Cirkulæreskrivelse om aftale med Danmarks Jurist- og Økonomforbund om ansættelse i chefstillinger der ikke er oprettet som tjenestemandsstillinger (chef-aftalen) (* 1)
Table of Provisions (6)
Statutory Text (6 Articles)
§ 1. Aftalen finder anvendelse ved ansættelse på overenskomstvilkår af jurister og universitetsøkonomer i stillinger som departementschef, direktør, underdirektør, vicedirektør, afdelingschef, kommitteret, kontorchef, konsulent, sekretariatschef o.lign., der ikke er oprettet som tjenestemandsstillinger.
§ 2. Ansættelse sker i henhold til overenskomsten mellem finansministeriet og Danmarks Jurist- og Økonomforbund.
§ 3. Ved ansættelse i stillinger som departementschef, direktør, underdirektør, vicedirektør, afdelingschef, kommitteret eller i andre chefstillinger, som ikke er omfattet af § 1, træffes der mellem finansministeriet og Danmarks Jurist- og Økonomforbund aftale om ydelse af tillæg i henhold til overenskomstens § 1, stk. 2.
§ 4. Ved ansættelse i stillinger som kontorchef, konsulent og sekretariatschef, der ikke adskiller sig væsentligt fra tilsvarende stillinger, der besættes på tjenestemandsvilkår, ydes et tillæg i henhold til overenskomstens § 1, stk. 2, på 96.240,05 kr. årlig (niveau oktober 1984).
Stk. 2. Er stillingen særligt kvalificeret, således at den ikke omfattes af stk. 1, ydes et højere tillæg efter aftale mellem finansministeriet og Danmarks Jurist- og Økonomforbund.
Stk. 3. Ud over tillæg i henhold til stk. 1 eller stk. 2 ydes et pensionsgivende tillæg, der beregnes som den til enhver tid værende forskel mellem lønskalaens slutløn og den ansattes anciennitetsbestemte skalaløn.
§ 5. Denne aftale har virkning fra 1. april 1985 og kan af parterne opsiges med 3 måneders varsel til en 1. april, dog tidligst 1. april 1987.
Stk. 2. Aftalen finder ikke anvendelse for ansatte, for hvem der før 1. oktober 1984 er aftalt individuelle kvalifikationstillæg.
København, den 15. januar 1987
Danmarks Jurist- og Økonomforbund
Jørn Neergaard Larsen
/ Knud-Erik Ziirsen
Finansministeriet
P. M. V.
E. B.
Finn Hoffmann
PROTOKOLLAT
1. Det er aftalt, at for så vidt angår konstitution i stillinger omfattet af aftalens § 4 gælder tilsvarende principper, som er aftalt i § 13, stk. 2, i overenskomsten af 18. marts 1986 om juristers og universitetsøkonomers ansættelse i statens tjeneste.
2. Såfremt den i pkt. 1 omhandlede konstitution varer over 1 år, eller såfremt pågældende i umiddelbar forlængelse af konstitutionen fastansættes i stillingen, betaler styrelsen som bidrag til pågældendes pensionering for hele konstitutionsperioden 10 pct. af det i § 4, stk. 1 eller 2, nævnte tillæg mod, at pagældende selv betaler 5 pct..
København, den 15. januar 1987
Danmarks Jurist- og Økonomforbund
Jørn Neergaard Larsen
/ Knud-Erik Ziirsen
Finansministeriet
P. M. V.
E. B.
Finn Hoffmann
Cirkulæreskrivelse om aftale med Danmarks Jurist- og Økonomforbund om ansættelse i chefstillinger der ikke er oprettet som tjenestemandsstillinger (chef-aftalen) (* 1)
Det meddeles herved, at finansministeriet med Danmarks Jurist- og økonomforbund har indgået vedlagte aftale af 15. januar 1987 om ansættelse i chefstillinger, der ikke er oprettet som tjenestemandsstillinger.
Aftalen træder i stedet for aftalen af 15. oktober 1984 om ansættelse i chefstillinger. Aftalens anvendelsesområde er alle chefstillinger på overenskomstområdet, uanset om disse er oprettet som midlertidige eller varige. Aftalen indebærer ikke ændringer i de retningslinier om ansættelsesformer, der er anført i pkt. I.A.1 i protokollat med en række organisationer på akademikerområdet pr. 1. april 1985, jfr., finansministeriets cirkulæreskrivelse af 7. juli 1986 (LP.nr. 127/86). Aftalen indebærer ej heller ændringer i bestemmelserne om løn- og ansættelsesvilkår for overenskomstansatte jurister og universitetsøkonomer i stillinger svarende til lønramme 35, jfr. pkt. I.B.2 i ovennævnte protokollat.
De stillinger, der er omfattet af aftalen, skal opslås efter de almindelige regler for opslag af overenskomststillinger.
Efter § 16, stk. 2, i overenskomsten af 18. marts 1986 mellem finansministeriet og Danmarks Jurist- og Økonomforbund, jfr. finanministeriets cirkulæreskrivelse af 8. april 1986 (LP.nr. 72/86), er det vedkommende styrelses ansvar, at der er en stilling ledig ved ophør af tjenestefrihed. Denne bestemmelse finder tilsvarende anvendelse, hvor en allerede ansat ansættes tidsbegrænset inden for samme styrelse i en chefstilling omfattet af denne aftale.
Opmærksomheden henledes på, at der til ansatte omfattet af denne aftale ikke ydes rådighedstillæg i henhold til protokollatets pkt. II.B.2.
Tvivlsspørgsmål vedrørende aftalen forventes forelagt finansministeriet.
P. M. V.
E. B.
C. E. Johansen
AFTALE
mellem
finansministeriet og Danmarks Jurist- og Økonomforbund om ansættelse i chefstillinger, der ikke er oprettet som tjenestemandsstillinger.