørelse.

5. Godtgørelse for indgreb i på forhånd fastlagte fridage.

Såfremt der ved omlægning af tjenesten (i modsætning til tilfældigt overarbejde) op til eller efter en fridag sker afkortning af den på forhånd tilrettelagte frihedsperiode, men således, at betingelsen for at betragte fridagen som givet fortsat er opfyldt, ydes der tjenestemanden en godtgørelse på 10,89 kr. for hver fulde time afkortningen af den på forhånd fastlagte frihedsperiode omfatter.

Stk 2. Reglen i stk. 1 gælder ikke, såfremt indgrebet er foranlediget af funktion i højere stilling, for hvilken der ydes funktionsvederlag i henhold til aftale indgået i medfør af § 2, stk. 3, i aftale af 7. juli 1979 om midlertidig tjeneste i højere stilling.

6. Dyrtidsregulering.

For hver fulde tre points' udsving i reguleringspristallet ud over 154 forhøjes eller nedsættes de i pkt.3 anførte natpenge med følgende beløb

For tjeneste i tiden kl. 17-22 5,5 øre pr. time For tjeneste i tiden kl. 22-06 11,0 - - -

Stk. 2. Reguleringen finder sted pr. 1. april og 1. oktober på grundlag af reguleringspristallet for henholdsvis januar og juli.

Stk. 3. Dyrtidsportionerne på 5,5 øre, der i henhold til stk. 1 ydes til natpenge for tjeneste i tiden kl. 17-22, afrundes til 5, henholdsvis 6 øre hver anden gang, og således at første portion, der udløses efter nærværende aftales ikrafttræden, udbetales med 6 øre.

Bilag 4.

Aftale vedrørende gruppelivsforsikring.

Der er mellem Finansministeriet og HK aftalt følgende vedrørende gruppelivsforsikring af medarbejdere under HK-overenskomster i staten

1. Forsikringen er indgået mellem Finansministeriet og Forenede Gruppeliv på vegne af Statsanstalten for Livsforsikring.

2. Forsikringsordningen omfatter alle overenskomstansatte månedslønnede funktionærer excl. elever og lærlinge under HK-overenskomster i staten, der ikke er fyldt 67 år.

3. Forsikringssummen udgør kr. 50.000 pr. funktionær.

4. Forsikringspræmien afholdes af Finansministeriet ved årlig præmieindbetaling til gruppelivsforsikringsselskabet.

5. Eventuel bonustilskrivning i forbindelse med gruppelivsforsikringsordningen anvendes efter forhandling med forbundet til forhøjelser af forsikringssummen. (For perioden 1. april 1986 - 31. marts 1988 er forsikringssummen forhøjet til 60.000 kr.).

Bilag 5.

AFTALE

mellem finansministeriet og Centralorganisationen for overenskomstansatte i staten (CO-STAT) vedrørende afskedigelsesregler for ansatte (bortset fra tillidsrepræsentanter) i henhold til overenskomster mellem staten og organisationer, tilsluttet CO-STAT.

1) Det påhviler ansættelsesmyndigheden at meddele enhver opsigelse til den ansatte skriftligt. Såfremt den ansatte har været uafbrudt beskæftiget hos ansættelsesmyndigheden i mere end 1 år, skal meddelelse om opsigelse ligeledes gives til den pågældendes organisation.

2) Skønner organisationen, at afskedigelsen af en ansat ikke kan anses for rimeligt begrundet i den pågældendes eller ansættelsesmyndighedens forhold, kan organisationen inden for en frist af 14 dage efter opsigelsen kræve spørgsmålet forhandlet med den lokale ansættelsesmyndighed.

3) Opnås der ikke ved forannævnte forhandling enighed mellem organisationen og ansættelsesmyndigheden, kan organisationen inden for en frist af 14 dage efter forhandlingen begære sagen forhandlet mellem overenskomstens parter.

4) Opnås der ikke enighed ved forhandlingen mellem overenskomstens parter, kan sagen inden for en frist af 14 dage kræves gjort til genstand for behandling i en i denne anledning nedsat voldgift, bestående af 2 repræsentanter udpeget af henholdsvis finansministeriet og CO-STAT samt en af parterne valgt opmand.

Kan enighed om valg af opmand ikke opnås, anmodes arbejdsrettens formand om at udpege denne.

5) Voldgiftsretten afsiger en motiveret kendelse. I de tilfælde, hvor voldgiftsretten måtte finde, at den foretagne afskedigelse er urimelig og ikke begrundet i arbejdstagerens eller ansættelsesmyndighedens forhold, kan det pålægges ansættelsesmyndigheden at afbøde virkningerne af opsigelsen. Det kan herved pålægges ansættelsesmyndigheden, såfremt den pågældende og ansættelsesmyndigheden ikke begge ønsker ansættelsesforholdet opretholdt, at betale den pågældende en erstatning, hvis størrelse fastsættes af voldgiftsretten og skal være afhængig af sagens omstændigheder og pågældendes anciennitet ved staten.

6) Voldgiftsrettens omkostninger i forbindelse med sagen fastsættes af voldgiftsretten og fordeles mellem parterne eller pålægges den tabende part.

7) Bestemmelsen om afskedigelsessagens eventuelle indbringelse for foranstående voldgiftsret finder ikke anvendelse ved opsigelse af en medarbejder, som ikke har været uafbrudt beskæftiget inden for vedkommende ministeriums område i mindst 1 år før afskedigelsen.

8) Den faglige voldgifts afgørelse er endelig i forhold til alle spørgsmål i forbindelse med afskedigelsen.

9) Denne aftale har virkning for afskedigelser, der finder sted efter aftalens udsendelse.

København, den 4. december 1985

CO-STAT

Ove Hygum

FINANSMINISTERIET

P. M. V.

Kurt Petersen

/ Thorkild Rotenberg

Bilag 6.

De enkelte kommuners klassificering med hensyn til stedtillæg pr. 1. april 1987.

1. Til sats I henføres

Allinge-Gudhjem, Arden, Assens, Aulum-Haderup, Billund, Bjerringbro, Blåbjerg, Blåvandshuk, Bogense, Bramminge, Brande, Bredebro, Broager, Broby, Brovst, Brædstrup, Brønderslev, Brørup, Børkop, Dragsholm, Dronninglund, Ebeltoft, Egebjerg, Egtved, Egvad, Ejby, Fanø, Farsø, Fjends, Fjerritslev, Fladså, Fåborg, Give, Glamsbjerg, Gram, Grindsted, Gråsten, Gudme, Hadsten, Hadsund, Hals, Hanstholm, Hasle, Helle, Herning, Hirtshals, Hjørring, Hobro, Holmsland, Holstebro, Holsted, Hvorslev, Højer, Højreby, Hårby, Jelling, Karup, Kerteminde, Kjellerup, Langebæk, Langå, Lemvig, Lunderskov, Lundtoft, Læsø, Løgstør, Løgumkloster, LøkkenVrå, Mariager, Maribo, Marstal, Middelfart, Midt-Djurs, Morsø, Møldrup, Møn, Neksø, Nibe, Nyborg, Nykøbing F., Nykøbing-Rørvig, Nysted, Nørager, Nørhald, Nr. Alslev, Nr. Djurs, Nr. Rangstrup, Nr. Snede, Nr. Åby, Odder, Otterup, Pandrup, Purhus, Ravnsborg, Ribe, Ringkøbing, Rosenholm, Rougsø, Rudbjerg, Rudkøbing, Rødekro, Rønde, Rønne, Sakskøbing, Sallingsund, Samsø, Sejlflod, Silkeborg, Sindal, Skjern, Skærbæk, Skørping, Spøttrup, Stevns, Struer, Stubbekøbing, Støvring, Sundsøre, Svendborg, Sydfalster, Sydlangeland, Sydthy, Sæby, Sønderhald, Søndersø, Them, Thisted, Thyborøn-Harboøre, Thyholm Tjele, Tommerup, Tranekær, Trehøje, Trundholm, Tønder, Ulfborg-Vemb, Viborg, Videbæk, Vinderup, Vissenbjerg, Ærøskøbing, Ølgod, Ørbæk, Åbybro, Åkirkeby, Ålestrup, Års, Årup og Åskov.

2. Til sats II henføres

Augustenborg, Bjergsted, Bov, Christiansfeld, Dianalund, Fakse, Fredericia, Fuglebjerg, Galten, Gedved, Gjern, Grenå, Gørlev, Haderslev, Hammel, Hashøj, Haslev, Hedensted, Hinnerup, Holbæk, Holeby, Horsens, Hvidebæk, Høng, Hørning, Ikast, Jernløse, Juelsminde, Kolding, Nakskov, Præstø, Randers, Ringe, Ringsted, Ry, Ryslinge, Rødby, Rødding, Rønnede, Skagen, Skive, Skælskør, Slagelse, Sorø, Stenlille, Sundeved, Suså, Svinninge, Sydals, Sønderborg, Tinglev, Tornved, Tølløse, Tørring-Uldum, Vallø, Vamdrup, Varde, Vejen, Vejle, Vojens, Vordingborg og Åbenrå.

3. Til sats III henføres

Esbjerg, Frederikshavn, Holmegård, Kalundborg, Korsør, Langeskov, Munkebo, Nordborg, Næstved, Odense, Skanderborg, Ullerslev, Ålborg, Årslev og samtlige kommuner på Færøerne.

4. Til sats IV henføres

Bramsnæs, Gundsø, Hundested, Hvalsø, Jægerspris, Køge, Lejre, Ramsø, Roskilde, Skibby, Skovbo, Solrød og Århus.

5. Til sats V henføres

Allerød, Fredensborg-Humlebæk, Frederikssund, Frederiksværk, Græsted-Gilleleje, Helsinge, Helsingør, Hillerød, Hørsholm, Karlebo, Skævinge, Slangerup, Stenløse og Ølstykke.

6. Til sats VI henføres

Albertslund, Ballerup, Birkerød, Brøndby, Dragør, Farum, Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Greve, Herlev, Hvidovre, Høje-Tåstrup, Ishøj, København, Ledøje-Smørum, Lyngby-Tårbæk, Rødovre, Søllerød, Tårnby, Vallensbæk og Værløse.

Med virkning fra 1. april 1988 gennemføres følgende ændringer af stedtillægsordningen

Stedtillægssats I udgår. Kommuner i stedtillægsområde I henføres til stedtillægsområde II.

Oplysninger om løn- og ansættelsesvilkår for tjenestemænd og overenskomstansatte i staten findes i den Personaleadministrative Vejledning. Vejledningen, der ajourføres løbende af Lønnings- og Pensionsdepartementet, kan købes hos Statens Informationstjeneste, Bredgade 20, Postboks 1103, 1009 København K, tlf. 01 92 92 28 mellem kl. 10-14.

LP.nr. Udsendt fra LPD

32/87 18.05.87

LPD j.nr. PKAT 240 + 740

1986-3111/672-3

Henvendelse om dette cirkulære rettes til LPD.

4.kontor

Cirkulære om overenskomst for kontorfunktionærer i statens tjeneste 1987 (* 1)

Almindelige bemærkninger

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

OVERENSKOMST

Kap. 1. Overenskomstens område