Vejledning om individuel boligstøtte

§ 6 i lov nr. 948 træder i kraft 1. januar 1988.

Som bilag er optaget den pr. 1. juli 1987 gældende lov med angivelse af ændringerne pr. 1. januar 1988 (bilag 1).

I tilknytning til loven er der udstedt følgende bekendtgørelser

- Bekendtgørelse nr. 483 af 30. august 1982 om opgørelse af låneberettigende udgifter efter § 15 i lov om individuel boligstøtte (bilag 2).

- Bekendtgørelse nr. 663 af 15. oktober 1987 om opgørelse af boligudgiften efter § 17 i lov om individuel boligstøtte (bilag 3).

- Bekendtgørelse nr. 485 af 30. august 1982 om udbetaling af boligstøtte (bilag 4).

- Bekendtgørelse nr. 379 af 11. juni 1986 om beregning af husstandsindkomst til husstande omfattet af kap. 11 a i lov om individuel boligstøtte (bilag 5).

- Bekendtgørelse nr. 839 af 10. december 1986 om beregning af boligens bruttoetageareal i henhold til boligstøtteloven (bilag 6).

- Bekendtgørelse nr. 840 af 11. december 1986 om opgørelse af boligudgiften efter § 24 b i lov om individuel boligstøtte (bilag 7).

- Bekendtgørelse nr. 422 af 23. juni 1986 om indsendelse af klager over afgørelser truffet af kommuner og amtsankenævn i medfør af lov om individuel boligstøtte og om genvurdering i forbindelse med klager (remonstration) (bilag 8).

Der er desuden udstedt et cirkulære om regnskabsaflæggelse og revision af kommunernes boligstøtteregnskaber (bilag 9).

Endelig har boligstyrelsen udfærdiget en cirkulæreskrivelse af 4. august 1987 vedrørende tillæg til indkomsterne for 1986, den forventede pension i 1988 og satser og grænsebeløb til brug for beregning af boligstøtte (bilag 10).

Efter 1. januar 1987 skal boligstøtten for nye modtagere beregnes på grundlag af boligens størrelse, opgjort som boligens bruttoetageareal (kap. 4 a). Boligtagere, der oppebar boligstøtte pr. 31. december 1986, fortsætter med at få støtte efter de indtil da gældende regler (kap. 4).

I en periode vil kommunerne derfor have boligstøttemodtagere, der får støtte efter 2 forskellige systemer.

I den foreliggende vejledning er der ikke et særligt afsnit om boligstøtte efter kap. 4 a. I stedet for er der i relation til de i øvrigt behandlede problemer redegjort for forskelle i problemløsningen, afhængig af om det er kap. 4 - eller kap. 4 a - boligstøtte, der ydes.

Vejledningen behandler de gældende regler, og tidligere gældende regler er kun nævnt i meget begrænset omfang. Om de tidligere regler henvises til cirkulæret fra 1982.

Vejledningen indeholder omtale af følgende emner

Først omtales under afsnit 2-5 de almindelige betingelser for at opnå ret til boligstøtte, herunder den berettigede personkreds, opgørelse af husstandsindkomsten og kvalitetskravene til boligtagerens bolig.

Dernæst gives der i afsnit 6-7 en nærmere gennemgang af reglerne om opgørelse af boligudgiften for lejere, andelshavere i private andelsboligforeninger og ejere, efterfulgt af en gennemgang i afsnit 8 af lovens beregningsprincip.

Vejledningens afsnit 9 gennemgår reglerne for sanerings- og byfornyelsesboligstøtte, mens afsnit 10 vedrører boligstøtte til forbedringer, der ikke er omfattet af sanering og byfornyelse. Boligstøttens fordeling på henholdsvis tilskud og lån er behandlet i afsnit 11 .

Lovens regler om oprettelse, forrentning og tilbagebetaling af boligydelse i form af lån gennemgås i afsnit 12 og efterfølges af afsnit 13 om beløb og regulering ved beregning af boligstøtte.

Spørgsmålet om ansøgning og udbetaling af boligstøtte behandles i afsnit 14 , og i afsnit 15 redegøres der for reglerne om årlig fastsættelse, omberegning og bortfald i løbet af året, regulering med tilbagevirkende kraft, tilbagebetaling og afskrivning af boligstøtten.

Herefter omtales i afsnit 16 reglerne om støtte til betaling af beboerindskud i almennyttigt boligbyggeri m.v. efterfulgt af afsnit 17 , hvori der redegøres for de særlige regler om flygtninges adgang til at opnå lån m.v.

I afsnit 18 gennemgås reglerne om boligydelse til pensionister, der bor i kommunale pensionistboliger pr. 30. juni 1987.

Reglerne om klageadgang er behandlet i vejledningens afsnit 19 , og en nærmere gennemgang af reglerne om administration og finansiering findes i afsnit 20 .

Endelig er lovens overgangsregler omtalt i afsnit 21 .

Afsnit 2

Personkredsen.

2.1. Boligsikring.

Boligstøtte til lejere, der ikke er pensionister, betegnes i loven boligsikring , jf. § 3, stk. 1.

Boligsikringsordningen omfatter i princippet alle udlejningslejligheder og lejligheder i almennyttige (sociale) andelsboligforeninger, jf. kap. 2 i lov om boligbyggeri. Ordningen gælder derimod ikke for personer, der bor i eget hus, egen ejerlejlighed, eller er andelshaver i en privat andelsboligforening. Endelig gælder ordningen heller ikke for boligtagere, der bor i enfamilieshus eller to- eller flerfamilieshus, som ejes af et aktieselskab, anpartsselskab eller lignende, hvori boligtageren ejer aktier, anparter eller lignende.

Der vil ikke kunne ydes boligsikring til lejere, der ved fraflytning har ret til fortjeneste ved videresalg til den nye lejer af aktie- eller partialobligation, hvortil brugsretten til lejligheden er knyttet. Lejere af aktielejligheder og lignende, der har opnået boligsikring inden 1. januar 1979, kan dog forblive boligsikringsmodtagere.

Boligsikring kan ikke udbetales, når ansøgeren modtager boligydelse, jf. § 3, stk. 3.

2.2. Boligydelse.

Boligstøtte til pensionister betegnes i loven boligydelse , jf. § 4, stk. 1.

Boligydelsesordningen omfatter i princippet alle former for boliger, uanset om pensionisten bor i lejebolig, ejerbolig, andelsbolig, aktielejlighed m.v.

Såfremt en pensionist kan opnå større beløb i boligsikring end i boligydelse, kan boligsikring dog ydes, jf. § 3, stk. 2.

Boligydelse kan efter lovens § 2, stk. 1, udbetales til pensionister, det vil sige personer, der modtager social pension i form af folkepension eller førtidspension. Personer, der modtager social pension i form af invaliditetsydelse, er ligestillede med pensionister.

Det afgørende kriterium for ret til boligydelse er således, om der faktisk udbetales pension. Der kan derfor ikke gives boligydelse til personer, der ikke modtager pension, enten fordi de ikke har søgt om pension, eller fordi de på grund af indtægt har mistet pensionen. Betingelsen for at modtage boligydelse er heller ikke opfyldt, hvis pensionen er inddraget eller gjort hvilende i forbindelse med pensionistens genoptagelse af erhvervsarbejde, eller ved strafafsoning eller andre frihedsberøvende foranstaltninger i henhold til dom. I disse situationer vil pensionisten eventuelt være berettiget til boligsikring, jf. § 3, stk. 2.

Betingelsen for at modtage boligydelse er heller ikke opfyldt, hvis pensionen er bortfaldet under pensionistens institutionsophold. Dog gælder der ved institutionsophold undtagelsesbestemmelser i lovens § 45 og § 46, se pkt. 15.5.

Personer, der modtager forskud på pensionen, er efter loven ligestillede med pensionister, jf. lovens § 2, stk. 3. Hvis en person har søgt om førtidspension, og det sociale udvalg har bevilget ansøgeren forskud, skal udbetalingen af boligydelsen derfor ikke afvente pensionssagens afslutning, jf. herom tillige pkt. 14.2.

Endvidere har personer, som modtager eller får forskud på social pension, og som har husstandsfællesskab med en lejer, en ejer eller en andelshaver i en privat andelsboligforening, ret til boligydelse, jf. lovens § 2, stk. 2.

I situationer, hvor et barn under 23 år, som eneste pensionist i husstanden udløser boligydelse i medfør af lovens § 2, stk. 2, kan der ikke gives fradrag for det pågældende barn eller fradrag i barnets indkomst og barnet kan ikke betragtes som logerende i h.t. lovens § 6.

Kommunalbestyrelsen skal i disse situationer udbetale boligstøtte efter den gunstigste af følgende 3 beregninger

1. Boligydelse efter § 2, stk. 2.

2. Boligsikring, hvor barnet udløser fradrag for barn og fradrag i barns indtægt.

3. Boligsikring, hvor barnet medtages i beregningen som logerende, jf. lovens § 6, stk. 3.

Boligydelse kan ikke udbetales, når ansøgeren modtager boligsikring, jf. lovens § 4, stk. 2.

Hvis der er husstandsfællesskab mellem en pensionist og en ejer, som ikke er pensionist, kan pensionisten alene opnå boligydelse efter reglerne for ejere.

2.3. Dansk statsborgerskab.

Spørgsmålet om dansk statsborgerskab som betingelse for at modtage boligstøtte, er ikke reguleret ved lovens bestemmelser. For så vidt angår boligsikringen er det ikke en betingelse, at boligtageren har dansk statsborgerskab, hvorimod retten til boligydelse kun er til stede ved samtidig ret til udbetaling af dansk pension. Det følger heraf, at udlændinge har adgang til at modtage boligydelse, hvis de har ret til dansk pension.

Reglerne om udlændinges ret til social pension findes i lov om social pension af 5. september 1984, som hører under Socialministeriet, Sikringsstyrelsen.

2.4. Fast bopæl her i landet.

Retten til boligstøtte er efter lovens § 5, nr. 1, videre betinget af, at ansøgeren har fast bopæl her i landet.

Ved midlertidigt ophold i udlandet - normalt ikke over 6 måneder - vil der stadig være tale om fast bopæl.

For så vidt angår boligydelse bortfalder denne, såfremt pensionisten flytter til udlandet, selv om pensionisten i øvrigt bevarer selve pensionen efter pensionslovens bestemmelser om ret til dansk pension i udlandet.

Ved midlertidigt ophold i udlandet, normalt ikke over 6 måneder, bevarer pensionisten dog retten til boligydelse i samme omfang som retten til pension.

2.5. Benyttelse af beboelseslejlighed her i landet til helårsbeboelse.

Retten til boligstøtte er efter lovens § 5, nr. 2, også betinget af, at ansøgeren benytter en beboelseslejlighed her i landet til helårsbeboelse.

Lejligheden skal rent faktisk benyttes som helårsbeboelse.

Der kan således ikke opnås boligstøtte, hvis en person delvist har møbleret en lejlighed og tilmeldt sig folkeregistret, men ikke på noget tidspunkt er flyttet ind i lejligheden.

Der vil heller ikke kunne ydes boligstøtte, hvis en pensionist får udbetalt sin pension gennem en anden kommune, end den hvor boligen er beliggende, og folkeregistreringen og de faktiske forhold indicerer, at opholdet i den anden kommune ikke er af midlertidig karakter.

Hvor der afsiges en dom, der vil medføre frihedsberøvelse i mere end 6 måneder, vil den domfældte normalt ikke kunne få boligstøtte, da brugen af lejligheden ikke opfylder betingelsen om anvendelse til helårsbeboelse.

Der vil kunne udbetales boligstøtte til en person, der benytter et sommerhus til helårsbeboelse. Det er således uden betydning, hvordan boligen eventuelt måtte være registreret i bygnings- og boligregistret, jf. pkt. 5.3. De almindelige krav til boligen ifølge lovens § 8 skal dog være opfyldte, jf. pkt. 5.

2.6. Lov om lån til betaling af ejendomsskatter og om ændring af ligningsloven, lov nr. 202 af 18. maj 1982 som ændret ved lov nr. 646 af 19. december 1984 og lov nr. 267 af 13. maj 1987 (lovbekendtgørelse af 28. august 1987).

Ifølge lovens § 4, stk. 3, kan en pensionist ikke samtidig modtage lån til betaling af ejendomsskatter, jf. lov nr. 202 af 18. maj 1982 med senere ændringer, og modtage boligydelse til samme bolig.

En pensionist, der modtager lån til betaling af ejendomsskatter til f.eks. et sommerhus, kan således godt samtidig modtage boligydelse til sin helårsbolig.

Kommunalbestyrelsen må yde pensionisten fornøden vejledning vedrørende spørgsmålet om ydelserne efter de to love, jf. herom tillige pkt. 14.1.

Såfremt en pensionist vælger at optage lån efter lov om lån til betaling af ejendomsskatter, er denne afskåret fra at modtage boligydelse indtil udgangen af det år, hvori lånet er optaget.

Denne begrænsning gælder imidlertid ikke, hvis pensionisten i løbet af året flytter til en ny bolig, idet pensionistens lån efter lov om lån til betaling af ejendomsskatter i denne situation skal indfries ved ejerskifte. Samtidig vil pensionisten kunne modtage boligydelse til sin nye bolig fra den 1. i måneden efter flytning, jf. lovens § 35 og vejledningens pkt. 14.6.

Begrænsningen gælder heller ikke i tilfælde, hvor pensionisten indfrier lånet til betaling af ejendomsskatter. En pensionist kan således få boligydelse med virkning fra begyndelsen af den måned, der følger nærmest efter ansøgningens indgivelse, såfremt lånet er indfriet for det pågældende år.

Hvis en pensionist uden at flytte til en ny bolig overgår til at modtage boligydelse efter at have fået lån efter lov om lån til betaling af ejendomsskatter (eller omvendt), forfalder de ydede lån ikke.

2.7. Boligsikring/boligydelse.

Såfremt en pensionist kan opnå større beløb i boligsikring end i boligydelse, kan boligsikring ydes i stedet, jf. lovens § 3, stk. 2.

Hvis en pensionist modtager boligydelse, og der i løbet af året indtræder sådanne ændringer i indkomsten eller boligudgiften, at pensionisten vil få fordel ved i stedet at modtage boligsikring, skal pensionisten overgå til at modtage boligsikring. Omvendt kan der forekomme situationer, hvor en pensionist i løbet af året skal overgå fra boligsikring til boligydelse.

Overgår en pensionist fra boligydelse til boligsikring eller omvendt, skal der ikke indgives ny ansøgning til kommunalbestyrelsen, jf. pkt. 14.1.

Afsnit 3

Husstandens medlemmer.

3.1. Husstandens medlemmer.

Til brug for den årlige fastsættelse af boligstøtte skal der efter reglerne i § 7, stk. 1, foretages en opgørelse af den samlede husstands socialindkomst. Opgørelsen omfatter således ikke blot ansøgerens egen socialindkomst, men også de øvrige husstandsmedlemmers socialindkomst.

Som medlemmer af husstanden medregnes ansøgerens ægtefælle, hjemmeværende børn og andre, der har fast ophold i boligen, medmindre de betaler særskilt vederlag for logi, jf. lovens § 6, stk. 1.

Det er således de personer, der faktisk har fast ophold, som skal medtages i husstanden. Normalt vil folkeregistertilmeldingen være udtryk for, om en person har fast ophold, men godtgøres det, at tilmeldingen ikke stemmer overens med de faktiske forhold, skal disse forhold lægges til grund.

Det kan undertiden give anledning til tvivl, om der er tale om »fast ophold« i boligen, men ved enkelte husstandsmedlemmers kortere ophold - normalt ikke over 6 måneder - uden for hjemmet, f.eks. ved uddannelsesøjemed, skal der ikke ske ændring af husstandsindkomst og eventuel forhøjelse af egenbetaling ved for mange værelser eller m2.

I husstande, hvor der indgår husassistenter og au-pair piger/drenge, der har bopæl sammen med boligtageren, ser man bort fra disse personer, dvs. at deres indkomst ikke skal medregnes, og at der ikke skal ske fradrag i lejen for det værelse eller de m2, de benytter.

Herved undgår man, at den del af husstandsindkomsten, som den ansatte modtager af boligtageren medregnes to gange, idet den tillige er indeholdt i boligtagerens husstandsindkomst.

Ved afgørelsen af, om en person er husstandsmedlem eller logerende (fremlejetager), tages der almindeligvis udgangspunkt i ansøgerens oplysninger, jf. i øvrigt pkt. 3.2. Ansøgeren har pligt til at give meddelelse om indgåelse eller ophør af fremlejeforhold, jf. lovens § 38.

3.2. Børn.

Børn i boligstøttelovens forstand er personer som bor sammen med deres forældre, bedsteforældre eller plejeforældre og som opfylder lovens aldersbetingelser.

For at et barn skal medregnes ved beregningen af boligstøtten, skal det være under 23 år og bo i lejligheden. Reglen omfatter også børn i familiepleje med en tidsbegrænset plejetilladelse. Der kan lægges vægt på, at plejebarnet er tilmeldt hos boligtageren eller at denne får udbetalt børnefamilieydelsen.

Hvis forældre ikke lever sammen, skal et barn ved beregning af boligstøtte medregnes til den husstand, hvor det opholder sig mest.

Hvis et barn opholder sig lige meget hos begge forældre, skal det ved beregning af boligstøtte medregnes til den husstand, der har forældremyndigheden. Tilkommer forældremyndigheden den ene af forældrene og den anden af forældrene godtgør, at barnet bor hos ham/hende, vil barnet skulle medregnes i den husstand, hvor det rent faktisk opholder sig.

Hvis forældre, der har fælles forældremyndighed, ikke lever sammen, skal et barn, der opholder sig lige meget hos begge forældre, ved beregning af boligstøtte medregnes til den husstand, hvor det er tilmeldt folkeregistret.

Såfremt et barn er tilknyttet husstanden ved en boligtagers samkvemsret, kan barnet ikke anses at have fast ophold i boligtagerens hjem.

Når et hjemmeværende barn under 23 år har egne indtægter har kommunalbestyrelsen pligt til at beregne boligstøtte, som om barnet er logerende, såfremt dette medfører en højere boligstøtte, jf. lovens § 6, stk. 3. I så fald skal et værelse udgå ved beregningen af grænsebeløbet, jf. pkt. 6.8., og samtidig skal der fra boligudgiften trækkes et beløb for ud/fremleje af værelset for hvert barn, der således betragtes som logerende, jf. pkt. 5.4.

Ordninger af denne art skal ophøre ved udgangen af den måned, i hvilket barnet er fyldt 23 år. Hjemmeboende børn på 23 år og derover kan ikke betragtes som logerende.

Endvidere er det en betingelse for at medtage barnet ved beregning af boligstøtte, at det har fast ophold i ansøgerens hjem, jf. pkt. 4.5.

Det kan i visse tilfælde være tvivlsomt, om barnet kan siges at have »fast ophold« i hjemmet. Kortere ophold - normalt ikke over 6 måneder - uden for hjemmet, f.eks. i forbindelse med hospitalsophold eller på grund af forsørgerens sygdom, vil ikke være nogen hindring for at medtage barnet ved beregningen af boligstøtte.

Ved længere tids fravær fra hjemmet bør derimod anlægges en strengere fortolkning. Dette gælder navnlig, hvis fraværet er af ubestemt varighed, og der kan være en vis formodning for, at det vil blive permanent. Eksempelvis kan børn under fortsat uddannelse, der bor på kollegium eller er på højskole eller lignende, ikke siges at have »fast ophold« i ansøgerens hjem. Barnet bør dog medtages ved boligstøttens beregning, når der ved indretningen af hjemmet er taget hensyn dels til barnets midlertidige ophold under f.eks. ferie, fridage eller sygdomsperioder, dels til muligheden for senere varige ophold. Dette gælder også børn, der f.eks. er på kostskole.

Såfremt et barn under 23 år flytter hjemmefra, og det er overvejende sandsynligt, at barnet ikke flytter tilbage til boligtageren, kan barnet ikke medregnes som husstandsmedlem, før eventuel tilbageflytning finder sted.

For så vidt angår spørgsmålet om fast ophold for et barn, der aftjener værnepligt, beror det på en konkret vurdering af, om den pågældende har ophold i boligen. Såfremt værnepligten aftjenes på en kaserne, der ligger i nærheden af familiens bopæl, vil der således være en vis formodning for, at den pågældende skal betragtes som husstandsmedlem. Er kasernen derimod beliggende i en vis større afstand fra boligstøttemodtagerens bopæl, vil der derimod ikke være en formodning for, at barnet skal betragtes som husstandsmedlem. Der kan i denne forbindelse ikke udelukkende lægges vægt på, hvor vedkommende er tilmeldt.

Såfremt andre nærtstående personer end ansøgerens ægtefælle og hjemmehørende børn bor sammen, accepteres det almindeligvis ikke, at sådanne personer betragtes som logerende.

Afsnit 4

Opgørelse af husstandens indkomst.

4.1. Husstandens indkomst.

Boligstøtteåret løber fra 1. januar til 31. december og følger således kalenderåret.

Husstandsindkomsten skal efter lovens § 7 som udgangspunkt opgøres efter reglerne i lov om socialindkomst. Opmærksomheden henledes på, at i socialindkomsten indgår de beløb, der er udbetalt som kontanthjælp uden tilbagebetalingspligt efter kap. 9 i lov om social bistand.

Udgangspunktet for opgørelsen af husstandsindkomsten er husstandens samlede socialindkomst, jf. lovens § 7, stk. 1. Socialindkomsten opgøres ifølge § 7 i lov om socialindkomst (lov nr. 257 af 16. juni 1980 med senere ændringer) på grundlag af ansættelsen af den skattepligtige indkomst og formue for det senest afsluttede indkomstår. Socialindkomsten anvendes med virkning fra 1. januar i det andet kalenderår efter det indkomstår, på grundlag af hvilket socialindkomsten er opgjort.

Til brug for beregning af boligstøtte medregnes den i § 2, stk. 1, nr. 3-5, i lov om socialindkomst nævnte del af socialindkomsten (arbejdsgiveradministrerede pensionsbidrag) fuldt ud fra og med 1985, mens der kun skulle medregnes 1/3 i 1983 og 2/3 i 1984, jf. boligstøttelovens § 7, stk. 2.

For pensionister, der modtager pension, som efter pensionslovens optjeningsregler er nedsat i forhold til bopælstidens længde, beregnes boligydelsen efter samme regler og med samme beløb, som gælder for pensionister, der modtager fuld pension. Boligydelsens størrelse er med andre ord uafhængig af det antal bopælsår, der lægges til grund ved beregningen af pensionen.

Såfremt en pensionist i løbet af de sidste 10 år ved bortgivelse har forringet sin økonomiske stilling, er der ikke - i lighed med pensionslovgivningen, jf. socialministeriets bekendtgørelse nr. 747 af 7. november 1986 om social pension - mulighed for at forhøje beregningsgrundlaget ved opgørelse af husstandsindkomsten.

Ved den ene ægtefælles optagelse på plejehjem sker beregningen af husstandsindkomsten på grundlag af den forventede fremtidige indkomst for hver ægtefælle, opgjort efter de retningslinjer, der gælder for opgørelse af socialindkomsten. Det er derfor nødvendigt allerede fra dette tidspunkt at foretage en opgørelse over ægtefællernes særeje og bodele, selv om sambeskatningen først ophører med udgangen af optagelsesåret. På grundlag heraf beregnes forventet formueindtægt og formuetillæg. Formuetillæg beregnes af den del af formuen, der er henført til den pågældende pensionists bodel. Ved opgørelsen af ægtefællernes bodele og særeje kan man normalt tage udgangspunkt i den fordeling af formuen, som er godkendt af skattemyndighederne.

Ved beregning af husstandsindkomsten for den hjemmeboende ægtefælle vil der som forventet indkomst skulle medregnes indtægter af egen bodel og særeje, eventuelt formuetillæg, samt et eventuelt afsat forsørgelsesbeløb efter bistandslovens § 85, stk. 2.

Ejerboligfradrag beregnes for den ægtefælle, til hvis bodel en ejerbolig er henført.

Hvis ejerboligen hører til begge ægtefællers bodele, beregnes der formuetillæg til hver af ægtefællerne efter den del af ejendomsværdien, som er henført til hver ægtefælle. Ejerboligfradrag for den hjemmeboende ægtefælle vil i dette tilfælde kunne gives for den del af ejendommen, hvoraf der beregnes formuetillæg for den pågældende.

Der henvises i øvrigt til sikringsstyrelsens vejledning om social pension, afs. III, kap. XIII, pkt. 165.

Med virkning fra 1. januar 1987 medregnes tilskrevne renter på boligydelseslån ikke længere til hustandsindkomsten for pensionister. Denne ændring skal ses i sammenhæng med, at ligningsloven er blevet ændret, således at renter af lån ydet i medfør af lov om individuel boligstøtte ikke kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Det bemærkes, at renter af lån, der er ydet i henhold til lov om lån til betaling af ejendomsskatter og om ændring af ligningsloven ikke siden 1. januar 1983 har kunnet fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. denne lovs § 10, stk. 2.

For husstande omfattet af kap. 11 a i boligstøtteloven kan der, såfremt der i husstandsindkomsten efter lovens § 7, stk. 1-7, indgår kontanthjælp efter lov om social bistand, ses bort fra hjælp, der vedrører faste udgifter og enkeltudgifter, jf. § 7, stk. 8. Der henvises til Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 379 af 11. juni 1986 om beregning af husstandsindkomst til husstande omfattet af kap. 11 a i lov om individuel boligstøtte. Bekendtgørelsen er optaget som bilag 5 til denne

vejledning. Beregning af socialindkomst forestås af statsskattedirektoratet med bistand af de kommunale ligningsmyndigheder, jf. § 1 i ministeriet for skatter og afgifters bekendtgørelse nr. 547 af 5. december 1980 vedrørende socialindkomst.

Om de mere detaljerede regler for opgørelsen af socialindkomsten henvises til lov om socialindkomst nr. 257 af 16. juni 1980 med senere ændringer, samt de af socialministeriet udsendte bekendtgørelser, cirkulærer m.v. om socialindkomst.

4.2. Opregulering af indkomstgrundlaget.

For at opnå et indkomstgrundlag, der er så aktuelt som muligt, forhøjes efter boligstøttelovens § 7, stk. 4, de indtægter, der er omfattet af § 2, stk. 1, i lov om socialindkomst på samme måde, som anvendes ved fastlæggelsen af grundlaget for den foreløbige skattesvarelse for det kommende indkomstår, mens dette ikke er tilfældet for fradragene og det formuetillæg, der indregnes i socialindkomsten.

I denne forbindelse skal opmærksomheden henledes på, at der bl.a. ved opgørelsen af overskuds/underskudsberegning af fast ejendom ikke i skattesystemerne sker en særskilt registrering af alle de i § 2, stk. 2, nr. 5, i socialindkomstloven nævnte fradrag, herunder f.eks. ejendomsskatter, udgifter til vedligeholdelse og forsikring af visse aktiver og standardfradrag vedrørende ejerbolig. Det vil derfor kunne accepteres, at den i boligstøtteloven forudsatte opregulering af indkomsterne sker på grundlag af det under § 2, stk. 1, i socialindkomstloven opførte nettobeløb, uanset man herved er opmærksom på, at der på denne måde vil ske en tilsvarende opregulering af de i nettobeløbet indeholdte fradragsposter.

Ligeledes henledes opmærksomheden på, at opreguleringen af indkomster skal ske efter samme regler, som anvendes ved forskudsregistreringen. Dette indebærer, at indkomster, der ikke opreguleres ved forkudsregistreringen, såsom renteindtægter, aktieudbytter og overskud af fast ejendom for skattepligtige, der er fyldt 67 år eller fylder 67 år i skatteåret, ej heller skal opreguleres i forbindelse med opgørelsen af indkomsten til brug for boligstøtteberegning.

Endelig henledes opmærksomheden på, at rentenedslag for pensionister som følge af reglerne i lov om socialindkomst ikke skal fradrages ved beregningen af husstandsindkomsten. Det er alene positive indkomster, der skal reguleres. Er der i husstanden personer med »negative« § 2, stk. 1, indkomster, skal disse indkomster ikke reguleres.

Ved opgørelsen af indkomsten bortses fra de første 6.700 kr. af hvert barns socialindkomst, beløbet udgør i 1987 10.300 kr. Giver denne beregning et negativt beløb, indgår dette ikke i den samlede husstands socialindkomst, jf. lovens § 7, stk. 3.

De indtægter, som er omfattet af § 2, stk. 1, i lov om socialindkomst forhøjes dernæst med samme procentsats, som anvendes ved fastlæggelsen af grundlaget for den foreløbige skattesvarelse for det indkomstår, der svarer til boligstøtteåret, jf. lovens § 7, stk. 4.

I 1983 skal man således forhøje indtægter omfattet af § 2, stk. 1, i lov om socialindkomst med 22 pct., i 1987 er forhøjelsen 6 pct.

Herefter fratrækkes fradrag omfattet af § 2, stk. 2, i lov om socialindkomst.

Endvidere skal der beregnes et eventuelt formuetillæg efter § 4 i lov om socialindkomst ¬ eventuelt ejerboligfradrag.

I indkomsten fradrages til sidst 7.000 kr. for hvert barn i husstanden, jf. lovens § 7, stk. 5, i 1987 udgør beløbet 10.800 kr.

Det herved fremkomne beløb afrundes nedad til nærmeste med 1.000 delelige kronebeløb og kaldes husstandsindkomsten, jf. lovens § 7, stk. 6.

4.3. Eksempler på indkomstopgørelse.

Ved beregningen af eksemplerne anvendes som grundlag for den foreløbige skattesvarelse i 1983 et tillæg til indkomsten i 1981 på 22 pct., således at indtægter, omfattet af § 2, stk. 1, i lov om socialindkomst forhøjes med 22 pct., jf. ovenfor pkt. 4.2. Det præciseres, at beregningen er foretaget på grundlag af lovens beløb og satser.

Indkomstopgørelsen kan illustreres ved følgende eksempler

a. Der søges pr. 1. januar 1983 boligsikring af et ægtepar med 1 barn. Manden havde i 1981 en indkomst omfattet af § 2, stk. 1, i lov om socialindkomst på 100.000 kr., et § 2, stk. 2, fradrag på 20.000 kr. og en skattepligtig formue på 506.300 kr., hustruen en § 2, stk. 1, indkomst på 20.000 kr. og et § 2, stk. 2, fradrag på 2.000 kr., og barnet en § 2, stk. 1, indkomst på 5.000 kr.

Husstandsindkomsten udgør herefter

Mand Hustru Barn Indkomst (§ 2, stk. 1) ............... 100.000 20.000 5.000 Fradrag i barns indkomst ............. 0 0 6.700 ----------------------- 100.000 20.000 0 Opregulering (22 pct.) ............... 22.000 4.400 0 ----------------------- 122.000 24.400 0 Fradrag (§ 2, stk. 2) ................ -20.000 -2.000 0 ----------------------- 102.000 22.400 0124.400 Formuetillæg ......................... 10.000 0 0 10.000 ------------------------------- 134.400 Fradrag for barn ..................... 0 0 -7.000 -7.000 ------------------------------- 127.400 Husstandsindkomsten .................. 127.000 -------------------------------

b. Der søges pr. 1. januar 1983 boligsikring af et ægtepar med to børn. Manden havde i 1981 en negativ § 2, stk. 1, indkomst på 5.000 kr., et § 2, stk. 2, fradrag på 90.000 kr. og en formue på 746.300 kr. Hustruen havde i 1981 en § 2, stk. 1, indkomst på 85.000 kr. og et § 2, stk. 2, fradrag på 3.200 kr. Børnene havde indkomster på henholdsvis 8.000 kr. og 2.000 kr., og det ene barn et § 2, stk. 2, fradrag på 1.000 kr.

Indtægterne reguleres som ovenfor angivet.

Husstandsindkomsten udgør herefter

Mand Hustru Barn Barn Indkomst (§ 2, stk. 1)...... -5.000 85.000 8.000 2.000 Fradrag i børns indkomst...... 0 0 -6.700 -6.700 ---------------------------- -5.000 85.000 -1.300 0 Opregulering (22 pct.) ....... 0 18.700 286 0 ---------------------------- -5.000 103.700 1.586 0 Fradrag (§ 2, stk. 2) ........ -90.000 -3.200-1.000 0 ---------------------------- -95.000 100.500 586 0 6.086 Formuetillæg ................. 34.000 0 0 34.000 Fradrag for børn ............. 0 0-7.000 -7.000-14.000 ----------------------------------- 26.086 Husstandsindkomsten .......... 26.000 ----------------------------------

c. Der søges pr. 1. januar 1983 boligydelse af en enlig folkepensionist over 67 år. Pensionisten havde i 1981 en pension på 35.000 kr. og en renteindtægt på 5.600 kr. Endvidere havde pensionisten fradrag omfattet af § 2, stk. 2, i lov om socialindkomst på 4.000 kr.

Indkomst (§ 2, stk. 1) (pension) ..................... 35.000 Opregulering (22 pct.) ............................... 7.700 ------- 42.700 Renteindtægt ......................................... 5.600 ------- 48.300 Fradrag (§ 2, stk. 2) ................................ 4.000 ------- 44.300 Husstandsindkomsten .................................. 44.000 -------

4.4. Forventet fremtidig indkomst.

Indkomstopgørelsen, jf. ovenfor, skal anvendes, når boligstøtte søges og ved den årlige omberegning af boligstøtte, jf. pkt. 15.2., men dens anvendelse forudsætter, at husstandsindkomsten ikke i boligstøtteåret vil afvige væsentligt herfra.

Må det antages, at indkomstforholdene i boligstøtteåret vil afvige væsentligt fra den indkomst, der er beregnet efter pkt. 4.1.-4.3., skal boligstøtte beregnes på grundlag af den forventede fremtidige husstandsindkomst, jf. pkt. 15.2.

Det i pkt. 4.1.-4.3. nævnte beregningsgrundlag skal i disse tilfælde erstattes af husstandens forventede fremtidige husstandsindkomst, hvis det skønnes, at denne afviger væsentligt fra indkomsten beregnet efter § 7, stk. 1-6 (hovedreglen), jf. lovens § 7, stk. 7.

Den forventede fremtidige indkomst opgøres efter de principper, der gælder i lov om socialindkomst og i overensstemmelse med reglerne i boligstøttelovens § 7, stk. 3, 5 og 6.

Ved beregning af forventet fremtidig indkomst for ansøgere, som modtager kontanthjælp efter bistandsloven, indgår det aktuelle eller fremtidige boligtillæg i indkomsten, idet boligtillægget ikke kan overstige huslejen med fradrag af den boligstøtte, som ydes eller ville kunne ydes, jf. bistandslovens § 37, stk. 3.

Med henblik på at sikre et så aktuelt indkomstgrundlag som muligt skal der ved boligstøtteberegningen benyttes de skattemæssige fradragsregler, der er gældende i boligstøtteåret. Ved boligstøtteberegningen i 1987 anvendes altså de fradragsregler, der er gældende i 1987.

Skønnet over, hvornår den forventede fremtidige indkomst er så væsentligt større eller mindre end den beregnede indkomst, at hovedreglen bør fraviges, må over for ansøgere om boligstøtte udøves på samme måde som over for husstande, der allerede modtager boligstøtte. Der henvises herom til pkt. 15.2.

I de tilfælde, hvor ændringer i husstandsindkomsten skyldes ændrede skattemæssige fradragsregler, vil dette ikke i sig selv medføre, at boligstøtten skal beregnes på grundlag af den forventede fremtidige indkomst.

Såfremt en boligtager søger boligstøtte i forbindelse med overgang til pension (oftest boligydelse), må opgørelsen af husstandsindkomsten som regel ske på grundlag af den forventede fremtidige indkomst. Dette skyldes, at der ved overgangen til pension sædvanligvis sker sådanne ændringer i indtægtsforholdene, at tidligere års indtægter ikke kan antages at give et reelt billede af pensionistens nuværende og kommende indtægter.

Hvor indkomsten er fastsat som den forventede fremtidige indkomst, vil det også være nødvendigt ved den følgende og tillige ved den næstfølgende årlige fastsættelse af ydelsen at anvende den forventede fremtidige indkomst, da socialindkomsten stadig afspejler indtægtsforholdene fra tiden før opnåelse af pension.

4.5. Fradrag for børn.

Om reglen i § 7, stk. 3, om fradrag i børns indkomst, og reglen i § 7, stk. 5, om fradrag i husstandsindkomsten for børn, henvises til pkt. 3.2. Afsnit 5

Boligen.

5.1. Beboelseslejlighed til helårsbeboelse.

Retten til boligstøtte er efter lovens § 5 betinget af, at ansøgeren benytter en beboelseslejlighed her i landet til helårsbeboelse.

Boligsikring ydes til boligtagere i udlejningslejligheder, hvorimod boligydelse i princippet gælder for alle former for boliger. En pensionist vil således kunne modtage boligydelse, uanset om han bor i lejebolig, ejerbolig, andelsbolig, aktielejlighed m.v.

Der kan dog ikke udbetales boligstøtte til pensionister, der bor i en institutionsbolig (plejehjem) eller i en institutionslignende bolig (beskyttede boliger). Derimod er pensionister i kommunale pensionistboliger berettigede til boligydelse i h.t. lovens kap. 12, hvis de er indflyttet i boligen inden den 1. juli 1987. Hvis indflytningen i lejligheden først er sket den 1. juli 1987 eller senere, gælder lovens almindelige regler om boligydelse i kap. 4 eller kap 4 a, jf. pkt. 18.1.

Beboelseslejligheden skal udgøre en selvstændig bolig. Herved forstås, at boligen skal bestå af et eller flere beboelsesrum med køkken, der udelukkende bruges af boligtageren og dennes husstand. Det er udelukket at udbetale boligstøtte til en boligtager, der alene råder over et enkeltværelse, klubværelse eller kollegieværelse, som ikke er forsynet med eget køkken.

Dette forhindrer dog ikke, at der kan ydes boligstøtte til boliger, hvor flere enkeltpersoner eller flere familier i forening udgør en fælles husstand, idet det afgørende er, at boligtageren og dennes husstand alene i forhold til udlejeren har brugsretten til køkkenet, og at udlejeren som følge heraf er afskåret fra at give andre andel i denne brugsret.

Da »den udelukkende brugsret« til køkkenet alene skal være tilstede i forholdet mellem boligtageren og udlejeren, kan en boligtager fremleje en del af sin lejlighed, men opretholde retten til at opnå boligstøtte - også i tilfælde hvor fremlejetageren har en mere eller mindre begrænset adgang til at anvende køkkenet. Fremlejetageren, der jo ikke har den udelukkende brugsret til køkkenet i forhold til sin udlejer (fremlejer), har ikke ret til boligstøtte.

Boligstøttemodtagerens bolig skal være beliggende her i landet og skal benyttes som helårsbolig. Det er således den faktiske benyttelse, der er afgørende, og ikke om boligen er godkendt til helårsbeboelse. Hvis en bolig alene anvendes til sommerbeboelse eller anden form for midlertidig beboelse, er der ikke ret til boligstøtte.

Hvis boligen benyttes både til beboelsesformål og erhvervsformål, kan der kun udbetales boligstøtte til den del af boligen, der anvendes til beboelse. Denne del af boligen må da selvstændigt opfylde lovens almindelige krav med hensyn til boligens kvalitet, jf. nærmere under pkt. 5.2.

5.2. Selvstændigt køkken.

Boligstøtte kan kun ydes, når boligen er forsynet med køkken med indlagt vand og forsvarligt afløb for spildevand fra køkkenvask - det vil sige afløb til kloak, forsvarlig sivebrønd eller lignende, jf. lovens § 8.

Et »skabskøkken« eller lignende med kogemulighed og afløb vil efter omstændighederne være tilstrækkeligt til at opfylde kravet om eget køkken. Det samme gælder for kollektivlejligheder, hvor hver lejlighed har en »køkkenniche«.

5.3. Bygningsmyndighedernes krav.

Boligstøtte skal også ydes til boligtagere i boliger, der opfylder boligstøttelovens kvalitetskrav, uanset at de ikke opfylder bygningsmyndighedernes krav til en bolig, så længe den faktiske benyttelse ikke er bragt til ophør. Der vil således kunne ydes boligstøtte til en bolig, hvor et eller flere rum af bygningsmyndighederne kun tillades anvendt til andet end beboelse, såfremt boligen opfylder boligstøttelovens krav, og så længe rummet faktisk anvendes til beboelse. Boligstøtte kan heller ikke nægtes i tilfælde, hvor boligen faktisk opfylder boligstøttelovens krav, men ikke er registreret som selvstændig bolig i bygnings- og boligregistret (B.B.R.).

5.4. Fremleje, fremlån, udlejning eller anvendelse til erhverv.

Ved fremleje, fremlån eller udlejning af hele boligen ophører boligtagerens ret til boligstøtte. Det må bero på fremlejetagerens eller lejerens forhold, hvorvidt og i hvilket omfang boligstøtte kan ydes til dem.

Hvis boligtageren fremlejer, fremlåner eller udlejer en del af boligen, jf. lovens § 9, stk. 1, vil den fortsatte ret til boligstøtte være betinget af, at den del af boligen, som ansøgeren selv benytter, opfylder kvalitetskravene i lovens § 8.

Ved fremleje, fremlån eller udlejning af en del af boligen fradrages der ved beregningen et beløb i lejen, der mindst skal svare til den forholdsmæssige del af lejen efter antallet af værelser i boligen, jf. pkt. 6.8. nedenfor. Hvis f.eks. lejen for en 3-værelses bolig er 6.000 kr., og der fremlejes 1 værelse, skal der således mindst fradrages 2.000 kr. Er den faktiske leje højere, er det denne, der skal fradrages.

Nedsættelsen af lejen, og dermed af boligstøtten, sker fra det tidspunkt, hvor fremlejeforholdet, fremlånet eller udlejningen tager sin begyndelse, jf. lovens § 37, stk. 3, 3. pkt., og tillige vejledningens pkt. 6.8. og pkt. 14.6.

Såfremt boligtageren har indgået en lejeaftale, der omfatter såvel beboelse som erhverv, fratrækkes i boligudgiften det beløb, som skatteforvaltningen har fastsat som driftsomkostning ved udøvelse af erhvervet, dog mindst den forholdsmæssige del i medfør af lovens § 9, stk. 2.

I andre tilfælde, hvor en sådan adskillelse ikke er mulig, eller hvor de til erhverv anvendte værelser ikke i boligstøttemæssig henseende kan betragtes som værelser til beboelse, idet erhvervsandelen indgår med en langt mindre vægt i den samlede boligudgift, skal kommunalbestyrelsen skønsmæssigt nedsætte lejen med et beløb, der svarer til forskellen, jf. tillige pkt. 6.1. i vejledningen.

5.5. Boligens størrelse.

Boligens størrelse har betydning for selve beregningen af boligstøtten. Lovens regler herom har til formål at sikre, at der kun udbetales boligstøtte i det omfang, boligen kan anses for en passende bolig for husstanden. For ansøgere, der er omfattet af lovens kap. 4, er boligen således som udgangspunkt for stor, hvis der i boligen er 2 eller flere værelser mere end antallet af husstandsmedlemmer. I dette tilfælde forhøjes grænsebeløbet (egenbetalingen), det vil sige den andel af boligudgiften, som boligtageren selv skal betale, jf. lovens § 19.

For ansøgere, der er omfattet af lovens kap. 4 a, er boligen som udgangspunkt for stor, hvis boligens bruttoetageareal overstiger 65 m2 for een person i husstanden og 20 m2 pr. person herudover. I dette tilfælde nedsættes boligudgiften og dermed det beregningsgrundlag, der anvendes ved beregning af støtte, jf. lovens § 23 c. Reglerne herom gennemgås under pkt. 8.3. nedenfor.

Om reglerne for boligstøttens beregning under hensyntagen til boligtagerens lejeindtægt ved fremleje eller udlejning henvises til pkt. 7.2. nedenfor.

Om afgrænsningen af begrebet beboelsesrum eller værelse henvises til pkt. 8.4. nedenfor.

Afsnit 6

Opgørelse af boligudgift for lejere og andelshavere i private

andelsboligforeninger.

6.1. Boligudgift.

Den boligudgift, der danner udgangspunkt ved beregning af boligstøtte, opgøres efter de samme principper for alle ansøgere. Selve beregningen af boligstøtte sker imidlertid efter forskellige metoder. Således anvendes for ansøgere omfattet af lovens kap. 4 en værelsesnorm. Dvs., at det beløb, som ansøgeren selv skal betale af sin boligudgift (grænsebeløbet), forhøjes, hvis boligen efter den fastsatte værelsesnorm er for stor i forhold til husstanden, jf. lovens § 19 og pkt. 8.3.

For ansøgere omfattet af lovens kap. 4 a anvendes en arealnorm. Dvs., at den boligudgift, der danner udgangspunkt ved beregning af boligstøtte, nedsættes, når boligens bruttoetageareal overstiger den fastsatte arealnorm, jf. lovens § 23 c og pkt. 8.1.

6.2. Boligudgift for lejere.

Reglerne i lovens § 11 gælder for lejere og for andelshavere i almennyttige andelsboligforeninger.

Ved opgørelse af boligudgiften benyttes som udgangspunkt den kontraktlige leje eller boligafgift, som boligtageren skal betale for lejlighedens areal, fællesboligareal samt tilhørende sædvanlige udenomsrum, jf. lovens § 11, stk. 1.

Ved lejlighedens areal, fællesboligareal, adgangsareal samt tilhørende sædvanlige udenomsrum forstås de lokaliteter, der i medfør af boligstyrelsens bekendtgørelse om beregning af boligens bruttoetageareal i henhold til boligstøtteloven medregnes til boligens bruttoetageareal, jf. boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 839 af 10. december 1986. Bekendtgørelsen er optaget som bilag 6 i denne vejledning.

Såfremt lejebeløbet eller boligafgiften derfor omfatter leje for lokaliteter, der efter bekendtgørelsen ikke medregnes til boligens bruttoetageareal, f.eks. garager, skal lejebeløbet eller boligafgiften nedsættes ved beregningen med et efter kommunalbestyrelsens skøn passende beløb.

Boligstøtte ydes til betaling af den løbende leje, hvorfor der ikke kan ydes boligstøtte i tilfælde, hvor en udgift f.eks. til en forbedring er dækket gennem kontant indbetaling af et eengangsbeløb.

Hvis boligtageren rent faktisk betaler et andet lejebeløb end det, der fremgår af lejekontrakten, danner det faktisk betalte beløb grundlag for beregningen af boligstøtte.

Såfremt boligtageren har indgået en lejeaftale, der omfatter såvel beboelse som erhverv, fratrækkes i boligudgiften det beløb som skatteforvaltningen har fastsat som driftsomkostning ved udøvelse af erhvervet, dog mindst den forholdsmæssige del i medfør af lovens § 9, stk. 2.

I andre tilfælde, hvor en sådan adskillelse ikke er mulig, eller hvor de til erhverv anvendte værelser ikke i boligstøttemæssig henseende kan betragtes som værelser til beboelse, skal kommunalbestyrelsen skønsmæssigt nedsætte lejen med et beløb, der svarer til forskellen, jf. tillige pkt. 5.4. i vejledningen.

Dette kan f.eks. være tilfældet, når erhvervsandelen indgår med en langt mindre vægt i den samlede boligudgift.

Om forhøjelse eller nedsættelse af lejen i løbet af året henvises til pkt. 15.3.

Udgifter, der betales ud over lejen, f.eks. udgifter til glasforsikring eller til el-forbrug til belysning m.v. i lejligheden samt licenslignende afgifter kan ikke medtages i opgørelsen af boligudgiften.

Forudbetalt leje, indskud og lignende eller afdrag på sådanne ydelser samt renter af lån til betaling af beboerindskud kan heller ikke medtages.

6.3. Opvarmning.

Efter lejeloven kan der på varme- og varmtvandsregnskabet kun medtages udgifter til egentligt brændselsforbrug. Andre udgifter, der vedrører boligens opvarmning, f.eks. aflønning af varmemester, indgår i lejen og vil således danne grundlag for beregning af boligstøtten.

I ejendomme, der opvarmes fra et kollektivt varmeforsyningsanlæg, kan det kollektive varmeforsyningsanlæg foretage en tilsvarende opdeling af udgifter til egentligt brændselsforbrug og udgifter i øvrigt. Begrebet kollektivt varmeforsyningsanlæg er defineret i § 2 i Energiministeriets bekendtgørelse nr. 542 af 6. oktober 1982 af Lov om varmeforsyning, og bestemmelsen lyder således

»§ 2. Ved kollektive varmeforsyningsanlæg forstås virksomhed, der driver følgende anlæg med det formål at levere energi til bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand

1) Anlæg til produktion og fremføring af bygas samt anlæg til fremføring af naturgas,

2) anlæg til fremføring af opvarmet vand eller damp fra kraftvarmeværker, affaldsforbrændingsanlæg, industrivirksomheder, geotermiske anlæg m.v.,

3) fjernvarmeforsyningsanlæg,

4) blokvarmecentraler med en kapacitet på mere end 1 MJ/s.

Stk. 2. Kollektive varmeforsyningsanlæg som nævnt i stk. 1 omfatter ikke virksomhed, der er reguleret i lov om elforsyning og lov om naturgasforsyning.

Stk. 3. Energiministeren kan fastsætte regler om, at visse former for kollektive varmeforsyningsanlæg helt eller delvis ikke skal være omfattet af loven.«

Sker leverancer fra et kollektivt varmeforsyningsanlæg eller et elektricitetsværk, hvor udgiften til brændselsforbruget ikke opgøres særskilt, skal udlejeren efter lejelovens § 36, stk. 2, dog medtage den samlede udgift i varme- og varmtvandsregnskabet. I disse tilfælde skal kommunalbestyrelsen i forbindelse med opgørelse af boligudgiften forhøje den leje, der anvendes ved beregningen af boligstøtten med 9,75 kr. pr. m2 bruttoetageareal. Beløbet svarer i 1987 til 15 kr., jf. lovens § 11, stk. 4, jf. pkt. 6.14.

I tilfælde af fremleje, fremlån m.v. foretages ved beregning af varmetillægget en reduktion af arealet på grundlag af værelsesantallet, jf. lovens § 11, stk. 4.

6.4. Vedligeholdelse.

Har boligtageren pligt til helt eller delvis at foretage løbende indvendig vedligeholdelse, det vil sige opsætning af tapet, hvidtning og maling, forhøjes kontraktlejen eller boligafgiften ved beregningen af boligstøtten med 10 pct., eller med 5 pct., hvis boligtageren kun delvis har denne pligt.

Såfremt boligselskabet (afdelingen) i et almennyttigt byggeri i medfør af § 10 a, i lov om boligbyggeri, gradvis overtager pligten til istandsættelse ved fraflytning, medfører dette en lempelse af lejerens pligt til indvendig vedligeholdelse. I konsekvens heraf forhøjes boligudgiften kun med 5 pct.

Påhviler pligten til udvendig vedligeholdelse boligtageren helt eller delvis, forhøjes den boligudgift, der lægges til grund, med henholdsvis 10 eller 5 pct. af lejen. Den leje, forhøjelsen beregnes af, er det lejebeløb, der som udgangspunkt lægges til grund for beregning af boligstøtte.

Såfremt enhver form for udvendig vedligeholdelse påhviler lejeren, forhøjes lejen med 10 pct., mens kommunalbestyrelsen i andre tilfælde må foretage en konkret vurdering af, om omfanget af lejerens udvendige vedligeholdelsespligt - herunder de udgifter, vedligeholdelsespligten påfører lejeren berettiger til et tillæg på 10 eller 5 pct. Der kan forekomme tilfælde, hvor lejerens pligt til delvis udvendig vedligeholdelse er så ubetydelig, at der ikke ved beregningen af boligstøtte skal gives noget tillæg til lejen.

Det må således bero på en konkret vurdering, om den leje, der anvendes ved beregningen af boligstøtte, kan forhøjes med 10 pct. eller 5 pct.

Såfremt den endelige leje ikke kan oplyses ved ansøgningens indgivelse, skal boligstøtten beregnes på grundlag af den foreløbige leje incl. eventuelle vedligeholdelsestillæg, hvis lejen skønnes rimelig, og boligstøtten udbetales a conto. Når den endelige leje foreligger, skal der foretages en regulering.

Kommunen skal i forbindelse med udbetalingen gøre den enkelte boligstøttemodtager opmærksom på, at der er tale om a conto udbetaling, og at der vil ske en efterfølgende regulering.

6.5. Boligudgift for andelshavere i private andelsboligforeninger.

Opgørelsen af boligudgiften for andelshavere i private andelsboligforeninger foretages på tilsvarende måde som for lejere. Boligudgiften opgøres som boligafgiften, det vil sige boligtagerens løbende bidrag til andelsboligforeningens drift, reduceret eller forhøjet efter samme regler som for lejere.

Det bemærkes, at det står private andelsboligforeninger frit, hvad de vil henføre under varmeudgiften, dvs. at varmeudgiften kan rumme såvel brændselsudgifter som andre udgifter.

Boligafgiften skal bl.a. dække andelsboligforeningens udgifter til renter og afdrag. Da der ved bestemmelsen i § 28 (boligydelsen udbetales med halvdelen som tilskud og halvdelen som lån) er taget hensyn til, at en del af boligudgiften er afdrag, skal der ikke foretages et fradrag for den del af boligudgiften, der svarer til afdragene. Har andelshaveren gennem andelsboligforeningen optaget et særskilt lån, f.eks. til delvis dækning af betalingen af andelen, kan ydelserne på lånet ikke medregnes ved opgørelsen af boligudgiften. Hvis andelsboligforeningen ved andelshaverens køb af andelslejligheden ikke har afkrævet andelshaveren et egentligt indskud - tilvejebragt gennem egne midler eller banklån - men i stedet optaget et samlet lån til finansiering af køb, vil der dog efter omstændighederne være mulighed for at lade den del af lånet, der medgår til dækning af indskuddet, indgå i boligudgiften og dermed i boligstøtteberegningen. Det er en forudsætning, at andelshaveren ikke har fradragsret for renter på gældsbrevet. I tilfælde, hvor andelsboligforeningen optager lån til eksempelvis forbedring eller vedligeholdelse, og såfremt boligafgiften forhøjes for et tidsrum af mindst 6 måneder, kan der ydes boligstøtte til den herved forhøjede boligafgift.

En pensionist, der er boligtager i en andelsboligforening, kan, uanset om foreningen betegnes som en andelsboligforening, ikke anses for at være andelshaver, såfremt boligforeningens vedtægt efter sit indhold må betragtes som en interessentskabskontrakt med deraf følgende skattemæssige konsekvenser.

Ved vurdering af, om der er tale om en privat andelsboligforening, er det således afgørende, hvorledes boligforeningens vedtægter er udformet.

6.6. Aftægtsboliger m.v.

Særligt om boligtagere i aftægtsboliger bemærkes, at disse i relation til boligstøtte betragtes som lejere, idet den indgåede aftægtskontrakt ligestilles med en lejekontrakt. Ved opgørelsen af boligudgiften lægges den skattemæssige værdiansættelse af den fri boligret til grund. Denne værdiansættelse fastsættes løbende af skattemyndighederne til brug ved indkomstbeskatningen.

Samme fremgangsmåde anvendes i tilfælde, hvor der ikke foreligger en egentlig aftægtskontrakt, men hvor en sælger af et hus f.eks. har betinget sig en livsvarig brugsret til en bolig, eventuelt mod betaling af et symbolsk beløb.

Om anvendelse af reglen i § 12 henvises til pkt. 6.13.

6.7. Lejebetaling.

Betaling af leje er bortset fra de i pkt. 6.6. nævnte tilfælde en afgørende forudsætning for boligtagerens ret til boligstøtte. Der kan således kun ydes boligstøtte i forhold til den leje, der erlægges til udlejeren. Kommunalbestyrelsen er hverken berettiget eller forpligtet til at udbetale boligstøtte til en lejer, der undlader at betale lejen til udlejeren (boykot). Det samme gælder, hvis lejeren indsætter beløbet på en konto, som udlejeren ikke kan disponere over. Hvis lejeren undlader at betale en varslet lejeforhøjelse eller indsætter forhøjelsen på en konto, har han mistet sin ret til boligstøtte i forhold til denne del af lejen. Udlejeren bør i disse situationer give kommunen meddelelse herom.

Den refusion af udgiften til boligstøtte, som staten yder til kommunerne, beregnes af de boligstøttebeløb, som kommunen har betalt til lejerne efter boligstøttelovens regler. Da der ikke efter loven er hjemmel til at yde boligstøtte, når lejen ikke betales på behørig måde, vil en kommune, der uhjemlet udbetaler boligstøtte, ikke været berettiget til refusion af den således udbetalte ydelse.

Boligstøttelovens bestemmelser giver ikke lejeren ret til efterfølgende at kræve boligstøtte udbetalt til dækning af den leje, der skal efterbetales, når boykotsituationen ophører.

Hvis en lejer er i lejerestance og dette ikke skyldes lejerens manglende vilje til at betale, men eventuelt manglende evne, bør boligstøtten ikke stoppes eller kræves tilbagebetalt.

6.8. Fremleje, fremlån, udlejning eller anvendelse til erhverv.

For ansøgere omfattet af lovens kap. 4, fastsætter kommunalbestyrelsen ifølge § 9, stk. 2, ved fremleje, fremlån eller udlejning af en del af lejligheden et lejebeløb (ekskl. et skønnet beløb til lys, varme, møblering osv.). Det fastsatte lejebeløb fratrækkes ved opgørelsen af boligudgiften.

Fradraget i boligudgiften skal dog være mindst et forholdsmæssigt beløb efter antal værelser. Hvis f.eks. lejen for en 3-værelses lejlighed er 6.000 kr., og der fremlejes eet værelse, skal der således mindst fradrages 2.000 kr. Såfremt boligtageren modtager 2.800 kr. i fremlejeindtægt, skal dette beløb fradrages i lejebetalingen.

Hvis et eller flere af lejlighedens værelser udelukkende anvendes til erhverv, fastsætter kommunalbestyrelsen ifølge lovens § 9, stk. 3, ligeledes et lejebeløb, som fratrækkes ved opgørelsen af boligudgiften. Har skatteforvaltningen fastsat et beløb som driftsomkostning ved udøvelse af erhvervet, fradrages dette, medmindre den forholdsmæssige del opgjort efter § 9, stk. 2, er større.

For ansøgere omfattet af lovens kap. 4 a fastsætter kommunalbestyrelsen ifølge lovens § 23 c, på samme måde som for ansøgere omfattet af lovens kap. 4 ved fremleje, fremlån, udlejning eller anvendelse til erhvervsformål af et eller flere værelser et lejebeløb, som fratrækkes den faktiske leje ved opgørelse af boligudgiften. Der skal herudover reduceres forholdsmæssigt på grundlag af antallet af værelser i lejligheden i det areal, der er afgørende for, hvordan boligudgiften beregnes.

Ved fremleje, fremlån, udlejning af en del af lejligheden eller anvendelse til erhverv foretages ved beregning af varmetillæg i medfør af lovens § 11, stk. 4, en reduktion på grundlag af værelsesantallet, jf. vejledningens pkt. 6.3.

Nedsættelsen af lejen, og dermed af boligstøtten, sker fra det tidspunkt, hvor fremlejeforholdet, fremlånet eller udlejningen tager sin begyndelse, jf. lovens § 37, stk. 3, 3. pkt. Efter at fremlejemålet er indgået, er det alene den resterende del af lejligheden, som ansøgeren selv benytter, der skal opfylde betingelserne i lovens § 8, jf. tillige vejledningens pkt. 5.4.

Kommunalbestyrelsens adgang til at anfægte

beregningsgrundlaget.

6.9. Nedsættelse af boligudgiften.

Overstiger lejen i væsentlig grad den normale leje for sædvanlige lejligheder af tilsvarende størrelse - værelsesantal og areal - eller må lejen ses som delvis betaling for luksuriøst udstyr eller beliggenhed, kan kommunalbestyrelsen efter § 11, stk. 5, ved beregning af boligstøtte nedsætte boligudgiften med et beløb, der svarer til forskellen.

Bestemmelsen tager sigte dels på tilfælde, hvor lejen er større end normalt for tilsvarende lejligheder, dels på tilfælde, hvor lejen vel er rimelig, men hvor lejligheden er af en så høj kvalitet og standard, at det ikke vil være rimeligt, om der hertil skulle ydes fuld boligstøtte.

6.10. Urimelig husleje.

Urimelige huslejer vil kunne forekomme både i nybyggeri og i den ældre boligmasse. Den husleje, der i landdistrikterne anses for urimelig, kan meget vel tænkes ikke at overstige det rimelige i f.eks. hovedstadsområdet. Dette indebærer, at vurderingen af, om en leje er urimelig, altid må foretages ud fra lokale forhold.

Lejen må derfor bedømmes ud fra det lejeniveau, der er sædvanligt i kommunen for lejligheder af tilsvarende størrelse, kvalitet og udstyr i ejendomme, der er opført i samme tidsrum, herunder også ejendomme, der er opført med statsstøtte.

Findes der ikke sådanne ejendomme, eller skønnes materialet utilstrækkeligt, vil oplysninger om lejen for tilsvarende lejligheder i nabokommuner kunne lægges til grund ved bedømmelsen.

Når man sammenligner med lejen for lejligheder i statsstøttet byggeri, herunder ejendomme tilhørende almennyttige selskaber, må den særlige nedsættelse af lejen, som skyldes statsstøtten - statslån, driftstilskud, rentesikring, rentebidrag eller lignende - dog tages i betragtning, således at der regnes med lejen uden denne nedsættelse.

For at kommunalbestyrelsen kan reducere boligudgiften, skal der være en væsentlig forskel mellem den faktiske leje og den leje, som betales for tilsvarende sædvanlige lejligheder. Skønnet over, om dette er tilfældet, udøves af kommunalbestyrelsen bl.a. under hensyntagen til, hvor ensartet lejeniveauet er for sædvanlige lejligheder af den pågældende art. Afvigelser på mindre end 10 pct. kan i almindelighed næppe begrunde en nedsættelse.

En huslejenævnsafgørelse kan være vejledende for kommunalbestyrelsens vurdering af en eventuel nedsættelse af boligudgiften.

På denne baggrund bør der, især i kommuner, hvor reglerne om huslejeregulering i kap. II-V i lov om midlertidig regulering af boligforholdene ikke er gældende, forud for beregning af boligstøtte foretages en vurdering af, om den aftalte leje er rimelig i forhold til det almindelige lejeniveau på stedet. Problemet herom vil navnlig opstå ved udlejning af parcelhuse og ejerlejligheder og ved udlejning af lejligheder i mindre ejendomme.

Kommunalbestyrelsen vil, efter fuldmagt fra lejer, kunne indbringe en sag om lejens størrelse for huslejenævn eller boligret.

6.11. Unormalt store beboelsesrum.

For ansøgere, der er omfattet af lovens kap. 4, dvs. hvor antallet af beboelsesrum indgår i beregningen af boligstøtten, bør kommunalbestyrelsen endvidere efter § 11, stk. 5, være opmærksom på tilfælde, hvor lejligheder er forsynet med meget store værelser, eller hvor der med henblik på opnåelse af boligstøtte foretages ændringer i værelsesantallet, jf. herom tillige pkt. 8.3.

Afgørelsen af, om værelsesantallet i det enkelte tilfælde må anses for at være usædvanligt i forhold til arealet, må således bero på et skøn. Til belysning af spørgsmålet kan oplyses, at bruttoetagearealet for 4- og 5-værelses lejligheder i statsstøttet byggeri har udgjort højst 130 m2, medens lejlighedstyper med 1-3 værelser har haft tilsvarende lavere arealstørrelse.

Selv om en lejligheds areal måtte være usædvanlig stort i forhold til værelsesantallet, skal nedsættelse af boligudgift kun ske, dersom lejen i væsentlig grad overstiger den normale leje for lejligheder med sædvanligt etageareal i forhold til værelsesantallet.

Er f.eks. lejen for en 2-værelses lejlighed på 100 m2 ikke væsentlig højere end sædvanlig leje for en 2-værelses lejlighed af normal størrelse, er der følgelig ikke grundlag for nedsættelse af boligudgiften.

Hvor kommunalbestyrelsen derimod skønner, at såvel etageareal som leje er væsentlig højere end sædvanlig leje for en 2-værelses lejlighed af normal størrelse, nedsættes den for boligstøttens størrelse afgørende leje til det beløb, som kommunalbestyrelsen anser for passende.

6.12. Luksuslejligheder.

I tilfælde, hvor der er tale om lejligheder, for hvilke der betales en særlig høj leje, som er rimelig på grund af lejlighedens kvalitet, men hvor lejens størrelse skyldes luksuriøst udstyr eller beliggenhed , herunder betaling for særlig attraktiv udsigt, kan der ligeledes efter § 11, stk. 5, ske en reduktion af boligudgiften ved beregning af boligstøtten. Det er vanskeligt at pege på konkrete forhold, der på forhånd kan afgrænse de tilfælde, hvor en lejlighed må karakteriseres som en luksuslejlighed. Skønnet herover må i vidt omfang bero på lokale forhold. Vejledende for, om bestemmelsen bør finde anvendelse i praksis, vil navnlig være, om tilstedeværelsen af usædvanligt udstyr og lignende medfører en særlig høj leje. Som eksempel på udstyr, der i det enkelte tilfælde kan tænkes karakteriseret som usædvanligt, kan nævnes sauna, swimmingpool m.m.

6.13. Særlig høj leje i forhold til indkomsten.

Efter boligstøttelovens § 12, der efter lovens § 16, stk. 2, også gælder for ejere, har kommunalbestyrelsen pligt til at foretage en nærmere undersøgelse af forholdene, hvor lejen overstiger halvdelen af boligtagerens husstandsindkomst.

Den leje og den indkomst, der skal benyttes ved sammenligningen, er den leje, som boligstøttemodtageren rent faktisk betaler, uanset om den overstiger maksimumslejen og den husstandsindkomst, der iøvrigt benyttes ved boligstøtteberegningen. Har husstanden børn, skal der sammenlignes med husstandsindkomsten efter nedslaget i husstandsindkomsten pr. barn.

Såfremt denne undersøgelse fører til, at det efter kommunalbestyrelsens skøn efter en samlet vurdering af husstandsmedlemmernes rent faktiske økonomiske og personlige forhold anses for urimeligt, at der ydes boligstøtte efter lovens almindelige regler, skal kommunalbestyrelsen afslå at yde boligstøtte eller lade boligstøtte udbetale med et nedsat beløb. Den omstændighed, at afslaget på boligstøtte kan medføre forøget offentlig støtte og dermed en øget husstandsindkomst, medfører ikke pligt for kommunalbestyrelsen til senere at yde boligstøtte.

For husstande, der allerede løbende modtager boligstøtte, finder reglerne i § 12 kun anvendelse, når væsentlige ændringer i boligstøttemodtagerens forhold medfører, at lejen kommer til at overstige halvdelen af indkomsten.

Normalt vil det jo netop være lovens formål at yde boligstøtte, når indtægten er lav i forhold til lejen. En kommunalbestyrelse kan derfor kun afslå eller nedsætte boligstøtte, når der foreligger særlige forhold, som gør det urimeligt, at der ydes (fuld) boligstøtte.

Bestemmelsen tilsigter bl.a. at forhindre de uheldige resultater, der ellers i visse tilfælde kan være en følge af boligstøttens beregningsgrundlag. Det kan i sådanne tilfælde være urimeligt at yde (fuld) boligstøtte, f.eks. hvis ansøgere med en meget lav indkomst har betydelig formue eller et betydeligt privatforbrug, eller når ansøgeren i forvejen bebor eller uden vanskelighed vil kunne skaffe sig en passende lejlighed, der må anses for en tilfredsstillende bolig for husstanden til en lavere leje.

Derimod følger det af selve udgangspunktet, at f.eks. enlige med børn ikke uden videre tænkes ramt af bestemmelsen, selv om denne husstandsgruppe erfaringsmæssigt har relativt lave indkomster.

Når lejen overstiger halvdelen af husstandsindkomsten, vil kommunalbestyrelsen især kunne anvende bestemmelsen

hvor indkomsten er nedbragt gennem skattemæssige fradrag, der efter forholdene er unormale. Der tænkes navnlig på sådanne fradrag, der ikke modsvares af samtidige udgifter for boligtageren,

hvor huslejen også efter ydelse af boligstøtte vil beslaglægge så stor en del af indkomsten, at det må anses for nødvendigt, at kommunen herudover vil skulle yde støtte, for at husstanden kan bebo lejligheden,

hvor husstanden i forvejen bebor eller uden vanskelighed vil kunne skaffe sig en lejlighed, der med en lavere leje må anses for en passende bolig for husstanden, eller

hvor en person, der ikke er husstandsmedlem, og hvis indtægt derfor ikke indgår i husstandsindkomsten, må antages væsentligt at bidrage til husstandens opretholdelse, f.eks. ved den ene ægtefælles ophold i udlandet. Det er uden betydning for beregningen af den husstandsindkomst, der lægges til gruden for boligstøtteberegningen, hvorfor en person, der ikke er husstandsmedlem, bidrager til husstandens opretholdelse, f.eks. om ægtefæller lever faktisk adskilt på grund af uoverensstemmelser, eller om dette ikke er tilfældet.

Selv om lejen ikke overstiger halvdelen af husstandsindkomsten, men dog forekommer særlig høj, kan kommunalbestyrelsen nægte at yde boligstøtte, når forhold i forbindelse med lejeaftalens indgåelse kunne tyde på, at aftalen tilsigter opnåelse af boligstøtte som et primært formål. Dette kan således efter omstændighederne forekomme, hvor boligstøtte søges efter afhændelse af ejerbolig, og ansøgeren forbliver boende i samme bolig som lejer, eller der i øvrigt er nær forbindelse mellem ham og udlejer.

Såfremt et husstandsmedlem med beskedne indkomster ansøger om boligstøtte, og en anden person med fast ophold i boligen ønskes betragtet som logerende, skønt pågældende bidrager væsentligt til husstandens økonomi, kan kommunalbestyrelsen efter reglen i § 12 afslå at udbetale boligstøtte eller udbetale støtte med et nedsat beløb, idet det eventuelt kan tillægges betydning, hvilken huslejeevne boligtageren har.

6.14. Eksempler på beregning af leje.

Beregningsforudsætninger

Et ægtepar med 2 børn under 23 år søger pr. 1. januar 1987 boligsikring.

Lejligheden består af 7 værelser på i alt 150 m2, hvoraf 1 er fremlejet. Den årlige leje (inkl. varme, lys m.m. på 12.126 kr.) udgør 53.460 kr.

Lejligheden opvarmes fra et kollektivt varmeforsyningsanlæg.

Den indvendige (10 pct.) og den delvis udvendige (5 pct.) vedligeholdelsespligt påhviler lejeren.

Fremlejetageren betaler årligt 9.600 kr. for værelset.

Eks. 1 (Ansøgere omfattet af lovens kap. 4)

Antal værelser i alt .................................. 7 Antal værelser til erhverv ............................ 0 Antal fremlejede eller fremlånte værelser ............. 1 ----------------------------------------------------------------- Resterende antal værelser ............................. 6 Resterende antal m2 (150 m2 x 6/7) .................... 129 m2 Årlig leje ............................................ 53.460 kr. Fradrag for varme, lys m.m. ........................... 12.126 kr. ----------------------------------------------------------------- Faktisk leje .......................................... 41.334 kr. Fradrag for fremleje/fremlån (min. 1/7 = 5.905 kr.) ... 9.600 kr. Fradrag for erhvervsareal/garage/carport .............. 0 kr. Fradrag for unormal leje .............................. 0 kr. ----------------------------------------------------------------- I alt ................................................. 31.734 kr. Tillæg for vedligeholdelse (15 pct.) .................. 4.760 kr. ----------------------------------------------------------------- I alt ................................................. 36.494 kr. Tillæg for opvarmning fra kollektivt varmeforsyningsanlæg eller for el- eller gasopvarmning (15 kr. x 129 m2) ....................... 1.935 kr. ----------------------------------------------------------------- I alt ................................................. 38.429 kr. -----------------------------------------------------------------

Opmærksomheden henledes på bestemmelsen i lovens § 21 om maksimal boligudgift. Der henvises i denne forbindelse til vejledningens pkt. 13.8.

Eks. 2 (Ansøgere omfattet af lovens kap. 4 a)

Antal værelser i alt .................................. 7 Antal værelser til erhverv ............................ 0 Antal fremlejede eller fremlånte værelser ............. 1 ----------------------------------------------------------------- Resterende antal værelser ............................. 6 Resterende antal m2 (150 m2 x 6/7) .................... 129 m2 Årlig leje ............................................ 53.460 kr. Fradrag for varme, lys m.m. ........................... 12.126 kr. ----------------------------------------------------------------- Faktisk leje .......................................... 41.334 kr. Fradrag for fremleje/fremlån (min. 1/7 = 5.905 kr.) ... 9.600 kr. Fradrag for erhvervsareal/garage/carport .............. 0 kr. Fradrag for unormal leje .............................. 0 kr. ----------------------------------------------------------------- I alt ................................................. 31.734 kr. Tillæg for vedligeholdelse (15 pct.) .................. 4.760 kr. ----------------------------------------------------------------- I alt ................................................. 36.494 kr. ----------------------------------------------------------------- Tillæg for opvarmning fra kollektivt varmeforsyningsanlæg eller for el- eller gasopvarmning (15 kr. x 129 m2) ....................... 1.935 kr. ----------------------------------------------------------------- I alt ................................................. 38.429 kr. ----------------------------------------------------------------- Medregning af beregningsleje med 100 pct. ( 65 m2 + 20 m2 + 20 m2 + 20 m2 = 125 m2) 38.429 kr. x 125 m2 ------------------- ................................... 37.237 kr. 129 m2 Medregning af beregningsleje med 75 pct. (4 m2) (* 1) 38.429 kr. x 4 m2 ---------------- x 75 pct. ............................ 894 kr. 129 m2 ----------------------------------------------------------------- Boligudgift ........................................... 38.131 kr.

Opmærksomheden henledes på bestemmelsen i lovens § 21 om maksimal boligudgift. Der henvises i denne forbindelse til vejledningens pkt. 13.8.

Afsnit 7

Opgørelse af boligudgift for ejere.

7.1. Boligudgift for ejere.

For personer, der er omfattet af lovens § 2, skal der i en ejerbolig foretages en særskilt opgørelse af den del af boligudgifterne, der berettiger boligtageren til at modtage boligydelse i form af tilskud, og den del af udgifterne, som kan danne grundlag for boligydelse i form af lån.

Reglerne om opgørelse af de tilskudsberettigende boligudgifter findes i lovens § 14, der omtales i pkt. 7.2.

Opgørelsen af de låneberettigende boligudgifter sker efter reglerne i § 15, der omtales i pkt. 7.3.-7.4.

Pkt. 7.2.-7.4. i vejledningen kan anvendes direkte på tofamilieshuse, men ikke umiddelbart på de boligtyper, der derudover er nævnt i lovens § 17, det vil sige flerfamilieshuse, stuehuse til landbrugsejendomme og huse, som ejes af aktieselskaber m.v., hvor boligtageren ejer aktier, anparter eller lignende. Der henvises derfor til pkt. 7.5.

7.2. De tilskudsberettigende udgifter, jf. lovens § 14.

De tilskudsberettigende udgifter opgøres som summen af en række udgifter fratrukket indtægter/skattefordele.

De udgifter , der medregnes, er

A. Ejendomsskatter.

B. Drifts- og vedligeholdelsesudgifter i form af et standardbeløb.

C. Beregnet skat af overskud på ejendommen.

De indtægter/skattefordele , der fratrækkes, er

D. Beregnet skat af underskud på ejendommen.

E. Lejeindtægter.

Ad A. Ejendomsskatter, jf. § 14, stk. 1, nr. 1.

Ejendomsskatter medregnes med de beløb, der er pålignet i det år, boligydelsen vedrører. Ejendomsskatterne består dels af amtskommunale skatter, dels af kommunale skatter. Derimod medregnes afgifter m.v., f.eks. vedrørende renovation og levering af vand, der opkræves sammen med ejendomsskatterne, ikke.

Da det alene er de pålignede ejendomsskatter, der indgår i udgiftsopgørelsen, kan restancer og morarenter fra foregående år ikke medtages i opgørelsen.

Hvis der ikke er foretaget en selvstændig vurdering af grunden, fastsætter kommunalbestyrelsen det beløb, der kan medregnes som ejendomsskat.

Såfremt størrelsen af ejendomsskatterne ikke foreligger, må udbetaling af boligydelse ske a conto, således at efterregulering skal foretages, når de endelige oplysninger foreligger. Den enkelte boligydelsesmodtager skal i forbindelse med udbetalingen af kommunen gøres opmærksom på, at der er tale om a conto udbetaling, og at regulering vil finde sted.

Ad B. Drifts- og vedligeholdelsesudgifter, jf. § 14, stk. 1, nr. 2.

Drifts- og vedligeholdelsesudgifter medregnes i form af et standardbeløb, der udgør 3.800 kr. Beløbet svarer i 1987 til 5.900 kr., jf. nærmere pkt. 12.4. Standardbeløbet gælder for alle typer af ejerboliger, medmindre der i medfør af § 17 er fastsat særlige regler om opgørelse af boligudgiften.

Ad C. Beregnet skat af eventuelt overskud på ejendommen, jf. § 14, stk. 1, nr. 3.

For så vidt angår den nærmere beregnig af skat af overskud på ejendommen henvises til skattelovgivningen.

Overskud (eller underskud) på ejendommen medtages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. På ansøgningstidspunktet eller ved den årlige fastsættelse af boligydelsen foreligger der ikke en skattemæssig opgørelse af dette overskud (underskud) for det år, boligydelsen vedrører. For at få så aktuelt et udtryk for overskuddet (underskuddet) som muligt, er det derfor bestemt, at der på grundlag af de gældende skatteregler beregnes et overskud/underskud for det år, boligydelsen vedrører.

Den skattemæssige værdi af dette overskud beregnes med skatteprocenten på 1. trin på statsskatteskalaen og med de kommunale - herunder amtskommunale - skatteprocenter, der gælder for den pågældende. Opmærksomheden henledes på, at eventuel kirkeskat ikke medregnes.

Der er således tale om en tilnærmet beregning af den skat, som vedkommende senere vil komme til at betale af sit overskud på ejendommen for det år, boligydelsen vedrører.

Den beregnede værdi indgår i boligydelsen som en tilskudsberettigende udgift, jf. § 14.

Hvis der på grund af ændringer i pensionistens indtægter ved udlejning af en del af ejendommen sker omregning af boligydelsen, jf. pkt. 15.4., bør det samtidig undersøges, om den nye lejeindtægt vil ændre størrelsen af skat af eventuelt overskud på ejendommen.

Hvis der ikke er foretaget en selvstændig vurdering af ejendommen, fastsætter kommunalbestyrelsen det beløb for lejeværdien, der kan indgå ved beregningen af overskud på ejendommen.

Ad D. Beregnet skat af underskud på ejendommen, jf. § 14, stk. 2, nr. 1.

Såfremt der ved en beregning af over/underskud på ejendommen efter gældende skattelovgivning fremkommer et underskud, beregnes den skattemæssige værdi heraf på samme måde som for overskud, jf. ovenfor. Den opgjorte skattemæssige fordel af underskuddet trækkes herefter fra summen af de øvrige beløb, der udgør de tilskudsberettigende udgifter.

Ad E. Lejeindtægter, jf. § 14, stk. 2, nr. 2.

De tilskudsberettigende udgifter reduceres med pensionistens lejeindtægt ved udlejning af en del af boligen. Også i denne situation skal kommunalbestyrelsen fastsætte et lejebeløb, jf. lovens § 9, stk. 2, og § 23 c. Ved udlejning af en del af boligen forstås alene det forhold, at pensionisten udlejer et eller flere værelser i den ejendom, hvor han bor, og hvor ejendommen kun indeholder een selvstændig lejlighed, nemlig pensionistens. I modsætning hertil regulerer bestemmelsen i § 17, nr. 1, den udlejningssituation, hvor pensionistens ejendom omfatter mere end een selvstændig lejlighed, jf. nærmere boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 663 af 15. oktober 1987 om opgørelse af boligudgiften efter § 17 i lov om individuel boligstøtte, der er optaget som bilag 3.

Det beløb, der skal fratrækkes i boligudgiften, er lejeindtægten nedsat med et af kommunalbestyrelsen skønnet beløb til lys, varme, møblering osv., jf. pkt. 6.8. Der skal dog mindst fratrækkes et beløb, der svarer til de samlede udgifter, opgjort efter §§ 14 og 15, forholdsmæssigt beregnet efter antal af værelser. Hvis f.eks. de samlede udgifter er 10.000 kr. i en 4-værelses bolig, og der er udlejet eet værelse, skal der mindst fratrækkes 2.500 kr.

Beregningen af den forholdsmæssige leje foretages på grundlag af de samlede faktiske boligudgifter, uanset at disse måtte overstige maksimum for boligudgiften, jf. § 21.

Såfremt lejeindtægten er større end de samlede tilskudsberettigende udgifter opgjort efter § 14, skal den resterende del af lejeindtægten fratrækkes i de låneberettigende udgifter opgjort efter § 15.

Det skal understreges, at den her nævnte lejeindtægt, som skal fratrækkes i boligudgiften efter § 14, ikke behøver at være identisk med den skattepligtige lejeindtægt, som indgår ved beregningen af overskud/underskud på ejendommen.

Såfremt pensionisten bor i ejerbolig, der er beliggende på en lejet grund, skal den årlige lejeafgift medtages ved opgørelsen af udgiften efter § 14. Denne lejeafgift er ikke fradragsberettiget og skal derfor ikke medtages ved beregning af den skattemæssige værdi af overskud eller underskud på boligen.

7.3. Låneberettigende boligudgifter.

De låneberettigende udgifter opgøres efter reglerne i § 15. Ved låneberettigende udgifter forstås de udgifter, der lægges til grund ved beregning af boligydelse i form af lån.

Som låneberettigende boligudgifter kan efter § 15, stk. 1, medregnes dels 80 pct. af udgifterne til renter og afdrag på lån i ejendommen, dels vej- og kloakbidrag og lignende (f.eks. bidrag til rensningsanlæg), der hviler som en hæftelse på ejendommen. Ved vej- og kloakbidrag forstås renter og afdrag vedrørende selve anlægsgælden, hvorimod de løbende udgifter til disse anlæg ikke kan medregnes. Bidrag til grundejerforening vil heller ikke kunne medregnes.

Renter og afdrag på et lån kan kun indgå i udgiftsopgørelsen, når ejendommen ifølge tingbogen er stillet som sikkerhed for lånet. Derimod er selve hæftelsesformen ikke afgørende. De typiske hæftelser vil være offentlig belåning (realkreditlån) og private pantebreve (typisk sælgerpantebreve). Men også lån fra private långivere eller pengeinstitutter, hvor der er stillet sikkerhed i ejendommen ved ejerpantebrev eller skadesløsbrev, kan medregnes. Prioritetsydelsernes størrelse må her søges i det underliggende retsforhold (lånedokumentet).

Det er en betingelse, at den retlige forpligtelse til afdrag og forrentning af et lån er eller bliver nedfældet skriftligt. Det er desuden en betingelse, at renten fastsættes som en procentdel af den til enhver tid tilbageværende restgæld.

Det er tilstrækkeligt, at kommunen hvert 5. år indhenter dokumentation for størrelsen af de renter og afdrag, der kan medregnes som låneberettigende boligudgift efter lovens § 15.

Renter og afdrag kan medtages med 80 pct. af de beløb, der ifølge låneaftalen er forfaldne til betaling i det indkomstår, boligydelsen vedrører.

Såfremt pensionisten f.eks. ingen udgift har i forbindelse med den årlige forrentning af et lån, idet renterne ikke forfalder til betaling, men i stedet tilskrives lånets restgæld, kan den årlige renteudgift ikke medregnes ved beregning af de låneberettigende boligudgifter.

Som renter og afdrag betragtes også betaling til administrations- og reservefond, provision og lignende, svarende til de udgifter, skattemyndighederne godkender som fradragsberettigende i forbindelse med lånet. Betaling til bank for administration af afdrag og pantebreve m.v. (depotudgift) betragtes ikke som renter og afdrag.

I tilfælde af kontant indfrielse af en restgæld på et pantebrev medregnes ved udgiftsopgørelsen påløbne renter indtil indfrielsesdagen. Derimod kan indfrielsen af selve restgælden ikke medregnes.

For ydelser på kassekreditter, der er oprettet før 8. juni 1978 (datoen for boligydelseslovens vedtagelse), for hvilke der før denne dato er tinglyst pant i fast ejendom som sikkerhed, gælder følgende

1. Såfremt kassekreditten ikke er lukket på tidspunktet for ansøgning om boligydelse, er det kun de forfaldne renter , der kan medregnes som låneberettigende boligudgift, og højst renterne af gælden pr. 8. juni 1978.

2. Er kassekreditten lukket på ansøgningstidspunktet eller hvilket som helst tidspunkt forinden, kan der højst medregnes forfaldne renter og afdrag , men stadig højst renter og afdrag af gælden pr. 8. juni 1978.

3. Såfremt kassekreditten lukkes efter ansøgningstidspunktet, kan forfaldne renter og afdrag først medregnes fra den 1. i måneden efter det tidspunkt, hvor kassekreditten er lukket, men stadig højst renter og afdrag af gælden pr. 8. juni 1978.

En undtagelse fra reglen om, at renter og afdrag på ethvert lån i ejendommen kan medregnes, er fastsat i § 16, stk. 1. Herefter kan renter på lån i henhold til boligstøtteloven og lov om lån til betaling af ejendomsskatter og om ændring af ligningsloven ikke medregnes ved opgørelse af boligudgiften.

Endelig er adgangen til at medregne renter og afdrag på lån i ejendommen begrænset af de regler, der er fastsat i henhold til § 15, stk. 2, jf. pkt. 7.4., nedenfor.

7.4. Begrænsning af de låneberettigende boligudgifter.

Adgangen til ved opgørelse af de låneberettigende udgifter at medregne udgifter til renter og afdrag på lån i ejendommen, er begrænset af de regler, der er fastsat i boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 483 af 30. august 1982 om opgørelse af låneberettigende udgifter efter § 15 i lov om individuel boligstøtte, der er optaget som bilag 2.

Efter disse bestemmelser kan 80 pct. af udgifter til renter og afdrag vedrørende lån tinglyst på ejendommen, som er overtaget eller optaget ved pensionistens erhvervelse af ejendommen, herunder ved nyopførelse af ejendommen, medregnes ved opgørelse af boligudgiften til ejere. Lån tinglyst før den 8. juni 1978 kan ligeledes medregnes.

For de øvrige lån er låneformålet afgørende for, om 80 pct. af udgifter til renter og afdrag kan medregnes. Dette gælder også lån optaget efter 8. juni 1978 med sikkerhed i pantebreve, selv om pantebrevene er tinglyst på ejendommen før 8. juni 1978. De øvrige lån kan således medregnes i det omfang, lånene efter kommunalbestyrelsens skøn er anvendt til følgende formål

A. Forbedringer af beboelseslejligheden, der ikke kan anses for luksuøse. Det er efter bestemmelsen kun forbedringer vedrørende beboelseslejligheden, der opfylder betingelserne, f.eks. energibesparende foranstaltninger, overgang fra individuel til kollektiv varmeforsyning og overgang til vedvarende varmeforsyning (f.eks. jordvarme og vindmølle).

Undtaget er således forbedringer af indboet, grunden samt andre bygninger og anlæg på grunden end beboelseshuset (f.eks. fritliggende garager, redskabsskur og haveanlæg).

En forbedring vil kunne betragtes som luksuøs, uanset om forbedringen blev udført, mens pensionisten var erhvervsaktiv, og forbedringen ved udførelsen stod i et rimeligt forhold til pensionistens indkomst.

Om den nærmere afgrænsning af begrebet forbedring henvises til pkt. 10.1.

B. Vedligeholdelse af beboelseslejligheden.

Enhver vedligeholdelse opfylder betingelserne.

Om den nærmere afgrænsning af begrebet vedligeholdelse henvises til pkt. 10.1.

C. Nedbringelse eller indfrielse af restgæld på lån med henblik på at sikre pensionistens forbliven i boligen.

Efter denne bestemmelse kan lån medregnes, hvis låneoptagelsen benyttes til en omprioritering med henblik på nedsættelse af boligudgiften eller til betaling af forfalden restgæld på lån i ejendommen. Dette gælder dog kun, hvis de lån, for hvilke restgælden nedbringes eller indfries, opfylder betingelserne for at kunne medregnes ved opgørelse af boligudgiften. F.eks. kan et lån til indfrielse af restgælden på et lån, optaget efter den 8. juni 1978 til betaling af en bil, ikke medregnes ved udgiftsopgørelsen.

Det vil kunne forekomme, at et lånebeløb er anvendt dels til formål, der opfylder betingelserne, dels til formål, der ikke opfylder betingelserne.

Det vil således kunne forekomme, at en mindre del af et lån er benyttet til formål, der ikke opfylder betingelserne. Det vil derfor være tilstrækkeligt til at opfylde betingelserne, at lånet hovedsageligt er anvendt til formål, der opfylder betingelserne.

Det kan i visse tilfælde være vanskeligt at skønne over, om lånene er anvendt til formål, der opfylder betingelserne. Dette vil især kunne forekomme, når lånetransaktionerne ligger flere år tilbage i tiden. Der stilles derfor kun krav om, at pensionisten skal sandsynliggøre, at et lån er anvendt til de formål, der opfylder betingelserne.

7.5. Visse boligformer.

Boligudgiften kan for visse boligformers vedkommende ikke umiddelbart opgøres efter de almindelige regler.

I henhold til § 17 er der derfor i boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 663 af 15. oktober 1987 om opgørelse af boligudgiften efter § 17 i boligstøtteloven optaget som bilag 2, fastsat særlige regler om

1) opgørelse af boligudgiften for en pensionist, der bor i en af boligerne i et to- eller flerfamilieshus, som pensionisten ejer, eller hvori han har en anpart,

2) opgørelse af boligudgiften for en pensionist, der bor i stuehus til en landbrugsejendom, som pensionisten ejer, og for en pensionist, hvis bolig i øvrigt anvendes til erhvervsformål, og

3) ret til boligydelse for en pensionist, der bor i eenfamilieshus eller to- eller flerfamilieshus, som ejes af et aktieselskab, anpartsselskab eller lignende, hvori pensionisten ejer aktier, anparter eller lignende.

7.6. To- og flerfamilieshuse.

Ved et flerfamilieshus forstås en udlejningsejendom med mere end to lejligheder. Boligudgiften for en pensionist, der bor i en af lejlighederne i et flerfamilieshus, som pensionisten ejer, kan ikke opgøres efter de almindelige regler i lovens §§ 14 og 15.

Tofamilieshuse.

Boligudgiften for en beboelseslejlighed i et tofamilieshus opgøres efter reglerne for eenfamilieshuse, jf. lovens §§ 14 og 15. Efter skattelovgivningen fordeles ejendomsværdien på de 2 selvstændige lejligheder, og der opgøres en selvstændig lejeværdi for ejers bolig. Overskud/underskud kan herefter beregnes direkte for ejerboligen. Ejendomsskatter medregnes som udgift i samme forhold som forholdet mellem ejendomsværdien for ejers bolig og den samlede ejendomsværdi.

Flerfamilieshuse.

Boligudgiften fastsættes til den lejeværdi, som skattemyndighederne senest har fastsat. Samme fremgangsmåde anvendes, hvis så stor en del af boligen anvendes til erhvervsformål af pensionisten eller af andre, altså også andre end husstandsmedlemmer, at skattemyndighederne har fastsat en lejeværdi for beboelsesdelen.

Hvis skattemyndighederne ikke har fastsat en lejeværdi for pensionistens bolig eller beboelsesdel, fastsætter kommunalbestyrelsen boligudgiften efter et skøn. Den leje, som pensionisten modtager ved udleje af den eller de lejligheder, der i øvrigt findes i ejendommen, vil kunne være vejledende ved kommunalbestyrelsens skøn.

Den senest fastsatte lejeværdi vil normalt være den lejeværdi, der er fastsat samtidig med den skattepligtige indtægt for det senest slutlignede indkomstår. Er der på et senere tidspunkt fastsat en lejeværdi, anvendes denne som boligudgift.

Såfremt størrelsen af lejeværdien ikke foreligger, må udbetaling af boligydelse ske a conto, således at efterregulering skal foretages, når de endelige oplysninger foreligger. Den enkelte boligydelsesmodtager skal i forbindelse med udbetalingen af kommunen gøres opmærksom på, at der er tale om a conto udbetaling, og at regulering vil finde sted.

Hvis pensionisten udlejer en del af sin bolig, uden at skattemyndighederne har fastsat en lejeværdi for den tiloversblevne del af boligen, fastsætter kommunalbestyrelsen et lejebeløb efter de almindelige regler herom, jf. pkt. 7.2. E. Dette beløb fratrækkes den fastsatte lejeværdi.

Den således opgjorte boligudgift benyttes herefter til beregning af boligydelse efter de almindelige regler. Den beregnede boligydelse udbetales ifølge § 28 med halvdelen som tilskud og halvdelen som lån, jf. pkt. 11.4.

7.7. Stuehus til en landbrugsejendom.

Ved en landbrugsejendom forstås her en ejendom, der af vurderingsrådet er anset som en landbrugsejendom i henhold til § 33 i lov om vurdering af landets faste ejendomme. En landbrugsejendom, der ikke er vurderet som sådan, omfattes, uanset om der rent faktisk drives landbrug, således ikke af bestemmelserne om stuehuse.

For en pensionist, der bor i stuehus til en landbrugsejendom, benyttes en opgørelse, der følger de almindelige principper i et vist omfang. Der opgøres således både en udgift, der svarer til de i § 14 nævnte beløb for pålignede ejendomsskatter, udgifter til ejendommens drift, samt udlejningsindtægter, og en udgift, der svarer til de i § 15 nævnte prioritetsudgifter m.v.

Det beløb, der kan medregnes som udgift til ejendomsskatter, er den del af de på hele ejendommen pålignede ejendomsskatter for det senest afsluttede kalenderår, der kan henføres til den til stuehuset hørende grund.

Det beløb, der medregnes som udgifter i stuehusets drift og vedligeholdelse, er det for andre ejerboliger i § 14, stk. 1, nr. 2, angivne standardbeløb, jf. pkt. 7.1.

Beregnet skat af overskud og beregnet skat af underskud, jf. lovens § 14, stk. 1, nr. 3, og stk. 2, nr. 1, indgår ikke i beregningen af boligudgiften.

Prioritetsudgifter m.v. opgøres som i lovens § 15, det vil sige at der medregnes 80 pct. af udgiften til renter og afdrag på lån i ejendommen, samt udgiften til vej- og kloakbidrag m.v. Udgiften opgøres for hele landbrugsejendommen under eet, hvorefter der ud fra vurderingsrådets vurdering af stuehuset og af hele ejendommen foretages en opgørelse af, hvor stor en del af udgiften, der kan henføres til stuehuset.

For de lån, der kun anerkendes, hvis ejeren godtgør et bestemt låneformål, jf. pkt. 7.4., A-C, og § 2, i boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 483 af 30. august 1982 om opgørelse af låneberettigende udgifter efter lovens § 15 sker der ingen forholdsmæssig reduktion. Der kan således medregnes 80 pct. af udgiften til renter og afdrag.

Udlejningsindtægterne opgøres som for andre ejerboliger og fratrækkes de opgjorte udgifter, jf. i øvrigt pkt. 7.2. E.

Pensionistens boligudgift udgør herefter summen af de således opgjorte beløb for pålignede ejendomsskatter, udgifter til stuehusets drift og vedligeholdelse samt den beregnede del af de efter § 15 opgjorte udgifter, fratrukket eventuelle udlejningsindtægter. Der sondres således ikke mellem tilskudsberettigende og låneberettigende udgifter .

Den opgjorte boligudgift benyttes herefter til beregning af boligydelse efter de almindelige regler. Den beregnede boligydelse udbetales ifølge § 28 med halvdelen som tilskud og halvdelen som lån, jf. pkt. 11.4.

Hvis pensionisten eller et andet medlem af husstanden anvender en del af stuehuset til erhvervsformål, og har skattemyndighederne fastsat en lejeværdi for beboelsesdelen, benyttes ovenstående beregningsmåde ikke. I stedet anvendes den af skattemyndigheden fastsatte lejeværdi for beboelsesdelen som boligudgift.

Anvender pensionisten eller et andet medlem af husstanden en del af stuehuset til erhvervsformål, men ikke så stor en del, at skatemyndighederne har fastsat en lejeværdi for beboelsesdelen, opgøres boligudgiften på samme måde, som hvis stuehuset udelukkende anvendes til beboelse, hvorefter den reduceres med et beløb, der fastsættes af kommunalbestyrelsen efter et skøn over forholdet mellem beboelse og erhverv.

7.8. Blandet beboelse og erhverv.

Hvis pensionisten har udlejet eller fremlejet en del af sin bolig, opgøres indtægterne ved frem- eller udlejningen efter reglerne i § 9, stk. 2 (lejeboliger), eller § 14, stk. 2, nr. 2 (ejerboliger). Dette gælder, uanset om det udlejede eller fremlejede benyttes til erhverv eller andet formål.

Benytter pensionisten eller et andet medlem af husstanden en del af boligen til erhvervsformål, anvendes i stedet nedenstående regler ved opgørelse af boligudgiften for henholdsvis erhvervsvirksomhed i lejeboliger og ejerboliger.

Boligudgiften for en lejebolig, som pensionisten delvis benytter til erhvervsformål, opgøres efter de almindelige regler i §§ 11-12, men den del af lejen, som skattemyndighederne har godkendt som en driftsomkostning ved udøvelse af erhvervet, fratrækkes.

På grundlag af dette udgiftsbeløb beregnes boligydelse efter de almindelige regler.

For ejerboliger afhænger opgørelsesmetoden af, hvor stor en del af boligen, der benyttes til erhvervsformål.

Hvis en del af boligen benyttes til erhvervsformål, og har skattemyndighederne fastsat et lejeværdibeløb for beboelsesdelen, lægges dette beløb til grund. Halvdelen af beløbet anses som boligudgift efter § 14, det vil sige som tilskudsberettigende udgift. Den anden halvdel anses som boligudgift efter § 15, dog fratrækkes eventuelle indtægter ved udlejningen, jf. pkt. 7.2. E.

Anvender pensionisten eller et andet medlem af husstanden en del af boligen til erhverv, men ikke så stor en del, at skattemyndighederne har fastsat en lejeværdi for beboelsesdelen, opgøres boligudgiften først efter de almindelige regler i §§ 14 og 15, jf. pkt. 7.2.-7.3. Disse beløb reduceres hver for sig med et beløb, der er fastsat af kommunalbestyrelsen efter et skøn over forholdet mellem beboelse og erhverv. Boligydelsen beregnes herefter på sædvanlig måde med tilskud for udgifterne efter § 14 og lån for udgifter efter § 15.

7.9. Enfamilieshus eller to- eller flerfamilieshus, som ejes af et aktieselskab, anpartsselskab eller lignende, hvori pensionisten ejer aktier, anparter eller lignende.

Efter § 17, nr. 3, kan der fastsættes regler om ret til boligydelse for denne kategori af boligformer. Baggrunden er, at pensionisten i kraft af at eje aktier, anparter eller lignende kan have en indflydelse på fastsættelsen af boligudgiften.

Boligstyrelsens bekendtgørelse om opgørelse af boligudgiften efter § 17 i lov om individuel boligstøtte indeholder i kapitel 4, §§ 7 og 8, bestemmelser om, hvorledes boligudgiften skal beregnes for de boligformer, der er omfattet af lovens § 17, nr. 3.

I bekendtgørelsens § 7 er det således fastsat, at boligudgiften beregnes efter de almindelige regler i §§ 11 og 12 i loven.

Der er herved taget hensyn til, at kommunalbestyrelsen i henhold til § 16, stk. 2, jf. § 12, har hjemmel til under visse omstændigheder at nedsætte boligudgiften eller bestemme, at boligydelsen ikke kan ydes eller kun kan udbetales med et nedsat beløb.

Boligydelse beregnes efter de almindelige regler på grundlag af den opgjorte boligudgift, jf. afsnit 6. Den beregnede boligydelse udbetales ifølge § 28 med halvdelen som tilskud og halvdelen som lån, jf. pkt. 11.4.

Boligudgiften for en bygning på lejet grund opgøres ligeledes efter kap. 4 i bekendtgørelsen. Ved afgørelse af, om der skal ske nedsættelse af lejen efter § 11, stk. 5, bør kommunalbestyrelsen have i erindring, at ydelsen betales som halvt lån og halvt tilskud.

I bekendtgørelsens § 8 er det fastsat, at boligudgiften for en pensionist, der bor i enfamilieshus eller to- eller flerfamilieshus, som pensionisten har i sameje med andre, opgøres efter reglerne i lovens §§ 14 og 15.

7.10. Fælles regler.

Kommunalbestyrelsen fastsætter herefter boligudgiften og lejebeløb efter et skøn i følgende tilfælde

1) hvis der ikke er fastsat en lejeværdi af skattemyndighederne, når boligydelsen skal beregnes, jf. pkt. 7.6.,

2) hvis der ikke foreligger nogen vurdering af vedkommende stuehus til en landbrugsejendom, når boligydelsen skal beregnes, jf. pkt. 7.7.,

3) hvis der, når boligydelsen skal opgøres, ikke af skattemyndighederne er truffet afgørelse om, hvor stor en del af lejen, der kan anerkendes som en driftsomkostning ved erhvervet, jf. pkt. 7.8.,

4) hvis der er sket væsentlige ændringer af pensionistens benyttelse af boligen til erhvervsformål i forhold til den benyttelse, som skattemyndighederne har taget stilling til, jf. pkt. 7.8., og

5) hvis pensionisten udlejer en del af sin bolig, uden at lejeindtægten er kommet til fradrag efter §§ 1-8 i bekendtgørelse om opgørelse af boligudgiften efter § 17 i lov om individuel boligstøtte, fastsætter kommunalbestyrelsen et lejebeløb, der fratrækkes boligudgiften, jf. pkt. 7.2. E. Dette kan forekomme, hvor boligudgiften ikke er opgjort på grundlag af lovens §§ 11-15, men i stedet er opgjort på grundlag af en lejeværdi, jf. bekendtgørelsens § 2, § 4, stk. 3, og § 6, stk. 1 og 2.

7.11. Nedsættelse eller bortfald af boligydelsen.

Ifølge § 16, stk. 2, gælder bestemmelsen i § 12 også for pensionister i ejerbolig. Kommunalbestyrelsen kan således også for ejere bestemme, at boligydelsen ikke kan ydes eller kun kan udbetales med et nedsat beløb, når boligudgiften overstiger halvdelen af pensionistens husstandsindkomst.

Bestemmelsen er for så vidt angår lejere behandlet i pkt. 6.13. (For ejere må det på grund af ejerboligens særlige forhold herudover tages i betragtning, at fradragsretten for renteudgifter, jf. § 2, stk. 2, nr. 2, i lov om socialindkomst i sig selv kan medføre, at socialindkomsten er relativt lav).

Efter § 2, stk. 2, nr. 5, i lov om socialindkomst fratrækkes ved opgørelse af socialindkomsten de fradrag for vedligeholdelse samt standardfradrag vedrørende ejerboliger, der fratrækkes lejeværdien ved opgørelse af overskud eller underskud af fast ejendom i forbindelse med opgørelse af den skattepligtige almindelige indkomst.

Fradragsretten for renteudgifter kan således medføre, at boligudgiften overstiger halvdelen af husstandsindkomsten. Dette vil ikke i sig selv kunne betinge, at der træffes beslutning om udbetaling af mindre end fuld boligydelse under henvisning til § 12. Såfremt der er ekstraordinært store lån i ejendommen, kan der imidlertid blive tale om i henhold til § 15 at undersøge, om samtlige renter og afdrag på lån i ejendommen skal medregnes ved opgørelsen af boligudgiften, jf. pkt. 7.3. ovenfor.

7.12. Maksimumsbeløbet for den årlige boligudgift.

I § 21 er der fastsat et maksimum for den årlige boligudgift, der kan lægges til grund ved beregning af boligydelsen. Der henvises i øvrigt til pkt. 13.6.

Afsnit 8

Beregning af boligstøtte.

8.1. Lovens beregningsprincip.

Beregning af boligstøtte forudsætter kendskab til ansøgerens boligudgift, husstandsindkomst, husstandens størrelse, herunder antallet af børn, samt antallet af værelser og boligens bruttoetageareal.

Loven fastsætter et såkaldt grænsebeløb, der bestemmes efter den enkelte husstands indkomst- og familieforhold. Grænsebeløbet er udtryk for, hvad ansøgeren selv skal betale af sin boligudgift og således, hvad lejen mindst skal udgøre, før boligstøtte kan ydes, jf. lovens § 18.

Er lejen højere end grænsebeløbet, og differencen mellem lejen og grænsebeløbet højere end det til enhver tid gældende minimumsbeløb for den årlige boligstøtte, kan der ydes boligstøtte. Når lejen svarer til grænsebeløbet eller når den er lavere, kan der ikke ydes boligstøtte.

Fremgangsmåden ved beregningen af ydelsen kan i hovedtræk skitseres således

Først opgøres ansøgerens boligudgift. Der gælder forskellige regler for lejere og ejere, jf. lovens §§ 11-17 og vejledningens pkt. 6 og 7.

Der gælder endvidere forskellige regler, alt efter om ansøgerne er omfattet af kap. 4 eller 4 a i loven. Reglerne i kap. 4 finder i h.t. lovens § 17 a anvendelse på ansøgere, der ved udgangen af 1986 oppebærer boligstøtte. Kap. 4 finder endvidere anvendelse på ansøgernes ægtefæller og på personer, med hvem ansøgerne har haft husstandsfællesskab i de sidste 5 år, såfremt disse personer ikke er eller har været anset som børn, jf. lovens § 6, stk. 2 og 3.

Reglerne i lovens kap. 4 a finder anvendelse på nye ansøgere. En ansøger, der modtager boligstøtte efter kapitel 4, kan i stedet efter anmodning få boligstøtte efter kapitel 4 a, såfremt vedkommende i en måned udgår af boligstøttesystemet og herefter søger påny. Se pkt. 14.1. herom.

For ansøgere omfattet af lovens kap. 4 a har det betydning ved opgørelse af boligudgiften, hvor mange personer der er i husstanden, idet boligudgiften nedættes, når boligens bruttoetageareal overstiger den arealnorm, der er fastsat i forhold til antallet af husstandsmedlemmer.

Boligudgiften, hvoraf boligstøtten beregnes, kan dog i intet tilfælde overstige et bestemt maksimumsbeløb, jf. lovens § 21 og vejledningens pkt. 13.8.

Derefter opgøres ansøgerens husstandsindkomst, det vil sige den samlede indkomst for alle personer i husstanden, jf. lovens § 7 og vejledningens pkt. 4. Ved opgørelse af indkomsten har det betydning, hvor mange børn der er i husstanden, idet der for hvert barn foretages et nedslag i husstandens indkomst.

Når husstandsindkomsten er opgjort, kan grænsebeløbet beregnes, det vil sige det beløb, ansøgeren mindst selv skal dække af sin boligudgift. Grænsebeløbet udgør en procentdel af husstandsindkomsten.

For ansøgere omfattet af lovens kap. 4 afhænger procentens størrelse af antallet af værelser i boligen og boligens areal, antallet af husstandsmedlemmer og af husstandsindkomstens størrelse.

Når boligudgiften og grænsebeløbet er fastlagt, kan størrelsen af boligstøtten beregnes. Dette sker ved at trække grænsebeløbet fra boligudgiften. Det forskelsbeløb, der herved fremkommer, udbetales fuldt ud, hvor der er tale om boligydelse til pensionister, jf. lovens § 18, stk. 2.

Derimod udbetales boligsikring med 75 pct. af det beløb, hvormed den årlige boligudgift overstiger grænsebeløbet, jf. lovens § 18, stk. 3, og for husstande uden børn kan boligsikring ikke overstige 15 pct. af lejen, jf. lovens § 18, stk. 4.

Den årlige støtte kan ikke være større end et maksimumsbeløb på 14.160 kr., der i 1987 udgør 21.696 kr., jf. lovens § 22. Støtten kan udbetales i form af enten et tilskud, et tilskud kombineret med et lån, eller alene i form af et lån, jf. lovens §§ 26-28 og vejledningens pkt. 11.1.-11.2. Samtidig er det fastsat, at boligstøtte i form af tilskud ikke kan udbetales med et årligt beløb, der er mindre end 480 kr., jf. lovens § 29, beløbet udgør i 1987 732 kr. Minimumsbeløbet for boligydelse i form af lån udgør 840 kr., beløbet svarer i 1987 til 1.296 kr., jf. lovens § 30. Der er endvidere særlige beløbsgrænser, der omtales nærmere i pkt. 8.3.

8.2. Beregning af boligudgiften.

Boligudgiften opgøres som anført i lovens §§ 11-17 og vejledningens afsnit 6 og 7.

For ansøgere omfattet af lovens kap. 4 a skal den boligudgift, der herefter danner udgangspunkt ved beregning af boligstøtten nedsættes, når boligens bruttoetageareal overstiger 65 m2 for een person i husstanden og 20 m2 pr. person herudover (arealnormen). Ved opgørelsen medregnes således for een person boligudgiften pr. m2 bruttoetageareal for 65 m2. Hvis der i husstanden er en stærkt bevægelseshæmmet person, og boligen er egnet herfor, medregnes 75 m2 for een person, se pkt. 13.8. For hver af de øvrige personer i husstanden medregnes m2-udgiften for 20 m2 bruttoetageareal. For de følgende 20 m2 medregnes 75 pct. af m2-udgiften, og for yderligere 20 m2 medregnes 50 pct. Udgiften for eventuelle m2 herudover medregnes ikke, jf. lovens § 23 c.

For ansøgere omfattet af lovens kap. 4 forhøjes grænsebeløbet, når værelsesantallet overstiger antallet af husstandsmedlemmer med mere end eet (værelsesnormen), jf. lovens § 19 og pkt. 8.3.

8.3. Beregning af grænsebeløbet.

Grænsebeløbet beregnes på grundlag af husstandsindkomsten, jf. vejledningens pkt. 4.

Grænsebeløbet udgør efter § 18, stk. 1, 1. pkt., som udgangspunkt 15 pct. af husstandsindkomsten op til en indtægtsgrænse på 45.200 kr., der i 1987 udgør 111.500 kr., og 25 pct. af husstandsindkomsten over denne grænse. Ansøgeren selv skal således som hovedregel under alle omstændigheder afholde 15 pct./25 pct. af husstandsindkomsten som boligudgift.

Hovedreglen om et grænsebeløb på 15 pct./25 pct. af husstandsindkomsten fraviges dog som nedenfor angivet

a) For alle ansøgere kan grænsebeløbet efter § 18, stk. 1, 2. pkt., ikke være mindre end et minimumsbeløb på 4.100 kr., der i 1987 udgør 6.300 kr., jf. § 34, stk. 1, nr. 4. Hvis det beregnede grænsebeløb er mindre end minimumsbeløbet, sættes grænsebeløbet op til dette beløb. Dette kan være aktuelt, hvis ansøgerens indkomst er meget lav på grund af skattemæssige fradrag, eller måske direkte negativ, f.eks. som følge af et fradragsberettiget underskud i ansøgerens erhvervsvirksomhed, jf. i denne forbindelse pkt. 6.13. om forholdet mellem boligudgift og husstandsindkomst. Bestemmelsen betyder, at der ikke kan udbetales boligstøtte, hvis den opgjorte boligudgift er mindre end minimumsbeløbet for grænsebeløbet.

b) For ansøgere omfattet af lovens kap. 4 forhøjes grænsebeløbet, jf. § 19, hvis boligen er for stor i forhold til husstanden. Boligen er som udgangspunkt efter loven for stor, når værelsesantallet overstiger antallet af husstandsmedlemmer med mere end eet. En enlig kan således have 2 værelser, og 2 personer 3 værelser, uden at grænsebeløbet forhøjes. Om opgørelsen af værelsesantallet henvises til pkt. 8.6. Om opgørelsen af antallet af husstandsmedlemmer henvises til afsnit 3.

Uanset antallet af værelser er det efter lovens § 19, stk. 2, fastsat, at man, for at tilgodese boligtagere i små boliger opdelt i mange beboelsesrum, ved beregning af boligstøtte skal tage hensyn til størrelsen af beboelsesarealet, dvs. boligens bruttoetageareal, som det fremgår af bygnings- og boligregistret (B.B.R.).

Bestemmelsen indebærer, at boliger på til og med 60 m2 bruttoetageareal ved fastlæggelsen af grænsebeløbet anses for at have 2 værelser uanset værelsesantallet. På tilsvarende måde forudsættes boliger på 61 m2 bruttoetageareal til og med 75 m2 bruttoetageareal at være på højst 3 værelser, mens boliger på 76 m2 bruttoetageareal til og med 90 m2 bruttoetageareal højst anses for at være på 4 værelser.

Afhængigt af, hvad der er gunstigst for boligtageren, skal anvendes enten det faktiske antal værelser i boligen eller det antal værelser, der svarer til de fastsatte arealgrænser. Således vil eksempelvis en 4 værelses bolig på 59 m2 bruttoetageareal blive betragtet som en 2 værelses bolig, mens en 5 værelses bolig på 71 m2 bruttoetageareal vil blive betragtet som en 3 værelses bolig. Hvis bruttoetagearealet overstiger 90 m2, anvendes det faktiske værelsesantal.

For at imødekomme de stærkt bevægelseshæmmedes særlige behov, forøges de nævnte arealgrænser med 15 m2 bruttoetageareal, såfremt nogen af husstandsmedlemmerne er stærkt bevægelseshæmmede, og boligen er egnet herfor, jf. lovens § 19, stk. 3 og pkt. 13.8.

Således vil en 4 værelses bolig på 72 m2 bruttoetageareal blive betragtet som en 2 værelses bolig, og f.eks. vil en 5 værelses bolig på 84 m2 bruttoetageareal blive betragtet som en 3 værelses bolig. Hvis bruttoetagearealet overstiger 105 m2, anvendes i stedet det faktiske værelsesantal.

Reglerne om kombination af areal og værelsesantal finder kun anvendelse, når boligtageren og dennes husstand alene bebor hele boligen, mens det faktiske antal værelser skal lægges til grund, såfremt et eller flere værelser fremlejes eller anvendes til erhvervsformål, jf. lovens § 19, stk. 4. Det samme gælder, såfremt der for et eller flere børn i husstanden er foretaget en »gunstighedsberegning«, hvorved der er bortset fra et eller flere værelser i boligen samtidig med, at der er bortset fra barnets/børnenes indkomst, jf. pkt. 3.1.

I tilfælde af uoverensstemmelse mellem lejerens oplysninger til boligstøttekontoret om det lejedes areal og tilsvarende oplysninger fra bygnings- og boligregistret, f.eks. fordi der foreligger en senere indberetning til bygnings- og boligregistret, må det påhvile boligstøttemodtageren at godtgøre, at det lejedes bruttoetageareal faktisk er mindre end indberettet af ejendommens ejer til bygnings- og boligregistret. Dette gælder også ansøgere omfattet af lovens kap. 4 a.

I tilfælde, hvor boligen ikke er registreret i BBR, kan kommunen som udgangspunkt anvende ansøgerens egne oplysninger, medmindre det klart fremgår, at de er i uoverensstemmelse med de beregningsregler, som er fastsat i Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 839 af 10. december 1986 om beregning af boligens bruttoetageareal i henhold til boligstøtteloven.

Hvis indkomstgrænsen ikke overskrides, men antallet af værelser overstiger antallet af husstandsmedlemmer med 2, udgør grænsebeløbet 20 pct. af husstandsindkomsten. Hvis antallet af værelser overstiger antallet af husstandsmedlemmer med 3 eller flere, udgør det 25 pct.

Hvis både indkomstgrænsen og værelsesnormen overskrides, udgør grænsebeløbet 20 pct. af husstandsindkomsten op til indkomstgrænsen, og 30 pct. af indkomsten derover, såfremt antallet af værelser overstiger antallet af husstandsmedlemmer med 2. Hvis antallet af værelser overstiger antallet af husstandsmedlemmer med 3 eller flere, udgør grænsebeløbet 25 pct. af indkomsten op til indkomstgrænsen og 35 pct. af indkomsten derover.

Opstillet skematisk på grundlag af lovens beløb ser reglerne for beregning af grænsebeløbet for ansøgere omfattet af lovens kap. 4 således ud

----------------------------------------------------------------- 45.200 kr. over (111.500 kr. 45.200 kr. (* 2) i 1987) (111.500 kr. Husstandsindkomst og derunder i 1987) ---------------------------- (* 3) (* 4) Grænsebeløbet ----------------------------------------------------------------- 1 værelse mere end antallet af husstandsmedlemmer .................. 15 pct. 25 pct. 2 værelser mere end antallet af husstandsmedlemmer .................. 20 pct. 30 pct. 3 eller flere værelser mere end antallet af husstandsmedlemmer ...... 25 pct. 35 pct. -----------------------------------------------------------------

8.4. Opgørelse af antallet af værelser.

Antallet af selvstændige værelser i boligen vil for ansøgere omfattet af lovens kap. 4 være af afgørende betydning for boligstøttens størrelse.

Opgørelsen af antallet af værelser sker efter følgende regler

For lejere lægges som udgangspunkt det antal værelser til grund, som er nævnt i lejekontrakten.

For ejere anses boligen som udgangspunkt at omfatte det antal værelser, der er oplyst ved anmeldelsen til bygnings- og boligregistret (B.B.R.). Der kan indhentes oplysninger herom direkte fra registret.

Et værelse, der fra bygningens opførelse er beregnet til beboelsesformål, må således som udgangspunkt indgå ved beregningen af boligens størrelse i relation til boligstøtteloven, uanset at boligtageren rent faktisk anvender værelset til andet formål, f.eks. pulterrum.

Hvis der er uoverensstemmelse mellem det faktiske antal værelser og lejekontrakten, vil det faktiske antal værelser kunne lægges til grund, hvis ansøgeren kan godtgøre, at denne uoverensstemmelse allerede bestod på overtagelsestidspunktet.

En ændring af værelsesantallet efter indgåelse af lejemålet eller anmeldelsen til bygnings- og boligregistret vil ikke kunne danne grundlag for nedsættelse af værelsesantallet ved beregningen af boligstøtten. Et ændret værelsesantal vil dog i sjældne undtagelsestilfælde kunne lægges til grund ved beregning af boligstøtte. Hertil må kræves, at ændringen er sket i overensstemmelse med bygnings-, bistands- og lejelovgivningen, f.eks. fordi ændringen er sket for at lette bevægelseshæmmedes ophold i boligen. I det omfang det drejer sig om almennyttigt boligbyggeri, må det herudover kræves, at ændringen er sket i overensstemmelse med gældende regler for almennyttigt boligbyggeri, herunder at kommunalbestyrelsens tilladelse er indhentet.

Hvis ansøgeren er en pensionist, der hidtil har fået udbetalt boligsikring, men som skal overgå til boligydelse, lægges det antal værelser til grund, som hidtil har været anvendt ved boligsikringsberegningen.

Et rum skal være adskilt fra boligens øvrige rum med væg og/eller dør, for at rummet kan betragtes som et værelse.

2 rum med åben forbindelse, der ikke umiddelbart kan lukkes ved indsætning af dør, f.eks. forbundet med en bue, må således betragtes som eet værelse. Som værelse betragtes ikke entree, badeværelse, pulterrum eller lignende sekundære rum. Et køkken betragtes heller ikke som et værelse, medmindre køkkenlokalets størrelse og øvrige anvendelsesmuligheder gør dette naturligt. En spiseforstue eller et alrum skal medregnes som værelse, hvis det ved væg og/eller dør er adskilt fra boligens øvrige beboelsesrum, uagtet at man i relation til anden lovgivning, f.eks. i forbindelse med tilsagn om rentebidrag, afdragsbidrag og statsgaranti til byggeriets opførelse accepterer boligen indeholdende enten flere eller færre værelser.

Værelserne skal i almindelighed ligge i tilknytning til hinanden. Hvis der til en lejlighed i en etagebebyggelse hører et supplementsrum eller et ekstra værelse i tagetagen, skal dette værelse dog medregnes i lejlighedens værelsesantal.

I ejendomme hvor ruminddelingen er overladt til beboerne eller ejendomme som er atypiske fordi der ikke er rumopdeling eller fordi der er åben etageadskillelse, afgøres antallet af værelser efter reglen i § 19, stk. 2. Boliger på mere end 90 m2 anses herefter for at have 5 værelser.

Det bemærkes, at der kun kan ydes boligstøtte til de værelser, der faktisk benyttes til beboelse, hvorfor der skal ske en vurdering af værelsesantallet, når en del af det lejede benyttes til erhverv.

8.5. Ændring i antallet af husstandsmedlemmer.

Efter reglerne i § 20 kan man i visse tilfælde undlade at forhøje grænsebeløbet for pensionister, selv om antallet af husstandsmedlemmer bliver formindsket.

Reglerne i § 20, stk. 1-3, finder tilsvarende anvendelse for ansøgere omfattet af lovens kap. 4 a. Boligudgiften, der danner udgangspunkt ved beregning af boligstøtten, nedsættes således ikke efter § 23 c, hvis arealgrænserne overskrides på grund af de forhold, der er nævnt i § 20, stk. 1, nr. 1-4, jf. § 23 d.

Efter § 20, stk. 1, nr. 1, forhøjes grænsebeløbet således ikke ved den ændring af forholdet mellem antallet af værelser og antallet af husstandsmedlemmer, der er en følge af, at pensionistens ægtefælle dør. Bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse, hvor en efterlevende ægtefælle bliver berettiget til social pension inden 3 måneder efter ægtefællens død, jf. § 20, stk. 3.

Grænsebeløbet forhøjes heller ikke som følge af, at samlivet ophæves ved, at pensionistens ægtefælle optages i plejehjem, institution for personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap, særligt plejehjem, psykiatrisk institution, eller ved bestemmelse om ægtefællens optagelse i plejehjem under dennes indlæggelse på somatisk sygehus, jf. lovens § 20, stk. 1, nr. 2.

Ved institution for personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap forstås en institution, der er anerkendt i henhold til § 112, stk. 1, i lov om social bistand. Ved særlige plejehjem forstås særlige plejehjem for yngre og særlige plejehjem for personer med lidelser, der forudsætter en bestemt indretning af plejehjemmet, jf. bistandslovens § 112, stk. 2.

Bestemmelserne i § 20, stk. 1, nr. 1 og 2, omfatter ikke skilsmisse, separation eller faktisk samlivsophævelse.

Bestemmelserne i § 20, stk. 1, nr. 3 og 4, omfatter alle personer, med hvem pensionisten har haft husstandsfællesskab, det vil sige søskende, børn, venner m.fl., som opretholder fælles husstand med pensionisten.

Det er dog efter § 20, stk. 2, en betingelse, at husstandsfællesskabet har bestået i de sidste 5 år. Der gælder ikke en tilsvarende betingelse om, at ægteskab skal have bestået i de sidste 5 år.

Ved afgørelsen af, om der er tale om husstandsfællesskab, er de 5 års varighed, som under alle omstændigheder kræves, for at reglen kan anvendes, i sig selv et vægtigt indicium.

Reglen i § 20 gælder, hvis den tilbageblevne part modtog pension eller forskud på pension på tidspunktet for dødsfaldet eller plejehjemsanbringelsen m.v.

Den tilbageblevne part anses også som pensionist, selvom den pågældende først får tillagt pension på et senere tidspunkt, men med virkning fra tiden før dødsfaldet eller plejehjemsanbringelsen m.v. Det vil kunne ske f.eks. i tilfælde, hvor den tilbageblevne har søgt social pension før ægtefællens død, og senere - uden at have modtaget forskud på pensionen - får denne tilkendt med virkning fra begæringens dato.

Det er ikke nogen betingelse, at der inden ændring af antallet af husstandsmedlemmer er udbetalt boligstøtte til husstanden. Bestemmelsen i § 20 finder anvendelse, uanset om der tidligere er udbetalt boligstøtte, forudsat at husstanden opfylder kravene til personkredsen, jf. lovens § 2 og vejledningens pkt. 2.2., både før og efter ændring af antallet af husstandsmedlemmer, dvs. at de er pensionister. Endvidere er det en betingelse i forbindelse med ændring af antallet af husstandsmedlemmer, at den tilbageblevne part rent faktisk i umiddelbar tilknytning hertil modtager boligstøtte, herunder sanerings-, byfornyelses- og forbedringsboligsikring. Såfremt denne ordning afbrydes, vil disse lempelige regler ikke senere finde anvendelse. De lempelige regler finder heller ikke anvendelse, hvis der flyttes til en anden bolig, selvom flytningen ikke medfører en afbrydelse af udbetalingen af boligydelse.

§ 20 kan alene anvendes, såfremt den tilbageblevne part bebor lejligheden på det tidspunkt, hvor dødsfaldet eller plejehjemsanbringelsen finder sted.

8.6. Beregningseksempel.

Den lempelse i beregningen af - for ansøgere omfattet af lovens kap. 4 - grænsebeløbet - for ansøgere omfattet af lovens kap. 4 a - boligudgiften, der følger af § 20, stk. 1, fastholdes ved senere ændringer i husstandens sammensætning, således som det fremgår af følgende eksempler

Beregningsforudsætninger: Et ægtepar, hvoraf den ene er pensionist, bor i en 4-værelses bolig på i alt 105 m2 med et hjemmeboende barn.

Eks. 1 (Ansøgere omfattet af lovens kap. 4).

Grænsebeløbet udgør 15 pct. af husstandsindkomsten, da der kun er 1 overskydende værelse. Når pensionistens ægtefælle dør, bliver der 2 overskydende værelser i boligen, men grænsebeløbet skal uændret udgøre 15 pct.

Når barnet flytter hjemmefra, har pensionisten 3 overskydende værelser. Efter reglen i § 19 skulle grænsebeløbet derfor udgøre 25 pct. af husstandsindkomsten, men da grænsebeløbet i medfør af § 20 ikke skulle forhøjes ved ægtefællens død, skal den nu kun sættes op til 20 pct.

Eks. 2 (Ansøgere omfattet af lovens kap. 4 a).

I dette eksempel kan der gives boligstøtte til boligudgiften til 105 m2 (65 m2 + 20 m2 + 20 m2 = 105 m2). Når pensionistens ægtefælle dør, bliver der 20 m2, hvortil boligudgiften efter de almindelige regler kun kan medregnes med 75 pct., men boligudgiften skal i denne situation uændret medtages for de 105 m2.

Når barnet flytter hjemmefra, skulle boligudgiften efter reglen i § 23 c alene medregnes fuldt ud for 65 m2, og for de følgende 2 * 20 m2 skulle boligudgiften medregnes med henholdsvis 75 pct. og 50 pct., men da boligudgiften i medfør af § 20 ikke skulle nedsættes ved ægtefællens død, skal boligudgiften medregnes fuldt ud for 65 m2 + 20 m2 = 85 m2, mens de følgende 20 m2 medregnes med 75 pct.

Afsnit 9

Sanerings- og byfornyelsesboligstøtte.

Reglerne om sanerings- og byfornyelsesboligstøtte findes i lovens §§ 24 og 24 b. § 24 vedrører kun lejere og er omtalt i afsnit 9.1.-9.3.

§ 24 b, der indeholder regler om boligtagere, der ikke kan opnå støtte efter § 24, er omtalt i afsnit 9.4.

9.1. Personkredsen.

Berettiget til boligsikring efter lovens § 24 er lejere af beboelseslejligheder, der i medfør af byfornyelsesloven, saneringsloven eller lov om boligtilsyn har ret til at få anvist en erstatningsbolig, og som faktisk får anvist en erstatningsbolig, samt lejere, hvis bolig forbedres i henhold til en godkendt saneringsplan eller efter en beslutning i medfør af lov om byfornyelse og boligforbedring. Om en lejers ret til at få erstatningsbolig henvises til Boligstyrelsens cirkulære af 26. november 1985 om erstatningsboliger m.v.

En lejer, der er berettiget til en erstatningsbolig, er berettiget til § 24-boligstøtte, selv om anvisningen eller flytningen rent faktisk først sker efter, at lejen er forhøjet i den hidtidige bolig. Det er dog en forudsætning, at kravet om erstatningsbolig er fremsat, før den første lejeforhøjelse som følge af de gennemførte arbejder skal betales, og at flytning sker i en sådan tilknytning til saneringen eller byfornyelsen, at der er tale om en genhusning.

En boligtager kan få anvist en erstatningsbolig som følge af sanerings- eller byfornyelsesarbejder af en kommunalbestyrelse, et kommunalt fællesudvalg eller et sanerings- og byfornyelsesselskab.

Også erstatningsboligberettigede lejere, der selv skaffer sig en bolig, kan få boligstøtte efter disse regler. Det forudsættes, at kommunalbestyrelsen yder boligstøtte efter reglerne, når betingelserne herfor i øvrigt er til stede, og kommunalbestyrelsen finder lejerens disposition rimelig under hensyn til forholdene. Det er yderligere en betingelse, at lejligheden, hvortil boligstøtte søges, skønnes passende i henseende til størrelse og husleje efter lejerens økonomi og familieforhold. Kommunalbestyrelsens afgørelse bør træffes i samråd med den myndighed, hvorunder nedlæggelse af lejerens hidtidige bolig sorterer (sanerings- eller byfornyelsesselskab, boligkommission eller kommunalbestyrelsen i lejerens hidtidige bopælskommune), jf. § 24, stk. 3.

Hvis en boligtager midlertidigt skal rømme sin bolig og f.eks. tager ophold på hotel eller i en midlertidig lejlighed, betragtes lejeren - efter ophør af den midlertidige rømning - også som om han havde fået anvist en erstatningsbolig, og lejeren er herefter berettiget til boligstøtte. Midlertidig genhusning forudsættes dog kun at finde sted, hvor der er tale om en på forhånd fastsat kortere periode, der ikke må overstige 3 måneder.

I den midlertidige fraværsperiode kan der ikke ydes støtte efter § 24, men boligstøtte efter kap. 4 eller 4 a til den faktisk betalte leje. Hvis fraværsperioden udstrækkes over 3 måneder, betragtes lejeren som anvist erstatningsbolig i den midlertidige bolig, og der kan ydes støtte efter § 24.

Det er en forudsætning for ydelse af støtte efter § 24, at der sker flytning fra een lejlighed til en anden, hvorfor boligtagere, der indtil anvisning af erstatningsbolig har boet i et enkeltværelse, ikke vil være berettiget til støtten.

Hvis en husstand, som har fået anvist erstatningsbolig efter eget ønske, anvises en ny lejebolig, overføres retten til boligsikringen til den nye bolig. Det samme er tilfældet, hvis husstanden inden 2 år efter 1. indflytning selv skaffer sig en anden lejlighed, og flytningen kan siges at være rimelig. Herved forstås, at der ville have været ydet boligstøtte efter § 24 til den nye bolig, såfremt husstanden var tilflyttet denne direkte fra den oprindelige lejlighed. Boligstøtte efter § 24 kan således ikke overføres, hvis det er forhold sket efter 1. indflytning, som senere gør en flytning rimelig.

Også boligtagere, hvis lejligheder forbedres, herunder udvides, i henhold til en godkendt saneringsplan eller byfornyelsesbeslutning, har ret til denne boligstøtte, jf. § 24, stk. 4. Om forbedringsbegrebet henvises til pkt. 10.1.

Dette indebærer, at husstande, der ved en sanering eller byfornyelse bliver boende i den hidtidige, men forbedrede bolig, får ret til denne form for boligstøtte.

En lejer, som anvises en erstatningsbolig, eller hvis lejlighed forbedres i henhold til en godkendt sanerings/byfornyelsesplan, og som på anvisningstidspunktet/forbedringstidspunktet ikke selv bebor lejligheden, men fremlejer den, kan efter genindflytning i lejligheden fra ansøgningstidspunktet, jf. § 35, stk. 1, oppebære boligstøtte i henhold til § 24, stk. 1 og 4. Aftrapningen af ydelsen sker fra det oprindelige anvisnings- eller forbedringstidspunkt.

Såfremt en fremlejetager bebor lejligheden på forbedringstidspunktet, har pågældende ret til boligstøtte efter § 24, sålænge han bor i lejligheden. Boligstøtte efter § 24 bortfalder ved flytning, da fremlejetageren ikke er berettiget til at få erstatningsbolig.

Der kan udbetales boligsikring efter § 24 til den person, der på anvisningstidspunktet/forbedringstidspunktet var lejer eller havde ret til at fortsætte lejemålet i henhold til lejeloven. Et husstandsmedlem, der ikke opfylder betingelserne for at fortsætte lejemålet, kan herefter ikke erhverve retten til udbetaling af saneringsboligsikring.

Det er endvidere en betingelse for at få boligstøtte efter § 24, stk. 4, at lejeren har beboet lejligheden både på tidspunktet for varslingen af lejeforhøjelsen som følge af forbedringer og på tidspunktet for lejeforhøjelsens ikrafttræden . Lejeforhøjelsen må således ikke have været forudsigelig for lejeren på indflytningstidspunktet.

9.2. Beregning.

Boligstøtte efter § 24 til husstande, der mister deres lejebolig på grund af offentlige indgreb i medfør af saneringsloven, byfornyelsesloven samt loven om boligtilsyn, eller hvis leje stiger som følge heraf, har til formål at sikre, at husstandens økonomi ikke pludselig ændres som følge af ændring i lejens størrelse. Derfor ydes boligstøtte i princippet på grundlag af forskellen mellem lejerens hidtidige leje og den leje han fremtidig skal betale, uanset husstandens indkomst.

Der stilles ikke krav om, at boligstøttemodtageren på tidspunktet for saneringen modtager boligstøtte efter lovens kap. 4 eller 4 a.

a. Lejen.

Boligstøtten udgør det første år forskellen mellem hidtidig og den til enhver tid gældende leje, det vil sige den sidste måneds leje i hidtidig bolig i forhold til den første måneds leje i fremtidig bolig. Hvor boligtageren forbliver i hidtidig bolig, er ydelsen forskellen mellem lejen før og efter forbedringsforhøjelsens gennemførelse. Ved forbedringer efter byfornyelsesloven skal kommunalbestyrelsen yde boligstøtte til den lejeforhøjelse, der varsles og træder i kraft i medfør af byfornyelseslovens § 60 a. Såfremt lejen senere nedsættes, kan den for meget udbetalte støtte kræves tilbage, jf. § 24.

Ved leje i såvel den hidtidige som den fremtidige bolig forstås som udgangspunkt den leje, der i øvrigt anvendes eller skulle anvendes ved boligstøtteberegningen, dvs. opgørelsen må afhænge af, om boligtageren er omfattet af kap. 4 eller kap. 4 a, jf. afsnit 6.

Har den anviste erstatningsbolig flere værelser end den hidtidige, og overstiger erstatningsboligens værelsesantal antallet af husstandsmedlemmer med mere end eet, nedsættes den nye leje med et fradrag for det/de overskydende værelser.

Fastsættelsen af værelsesantallet sker efter reglerne i lovens § 19, stk. 2-4.

I tilfælde, hvor boligtageren skal have støtten beregnet efter kap. 4 a, må det først efter reglerne i §§ 24, stk. 2, og 19, stk. 2-4, afgøres, om den nye lejlighed har flere værelser end den hidtidige, og om der skal ske nedsættelse af lejen. Er det tilfældet, må lejen og arealet nedsættes forholdsmæssigt efter antallet af overskydende værelser, på samme måde som hvis et værelse var fremlejet, jf. pkt. 8.6.

Er bruttoetagearealet i den gamle lejlighed af en så ringe størrelse, at værelsesantallet skal nedsættes, er det dette nedsatte værelsesantal, som danner udgangspunkt for afgørelsen af, om der skal ske reduktion af den nye leje. Det er størrelsen af den husstand, som er berettiget til at få anvist en erstatningsbolig, som er afgørende for, om der skal ske reduktion.

Hidtidig leje nedsættes, såfremt der på anvisnings-/forbedringstidspunktet forelå fremleje af en del af boligen.

Den til enhver tid gældende leje skal ligeledes nedsættes, såfremt der fremlejes et eller flere værelser.

Personer, som medindflytter i den nye lejlighed, men ikke har været tilmeldt den gamle lejlighed, henregnes ikke til den genhusede husstand, hvorfor der kan opstå tilfælde, hvor den nye leje skal nedsættes, selv om den nye lejlighed rent faktisk ikke er for stor i forhold til den nye husstand.

Omvendt medregnes personer, som har været tilmeldt den hidtidige lejlighed, til den genhusede husstand, selv om de pågældende ikke medindflytter i den nye lejlighed. Dette kan bevirke, at en eventuel nedsættelse af lejen ikke skal ske, selv om den nye lejlighed rent faktisk er for stor i forhold til den indflyttede husstand.

Til belysning af foranstående kan følgende eksempler anføres

1) En enlig bebor en 2-rums bolig på 55 m2 og bliver genhuset til en 3-rums bolig på mere end 60 m2. Lejen i den nye lejlighed skal reduceres med 1/3.

2) En enlig bebor en 3-rums bolig på mere end 60 m2 og bliver genhuset til en 3-rums bolig. Der skal ikke ske reduktion i lejen.

3) En enlig bebor en 3-rums bolig på mere end 60 m2 og bliver genhuset til en 4-rums bolig på mere end 75 m2. Lejen i den nye lejlighed skal reduceres med 1/2.

4) En enlig bebor en 3-rums bolig på 55 m2 og bliver genhuset til en 3-rums bolig på mere end 60 m2. Den gamle lejlighed betragtes som en 2-rums bolig, og der skal reduceres i den nye leje med 1/3.

5) En enlig bebor en 2-rums bolig på 55 m2 og bliver genhuset til en 3-rums bolig på mere end 60 m2. Ved indflytningen i den nye lejlighed forøges antallet af husstandsmedlemmer til 2. Lejen i den nye lejlighed skal reduceres med 1/3.

I tilfælde, hvor et barn ved en gunstighedsberegning har været betragtet som logerende, og den gamle leje som følge heraf har været reduceret, skal sammenligningen mellem hidtidig og ny leje som udgangspunkt ske mellem hidtidig leje uden reduktion og ny leje uden reduktion.

Boligtagerens egen boligudgift kan ikke ved saneringsboligsikring nedbringes til mindre end den hidtidige leje efter fradrag af almindelig boligsikring/boligydelse, og ikke til mindre end 6.300 kr. årligt i 1987, jf. § 24, stk. 6.

b. Husstandsindkomsten.

Beregningen af boligstøtte efter § 24 er som udgangspunkt uafhængig af husstandsindkomstens størrelse, men denne har betydning for den årlige nedsættelse af ydelsen, jf. lovens § 24, stk. 5.

Boligstøtten udgør som nævnt forskellen mellem lejen på indflytningstidspunktet i den gamle og den nye lejlighed.

Ydelsen nedsættes hvert år med 10 pct. af forskellen mellem lejen i den gamle lejlighed og den til enhver tid gældende leje, når den faktiske leje på indflytningstidspunktet overstiger 1/4 af boligtagerens husstandsindkomst, jf. lovens § 7, og med 20 pct. i andre tilfælde.

Den særlige boligstøtte kan således højst ydes i henholdsvis 10 og 5 år fra flytningen. Det er husstandsindkomsten umiddelbart inden flytningen eller umiddelbart før huslejen stiger som følge af forbedringsarbejder, der er afgørende for, om aftrapningen skal finde sted over 10 eller 5 år.

Det er indkomsten hos de personer, som boede i den gamle lejlighed umiddelbart inden flytningen, der er afgørende for aftrapningsperiodens længde, mens det er uden betydning, hvor stor indkomsten er hos den husstand, der flytter ind i den nye lejlighed. Senere indkomstændringer og ændringer i husstandens sammensætning er også uden betydning for beregningen af den særlige boligstøtte. Evt. fremleje af en del af lejligheden vil påvirke ydelsens størrelse, jf. pkt. 9.2.a.

Når retten til boligstøtte efter § 24 overføres til den nye bolig, skal beregningen - da der ikke er tale om en ny sanerings- eller byfornyelsesbegivenhed - ske, som om husstanden ved 1. anvisning og flytning var indflyttet i den nye bolig, det vil sige at der skal ske en ny vurdering af aftrapningsprocenten på grundlag af den oprindelige husstandsindkomst og den nye husleje, men aftrapningsperioden regnes fra 1. flytning.

c. Ydelsen.

Det er de til enhver tid gældende maksimums- og minimumsbeløb, der er afgørende for, om og med hvilke beløb saneringsboligsikring kan udbetales.

Den årlige nedsættelse af ydelsen skal ske ud fra det faktisk beregnede beløb, selv om dette overskrider det i lovens § 22 anførte maksimumbeløb. Dette betyder, at der i givet fald kan ske udbetaling af maksimumbeløbet over en længere periode under aftrapningen.

Boligsikring efter § 24 ydes, såfremt dette er gunstigere end almindelig boligsikring, eller for pensionisters vedkommende gunstigere end boligydelse.

For husstande, der ved udgangen af 1986 fik boligstøtte efter lovens kap. 4 eller 5, er det afgørende, om boligstøtte efter kap. 4 er gunstigst. For andre husstande skal der ske sammenligning af boligstøtte efter § 24 med boligstøtte efter kap. 4 a.

Er den indkomstafhængige boligstøtte tilsvarende eller større, udbetales denne, jf. § 24, stk. 5. Lejeren kan ikke stille krav om fremover at få støtte efter § 24, og lejeren kan ikke på et senere tidspunkt efter en eventuel indkomstfremgang få boligstøtte efter § 24 til den lejeforskel, der skyldes tidligere forbedringer eller anvisning af erstatningsbolig. Den tidligere valgmulighed mellem § 24-boligstøtte og almindelig boligstøtte bortfaldt pr. 1. januar 1987.

Det bemærkes, at genoptagelse af udbetaling af sanerings-/forbedringsboligsikring dog kan ske i tilfælde, hvor boligtageren får afslag på ansøgning om pension efter at have modtaget forskud på pension og i denne sammenhæng har modtaget boligydelse.

9.3. Tilfælde, hvor der i medfør af en godkendt saneringsplan eller byfornyelsesbeslutning sker flere begivenheder omfattet af § 24, jf. § 24 a. De situationer, der tænkes på, kan f.eks. være anvisning af erstatningsbolig efterfulgt af forbedring, flere trinvise forbedringer eller forbedringer efterfulgt af anvisning af erstatningsbolig.

Beregningen af den enkelte boligstøtte efter § 24 som følge af den enkelte genhusning/forbedring skal ske som anført foran under pkt. 9.2.

I de tilfælde, hvor der skal ske sideløbende aftrapning af to eller flere sanerings- eller byfornyelsesboligsikringsydelser, foretages en »fastfrysning« af de ydelser, hvor aftrapningen allerede er påbegyndt, idet der sker en beregning af, hvad ydelsen vil udgøre i resten af aftrapningsperioden, når lejen på »fastfrysningstidspunktet« lægges til grund. Fremtidige lejestigninger henføres således kun til den seneste boligsikringsydelse og indgår kun i aftrapningen af denne ydelse. Den samlede boligsikring kommer herefter til at bestå af den nye sanerings- eller byfornyelsesboligsikring plus det beløb, der på »fastfrysningstidspunktet« er beregnet for hvert enkelt år, som vedrører de tidligere lejeforhøjelser, og som ikke senere kan reguleres. Såfremt den seneste lejeforhøjelse er midlertidig eller indbringes for huslejenævnet, må udbetaling af den samlede støtte ske a conto.

Eksempel

1. Forbedringsforhøjelse efter § 24, stk. 4, pr. 1. maj 1986. Omkostningsbestemt huslejestigning pr. 1. oktober 1986.

2. Omkostningsbestemt huslejestigning pr. 1. januar 1987.

3. Forbedringsforhøjelse efter § 24, stk. 4, pr. 1. marts 1987.

4. Skatte- og afgiftsstigninger pr. 1. august 1987 med tilbagevirkende kraft fra 1. januar 1987, varslet 25. marts 1987, og meddelt boligstøttekontoret inden 1. april 1987.

Ad 1 og 2.

Saneringsboligsikring til 1. forbedringsforhøjelse pr. 1. maj 1986 beregnes som anført under pkt. 9.2. Det betyder, at der også ydes boligsikring efter § 24 til omkostningsbestemte huslejestigninger, der indtræder samtidig med forbedringsforhøjelsen eller senere (pr. 1. oktober 1986 og pr. 1. januar 1987), dog kun stigninger i perioden indtil 2. forbedringsforhøjelse.

Ad 3.

Når 2. forbedringsforhøjelse indtræder 1. marts 1987, skal der ske en »fastfrysning« og selvstændig aftrapning af den allerede iværksatte boligsikring efter § 24, det vil sige på grundlag af huslejen måneden før 1. forbedringsforhøjelse, det vil sige 1. april 1986, og huslejen måneden før 2. forbedringsforhøjelse indtræder, det vil sige 1. februar 1987.

Omkostningsbestemte huslejestigninger, som indtræder på »fastfrysningstidspunktet« eller senere, indgår kun i saneringsboligsikringen til 2. forbedringsforhøjelse.

Boligsikring til 2. forbedringsforhøjelse pr. 1. marts 1987 beregnes ligeledes som anført under pkt. 9.2. Den årlige aftrapningsdato for ydelsen er ikrafttrædelsesdatoen for 2. forbedringsforhøjelse.

Ad 4.

Fremtidige huslejestigninger - det vil sige efter 2. forbedringsforhøjelse - henføres uanset aftrapningsperiodernes længde kun til saneringsboligsikringen vedrørende 2. forbedringsforhøjelse og indgår således kun i aftrapningen af denne ydelse, jf. skatte- og afgiftsstigningen pr. 1. august 1987, der indgår med virkning fra 1. april 1987, idet boligsikringen til 1. forbedringsforhøjelse 1. maj 1986 er »fastfrosset« 28. februar 1987.

Konsekvensen af ovenstående er, at der vil forekomme 2 sideløbende boligsikringer efter § 24 med forskellig aftrapningsdato, at der vil kunne forekomme 2 forskellige aftrapningsperioder - 5 eller 10 år - afhængig af indkomst- og husstandsforholdene på tidspunktet for henholdsvis 1. og 2. forbedringsforhøjelse, og at der skal foretages sammenlignende beregninger mellem den almindelige indkomstafhængige boligstøtte og boligstøtten, der følger af de skete forbedringsforhøjelser.

De sammenlagte boligsikringsbeløb må ikke overstige maksimumbeløbet. Hvert af beløbene skal være deleligt med 12.

Er den indkomstafhængige boligstøtte tilsvarende eller større end de sammenlagte saneringsboligsikringsbeløb, udbetales den almindelige boligstøtte, jf. pkt. 9.2.

9.4. Støtte til andelshavere, lejere og ejere i forbindelse med sanering og byfornyelse, § 24 b.

9.4.1. Personkreds.

Til husstande, som ikke er omfattet af § 24, kan der i medfør af § 24 b ydes en lignende støtte i følgende tilfælde

A. Andelshavere i en privat andelsboligforening, hvis boligafgift stiger som følge af forbedringsarbejder, vedligeholdelse og istandsættelse udført efter en beslutning i henhold til byfornyelsesloven eller efter påbud i henhold til saneringsloven, jf. § 24 b, stk. 1. Det er en betingelse, at andelshaveren har overtaget lejligheden inden arbejdernes færdiggørelse, og både har beboet andelsboligen og afholdt den hidtidige boligafgift mindst 1 måned inden boligafgiftsstigningen.

B. Husstande, der i medfør af byfornyelseslovens § 38 skal rømme deres bolig og anvises erstatningsbolig i en lejlighed i udlejningsbyggeri eller en privat andelsboligforening, jf. § 24 b, stk. 2. Det vil sige

- Private andelshavere, der anvises erstatningsbolig i en lejebolig eller i en privat andelsbolig.

- Ejere, herunder ejere af såvel ejerlejligheder som een-, to- eller flerfamilieshus, der som erstatningsbolig anvises en lejebolig eller en privat andelsbolig.

- Lejere, der anvises erstatningsbolig i en privat andelsboligforening.

C. Husstande, som nævnt i § 24 b, stk. 2, nr. 1, der som erstatningsbolig får anvist en lejebolig eller privat andelsbolig som følge af, at den hidtidige bolig forbedres i henhold til byfornyelsesloven/saneringsloven, og hvor forbedringen for lejernes vedkommende medfører en lejeforhøjelse, der - sammen med lejeforhøjelser for forbedringer gennemført i de sidste 3 år - vil udgøre mere end 80 kr. pr. m2, og for ejeres og andelshaveres vedkommende en tilsvarende forhøjelse af nettoboligudgiften.

D. Husstande, jf. § 24 b, stk. 2, nr. 1, hvis boligudgift stiger som følge af forbedringer, der gennemføres efter byfornyelsesloven/saneringsloven, men hvor de i loven anførte betingelser om lejestigning på 80 kr. pr. m2 inden for de sidste 3 år ikke er opfyldt, kan få anvist en erstatningsbolig, såfremt forholdet mellem boligudgiften og husstandens samlede økonomi forrykkes væsentligt som følge af forbedringen.

E. Husstande, der udnytter fortrinsretten til medlemsskab af en privat andelsboligforening, det vil sige lejere og tidligere beboere, herunder tidligere andelshavere og ejere af ejerlejligheder, der er anvist erstatningsbolig i forbindelse med ejendommens ombygning eller forbedring, og som efter byfornyelsesarbejdernes afslutning skal have tilbudt at overtage ejendommen på andelsbasis, jf. § 24 b, stk. 2, nr. 2.

F. Lejere, der er berettiget til saneringsboligsikring efter § 24 i lov om individuel boligstøtte, og som derefter overtager ejendommen på andelsbasis, jf. § 24 b, stk. 2, nr. 3.

Ad B og C.

En boligtager, der har fået anvist en erstatningsbolig, har i indtil 2 år efter anvisningen ret til at få anvist en anden erstatningsbolig, fortrinsvis i sit tidligere bykvarter. Den pågældende er fortsat berettiget til tilskud efter § 24 b til den nye bolig. Det er dog en forudsætning for ret til tilskud, at lejligheden på det oprindelige anvisningstidspunkt kunne anses for passende.

Ad F.

Denne bestemmelse finder også anvendelse på lejere, der senere overtager deres lejlighed på andelsbasis, under forudsætning af, at de i forvejen modtager boligstøtte efter § 24.

9.4.2. Boligudgiften.

Lovens almindelige regler om sammenhængen mellem husstandsstørrelse og boligstørrelse, jf. afsnit 6, finder også anvendelse i relation til § 24 b.

For husstande, som bliver berettiget efter 1. januar 1987, opgøres såvel den hidtidige som den fremtidige boligudgift efter reglerne i Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 840 af 11. december 1986 om opgørelse af boligudgiften efter § 24 b i boligstøtteloven. Bekendtgørelsen er optaget som bilag 7 i denne vejledning.

Boligafgiften for andelshavere før og efter forbedringen til brug ved beregning af byfornyelsestilskud efter § 24 b, stk. 1, samt for andelshavere og lejere efter § 24 b, stk. 2, opgøres herefter i det væsentlige, jf. dog nedenfor, på tilsvarende måde som til brug ved beregning af boligstøtte, jf. boligstøttelovens §§ 11 og 13 samt afsnit 6.

Det skal herved særligt fremhæves, at der ved opgørelse af den nye boligafgift ikke skal ske fradrag for sparet vedligeholdelse i modsætning til opgørelse af boligudgiften til brug for beregning af forbedringsboligsikring, jf. afsnit 10. Ved opgørelse af den nye boligafgift indgår stigninger i boligafgiften, der hidrører fra finansiering af såvel ombygning som forbedring og istandsættelse, der er omfattet af saneringsplanen eller byfornyelsesbeslutningen. Driftsudgiftsforhøjelser medregnes ikke.

Anvendes boligen delvis til erhvervsformål, opgøres boligafgiften som den del af afgiften, der ikke af skattemyndighederne er anerkendt som en driftsomkostning ved udøvelse af erhvervet.

Den hidtidige boligudgift for ejere til brug for beregning af byfornyelsestilskud efter § 24 b, stk. 2, det vil sige til ejere, der som erstatningsbolig får anvist en lejebolig eller en privat andelsbolig, opgøres i det væsentlige på samme måde som ved opgørelsen af boligudgiften til brug for beregning af boligydelse til pensionister, jf. boligstøttelovens §§ 14-17 samt afsnit 6.

Opgørelsen adskiller sig dog herfra ved, at alene 50 pct. af udgiften til renter og afdrag på lån i en ejendom kan medregnes.

Det skal særligt fremhæves, at de boligudgifter, der i henhold til boligstøttelovens § 15, det vil sige udgifter til renter og afdrag på lån samt vej- og kloakbidrag, jf. afsnit 7.3., er låneberettigende udgifter, ved ydelse af byfornyelsestilskud efter § 24 b, stk. 2, er tilskudsberettigende.

Boligudgiften i den nye bolig - det vil sige lejebolig eller privat andelsbolig - opgøres efter boligstøttelovens almindelige regler.

9.4.3. Husstandsindkomsten.

Husstandsindkomstens størrelse er uden betydning for beregning af byfornyelsestilskud, på tilsvarende måde som sanerings- og forbedringsboligsikring efter §§ 24 og 25. Der skal dog ske en opgørelse af husstandsindkomsten til brug for beregning af, om boligstøtte efter kapitel 4 eller 4 a er gunstigere end tilskud efter § 24 b, jf. i øvrigt pkt. 9.2.c.

For pensionisthusstande som er andelshavere skal såvel boligydelse som tilskud og boligydelse som lån indgå i sammenligningsberegningen. Dette gælder også i tilfælde hvor pensionisten ikke ønsker at modtage lånet.

I modsætning til sanerings- og forbedringsboligsikring er husstandsindkomstens størrelse uden betydning for nedtrapningen af byfornyelsestilskuddet, jf. pkt. 9.4.4.

9.4.4. Beregning af tilskud.

Andelshavere i en privat andelsboligforening har ret til et tilskud til delvis dækning af den stigning i boligafgiften, der skyldes ombygning, forbedring eller istandsættelse af boligen, jf. § 24 b, stk. 1.

Byfornyelsestilskud udgør det første år 75 pct. af den stigning i boligafgiften, der skyldes andelshaverens udgift til finansiering af de pågældende arbejder, jf. foran, det vil sige 75 pct. af forskellen i boligafgiften før og efter forbedringen, ombygningen eller istandsættelsen.

Tilskuddet udgør i de følgende 4 år henholdsvis 60 pct., 45 pct., 30 pct. og 15 pct. af finansieringsudgifterne i de pågældende år, hvorefter tilskuddet bortfalder, jf. § 24 b, stk. 3.

Tilskuddet kan således højst udbetales i 5 år.

Aftrapningen sker fra tidspunktet for arbejdernes færdiggørelse, dog tidligst fra det tidspunkt, hvor boligafgiften stiger.

Tilskud til husstande, der i henhold til lov om byfornyelse, § 38, jf. pkt. 9.4. C-E, anvises en lejlighed i en udlejningsejendom eller en andelslejlighed i en privat andelsboligforening, jf. § 24 b, stk. 2, nr. 1, beregnes det 1. år ud fra forskellen mellem den hidtidige boligudgift og den nuværende boligudgift, det vil sige den sidste måneds boligudgift i den hidtidige bolig i forhold til den første måneds boligudgift i den nye bolig.

Tilskuddet udgør det første år 75 pct. af forskellen mellem den hidtidige boligudgift og den forhøjede boligudgift på anvisningstidspunktet. Hvis der ved indflytningen er varslet forhøjelse af boligudgiften, skal den forhøjede boligudgift lægges til grund ved beregningen, men dog først fra det tidspunkt, hvor betalingen skal ske.

Tilskuddet udgør de følgende 4 år henholdsvis 60 pct., 45 pct., 30 pct. og 15 pct. af forskellen mellem den hidtidige boligudgift på anvisningstidspunktet og den til enhver tid gældende boligudgift.

Tilskuddet kan således højst udbetales i 5 år.

Aftrapning af tilskuddet sker fra anvisningstidspunktet, det vil sige lejeaftalens ikrafttræden/skæringsdatoen for overtagelse af andelsboligen, og ikke fra det tidspunkt, hvor der eventuelt senere måtte blive ansøgt om byfornyelsestilskud.

Til husstande, der udnytter fortrinsretten til medlemsskab af en andelsboligforening, jf. pkt. 9.4.1. E, og til lejere, der er berettigede til tilskud til lejligheden efter § 24, og som herefter overtager ejendommen på andelsbasis, jf. pkt. 9.4.1. F, beregnes boligstøtten som udgangspunkt på samme måde som anført ovenfor.

Tilskud efter § 24 b til husstande, som - før fortrinsretten udnyttes - har modtaget boligstøtte efter § 24 eller tilskud efter § 24 b til en anden lejlighed, beregnes dog, som om husstanden i denne periode havde modtaget tilskud til den bolig, som overtages som andelslejlighed, jf. § 24 b, stk. 4.

Tilsvarende regler gælder for lejere, der er berettigede til tilskud til lejligheden efter § 24, og som herefter overtager ejendommen på andelsbasis.

Dette indebærer, at byfornyelsestilskuddet til andelsboligen beregnes, som om der ved anvisningen var sket direkte indflytning heri. Det er således boligudgiften i den oprindelige bolig, der skal sammenlignes med boligudgiften i den nu ønskede bolig, og den forløbne tid medregnes i aftrapningsperioden. Er der således forløbet 2 år siden anvisningen, vil der kunne udbetales et aftrappet tilskud efter § 24 b i yderligere 3 år.

For en boligtager, der har fået anvist en erstatningsbolig, og som inden 2 år efter anvisningen udnytter sin ret efter byfornyelseslovens § 38, stk. 4, til at få anvist en andelsbolig som anden erstatningsbolig, gælder samme regler. Ved flytning iøvrigt - herunder bytte - bortfalder tilskuddet efter § 24 b.

Om aftrapning af tilskud i øvrigt gælder samme regler som for tilskud efter § 24, jf. pkt. 9.2.c. De særlige regler om »fastfrysning« af tidligere tilskud, jf. § 24 a, finder dog ikke anvendelse. I tilfælde, hvor flere på hinanden følgende forbedringer m.v. udløser tilskud efter § 24 b, må der således fuldt ud ske sideløbende aftrapning af ydelserne, idet senere lejestigninger må fordeles forholdsmæssigt.

Om maksimums- og minimumsbeløb gælder de almindelige regler.

Afsnit 10

Forbedringsboligstøtte

For at lette forbedring og fornyelse af den ældre boligmasse er der adgang til at opnå særlig boligstøtte ved større forbedringer, jf. § 25.

10.1. Personkredsen.

Den særlige støtte ydes til lejere af beboelseslejligheder, der forbedres, uden at det er en følge af de offentlige krav, som kan udløse støtte efter § 24, stk. 4, det vil sige krav i henhold til saneringsplan eller byfornyelsesbeslutning.

Efter § 25 har lejeren krav på særlig boligstøtte i stedet for almindelig boligstøtte, når lejen som følge af forbedringer forhøjes med mere end 30 kr. pr. m2.

Reglerne gælder også, hvis flere forbedringer gennemføres successivt, idet lejeforhøjelsen som følge af forbedringer, der gennemføres med indtil 3 års mellemrum i samme lejlighed, indgår i beregningen. Midlertidige lejeforhøjelser, der pålægges for en periode på indtil 5 år, indgår dog ikke i beregningen.

Der stilles ikke krav om, at boligstøttemodtageren på tidspunktet for forbedringsforhøjelsens ikrafttræden modtager boligstøtte.

Da bestemmelsen tager sigte på at hjælpe lejere, der i forvejen bebor ejendommen, således at de får en mere glidende overgang fra den lave leje til den højere leje i den forbedrede bolig, kan den ikke bruges til at yde støtte til nye lejere, der flytter ind i den forbedrede bolig uden at have beboet den tidligere. Boligstøtte efter § 25 kan kun ydes til lejere, der boede i ejendommen, da lejeforhøjelserne som følge af forbedringer blev varslet og kun til den bolig lejeren boede i på dette tidspunkt. Midlertidig fraflytning, mens forbedringen gennemføres, udelukker dog ikke, at bestemmelsen anvendes.

Det er en betingelse for tilskud efter § 25, at lejligheden forbedres. En udvidelse af lejlighedens areal anses for en forbedring, der kan udløse tilskud.

Grænsen mellem på den ene side forbedringsarbejder og på den anden side henholdsvis vedligeholdelses- og renholdelsesarbejder er dog ikke skarp. Visse retningslinier kan dog opstilles for, hvilke arbejder der henhører under hver af de 3 kategorier, ligesom en række typeeksempler kan nævnes.

Det afgørende kriterium for, om et arbejde i en ejendom er at anse for et forbedringsarbejde, er som udgangspunkt, om der tilføjes det lejede en brugsværdiforøgelse. Der vil således være tale om en forbedring af det lejede, hvis udlejeren stiller nye ydelser til lejerens disposition, f.eks. ved installation af centralvarme, bad og toilet. Sådanne større forbedringsarbejder vil desuden i privat udlejningsbyggeri typisk være omfattet af boligreguleringslovens §§ 23 eller 24, således at det af varslingen til lejerne om iværksættelse af arbejderne vil fremgå, at der er tale om forbedringsarbejder. Af typiske mindre forbedringsarbejder kan desuden nævnes foranstaltninger, der øger kapaciteten af ejendommens forsynings- eller afløbsledninger til f.eks. el og vand af hensyn til lejerens brug, opsætning af fællesantenneanlæg samt opsætning af varmemålere eller termostatventiler.

Heroverfor står arbejder, der ikke tilfører det lejede en øget brugsværdi, men opretholder denne, det vil sige vedligeholdelsesarbejder. Som typiske eksempler herpå kan nævnes maling af facader, maling af opgange, reparation af tage, reparation af nedslidt trappebelægning og defekte trin, reparation af tagrender, kitning af vinduer, udvendig maling af træværk eller anden istandsættelse af ejendommen som følge af almindeligt slid og ælde, samt reparationsudgifter vedrørende f.eks. centralvarmeanlæg og lignende, og reparation af køleskabe, vaskemaskiner m.v., jf. lejelovens § 20, såfremt disse er installerede af udlejeren.

Endelig kan som typiske renholdelsesarbejder nævnes trappevask, vinduespudsning, snerydning og renholdelse af gård- eller haveanlæg.

Såfremt der i en ejendom varsles såvel en forbedringsforhøjelse som en lejeforhøjelse, der skyldes stigende driftsudgifter, til ikrafttræden på samme tidspunkt, skal der ved beregning af forbedringsboligstøtten ses bort fra den del af forhøjelsen, der skyldes stigende driftsudgifter.

10.2. Beregning af ydelsen.

a. Lejen.

Som udgangspunkt er det den hidtil betalte leje med fradrag af eventuel boligstøtte, der danner grundlag for beregning af tilskuddet.

Lejlighedens værelsesantal er uden betydning, idet der ikke skal ske reduktion af lejen på grund af for mange værelser.

Såfremt forbedringen sker i form af en forøgelse af lejlighedens areal, skal det oprindelige m2-antal og lejen herfor lægges til grund ved vurderingen af, om der kan opnås boligstøtte efter § 25.

Den lejeforhøjelse, der kan danne grundlag for beregning af ydelserne, er den rene forbedringsstigning, svarende til forøgelsen af det lejedes brugsværdi. Den særlige indkomstuafhængige boligsikring kan således kun ydes til arbejder, der i lejeretlig forstand betragtes som egentlige forbedringer, og kun til lejemål, hvori der konkret er sket forbedringer. Dette gælder også almennyttige boligselskaber.

Lejeforhøjelse som følge af et vedligeholdelsesarbejde kan ikke danne grundlag for beregning af indkomstuafhængig boligsikring, men der kan ydes almindelig boligstøtte til den faktisk betalte leje. Er der tale om lejeforhøjelse som følge af et forbedrings- og vedligeholdelsesarbejde, vil det derfor være nødvendigt at fastsætte selve forbedringsstigningen, da kun denne del af lejeforhøjelsen kan danne grundlag for beregning af den indkomstuafhængige boligsikring.

Ved fastsættelse af forbedringsstigningen skal der tages hensyn til fradrag for sparet vedligeholdelse, såvel fremtidig som den vedligeholdelse, udlejeren eventuelt har undladt før forbedringen. Der skal derfor kun foretages fradrag i tilfælde, hvor der er tale om udskiftning af gammelt til nyt. Størrelsen af fradraget afhænger af arbejdets art, men for nedenstående typiske forbedringsarbejder udgør fradragsbeløbet efter huslejenævnspraksis følgende

Vinduesudskiftning: 1/3.

Overgang til fjernvarme fra kakkelovn, oliekamin etc.: 3.200 kr. pr. kakkelovnsenhed.

Køkkenmodernisering: 20 pct. af udgifterne til køkkenelementerne.

Ovennævnte fradrag foretages i bruttoudgiften, det vil sige før fradrag for diverse tilskud (statstilskud, tilskud i henhold til lovgivningen om energitilskud og tilskud fra Boligselskabernes Landsbyggefond).

b. Husstandsindkomsten.

Beregning af boligstøtte er efter § 25 som udgangspunkt uafhængig af husstandsindkomstens størrelse, men denne har betydning for den årlige nedsættelse af ydelsen, jf. § 25, stk. 2. Reglerne i pkt. 9.2.b finder tilsvarende anvendelse.

c. Ydelsen.

Boligtageren skal selv betale de første 30 kr. pr. m2 af forhøjelsen, og forbedringsboligsikring udgør halvdelen af forskellen mellem hidtidig og ny leje på det tidspunkt, hvor denne gennemføres. Senere lejeforhøjelser, der ikke skyldes forbedringer, er uden betydning. Der sker derimod ændring af ydelsen efter § 25, når maksimum i § 22, stk. 1, senere ændres.

Såfremt flere forbedringer gennemføres løbende, vil forhøjelsen af lejen som følge af forbedringer, der gennemføres med indtil 3 års mellemrum, kunne lægges til grund for beregningen.

Hvor en forbedringsforhøjelse er for lille til at udløse forbedringsboligstøtte, således at lejeren først bliver berettiget til forbedringsboligstøtte ved indregning af en senere forbedringsforhøjelse, løber aftrapningsperioden fra tidspunktet for denne senere forhøjelses ikrafttræden.

Eksempel

Der gennemføres lejeforhøjelser for forbedringer på 20 kr. pr. m2 bruttoetageareal pr. 1. april 1983, 20 kr. pr. m2 bruttoetageareal pr. 1. august 1983 og 25 kr. pr. m2 bruttoetageareal pr. 1. december 1983. Forbedringsboligsikring kan udbetales pr. 1. august 1983.

Der ansøges om boligsikring 4. november 1983, hvorfor den kan udbetales fra 1. december 1983. 1. aftrapning sker 1. august 1984.

Hvis der gennemføres forbedringer, inden der er forløbet 3 år efter, at der første gang er/kunne have været udbetalt forbedringsboligsikring, kan denne lejeforhøjelse indgå, som om den var gennemført inden 1. august 1986 med den konsekvens, at der ikke ydes støtte efter 31. juli 1988, jf. § 25, stk. 3.

Hvis lejeforhøjelsen, der gennemføres efter 3 år, selvstændigt kan udløse forbedringsboligsikring, kan denne udbetales og aftrappes over 5 eller 10 år, idet det dog er en forudsætning, at den tidligere forbedringsboligsikring bortfalder. Boligstøttemodtageren må altså vælge i forbindelse med sin ansøgning.

Der kan ikke opnås tilskud efter § 25, hvis støtte efter kap. 4 eller 4 a ville udgøre tilsvarende eller større beløb.

Om sammenligningsberegning i forhold til almindelig boligstøtte henvises til pkt. 9.2.c.

Om maksimum og minimum gælder lovens almindelige regler.

Afsnit 11

Boligstøttens fordeling på tilskud og lån

11.1. Tilskud til lejere.

For lejere skal den beregnede boligstøtte udbetales som tilskud, hvad enten der er tale om boligsikring eller boligydelse, jf. §§ 26 og 27, stk. 1.

11.2. Fordeling på tilskud og lån til ejere.

For ejere, der er berettiget til boligydelse, fordi de er pensionister, kan den beregnede boligydelse efter § 27, stk. 2, udbetales enten som tilskud og lån, som lån alene eller som tilskud alene. Pensionisten har valgfrihed med hensyn til, om hele det beregnede lån eller kun en del heraf skal udbetales.

Pensionisten er berettiget til at få ændret boligydelsens sammensætning, når pågældende ønsker det, med virkning fra den 1. i måneden efter, at anmodningen er indgivet, jf. lovens § 35, stk. 1.

Renten af boligydelseslån kan fra 1. januar 1987 ikke fradrages ved opgørelse af den skattepligtige indkomst.

Boligydelsen afrundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 12, jf. § 23.

For ansøgere omfattet af lovens kap. 4 beregnes den del af boligydelsen for ejere, der udbetales som tilskud, som forskellen mellem boligudgiften efter § 14 og grænsebeløbet efter §§ 18 og 19. Den resterende del af boligydelsen, jf. § 15, udbetales som lån, jf. § 27, stk. 3.

For ansøgere omfattet af lovens kap. 4 a beregnes den del af boligydelsen for ejere, der udbetales som tilskud, som forskellen mellem boligudgiften efter § 14, eventuelt som reduceret efter § 23 c, og grænsebeløbet efter § 18. Den resterende del af boligydelsen, jf. § 15, udbetales som lån efter § 27, stk. 3. Ved reduktion af boligudgiften, når boligens bruttoetageareal overstiger den fastsatte arealnorm, jf. § 23 c, skal der først ske fuld reduktion i den tilskudsberettigede boligudgift og dernæst reduceres i den låneberettigede boligudgift. Der skal altid foretages en samlet opgørelse af de tilskudsberettigede og de låneberettigede boligudgifter, inden boligudgiften reduceres, også selv om lån ikke ønskes. Se eksempel 2 . Fordelingen af boligydelsen på tilskud og lån er illustreret i søjlerne.

Først beregnes boligydelsen som den årlige boligudgift efter §§ 14 og 15 for ansøgere omfattet af lovens kap. 4 a, eventuelt reduceret efter § 23 c ( søjle 1 ) med fradrag af grænsebeløbet efter § 18 og for ansøgere omfattet af lovens kap. 4 efter § 19 ( søjle 2 ).

Hvis grænsebeløbet som i søjle 2 er mindre end boligudgiften efter § 14, kan boligydelse i form af tilskud udbetales med forskellen mellem de to beløb. Resten af boligydelsen vil herefter være beregnet efter § 15, det vil sige de låneberettigende udgifter i form af renter og afdrag m.v., og udbetales derfor som lån, se eksempel 1 nedenfor.

Hvis grænsebeløbet som i søjle 4 er større end boligudgiften efter § 14, vil pensionisten alene være berettiget til boligydelse beregnet på grundlag af de låneberettigende udgifter efter § 15. Boligydelsen vil derfor kun kunne udbetales som lån.

Hvis boligudgiften er større end maksimumsbeløbet som i søjle 1 og 2 , reduceres den til dette beløb. Reduktionen sker i udgiften efter § 15.

At reduktionen sker i § 15-udgiften (lån), og ikke i § 14-udgiften (tilskud), kan få betydning, hvis den beregnede boligydelse er større end maksimumsbeløbet for boligydelsen (tilskudsdelen ville blive mindre eller måske helt falde bort).

I søjle 5 , som alene vedrører ansøgere omfattet af lovens kap. 4, er boligudgiften alene opgjort efter § 14. Dette kan skyldes, at pensionisten ikke har søgt om lån til udgifterne efter § 15, eller at pensionisten slet ikke har sådanne udgifter. Da grænsebeløbet er mindre end boligudgiften efter § 14, kan boligydelse udbetales som tilskud med forskellen mellem de to beløb. Havde egenbetalingen i stedet været større end boligudgiften efter § 14, ville der ikke kunne udbetales nogen boligydelse.

Når tilskuddet er beregnet, afrundes beløbet til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 12, jf. § 23. Herefter kontrolleres, om beløbet når op på minimumsbeløbet på 480 kr. for tilskud, jf. § 29 og § 34, stk. 1, nr. 8, beløbet udgør i 1987 732 kr. Hvis det beregnede tilskud er mindre end minimumsbeløbet, kan der ikke udbetales boligydelse i form af tilskud.

Når lånet er beregnet, kontrolleres, om beløbet når op på minimumsbeløbet på 840 kr. for lån, jf. § 30 og § 34, stk. 1, nr. 9, beløbet udgør i 1987 1.296 kr. Hvis det beregnede lån er mindre end minimumsbeløbet, kan der ikke udbetales boligydelse i form af lån.

Hvis grænsebeløbet er mindre end boligudgiften efter § 14, og hvis forskellen mellem boligudgiften efter § 14 og grænsebeløbet er mindre end minimumsbeløbet for udbetaling af boligydelse i form af tilskud, kan boligydelsen udbetales som lån svarende til forskellen mellem grænsebeløbet og den samlede boligudgift efter §§ 14 og 15.

Hvis det beregnede tilskud og lån er mindre end minimumsbeløbene for henholdsvis tilskud og lån, kan der udbetales boligstøtte i form af lån, såfremt det beregnede tilskud og lån tilsammen overstiger minimumsbeløbet for lån.

Opmærksomheden henledes på maksimum for boligstøtte, jf. § 22 og vejledningens pkt. 13.7.

11.3. Særlige boligtyper.

For pensionister i særlige boligtyper skal den beregnede boligydelse udbetales med halvdelen som tilskud og halvdelen som lån. Pensionisten har valgfrihed med hensyn til, om hele det beregnede lån eller kun en del heraf skal udbetales. Efter § 28 gælder dette for pensionister i følgende typer af boliger

1) en pensionist, der er andelshaver i en privat andelsboligforening,

2) en pensionist, der bor i en af boligerne i et hus med mere end 2 lejligheder, som pensionisten ejer, eller hvori han har en anpart,

3) en pensionist, der bor i et stuehus til en landbrugsejendom, som pensionisten ejer, og til

4) en pensionist, der bor i eenfamilieshus eller to- eller flerfamilieshus, som ejes af et aktieselskab, anpartsselskab eller lignende, hvori pensionisten ejer aktier, anparter eller lignende.

Pensionister, der ejer en aktie eller anpart m.v. i det selskab, der ejer ejendommen, som de bor i, er omfattet af de særlige regler, hvorefter boligydelse udbetales med halvdelen som tilskud og halvdelen som lån. Bestemmelsen omfatter alle pensionister, der har en vis ejendomsret, jf. lovens § 28, stk. 1, nr. 4, og ikke kun de, der tillige har indflydelse i selskabet.

I tilfælde hvor en ejendom ejes i sameje, vil pensionister, der bor i ejendommen, ligeledes være omfattet af de særlige regler, hvorefter boligydelse udbetales med halvdelen som tilskud og halvdelen som lån.

Opmærksomheden henledes på, at bestemmelsen, jf. lovens § 28, stk. 2, ikke finder anvendelse, hvor ejendommen ejes af almennyttige boligselskaber, jf. kap. 2 i lov om boligbyggeri.

Pensionisten har valgfrihed med hensyn til, om hele det beregnede lån eller kun en del heraf skal udbetales.

11.4. Opgørelse af boligudgiften i særlige boligtyper.

Reglerne om opgørelse af boligudgiften for pensionister i de nævnte boligtyper samt for pensionister, der delvis anvender boligen til erhvervsformål, er fastsat ved boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 663 af 15. oktober 1987 om opgørelse af boligudgiften efter § 17 i lov om individuel boligstøtte, se bilag 3.

Når boligydelsen er fordelt med halvdelen som tilskud og halvdelen som lån, afrundes tilskudsbeløb og lånebeløb hver for sig til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 12, jf. lovens § 23.

I tilfælde, hvor der efter afrunding af henholdsvis tilskud og lån fremkommer et beløb, der sammenlagt er større end maksimumsbeløbet for den årlige boligydelse, må der ske en sådan nedrunding af lånet, at maksimumsbeløbet ikke overskrides. Når boligydelsen efter § 28 udbetales med halvdelen som tilskud og halvdelen som lån, skal minimumsbeløbene for tilskud og lån i §§ 29 og 30 først anvendes efter opdelingen af den samlede beregnede ydelse.

11.5. Eksempler på beregning af boligydelsens fordeling på tilskud og lån.

Eksemplerne er beregnet på grundlag af lovens beløb.

Eksempel 1 (Ansøgere omfattet af lovens kap. 4)

Husstand .............. : Pensionistægtepar. Husstandsindkomst ..... : 70.000 kr. Bolig ................. : Ejerbolig, 4 værelser på 95 m2 Grænsebeløb ........... : 20 pct. af 45.200 kr. 9.040 kr. 30 pct. af 24.800 kr. 7.440 kr. --------- 16.480 kr. Boligudgift ........... : § 14-udgift 17.000 kr. § 15-udgift 11.000 kr. -------------------------------------------- I alt 28.000 kr. Boligydelse i alt ..... : Boligudgift - grænsebeløb, dvs. (28.000 kr. - 16.480 kr.) 11.520 kr. Afrundes til nærmeste beløb deleligt med 12 11.520 kr. ----------- Tilskud årligt ........ : § 14-udgift - grænsebeløb, dvs (17.000 kr. - 16.480 kr.) 520 kr. Afrundes til nærmeste beløb deleligt med 12 516 kr. ----------- Lån årligt ............ : Resten udbetales som lån, dvs. (11.520 kr. - 516 kr.) 11.004 kr. ----------- Afrundes til nærmeste beløb deleligt med 12 11.004 kr. ----------- Eksempel 2 (Ansøgere omfattet af lovens kap. 4 a): Husstand .............. : Pensionistægtepar. Husstandsindkomst ..... : 70.000 kr. Bolig ................. : Ejerbolig, 4 værelser på 95 m2 Grænsebeløb ........... : 15 pct. af 45.200 kr. 6.780 kr. 25 pct. af 24.800 kr. 6.200 kr. ------------ 12.980 kr. Boligudgift ............: § 14-udgift 17.000 kr. § 15-udgift 11.000 kr. ------------------------------------------- 28.000 Beregningsleje ........ : Boligudgiften til 65 m2 + 20 m2 medregnes med 100 pct., dvs. 28.000 kr. x 85 m2 -------------------- 25.053 kr. 95 m2 Boligudgiften til 10 m2 medregnes med 75 pct., dvs. 28.000 kr. x 10 m2 -------------------- x 75 pct. 2.211 kr. 95 m2 ----------- 27.264 kr. Tilskudsberettigende boligudgift ........... : Beregningslejen - § 15 udgift, dvs. (27.264 kr. -11.000 kr.) 16.264 kr. Låneberettigende boligudgift ........... : § 15-udgift 11.000 kr. Boligydelse i alt ..... : Boligudgift - grænsebeløb, dvs. (27.264 kr. -12.980 kr.) 14.284 kr. Afrundes til nærmeste beløb deleligt med 12 14.284 kr. ---------- Tilskud årligt ........ : Tilskudsberettigende boligudgift - grænsebeløb, dvs. (16.264 kr -12.980 kr.) 3.284 kr. Afrundes til nærmeste beløb deleligt med 12 3.284 kr. ---------- Lån årligt ............ : Resten udbetales som lån, dvs. (14.284 kr. -3.284 kr.) 11.000 kr. Afrundes til nærmeste beløb deleligt med 12 11.000 kr. ----------

Afsnit 12

Særregler for boligydelse i form af lån

12.1. Oprettelse af lån.

Ved oprettelsen af lånet skal der underskrives en gældserklæring , hvorefter pensionisten forpligter sig til at tilbagebetale lånet (personlig hæftelse for lånet).

Til sikkerhed for betaling af lånebeløbet med påløbne renter skal der efter § 32, stk. 1, på ejendommen tinglyses et skadesløsbrev eller et ejerpantebrev med oprykkende prioritet (pantesikkerheden - i det følgende benævnt pantebrevet).

Ved et skadesløsbrev forstås i denne forbindelse et pantebrev, der giver pant i fast ejendom for en gæld, der ikke fikseres i selve pantebrevet, men således, at der gives pant for det lån (inkl. renter), der til enhver tid er ydet pensionisten som boligydelse. Skadesløsbrevet skal indeholde en maksimering af det beløb, inden for hvilket der gives pant i ejendommen. Ved et ejerpantebrev forstås i denne forbindelse et dokument, hvori ejeren af en fast ejendom erkender at skylde sig selv en bestemt sum penge. Ved ejerpantebrevets overdragelse til kommunen gives der inden for dets rammer pant i den faste ejendom for det lån (inkl. renter) der til enhver tid er ydet pensionisten i boligydelse.

Pantebrevet skal påføres sædvanlig klausul om oprykning, efterhånden som foranstående prioriteter nedbringes eller indfries.

Pantebrevets pålydende beløb bestemmes af kommunalbestyrelsen. Beløbet kan fra starten fastsættes således, at der vil være sikkerhed for lån med påløbne renter ydet gennem flere år, f.eks. 3 til 5 år.

Boligydelse i form af lån vil ikke kunne udbetales, før gældserklæring er underskrevet, idet det forudsættes, at pantebrevet udfærdiges i umiddelbar tilknytning hertil.

Pantebrevet skal underskrives af den, der ifølge tingbogen er beføjet til at råde over ejendommen. Såfremt pensionisten er gift, må kommunalbestyrelsen, medmindre der er tale om særeje, under henvisning til § 18 i lov om ægteskabets retsvirkninger, kræve begge ægtefællers underskrift såvel på pantebrevet som på gældserklæringen (lånedokumentet).

Såfremt pensionisten ikke er ejer af ejendommen, men alene husstandsmedlem, skal såvel pensionisten som skødehaveren underskrive en gældserklæring, og skødehaveren skal ligeledes udstede et pantebrev i ejendommen.

Som betingelse for udbetaling af lån til pensionister, der er andelshavere i en privat andelsboligforening, skal andelsbeviset afleveres til kommunalbestyrelsen, der herved opnår underretning, når andelen senere overdrages, og lånet skal indfries. Andelshaveren skal desuden underskrive en gældserklæring. Det er en ufravigelig betingelse for udbetaling af boligstøtte, at andelsbeviset afleveres til kommunen. Hvis f.eks. et pengeinstitut ønsker beviset som sikkerhed for et lån, må beviset forsynes med en påtegning herom men forblive i kommunalbestyrelsens varetægt.

En pensionist har ret til at foretage en sådan aflevering, uanset eventuelle begrænsninger i andelsboligforeningens vedtægter, jf. § 32, stk. 2. Hvis pensionisten ikke på forhånd har et andelsbevis, skal kommunalbestyrelsen kræve, at andelsbevis udstedes.

Kommunen kan ikke foretage retsforfølgning i andelen, jf. lovens § 32, stk. 2, 3. pkt.

Kommunalbestyrelsen kan kræve, at der udstedes nyt skadesløsbrev eller ejerpantebrev i rimelig tid, inden lånet med tilskrevne renter når op på pantebrevets pålydende beløb. Nyt pantebrev kan således kræves tinglyst, hvad enten det er den fortsatte udbetaling af lån eller den forventede rentetilskrivning, der medfører, at lånerammen ifølge pantebrevet er ved at være udnyttet. Såfremt pensionisten nægter at underskrive nyt pantebrev, standses udbetaling af yderligere lån. De renter, der tilskrives allerede udbetalte lån, og som der ingen sikkerhed er for i ejendommen, forfalder til betaling, da det forudsættes, at pantebrevet giver sikkerhed for tilbagebetaling af lånet med påløbne renter, jf. § 32, stk. 1.

Der kan ikke stilles krav om, at pantebrevets pålydende beløb skal give sikkerhed inden for ejendomsvurderingen, hvorfor lån ikke kan nægtes under henvisning til, at lånet må anses for utilstrækkeligt sikret, når betingelserne for ydelse af lånet i øvrigt foreligger opfyldt.

Kommunalbestyrelsen kan derimod afslå at udbetale den del af den beregnede boligydelse, der ydes som lån, såfremt pensionisten ikke har afviklet forfalden gæld ifølge tidligere boligydelseslån, herunder specielt lån til en anden ejendom, jf. § 32 a.

Der kan som udgangspunkt ikke gives tilladelse til, at pantebrevet rykker for senere panthavere. Kommunalbestyrelsen skal dog tillade, at et skadesløsbrev eller et ejerpantebrev, der er tinglyst på ejendommen i medfør af § 32, stk. 1, rykker tilbage for et lån, som senere ydes efter reglerne i lov om realkreditinstitutter, og som optages til de i boligstøttelovens § 15, stk. 2, nævnte formål. Dvs. at låneoptagelsen skal have været nødvendig af hensyn til boligens (ikke luksuriøse) forbedring eller vedligeholdelse, eller for at nedbringe eller indfri restgæld på lån i ejendommen med henblik på at sikre pensionistens forbliven i boligen. Det er imidlertid yderligere en betingelse, at pantebrevet efter rykning har sikkerhed inden for den senest ansatte ejendomsværdi med et tillæg af 30 pct., jf. § 32 b.

Ved vurderingen af, om skadesløsbrevet eller ejerpantebrevet skal rykke, skal de på ejendommen tinglyste hæftelser opgøres. Pantebreve opgøres med restgælden på rykningstidspunktet, og ejerpantebreve med den tinglyste værdi.

Kravet om sikkerhed for lånet i form af tinglyst skadesløsbrev eller ejerpantebrev på ejendommen gælder også for de pensionister, der er omfattet af lovens § 28, stk. 1, nr. 4, dvs. hvor pensionisten er en slags medejer.

Efter § 86 i lov om stempelafgift er dokumenter, der udstedes til sikkerhed for boligydelseslån, stempelfri. Stempelfriheden gælder såvel ved dokumentets oprettelse som ved senere ændringer og tilføjelser.

Efter retsafgiftslovens § 49 er udskrifter af tingbogen, som rekvireres af kommunale myndigheder til brug ved lånets oprettelse, afgiftsfri.

12.2. Lånets forrentning.

Boligydelse i form af lån forrentes med en årlig rente, der ligger 11/2 pct. under Nationalbankens diskonto den 1. oktober i det foregående år. Rentesatsen skal ses i sammenhæng med ligningsloven, hvorefter renter af lån ydet i medfør af boligstøtteloven ikke kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. For hele kalenderåret 1987 er rentefoden altså Nationalbankens diskonto pr. 1. oktober 1986 med fradrag af 11/2 pct. Dette gælder således også i tilfælde, hvor pensionisten først begynder at modtage lån i sidste kvartal af 1987.

Renten skal beregnes måned for måned, det vil sige med 1/12 af den rentefod, der gælder for kalenderåret. Den samlede beregnede rente for hele året gøres op og tilskrives hovedstolen pr. 31. december hvert år i forbindelse med den årlige opgørelse af det samlede lånebeløb med tilskrevne renter. Lånebeløbets størrelse og den tilskrevne rente skal meddeles pensionisten hvert år i løbet af januar måned, jf. lovens § 31.

Lånet skal forrentes frem til tilbagebetalingstidspunktet. Når lånet forfalder, opgøres således den samlede gæld, og renten beregnes frem til den dato, hvor kommunalbestyrelsen gør tilbagebetalingskravet gældende over for pensionisten eller dennes dødsbo. Fra opgørelsestidspunktet og til betaling sker, påløber efter dansk rets almindelige regler yderligere renter, beregnet med en rente, der svarer til diskontoen + 6 pct., pr. 1.1.87 i alt 13 pct., jf. lov nr. 638 om renter ved forsinket betaling m.v. af 21.12.77 som ændret ved lov nr. 618 af 19.12. 84.

Ovenstående kan illustreres ved et eksempel

En enlig pensionist har modtaget et månedligt lånebeløb på 807 kr. fra 1. januar 1986. Den 5. juli 1986 dør pensionisten. Den 10. november 1986 betales beløbet ved salg af ejendommen. Diskontoen var den 1. oktober 1985, 7 pct., og det beløb, der skal betales tilbage, opgøres således

Lånet ophører med udgangen af juli måned - det vil sige, at der er udbetalt 807 kr. i 7 måneder.

Lånet i alt 7 x 807 kr. ................................. 5.649 kr. + renteudgift frem til 31. juli 1986, 5,5 dvs. 807 x 28 (* 7) x ---- pct. = ....................... 104 kr. 12 -------- Tilbagebetalingspligtigt beløb 31. juli 1986 ............ 5.753 kr. + rente for tiden 1. august til 10. november 100 1986 = 100 dage, dvs. 5.753 x --- x 13 pct. = ........... 88 kr. 360 -------- Lån + renter i alt ...................................... 5.841 kr. -------- ------------------------------------------------------------------ samme ydelse i antal mdr. .......... 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 ------------------------------------------------------------------ Faktor som skal benyttes ......... 1 3 6 10 15 21 28 36 45 55 66 78 ------------------------------------------------------------------

12.3. Lånets tilbagebetaling.

Lånebeløbet med påløbne renter forfalder efter § 33, stk. 1, ved ejerskifte, ved overdragelse af andelsbeviset eller såfremt pensionisten udtræder af husstanden. Lånebeløbet forfalder, hvad enten ejendommen helt eller delvis skifter ejer, og hvad enten ejerskiftet sker ved salg, arv eller på anden måde. Ved ejerskifte forstås i denne relation tidspunktet for overdragelse af ejendommen. Ved delvis ejerskifte, f.eks. hvor een ægtefælle i forbindelse med skilsmisse eller separation overtager ejendommen, er det en betingelse for, at § 33, stk. 1, finder anvendelse, at en væsentlig del af ejendommen skifter ejer. Det udløser således ikke ejerskifte, såfremt der frasælges eksempelvis 17 m2 af en grund på i alt 1.800 m2, idet pantesikkerheden normalt ikke forringes herved.

Ejes ejendommen eller andelsbeviset af en ægtefælle eller et husstandsmedlem, og pensionisten dør eller optages i plejehjem, institution for personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap eller psykiatrisk institution, forfalder lånebeløbet med påløbne renter dog først ved ejerskifte eller overdragelse af andelsbeviset, jf. § 33, stk. 2. Det er dog en betingelse, at husstandsfællesskabet mellem ejeren og pensionisten har bestået i de sidste 5 år.

Det skal ikke betragtes som ejerskifte eller overdragelse, hvis ejendommen eller andelsbeviset overtages af en efterlevende ægtefælle, herunder til hensidden i uskiftet bo, eller af et efterlevende husstandsmedlem, jf. § 33, stk. 3, nr.1. Derimod betragtes det som ejerskifte, såfremt en efterlevende ægtefælle skifter med afdødes særbørn.

Det betragtes heller ikke som ejerskifte, hvis ejendommen eller andelsbeviset overtages af pensionistens ægtefælle eller af et husstandsmedlem i forbindelse med pensionistens optagelse i plejehjem, institution for personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap, særligt plejehjem eller psykiatrisk institution, jf. § 33, stk. 2, nr. 2. Ved en institution til personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap forstås en institution, der er anerkendt i henhold til § 112, stk. 1, i lov om social bistand. Ved særlige plejehjem forstås særlige plejehjem for yngre og særlige plejehjem for personer med lidelser, der forudsætter en bestemt indretning af plejehjemmet, jf. bistandslovens § 112, stk. 2. Det skal således heller ikke betragtes som ejerskifte, hvis ejendommen i de nævnte situationer overtages af et efterlevende husstandsmedlem. Det er dog en betingelse, at husstandsfællesskabet med en ikke-ægtefælle har bestået i de sidste 5 år.

Såfremt lånebeløbet ikke forfalder, skal den pågældende underskrive en gældsovertagelsesdeklaration .

Har den efterlevende part overtaget lånet, vil gælden forfalde, når ejendommen eller andelsbeviset helt eller delvis skifter ejer. Dette gælder også, hvis boligydelsesmodtagerens efterlevende part f.eks. har indgået nyt ægteskab, og boligen er overtaget af den nye (efterlevende) ægtefælle, som ikke selv er pensionist. Hvis den nye ægtefælle selv er pensionist, skal overtagelsen derimod ikke betragtes som ejerskifte. For at lånet ikke skal forfalde, er det med andre ord en betingelse, at lånet overtages umiddelbart efter boligydelsesmodtageren, medmindre den, der overtager lånet, selv er pensionist.

Såfremt pensionisten flytter fra den bolig, hvortil der har været ydet boligydelse i form af lån, uden at ejerforholdet forandres - f.eks. hvis pensionisten udlejer huset og flytter til en anden kommune - skal administrationen af lånet, f.eks. rentetilskrivning, fortsat varetages af fraflytningskommunen.

Kommunalbestyrelsen har som udgangspunkt ikke mulighed for at eftergive lånets tilbagebetaling. Når lånet med påløbne renter er forfaldent, skal tilbagebetalingen ske kontant.

Såfremt det forfaldne boligydelseslån i det konkrete tilfælde ikke kan indfries ved salg af ejendommen til en efter kommunens skøn rimelig pris, kan kommunen i sådanne specielle tilfælde give afkald på pantesikkerheden , således at handlen kan effektueres.

Som betingelse for sådan aflysning af pantesikkerheden bør kommunen stille krav om, at der indestås for, at efterstillede panthavere ikke indfries før kommunen og at et eventuelt provenu, herunder provenuet ved salg af sælgerpantebreve, fremsendes direkte til kommunen og ikke udbetales sælgeren (pensionisten).

Endvidere kan kommunalbestyrelsen opgive pantesikkerheden, når det gennem tvangsauktion konstateres, at der ikke er dækning i pantet (ejendommen), og pantebrevet derefter slettes af tingbogen.

Den omstændighed, at pantebrevet kvitteres til aflysning, bevirker imidlertid ikke, at den personlige fordring mod låntageren bortfalder. Denne fordring kan kommunalbestyrelsen kun opgive, når der inden for en rimelig årrække efter kravets fremsættelse ikke er økonomisk mulighed for at gennemføre kravet, jf. lovens § 44 og vejledningens pkt. 15.8.

Afsnit 13

Beløb og regulering af disse ved beregning af boligstøtte.

13.1. Justering af beregningsgrundlaget.

Da boligstøtte beregnes i forhold til lejen og indkomsten, er boligstøtteordningen navnlig følsom over for indkomstændringer. På baggrund heraf reguleres de satser, som boligstøtten beregnes efter, hvert år, jf. § 34.

Satserne for beregning af boligsikring og boligydelse for 1987 er dog fastsat i lovens § 34 a.

Satserne for 1988 og de efterfølgende år fremgår af § 34, som ændret ved lov nr. 948 af 23. december 1986 og lov nr. 379 af 10. juni 1987 om ændring af lov om boligbyggeri, lov om indeksregulerede realkreditlån, lov om realkreditinstitutter, lov om byfornyelse og boligforbedring, lov om individuel boligstøtte og lov om ejerlejligheder. Ifølge bestemmelsen skal satserne for beregning af boligstøtte reguleres een gang årligt med en procent, der er fastsat på finansloven for det foregående år.

Boligstyrelsen udsender hvert år cirkulæreskrivelse til samtlige kommuner vedrørende de satser, som boligstøtten skal beregnes efter det efterfølgende år.

13.2. § 34, stk. 1, nr. 1

Fradragsbeløbet i barns indkomst.

Hvert barns socialindkomst nedsættes med 6.700 kr., jf. lovens § 7, stk. 3. Efter reguleringen afrundes beløbet til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100, jf. § 34, stk. 2.

Beløbet udgør i 1987 10.300 kr., jf. lovens § 34 a, stk. 1, nr. 1.

13.3. § 34, stk. 1, nr. 2

Fradragsbeløbet pr. barn i husstanden.

Den efter § 7, stk. 2-4, beregnede indkomst nedsættes med 7.000 kr. pr. barn, jf. lovens § 7, stk. 5. Efter reguleringen afrundes beløbet til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100, jf. § 34, stk. 2.

Beløbet udgør i 1987 10.800 kr., jf. lovens § 34 a, stk. 1, nr. 2.

13.4. § 34, stk. 1, nr. 3

Standardbeløb for varmetillæg.

Opvarmes lejligheden udelukkende med el eller gas, eller opvarmes lejligheden fra et kollektivt varmeforsyningsanlæg, og betaler lejeren ud over lejen den fulde udgift hertil, forhøjes lejen ifølge lovens § 11, stk. 4, ved opgørelse af boligudgiften med 9,75 kr. pr. m2. Efter reguleringen afrundes beløbet til nærmeste ørebeløb, der er deleligt med 25, jf. § 34, stk. 2.

Beløbet udgør i 1987 15 kr, jf. lovens § 34 a, stk. 1, nr. 10.

Ved fremleje, fremlån, udlejning af en del af lejligheden eller anvendelse til erhverv af en del af lejligheden fradrages der ved fastsættelse af bruttoetagearealet et areal, der svarer til den forholdsmæssige del af arealet for hele lejligheden efter antallet af værelser.

13.5. § 34, stk. 1, nr. 4

Standardbeløb for udgifter til drift og vedligeholdelse.

Ved opgørelse af boligudgiften for ejere medregnes efter lovens § 14, stk. 1, nr. 2, udgifter til ejendommens drift og vedligeholdelse i form af et standardbeløb, der udgør 3.800 kr. Efter reguleringen afrundes beløbet til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100, jf. § 34, stk. 2.

Beløbet udgør i 1987 5.900 kr., jf. lovens § 34 a, stk. 1, nr. 3.

13.6. § 34, stk. 1, nr. 5

Indkomstgrænsen for forhøjelse af grænsebeløbet.

Det beløb, som ansøgeren som udgangspunkt selv skal betale af sin boligudgift, det vil sige grænsebeløbet, udgør 15 pct. af husstandsindkomsten op til en indkomstgrænse på 45.200 kr., og 25 pct. over denne grænse. Efter reguleringen afrundes beløbet til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100, jf. § 34, stk. 2. Beløbet udgør i 1987 111.500 kr., jf. lovens § 34 a, stk. 2.

13.7. § 34, stk. 1, nr. 6

Grænsebeløbets minimumsbeløb.

Grænsebeløbet efter lovens § 18, stk. 1, kan ikke være mindre end 4.100 kr. Efter reguleringen afrundes beløbet til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100, jf. § 34, stk. 2.

Beløbet udgør i 1987 6.300 kr., jf. lovens § 34 a, stk. 1, nr. 4.

13.8. § 34, stk. 1, nr. 7

Maksimumsbeløbet for den årlige boligudgift.

Den årlige boligudgift, hvoraf boligstøtten beregnes, kan efter lovens § 21, 1. pkt., som hovedregel ikke overstige 26.800 kr. Efter reguleringen afrundes beløbet til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100, jf. § 34, stk. 2.

Beløbet udgør i 1987 41.100 kr., jf. lovens § 34 a, stk. 1, nr. 5.

For lejere udgør den beregnede boligudgift den kontraktlige leje eller boligafgift inkl. den forhøjelse eller reduktion, der foretages efter reglerne i afsnit 6. Beregningslejen sammenholdes med maksimumsbeløbet.

For ejere er det tilsvarende den endeligt beregnede boligudgift, beregnet efter reglerne i §§ 14 og 15, jf. afsnit 7, der skal sammenholdes med maksimumsbeløbet. Fradrag af et beløb ved udlejning af en del af boligen foretages før sammenligning med maksimumsbeløbet.

Er den beregnede boligudgift større end maksimumsbeløbet, medregnes alene dette, og der gives således ikke støtte på grundlag af den overskydende boligudgift.

Er der børn i husstanden, forhøjes maksimumsbeløbet således

1 barn ......................................... med 5 pct. 2 børn ......................................... med 10 pct. 3 børn ......................................... med 15 pct. 4 eller flere børn ............................. med 20 pct.

I vejledningens pkt. 3.2. er der omtalt, hvad der i boligstøtteloven skal forstås ved børn.

Er nogen af husstandsmedlemmerne stærkt bevægelseshæmmede , og er boligen egnet herfor, forhøjes maksimumsbeløbet for den årlige leje med 50 pct. De forhøjede beløb afrundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100, jf. § 34, stk. 2, og § 21, sidste pkt.

Der kan enten anvendes det forhøjede maksimumsbeløb for husstande med børn, eller det forhøjede maksimumsbeløb for stærkt bevægelseshæmmede, men maksimumsbeløbene kan ikke anvendes sammen.

Baggrunden for bestemmelsen om et forhøjet maksimumsbeløb for boliger, der er egnet for og bebos af stærkt bevægselseshæmmede, er, at særlige krav til boligens opførelse og indretning ofte vil medføre en særlig høj boligudgift.

Bestemmelsen omfatter også pensionistboliger, der tidligere har været omfattet af boligsikringslovens bestemmelse om en udvidet refusionsadgang for pensionistboliger, der er egnede for og bebos af stærkt bevægelseshæmmede.

Det er ikke en betingelse for at forhøje maksimumsbeløbene, at boligen er specielt indrettet med henblik på bevægelseshæmmede, blot den er egnet. Der stilles ej heller krav om, at boligudgiften skal være speciel høj, for at bestemmelsen om forhøjelse af maksimumsbeløbene kan bringes i anvendelse.

Ved bedømmelsen af, om en person kan anses for at være bevægelseshæmmet i lovens forstand, skal der typisk lægges vægt på, om boligstøtteansøgeren har et handicap af motorisk art, som medfører, at vedkommende kun vanskeligt kan bo i traditionelle boliger. En blind person vil således typisk ikke have behov for en sådan særlig indretning af boligen, som en person, der bevæger sig ved stokke eller sidder i kørestol.

13.9. § 34, stk. 1, nr. 8

Maksimumsbeløb for den årlige boligstøtte.

Den årlige boligstøtte kan efter § 22 som hovedregel ikke være større end et maksimumsbeløb på 14.160 kr. Er den beregnede boligstøtte større end maksimumsbeløbet, skal støtten derfor nedsættes til dette beløb. Efter reguleringen afrundes beløbet til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 12, jf. § 34, stk. 2.

Beløbet udgør i 1987 21.696 kr., jf. lovens § 34 a, stk. 1, nr. 6.

Maksimumsbeløbet forhøjes med 25 pct., hvis der er 4 eller flere børn i husstanden. Hvis boligen er egnet for og bebos af stærkt bevægelseshæmmede, forhøjes maksimumsbeløbet med 50 pct.

Hvad der skal forstås ved en bolig egnet for stærkt bevægelseshæmmede, er omtalt under pkt. 13.8., og under pkt. 3.2. er omtalt, hvad der i boligstøtteloven skal forstås ved børn.

Der kan i givet fald anvendes enten det forhøjede maksimumsbeløb for husstande med børn, eller det forhøjede maksimumsbeløb for boliger for stærkt bevægelseshæmmede, men maksimumsbeløbene kan ikke anvendes sammen.

Den nævnte grænse kan fraviges, når kommunalbestyrelsen skønner, at der i konkrete tilfælde foreligger særlige omstændigheder, der kan begrunde en højere boligstøtte, jf. lovens § 22, stk. 2. Kommunalbestyrelsens afgørelse er endelig. De i lovens § 18, stk. 3 og 4, nævnte grænser kan dog ikke overskrides.

Den beregnede boligstøtte udbetales med et kronebeløb, der på årsbasis er deleligt med 12, jf. § 23.

13.10. § 34, stk. 1, nr. 9

Minimumsbeløbet for den årlige egenbetaling.

Minimumsbeløbet for den årlige egenbetaling efter lovens § 24, stk. 6, kan ikke ved boligstøtte nedbringes til mindre end 4.100 kr. Efter reguleringen afrundes beløbet til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100, jf. § 34, stk. 2.

Beløbet udgør i 1987 6.300 kr., jf. lovens § 34 a, stk. 1, nr. 7.

13.11. § 34, stk. 1, nr. 10

Minimumsbeløbet for tilskud.

Minimumsbeløbet for boligsikring og boligydelse i form af tilskud udgør 480 kr., jf. lovens § 29. Der kan således ikke udbetales boligsikring eller boligydelse i form af tilskud, hvis det beregnede tilskudsbeløb er mindre end 480 kr. Efter reguleringen afrundes beløbet til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 12, jf. § 34, stk. 2.

Beløbet udgør i 1987 732 kr., jf. lovens § 34 a, stk. 1, nr. 8.

13.12. § 34, stk. 1, nr. 11

Minimumsbeløbet for lån.

Minimumsbeløbet for boligydelse i form af lån udgør 840 kr., jf. lovens § 30. Der kan således ikke udbetales boligydelse i form af lån, hvis det opgjorte lånebeløb er mindre end 840 kr. Efter reguleringen afrundes beløbet til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 12, jf. 34, stk. 2.

Beløbet udgør i 1987 1.296 kr., jf. lovens § 34 a, stk. 1, nr. 9.

13.13. § 34, stk. 1, nr. 12

Minimumsbeløbet for huslejeudgiften i kommunal pensionistbolig.

Huslejeudgiften for en pensionist, der bor i en kommunal pensionistbolig, kan ikke nedbringes til mindre end 2.000 kr. årligt i lejemål, hvortil kommunen leverer varme, og 1.600 kr. årligt i lejemål, hvortil pensionisten selv betaler for opvarmningen, jf. lovens § 59, stk. 2. Efter reguleringen afrundes beløbene til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100, jf. § 34, stk. 2.

Beløbene udgør i 1987 henholdsvis 3.100 kr. og 2.400 kr., jf. lovens § 34 a, stk. 1, nr. 11.

13.14. § 34, stk. 1, nr. 13

Maksimumsbeløbet for husstandsindkomsten i kommunal pensionistbolig.

En pensionist kan ikke bo på pensionistboligvilkår, hvis husstandsindkomsten overstiger 67.100 kr., jf. lovens § 59, stk. 3.

Efter reguleringen afrundes beløbet til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100, jf. § 34, stk. 2.

Beløbet udgør i 1987 103.100 kr., jf. lovens § 34 a, stk. 1, nr. 12.

Afsnit 14

Ansøgning om og udbetaling af boligstøtte

14.1. Ansøgning.

Adgang til at opnå boligstøtte er i almindelighed en ret for alle, som opfylder betingelserne herfor. Modtagelse af boligstøtte som tilskud beskattes ikke som indkomst. Lovligt oppebåret boligstøtte som tilskud kan ikke senere kræves tilbagebetalt af det offentlige.

Udenlandske statsborgere kan, såfremt de har fast bopæl her i landet, opnå boligstøtte på lige fod med danske statsborgere.

For retten til at opnå boligydelse gælder imidlertid, at personen samtidig ikke alene skal have opnået ret til udbetaling af, men også faktisk modtage dansk social pension, jf. pkt. 2.2. og 2.3.

Det er en betingelse for udløsning af den enkeltes ret til boligstøtte, at vedkommende indsender en ansøgning herom til kommunalbestyrelsen.

Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at ansøgning skal ske på en særlig blanket, jf. lovens § 36, stk. 1. Kommunernes Landsforening har udarbejdet standardblanketter til ansøgning.

Da et eventuelt tilbagebetalingskrav alene kan rettes mod boligstøtteansøgeren/ansøgerne, jf. nedenfor pkt. 15.6. om tilbagebetaling af for meget udbetalt boligstøtte, skal man henstille til kommunerne, at samtlige myndige husstandsmedlemmer (samlevere m.fl.) underskriver boligstøtteansøgningen.

Kommunalbestyrelsen kan forlange at se lejekontrakt eller boligoverenskomst. Er lejen eller boligafgiften eller andre vilkår ændret efter kontraktens udfærdigelse, må ændringerne dokumenteres ved forevisning af andet skriftligt materiale herom, f.eks. huslejekvitteringer eller erklæring fra udlejeren. Dokumentation er også nødvendig, når der kun foreligger en mundtlig lejeaftale, jf. § 36, stk. 2.

Til brug ved ansøgningens behandling kan kommunalbestyrelsen forlange de nødvendige oplysninger ikke alene af ansøgeren, men også af ejendommens ejer, f.eks. om lejens størrelse, ejendommens alder og lejlighedens standard. Endvidere kan kommunalbestyrelsen besigtige ejendommen, jf. lovens § 36, stk. 3.

Herudover kan kommunalbestyrelsen afkræve andre offentlige myndigheder oplysninger, som anses nødvendige for sagens afgørelse, jf. § 36, stk. 4.

Ved flytning til en anden lejlighed, også inden for samme boligkompleks, skal indgives ny ansøgning om boligstøtte, selv om boligtageren allerede oppebærer boligstøtte i den lejlighed, vedkommende fraflytter.

Såfremt en boligtager har modtaget boligsikring og derefter bliver berettiget til boligydelse eller omvendt, skal der ikke indgives ny ansøgning.

Opmærksomheden henledes på, at boligstøtten beregnes efter kap. 4 (værelsesnormen) til boligstøttemodtagere, der ved udgangen af 1986 oppebærer boligstøtte, til boligstøttemodtagernes ægtefæller, samt til personer, som boligstøttemodtagerne har haft husstandsfællesskab med i de sidste 5 år, og som ikke er eller har været anset som børn. I alle andre tilfælde, herunder hvis boligstøttemodtageren har mistet retten til boligstøtte efter udgangen af 1986, beregnes boligstøtten efter kap. 4 a (arealnormen), jf. § 17 a, som ændret ved lov nr. 929 af 19. december 1986 om ændring af lov om individuel boligstøtte.

Da boligstøtten således beregnes efter to forskellige metoder, vil det kunne forekomme, at en boligstøttemodtager kan få højere boligstøtte efter en anden beregningsmetode, end den der anvendes i vedkommendes sag.

Som nævnt ovenfor er det kun nye boligstøttemodtagere, der omfattes af kap. 4 a (arealnormen). Hvis en boligstøttemodtager får boligstøtte efter kap. 4 (værelsesnormen), kan vedkommende i stedet efter anmodning med virkning for fremtiden få boligstøtte efter kap. 4 a, såfremt vedkommende udgår af boligstøttesystemet og herefter søger påny. Boligstøttemodtageren må således undvære boligstøtte i een måned for at komme under arealnormen.

Det understreges, at det ikke er muligt for en boligstøttemodtager at komme tilbage til beregning efter kap. 4 i boligstøtteloven, når beregning efter de nye regler een gang er indtrådt. Dette kan vise sig at være en ulempe ved et eventuelt senere boligskift, eksempelvis til en lejlighed med få rum, men med mange m2. Kommunalbestyrelsen bør derfor i de enkelte tilfælde vejlede ansøgerne om virkningerne, såvel på kort som på lang sigt, af en eventuel overgang til beregning af boligstøtte efter arealnormen.

Hvis det er kommunalbestyrelsen bekendt, at en boligtager, der ikke har ansøgt om boligstøtte, dog opfylder betingelserne herfor, bør den henlede opmærksomheden på adgangen til at opnå boligstøtte.

Ifølge lovens § 4, stk. 3, kan en pensionist ikke samtidig modtage lån efter lov om lån til betaling af ejendomsskatter og om ændring af ligningsloven og modtage boligydelse. Kommunalbestyrelsen må yde pensionisten fornøden vejledning vedrørende spørgsmålet om ydelserne efter de to love, jf. herom tillige pkt. 2.5.

Det henstilles til kommunalbestyrelsen, at der informeres om adgangen til at ansøge om boligstøtte, samtidig med at der efter § 20, stk. 2, i lov om social pension udsendes meddelelse om ret til folkepension. Også personer, der ansøger om førtidspension eller invaliditetsydelse, bør orienteres om muligheden for samtidig at søge boligstøtte.

14.2. Udbetaling.

Boligstøtte ydes med virkning fra begyndelsen af den måned, der følger nærmest efter ansøgningens indgivelse, jf. § 35, stk. 1, 2. pkt.

I tilfælde, hvor der ikke udbetales forskud på en ansøgt pension, opstår berettigelsen til boligydelse tidligst ved pensionstilkendelsen, men boligydelsen udbetales som pensionen med tilbagevirkende kraft fra den 1. i måneden efter ansøgningen om pension, hvis pensionen tilkendes fra dette eller et tidligere tidspunkt.

Det er for så vidt en forudsætning herfor, at der er indgivet ansøgning om boligydelse samtidig med ansøgning om pension, og kommunalbestyrelsen bør derfor, jf. den almindelige vejledningspligt, informere herom. For at undgå forskelsbehandling som følge af forskelle i kommunernes informationsvirksomhed kan det dog accepteres, at der udbetales boligydelse med tilbagevirkende kraft, det vil sige med virkning fra tidspunktet for ansøgning om pension, uanset om der er ansøgt om boligydelse samtidig med ansøgningen om pension.

Er der udbetalt boligsikring i ansøgningsperioden, skal boligydelsen for samme periode anvendes til tilbagebetaling af boligsikringen, jf. § 42 sammenholdt med § 4, stk. 2, i boligstøtteloven. På tilsvarende måde følger det af boligstøttelovens § 43, stk. 3, at krav på tilbagebetaling af sygedagpenge og bistandshjælp kan modregnes i den boligydelse, der vedrører perioden mellem det tidspunkt, hvor ansøgningen indgives, og det tidspunkt, hvor pensionisten tilkendes pension. Det følger af bistandslovens § 26, stk. 1, nr. 4, at hjælp til huslejen i den nævnte periode kan kræves tilbagebetalt.

Opmærksomheden henledes på, at adgangen til modregning alene gælder krav opstået efter 1. januar 1983, idet bestemmelsen herom trådte i kraft på dette tidspunkt.

Når boligydelse og pension har været bortfaldet ved pensionistens indlæggelse på institution, jf. lovens §§ 45 og 46, skal udbetaling af boligydelse genoptages fra samme dato som pensionsudbetalingen, dvs. med virkning fra udskrivningsdagen.

Gives der afslag på pensionsansøgningen, og er der ydet forskud på pension, standses påbegyndt udbetaling af boligydelse med udgangen af måneden, hvori afslaget er givet. Der skal ikke ske tilbagebetaling af den udbetalte boligydelse, jf. tillige vejledningens pkt. 15.5.

En boligtager kan ikke unddrage sig følgerne af for sen betaling af husleje, ejendomsskatter eller gæld, sikret ved pant i den faste ejendom, med henvisning til manglende eller forsinket udbetaling af boligstøtte, jf. § 37, stk. 4.

Hvor boligstøtten udbetales til lejeren eller udlejeren, vil for sen udbetaling af boligstøtte ikke kunne fritage lejeren for pligten efter lejeloven til rettidig betaling af den fulde leje, hvorefter forsinkelse med lejebetalingen kan give udlejeren ret til at hæve lejemålet. Kommunalbestyrelsen må derfor drage omsorg for, at udbetalingen i tilfælde, hvor lejen forfalder til betaling den 1. i måneden, sker så betids, at lejeren - bl.a. ved hjælp af boligstøtten - kan betale lejen rettidigt.

Opmærksomheden henledes i denne forbindelse på, at sidste rettidige betalingsdag efter lejeloven er 3. hverdag efter forfaldsdagen.

Når boligstøtte ydes, skal kommunalbestyrelsen meddele ansøgeren den beregnede boligstøttes størrelse samt oplysning om, på hvilket grundlag boligstøtten er beregnet, herunder indkomst, leje og børneantal. Det henstilles, at kommunalbestyrelsen samtidig meddeler de af boligstøttemodtageren faktiske afgivne oplysninger, der er lagt til grund ved beregningen.

Meddelelsen skal tillige indeholde oplysning om, at ændringer i boligtagerens forhold, der er af betydning for boligstøtten, skal indberettes til boligstøttekontoret. Det er således ikke tilstrækkeligt, at der gives meddelelse f.eks. til bistands- eller pensionskontoret, jf. cirkulære af 10. november 1986. I tilfælde, hvor ansøgeren modtager hjælp efter lov om social bistand, henstilles det til kommunerne, at de i bevillingsskrivelserne tydeligt angiver, at boligstøttemodtageren ikke opfylder sin oplysningspligt ved at give meddelelse om ændringer i sine forhold til bistandskontoret, og at der således skal rettes særskilt henvendelse til boligstøttekontoret, uanset der eventuelt samtidig gives (samme) oplysninger til bistandskontoret. Meddelelsen bør udformes således, at det klart tilkendegives, i hvilke situationer, der foreligger indberetningspligt.

14.3. Udbetaling sker forud.

Boligstøtte udbetales efter lovens § 37, stk. 2, månedsvis forud. Kommunalbestyrelsen udbetaler også boligydelsen til de pensionister, der får deres pension udbetalt af sikringsstyrelsen, det vil sige de tilfælde, hvor pensionisten ud over den danske pension modtager pension fra et andet EF-land.

14.4. Udbetaling af et midlertidigt beløb.

Kan kommunalbestyrelsen ikke nå at færdigbehandle ansøgningen endeligt, inden boligstøtte skal udbetales, bør der udbetales et midlertidigt beløb, der senere reguleres. Kommunen bør gøre ansøgeren bekendt med, at boligstøtten er udbetalt a conto, og at der senere vil ske regulering af den udbetalte støtte. Når sagen er færdigbehandlet, må boligstøtte i begge tilfælde reguleres med virkning fra den 1. i den måned, der følger efter ansøgningens indgivelse, dog tidligst fra indflytningsdagen, jf. nedenfor.

14.5. Udbetaling til andre.

Boligministeren kan efter lovens § 37, stk. 2, 2. pkt., fastsætte regler om udbetaling af boligstøtte.

Ved boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 485 af 30. august 1982 om udbetaling af boligstøtte, der er optaget som bilag 4 til nærværende vejledning, er det fastsat, at kommunalbestyrelsen kan beslutte, at boligstøtte til en lejer skal udbetales til udlejeren. Dette kan f.eks. især være praktisk, når der er tale om et stort antal lejligheder i samme boligselskab. Udlejeren kan ikke gøre krav på vederlag for den administration, der herved påføres ham. Udbetalingen skal ske månedsvis, senest den 5., medmindre kommunen træffer anden aftale i forbindelse med aftale om udbetaling til ejeren. Kommunalbestyrelsen skal i givet fald underrette boligtageren om udbetalingsordningen samt om størrelsen af den udbetalte boligstøtte.

Endvidere kan kommunalbestyrelsen beslutte, at boligstøtten i det i lovens § 2, stk. 2, nævnte tilfælde udbetales til ejeren eller andelshaveren i en privat andelsboligforening. Også i dette tilfælde skal kommunalbestyrelsen underette de personer, der er nævnt i lovens § 2, stk. 2, om beslutningen samt om beløbets størrelse.

I tilfælde, hvor en boligtager er fraflyttet boligen uden at afgive kontraktsmæssigt opsigelsesvarsel, og uden at give kommunen meddelelse om fraflytningen, således at boligtageren har bragt sig i lejerestance i forhold til udlejeren og uberettiget har modtaget boligstøtte, har udlejeren ikke krav på at søge sig fyldestgjort i boligstøtten.

14.6. Bortfald af boligstøtte.

Flytter boligtageren, bortfalder boligstøtten fra fraflytningsdagen, jf. § 37, stk. 3. Ved en enlig boligtagers død bortfalder støtten dog ved udgangen af den måned, hvori dødsfaldet er sket. Udbetalingen kan således ikke udstrækkes, indtil boligen genudlejes. Ved fremleje eller fremlån af en del af lejligheden bortfalder eller nedsættes boligstøtten fra det tidspunkt, da fremleje eller fremlån begynder, jf. tillige pkt. 5.4. om fremleje eller fremlån. Bliver en pensionist optaget i plejehjem efter lov om social bistand, bortfalder boligydelsen fra udgangen af måneden, der følger efter den måned, hvor pensionisten får ophold i plejehjemmet, jf. § 46.

Såfremt boligstøtte søges i forbindelse med flytning til en ny bolig, udbetales boligstøtten med virkning fra indflytningsdagen, forudsat at denne ikke ligger mere end 1 måned fra ansøgningens indgivelse, jf. lovens § 35, stk. 2.

Når boligtageren flytter den 1. i en måned, betragtes indflytningen som sket i den foregående måned.

Såfremt en boligtager siger lejemålet op med kontraktligt varsel, normalt 3 måneder, men flytter efter f.eks. 2 måneder, er boligtageren ikke berettiget til boligstøtte i den sidste måned, selv om der består en forpligtelse til at betale leje i hele perioden.

Hvis en boligtager i forbindelse med leje eller køb af en ny bolig i nogle måneder råder over to boliger, kan boligtageren alene modtage boligstøtte til den bolig, vedkommende faktisk bebor.

Afsnit 15

Årlig fastsættelse, omberegning, og bortfald i løbet af året,

regulering med tilbagevirkende kraft, tilbagebetaling og afskrivning

15.1. Årlig fastsættelse.

Løbende boligstøtte skal reguleres hver 1. januar efter de ændringer i beregningsgrundlaget, herunder boligstøttemodtagerens husleje, husstand og husstandsindkomst, der måtte være sket siden den sidst foretagne beregning, jf. lovens § 38, stk. 1.

Kommunalbestyrelsen kan som betingelse for udbetaling af boligstøtte afkræve ansøgerne oplysning herom, jf. lovens § 38, stk. 2.

Når boligstøttemodtagerne har oplyst kommunalbestyrelsen om ændringer i forhold vedrørende huslejen, husstanden eller husstandsindkomsten, er kommunalbestyrelsen således forpligtet til at tage udgangspunkt i disse oplysninger ved beregningen.

Reguleringen pr. 1. januar sker for boligtagere, hvis indkomst er beregnet efter § 7, stk. 1-6, på grundlag af den senest opgjorte husstandsindkomst, jf. pkt. 4.1. Ved reguleringen pr. 1. januar 1988 anvendes således husstandens socialindkomst med de ændringer, der følger af bestemmelserne i boligstøttelovens § 7. Indtægter, som er omfattet af § 2, stk. 1, i socialindkomstloven, forhøjes med samme procentsats, som anvendes ved fastlæggelsen af grundlaget for den foreløbige skattesvarelse for det kommende indkomstår, jf. lovens § 7, stk. 4, og vejledningens pkt. 4.2.

For omberegning af boligstøtte til husstande, der indtil 1. januar har modtaget boligstøtte på grundlag af en forventet fremdtidig husstandsindkomst, jf. pkt. 4.4 og 15.2., skal løbende boligstøtte ligeledes reguleres hver 1. januar efter de ændringer i beregningsgrundlaget, der måtte være sket siden den sidst foretagne beregning. Beregningsgrundlaget skal også her være husstandens socialindkomst med de afvigelser, der følger af bestemmelserne i boligstøttelovens § 7, medmindre den forventede fremtidige husstandsindkomst, jf. lovens § 7, stk. 7, afviger væsentligt herfra, jf. pkt. 14.2.

Ved beregning af en husstandsindkomst i 1988 efter lovens § 7, stk. 1-6, er det således de skatteregler, der var gældende i 1986, der skal anvendes.

Ved beregning af en husstandsindkomst i 1988 efter lovens § 7, stk. 7, anvendes de i boligstøtteåret gældende skatteregler.

Husstandsindkomsten til brug for boligstøtteberegningen skal så vidt muligt være i overensstemmelse med de faktiske forhold på ydelsestidspunktet. Den løbende boligstøtte skal i videst muligt omfang svare til boligstøttemodtagerens huslejeevne på udbetalingstidspunktet.

15.2. Forventet fremtidig indkomst.

Må det antages, at husstandens indkomstforhold i boligstøtteåret vil afvige væsentligt fra den indkomst, der beregnes efter hovedreglen i boligstøttelovens § 7, stk. 1-6, anvendes i stedet efter bestemmelsens stk. 7 den forventede fremtidige indkomst.

Den forventede fremtidige indkomst skal ligeledes opgøres efter de principper, der gælder i lov om socialindkomst.

Ved opgørelsen af den forventede fremtidige indkomst efter boligstøttelovens § 7, stk. 7, skal kommunen med henblik på at sikre et så aktuelt indkomstgrundlag som muligt ved boligstøtteberegningen benytte de skattemæssige fradragsregler, der er gældende i boligstøtteåret. Ved boligstøtteberegningen for 1988 anvendes de fradragsregler, der er gældende i 1988.

Tilsvarende skal den ejendomsvurdering, der skattemæssigt er gældende i 1988, anvendes ved beregningen af boligstøtte for det pågældende år i de tilfælde, hvor husstandens indkomst skal opgøres efter boligstøttelovens § 7, stk. 7.

Ændringer i boligstøttemodtagerens indkomst alene som følge af ændringer af skattemæssige regler bevirker ikke, at boligstøttemodtagerens husstandsindkomst skal opgøres som en forventet fremtidig indkomst, jf. § 7, stk. 7, fremfor efter hovedreglen i boligstøttelovens § 7, stk. 1-6.

Hvor en boligstøttemodtager er overgået til pension, skal den første beregning af boligstøtte til pensionister sædvanligvis ske på grundlag af reglerne i § 7, stk. 7, om den forventede fremtidige indkomst for husstanden, jf. pkt. 4.4.

Ved den årlige fastsættelse den følgende og næstfølgende 1. januar vil det ligeledes være nødvendigt at fastsætte en forventet fremtidig indkomst for husstanden, da den endelige indkomst opgjort efter socialindkomstlovens principper ikke kan forventes at være udtryk for husstandens indkomst i det år, boligstøtten vedrører.

Hvis pågældende f.eks. bliver pensionist og dermed berettiget til boligstøtte den 1. juli 1986, vil først indkomsten i 1987 være udtryk for en stabiliseret indkomst for husstanden. Indkomsten i 1987 er først grundlag for den årlige fastsættelse af boligydelsen for 1989. Ved de årlige fastsættelser 1. januar 1987 og 1. januar 1988 må derfor anvendes en forventet fremtidig indkomst.

Tilsvarende principper gælder for boligstøttemodtagere, der i løbet af året har fået omberegnet deres boligstøtte (boligydelse) som følge af en ændring i husstandsindkomsten, jf. pkt. 15.3.

Kommunalbestyrelsen skal ændre beregningsgrundlaget, såfremt en boligstøttemodtager sandsynliggør, at den faktiske husstandsindkomst fra boligstøtteårets begyndelse vil være lavere end den efter § 7, stk. 1-6, beregnede. Boligstøtten skal i så fald omberegnes på grundlag af den forventede fremtidige husstandsindkomst.

Anvendelsen af dette indkomstbegreb forudsætter for boligstøttemodtagere, at den forventede fremtidige indkomst er mindst 10.000 kr. lavere end den beregnede husstandsindkomst efter § 7, stk. 1-6.

For pensionister, der modtager boligstøtte (boligydelse), anvendes en forventet fremtidig husstandsindkomst, såfremt denne er mindst 5.000 kr. lavere end husstandsindkomsten beregnet efter hovedreglen.

Det er endvidere forudsat, at man ved opgørelsen af den forventede fremtidige indkomst ikke umiddelbart regner med den faktiske indkomst pr. 1. januar, men tager hensyn til de i boligstøtteåret forventede indkomststigninger, eventuelt ved at forhøje den på beregningstidspunktet foreliggende faktiske indkomst med et mindre procenttillæg svarende til de forventede indkomststigninger i boligstøtteåret. Det er imidlertid nødvendigt i det enkelte tilfælde at foretage et skøn over, om den faktiske indkomst skal være genstand for en opregulering. Tillæg bør således undgås, hvor det er åbenbart, at indkomsten ikke vil stige, f.eks. hvor størstedelen af indkomsten er renteindtægter.

Såfremt den faktiske husstandsindkomst må antages at ville blive højere end den efter § 7, stk. 1-6, beregnede, vil reglerne for, hvornår der kan kræves tilbagebetaling, være vejledende. Kommunalbestyrelsen er således først forpligtet til at lægge denne højere indkomst til grund ved beregningen af boligstøtten, når det må antages, at den faktiske indkomst vil overstige beregningsgrundlaget efter hovedreglen med mindst 25 pct. og mindst 20.000 kr., jf. lovens § 41. Dette gælder ved beregning af såvel boligsikring som boligydelse.

I de tilfælde, hvor beregning af boligstøtte skal ske på grundlag af en forventet fremtidig husstandsindkomst efter lovens § 7, stk. 7, må beregningen som udgangspunkt ske på grundlag af boligstøttemodtagerens aktuelle indkomst, omregnet på årsbasis, og samtlige dele af husstandsindkomsten skal opgøres efter § 7, stk. 7. Som udgangspunkt anvendes boligstøttemodtagerens månedlige indtægt * 12, idet der dog - som ovenfor nævnt - ved beregningen skal tages hensyn til de i boligstøtteåret forventede varige ændringer af indtægten. Herefter skal der til denne beregnede årsindtægt lægges de i boligstøtteåret forventede øvrige indkomster, der ikke er væsentlige og varige, f.eks. bonus, overarbejdsbetaling og feriepenge.

Hvis en boligstøttemodtager allerede fra årets begyndelse ved, at der vil indtræde en væsentlig og varig ændring af indkomsten på et nærmere angivet tidspunkt, kan boligstøtten beregnes indtil dette tidspunkt, uden at indkomstændringen indgår. Det er dog en forudsætning, at boligstøttemodtageren kan dokumentere den væsentlige og varige indkomstændring, og en forudsætning, at denne periodeopdeling vil være gunstig for boligstøttemodtageren. Herved tilgodeses princippet om samtidighed, jf. pkt. 15.1., og boligstøttemodtageren stilles på samme måde som den boligstøttemodtager, der først senere på året får kendskab til en væsentlig og varig indkomstændring. Boligstøttemodtageren må således gøres opmærksom på, at han/hun skal henvende sig til boligstøttekontoret en måned inden ændringen indtræder.

Hvor boligstøtte i starten af indkomståret er ydet efter hovedreglen og senere i boligstøtteåret er ændret, fordi den forventede fremtidige indkomst væsentligt afviger fra dette indkomstgrundlag, bør kommunen ved årsomberegningen især være opmærksom på, at den således sammensatte indkomst let kan give et forkert fremtidigt indkomstgrundlag i de to følgende år, således at den pågældende indtil videre fortsat bør have boligstøtte efter forventet fremtidig indkomst.

Kommunalbestyrelsen bør orientere boligstøttemodtageren om, hvilke konsekvenser en ændret indkomstanvendelse har, herunder retningslinjer for et eventuelt tilbagebetalingskrav.

15.3. Omberegning i løbet af året.

Hvis der i løbet af året sker en ændring i husstandens forhold, som vil have betydning for boligstøttens størrelse, kan der efter §§ 39 og 40 foretages en omberegning på det ændrede grundlag.

Kommunalbestyrelsen skal oplyse ansøgeren om adgangen til og vilkårene for at få boligstøtten omberegnet i løbet af året og bør oplyse ansøgeren om hans pligt til at oplyse kommunalbestyrelsen, boligstøttekontoret, om alle forhold, der kan medføre nedsættelse eller bortfald af boligstøtte, herunder udlejning m.v. af en del af boligen, jf. lovens § 38, stk. 3, og § 39, stk. 2.

Det påhviler boligstøttemodtageren at godtgøre, at boligstøttekontoret har modtaget de fornødne oplysninger til at ændre den løbende boligstøtte. Der skal således underrettes om alle ændringer i husstandsindkomsten af betydning for boligstøtteberegningen, uanset om ændringen måtte skyldes ansøgerens eller øvrige husstandsmedlemmers indkomstforhold.

Kommunalbestyrelsen bør endvidere gøre ansøgeren opmærksom på, at kommunen hurtigst muligt må underrettes om ændringer i beregningsgrundlaget, da tidspunktet for anmodningen om ændringer vil kunne være bestemmende for, fra hvilket tidspunkt boligstøtten kan udbetales med et ændret beløb. Kommunalbestyrelsen bør derfor underrettes, så snart en lejeforhøjelse er varslet, således at boligstøtten kan ændres med virkning fra f.eks. en lejeforhøjelses ikrafttræden.

Ved ændringer i husstandsindkomsten må der under alle omstændigheder være tale om en mere end midlertidig ændring, dvs. en varig ændring, hvorved forstås en periode på 6 måneder eller derover, før der kan ske omberegning af boligstøtten. Der vil derfor ofte kunne blive tale om at se tiden an efter en indkomstændring, før det kan vurderes, om ændringen er mere end midlertidig. I tilfælde af en indkomstændring som følge af f.eks. et vikarjob, vil der kunne være tale om en væsentlig ændring men ikke om en varig ændring, og kommunalbestyrelsen må således udbetale a conto og tage forbehold for et eventuelt tilbagebetalingskrav, jf. lovens § 41, stk. 1-3.

Ledighed, der må formodes at være rent midlertidig, vil således ikke kunne begrunde, at boligstøtteydelsen forhøjes. Som følge af beskæftigelsessituationens udvikling må kommunalbestyrelsen imidlertid ved udøvelse af skønnet over, hvorvidt en indkomstnedgang som følge af arbejdsløshed vil være af mere varig karakter, lægge vægt på de lokale beskæftigelsesforhold i vedkommende fag. Kommunalbestyrelsen skal således straks foretage omberegning af ydelsen på det fremtidige indkomstgrundlag i tilfælde, hvor det på ansøgningstidspunktet må antages, at der vil hengå nogen tid, før den pågældende påny får beskæftigelse. Eventuel forhøjelse får virkning fra begyndelsen af den måned, der følger nærmest efter indgivelse af ansøgning herom til kommunalbestyrelsen.

Såfremt en boligstøttemodtager f.eks. sælger en fast ejendom pr. 1. februar 1988, og renteindtægten første gang kommer til udbetaling den 18. juni 1988 (1. termin), skal der ske omberegning af boligstøtten den 1. februar 1988, da der allerede fra dette tidspunkt står en renteindtægt til rådighed for boligstøttemodtageren.

Viser det sig, at indkomstændringen ikke er varig, og der derfor ikke foretages omberegning, er der hermed taget stilling til, om der foreligger en ændring af indkomstforholdene, der kan medføre omberegning.

Kommunalbestyrelsen kan ikke fastsætte generelle retningslinier for, hvornår en indkomstændring må anses for varig, idet kommunalbestyrelsen i det konkrete tilfælde må vurdere dette.

Det næstfølgende år vil indkomstgrundlaget ved den årlige fastsættelse blive beregnet efter reglerne i § 7, stk. 1-6. Ved denne fastsættelse indgår også den midlertidige indkomst i indkomstgrundlaget, og der vil ikke kunne foretages en omberegning af boligstøtten alene under henvisning til, at den midlertidige indkomst er faldet bort, hvis ikke de beløbsmæssige betingelser for at anvende den forventede fremtidige indkomst er opfyldt, jf. pkt. 15.2.

Såfremt boligstøtten beregnes på grundlag af den forventede fremtidige indkomst, og indkomsten ændres i løbet af boligstøtteåret, kan boligstøtten herefter ikke beregnes på grundlag af hovedreglen. Boligstøtten må beregnes på grundlag af den senest forventede fremtidige indkomst. Er boligstøtten således een gang beregnet efter forventet fremtidig indkomst, kan der ikke ved omberegning i løbet af året ske beregning af boligstøtten på grundlag af hovedreglen.

Det henstilles, at nye oplysninger, der afgives af boligstøttemodtagere med henblik på ændringer af løbende boligstøtte som følge af ændrede forhold, altid registreres i den pågældende sag, også i de tilfælde, hvor henvendelsen ikke fører til ændring af boligstøtten.

15.4. Forhøjelse af boligstøtten.

Såfremt der i tiden indtil 1. januar sker væsentlig og varig nedgang i boligtagerens eller husstandens indkomstforhold i forhold til husstandsindkomsten efter § 7, eller antallet af børn i husstanden forøges, eller lejen forhøjes, vil boligtageren kunne ansøge kommunalbestyrelsen om en hertil svarende forhøjelse af den løbende boligstøtte. Det er et vilkår for en sådan forhøjelse, at den skete ændring i boligtagerens eller husstandens indkomstforhold efter kommunalbestyrelsens skøn er af væsentlig og varig karakter.

Ved afgørelsen af, om et fald i indkomsten er væsentligt, anvendes samme grænse som anført i pkt. 15.2. Det vil sige, at der foretages omberegning af boligsikring, hvis modtageren sandsynliggør, at indkomsten vil være mindst 10.000 kr. lavere end det anvendte beregningsgrundlag. Omberegning af boligydelse foretages, når pensionistens indkomst er mindst 5.000 kr. lavere end beregningsgrundlaget.

Der kan således i almindelighed ikke foretages omberegning ved en mindre ændring i indkomsten.

Ledighed, der må formodes at være rent midlertidig, vil således ikke kunne begrunde, at boligstøtten forhøjes. Som følge af beskæftigelsessituationens udvikling er det imidlertid rimeligt, at kommunalbestyrelsen ved udøvelse af skønnet over, hvorvidt en indkomstnedgang som følge af arbejdsløshed vil være af mere varig karakter, lægger vægt på de lokale beskæftigelsesforhold i vedkommende fag. Kommunalbestyrelsen skal således straks lade foretage omberegning af boligstøtten på det fremtidige indtægtsgrundlag i tilfælde, hvor det på ansøgningstidspunktet må antages, at der vil hengå nogen tid, før den pågældende påny får beskæftigelse.

Såfremt der i øvrigt sker ændringer i forhold, som har betydning for boligstøttens beregning, f.eks. antallet af husstandsmedlemmer eller lejens størrelse, må kommunalbestyrelsen vurdere, om ændringen kan betragtes som varig.

Eventuel forhøjelse får virkning fra det tidspunkt, hvor ændringen er indtrådt, men dog tidligst fra begyndelsen af den måned, der følger nærmest efter ansøgerens meddelelse om ændringen til kommunalbestyrelsen, jf. lovens § 39, stk. 1.

Kommunalbestyrelsen skal skriftligt gøre boligtageren bekendt med adgangen til forhøjelse af boligstøtte i henhold til ovenstående, herunder at det er et vilkår for regulering, at ændringen er af væsentlig og varig karakter. Kommunalbestyrelsen bør samtidig gøre opmærksom på, at boligstøttemodtagere, der er usikre med hensyn til, om en ændring kan blive varig, kan indgive ansøgning til kommunen straks, når ændringen sker, og derigennem sikre sig, at boligstøtten kan reguleres med virkning fra et tidspunkt i nær tilknytning til ændringen, såfremt denne viser sig at være af mere varig karakter.

Det bemærkes, at en lejer, der modtager boligstøtte inden lejeforhøjelsens gennemførelse, snarest bør underrette sit boligstøttekontor, når lejeforhøjelsen er varslet, således at boligstøtten kan blive ændret med virkning fra lejeforhøjelsens ikrafttræden. Lejere, der ikke modtager boligstøtte, bør i tvivlstilfælde undersøge, om de har mulighed for at opnå boligstøtte, når lejeforhøjelsen varsles, og i givet fald indgive ansøgning om boligstøtte (til kommunens boligstøttekontor), inden lejeforhøjelsen træder i kraft. Det bemærkes i denne forbindelse, at boligstøtte ikke må ydes med tilbagevirkende kraft og at ændringen i boligstøtte kræver ansøgning eller meddelelse fra boligtageren.

I tilfælde, hvor der varsles en lejeforhøjelse som følge af skatte- og afgiftsstigninger, skal boligstøtten, forudsat, at kommunalbestyrelsen skønner, at der er tale om en varig ændring, omberegnes for fremtiden med virkning fra den 1. i måneden efter, at boligstøttemodtageren har givet meddelelse herom.

Det bemærkes, at der ikke ydes boligstøtte til forudbetaling af leje eller til regulering af forudbetalt leje.

Hvis den varslede lejeforhøjelse nedsættes midlertidigt til 15 kr. pr. m2, indtil huslejenævnets afgørelse af spørgsmålet om lejeforhøjelsen foreligger, jf. boligreguleringslovens § 14, stk. 2, skal boligstøttekontoret ligeledes underrettes herom. Boligstøtte udbetales da i forhold til den faktiske lejebetaling, mens sagen verserer.

Kommunalbestyrelsen bør oplyse boligstøttemodtageren om, at boligstøtte, der udbetales som følge af en lejeforhøjelse, er at betragte som a conto beløb, der skal reguleres, når lejens størrelse endeligt er fastslået. Det må derfor indskærpes boligstøttemodtagere at give oplysning om huslejenævnsbehandling og nævnets afgørelse.

Når afgørelsen om lejen er truffet, og den indebærer, at lejeren skal betale en mindre lejeforhøjelse end den, der er erlagt midlertidigt, skal lejeren underrette boligstøttekontoret herom, idet boligstøtten i hvert tilfælde skal nedsættes for fremtiden. Om nedsættelse skal ske i forhold til den del af lejeforhøjelsen, som udlejeren skal tilbagebetale lejeren beror på, om lejeren har været vidende om sagens indbringelse for huslejenævn eller boligret.

Indebærer huslejenævnets afgørelse, at lejeren skal betale en større lejeforhøjelse end den, der er erlagt midlertidigt, skal lejeren efterbetale et beløb i lejeforhøjelse for perioden fra lejeforhøjelsens ikrafttræden til tidspunktet for afgørelsen, og lejeren må påny underrette boligstøttekontoret herom. Han vil da kunne få foretaget regulering af boligstøtten med virkning fra lejeforhøjelsens ikrafttræden, altså også få boligstøtte til efterbetalingen. Det samme gælder, hvor boligretten tager stilling til lejefastsættelsen, eller hvor boligretten ændrer en truffen huslejenævnsafgørelse.

15.5. Nedsættelse eller bortfald af boligstøtten.

Boligtageren skal omgående give kommunalbestyrelsen meddelelse om alle forhold, der kan medføre bortfald eller nedsættelse af boligstøtten, herunder om flytning, fremleje af en del af lejligheden, mindskelse af antal børn, væsentlige og varige stigninger i hans eller hans husstands indkomstforhold og lejereduktion, jf. lovens § 38, stk. 3.

Ved flytning bortfalder boligstøtten fra fraflytningsdagen, jf. pkt. 14.6. Ved fremleje eller fremlån af en del af lejligheden bortfalder eller nedsættes boligstøtten med virkning fra det tidspunkt, da fremlejeforholdet eller fremlånet tager sin begyndelse, jf. pkt. 5.4.

Udlejning m.v. kan eventuelt føre til, at retten til boligstøtte bortfalder jf. pkt. 5.4, og størrelsen af den bolig, der herefter indgår i beregningen af boligstøtte, kan have betydning for grænsebeløbets henholdsvis boligudgiftens størrelse, jf. pkt. 8.2. og 8.3.

I tilfælde, hvor en lejer dør, uden at lejligheden overtages af et husstandsmedlem, bortfalder boligstøtten ved udgangen af den måned hvori dødsfaldet er sket, jf. lovens § 37, stk. 3.

I tilfælde af, at husstanden ved et husstandsmedlems død i en periode oppebærer løn efter denne fra arbejdsgiveren, kan omberegning af boligstøtte udskydes indtil udløbet af efterlønsperioden.

Ved stigning i indkomstforholdene skal boligtageren give meddelelse til kommunalbestyrelsen med oplysning om omfanget og karakteren af de forventede indkomststigninger.

Såfremt de af boligtageren indberettede ændringer i indkomstforholdene skønnes at være væsentlige og af varig karakter , kan kommunalbestyrelsen beslutte, at boligstøtten skal ydes på grundlag af den forventede fremtidige indkomst med virkning fra begyndelsen af den måned, der følger nærmest efter ændringens indtræden. Når indkomstændringen sker den 1. i en måned, betragtes den som sket i den foregående måned. En eventuel omberegning af boligstøtte som følge af en indkomstændring den 1. i en måned får således virkning samtidig med indkomstændringen, idet boligtageren allerede i den foregående måned vil være vidende om indkomstændringens indtræden. Det er uden betydning, om vedkommende får udbetalt lønnen forud eller bagud, idet det afgørende er, hvornår optjeningen er påbegyndt.

Omberegning af såvel boligsikring som boligydelse bør i almindelighed ske i de tilfælde, hvor de indberettede ændringer i indkomstforholdene lader formode, at indkomsten indtil omberegningstidspunktet sammenholdt med den forventede indkomst resten af boligstøtteåret vil overstige beregningsgrundlaget efter lovens hovedregel (husstandens samlede socialindkomst med procentvis tillæg) med mindst 25 pct. og mindst 20.000 kr.

Ved opgørelsen af den forventede fremtidige indkomst tages udgangspunkt i den aktuelle indkomst på ansøgningstidspunktet, omregnet på årsbasis, idet der indregnes et mindre tillæg for indkomststigninger.

Ifølge § 45 mister en pensionist, der under ophold på institution eller under strafafsoning får inddraget sin pension efter pensionslovens regler herom, retten til boligydelse fra det tidspunkt, hvor pensionen inddrages. Pensionisten bevarer dog retten til boligydelse, hvis der, efter at pensionen er inddraget, efter pensionsloven udbetales et beløb til dækning af husleje, jf. § 45, stk. 2.

Det bemærkes, at lånebeløb ikke forfalder ved bortfald af boligydelsen, men først ved ejerskifte, overdragelse af andelsbeviset i overensstemmelse med reglerne i § 33, jf. pkt. 12.3, eller såfremt pensionisten udtræder af husstanden.

For pensionister optaget i plejehjem efter lov om social bistand bortfalder boligydelsen efter § 46 først med virkning fra udgangen af måneden, der følger efter den måned, hvor pensionisten får ophold i plejehjemmet.

Boligydelsen falder således først bort, når betalingsreglerne i bistandslovens §§ 84 og 85 anvendes. Retten til boligydelse bevares dog, hvis betalingen for plejehjemsopholdet er nedsat efter § 85, stk. 1, 2. pkt., i lov om social bistand, hvorefter betalingen kan nedsættes, således at pågældende yderligere beholder et beløb til dækning af udgifter til husleje og lignende, hvis der er rimelig udsigt til, at pågældende vil kunne udskrives inden for et tidsrum af omkring 3 måneder efter optagelsen, jf. § 46, stk. 2, i boligstøtteloven.

Hvis retten til boligydelse er bortfaldet, fordi pensionen inddrages efter pensionslovens regler herom, kan der eventuelt ydes boligsikring, jf. lovens § 3 stk. 2, og vejledningens pkt. 2.2.

Såfremt pensionisten udskrives fra institution, jf. lovens §§ 45 og 46, skal udbetaling af boligydelse genoptages fra samme dato som pensionsudbetalingen, dvs. med virkning fra udskrivningsdagen, jf. tillige pkt. 14.2.

Gives der afslag på en pensionsansøgning, og der er ydet forskud på pension, standses udbetaling af boligydelse med udgangen af måneden, hvori afslaget gives. Der kan ikke kræves tilbagebetaling af den udbetalte boligydelse, jf. tillige vejledningens pkt. 14.2.

15.6 Regulering med tilbagevirkende kraft.

I visse tilfælde skal kommunalbestyrelsen efterfølgende fremsætte krav om tilbagebetaling af for meget udbetalt boligstøtte, og ved bedømmelse af, om tilbagebetaling bør kræves, skal der sondres mellem boligstøttemodtagere, der får udbetalt boligstøtte i forhold til indkomsten opgjort efter lovens § 7, stk. 1-6 (hovedreglen), og boligstøttemodtagere, der får udbetalt boligstøtte efter lovens § 7, stk. 7 (forventet fremtidig indkomst).

Boligstøttemodtagere, der følger hovedreglen, jf. § 7, stk. 1-6, skal tilbagebetale boligstøtten, når den faktiske husstandsindkomst overstiger den beregnede husstandsindkomst med mindst 25 pct. og med mindst 20.000 kr., jf. lovens § 41, stk. 1. Der vil dog kunne kræves tilbagebetaling, hvis den for meget modtagne boligstøtte er modtaget mod bedre vidende, jf. nedenfor i dette afsnit vedrørende § 41, stk. 4.

Boligstøttemodtagere, hvis husstandsindkomst er steget ud over de beløbsgrænser, der er fastsat i lovens § 41, stk. 1 og 2, skal dog ikke tilbagebetale den for meget modtagne boligstøtte, såfremt boligstøttemodtagerne godtgør, at de har givet kommunalbestyrelsen meddelelse om ændringer i den samlede husstandsindkomst udover de i § 41, stk. 1 og 2, nævnte grænser, jf. lovens § 41, stk. 3. Der vil dog kunne kræves tilbagebetaling, hvis den for meget modtagne boligstøtte er modtaget mod bedre vidende, jf. nedenfor i dette afsnit vedrørende § 41, stk. 4.

Som udgangspunkt gøres op med hvert boligstøtteår for sig, således at forholdene efterfølgende bedømmes for hele boligstøtteåret under eet, selv om indkomstfremgangen først er indtrådt i løbet af boligstøtteåret. Der sker således regulering for hele året på grundlag af den højere indkomst, medmindre boligstøttemodtageren klart kan dokumentere, fra hvilket tidspunkt en væsentlig og varig indkomstændring er indtrådt, og en særskilt boligstøtteberegning for hver af perioderne mindsker tilbagebetalingskravet. I så fald foretages regulering efter de retningslinier, som ville være fulgt, såfremt boligstøttemodtageren selv havde givet oplysning om indkomstændringen i rette tid, idet boligstøttemodtageren såvidt muligt skal stilles, som om oplysningspligten har været opfyldt. Der vil normalt ikke kunne periodeopdeles i tilfælde, hvor indkomstændringen vedrører en periode på under 6 måneder, idet der skal være tale om en varig ændring, jf. pkt. 15.3. Ved periodeopdelingen er der ikke mulighed for at se bort fra nogen form for indkomst.

Hvis boligstøtte kun er blevet udbetalt i en del af året, kan kommunalbestyrelsen i stedet for en opgørelse for hele året alene sammenholde beregningsgrundlaget, opgjort efter reglen i lovens § 7, med den endelige indkomst opgjort efter socialindkomstlovens principper og omregnet på årsbasis for den del af året, hvor boligstøtte har været oppebåret. Forudsætningen herfor er dog, at det vil være gunstigere for boligstøttemodtageren.

Da boligstøtteåret løber fra 1. januar til 31. december, vil kommunalbestyrelsen under afgørelsen af, om tilbagebetaling af for meget udbetalt boligstøtte bør ske, som udgangspunkt kunne sammenholde beregningsgrundlaget, opgjort efter reglen i lovens § 7, med den endelige indkomst opgjort efter socialindkomstlovens principper for det indkomstår, boligstøtteudbetalingen vedrører. Ved opgørelsen af den endelige indkomst efter socialindkomstlovens principper skal der tages udgangspunkt i de regler, der er gældende for opgørelse af socialindkomst for det pågældende år. Kommunalbestyrelsen bør tage stilling til, om tilbagebetaling bør ske snarest muligt efter, at oplysningerne foreligger om den endelige ansatte indkomst opgjort efter socialindkomstlovens principper. Kommunalbestyrelsen er forpligtet til at foretage en undersøgelse for samtlige boligstøttemodtagere af, om der er opstået tilbagebetalingskrav som følge af indkomststigninger i forhold til beregningsgrundlaget.

Kommunalbestyrelsen bør rejse tilbagebetalingskravet senest 2 år efter udgangen af det år, tilbagebetalingskravet vedrører, medmindre kommunalbestyrelsen ikke har haft mulighed for at rejse kravet tidligere. Fremsættelse af tilbagebetalingskrav er en del af kommunalbestyrelsens administrationsforpligtelse i forbindelse med boligstøtteloven.

Kommunerne bør ved regulering med tilbagevirkende kraft specielt være opmærksomme på, at hvor boligstøtte i begyndelsen af et boligstøtteår er ydet efter hovedreglen, men senere ændret, fordi den forventede fremtidige indkomst afviger herfra, vil den sammensatte indkomst let kunne give et forkert sammenligningsgrundlag i de to følgende år.

I de tilfælde, hvor ændringer i husstandsindkomsten bl.a. skyldes ændrede skattemæssige fradragsregler, og hvor det efterfølgende konstateres, at der er opstået et tilbagebetalingskrav, skal kommunalbestyrelsen ikke rejse kravet, såfremt indkomstoverskridelsen alene skyldes de ændrede skatteregler. Det er dog en forudsætning, at boligstøttemodtageren kan dokumentere, at han i boligstøtteåret har haft det i boligstøtteåret oplyste fradrag. Dette gælder dog ikke, hvis der i forbindelse med en eventuel beregning af en forventet fremtidig indkomst er taget hensyn til lovændringen.

Selv om den endeligt opgjorte indkomst for 1987 eksempelvis indeholder et mindre fradrag end 1987-socialindkomsten, (opgjort på grundlag af 1985-indkomsten) og den endeligt opgjorte indkomst for 1988 eksempelvis indeholder et mindre fradrag end 1988-socialindkomsten, (opgjort på grundlag af 1986-indkomsten), hvorfor der som udgangspunkt vil opstå et tilbagebetalingskrav, kan kommunen ikke på grundlag af en begrænsning i fradragsretten fremsætte et tilbagebetalingskrav. Den endelige opgjorte indkomst for 1987 og 1988 bør således opgøres efter skattelovgivningen for 1985 og 1986 på dette punkt.

Regulering for den forløbne tid kan endvidere ske, hvis det viser sig, at den løbende boligstøtte på grund af administrative fejl er beregnet forkert. Har den fejlagtige beregning ført til for lav boligstøtte, kan det for lidt udbetalte uden videre reguleres, når fejlen opdages. Har fejlen ført til for høj boligstøtte, må det bero på omstændighederne, om beløbet kan kræves tilbagebetalt, herunder forskelsbeløbets størrelse, og om boligstøttemodtageren under iagttagelse af almindelig agtpågivenhed burde have indset, at boligstøtte er udbetalt med for højt beløb. Uanset om boligstøttemodtageren har givet meddelelse om en indtægtsfremgang, vil der således kunne kræves tilbagebetaling, hvis den for meget modtagne boligstøtte er modtaget mod bedre vidende. Dette vil ofte være tilfældet, når boligstøttemodtageren har modtaget en bevillingsskrivelse, af hvilken han burde kunne se, at beregningen er fejlagtig. En boligstøttemodtager, der ikke har modtaget en sådan bevillingsskrivelse, vil imidlertid også kunne antages at have modtaget boligstøtte mod bedre vidende, f.eks. hvis der er tale om stor indtægtsfremgang. Der vil ikke kunne udbetales statsrefusion til for meget udbetalt boligstøtte.

Har boligstøttemodtageren undladt at give meddelelse om andre forhold end ændring i husstandsindkomsten, der kan medføre nedsættelse eller bortfald af boligstøtten, eller mod bedre vidende uberettiget oppebåret boligstøtte, skal han eller hans dødsbo tilbagebetale det beløb, der er oppebåret med urette, jf. lovens § 41, stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal skriftligt gøre boligstøttemodtageren bekendt med disse regler og med, at tilsidesættelse heraf tillige kan medføre strafansvar, jf. lovens § 41, stk. 5.

Hvis kommunalbestyrelsen har lagt en for høj husstandsindkomst til grund ved boligstøtteberegningen, f.eks. som følge af anvendelse af et procenttillæg, vil boligstøttemodtageren efter omstændighederne være berettiget til at få udbetalt den for lidt udbetalte boligstøtte med tilbagevirkende kraft. Det vil således være tilfældet, hvor boligstøttemodtageren på beregningstidspunktet for boligstøtte har givet korrekte oplysninger om husstandens forventede fremtidige indkomst, eller hvor boligstøttemodtageren eventuelt har gjort indvendinger over beregningsgrundlaget, og den oplyste indtægt uden procenttillæg efter boligstøtteårets udgang viser sig at svare til husstandens faktiske indkomst i perioden.

Krav på for meget udbetalt boligstøtte kan alene rettes mod boligstøtteansøgeren, eller hvis flere har ansøgt i forening, boligstøtteansøgerne, uanset om kravets opståen skyldes stigninger i et andet husstandsmedlems indkomst. Kommunalbestyrelsen kan vælge, hvem af ansøgerne kravet skal gøres gældende mod, da den solidariske hæftelse indebærer, at hver enkel af ansøgerne hæfter for hele tilbagebetalingskravet. Der vil f.eks. ikke kunne rejses krav mod en ægtefælle, der overtager den hidtidige fælles bolig ved parternes separation eller skilsmisse, hvis ægtefællen ikke selv har skrevet under på boligstøtteansøgningen.

I tilfælde, hvor boligstøtteansøgeren modtager hjælp efter lov om social bistand, skal det henstilles til kommunerne i skrivelserne til bevilling af boligstøtte tydeligt at angive, at boligstøttemodtageren ikke opfylder sin oplysningspligt ved at give meddelelse om ændringer i sine forhold til bistandskontoret, og at der således skal rettes særskilt henvendelse til boligstøttekontoret, selvom der eventuelt samtidig gives (samme) oplysninger til bistandskontoret.

Opmærksomheden henledes på, at det er de bestemmelser, som er gældende på tidspunktet for modtagelsen af boligstøtte, som finder anvendelse ved afgørelse af, om der skal rejses krav om tilbagebetaling. Boligstøttemodtagere, der indtil 1. januar 1987 har modtaget for meget i boligstøtte, skal således tilbagebetale det for meget modtagne, når den faktiske husstandsindkomst overstiger den beregnede husstandsindkomst med mindst 25 pct. og med mindst 15.000 kr. Endvidere kan der ikke rejses krav om tilbagebetaling overfor en boligstøttemodtager, såfremt overskridelsen af de dagældende indkomstgrænser udelukkende skyldes ændringer i indtægtsforholdene for et andet husstandsmedlem, forudsat at der ikke er tale om snævre familiemæssige relationer som f.eks. mellem børn og forældre.

15.7. Tilbagebetaling af boligstøtten.

Har boligtageren fået udbetalt for meget i boligsikring, boligydelse, beboerindskudslån, lån til forudbetaling af leje, indskud, depositum eller lignende eller pension, og giver dette forhold anledning til et tilbagebetalingskrav, kan tilbagebetalingskravet ifølge lovens §§ 42 og 43 dækkes ved modregning i løbende boligsikring eller boligydelse, også i form af lån. Der kan således ikke modregnes i fremtidige beboerindskudslån. Hvis der er udbetalt for meget i boligydelseslån, kan kommunalbestyrelsen beslutte at lade det for meget udbetalte forblive indestående i ejendommen, til den resterende del af lånet forfalder. Da det for meget udbetalte lån betragtes som forfaldent, skal det imidlertid forrentes efter bestemmelserne i lov om renter ved forsinket betaling m.v.

Krav vedrørende forfaldne boligydelseslån og beboerindskudslån samt lån til flygtninge til forudbetaling af leje, indskud, depositum eller lignende kan modregnes i løbende boligsikring og boligydelse på samme måde som for meget udbetalt boligstøtte, jf. lovens § 42, stk. 1.

Krav på for meget udbetalt boligsikring eller boligydelse kan endvidere inddrives efter de regler, der gælder for inddrivelse af personlige skatter, jf. lovens § 41, stk. 6. Bestemmelsen giver ikke adgang til at modregne krav på for meget udbetalt boligsikring eller boligydelse i overskydende skat. Dersom inddrivelse sker efter skattereglerne, kan eventuel klage herom ikke indbringes efter reglerne i lovens § 63, idet klage må rettes til klagemyndighederne efter skattelovgivningen.

Krav på betaling af ejendomsskatter vedrørende den ejendom, som pensionisten bebor, kan efter lovens § 43, stk. 4, ligeledes modregnes i boligsikringen eller boligydelsen.

Boligtagerens krav på at modtage boligstøtte kan efter lovens § 42, stk. 2, ikke gøres til genstand for arrest, eksekution eller anden retsforfølgning, og der kan ikke gyldigt træffes aftaler om kravet. Der kan dog på samme måde som med hensyn til pensionsydelser foretages tilbageholdelse i boligstøtten efter kildeskattelovens § 73 og efter lov om inddrivelse af underholdsbidrag, § 5.

En boligtager kan ikke unddrage sig følgerne af for sen betaling af leje, ejendomsskatter eller gæld, sikret ved pant i den faste ejendom, med henvisning til manglende eller forsinket udbetaling af boligstøtte, jf. § 37, stk. 4, og pkt. 14.6.

Såfremt en boligstøttemodtager dør, efter boligstøtten er til disposition, men inden den måned, den vedrører, skal kommunen som udgangspunkt rejse kravet i boet. Beløbet afskrives dog som uerholdeligt, hvis boet f.eks. er udlagt til begravelsesomkostninger.

Tilbagebetalingskravet kan som udgangspunkt ikke fremsættes, før der foreligger en endelig opgjort indkomst efter socialindkomstlovens principper for den periode, kravet eventuelt måtte vedrøre, idet kommunen først på dette tidspunkt kan konstatere, om de økonomiske betingelser for at fremsætte kravet er til stede. Kommunen har dog mulighed for på grundlag af en foreløbig opgørelse at kræve tilbagebetaling. Det er dog en forudsætning, at det er klart, at kravet eksisterer, at kravet er nogenlunde påregneligt, samt at der samtidig tages forbehold for senere regulering, når den endelige indkomst opgjort efter socialindkomstlovens principper foreligger.

Der kan ikke beregnes renter fra det tidspunkt, tilbagebetaling af tilskud kræves, og til det tidspunkt, betaling sker.

Spørgsmålet om, hvorvidt tilbagebetaling skal ske, afgøres af kommunalbestyrelsen, der er frit stillet, med henyn til om den vil kræve tilbagebetaling. Såfremt den undlader at kræve tilbagebetaling af for meget udbetalt boligstøtte i et tilfælde, hvor betingelserne for at kræve tilbagebetaling er opfyldt, kan der ikke ydes statsrefusion for den del af boligstøtten, som kommunen har undladt at kræve tilbagebetalt. Kommunalbestyrelsens afgørelse om tilbagebetaling kan indbringes for højere administrativ myndighed efter reglerne i lovens § 63, se tillige pkt. 18.1.

I tilfælde af gældssanering fastsætter skifteretten i gældssaneringskendelsen en skæringsdato, hvilket indebærer, at gæld stiftet før skæringsdatoen er omfattet af gældssaneringen, og det er herefter et spørgsmål, dels hvornår krav om tilbagebetaling af for meget udbetalt boligsikring eller boligydelse er stiftet, dels hvornår krav om tilbagebetaling af beboerindskudslån er stiftet.

For så vidt angår for meget udbetalt boligsikring og boligydelse anses tilbagebetalingskravet for stiftet på det tidspunkt, hvor forudsætningen for beregningen af støtten ændres eller bortfalder, dog således at stiftelsestidspunktet eventuelt kan udskydes til udgangen af det pågældende boligstøtteår.

Hvor kommunalbestyrelsen bliver opmærsom på, at en boligstøttemodtager har anmodet om gældssanering, må kommunalbestyrelsen eventuelt i første omgang anmelde hele den udbetalte støtte eller anmelde uden at angive kravets størrelse og efterfølgende enten selv præcisere kravet eller lade skifteretten træffe afgørelse om, hvor stor en del af kravet, der kan anmeldes.

For så vidt angår beboerindskudslån fremgår det ikke af bestemmelserne om gældssanering, at en anmeldt fordring skal være forfalden. Kravet om tilbagebetaling af et beboerindskudslån anses for stiftet på tidspunktet for ydelsen af lånet, og hele lånet eller, hvis betaling af renter og afdrag er påbegyndt, den resterende del af lånet kan derfor omfattes af en gældssaneringskendelse. Såfremt lånet bliver omfattet af en sådan kendelse, vil de i medfør af boligstøtteloven fastsatte krav om afdrag og forrentning blive erstattet af skifterettens beslutning om betaling af afdrag.

Spørgsmålet om, hvorvidt tilbagebetaling skal ske kontant, afdragsvis eller ved modregning i løbende boligstøtte, afgøres endeligt af kommunalbestyrelsen, men tilbagebetalingen bør, uanset hvorledes den sker, gennemføres ved rimelige afdrag i forhold til den pågældendes økonomi.

Det forudsættes, at kommunalbestyrelsen i hvert enkelt tilfælde foretager en konkret vurdering af de økonomiske forhold. Kommunalbestyrelsen vil derfor ikke kunne opstille en generel regel om, at man ikke vil modregne, hvor der f.eks. oppebæres hjælp efter bistandsloven. I de tilfælde, hvor der er indgået aftale med en anden kommunalbestyrelse om at inddrive tilbagebetalingskravet, er det denne anden kommune, der udøver den konkrete vurdering.

Krav om tilbagebetaling af boligstøtte forældes 20 år efter stiftelsestidspunktet, jf. Danske Lov 5.-14.-4. Dersom der er gået meget lang tid fra kravenes opståen til deres fremsættelse, vil de imidlertid efter en passivitetsbetragtning kunne anses for bortfaldet selv indenfor 20-års perioden.

15.8. Afskrivning af krav om tilbagebetaling af udbetalt boligstøtte.

Når kommunalbestyrelsen skønner, at der inden for en rimelig årrække efter tilbagebetalingskravets fremsættelse ikke vil være økonomisk mulighed for at gennemføre kravet, kan kommunalbestyrelsen beslutte at afskrive kravet, jf. § 44. Bestemmelsen omfatter krav vedrørende boligsikring, boligydelse, beboerindskudslån og lån til forudbetaling af leje, indskud, depositum eller lignende.

Kommunalbestyrelsen skal rejse tilbagebetalingskrav over for en ydelsesmodtager, uanset om denne på tidspunktet for kravets fremsættelse måtte have økonomisk mulighed for at foretage tilbagebetaling. Den enkelte kommunalbestyrelse kan efter omstændighederne stille sagen vedrørende tilbagebetalingskravet i bero og, såfremt kravet efter en årrække må anses for uerholdeligt, opgive kravet. Kommunalbestyrelsen kan således ikke uden videre eftergive kravet og stadig få refusion, jf. pkt. 20.6.

Ved vurderingen af, om kravet må anses for uerholdeligt, kan som retningslinie anvendes bestemmelsen i retsplejelovens § 509, hvorefter udlæg ikke kan foretages i aktiver - bortset fra fast ejendom - der er nødvendige til opretholdelse af et beskedent hjem og en beskeden levefod for skyldneren og hans husstand.

Opmærksomheden henledes på, at tilbagebetalingsbeløbets inddrivelse stilles i bero, så længe spørgsmålet om kravets eksistens ikke er endeligt afgjort.

Panteretten for hovedstolen ifølge tinglyst pantebrev i fast ejendom for en bestemt angiven sum (skadesløsbrevet) forældes ikke, jf. tinglysningslovens § 42.

Kommunalbestyrelsens afgørelser efter § 44 i loven kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed efter reglerne i lovens § 63.

Afsnit 16

Støtte til betaling af beboerindskud i almennyttigt boligbyggeri m.v.

samt støtte til betaling af indskud m.v. i forbindelse med anvisning af erstatningsbolig

16.1. Frivillig og pligtmæssig støtte.

I lovens §§ 47-52 og 53-57 findes regler om støtte til betaling af beboerindskud i almennyttigt byggeri. En kommune har i et vist omfang pligt til at yde lån, jf. pkt. 16.4-16.8.

I andre tilfælde kan kommunen yde lån eller garanti for lån til betaling af indskud i almennyttigt byggeri, se pkt. 16.9.

Endelig kan en kommune efter § 52 a yde lån eller garanti for lån i forbindelse med genhusning, jf. pkt. 16.10.

16.2. Beboerindskud i almennyttigt byggeri.

Beboerindskud, således som begrebet er defineret i lov om boligbyggeri, er hele det eengangsbeløb, som de enkelte boligtagere betaler ved indflytning i almennyttigt boligbyggeri (andelsbolig, lejlighed eller enkeltværelse) til dækning af den del af finansieringen af byggeriets opførelse, der ikke dækkes af lån eller tilskud, og som indgår i vedkommende boligafdelings formue som ansvarlig kapital. Beboerindskuddet omfatter også eventuelle senere forhøjelser af indskuddet gennemført i overensstemmelse med reglerne i boligbyggeriloven.

Indskud til boliger i almennyttige institutoner, hvor der er ydet statsstøtte efter boligbyggerilovens kap. 12 eller tidligere loves tilsvarende bestemmelser, betragtes ligeledes som beboerindskud, jf. § 47, stk. 1. Der kan her være tale om boliger og hjem for gamle, syge og svagelige, herunder de såkaldte »lette kollektivboliger«, samt andre boliger med sociale formål såsom private plejehjem.

Indskud til boliger, der er indrettet i henhold til lov nr. 378 af 10. juni 1987 om boliger for ældre og personer med handicap, betragtes også som beboerindskud, jf. § 47, stk. 2, i boligstøtteloven.

Beboerindskuddet kan være midlertidigt fastsat, indtil det kan opgøres i forbindelse med byggeregnskabets afslutning og godkendelse. Beboerindskuddet for en bolig fastsættes først endeligt på baggrund af anskaffelsessummen for ejendommen og værdien af boligen, når byggeregnskabet og prioriteringen er afsluttet. Det endeligt fastsatte beboerindskud kan senere være blevet nedsat eller forhøjet, bl.a. ved indeksregulering efter de indtil 1. april 1975 gældende regler i boligbyggeriloven, jf. nærmere nedenfor under pkt. 16.8.

Udover at tjene som den yderste del af finansieringen tjener beboerindskuddet det formål, at det ved fraflytning indestår som sikkerhed for, at boligtageren opfylder sine forpligtelser over for boligselskab/forening m.v. (i det følgende betegnet som »administrator«), f.eks. betaling af skyldig leje, varmebidrag, vedligeholdelse af boligen, herunder istandsættelse ved fraflytning.

I modsætning til ovennævnte beboerindskud falder forudbetalt leje, depositum eller andre former for indskud, som ikke oprindeligt stammer fra byggeriets finansiering, eller beboerindskud, som ikke i sin helhed betales af boligtageren som vilkår for at opnå bolig, uden for beboerindskudsbegrebet, og der kan således ikke ydes støtte til betaling af sådanne ydelser efter §§ 47 og 52. Derimod vil der kunne ydes lån til senere forhøjelser af beboerindskuddet, såfremt forhøjelsen er en følge af en gennemført forbedring.

16.3. Støtte til betaling af beboerindskud.

Bestemmelserne om støtte til betaling af beboerindskud har til formål at gøre det muligt for boligsøgende at opnå bolig i almennyttigt byggeri, selvom de ikke er i stand til at fremskaffe det nødvendige beboerindskud. Beboerindskudslån såvel efter reglerne i lovens §§ 49-50, som efter reglerne i lovens § 52, kan således kun ydes i forbindelse med påbegyndelse af et lejemål, jf. dog det særlige forhold vedrørende fraflytning af en af de i lovens § 50 omhandlede lejere, som nævnes under pkt. 16.7.

I visse tilfælde har kommunalbestyrelsen pligt til at yde støtte, jf. pkt. 16.4, mens det i andre tilfælde er overladt til kommunalbestyrelsens egen afgørelse, om den vil yde støtte, jf. pkt. 16.9.

Når kommunalbestyrelsen giver lån eller garanti for lån til betaling af beboerindskud, og når den eller de boligsøgende har underskrevet et lånedokument, skal lånet betales direkte til administrator.

Beboerindskud, hvortil kommunalbestyrelsen har ydet lån eller garanteret for lån, kan kun overdrages, pantsættes eller gøres til genstand for retsforfølgning med respekt af kommunalbestyrelsens tilgodehavende ifølge lånedokumentet.

For at øge sikkerheden for tilbagebetaling af beboerindskudslån er det i lovens § 57 bestemt, at betaling af renter og afdrag betragtes som pligtig pengeydelse i lejeforholdet efter lov om leje. Det følger heraf, at administrator kan pålægges at opkræve ydelserne, og såfremt betaling udebliver, skal gøre misligholdelsen gældende, medmindre der træffes anden aftale med kommunen.

Ved lejemålets ophør forfalder beboerindskudslånet til kontant betaling, og administrator tilbagebetaler kommunen beboerindskuddet med fradrag af de beløb, som administrator efter boligbyggerilovens § 10 stk. 5, kan modregne i beboerindskuddet, jf. pkt. 16.7. og § 54, stk. 3.

Når administrator har afregnet beboerindskuddet med kommunen, afregner kommunen lånet med boligtageren.

16.4. Lån til betaling af beboerindskud efter §§ 49 og 50 (pligtlån).

De regler, som er afgørende for, om en kommunalbestyrelse har pligt til at yde støtte til beboerindskud, er ens for alle boligtagere.

Kommunalbestyrelsens pligt til efter ansøgning at yde støtte til betaling af beboerindskud følger af loven og må betragtes som et vilkår, der knytter sig til statstøtten til enhver almennyttig boligbebyggelse, jf. pkt. 16.2. Pligten påhviler den kommune, hvori boligen er beliggende, og omfatter boliger, der første gang er ibrugtaget den 1. april 1964 eller senere.

En tilsvarende ret til beboerindskudslån består for en boligtager, som må fraflytte sin hidtidige bolig som følge af sanering, en beslutning i henhold til lov om byfornyelse og boligforbedring, kondemnering eller gennemførelse af offentlige anlæg. I sådanne tilfælde omfatter den kommunale pligt også boliger i ejendomme ibrugtaget før 1. april 1964, og ansøgning om lån rettes i dette tilfælde til den hidtidige opholdskommune jf. § 47, sidste pkt.

Om statskassens refusion af de beløb som en kommune udlåner til beboerindskud henvises til pkt. 20.3.

Ret til efter ansøgning at opnå lån til betaling af beboerindskuddet tilkommer boligsøgende, hvis husstandsindkomst på indflytningstidspunktet ikke overstiger den for det pågældende kalenderår forventede samlede folkepension - det vil sige grundbeløb med tillæg til pensionen i medfør af § 49, stk. 1, nr. 1 og nr. 6, i lov om social pension - med mere end 5 pct. Søges beboerindskudslånet til en lejlighed, lægges folkepensionen for et folkepensionistægtepar til grund. Søges lånet til et enkeltværelse, lægges folkepensionen for en enlig til grund. Grænserne for husstandsindkomsten vil blive meddelt fra Boligstyrelsen og udgør i 1987 henholdsvis 90.170 kr. og 47.871 kr.

For de unge, som er nævnt i § 68, stk. 1, i lov om boligbyggeri, herunder flygtninge, som i fællesskab lejer en lejlighed med 3 eller flere beboelsesrum, er det efter boligstøttelovens § 50 den enkeltes indkomstforhold, der er afgørende for retten til at opnå lån til betaling af den forholdsmæssige andel af beboerindskuddet. Hvis således 3 unge i fællesskab har lejet en lejlighed, og den ene lejers indkomst ligger over indkomstgrænsen, ydes der lån til de to øvrige lejere til betaling af deres forholdsmæssige del af indskuddet.

Den husstandsindskomst, som skal sammenlignes med den således beregnede indkomstgrænse det pågældende år, opgøres som hovedregel på årsbasis efter reglerne i lovens § 7, stk. 1-6, jf. pkt. 4.1-4.3., eller på grundlag af den forventede fremtidige indkomst, efter lovens § 7, stk. 7, jf. pkt. 4.4.

Det bør undgås, at ansøgere med ensartet husstandsindkomst behandles forskelligt, f.eks. afhængigt af, om der søges beboerindskudslån i december eller januar.

Det er i lovens § 48 fastsat, at kommunalbestyrelsen i særlige undtagelsestilfælde kan nægte at yde lån til boligsøgende, selv om indkomstbetingelserne er opfyldt.

Da imidlertid udgangspunktet for lovens bestemmelser er, at der påhviler kommunerne en pligt til at yde lån til alle ansøgere, der opfylder betingelserne, kan undtagelsesbestemmelserne kun bringes i anvendelse, såfremt der i det konkrete tilfælde foreligger ganske særegne omstændigheder.

Kommunalbestyrelsens afslag på ansøgning om lån efter lovens §§ 49-50 skal angive de omstændigheder, som begrunder afslaget.

Ydelse af lån kan afslås, hvis kommunalbestyrelsen kunne afslå at yde boligsikring eller boligydelse, jf. lovens § 12 og pkt. 6.13. Hvis kommunalbestyrelsen i sådanne tilfælde afslår at yde boligsikring eller boligydelse, kan den ligeledes afslå at yde lån til betaling af beboerindskud. Hvis derimod kommunalbestyrelsen i stedet som følge af de særlige forhold beslutter at yde boligsikring eller boligydelse med et nedsat beløb, kan kommunalbestyrelsen ikke med henvisning til boligstøttebestemmelserne nægte at yde lån til betaling af beboerindskud (der som udgangspunkt efter reglerne om pligtlån i givet fald altid ydes fuldt ud).

Det er endvidere i lovens § 48 fastsat, at lån til betaling af beboerindskud ikke kan ydes, hvis der efter en samlet vurdering af ansøgerens økonomiske og personlige forhold ikke skønnes at være behov for lånet. Formålet med denne undtagelsesbestemmelse er at hindre, at lån ydes i tilfælde, hvor dette ikke ville være rimeligt ud fra ansøgerens forhold. Heraf følger, at afslag ikke kan begrundes med hensynet til boligbebyggelsens forhold, f.eks. en uønsket udvikling i sammensætningen af boligtagere.

Bestemmelsen kan bringes i anvendelse, hvor der foreligger ganske særlige omstændigheder, f.eks. når ansøgeren kun rent midlertidigt ligger under indkomstgrænsen, eller når ansøgeren selv disponerer over de nødvendige midler. Det afgørende er, om ansøgeren på indflytningstidspunktet kan disponere over et beløb mindst svarende til beboerindskuddet. Kun i de særlige tilfælde, hvor beboerindskuddet er meget stort, og hvor ansøgeren har likvide midler af et ikke ubetydeligt omfang i forhold til indskuddet, kan kommunalbestyrelsen undtagelsesvis yde delvis lån. Der kan kun i helt klare tilfælde lægges vægt på, at ansøgeren senere, f.eks. i forbindelse med salg af ejerlejlighed eller andelslejlighed, realisation af bogenstande eller bodeling, kommer til at disponere over de nødvendige midler, (men dette kan eventuelt føre til ekstraordinær tilbagebetaling, jf. pkt. 16.5.).

Hvis den boligsøgende i øvrigt har krav på beboerindskudslån, kan låneansøgningen ikke afslås alene med henvisning til, at indskuddet rent faktisk er betalt - f.eks. med lånte midler - for ikke at gå glip af boligen. Det forudsættes herved, at der ansøges om lån i nær tilknytning til indflytningen. Dette gælder dog ikke, hvis flytningen står i forbindelse med ændrede arbejdsforhold, sygdom eller uddannelse.

Også ansøgerens boligforhold kan indgå i bedømmelsen. Bor den pågældende således i forvejen i et ikke tidsbegrænset lejemål i en fuldt tilfredsstillende bolig inden for samme kommune eller byområde, kan låneansøgningen afslås. Dette gælder dog ikke, hvis flytningen står i forbindelse med ændrede arbejdsforhold, sygdom eller uddannelse.

Ved afgrænsningen af, om 2 boliger ligger inden for samme byområde, må der bl.a. lægges vægt på mulighederne for offentlig transport, transporttid og ventetid samt det almindelige bosætningsmønster i området - f.eks. må Københavns og Frederiksberg kommuner og kommunerne i Københavns amt samt i et vist omfang tilgrænsende kommuner i denne henseende opfattes som et sammenhængende byområde.

Ved vurderingen af, om den hidtidige bolig er fuldt tilfredsstillende, må ikke alene boligens standard og størrelse i forhold til husstanden tages i betragtning, men også eventuelle særlige personlige forhold, når det - f.eks. gennem en udtrykkelig lægeerklæring derom - på kvalificeret måde dokumenteres, at sådanne forhold gør en flytning fra den hidtidige bolig nødvendig, og det samtidig er sandsynliggjort, at den bolig, hvortil beboerindskudslån søges, er egnet for den pågældende. Også ekstraordinære transportproblemer for husstandens medlemmer kan undtagelsesvis føre til, at den hidtidige bolig må anses for at være utilfredsstillende, selvom den ligger inden for samme kommune eller byområde som den bolig, der søges beboerindskudslån til.

I tilfælde, hvor ansøgeren må skønnes ikke at ville være i stand til at betale lejen i den nye lejlighed, kan kommunalbestyrelsen ligeledes afslå at yde beboerindskudslån, såfremt der foreligger helt ekstraordinært dårlige økonomiske forhold. Det er imidlertid ikke nok at henvise til, at ansøgeren er uden arbejde eller i øvrigt har beskedne økonomiske forhold, såfremt det må antages, at den pågældende ved hjælp af sine indkomster, herunder boligsikring, boligydelse, studiestøtte m.v., har mulighed for at betale lejen. Er dette tilfældet, kan kommunalbestyrelsen i hvert tilfælde afslå at yde lån, såfremt kommunen samtidig kan anvise den pågældende en billigere bolig - til indflytning inden for en rimelig tid - som er passende i forhold til husstandens størrelse og sammensætning.

Lejlighedens størrelse i forhold til husstandsmedlemmernes antal kan også indgå i vurderingen, hvis det i øvrigt er muligt at anvise anden mere passende bolig. Hvor der er tvivl om husstandens størrelse, kan lånet gøres betinget af, at personer, der regnes til husstandens medlemmer, er lejere i medfør af lejekontrakten og medunderskrivere af lånedokumentet, således at de hæfter solidarisk for lånet.

I genhusningstilfælde bør der tages hensyn til boligtagerens ønske om beboerindskudslån til en lejlighed i samme kvarter.

Beboerindskudslån kan afslås, når ansøgeren har en endnu ikke afviklet gæld på tidligere beboerindskudslån. I en situation, hvor begge ægtefæller har underskrevet gældserklæringen, og den ene ægtefælle i forbindelse med skilsmisse eller separation tillægges lejligheden, kan beboerindskudslån til et nyt lejemål til den anden ægtefælle dog ikke nægtes. Der er dog fortsat solidarisk hæftelse for det tidligere ydede beboerindskudslån, som begge har underskrevet.

16.5. Forrentning og tilbagebetaling af pligtlån.

Reglerne for, hvorledes lån, som kommunalbestyrelsen pligtmæssigt har ydet, skal afvikles, afhænger af boligtagerens forhold.

Hovedreglen er, at lånet er rente- og afdragsfrit i 5 år fra boligens overtagelse. Derefter skal det forrentes med 4,5 pct. p.a. af den til enhver tid værende restgæld og afdrages således, at lånet med påløbende renter er afviklet over 10 år for lån til lejligheder og over 5 år for lån til enkeltværelser. Den rente- og afdragsfrie periode ophører dog, når låntagerens husstandsindkomst overstiger den til enhver tid gældende indkomstgrænse i § 49 for henholdsvis lejligheder og enkeltværelser, jf. pkt. 16. 4., med 50 pct., jf. § 51, stk. 5.

Kommunen undersøger een gang om året, f.eks. i forbindelse med den årlige omberegning af boligstøtten, om der er indtrådt eller må forventes at indtræde en sådan indkomstfremgang, at betaling af renter og afdrag skal påbegyndes før udløbet af 5-årsperioden.

Såfremt husstandindskomstens størrelse eller væsentligt ændrede forhold i øvrigt taler derfor, kan kommunalbestyrelsen ud fra en konkret vurdering af låntagerens forhold forlange, at lånet afdrages over et kortere åremål eller indfries med 12 måneders varsel, jf. § 51, stk. 6. Fra kravets fremsættelse ophører rentefriheden.

Til brug for kommunens løbende vurdering af låneforholdene skal såvel låntager som administrator give fornødne oplysninger f.eks. om leje, husstand, husstandsindkomst, fremleje/fremlån og hertil knyttede vilkår m.v.

Undtaget fra hovedreglen om forrentning og afdrag på lån er imidlertid låntagere, der modtager boligstøtte til en lejlighed efter lovens § 24. For sådanne låntagere gælder, at betaling af renter og afdrag afbrydes i de tidsrum, hvori låntageren modtager boligstøtte efter disse regler, jf. § 51, stk. 2. Bestemmelserne er nærmere uddybet i afsnit 9.

Undtaget fra hovedreglen er også låntagere, der som pensionister modtager boligydelse til en lejlighed, så længe husstandsindkomsten ikke overstiger den indkomstgrænse, som er fastsat i lovens § 18, jf. § 34, stk. 4, indkomstgrænsen udgør i 1987 111.500 kr., jf. § 34 a, stk. 2.

I særlige undtagelsestilfælde kan kommunalbestyrelsen endvidere efterfølgende bevilge rente- og afdragsfrihed udover de fastsatte tidsrum, jf. § 51, stk. 4. Hertil kræves, at låntagerens husstandsindkomst og økonomiske forhold i særlig grad taler derfor. Bestemmelsen forudsættes kun anvendt over for låntagere, hvis husstandsindkomst ligger under grænsen for opnåelse af rente- og afdragsfrit lån, og tager sigte på at gøre ordningen tilstrækkelig rummelig over for økonomiske trangstilfælde.

16.6. Vedligeholdelse af boligen.

Som nævnt i pkt. 16.3. er formålet med støtten til betaling af beboerindskud som udgangspunkt at gøre det muligt for boligsøgende, der ikke er i stand til selv at fremskaffe det nødvendige beboerindskud, at opnå bolig i almennnyttigt byggeri på lige fod med andre.

Efter lovens bestemmelser er støtten imidlertid nøje knyttet til behovet for opnåelse af en bolig, ligesom loven tager sigte på at reducere kommunens tab på støtten. I forbindelse med beboerindskudslånets ydelse påhviler det derfor administrator at påse, at et normalistandsættelsesbeløb kun udbetales til en boligtager i det omfang, det modsvarer udførte istandsættelsesarbejder, og at kommunens risiko for tab på støtten ikke forøges med vedligeholdelsesudgifter som følge af slid på boligen før overtagelsen.

For så vidt angår slid på boligen i låneperioden er det i lovens § 54, stk. 5, fastsat, at hvor lån til betaling af beboerindskud er ydet, kan lejerens forpligtelse til vedligeholdelse af boligen overtages af administrator mod en af kommunalbestyrelsen godkendt forhøjelse af boligafgiften, hvilket skal fremgå af lejekontrakten. Formålet med denne bestemmelse er at begrænse de istandsættelsesudgifter efter fraflytning, som ellers kunne forventes at blive modregnet i indskuddet. Forhøjelsen af boligafgiften kan passende andrage 10 pct. af den til enhver tid gældende boligafgift, hvis administrator overtager hele den indvendige vedligeholdelse.

En ordning af denne karakter kan kun gennemføres i enighed mellem kommunalbestyrelsen og administrator, og en ændring af ordningen forudsætter enighed mellem parterne, herunder boligtager. Derimod vil administrator ikke kunne modsætte sig andre foranstaltninger, som kommunalbestyrelsen måtte ønske gennemført med det formål at mindske kommunens økonomiske risiko ved långivning, når disse ikke påfører administrator væsentlige ulemper. Det er dog en forudsætning, at det hensyn til boligtageren, som lovens bestemmelser om lån til beboerindskud giver udtryk for, ikke derved tilsidesættes.

Kommunen og administrator vil således kunne gennemføre en ordning, hvorefter den indvendige vedligeholdelsespligt forbliver hos boligtageren, der som led i opfyldelsen af vedligeholdelsespligten løbende deponerer et beløb på 5 pct. af den til enhver tid gældende leje hos administrator. Deponering sker, så længe lånet ydes rente- og afdragsfrit, og indtil det samlede depositum har nået en passsende størrelse mindst svarende til normalistandsættelsesbeløbet og højst svarende til beboerindskudslånet. Beløbet henstår til imødegåelse af en eventuel vedligeholdelsesforpligtelse og kan ikke uden boligtagerens samtykke anvendes som afdrag på beboerindskudslånet. Ud fra administrative hensyn bør rentetilskrivning undlades. Når boligtageren begynder at afdrage sit indskudslån hos kommunen, kan pligten til at indbetale yderligere depositum bortfalde. Det deponerede beløb kan tilbagebetales boligtageren til løbende vedligeholdelse i takt med hans afdrag til kommunen, medmindre boligtageren i stedet måtte ønske at anvende beløbet som ekstraordinært afdrag på indskudslånet med det formål at nedbringe udgifterne til lånets forrentning.

16.7. Afregning af beboerindskudslån.

Lånet skal afvikles som angivet under pkt. 15.4., men forfalder i øvrigt til kontant betaling ved lejemålets ophør. En ægtefælle eller et husstandsmedlem, der efter reglerne herom fortsætter lejeforholdet, indtræder efter lovens § 54, stk. 4, i den tidligere boligtagers forpligtelser i henhold til låneforholdet. Opmærksomheden henledes på, at fraflytning, der skyldes bytning med en anden lejer, betragtes som ophør af lejemålet med efterfølgende genudlejning.

Der er ikke i loven hjemmel til eftergivelse af pligtlån, men kommunalbestyrelsen kan i ganske særlige tilfælde afskrive lån som uerholdelige, jf. herved pkt. 15.8.

Fra forfaldstidspunktet, det vil sige ved fraflytning eller ved misligholdelse af en ikke frivillig afdragsordning, forrentes lån og afdrag som udgangspunkt efter dansk rets almindelige regler, det vil sige en årlig rente svarende til den til enhver tid fastsatte officielle diskonto med et tillæg på 6 pct. (bekendtgørelse af lov nr. 583 af 1. september 1986 om renter ved forsinket betaling m.v.). Hvor låntageren ikke er i stand til at indfri gælden, kan kommunen dog som led i en afdragsordning aftale en lavere forrentning på ikke under 4,5 pct.

Ved lejemålets ophør skal administrator tilbagebetale kommunen beboerindskuddet. Kommunalbestyrelsen må respektere, at administrator ifølge boligbyggerilovens § 10, stk. 5, modregner sine krav over for den fraflyttede boligtager i samme omfang, som hvis boligtageren selv havde betalt indskuddet.

Hvor en af de i lovens § 50 omhandlede unge fraflytter den fælles lejlighed, vil der principielt være tale om lejeforholdets ophør, hvorved beboerindskudslånet forfalder. Som følge heraf skulle der efterfølgende ske genudlejning og ydelse af beboerindskudslån til de resterende af de oprindelige lejere samt en eventuel efterfølger for den fraflyttede lejer. Da hensigten med bestemmelsen imidlertid ikke har været, at de tilbageblevne lejeres eventuelle ændrede indkomstforhold på denne måde kan afskære dem fra at få beboerindskudslån, skal alene den del af lånet, der vedrører den fraflyttede lejers forholdsmæssige andel af beboerindskuddet afregnes med kommunen. Denne andel overtages da af en efterfølgende lejer. Såfremt der ikke indflytter en ny lejer i stedet for den fraflyttede lejer, er de øvrige lejere forpligtet til at overtage denne del af beboerindskuddet.

Kommunalbestyrelsen kan som långiver eller garant modsætte sig, at administrator ved afregning af indskuddet over for kommunen modregner krav, som kunne have været undgået ved rimelig agtpågivenhed fra administrators side. Kommunalbestyrelsen kan således modsætte sig, at administrator modregner boligafgiftsrestancer, der skyldes, at administrator ikke inden 6 uger efter restancens opståen har taget retslige skridt til at ophæve lejemålet og udsætte den pågældende boligtager, medmindre administrator har truffet særlig aftale med kommunen.

16.8. Indeksregulering af beboerindskud.

Ifølge den gældende lovgivning kan der ikke ske indeksregulering af beboerindskud.

Efter § 41 i boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 220 af 24. maj 1985 om almennyttig boligvirksomhed bevarer boligtagere, hvis boligoverenskomst eller lejeaftale er indgået inden 1. april 1975, dog retten til indeksregulering af deres beboerindskud efter reglerne i den tidligere bekendtgørelse om almennyttig boligvirksomhed af 30. juli 1970, kap VII, som ændret ved bekendtgørelse nr. 437 af 17. september 1971. Ved fraflytning efter 1. april 1975 beregnes indeksregulering på grundlag af reguleringspristallet for januar 1975 (147), og beboerindskuddet er låst fast til det beløb, det udgør på dette tidspunkt.

Såfremt der ved et lejemåls ophør bliver tale om indeksregulering af beboerindskuddet, er det i boligstøttelovens § 55 fastsat, at indeksreguleringsbeløbet fordeles mellem kommunen og boligtageren i forhold til størrelsen af det oprindelige lån og størrelsen af de på tidspunktet for lejemålets ophør erlagte og forfaldne afdrag.

For så vidt angår den nærmere opgørelse af det indeksregulerede beboerindskud, henvises der til pkt. 15.7. i boligstyrelsens cirkulære af 30. august 1982.

16.9. Lån eller garanti for lån til betaling af beboerindskud efter § 52 (frivillige lån).

Udover de tilfælde, hvor kommunerne er forpligtet til at yde støtte til betaling af beboerindskud, kan kommunalbestyrelsen efter reglerne i lovens §§ 52 og 53 som en ren kommunal foranstaltning yde støtte til beboerindskud efter generelle retningslinier, som kommunen selv fastlægger inden for de grænser, de nævnte lovbestemmelser fastsætter. Disse grænser er nærmere omtalt nedenfor.

Støtten kan ydes som lån eller som garanti for lån.

Kommunens afgørelser i de konkrete tilfælde, herunder de til sådanne lån knyttede vilkår, kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed og kan således hverken indbringes for amtsankenævnet eller boligstyrelsen.

Efter loven kan lån eller garanti for lån til betaling af beboerindskud som hovedregel kun ydes til den del af indskuddet, der overstiger 15 kr. pr. m2 bruttoetageareal, jf. § 52, stk. 1. Lånet skal tilbagebetales i løbet af højst 10 år, og forrentningen fastsættes af kommunalbestyrelsen, jf. § 52, stk. 3. Ved lejemålets ophør forfalder lånet med eventuelle påløbne renter, jf. § 54, stk. 3. Lån eller garanti for lån forrentes i denne situation på de for tilsvarende bank- og sparekasselån gældende rente- og afdragsvilkår på det tidspunkt, da kravet fremsættes.

Hvis boligtageren har mindst 2 børn, jf. lovens § 6, stk. 2, kan lånet eller garantien for lånet dog omfatte hele beboerindskuddet. Det samme gælder, hvis boligtageren modtager boligstøtte efter lovens § 24, jf. afsnit 9, eller hvis han som pensionist modtager boligydelse, og husstandsindkomsten ikke overstiger den indkomstgrænse, som er fastsat i lovens § 18. I disse tilfælde kan kommunalbestyrelsen endvidere yde lånet rente- og afdragsfrit, såfremt boligtagerens forhold taler derfor, jf. lovens § 52, stk. 2 og 3.

Kommunalbestyrelsen kan dog i så fald, selv om der ikke ved lånets ydelse er taget forbehold herom, senere med 3 måneders varsel forlange lånet forrentet og afdraget på de for tilsvarende bank- og sparekasselån gældende rente- og afdragsvilkår på det tidspunkt, da kravet om forrentning eller afdrag fremsættes, jf. lovens § 53.

Efter loven er der ingen indkomstmæssige begrænsninger for, hvilke boligsøgende kommunen kan tildele lån eller garanti for lån til betaling af beboerindskud efter § 52. Der vil eksempelvis ikke være noget til hinder for, at en kommunalbestyrelse beslutter at yde støtte til boligtagere med en relativ høj husstandsindkomst ved indflytning i byggeri, der er ramt af udlejningsvanskeligheder.

Støtte efter de her nævnte regler kan ydes såvel af den boligsøgendes hidtidige opholdskommune som af den kommune, hvori boligen er beliggende. Der er således intet i vejen for, at en kommune kan yde støtte til beboere i kommunen, som opnår bolig i almennyttigt byggeri i en anden kommune.

16.10. Lån eller garanti for lån til betaling af forudbetalt leje og depositum i privat og almennyttigt byggeri samt til betaling af boligandel i private andelsboligforeninger.

Til boligtagere, der skal rømme beboelseslejligheden efter § 36 i byfornyelsesloven, eller som får anvist en anden beboelseslejlighed efter byfornyelseslovens § 38, stk. 4, kan kommunalbestyrelsen i den hidtidige opholdskommune yde lån eller garantere for lån til betaling af forudbetalt leje, depositum eller boligandel i private andelsboligforeninger. Husstanden skal efter kommunens skøn have behov for lånet med henblik på at opnå en efter forholdene passende bolig, jf. § 52 a, stk. 1.

Kommunalbestyrelsen kan nægte at yde lån, såfremt tidligere lån efter boligstøtteloven og efter den indtil 1. januar 1987 gældende § 45, stk. 2, i byfornyelsesloven ikke er tilbagebetalt, jf. § 52 a, stk. 3.

Lån efter § 52 a kan ikke ydes til ejere, husstande, der får godtgørelse efter § 40 i lov om byfornyelse og boligforbedring, eller lejere, der har indgået en tidsbestemt lejeaftale, og som ikke efter § 36 i lov om byfornyelse og boligforbedring opsiges til fraflytning inden udløbet af den aftalte lejetid, jf. § 52 a, stk. 4.

Der ydes som hovedregel kun lån til den del af en forudbetalt leje, et depositum eller en boligandel, som overstiger 15 kr. pr. m2 bruttoetageareal, jf. § 52 a, stk. 1.

I visse tilfælde kan lånet eller garantien for lånet dog omfatte hele den forudbetalte leje m.v., og kommunalbestyrelsen kan yde lånet rente- og afdragsfrit, hvis boligtagerens forhold taler for det, jf. § 52 a, stk. 5.

Kommunalbestyrelsen kan dog i så fald, selv om der ikke ved lånets ydelse er taget forbehold herom, senere med 3 måneders varsel forlange lånet forrentet og afdraget på de for tilsvarende bank- og sparekasselån gældende rente- og afdragsvilkår på det tidspunkt, da kravet om forrentning eller afdrag fremsættes, jf. § 52 a, stk. 5.

Lån efter § 52 a skal tilbagebetales i løbet af højst 10 år, og forrentningen fastsættes af kommunalbestyrelsen, jf. § 52 a, stk. 5.

Ved lejemålets ophør eller ved overdragelse af andelsbeviset forfalder lånet med eventuelle påløbne renter, jf. § 52 a, stk. 6. Lån eller garanti for lån efter § 52 a forrentes i disse situationer på de for tilsvarende bank- og sparekasselån gældende rente- og afdragsvilkår på det tidspunkt, da kravet fremsættes.

Kommunens afgørelser i de konkrete tilfælde, herunder de vilkår, der er knyttet til lånene, kan hverken indbringes for Amtsankenævnet eller Boligstyrelsen.

Afsnit 17

Særlige regler om flygtninges adgang til at opnå lån m.v.

17.1. Flygtninge.

Inden for de første 3 år efter, at et husstandsmedlem har fået opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7, 8 og 9, stk. 2, nr. 2, har husstanden særlige muligheder for at opnå lån til betaling af beløb, som skal betales ved indflytning, f.eks. forudbetalt leje, indskud og depositum, jf. lovens kap. 11 a.

17.2. Boligen.

Der kan ydes lån til betaling af beboerindskud i alle almennyttige boliger, såvel beboelseslejligheder som selvstændige enkeltværelser, og uanset hvornår boligen er taget i brug.

Flere unge flygtninge vil i almennyttigt byggeri kunne opnå lån til en forholdsmæssig del af det samlede beboerindskud for en beboelseslejlighed, såfremt de i fællesskab lejer en lejlighed med 3 eller flere beboelsesrum, jf. lovens § 50 og pkt. 16.4, idet unge flygtninge anses for at opfylde betingelserne i boligbyggerilovens § 68, stk. 1.

I andet byggeri, det vil sige typisk privat eller kommunalt udlejningsbyggeri, kan lån kun ydes til beboelseslejligheder. Det er uden betydning, om lejligheden er beliggende i et etagebyggeri eller f.eks. er et fritliggende parcelhus.

Ved fremleje af hele lejligheder, det være sig i almennyttigt eller privat byggeri, vil der kunne opnås lån til forudbetaling af leje, depositium eller lignende, jf. lovens § 57 f.

17.3. Lånets størrelse.

I almennyttigt byggeri kan der ydes lån til hele beboerindskuddet, også i tilfælde, hvor kommunen ikke har pligt til at yde lånet, jf. pkt. 17.4.

Ved indflytning i andet byggeri end det almennyttige er det sædvanligt, at der skal betales et beløb udover den egentlige leje. Beløbet kaldes ofte indskud eller depositum, det vil sige det henstår til sikkerhed for lejerens forpligtelser ved fraflytning eller forudbetalt leje. Efter lejelovgivningen er det ikke tilladt en udlejer at opkræve depositum og/eller forudbetalt leje med et samlet beløb, der overstiger 6 måneders leje.

En flygtning kan opnå lån til betaling af det beløb, som ved indflytningen skal betales udover lejen. Lån kan ikke ydes til beløb, der overstiger 1/2 års leje.

17.4. Pligtlån/frivillige lån.

Ved kommunens afgørelse af, om der er pligt til at yde en ansøger et lån til betaling af indskud m.v., gælder samme regler i relation til leje, husstandsindkomst og husstandssammensætning som for andre ansøgere, jf. pkt. 16.4. Ejendommens ibrugtagningstidspunkt er uden betydning for afgørelsen af, om kommunen har pligt til at yde et lån.

I de tilfælde, hvor en kommune ikke har pligt til at yde et lån til betaling af indskud m.v., kan kommunalbestyrelsen beslutte at yde lån eller garanti for et lån, idet vilkårene herfor fastsættes af kommunalbestyrelsen. Efter § 57 e kan et frivilligt lån til en flygtning omfatte hele beboerindskuddet, uanset husstandens børneantal. Det er imidlertid overladt til kommunalbestyrelsen at beslutte, om de særlige regler om begrænsning af lån i almennyttigt byggeri til husstande med ingen eller et barn også skal gælde for flygtningehusstande.

17.5. Lånevilkår m.v.

Lån til flygtningehusstande udbetales til udlejeren (boligselskabet). Pligtlån til såvel almennyttigt som andet byggeri er rente- og afdragsfri i 5 år og er i øvrigt omfattet af de samme bestemmelser, som gælder for pligtlån i almennyttigt byggeri, jf. pkt. 16.5. Frivillige lån eller lån, for hvilke der er ydet garanti, skal som udgangspunkt tilbagebetales inden for en 10-års periode. Lånet kan dog ydes rente- og afdragsfrit, hvor forholdene taler derfor, men afgørelsen af, om det er tilfældet, tilkommer alene kommunalbestyrelsen. Om frivillige lån henvises i øvrigt til pkt. 16.9.

17.6. Garanti for istandsættelse ved flygtningens fraflytning m.v.

Når en flygtning opnår et lån eller garanti for lån til betaling af forudbetalt leje eller depositum i andet end almennyttigt byggeri, skal kommunalbestyrelsen, hvis udlejer ansøger om det, yde en garanti for udgifterne ved istandsættelse ved fraflytning.

Kommunalbestyrelsen er forpligtet til at yde den nævnte garanti, når udlejeren søger om den i forbindelse med flygtningens indflytning.

Garantien dækker opfyldelsen af de kontraktsmæssige forpligtelser til istandsættelse ved fraflytning, og kun for så vidt forudbetalt leje, depositum eller indskud ikke kan dække. Garantien dækker således ikke lejerestancer, og hvis der ikke i depositum eller lignende er dækning for disse, må udlejeren søge det skyldige beløb inddrevet på sædvanlig vis.

Efter lejelovgivningen kan en lejer ikke forpligtes til at aflevere en lejlighed i bedre stand, end den var ved hans indflytning, og kommunalbestyrelsen bør ved ydelse af garanti for istandsættelsesomkostningerne være opmærksom på det lejedes tilstand ved lejemålets indgåelse og eventuelt være flygtningen behjælpelig med at tilvejebringe det fornødne bevismateriale.

En lejer kan endvidere kun påberåbe sig mangler ved det lejede, hvis han gør dem gældende over for udlejer 14 dage efter indflytningen. Flygtningen bør gøres opmærksom på dette forhold, idet manglernes udbedring ved fraflytning ellers vil påhvile flygtningen og være dækket af garantien.

Efter lov om boligbyggeri, § 14, garanterer kommunen over for boligselskabet for en lejligheds istandsættelse, når lejligheden er stillet til kommunens rådighed.

Når et almennyttigt selskab eller en anden udlejer stiller en lejlighed til kommunens rådighed med henblik på, at den skal udlejes til flygtninge, er kommunen forpligtet til at betale leje fra det tidspunkt, hvor lejligheden er til rådighed, og til udlejning til flygtningen sker.

Afsnit 18

Boligstøtte til pensionister i kommunale pensionistboliger

18.1. Ophævelse af begrebet »kommunal pensionistbolig«.

Med ikrafttræden den 1. juli 1987 er de hidtidige finansieringsregler for plejehjem, beskyttede boliger, lette kollektivboliger og kommunale pensionistboliger blevet harmoniseret, og der er herefter eet ældreboligbegreb, jf. lov nr. 378 af 10. juni 1987 om boliger for ældre og personer med handicap. Som følge heraf er § 58 i boligstøtteloven og dermed begrebet »kommunal pensionistbolig« blevet ophævet, jf. § 5 i lov nr. 379 af 10. juni 1987 om ændring af lov om boligbyggeri, lov om indeksregulerede realkreditlån, lov om realkreditinstitutter, lov om byfornyelse og boligforbedring, lov om individuel boligstøtte og lov om ejerlejligheder.

For de pensionister, som allerede bebor en kommunal pensionistbolig, opretholdes de hidtidige udlejede kommunale pensionistboliger i det eksisterende system, men ved genudlejning efter 1. juli 1987 kan der ikke gives boligydelse efter de specielle regler i lovens kapitel 12 om kommunale pensionistboliger, jf. § 5, nr. 3, i samme lov. Disse boliger må således udlejes på almindelige vilkår med en dertil knyttet ret til boligstøtte efter lovens kapitel 4 eller 4 a, såfremt de almindelige betingelser herfor er opfyldt.

18.2. Beregning af boligstøtten.

Beregningen af boligstøtten for pensionister i pensionistbolig sker som hovedregel efter følgende regler

En kommunal pensionistbolig må have et bruttoetageareal på indtil 60 m2. For hvert barn i husstanden forhøjes arealgrænsen med 5 m2, jf. lovens § 60, stk. 1. I lejligheder, der er indrettet for og beboes af stærkt bevægelseshæmmede, forhøjes arealgrænsen med yderligere 15 m2 bruttoetageareal.

For det areal, som pensionisten er berettiget til, beregnes boligstøtten således, at pensionistens egen udgift til leje nedsættes til 15 pct. af husstandsindkomsten, såfremt kommunen betaler for lejlighedens opvarmning, og ellers til 12 pct. af husstandsindkomsten.

Pensionistens årlige udgift til leje kan dog ikke nedbringes til mindre end 2.000 kr. årligt i lejemål, hvortil kommunen leverer varme, og 1.600 kr. i andre tilfælde. De nævnte beløb reguleres hver 1. januar, og i 1987 udgør de henholdsvis 3.100 kr. og 2.400 kr., jf. lovens § 34 a, stk. 1, nr. 11.

Satserne ved beregning af boligydelse efter § 59 er for 1987, som det fremgår ovenfor, fastsat i lovens § 34 a.

Med lov nr. 948 af 23. december 1986, som ændret ved lov nr. 379 af 10. juni 1987 om ændring af lov om boligbyggeri m.v., reguleres satserne for 1988 og de efterfølgende år i § 34. Ifølge denne bestemmelse skal satserne for beregning af boligstøtte reguleres een gang årligt med en procent, der er fastsat på finansloven for det foregående år. Som følge heraf ophæves § 62 i boligstøtteloven med virkning fra den 1. januar 1988, og henvisningerne i § 59, stk. 2 og 3, erstattes af henvisninger til § 34, stk. 1, nr. 12, og § 34, stk. 1, nr. 13.

Overstiger pensionistboligens areal de ovenfor nævnte grænser, hvortil boligstøtten kan ydes, betragtes pensionistens andel af lejen kun som betaling for den lejlighedsstørrelse, som pensionisten ville være berettiget til. Af det overskydende areal betaler pensionisten en sådan leje pr. m2 bruttoetageareal, som ville være gældende, dersom boligstøtte ikke blev ydet efter lovens § 59, jf. § 60, stk. 3.

Der kan ikke udbetales boligstøtte efter lovens almindelige regler til det overskydende areal. Det vil efter omstændighederne i denne situation kunne være mere fordelagtigt for pensionisten at modtage boligstøtte beregnet efter lovens almindelige regler til hele lejligheden, fremfor at bo på pensionistboligvilkår med boligstøtte efter lovens kapitel 12.

Opmærksomheden henledes på, at en stigning i pensionistens husstandsindkomst ikke kan medføre højere lejeudgift, beregnet med henholdsvis 15 pct. eller 12 pct. af husstandsindkomsten i følgende tilfælde, jf. herved § 59, stk. 5

A) Når huslejeudgiften for en pensionist i en kommunalt ejet pensionistbolig har nået en sådan størrelse, som skønnes rimelig under hensyn til den almindelige leje for lejligheder med tilsvarende brugsværdi i kommunen med eventuelle tillæg af faktiske udgifter til opvarmning m.v.

B) Når huslejeudgiften for en pensionist i en kommunalt lejet pensionistbolig udgør samme beløb som det, kommunen skal betale ifølge lejeaftalen.

Boligstøtten kan ikke overstige det i § 22, stk. 1, fastsatte maksimumsbeløb. Endvidere finder reglen i lovens § 22, stk. 2, ikke anvendelse i kommunale pensionistboliger, da en fravigelse ikke vil ske af hensyn til pensionisten, da denne maksimalt skal betale enten 15 pct. eller 12 pct. af husstandsindkomsten, jf. lovens § 59.

Der er heller ikke mulighed for at fravige lovens § 29 om at udbetale boligstøtte under det i loven fastsatte minimumsbeløb.

Der henvises til pkt. 6 om opgørelse af boligudgiften og pkt. 13.6. og 13.7. om maksimumsbeløb for henholdsvis boligudgiften og boligydelsen.

Kommunalbestyrelsen kan ikke under et lejemåls beståen ensidigt foretage ændringer i de indgåede lejeaftaler, herunder ændre betalingsbetingelserne, idet forudsætningerne for den oprindeligt indgåede lejeaftale herved tilsidesættes.

18.3. Husstandsindkomsten.

En pensionist kan ikke bo i eller få en pensionistbolig i tilfælde, hvor husstandsindkomsten overstiger 67.100 kr., jf. lovens § 62, nr. 2. Dette maksimumsbeløb reguleres hver 1. januar efter samme regler, som gælder lovens øvrige beløb, beløbet udgør 103.100 kr. i 1987.

Det fastslås i loven § 61, at kommunalbestyrelsen kan opsige pensionisten til fraflytning fra pensionistboligen med 6 måneders varsel, såfremt retten til den boligstøtte, der er beregnet efter § 59, stk. 1, er bortfaldet efter lovens § 59, stk. 3 (husstandsindkomsten overstiger det fastsatte maksimumsbeløb). Det er dog en betingelse for, at kommunalbestyrelsen kan opsige, at der kan anvises pensionisten en anden passende lejlighed. Kommunalbestyrelsen kan endvidere i medfør af § 61 opsige en person, hvis afdøde ægtefælle var lejer af en pensionistbolig. Det er ligeledes her en betingelse, at der samtidig anvises den pågældende en anden passende bolig. I øvrigt er det lejelovens bestemmelser om opsigelse og ophævelse, som finder anvendelse.

Kommunalbestyrelsen kan dog efter lovens § 59, stk. 4, fravige bestemmelsen om, at den nævnte maksimale husstandsindkomst forhindrer en pensionist i at bebo en kommunal pensionistbolig, når særlige omstændigheder foreligger, f.eks. en midlertidig indtægtsforøgelse. Hvis der ikke foreligger særlige omstændigheder, må pensionisten overgå til boligstøtte efter lovens almindelige regler. Det vil f.eks. sige, at pensionisten, dersom boligen er lejet af kommunen, eventuelt vil kunne overtage lejemålet i stedet for at flytte, jf. også pkt. 18.3.

Om yderligere regler vedrørende kommunale pensionistboliger henvises til pkt. 20.8.

Afsnit 19

Klageadgang

19.1. Klageregler.

Kommunalbestyrelsens afgørelser om boligstøtte og om lån efter §§ 48-50 og §§ 57 b og c kan indbringes for amtsankenævnet, i Københavns og Frederiksberg kommuner for boligministeren, jf. lovens § 63, stk. 1.

Kommunalbestyrelsens afgørelser for så vidt angår mod hvem, den vil rette et krav om tilbagebetaling, når flere hæfter solidarisk og om afskrivning af tilbagebetalingskrav efter lovens § 44 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Kommunalbestyrelsens afgørelser om lån eller garanti for lån efter lovens §§ 52, 52 a og §§ 57 e, f og h, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Amtsankenævnets afgørelser kan som udgangspunkt ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. § 63, stk. 2, 1. pkt.

Såfremt boligministeren skønner, at en sag er af principiel betydning, kan sagen dog optages til behandling, jf. § 63, stk. 2, 2. pkt.

Lovens hovedprincip er, at de afgørelser, der er truffet i henhold til en given lov, også er omfattet af denne lovs klageregler. Heraf følger, at de afgørelser, kommunalbestyrelsen har truffet efter den lov om boligsikring, der var gældende indtil 1. januar 1983, kan indbringes for statsamtmanden og boligministeren - i Københavns og Frederiksberg kommuner for boligministeren jf. § 20 i den indtil 1. januar 1983 gældende lov.

For så vidt angår beboerindskudslån kan kommunalbestyrelsens afgørelser vedrørende pligtlån efter den lov om boligbyggeri, der var gældende indtil 1. januar 1980, indbringes for boligministeren. De afgørelser, som kommunalbestyrelsen har truffet efter den lov om boligbyggeri, som var gældende i perioden 1. januar 1980 - 1. januar 1983, kan indbringes for statsamtmanden og boligministeren - i Københavns og Frederiksberg kommuner for boligministeren - jf. § 85 a i den indtil 1. januar 1983 gældende lov.

Afgørelser truffet af Amtsankenævnet og Københavns og Frederiksberg kommuner efter lov om boligydelse til pensionister kan indbringes for boligministeren, jf. lovens § 63 a, stk. 1.

Efter Boligministeriets bekendtgørelse nr. 3 af 9. januar 1984 med senere ændringer om henlæggelse af opgaver og beføjelser til Boligstyrelsen og Byggestyrelsen udøves de beføjelser, der er henlagt til boligministeren, af Boligstyrelsen.

19.2. Klagefrister.

Både for klage til Amtsankenævnet og til boligministeren gælder som udgangspunkt en frist på 4 uger.

Klagefristen løber fra det tidspunkt, hvor klageren har fået meddelelse om afgørelsen, det vil sige fra det tidspunkt, da det må anses for godtgjort, at meddelelsen er nået frem til pågældende.

Formanden for Amtsankenævnet og boligministeren kan dog bortse fra en overskridelse af fristen, når der i det enkelte tilfælde er særlig grund hertil, jf. lovens § 63, stk. 3, 2. pkt.

Som eksempler på sådanne særlige tilfælde kan nævnes boligtagerens fravær på grund af hospitalsophold, bortrejse af længere varighed og lignende.

19.3. Klagevejledning.

Kommunalbestyrelsen og Amtsankenævnets afgørelser skal indeholde oplysning om såvel klageadgang som frist for indbringelse af klagen, jf. herved lovens § 63, stk. 4.

Ifølge lovens § 63, stk. 5, kan boligministeren fastsætte regler om behandlingen af klagesager, og Boligstyrelsen har derfor udstedt bekendtgørelse nr. 422 af 23. juni 1986 om indsendelse af klager over afgørelser truffet af kommuner og amtsankenævn i medfør af lov om individuel boligstøtte og om genvurdering i forbindelse med klager (Remonstration). Bekendtgørelsen er optaget som bilag 8 til denne vejledning.

Ved samtlige afgørelser, der meddeles klageren fra kommunen, skal det således fremgå af afgørelsen, at kommunalbestyrelsens afgørelse kan indbringes for højere administrativ myndighed inden 4 uger og der skal være en udtrykkelig angivelse af, at klagen skal indsendes til den myndighed, som har truffet afgørelsen.

I de tilfælde, hvor et amtsankenævn træffer en afgørelse, der ændrer en tidligere af en kommune truffen afgørelse, skal det ligeledes fremgå, at der er klageadgang for kommunalbestyrelsen, således at boligtageren derved får mulighed for at indstille sig på, at afgørelsen først bliver endelig, når de 4 uger er forløbet, uden at kommunalbestyrelsen har klaget over afgørelsen. Det bemærkes i denne forbindelse, at kommunen ved sin klage over amtsankenævnets afgørelse bør gøre boligtageren opmærksom på, at der er klaget over afgørelsen.

Hvorvidt Boligstyrelsen vil behandle en klage over en afgørelse truffet af amtsankenævnet, afhænger af, om sagen er af principiel betydning, jf. pkt. 19.1.

19.4. Klagens indgivelse.

Klage indgives ved skriftlig eller personlig henvendelse til den myndighed, der har truffe afgørelsen, jf. Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 422 af 23. juni 1986, der er nævnt i pkt. 19.3.

Berettiget til at indgive klage er den eller de personer, som afgørelsen vedrører, samt andre, der med rimelighed kan anses for at handle på deres vegne. Kommunalbestyrelsen vil kunne indbringe amtsankenævnets afgørelser for boligministeren, som herefter tager stilling til, hvorvidt sagen er af principiel betydning, jf. pkt. 19.1.

Amtsankenævnet og boligministeren kan afkræve andre offentlige myndigheder oplysninger, som anses for nødvendige for sagens afgørelse, jf. lovens § 36, stk. 4.

Afsnit 20

Administration og finansiering

20.1. Administration.

Boligstøtteordningen administreres i første række af kommunerne. Ansøgning om boligstøtte fremsendes til kommunalbestyrelsen, som forbereder og træffer beslutning i hvert enkelt tilfælde, jf. tillige pkt. 14.1.

Forpligtelsen til at yde boligstøtte ligger hos kommunalbestyrelsen i ansøgerens opholdskommune på ansøgningstidspunktet. I det omfang en ansøger får ny opholdskommune, er det kommunalbestyrelsen i denne kommune, der overtager forpligtelsen til at yde boligstøtte efter loven.

Kommunalbestyrelsens beslutninger kan indbringes for amtsankenævnet, i Københavns og Frederiksberg kommuner til boligministeren, jf. i tilknytning til ankeadgangen pkt. 19.1.

Efter lovens § 65, stk. 1, har boligministeren bemyndiget boligstyrelsen til at udøve de beføjelser, der i loven er tillagt ministeren.

Boligministeren kan efter lovens § 65, stk. 2, fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til en given bemyndigelse, herunder at afgørelsen ikke skal kunne indbringes for ministeren.

Sådanne regler er fastsat ved Boligministeriets bekendtgørelse nr. 3 af 9. januar 1984 om henlæggelse af opgaver og beføjelser til Boligstyrelsen og Byggestyrelsen med senere ændringer, og det er herefter Boligstyrelsen, der som ankemyndighed efter lovens § 63, stk. 1 og 2, og § 63 a, stk. 1, skal tage stilling til konkrete, principielle forelagte sager. Ved bekendtgørelsen er det tillige fastsat, at Boligstyrelsens afgørelser er endelige.

20.2. Aktmappe for hver boligstøttemodtager.

For hver person, der modtager boligstøtte (boligsikring, boligydelse eller lån til betaling af beboerindskud m.v.), må der oprettes en aktmappe, det vil sige et særskilt omslag, hvori samtlige aktstykker opbevares: ansøgning, breve, afhøringer, referater af modtagne mundtlige oplysninger, attester m.v., herunder eventuel brevveksling med amtsankenævn eller boligstyrelse om tvivlsspørgsmål, og hver aktmappe må forsynes med den pågældendes fulde navn og et journal-nummer.

Som anført foran (pkt. 14.1. og 19.4.) bør der normalt som betingelse for ydelse af boligstøtte kræves en skriftlig ansøgning, der er udfyldt og underskrevet af ansøgeren. I mangel heraf må mappen indeholde et referat om de indhentede mundtlige oplysninger og i øvrigt foretagne undersøgelser. De af boligstøttemodtageren givne oplysninger om økonomiske forhold, lejlighedens beboerantal, ejendommens ibrugtagelse osv., må kontrolleres efter oplysningerne i folkeregistret, hos skattemyndighederne osv., og oplysningerne om leje må dokumenteres, f.eks. ved erklæring fra udlejeren.

20.3. Finansiering.

Efter boligstøttelovens § 64, stk. 1, afholder kommunen de udgifter, der er forbundet med administrationen af reglerne om boligstøtte. Staten refunderer kommunernes udgifter til boligsikring med 40 pct., udgifter til tilskud efter § 24 b med 50 pct. og udgifterne til boligydelse med 75 pct. Dette gælder også for udgifter til kommunale pensionistboliger med hensyn til den del af pensionisternes leje, der efter reglerne i §§ 59 og 62 betragtes som boligstøtte til de pågældende. Endelig gælder det samme for personer, der i en periode har fået forskud på pension, og som derfor efter lovens § 2, stk. 2, har været berettiget til boligstøtte, men hvor pensionsansøgningen senere bliver afslået.

Staten refunderer kommunernes udgifter til boligstøtte til flygtninge, der har fået opholdstilladelse efter bestemmelserne i udlændingelovens §§ 7, 8 og 9, stk. 2, nr. 2 , med 100 pct., indtil de pågældende har klaret sig uden hjælp efter lov om social bistand i en sammenhængende periode på 2 år, jf. § 64, stk. 2. Den gunstige refusionsordning er således uafhængig af, hvornår der er opnået opholdstilladelse.

Staten refunderer kommunernes udgifter til lån efter §§ 57 b, c, h og i med 100 pct. og kommunernes udgifter til lån efter §§ 57 e og f med 50 pct., jf. § 63, stk. 3 og 5.

Kommunerne indbetaler til staten de beløb, der modtages som tilbagebetaling for boligydelseslån, jf. lovens § 64, stk. 1, 4. pkt.

Af de udlånsmidler, som er fornødne til lån efter lovens §§ 49 og 50, pligtmæssige beboerindskudslån, stiller staten 2/3 til rådighed for kommunerne, jf. lovens § 64, stk. 4, 2. pkt. Af de udlånsmidler, som er fornødne til lån efter lovens §§ 57 b og c stiller staten forskudsvis 100 pct. til rådighed til kommunerne, mens den for så vidt angår udlånsmidlerne til lån efter lovens §§ 57 e og f forskudsvis stiller halvdelen til rådighed, jf. § 64, stk. 4. Hvad angår udlånsmidler til lån efter lovens §§ 57 h og i stiller staten disse til rådighed, når udgiften er afholdt, jf. § 64, stk. 5, 2. pkt. Af de renter og afdrag, som indbetales til kommunen fra låntagerne, samt eventuelle indekstillæg, der tilfalder kommunen, beholder kommunen 1/3, mens 2/3 indbetales til staten, jf. pkt. 16.4.

Det er en forudsætning for adgangen til statsrefusion, at lovens betingelser i det enkelte tilfælde er opfyldt, og at ydelserne er beregnet i overensstemmelse med lovens regler og bestemmelserne i denne vejledning.

20.4. Udbetaling af statsrefusion.

For boligsikring og boligydelse kan kommunerne få løbende forskudsvis statsrefusion, idet det efter forhandling mellem finansministeriet og de kommunale organisationer er bestemt, at statsrefusionen af kommuners boligsikrings- og boligydelsesudgifter udbetales efter samme regler som refusion af udgifter til sociale ydelser, det vil sige, at den forskudsvise refusion ydes fuldtud med 100 pct. af de forventede refusionsbeløb.

Anmodning om forskud på statsrefusion af boligsikring og boligydelse indsendes til Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning, Landgreven 4, 1301 København K., senest den 10. januar med oplysning om, hvilke udgifter kommunen forventer i januar kvartal.

Hypotekbanken vil derefter snarest, for så vidt angår januar kvartal, og derefter senest den 25. i hver af de følgende første kvartalsmåneder, anvise kommunerne et forskud, svarende til 100 pct. af det forventede refusionsbeløb i det pågældende kvartal.

Såfremt en kommune i løbet af året får væsentlige stigninger i udgiften til boligstøtte, f.eks. hvis et større byggeri tages i brug, kan kommunen efter fremsat begæring få den kvartalsvise forskudsrefusion forhøjet med det forventede, yderligere refusionsbeløb.

I de indsendte opgørelser fradrages de beløb, kommunerne har modtaget som tilbagebetaling af lån, jf. lovens § 64, stk. 1, sammenholdt med kap. 7. Afregning af tilbagebetalte lån med renter skal ske med 100 pct. Det er derfor nødvendigt, at beløbene fratrækkes efter slutresultatet af anvisningsopgørelsen for refusion af udgifter.

Efter regnskabsårets udløb anvises eventuel restrefusion af boligsikring og boligydelse på grundlag af det endelige regnskab.

20.5. Boligstøtteregnskabet.

I medfør af lovens § 64, stk. 7, er der udstedt et cirkulære om regnskabsaflæggelse og revision af kommunernes boligstøtteregnskaber. Bestemmelserne i cirkulæret om regnskabsaflæggelse indgår i dette pkt., der iøvrigt omhandler boligstøtteregnskabet.

Det påhviler kommunalbestyrelsen hvert kvartal at aflægge regnskab for beboerindskudslån m.v . samt for modtagelse af renter, afdrag og eventuelle indekstillæg.

Regnskab for beboerindskudslån m.v. opgøres på et særligt skema, som kan rekvireres i Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning. Der skal udfyldes eet skema for hver refusionssats. Skemaet indsendes i udfyldt stand til hypotekbanken efter hvert kvartals udløb forsynet med underskrift af borgmesteren.

Mellemværendet mellem staten og kommunen vedrørende beboerindskudslån efter §§ 49-50 opgøres på den måde, at staten refunderer kommunen 2/3 af nettoudlånet i kvartalet. Hvis modtagne renter, afdrag og indekstillæg overstiger udlånene i et kvartal, skal kommunen indbetale 2/3 af forskelsbeløbet til staten. Derudover betaler kommunen ikke renter og afdrag af de beløb, som staten stiller til rådighed.

Opgørelse for oktober kvartal udfærdiges i 2 eksemplarer, hvoraf det ene, forsynet med revisionserklæring, indsendes til hypotekbanken.

Efter regnskabsårets afslutning skal kommunalbestyrelsen udarbejde en opgørelse over den udbetalte boligsikring og boligydelse .

Opgørelserne over udgifterne til boligsikring og boligydelse i regnskabsåret skal ske på særskilte skemaer, som udsendes af hypotekbanken.

For så vidt angår boligsikring og boligydelse til flygtninge vil der formentlig i januar kvartal 1988 blive udarbejdet et særligt materiale af hypotekbanken.

Opgørelsen skal underskrives af borgmesteren og af den ansvarlige leder af kommunens revision. Den skal indsendes til hypotekbanken, så vidt muligt inden den 15. august. På grundlag af opgørelsen udbetales den eventuelle resterende statsrefusion, uanset om revisionen er afsluttet.

Hvis refusionsbeløbet udbetales, før revisionen er afsluttet, vil der blive krævet berigtigelse, hvis revisionen giver anledning hertil.

Hvad angår regnskabernes indhold bemærkes, at der i hovedopstillingen over udgifterne skal optages de faktisk udbetalte boligstøttebeløb i regnskabsåret.

Rejses der krav om tilbagebetaling af allerede udbetalt boligstøtte, skal kravet herom modregnes i den boligstøtteudgift, der berettiger til statsrefusion i det regnskabsår, hvor tilbagebetalingskravet rejses. Dette indebærer, at kommunerne er berettigede til hele tilbagebetalingsbeløbet, efterhånden som det indgår.

Staten refunderer kommunernes eventuelle tab, når det konstateres, at tilbagebetalingskravet ikke kan gennemføres. Ved refusionen anvendes den i det pågældende finansår gældende refusionssats. Dette tab kan således anmeldes til refusion.

Regnskabsdifference konstateret ved revision af de kommunale årsregnskaber for boligstøtte henstilles generelt medtaget på opgørelsen for det følgende regnskabsår.

20.6. Fordeling af boligstøtteudgifter i hovedstadsområdet.

I henhold til lovens § 64, stk. 6, skal der foretages en særskilt fordeling af den del af boligstøtten, der påhviler kommunerne i hovedstadsområdet, således at den enkelte kommunes andel fastsættes i forhold til kommunernes skattepligtige indkomster for personer, således som disse indkomster er opgjort i henhold til lovgivningen om kommunal udligning i indkomståret forud for det finansår, fordelingen vedrører.

Fordelingen og anvisningen foretages af Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning, der samtidig tilvejebringer de nødvendige oplysninger om de skattepligtige indkomster i de enkelte kommuner.

Hovedstadsområdet omfatter det i § 1, stk. 2, i lov nr. 331 af 13. juni 1973, der senest er ændret ved lov nr. 128 af 28. marts 1984 omhandlede område, nemlig Københavns og Frederiksberg kommuner samt Københavns, Frederiksborg og Roskilde amtskommuner.

Den refusion, der tilfalder kommunerne, vil blive anvist af hypotekbanken, der tilsvarende vil kræve indbetaling hos de kommuner, der skal refundere beløb.

Såfremt revisionen af kommunernes regnskaber ikke er afsluttet, sker beregningen under forbehold, og hypotekbanken er berettiget til senere at fremsætte krav om berigtigelse, såfremt revisionen af de enkelte kommuners boligstøtteregnskab måtte give anledning hertil.

20.7. Registreringssystemet og bogføring.

Det påhviler kommunen at oprette et register over sine boligstøttemodtagere.

En kommune, der ikke benytter EDB til boligstøtte, skal oprette et kartotek, hvor hver modtager opføres på et kartotekskort forsynet med samme journalnummer som aktmappen. Kortets oplysninger om boligstøttemodtagerens økonomiske forhold må kontrolleres årligt på grundlag af skattemyndighedernes oplysninger, og oplysningerne om beboerantal må ajourføres efter folkeregistret - i større kommuner vil det være praktisk at træffe en ordning, således at folkeregistret giver oplysninger til kartoteket om alle ændringer i husstandens størrelse, så snart ændringen har fundet sted. Kortet bør indrettes således, at der er plads til »særlige bemærkninger«, hvor man eventuelt kan henvise til aktstykke i aktmappen; endvidere må der gives oplysninger om de månedlige udbetalinger.

For så vidt angår regler for anvendelse af EDB henvises til de af finansministeren fastsatte forskrifter herfor.

De af ansøgeren givne oplysninger om økonomiske forhold, lejlighedens (ejendommens) beboerantal, ejendommens ibrugtagelse osv. må kontrolleres efter oplysningerne i folkeregistret, hos skattemyndighederne osv. og oplysningerne om leje må dokumenteres, f.eks. ved erklæring fra udlejeren. Det forudsættes, at der på et hvilket som helst tidspunkt i regnskabssåret let kan foretages en opgørelse over ydelserne til hver person. Det må herved være muligt umiddelbart at konstatere, hvilken del af ydelserne, der har form af lån.

20.8. Kommunale pensionistboliger.

Med boligstøtte til pensionister i kommunale pensionistboliger er der gjort op i vejledningens afsnit 16 og de nedenstående bestemmelser om opgørelse af boligudgiften.

Kommunernes udgifter til pensionistboliger udløser ikke i sig selv refusion efter lovens § 64. Beløb, der kan betragtes som boligstøtte i pensionistboliger, optages på kontoen for boligydelse, jf. pkt. 20.5. Der kan således ikke ske anmeldelse til statsrefusion af beløb, der hidrører fra perioder mellem to lejemål, hvor de kommunale pensionistboliger gennemgår en istandsættelse eller en restaurering.

Om regnskab for pensionistboliger henvises til pkt. 20.12.

20.9. Opgørelse af boligudgiften i kommunale pensionistboliger.

For kommunale pensionistboliger kan boligudgiften som opgjort efterfølgende under pkt. A og B ikke overstige de i medfør af § 34 fastsatte maksimumsbeløb pr. lejlighed.

A. Kommunalt ejede pensonistboliger.

Ved opgørelsen af boligudgiften benyttes som udgangspunkt den af kommunen budgetterede udgift til drift af pensionistboligerne opgjort forholdsmæssigt i forhold til enten antallet af lejligheder, såfremt disse er af samme størrelse eller i forhold til bruttoetageareal.

De udgifter, der medtages ved boligudgiftens fastsættelse, er følgende: Afskrivning

Som årlig afskrivning kan medtages 2 pct. af bygningens godkendte anskaffelsessum (excl. grundudgifter). Det kan ikke vælges i stedet for afskrivning at medtage afdrag på lån i boligudgiften.

Foretagelse af afskrivninger på nye boliger bør afvente den endelige afslutning af byggeregnskabet, men afskrivning kan så foretages med virkning fra boligens ibrugtagelse.

Såfremt en bygning tages i brug i tiden 1. januar til 30. juni, beregnes de 2 pct. afskrivning første gang ved udløbet af det regnskabsår, i hvilket bygningen er taget i brug. I andre tilfælde beregnes afskrivningen første gang ved udløbet af det følgende regnskabsår.

Restanskaffelsessummen har betydning for størrelsen af det rentebeløb, der kan medtages i boligudgifterne, jf. nedenfor om forrentning, og ved bygninger, der er opført inden den 1. juni 1951, beregnes restanskaffelsessummen - uanset med hvilke faktiske beløb, der hidtil er afskrevet som om foranstående regel om 2 pct. afskrivning havde været anvendt, siden bygningen blev taget i brug.

Forrentning

For ejendomme taget i brug inden den 1. juli 1973 kan i de udgifter, der danner grundlag for boligudgiftens beregning - uanset hvordan de i boligen indestående lån eller egenkapital forrentes - medtages 33/4 pct. årligt af bygningens restanskaffelsessum, såfremt bygningen er opført med statslån bevilget inden den 1. oktober 1954, og 41/4 pct. årligt, såfremt bygningen er opført uden statslån eller med statslån bevilget efter den 1. oktober 1954. Endvidere kan renter af grundens værdi medtages til samme rentefod. Eventuelle administrations- eller reservefondsbidrag til låneinstitut kan ikke medtages. Eventuelle driftstilskud efter byggestøttelovgivningen medtages som indtægt.

For ejendomme taget i brug efter den 1. juli 1973, kan i de udgifter, der danner grundlag for boligudgiftens beregning, medtages den faktiske udgift til forrentning af den bogførte værdi.

For egenkapitalen beregnes samme rentesats som for optagne prioritetslån. For ubehæftede ejendomme kan der beregnes en rentesats på 8 pct. årligt.

Det bemærkes, at beregningen af udgifterne til forrentning i ibrugtagelsesåret - i modsætning til udgifterne til afskrivning - skal foretages på grundlag af datoen for ejendommens ibrugtagelse (eventuelt en gennemsnitlig ibrugtagelsesdato).

Andre udgifter

Udgifter til forsikringer, skatter, afgifter m.v., f.eks. vand og el, samt varmeudgifter optages på boligens konto i kommunens driftsregnskab.

Udgifter til vedligeholdelse og hovedistandsættelse optages på boligens konto i kommunens driftsregnskab. Såfremt der - eventuelt i forbindelse med sædvanlig vedligeholdelse eller hovedistandsættelse - gennemføres egentlige nye anlæg, forbedringer eller ombygninger, må udgifterne herved optages som anlægsudgifter og indgå ved beregning af forrentning og afskrivning, jf. foranstående.

Udgifter til lønninger til varmemester, inspektør, vicevært m.v. samt udgifter til renholdelse, belysning på trapper og gange m.v. optages på boligens konto i kommunens driftsregnskab.

B. Kommunalt lejede pensionistboliger.

Som boligudgift medtages den kontraktligt fastsatte husleje, der af kommunen betales til det pågældende boligselskab (inkl. eventuel varmeudgift, udgift til el og udgift til vedligeholdelse).

Såfremt det af lejevilkårene fremgår, at kommunen selv afholder udgifterne til vedligeholdelse, kan huslejeudgiften ved beregning af boligstøtte enten forhøjes med 5, 10, 15 eller 20 pct., jf. pkt. 6.4., eller med de faktiske vedligeholdelsesudgifter, der - afhængig af vedligeholdelsepligten - dog ikke må overstige de ovennævnte pct.-satser.

Boligudgiften for den enkelte lejlighed vil ikke kunne overstige de i medfør af lovens § 34 fastsatte maksimumsbeløb.

20.10. Særligt om boligstøtte til pensionister i kommunale pensionistboliger.

Boligstøtten kan ikke overstige de i medfør af lovens § 34 fastsatte maksimumsbeløb, jf. pkt. 13.9.

I de tilfælde, hvor huslejeudgiften er fastsat efter § 59, stk. 5, nr. 1 og 2, vil forskellen mellem den huslejeudgift, pensionisten betaler, og de faktiske omkostninger kunne anmeldes til refusion som boligstøtte inden for de i første afsnit nævnte maksimumsbeløb.

Det er dog en betingelse herfor, at boligudgiften ikke overstiger de i § 34, stk. 1, nr. 5 og 6, nævnte maksimumsbeløb, samt at omkostningerne må anses for rimelige i forhold til boligens brugsværdi, herunder de foranstaltninger, der gennemføres for at forbedre pensionistens vilkår i boligen.

Ved refusion af udgifterne til kommunale pensionistboliger skal som udgangspunkt lægges det endelige regnskab til grund, jf. pkt. 20.12.

I det omfang, der er uvæsentlige afvigelser mellem budget og regnskab, kan grundlaget for refusionsanmeldelsen være det for det pågældende pensionistboligkompleks vedtagne budget.

Kommunen bør i de i § 59, stk. 5, nr. 1, nævnte tilfælde med regelmæssige mellemrum justere den for pensionisten fastsatte husleje under hensyn til den almindelige leje for lejligheder med tilsvarende brugsværdi i kommunen.

20.11. Pensionistboliger, der delvis anvendes til udlejningslejligheder på almindelige vilkår.

For de lejligheder, der ikke længere anvendes til pensionistboliger, beregnes boligstøtten efter de almindelige for lejere gældende regler, jf. lovens §§ 11-12.

Ved fastsættelse af den kontraktlige leje benyttes som udgangspunkt den af kommunen budgetterede udgift til drift af lejligheden, hvor indgår samme udgifter som nævnt i pkt. 20.9., A., excl. opvarmningsudgifter samt udgifter til lejerens forbrug af varmt vand og elektricitet.

20.12. Regnskab for kommunale pensionistboliger.

Til brug for revisionens kontrol med de beløb, som i form af boligstøtte overføres fra pensionistboligudgifterne til kontoen for boligydelse samt til brug for revisionens vurdering af udgifterne ved boligernes finansiering og drift, skal foreligge regnskab for de enkelte pensionistboliger, men disse regnskaber optages ikke i refusionsopgørelsen (refusionsberegningsskemaerne).

Afsnit 21

Overgangsbestemmelser m.v.

21.1. Lovens ikrafttræden.

Loven om individuel boligstøtte trådte i kraft 1. januar 1983.

De ændrede reguleringsbestemmelser i lov nr. 948 af 23. december 1986, som ændret ved lov nr. 379 af 10. juni 1987, træder i kraft 1. januar 1988, mens de øvrige lovændringer, der er sket siden 1983, jf. afsnit 1, allerede er trådt i kraft.

21.2. Afvikling af den indtil 1. janur 1979 gældende boligsikringsordning for pensionister i private andelsboligforeninger.

Pensionister, der som andelshavere i en privat andelsboligforening benytter en beboelseslejlighed i foreningens ejendom til helårsbeboelse, har indtil 1. janur 1979 kunnet modtage boligsikring efter den særlige regel herom i den dagældende boligsikringslovs § 3 b.

Ordningen efter boligsikringsloven gik nærmere ud på, at det beløb, der blev udbetalt som boligsikring, skulle tilbagebetales ved andelsforholdets ophør, jf. lovens § 33. Tilbagebetalingskravet er dog begrænset på den måde, at der ikke kræves større beløb tilbage end boligandelens værdistigning i den periode, hvor der er ydet boligsikring. Det tilbagebetalingspligtige beløb skal ikke forrentes, jf. lovens § 67, stk. 1.

Ved overgangsbestemmelsen i lovens § 67 er der fastsat regler om fremgangsmåden ved afviklingen af den indtil 1. januar 1979 gældende ordning efter den dagældende boligsikringslovs § 3 b. Afviklingen tager alene sigte på, at der pr. 1. januar 1979 blev foretaget en opgørelse af det tilbagebetalingspligtige boligsikringsbeløb. Selve tilbagebetalingen skal derimod først finde sted på det senere tidspunkt, hvor andelsforholdet ophører.

For at kunne beregne størrelsen af de beløb, som pensionisten ved andelsforholdets ophør skal tilbagebetale af den modtagne boligsikring, skal der som nævnt pr. 31. december 1978 ske en opgørelse over værdistigningen for boligandelen i den periode, hvor der er udbetalt boligsikring.

Efter § 67, stk. 2, beregnes værdistigningen på grundlag af stigningen i byggeomkostningsindekset fra det kvartal, hvor udbetaling af boligsikring til pensionisten blev påbegyndt, indtil oktober kvartal 1978. Byggeomkostningsindekset offentliggøres hvert kvartal i Nyt fra Danmarks Statistik.

Kommunerne indbetaler til staten det beløb, der ved andelsforholdets ophør modtages i tilbagebetalt boligsikring. Indbetalingen til staten sker efter de regler, der i lovens § 64 gælder for indbetaling af tilbagebetalte boligydelseslån, jf. cirkulærets pkt. 20.4.

21.3. Boligsikring efter § 3 a, stk. 2, i den indtil 1. januar 1980 gældende boligsikringslov.

Lejere, der har opnået boligsikring efter § 3 a, stk. 2, i den indtil 1. januar 1980 gældende lov, jf. lovbekendtgørelse nr. 389 af 1. august 1978 om rokeringsboligsikring, bevarer retten hertil, uanset at bestemmelsen fra 1. januar 1980 er ophævet. Dette indebærer, at boligtageren er berettiget til at oppebære den ydelse, han ville kunne have oppebåret, hvis reglen ikke var ophævet, og der skal således ske nedtrapning af ydelsen som hidtil.

21.4. Kommunale pensionistboliger.

I medfør af § 5 i lov nr. 379 af 10. juni 1987 om ændring af lov om boligbyggeri, lov om indeksregulerede realkreditlån, lov om realkreditinstitutter, lov om byfornyelse og boligforbedring, lov om individuel boligstøtte og lov om ejerlejligheder kan der ikke ved genudlejning efter 1. juli 1987 gives boligydelse efter de specielle regler om kommunale pensionistboliger. Boligtagere, som var indflyttet før nævnte dato, fortsætter imidlertid med at oppebære den særlige ydelse for kommunale pensionistboliger, jf. lovens kap. 12.

21.5. Lovens anvendelsesområde.

Det fremgår af lovens § 69, at denne ikke finder anvendelse for Færøerne og Grønland.

Boligstyrelsen, den 22. oktober 1987

H. E. RASMUSSEN

/Birgitte Raaschou-Nielsen

Bilag 1 (Udelades her) Bilag 2 Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 483 af 30. august 1982 Bekendtgørelse om opgørelse af låneberettigende udgifter efter § 15 i lov om individuel boligstøtte (Udelades her) : ¬xBilag 3 Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 663 af 15. oktober 1987 Bekendtgørelse om opgørelse af boligudgiften efter § 17 i lov om individuel boligstøtte (Udelades her) Bilag 4 Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 485 af 30. august 1982 Bekendtgørelse om udbetaling af boligstøtte (Udelades her) Bilag 5 Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 379 af 11. juni 1986 Bekendtgørelse om beregning af husstandsindkomst til husstande omfattetaf kapitel 11 a i lov om individuel boligstøtte (Udelades her) Bilag 6 Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 839 af 10. december 1986 Bekendtgørelse om beregning af boligens bruttoetageareal i henhold til boligstøtteloven (Udelades her) Bilag 7 Boligministeriets bekendtgørelse nr. 840 af 11. december 1986 Bekendtgørelse om opgørelse af boligudgiften efter § 24 b i lov om individuel boligstøtte (Udelades her) Bilag 8 Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 422 af 23. juni 1986 Bekendtgørelse om indsendelse af klager over afgørelser truffet af kommuner og amtsankenævn i medfør af lov om individuelboligstøtte og om genvurdering i forbindelse med klager (Remonstration) (Udelades her) Bilag 9 Boligstyrelsens cirkulære af 15. oktober 1987 Cirkulære om regnskabsaflæggelse og revision af kommunernes boligstøtteregnskaber (Udelades her) Bilag 10 Boligstyrelsens cirkulære af 4.august 1987 Cirkulæreskrivelse vcedrørende tillæg til indkomsterne for 1986 den forventede pension i 1988 og satser og grænsebeløb til brug for beregning af boligstøtte (boligsikring, boligydelse og lån tilbetaling af beboerindskud) (Til samtlige kommunalbestyrelser og amtskommuner) (Udelades her) Indholdsfortegnelse Side Afsnit 1. Indledning ........................................ 1 Afsnit 2. Personkredsen 2.1. Boligsikring ...................................... 2 2.2. Boligydelse ...................................... 3 2.3. Dansk statsborgerskab ............................ 3 2.4. Fast bopæl her i landet .......................... 3 2.5. Benyttelse af beboelseslejlighed her i landet til helårsbeboelse ...................... 4 2.6. Lov om lån til betaling af ejendomsskatter og om ændring af ligningsloven, lov nr. 202 af 18. maj 1982 ...................... 4 2.7. Boligsikring/boligydelse .......................... 4 Afsnit 3. Husstandens medlemmer 3.1. Husstandens medlemmer ............................ 4 3.2. Børn .............................................. 5 Afsnit 4. Opgørelse af husstandens indkomst 4.1. Husstandens indkomst .............................. 6 4.2. Opregulering af indkomstgrundlaget ................ 7 4.3. Eksempler på indkomstopgørelsen .................. 8 4.4. Forventet fremtidig indkomst ...................... 9 4.5. Fradrag for børn .................................. 10 Afsnit 5. Boligen 5.1. Beboelseslejlighed til helårsbeboelse ............ 10 5.2. Selvstændigt køkken .............................. 10 5.3. Bygningsmyndighedernes krav ...................... 11 5.4. Fremleje, fremlån, udlejning eller anvendelse til erhverv ............................ 11 5.5. Boligens størrelse ................................ 11 Afsnit 6. Opgørelse af boligudgift for lejere og andelshavere i private andelsboligforeninger 6.1. Boligudgift ...................................... 11 6.2. Boligudgift for lejere ............................ 12 6.3. Opvarmning ........................................ 12 6.4. Vedligeholdelse .................................. 12 6.5. Boligudgift for andelshavere i private andelsboligforeninger ............................ 13 6.6. Aftægtsboliger .................................... 13 6.7. Lejebetaling ...................................... 13 6.8. Fremleje, fremlån, udlejning eller anvendelse til erhverv ...................... 14 6.9. Nedsættelse af boligudgiften ...................... 15 6.10. Urimelig husleje .................................. 15 6.11. Unormalt store beboelsesrum ...................... 16 6.12. Luksuslejligheder ................................ 16 6.13. Særlig høj leje i forhold til indkomsten .................................... 16 6.14. Eksempler på beregning af leje 17 Afsnit 7. Opgørelse af boligudgift for ejere 7.1. Boligudgift for ejere ............................ 18 7.2. De tilskudsberettigende udgifter .................. 18 7.3. Låneberettigende boligudgifter .................... 20 7.4. Begrænsning af de låneberettigende boligudgifter .................................... 21 7.5. Visse boligformer ................................ 22 7.6. To- eller flerfamilieshuse ........................ 22 7.7. Stuehus til landbrugsejendom ...................... 23 7.8. Blandet beboelse og erhverv ...................... 23 7.9. Eenfamilieshus eller to- eller flerfamilieshus, som ejeres af et aktieselskab, anpartsselskab eller lignende, hvori pensionisten ejer aktier, anparter eller lignende .......................... 24 7.10. Fælles regler .................................... 24 7.11. Nedsættelse eller bortfald af boligydelsen ........ 25 7.12. Maksimumsbeløbet for den årlige boligudgift ...... 25 Afsnit 8. Beregning af boligstøtte 8.1. Lovens beregningsprincip .......................... 25 8.2. Beregning af boligudgiften ........................ 26 8.3. Beregning af grænsebeløbet ........................ 26 8.4. Opgørelse af antallet af værelser ................ 28 8.5. Ændring i antallet af husstandsmedlemmer .......... 29 8.6. Beregningseksempel ................................ 30 Afsnit 9. Sanerings- og byfornyelsesboligstøtte 9.1. Personkredsen .................................... 30 9.2. Beregning ........................................ 31 9.3. Tilfælde, hvor der i medfør af en godkendt saneringsplan eller byfornyelsesbeslutning sker flere begivenheder omfattet af § 24, jf. § 24 a. De situationer, der tænkes på, kan f.eks. være anvisning af erstatningsbolig efterfulgt af forbedring, flere trinvise forbedringer eller forbedringer efterfulgt af anvisning af erstatningsbolig .................. 33 9.4.1. Personkreds ...................................... 35 9.4.2. Boligudgiften .................................... 35 9.4.3. Husstandsindkomsten .............................. 36 9.4.4. Beregning af tilskud .............................. 36 Afsnit 10. Forbedringsboligstøtte 10.1. Personkredsen .................................... 37 10.2 Beregning af ydelsen .............................. 38 Afsnit 11. Boligstøttens fordeling på tilskud og lån 11.1 Tilskud til lejere ................................ 39 11.2. Fordeling på tilskud og lån til ejere ............ 39 11.3. Særlige boligtyper ................................ 41 11.4. Opgørelsen af boligudgiften i særlige boligtyper ................................ 42 11.5. Eksempler på beregning af boligydelsens fordeling på tilskud og lån ...................... 42 Afsnit 12. Særregler for boligydelse i form af lån 12.1. Oprettelse af lån ................................ 43 12.2. Lånets forrentning ................................ 45 12.3. Lånets tilbagebetaling ............................ 46 Afsnit 13. Beløb og regulering af disse ved beregning af boligstøtte 13.1. Justering af beregningsgrundlaget ................ 47 13.2. Fradragsbeløb i barns indkomst .................... 47 13.3. Fradragsbeløbet pr. barn i husstanden ............ 47 13.4. Standardbeløb for varmetillæg .................... 47 13.5. Standardbeløb for udgifter til drift og vedligeholdelse ................................ 47 13.6. Indkomstgrænsen for forhøjelse af grænsebeløb ...................................... 48 13.7. Grænsebeløbets minimumsbeløb ...................... 48 13.8. Maksimumsbeløbet for den årlige boligudgift ...... 48 13.9. Maksimumsbeløbet for den årlige boligstøtte ...... 49 13.0. Minimumsbeløbet for den årlige egenbetaling ...... 49 13.11. Minimumsbeløbet for tilskud ...................... 49 13.12. Minimumsbeløbet for lån .......................... 49 13.13. Minimumsbeløbet for huslejeudgiften i kommunal pensionistbolig .......................... 49 13.14. Maksimumsbeløbet for husstandsindkomsten i kommunal pensionistbolig ........................ 49 Afsnit 14. Ansøgning og udbetaling af boligstøtte 14.1. Ansøgning ........................................ 50 14.2. Udbetaling ........................................ 51 14.3. Udbetaling sker forud ............................ 52 14.4. Udbetaling af et midlertidigt beløb .............. 52 14.5. Udbetaling til andre .............................. 52 14.6. Bortfald af boligstøtte .......................... 52 Afsnit 15. Årlig fastsættelse, omberegning og bortfald i løbet af året, regulering med tilbagevirkende kraft, tilbagebetaling og afskrivning 15.1. Årlig fastsættelse ................................ 53 15.2. Forventet fremtidig indkomst ...................... 53 15.3. Omberegning i løbet af året ...................... 55 15.4. Forhøjelse af boligstøtten ........................ 56 15.5. Nedsættelse eller bortfald af boligstøtten ........ 57 15.6. Regulering med tilbagevirkende kraft .............. 58 15.7. Tilbagebetaling af boligstøtten .................. 61 15.8. Afskrivning af krav om tilbagebetaling af udbetalt boligstøtte .......................... 62 Afsnit 16. Støtte til betaling af beboerindskud i almennyttigt boligbyggeri m.v. samt støtte til betaling af indskud m.v. i forbindelse med anvisning af erstatningsbolig 16.1. Frivillig og pligtmæssig støtte .................. 63 16.2. Beboerindskud i almennyttigt byggeri .............. 63 16.3. Støtte til betaling af beboerindskud .............. 63 16.4. Lån til betaling af beboerindskud efter §§ 49 og 50 (pligtlån) ...................... 64 16.5. Forrentning og tilbagebetaling af pligtlån ........ 66 16.6. Vedligeholdelse af boligen ........................ 66 16.7. Afregning af beboerindskudslån .................... 67 16.8. Indeksregulering af beboerindskud ................ 68 16.9. Lån eller garanti for lån til betaling af beboerindskud efter § 52 (frivillige lån) ...... 68 16.10. Lån eller garanti for lån til betaling af forudbetalt leje og depositum i privat og almennyttigt byggeri samt til betaling af boligandel i private andelsboliger ............ 69 Afsnit 17. Særlige regler om flygtninges adgang til at opnå lån m.v. 17.1. Flygtninge ........................................ 69 17.2. Boligen .......................................... 69 17.3. Lånets størrelse .................................. 70 17.4. Pligtlån/frivillige lån .......................... 70 17.5. Lånevilkår m.v. .................................. 70 17.6. Garanti for istandsættelse ved flygtningens fraflytning m.v. .................................. 70 Afsnit 18. Boligstøtte til pensionister i kommunale pensionistboliger ...................... 71 18.1. Ophævelse af begrebet »kommunal pensionistbolig« .................................. 71 18.2. Beregning af boligstøtten ........................ 71 18.3. Husstandsindkomsten .............................. 72 Afsnit 19. Klageadgang 19.1. Klageregler ...................................... 72 19.2. Klagefrister ...................................... 73 19.3. Klagevejledning .................................. 73 19.4. Klagens indgivelse ................................ 73 Afsnit 20. Administration og finansiering 20.1. Administration .................................... 74 20.2. Aktmappe for hver boligstøttemodtager ............ 74 20.3. Finansiering ...................................... 74 20.4. Udbetaling af statsrefusion ...................... 75 20.5. Boligstøtteregnskabet ............................ 75 20.6. Fordeling af boligstøtteudgiften i hovedstadsområdet .............................. 76 20.7. Registreringssystem og bogføring .................. 76 20.8. Kommunale pensionistboliger ...................... 77 20.9. Opgørelse af boligudgiften i kommunale pensionistboliger ...................... 77 20.10. Særligt om boligstøtte til pensionister i kommunale pensionistboliger .................... 78 20.11. Pensionistboliger, der delvis anvendes til udlejningslejligheder på almindelige vilkår ................................ 78 20.12. Regnskab for kommunale pensionistboliger .......... 78 Afsnit 21. Overgangsbestemmelser m.v. 21.1. Lovens ikrafttræden .............................. 78 21.2. Afvikling af den indtil 1. januar 1979 gældende boligsikringsordning for pensionister i private andelsboligforeninger ...... 79 21.3. Boligsikring efter § 3 a, stk. 2, i den indtil 1. januar 1980 gældende boligsikringslov .................................. 79 21.4. Kommunale pensionistboliger ...................... 79 21.5. Lovens anvendelsesområde .......................... 79 ---------- Bilag 1. Lov om individuel boligstøtte pr. 1. juli 1987 med angivelse af ændringerne pr. 1. januar 1988 ................................ 80 Bilag 2. Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 483 af 30. august 1982 om opgørelse af låneberettigende udgifter efter § 15, stk. 2, i lov om individuel boligstøtte ............................ 98 Bilag 3. Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 663 af 15 oktober 1987 om opgørelse af boligudgiften efter § 17 i lov om individuel boligstøtte ........ 99 Bilag 4. Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 485 af 30. august 1982 om udbetaling af boligstøtte efter § 37, stk. 2, i lov om individuel boligstøtte ......... 101 Bilag 5. Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 379 af 11. juni 1986 om beregning af husstandsindkomst til husstande omfattet af kapitel 11a i lov om individuel boligstøtte ........................... 102 Bilag 6. Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 839 af 10. december 1986 om beregning af boligens bruttoetageareal i henhold til boligstøtteloven . . . . . . . . . . . . . . . . 103 Bilag 7. Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 840 af 11. december 1986 om opgørelse af boligudgiften efter § 24 b i lov om individuel boligstøtte .105.105.105 Bilag 8. Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 422 af 23. juni 1986 om indsendelse af klager over afgørelser truffet af kommuner og amtsankenævn i medfør af lov om individuel boligstøtte og om genvurdering i forbindelse med klager (Remonstation) ..................................106 Bilag 9. Boligstyrelsens cirkulære af 15. oktober 1987 om regnskabsaflæggelse og revision af kommunernes boligstøtteregnskaber ............108 Bilag 10. Boligstyrelsens cirkulæreskrivelse af 4. august 1987 vedrørende tillæg til indkomsterne for 1986 den forventede pension i 1988 og satser og grænsebeløb til brug for beregning af boligstøtte (boligsikring, boligydelse og lån til betaling af beboerindskud) ................................110

Vejledning om individuel boligstøtte

Afsnit 1

Indledning.

Den foreliggende vejledning afløser Boligstyrelsens cirkulære af 30. august 1982 i det omfang, der ikke er henvist til det.

Vejledningen er udarbejdet på grundlag af det tidligere cirkulære suppleret med de af lovændringer og konkrete sager nødvendiggjorte ændringer.

Loven om individuel boligstøtte er siden august 1982 ændret ved følgende love

- Lov nr. 708 af 22. december 1982 om ændring af lov om individuel boligstøtte.

- § 3 i lov nr. 612 af 21. december 1983 om ændring af forskellige sociale love.

- Lov nr. 242 af 23. maj 1984 om ændring af individuel boligstøtte (2 pct. regulering af boligstøttens satser).

- Lov nr. 578 af 19. december 1985 om ændring af lov om individuel boligstøtte (fælles forældremyndighed og 100 pct. refusion til flygtninge).

- Lov nr. 299 af 4. juni 1986 om ændring af lov om individuel boligstøtte, om ændring af lov om byfornyelse og boligforbedring og om ændring af ligningsloven.

- Lov nr. 303 af 4. juni 1986 om ændring af lov om individuel boligstøtte og om ændring af lov om boligbyggeri (flygtninge m.v.).

- Lov nr. 929 af 19. december 1986 om ændring af lov om individuel boligstøtte (renter af beboerindskudslån).

- § 6 i lov nr. 948 af 23. december 1986 om ændring af automatiske reguleringsbestemmelser i tilknytning til statens udgiftsbudget (ændrede reguleringsbestemmelser).

- § 5 i lov nr. 379 af 10. juni 1987 om ændring af lov om boligbyggeri, lov om indeksregulerede realkreditlån, lov om realkreditinstitutter, lov om byfornyelse og boligforbedring, lov om individuel boligstøtte og lov om ejerlejligheder.

(* 1) De m2 i eksemplet, der ligger ud over de beregnede 125 m2, kan kun medregnes i boligudgiftsberegningen med 75 pct., jf. lovens § 23 c, stk. 2.

(* 2) De anførte procenter for grænsebeløb ved husstandsindkomster over indkomstgrænsen på 45.200 kr. gælder kun for den del af indkomsten, der overstiger indkomstgrænsen

(* 3) Grænsebeløbet kan ikke være mindre end et minimumsbeløb på 4.100 kr., jf. lovens § 18, stk. 1

(* 4) Reglerne om et maksimumsbeløb for boligudgiften og boligstøtten kan bevirke, at ansøgeren kommer til at betale en større andel af lejen selv. For boligsikringsmodtagere gælder endvidere, ar der højst kan udbetales støtte med 75 pct. af det beløb, hvormed den årlige boligudgift overstiger grænsebeløbet, jf. lovens § 18, stk. 3.

Videre gælder, at for boligsikringsmodtagere uden børn kan boligsikringen ikke overstige 15 pct. af lejen, jf. lovens § 18, stk. 4.

(* 5) § 19, hvorefter grænsebeløbet forhøjes, hvis boligen efter den fastsatte værelsesnorm er for stor i forhold til husstanden, anvendes alene på ansøgere omfattet af lovens kap. 4.

(* 6) § 23 c hvorefter den boligudgift, der danner udgangspunkt ved beregning af boligstøtte, nedsættes, når boligens bruttoetageareal overstiger den fastsatte arealnorm, anvendes alene på ansøgere omfattet af lovens kap. 4 a.

(* 7) Udregningen af faktoren 28, er sket ud fra følgende tabel: antal måneder

(antal måneder + 1) x ------------ 2