Vejledning om ansvarsforhold ved byggearbejder

§ 1. Dette cirkulære gælder for statslige byggearbejder.

Stk. 2. I det omfang, det er foreneligt med den pågældende lovgivning, gælder cirkulæret også for andre byggearbejder,

når der til arbejdet ydes statsstøtte eller statslig udgiftsrefusion, når arbejdet i øvrigt helt eller delvis finansieres over de årlige bevillingslove, eller

når vedkommende styrelse træffer bestemmelse herom. Se afsnittet »Ansvarscirkulærets område«. § 2. Bygherren skal i entrepriseaftaler forpligte entreprenøren til at sikre, at følgende byggeleveranceklausul indgår inentreprenørens og denne underentreprenørers aftaler om leverancer til entreprisens udførelse

»Leverandørens ansvar for mangler ved leverancer ophører 5 år efter afleveringen af det byggeri, hvori leverancen indgår. Ved leverancer til lager eller videresalg ophører ansvaret dog senest 6 år efter leveringen til køberen.«

Byggeleveranceklausulen

I § 2 formuleres den såkaldte byggeleveranceklausul, dvs. den bestemmelse, hvorved 5-årsreglen gennemføres for leverandørernes vedkommende.

Klausulen indeholder i § 2, afsnit 3 og 4 tillige to søgsmålsregler, der omtales nærmere side 20-23.

Byggeleveranceklausulen er ikke nogen lovregel og gælder kun, hvis den er indføjet i den enkelte leveranceaftale. Det er hele klausulen, dvs. § 2, afsnit 2-4, der skal indføjes i leveranceaftalerne.

Klausulens gennemførelse

Det er normalt entreprenørerne, der indkøber materialer til byggeriet, og det er derfor entreprenørerne, der skal sørge for, at klausulen gælder for leverancerne. Dette er tilfældet, hvad enten der udbydes på funktionskrav (dvs. at valget af det konkrete materiale er overladt til entreprenøren) eller der i udbudsmaterialet angives vedledende oplysninger om materialer (fx »som Danfoss-ventil xx«) eller der (undtagelsesvis) angives et ganske bestemt materiale.

Cirkulæret kan ikke direkte forpligte entreprenørerne til at anvende klausulen, men må rette sig til bygherrerne. Overfor disse kan der administrativt stilles vilkår, når der er tale om statsligt eller statsstøttet byggeri, og med § 2 er det bestemt, at bygherrerne i entrepriseaftalerne skal kræve, at entreprenørerne får klausulen med i deres leveranceaftaler. Formentlig vil bygherrerne ofte indføje dette krav i deres fællesbetingelser for udbud. Entreprenørerne må selv tage stilling til, hvorledes klausulen skal indgå i deres leveranceaftaler. Entreprenør- og leverandørorganisationer kan bistå med standardudformninger.

Entreprenørerne skal desuden af deres underentreprenører forlange, at disses leveranceaftaler har klausulen med.

Følger af klausulens manglende brug

Hvis en bygherre ikke har forpligtet sin entreprenør til at anvende klausulen, har dette ingen følger for entrepriseaftalen eller for leveranceaftalerne. Men der kan blive tale om et ansvar for den statslige bygherre. Ved statsstøttet byggeri kan følgen blive, at tilsagn om statsstøtte bortfalder.

Er det entreprenøren, der ikke har fået indføjet klausulen i leveranceaftalerne, må det afhænge af almindelige entrepriseretlige regler, hvilke beføjelser bygherren har.

Klausulens udbredelse

Alle, der har at gøre med valg af produkter til statsligt og statsstøttet byggeri, bør lette vejen for produkter, som leveres med klausulen. Dette gælder ikke alene entreprenører og underentreprenører, men også bygherrer og disses tekniske rådgivere. Ved projektering og ved udformning af udbudsmateriale bør klausulen betragtes på linie med relevante materialeegenskaber. Selv om det er entreprenøren, der har pligten til at skaffe materialer med klausulen, kan de andre parter gøre deres til, at klausulen hurtigt slår igennem ved materialeindkøbene. Se også side 23. Organisationer som fx Industrirådet og Trælasthandlerunionen har udarbejdet fortegnelser over virksomheder, der anvender byggeleveranceklausuler.

Forholdet entreprenør - leverandør

Entreprenøren vil have en betydelig egeninteresse i at få leverancer med klausulen, idet klausulens indførelse ikke berører den grundregel i entrepriseretten, at entreprenøren overfor bygherren hæfter for materialerne i entreprisen. Ved 5 årsreglens gennemførelse hæfter entreprenøren således for materialerne uanset om byggeleveranceklausulen er med i hans leveranceaftaler eller ej.

Forholdet slutleverandør - tidligere leverandør

En leverandør er ansvarlig for mangler ved sine ydelser, selvom leverandøren ikke kan føre ansvaret tilbage til sine egne leverandører. En leverandør, der skal levere efter byggeleveranceklausulen, kan således ikke betinge sit 5-årsansvar af, at leverandørens egne leverandører påtager sig 5-årsansvaret. (Men leverandøren kan selvfølgelig afvise at indgå leveranceaftaler, hvis 5-årsansvaret ikke kan føres tilbage i tidligere led).

Det er et led i nyordningen, at byggeleveranceklausenen skal gøre det lettere at få placeret ansvaret i det omsætningsled, hvor en mangel er opstået, og klausulen bør derfor gælde i alle leverandørled.

Cirkulærets § 2 om klausulens brug kan ikke række længere end til »slutleverandøren«, dvs, den leverandør, der sælger til entreprenøren (eller ved bygherreleverancer: til bygherren).

Den ønskelige gennemførelse af klausulen i tidligere omsætningsled må derfor ske på anden måde. Et væsentligt middel må være konkurrencen. Når en betydningsfuld bygherregruppe forlanger byggeleveranceklausulen lagt til grund, må der være stor tilskyndelse for leverandørerne til at mødekomme dette krav. Udover konkurrencens virkninger må det forudsættes, at leverandørernes organisationer stutter op om klausulen og bereder vejen for denne blandt deres medlemmer.

I de forskellige omsætningsled kan der være behov for at lade klausulen indgå i varierende salgsbetingelser. Leverandørernes organisationer kan bistå deres medlemmer med udformningen af sådanne betingelser.

Forholdet leverandør - råvareproducent/udenlandske leverandører

Byggeleveranceklausulen tager sigte på leverancer til byggeriet, dvs, på materialer i den stand, hvori de tilgår byggepladsen, fx som tømmer, betonelementer og installationsgenstande. En vis bearbejdning af materialerne i de forskellige leverandørled kan tænkes, men det er ikke forudsat, at klausulen skal omfatte leverancer af råvarer og halvfabrikata til den leverandør, der står for produktionen af materialerne. Hvorimod råmaterialer, som fx grus, er omfattet, hvis de leveres til en entreprenør eller bygherre. Hvad angår materialer af udenlandsk oprindelse kan det ofte blive den danske importør, der som sidste led hæfter efter klausulen.

Leverancer indenfor og udenfor byggeriet

Cirkulæret og dermed kllausulen gælder for »byggearbejder«. Hermed tænkes også på en bygnings installationer og på det tilbehør, som er nødvendigt for at en bygning kan fungere efter sit formål. Også leverancer til friarealarbejder, der udføres i forbindelse med byggeriet, er omfattet.

Inventar, løsøre og udstyr, såsom køleskabe, antenner, møbler, sygehussenge, telefomanlæg og montrer, der ikke normalt indgår som en integreret del af et byggearbejde, er derimod udenfor. Sådanne genstande vil normalt høre til den virksomhed, der foregår i bygningen.

Udstyr, der anvendes som arbejdsredskaber i forbindelse med byggeriets opførelse, er heller ikke omfattet af de nye regler.

Tvivlsspørgsmål om hvorvidt leverancer er omfattet af cirkulæret kan forelægges Byggestyrelsen.

Byggeleveranceklausulen forudsætter, at markedsforholdene er således, at bygherrer og entreprenører kan få leverancer med klausulen. Dette vil formentlig normalt også være tilfældet. Varekataloger henvendt til statslige og statsstøttede bygherrer bør i videst muligt omfang forsynes med oplysning om, hvorvidt levering sker efter klausulen. Forskellige leverandørbrancher er i gang med at registrere klausulens brug blandt deres medlemmer.

Ansvarsperioden

Byggeleveranceklausulen fastsætter en dobbelt frist på 5 og 6 år for ansvarets ophør

a. En slutleverandør hæfter i 5 år fra afleveringen af det byggeri, hvorileverancen indgår.

b. Har slutleverandørens køber - entreprenøren eller bygherren - købt leverancen til lager eller videresalg eller bliver de leverede materialer faktisk solgt, hæfter slutleverandøren som nævnt under a, dog højst i 6 år, regnet fra sin levering.

c, Tidligere leverandørled end slutleverandøren hæfter som nævnt under a, dog højst i 6 år, regnet fra deres levering.

I b- og c-tilfældene ophører ansvaret således, blot en af de to frister udløber.

Dobbeltfristens begrundelse

5-årsfristen fra afleveringen betyder, at slutleverandøren kommer til at hæfte i samme tidsrum som entreprenører og rådgivere. 5-årsreglen er således som tilstræbt gennemført for alle tre parter, og »entreprenørklemmen« er afskaffet.

6-årsfristen regnes fra hvert enkelt tidligere leverandørleds levering af materialet. Herved får alle leverandørled en bestemt ansvarsperiode at regne med. Denne frist er længere end 5-årsfristen, fordi den også skal dække en væsentlig del af materialers typiske lagertid og af den tid, der medgår til byggeriets gennemførelse. 6-årsfristen betyder, at regresmuligheden i hele slutleverandørens ansvarsperiode er bevaret overfor alle tidligere omsætningsled, når disses levering finder sted 1 år før byggeriets aflevering eller senere. Da det er et led i Boligministeriets kvalitetssikringsreform, at bygeriet mere effektivt end hidtil skal kontrolleres under opførelsen, ved afleveringen og under driften, bør det være det normale, at mangler ved leverancer kan opdages før 6-årsfristens udløb. Der er således ikke indført en »slutleverandørklemme«.

Det må i denne forbindelse erindres, at de almindelige reklamationsregler tilskynder købere til at foretage undersøgelse af modtagne leverancer, og at leverandørerne overfor deres kunder formentlig betoner vigtigheden af denne modtagekontrol, når leverandøransvarsperioden forlænges.

5-årsperiodens beregning

5-årsfristen regnes som nævnt fra afleveringen af det færdige bygeri. Dette indebærer, at slutleverandørernes ansvarsperiode reelt kan blive noget længere end 5 år, da perioden også vil omfatte tidsrummet fra materialets levering til byggeriets aflevering.

Dette gælder midlertid også for byggeriets øvrige parter: Rådgiverne vil ofte have udarbejdet deres projekt indtil flere år før afleveringen, og ifølge AB 72 kan ansvarsperioden for fagentreprenører ved samlet aflevering blive forlænget med tiden mellem ydelsens levering (færdiggørelsen) og afleveringen af byggeriet.

Afleveringen er afhængig af tidspunktet for byggeriets påbegyndelse og af byggetidens længde. Slutleverandøren må acceptere de forskelle i ansvarsperioden, der kan være følgen heraf og har mormalt ikke krav på, at de leverede materialer anvendes i et bestemt byggeri. Entreprenøren har bevisbyrden for, hvor leverancen stammer fra. Som eksempler på variationer i ansvarsperioden nævnes

- En entreprenør eller bygherre købermaterialer i særlig god tid før byggeriets påbegyndelse, fx for at undgå prisstigninger eller leveringsvanskeligheder.

- En entreprenør eller bygherre køber samlet materialer ind til flere byggerier, og det bliver således tilfældigt, hvornår mateialerne indgår i et byggeri.

- Et materiale købes ind til et bestemt byggeri, men bruges ikke til dette, og der går et stykke tid, før entreprenøren finder anvendelse for materialet i et af sine byggerier.

- Byggeriet forsinkes, således at afleveringen ligger senere end forventet.

Det er dog givet, at slutleverandørens hæftelse ikke varer i et ubegrænset tidsrum. Varigheden må afhænge af dansk rets almindelige regler, med mindre der foreligger konkret begrundede aftaler i det enkelte tilfælde. Leveringsbetingelser, der generelt begrænser varigheden til fx 7 år fra materialets produktionstidspunkt, kan ikke accepteres.

Køb til lager eller videresalg

Byggeleveranceklausulen begrænser slutleverandørens hæftelse i to situationer, nemlig ved køb til lager og ved videresalg.

Hvis en entreprenør køber materialer til lager, gælder foruden 5-årsfristen også 6-årsfristen for slutleverandøren, hvilket indebærer, at slutleverandørens ansvar senest udløbet 6 år efter hans levering.

Det samme gælder, hvis en entreprenør eller bygherre køber materialer med videresalg for øje eller faktisk sælger leverede materialer.

I disse to situationer får slutleverandøren altså samme retsstilling som tidligere leverandørled. Begrundelsen er, at slutleverandøren her reelt optræder som mellemhandler og derfor ikke bør tage del i risikoen i forbindelse med afleveringstidspunktet.

Eventuel tvivl om, hvor vidt der foreligger køb til lager, henholdsvis videresalg, må afgøres efter almindelige bevisregler.

Efter omstændighederne vil det forhold, at materialer henligger unormalt længe hos en entreprenør, kunne føre til, at der kan statueres levering til lager, selv om lagerkøb ikke har været entreprenørens agt.

Dokumentation af leveringstidspunkt

Den part i et aftaleforhold, som ønsker at påberåbe sig ansvarets ophør, har bevisbyrden. Ophør efter 6-årsfristen kan således kun påberåbes, hvis leverandøren kan dokumentere, hvornår leveringen fandt sted.

Tidsfæstelsen af leveringen forudsættes at ske efter almindelige regler, dvs. efter købelovens regler og den praksis, der findes for afgørelsen af leveringstidspunktet. Leverandørerne må opbevare dokumentation, såsom fakturaer og følgesedler i fornødent omfang. Det må kunne bevises, at de påberåbte fakturaer og følgesedler virkelig vedrører de materialer, som er behæftet med mangler. Dette kan fx ske via tal-koder på selve materialerne, gengivet i fakturaer og følgesedler.

En eventuel datomærkning med produktionstidspunktet på selve byggematerialet kan ikke bruges som dokumentation for ansvarets ophør, idet materialet jo kan have ligget på lager hos producenten før leveringen. men omvendt vil bygherrer, entreprenører og senere leverandørled efter omstændighederne kunne anvende en datomærkning som bevis for, at ophør ikke er indtrådt, idet leveringen ikke kan være sket tidligere end produktionstidspunktet.

Dokumentation af at klausulen gælder

Cirkulæret indeholder ikke noget krav om, at entreprenøren skal dokumentere overfor bygherren, at klausulen er iagttaget. Der er formodning for, at der leveres med klausulen. Bestemmelsen i AB 72, § 6, stk. 5 om bygherrens adgang til i udbudsmaterialet at forlange dokumentation vedrørende materialer kan imidlertid også omfatte dokumentation af, om der leveres efter klausulen.

Når dokumentation reguleres af den nævnte AB-regel, sikres det, at de bydende entreprenører er klar over omfanget af den krævede dokumentation, når de afgiver tilbud. Entreprenørerne har således mulighed for at tage stilling til dokumentationskravet.

Generelt bør bygherren ikke forlange dokumentation. Men har bygherren ønske herom, bør det normalt være tilstrækkelig dokumentation, at det i varekataloger og lignende er angivet, at producenten leverer det pågældende materiale med byggeleveranceklausulen. Ved levering af vitale dele, fx fjernvarmerør, kan bygherren dog forlange særksilt dokumentation.

§ 1. Dette cirkulære gælder for statslige byggearbejder.

Stk. 2. I det omfang, det er foreneligt med den pågældende lovgivning, gælder cirkulæret også for andre byggearbejder,

når der til arbejdet ydes statsstøtte eller statslig udgiftsrefusion,

når arbejdet i øvrigt helt eller delvis finansieres over de årlige bevillingslove, eller

når vedkommende styrelse træffer bestemmelse herom.

§ 2, afsnit 3. Såfremt det må anses for godtgjort, at et krav vedrørende mangler ved leverancer ikke eller kun med stor vanskelighed kan gennemføres mod leverandørens køber eller mod efterfølgende købere, anerkendes det, at kravet tillige kan gøres gældende direkte mod leverandøren. Også i sådanne tilfælde kan leverandøren kun gøres ansvarlig for mangler i det omfang hans egen leverance er mangelfuld og endvidere kun i det omfang, der følger af hans eget kontraktforhold med hans køber.

Medinddragelse i ansvarsopgør

Det er en almindelig regel, at en part i et aftaleforhold skal gøre sine mangelbeføjelser gældende overfor sin direkte aftalepartner. Dette medfører, at bygherren må holde sig til entreprenøren, entreprenøren til slutleverandøren, slutleverandøren til sin leverandør og således videre til importøren eller producenten.

I et vist omfang kan en part gå direkte til tidligere led (»springende regres«), men det er i praksis ikke ganske afklaret, hvor vidt denne adgang strækker sig.

For at komme ud over denne usikkerhed åbnes der med byggeleveranceklausulen adgang til at inddrage tidligere omsætningsled i mangelopgøret. Der indføres således en aftalt regres, som kan medvirke til en rimelig endelig placering af mangelansvaret.

Denne adgang til medinddragelse skal ikke alene kunne benyttes af bygherren, men også af entreprenøren, slutleverandøren og tidligere leverandørled. Det er den enkelte leverandør/producent, der ved aftale skal indgå på at lade sig medinddrage. Denne aftale er truffet, når klausulen indgår i leveranceaftalen.

Også i sådanne tilfælde kan leverandøren kun gøres ansvarlig for mangler i det omfang det følger af hans eget aftaleforhold med hans køber.

Eksempel

Som eksempel på medinddragelse kan nævnes følgende

En entreprenør er blevet ansvarlig for mangler ved nogle materialer, som han har anvendt i et byggeri. Entreprenøren vil søge regres hos den mellemhandler, der har solgt ham materialerne. Det viser sig midlertid, at mellemhandlerens virksomhed er ophørt eller gået konkurs. I kraft af byggeleveranceklausulen kan entreprenøren i denne situation springe mellemhandlerleddet over og sagsøge producenten. Under en sådan sag kan entreprenøren dog ikke opnå mere, end mellemhandleren kunne have opnået, hvis sagen var blevet anlagt af ham.

§ 2, afsnit 4. Leverandøren anerkender dog i alle tilfælde at kunne sagsøges sammen med køberen eller efterfølgende købere i anledning af parternes indbyrdes forhold. Sagen behandles ved voldgiftsretten for bygge- og anlægsvirksomhed.

Medsagsøgning

Som lige nævnt giver byggeleveranceklausulen adgang til at medinddrage flere led i omsætningskæden i et eventuelt mangelopgør. Det er naturligt at udbygge reglen herom med en regel om adgang til at lade eventuel retslig behandling af mangelopgøret ske ved een retssag. En sådan regel er indsat i klausulens sidste afsnit. Med denne regel kan ansvarsopgøret forenkles, og der kan spares tid og penge.

Reglen er alene af processuel art og betyder ikke, at nogen part på forhånd anerkender at skulle bære ansvaret. Reglen har kun et praktisk formål, idet man har ønsket at kunne nøjes med een retssag. Reglen skal ikke føre til noget andet slutresultat end det, der ville fremkomme, hvis hver enkelt led i omsætningskæden havde sagsøgt hinanden under særlige retssager. Det vil sige, at en leverandør ikke kan komme til at påtage sig mere end sit eget ansvar.

En leverandør er fortsat kun ansvarlig for mangler efter almindelige køberegler og i det omfang, der fremgår af aftalen med køberen. Leverandøren kan ikke blive gjort ansvarlig for en mangel, der stammer fra et senere omsætningsled end leverandøren selv.

Eksempel

Som eksempel på medsagsøgning kan nævnes følgende

En entreprenør bliver sagsøgt af bygherren, der påstår, at nogle materialer, som er anvendt i byggeriet, er behæftet med mangler. I kraft af byggeleveranceklausulen kan både mellemhandleren, som har solgt materialerne til entreprenøren, og producenten, der har solgt materialerne til mellemhandleren, medsagsøges under retssagen, således at det under een enkelt sag kan afgøres, om bygherren skal have medhold i sin påstand, og - i givet fald - hos hvem ansvaret skal placeres (hos entreprenøren, mellemhandleren eller producenten).

Voldgift

Reglen om medsagsøgning forudsætter, at det er aftalt, for hvilket retligt forum den fælles sag skal behandles. Ellers vil den tilstræbte forenkling ikke kunne opnås.

I byggeleveranceklausulen er derfor angivet, at sager om ansvar for leverancer til byggeriet behandles ved voldgiftsretten for bygge~ og anlægsvirksomhed. Voldgiftsretten er det almindeligt anerkendte sagkyndige organ for behandling af byggeriets retstvister, og retten virksomhed dækker hele landet, således at værnetingsproblemer ikke kan hindre den fælles behandling af tvister.

§ 2. Bygherren skal i entrepriseaftaler forpligte entreprenøren til at sikre, at følgende byggeleveranceklausul indgår i entreprenørens og dennes underentreprenørers aftaler om leverancer til entreprisens udførelse

»Leverandørens ansvar for mangler ved leverancer ophører 5 år efter afleveringen af det byggeri, hvori leverancen indgår. Ved leverancer til lager eller videresalg ophører ansvaret dog senest 6 år efter leveringen til køberen.

Såfremt det må anses for godtgjort, at et krav vedrørende mangler ved leverancer ikke eller kun med stor vanskelighed kan gennemføres mod leverandørens køber eller mod efterfølgende købere, anerkendes det, at kravet tillige kan gøres gældende direkte mod leverandøren. Også i sådanne tilfælde kan leverandøren kun gøres ansvarlig for mangler i det omfang hans egen leverance er mangelfuld og endvidere kun i det omfang, det følger af hans eget kontraktforhold med hans køber. Leverandøren anerkender dog i alle tilfælde at kunne sagsøges sammen med køberen eller efterfølgende købere i anledning af parternes indbyrdes forhold. Sagen behandles ved voldgiftsretten for bygge- og anlægsvirksomhed«.

§ 3. Ved bygherreleverancer påhviler det bygherren at få byggeleveranceklausulen indføjet i leveranceaftalen. Bygherreleverancer

Som nævnt i forbindelse med § 2 er det entreprenørens sag at få byggeleveranceklausulen indføjet i leveranceaftalerne. § 2 bygger på den sædvanlige ordning, at materialer til et byggeri indkøbes af entreprenørerne og indgår i deres entrepriser. I det omfang bygherreleverancer anvendes, er denne ordning bortfaldet, og bygherren må da selv sørge for at få klausulen indføjet i leveranceaftalerne. Dette udtrykkes i § 3.

§ 3. Ved bygherreleverancer påhviler det bygherren af få byggeleveranceklausulen indføjet i leveranceaftalen.

§ 4. Kan leverancer ikke uden betydelig merudgift for entreprenøren eller væsentlig forsinkelse af den entreprise, hvori leverancen skal indgå, fremskaffes med byggeleveranceklausulen-som vilkår, kan det tillades, at klausulen fraviges. Det samme gælder, hvis der foreligger andre særlige leveranceomstændigheder, eller det ved mindre leverancer vil være vanskeligt at håndhæve klausulen.

Mulighederne for fravigelse

Som også nævnt side 17 gælder byggeleveranceklausulen for »byggearbejder«, og udgangspunktet er således, at klausulen skal indføjes i alle leveranceaftaler.

Men i alle fald i en overgangsperiode må der regnes med tilfælde, hvor leverancer ikke kan skaffes med klausulen på rimelige vilkår. § 4 angiver, hvornår der kan sis bort fra klausulen.

Bygherrens fravigelse

Bygherren skal som udgangspunkt udforme sit udbudsmateriale efter sin viden om klausulens øjeblikkelige udbredelse. Dvs. at bygherren - og det vil reelt ofte sige de tekniske rådgivere - så vidt muligt bør undgå udformninger, der forudsætter materialer, som ikke leveres med klausulen.

Men er bygherren eller hans tekniske rådgivere klar over, at der på et område ikke leveres tilfredsstillende materialer til en passende pris med klausulen, kan det angives i udbudsmaterialet, at de pågældende materialer ikke behøver at leveres med klausulen. Herved kan bygherren undgå at bruge tid på drøftelser af forholdet med entreprenørerne. Bygherren kan desuden fravige klausulen i konkrete situationer på et senere tidspunkt - fx ved tilbudsaccept eller under byggeiets gang.

Bygherren er overfor statsbyggemyndighederne eller de støtteydende myndigheder ansvarlig for, at han kun i nødvendige tilfælde benytter sin adgang efter § 4 til at fravige klausulen.

Entreprenørens fravigelse

Når bygherren ikke har fraveget klausulen som ovenfor nævnt, er det reglen, at entreprenøren er forpligtet til at skaffe leverancer med klausulen. Men også entreprenøren kan benytte sig af adgangen til at se bort fra klausulen i de særlige tilfælde, der er nævnt i § 4, når der er taget tilbudsforbehold som nævnt i cirkulærets § 6. Se herom side 25-26.

Bygherren kan kræve nærmere oplysning om, hvorfor klausulen er fraveget, men kan ikke modsætte sig fravigelser efter § 4, når tilbudsforbeholdet er taget. Eventuelle konflikter mellem bygherre og entreprenør om fravigelsers berettigelse må løses som andre konflikter i forbindelse med en entrepriseaftale.

»Betydelig merudgift«

»Betydelig merudgift« må sættes i relation til entreprisesummen for den entreprise, hvori det pågældende materiale indgår. At fx en leverance med klausul kun kan skaffes for 2.000 kr, medens den uden klausul koster 1.000 kr berettiger ikke til at fravige klausulen i en entreprise på 1 mill. kr. Grænserne må nærmere drages i praksis.

»Særlige leveranceomstændigheder«

Med »særlige leveranceomstændigheder« hentydes til omstændigheder, der gør det særlig betænkeligt eller uoverskueligt for entreprenøren at benytte den eller de eneste leverandører, der vil levere med 5 års mangelansvar, fx hvis det er nærliggende at formode, at der ikke er nogen reel mulighed for, at leverandøren kan leve op til mangelansvaret.

Bestemmelsen tager således sigte på meget usolide leverandører, og på firmaer der måtte blive oprettet for at omgå virkningen af det 5-årige leverandøransvar. Bestemmelsen vil næppe få stor anvendelse.

»Vanskeligt at håndhæve«

For en række materialer kan der peges på praktiske forhold, der i hvert fald i en overgangstid kan gøre det vanskeligt for entreprenøren at sørge for et 5-årigt leverandøransvar for det pågældende materiale. Der tænkes her på mindre materialetyper som søm, skruer, enkelte lægter og lignende, som indkøbes løbende under byggeriet af entreprenørens personale på byggepladsen. Her vil det være upraktisk, om entreprenøren skulle pålægge sit personale altid at undersøge, om byggeleveranceklausulen gælder for indkøbet. Der er især sådanne materialeindkøb, der sigtes til med ordene »vanskeligt at håndhæve«.

§ 4. Kan leverancer ikke uden betydelig merudgift for entreprenøren eller væsentlig forsinkelse af en entreprise, hvori leverancen skal indgå, fremskaffes med byggeleveranceklausulen som vilkår, kan det tillades, at klausulen fraviges. Det samme gælder, hvis der foreligger andre særlige leveranceomstændigheder, eller det ved mindre leverancer vil være vanskeligt at håndhæve klausulen.

§ 5. Der kan aftales leverancevilkår, der er gunstigere for bygherre og entreprenør end byggeleveranceklausulen.

Formål

Formålet med § 5 er at præcisere, at byggeleveranceklausulen ikke en en »maksimumsgrænse«.

Hvis der for bestemte materialer forekommer behov for en forlængelse af klausulens frister, kan der eventuelt aftales en sådan forlængelse mellem en leverandør og hans køber.

Vedrører kun leveranceaftalen

Med § 5 er alene tænkt på tilfælde, hvor leverandøren i leveranceaftalen indrømmer gunstigere vilkår. Det indbyrdes forhold mellem bygherre og entreprenør reguleres ikke af § 5. Hvis fx en entreprenør får leverancer med 8 års ansvar, må det afhænge af leveranceaftalen og entrepriseaftalen eller disses forudsætninger, om bygherren direkte kan gøre de 8 år gældende overfor leverandøren. Det må også afhænge af aftaleforholdene, om entreprenøren i et sådant tilfælde har 5 eller 8 års ansvar overvor bygherren.

§ 5. Der kan aftales leverancevilkår, der er gunstigere for bygherre eller entreprenør end byggeleveranceklausulen.

§ 6. Følgende tilbudsforbehold anderkendes

»Tilbudsgiverens/entreprenørens ansvar for mangler ophører 5 år efter arbejdets aflevering.

Krav i udbudsmaterialet om, at materialer skal indkøbes med 5-års leverandøransvar for mangler, kan fraviges af entreprenøren,

a. hvis dette medfører betydelig merudgift for entreprenøren eller væsentlig forsinkelse af entreprisen,

b. hvis der foreligger andre særlige leveranceomstændigheder, eller

c. hvis det ved mindre leverancer er besværligt for entreprenøren at kontrollere kravets opfyldelse.«

5 års entreprenøransvar

Det 5-årige entreprenøransvar skal være aftalt i det enkelte entrepriseforhold. Dette sker ved, at entreprenørerne taget et tilbudsforbehold om 5 års ansvar, som herefter anerkendes af de statslige eller statsstøttede bygherrer. § 6 indeholder denne anerkendelse. Standardforbeholdene fra Håndværksrådet, Entreprenørforeningen og Byggefagenes Kooperative Landssammenslutning inderholder 5-årsreglen.

Bygherrerne er ikke forpligtet til at anerkende et tilbudsforbehold og således ej heller forpligtet til at anerkende forbeholdet om 5-årsreglen. Men det 5-årige entreprenøransvar må betragtes som en generelt indført ordning, som den enkelte statslige eller statsstøttede bygherre ikke bør gå imod.

Hvis der ved et udbud forekommer tilbud både med og uden forbeholdet om 5-årsreglen, bør bygherren normalt prissætte forskellen til 0.

I særlige tilfælde kan bygherre og entreprenør eventuelt aftale en længere ansvarsperiode, ligesom § 6 ikke er til hinder for, at entreprenørerne yder garanti for udført arbejde.

Ret til at fravige byggeleveranceklausulen

I § 6 anerkendes det tillige, at entreprenøren har ret til at fravige byggeleveranceklausulen, når betingelserne i § 4 er opfyldt. Herom henvises til side 23.

Klausulens bestemmelser om medinddragelse og medsagsøgning er ikke udtrykkelig nævnt i § 6, men det er selvfølgeligt, at adgangen til at medinddrage og medsagsøge en leverandør tilkommer såvel andre leverandører som entreprenørerne og bygherren.

§ 6. Følgende tilbudsforbehold anderkendes

»Tilbudsgiverens/entreprenørens ansvar for mangler ophører 5 år efter arbejdets aflevering.

Krav i udbudsmaterialet om, at materialer skal indkøbes med 5-års leverandøransvar for mangler, kan fraviges af entreprenøren,

a. hvis dette medfører betydelig merudgift for entreprenøren eller væsentlig forsinkelse af entreprisen,

b. hvis der foreligger andre særlige leveranceomstændigheder, eller

c. hvis det ved mindre leverancer er besværligt for entreprenøren at kontrollere kravets opfyldelse«.

§ 7. Bygherren bør i udbudsmaterialet bestemme, at fagentrepriser afleveres samtidig, når samtlige fagentreprenørers arbejde er fuldført.

Aflevering på samme tidspunkt

I standardforbeholdene anføres, at entreprenøransvarets ophør regnes fra arbejdets aflevering. Hermed menes det arbejde, der omfattes af den enkelte entrepriseaftale. Da det er et væsentligt led i den fælles 5-års ansvarsregel for byggeriets parter, at ansvarsperioderne udløber på samme tidspunkt, må 5-årsperioden også begynde samtidig. Dette indebærer, at bygherrerne i udbudsmaterialet må bestemme samlet aflevering af fagentrepriser, dvs. når samtlige fagentreprenørers arbejde er fuldført.

Bygherren må være opmærksom på, om de bydende tager Håndværksrådets standardforbehold nr. 11 om fagvis aflevering. Kollisionen mellem de to bestemmelser må afklares senest i entrepriseaftalen.

Som en løsning på denne uoverensstemmelse kan bygherren i entreprisekontrakten fastsætte, at der en kortere tid efter en entreprises fuldførelse - fx 14 dage efter - foretages en mangelgennemgang, hvorefter risikoen for arbejdet og vedligeholdet af dette overgår til bygherren, ligesom eventuelt tilbagehold efter AB § 26, stk. 7 frigives med fradrag af, hvad udbedring af eventuel konstaterede mangler måtte koste.

§ 7. Bygherren bør i udbudsmaterialet bestemme, at fagentrepriser afleveres samtidig, når samtlige fagentreprenørers arbejde er fuldført.

§ 8. I tilfælde af, at mangler ved leverancer og entrepriser skyldes svig eller grov uagtsomhed, gælder dansk rets almindelige regler om forældelse af ansvar.

Svig og grov uagtsomhed

Det følger af almindelige retsgrundsætninger og af købeloven, at ansvarets ophør ikke kan påberåbes, hvis den ansvarlige har gjort sig skyldig i visse grovere forhold i forbindelse med den ansvarspådragende adfærd. I så fald kan der være ansvar også efter 5-årsperiodens udløb. Sådanne forhold er i § 8 benævnt »svig eller grov uagtsomhed«.

Det må afklares konkret, eventuelt ved retslig behandling, om der foreligger forhold af den omtalte art. Rækkevidden af undtagelsen fra 5-årsreglen må således fastlægges i retspraksis. Grovheden skal være forholdsvis udtalt, og bygherren har bevisbyrden. Der er ingen formodning for, at bygherren - i håb om at bevare sine mangelbeføjelser - skal søge at gøre de nævnte forhold gældende i tilfælde af, at svigt først opdages efter 5-årsperiodens udløb.

§ 8. I tilfælde af, at mangler ved leverancer og entrepriser skyldes svig eller grov uagtsomhed, gælder dansk rets almindelige regler om forældelse af ansvar.

§ 9. Dette cirkulære gælder for statslige byggearbejder, der udbydes efter 30.6.1986, og for statsstøttede byggearbejder, som får tilsagn om støtte efter 30.6.1986.

Stk. 2. Hvis det volder betydelig vanskelighed at indarbejde byggeleveranceklausulen i udbudsmaterialet, kan der i tiden indtil 1.1.1987 ses bort fra cirkulærets bestemmelser.

Flere ansvarsperioder samtidig

Efter § 9, stk. 1 kan der i et statsbyggeri i en overgangsperiode forekomme entrepriser med 5-års og med 20-års ansvarsperiode.

Bygherren og overgangsreglen

Det er bygherren, der træffer afgørelse efter § 9, stk. 2.

Bilag 1. Byggestyrelsens cirkulære af 25. juni 1986

--------------------------------------------------------------------~

Cirkulære om ansvarsforhold ved byggearbejder

(5-årigt entreprenøransvar for mangler og byggeleveranceklausul med 5-årigt ansvar for mangler.)

§ 9. Dette cirkulære gælder for statslige byggearbejder, der udbydes efter 30. juni 1986 og for statsstøttede byggearbejder, som får tilsagn om støtte efter 30. juni 1986.

Stk. 2. Hvis det volder betydelig vanskelighed at indarbejde byggeleveranceklausulen i udbudsmaterialet, kan der i tiden indtil 1. januar 1987 ses bort fra cirkulærets bestemmelser.

Byggestyrelsen, den 25. juni 1986

Marius Kjeldsen

/Flemming Lethan

Vejledning om ansvarsforhold ved byggearbejder

Indholdsfortegnelse

1. Indledning 5

2. Ansvarscirkulærets område 7

3. Om entreprenørers og leverandørers ansvar i almindelighed 9

4. Gennemgang af cirkulæret 14

Bilag: Byggestyrlsens cirkulære af 25.6.1986 om ansvarsforhold ved byggearbejder 29

1. Indledning

--------------------------------------------------------------------~

Et samlet sæt tiltag

Den 1.7.1986 trådte en nyordning i kraft, der samlet skal sikre kvaliteten i nyt statsligt og statsstøttet byggeri under projektering, udførelse og drift. Nyordningen går i hovedtræk ud på følgende

a. De enkelte ydelser under projektering og opførelse skal kvalitetssikres.

b. Der skal under udførelsen og i forbindelse med afleveringen sikres en effektiv kontrol med den samlede kvalitet.

c. Vedligehold og anden drift af byggeriet skal ske efter nærmere fastlagte planer.

d. Der gennemføres et eftersyn af byggeriet kort før udløbet af en periode på 5 år, regnet fra afleveringen.

e. Der er fastsat en fælles 5-årig periode for rådgiveres, entreprenørers og leverandørers ansvar for fejl og mangler.

f. En byggeskadefond er oprettet for byggeri, der efter 30.6.1986 får støtte efter lov om boligbyggeri.

Cirkulære om ansvarsforhold ved byggearbejder

Ansvarsreglerne som nævnt i e ovenfor er udmøntet i Byggestyrelsens cirkulære af 25.6.1986 om ansvarsforhold ved byggearbejder, optrykt som bilag og i det følgende kaldt »cirkulæret«. Indholdet er nærmere angivet i en underskrift til cirkulæret: 5-årigt entreprenøransvar for mangler og byggeleveranceklausul med 5-årigt ansvar for mangler. Der gennemføres således en 5-årig ansvarsperiode for mangler i entrepriser og for mangler i byggeriets leverancer. Da rådgivernes ansvar i forvejen ophører efter 5 år, er det opnået en ensartet 5-årig ansvarsperiode for byggeriets tre hovedparter. I korthed benævnes bestemmelserne herom »5-årsreglen«. Når denne regel nævnes i vejledningen, tænkes der alene på entreprenører og leverandører, med mindre rådgiverne udtrykkelig er nævnt.

Cirkulæret kan i Byggestyrelsen fås også på engelsk og tysk.

Cirkulærets §§ 2-5 handler om leverandøransvar og §§ 6-7 om entreprenøransvar. §§ 1, 8 og 9 er fælles for begge arter ansvar.

Vejledningen

Cirkulæret om ansvarsforhold kommenteres nærmere i denne vedledning, som tillige kommer ind på visse andre spørgsmål om ansvar i byggeriet.

Cirkulærets baggrund

Indenfor byggeriet findes efter de almindeligt gældende regler tre forskellige ansvarsperioder. Rådgiveres ansvar ophører ifølge ABR 75 efter 5 år, og entreprenører har efter retspraksis en ansvarsperiode på 20 år, mens leverandørers ansvarsperiode er 1 år efter købeloven og af varierende længde - ofte kortere end 1 år - efter diverse leveringsbetingelser.

En entreprenørfrist på 20 år forekommer i sig selv at være en urimelig lang tid at være bundet til en iøvrigt ophørt opgave, og at være rigelig lang i forhold til de tekniske muligheder for at opdage de fleste svigt i byggeriet.

Omvendt må en 1-årsfrist ved levering af byggematerialer betegnes som meget kort, når det tages i betragtning, at der er tale om leverance til et produkt - bygninger - med en ganske lang levetid. Ligeledes er en 1-årsfrist for kort, hvis det skal være muligt at opdage den overvejende del af de forekommende svigt.

Ud fra synspunktet kvalitetssikring må så uensartede ansvasperioder, som byggeriet for tiden lever med, betegnes som meget uhensigtsmæssige. En fælles ansvarsperiode gør afvikringen af fejl- og mangelopgør i byggeriet mere effektiv og giver parterne en mere ensartet interesse i at undgå skader og andre svigt.

Hertil kommer, at en enkelt af byggeriets parter - entreprenøren - kan risikere at få pålagt et ansvar for materialemangler uden at kunne gøre regres mod nogen, alene fordi der gælder forskellige regler om ansvarets ophør. Dette - der ofte er benævnt »entreprenørklemmen« - kan næppe betegnes som rimeligt.

Det er derfor meget ønskeligt at komme frem til en fælles ansvarsperiode af passende længde. Overvejelserne herom er mundet ud i 5-årsreglen, som det fremgår af cirkulæret. På entreprenørområdet er hensigten at opnå en effektiv 5-årig ansvarsperiode imod at give afkald på 15 års ansvar, som bl.a. på grund af bevisbesværer af tvivlsom værdi.

De almindligt gældende regler om entreprenørers og leveandørers ansvar kan ændres ved aftale. Cirkulæret udnytter den mulighed, idet 5-årsreglen gennemføres ved at blive indføjet i de enkelte entreprise- og leveranceaftaler.

2. Ansvarscirkulærets område

-------------------------------------------------------------------~

Område

Cirkulærets område er statslige statsstøttede byggearbejder.

Cirkulæret gælder ikke for kommunale eller private arbejder og ej heller for anlægsarbejder. Rådgiveransvaret reguleres ikke af cirkulæret, men af »Almindelige bestemmelser for teknisk rådgivning og bistand (ABR 75)».

Cirkulæret gælder ikke for arbejder på Færøerne og Grønland.

5-årsreglen kan komme til at betyde, at der gælder forskellig ansvarsperiode for samme byggemateriale, afhængig af om det leveres til brug i eller uden for statsligt og statsstøttet byggeri.

Dette giver næppe problemer, idet det altid skal fremgå af den enkelte leveranceaftale, om 5-årsreglen gælder. (Eventuelt kan leverandøren gå ind på, at byggeleveranceklausulen generelt skal gælde for bestemte arter af leverancer). Iøvrigt synes der at være en almindelig tilbøjelighed til, at materialeleverandørerne af praktiske grunde påtager sig 5-årsansvaret ved alle leverancer, uanset i hvilket byggeri materialet skal finde anvendelse.

Leverancer efter AB

Visse leverancer aftales med AB 72 som grundlag, og uden at de generelle standardforbehold for entrepriser tages. Disse leverandørers mangelansvar må bedømmes ud fra entrepriseretlige regler og ikke ud fra købeloven, og dette indebærer en 20-årig ansvarsperiode, hvis der ikke træffes særlig aftale. Leverandørerne bør i egen interesse sørge for, at en ansvarsbegrænsning svarende til standardforbeholdenes 5-årsregel indgår i aftalen.

Ansvar for forsinkelser

Cirkulæret vedrører mangelansvar, ikke ansvar for forsinkelser.

Produktansvar

Produktansvar drejer sig om ansvar for skader, som er forårsaget af en defekt i en produkt og som rammer enten personer eller andre ting end produktet selv.

Cirkulæret angår ikke produktansvar, men alene ansvaret for mangler i selve produktet, dvs. i entrepriser og materialer. produktansvar reguleres efter andre regler.

5-årsreglen udenfor cirkulærets område

Udenfor det statslige og statsstøttede byggeri beror det på bygherrerne, intreprenørerne og leverandørerne, om 5-årsreglen skal gælde. Der skal i givet fald træffes konkret aftale herom. I denne forbindelse gøres private og kommunale bygherrer ogmærksom på sammenhængen med de andre tiltag, der er nævnt i indledningen, især med kvalitetssikring, 5-årseftersyn og med mulighederne for at forsikre sig mod følgerne af svigt i byggeriet.

Blandt byggeriets parter og i forsikringsbranchen overvejes for tiden udbygninger eller etableringer af forsikringer, der i højere grad end hidtil kan dække bygherrerne mod risikoen for svigt i byggeriet. Byggeriets parter opfordres til at holde sig underrettet om udviklingen på disse felter.

3. Om entreprenørers og leverandørers ansvar i almindelighed

--------------------------------------------------------------------~

Sammenhæng mellem ansvarsperiode og ansvarsindhold

Cirkulæret drejer sig i det væsentlige om den periode, hvori ansvaret for mangler kan gøres gældende. Derimod har cirkulæret ikke regler om ansvarets nærmere indhold, dvs.

- i hvilke tilfælde der foreligger en mangel ved en entreprise eller en leverance,

- under hvilke betingelser manglen kan gøres gældende over for entreprenør eller leverandør (ansvarsgrundlaget) og

- hvilke reaktioner, ansvaret kan give anledning til (mangelbeføjelserne).

Cirkulæret bygger imidlertid på den forudsætning, at ansvarets indhold bibeholdes, som det er fastlagt i gældende regler. Ansvarsperiodens værdi for bygherren og entreprenøren er afhængig af, om denne forudsætning opfyldes. 5-årsreglen kunne blive værdiløs for bygherrerne, hvis entreprenører og leverandører søgte at udhule deres hæftelse for entrepriser og materialer, fx ved begrænsning af mangelbeføjelserne i de enkelte aftaler. Bygherren bør ikke gå ind på sådanne bestemmelser i aftalerne.

Entreprenørens ansvar

Entreprenøren er efter sin entreprises aflevering ansvarlig for svigt i byggeriet, der kan lægges ham til last. Dette fremgår af AB 72 § 22 og retspraksis. Sagt med andre ord er entreprenøren ansvarlig for mangler ved arbejdets udførelse, der skyldes fejl fra hans eller hans folks side. Ansvaret, hvad angår de materialer, der indgår i entreprisen er strengere, idet intreprenøren kun kan undgå ansvar, hvis det er meget kvalificerede undskyldninger, såsom visse tilfælde af force-majeure. Ansvaret minder her om det næsten ubetingede mangelansvar efter købelovens § 43.

Er entreprenøren ansvarlig, kan bygherren i afhjælpningsperioden (normalt 1 år fra afleveringen) forlange afhjælpning. Hvis entreprenøren ikke afhjælper, kan bygherren kræve erstatning.

Konstateres mangelen efter afhjælpningsperioden og er entreprenøren ansvarlig, kan bygherren kræve erstatning. Entreprenøren har ingen pligt til afhjælpning.

I praksis er det sjældent, at disse ansvarsregler søges fraveget i de enkelte entrepriseforhold, og bygherrerne bør afvise mulige forsøg herpå.

Ved forsøgsbyggeri er det normalt bygherren, der har udviklingsrisikoen og ikke entreprenøren.

Leverandørens ansvar

I visse tilfælde aftales leverancer på grundlag af AB 72, men normalt reguleres leverandørers ansvar efter købeloven. Købeloven har regler for individuelle leverancer (§ 42 om »bestemte genstande«) og for ikke-individuelle leverancer (§ 43 om »artsbestemte genstande«). Foreligger der en mangel, kan køberen (dvs. normalt entreprenøren) efter købelovens nærmere regler kræve

- forholdsmæssigt afslag

- ophævelse af købet

- omlevering (kun ved ikke-individuelle leverancer)

- erstatning.

For at kræve ophævelse eller omlevering er det en betingelse, at mangelen er væsentlig. For at et erstatningsansvar for leverandøren (sælgeren) i § 42-situationer kan blive aktuel skal leverandøren have udvist forsømmelse. Efter § 43 er leverandøren erstatningsansvarlig, selv om han er uden skyld, med mindre der er tale om force majeure-situationer. Byggematerialer omfattes som oftest af § 43.

Erstatningskrav kan fremsættes samtidig med krav om fx omlevering. Leverandøren har endvidere i et vist omfang mulighed for afhjælpning efter købelovens regler og retspraksis.

Købelovens §§ 42 og 43 kan fraviges ved aftale. Men de leveringsbetingelser, der i varierende udformning som regel er en del af leveranceaftaler, kommer kun i mindre omfang ind på ansvarsgrundlaget. Det er således normalt købelovens regler, der er afgørende for ansvarsgrundlaget, dvs. under hvilke betingelser leverandøren er ansvarlig. Derimod begrænser leverandørernes betingelser undertiden køberens mangelbeføjelser, dvs. det, som køberen kan kræve af den ansvarlige leverandør.

Det er en forudsætning for cirkulæret, at leverandørernes ansvarsgrundlag og købernes (normalt entreprenørernes) mangelbeføjelser fastsættes med udgangspunkt i købeloven. (Hvis der leveres på grundlag af AB 72, er det disse betingelser, der skal følges). Køberne bør være opmærksomme på disse forhold og modsætte sig afgivende leveringsbetingelser, medmindre der foreligger særlige begrundelser.

Garanti

5-årsreglen drejer sig om ansvar. Derimod falder tilfælde, hvor der er ydet garanti, udenfor reglens område.

Undertiden tilbyder leverandører eller entreprenører garantier, dvs. en videregående hæftelse, end ansvarsreglerne tilsiger. Sådanne garantier bør tage sigte på bestemte egenskaber ved produktet, og det bør være angivet, hvilket tidsrum de gælder for.

Bygherren kan vælge produkter, der ydes garanti for. Det er en forudsætning, at de garanterede egenskaber er relevante for byggeriet, og at det må antages, at leverandøren kan opfylde garantien, hvis den bliver aktuel. Eventuelt kan garantien søges dækket af forsikring. Det er også en forudsøtning, at garantien er prismæssig acceptabel.

I tilfælde, hvor der ønskes garantier fra entreprenørerne, må man være opmærksom på standardforbeholdene fra Entreprenørforeningen (nr. 6) og fra Håndværksrådet (nr. 9 sidste afsnit).

Bevisregler

Cirkulæret rører ikke ved de almindelig gældende bevisregler for mangler ved entrepriser og leverancer, hvorefter det i almindelighed påhviler bygherrren eller køberen at føre bevis for manglens eksistens.

Materialers levetid

5-årsreglen forudsætter et mangelansvar. Der kan ikke være tale om en mangel, såfremt et byggemateriales levetid er udløbet på det tidspunkt, hvor materialesvigt viser sig. Der kan i leverance- og entrepriseaftaler være bestemte forudsætninger om levetid. Ellers må man falde tilbage på materialets almindelige levetid.

Undersøgelse og reklamation: Leverancer

5-årsreglen ændrer intet ved almindelig gældende regler om en købers pligt til at undersøge indkøbte materialer ved modtagelsen og reklamere over synlig mangler. Undlader køberen at reklamere hurtigt, fortabes retten til at gøre synlige mangler gældende over for sælgeren. Manglende overholdelse af reklamationsreglerne kan føre til, at køberen langt tidligere end efter 5-årsreglen fortaber sin ret til at gøre leverandørens ansvarlig for mangler.

Der er normalt entreprenørerne, som indkøber materialer, og disse modtagekontrol er således væsentlig.

Hvis en entreprenør (eller anden køber) senere opdager en mangel ved et materiale - altså en mangel, der ikke burde være set allerede ved leveringen - skal mangelen uden ugrundet ophold efter opdagelsen påberåbes over for leverandøren. I modsat fald kan entreprenøren miste sin ret til at gøre indsigelse på grund af passivitet. Denne grundsætning gælder også under 5-årsreglen.

Der stilles ikke krav om retslige skridt eller formkrav til reklamation under 5-årsreglen. Mundtlig meddelelse er således tilstrækkelig. Men af hensyn til sikring af bevis for rettidig foretagen reklamation kan køberen overveje skriftlig reklamation, eventuelt fremsendt ved anbefalet brev.

Undersøgelse og reklamation: Entrepriser

Bestemmelser om bygherrens påpegning af mangler ved aflevering af byggeriet samt i og efter afhjælpningsperioden findes i AB. Bygherren kan miste sine mangelbeføjelser, hvis mangler ikke gøres gældende, så snart de opdages eller burde være opdaget.

5-årsreglen og reklamation

Er mangler ved entrepriser eller leverancer påberåbt inden udløbet af 5-årsfristen, er mangelbeføjelserne bevaret, selvom ansvarsopgøret først finder sted efter fristens udløb.

5-årsreglen drejer sig om skjulte mangler

5-årsreglen har ingen betydning for en mangel ved leverancer eller entrepriser, når mangelen er åbenbar. Reglens virkning ligger i, at mangler, der først opdages senere end 5 år efter afleveringen, ikke kan gøres gældende mod leverandør eller entprenør. 5-årsreglen betyder således, at ansvaret for skjulte mangler ophører efter 5 år.

1908-loven

Loven af 1908 om forældelse af visse fordringer omfatter også entreprise- og leveranceforhold, men har i praksis ringe betydning ved skjulte mangler, idet forældelsen er suspenderet, indtil manglerne kan konstateres.

Korrekt håndtering af materialer

Ansvaret vedrører oprindelige mangler. Det er således materialernes egenskaber på det tidspunkt, hvor de bliver leveret, der er afgørende for, om leverandøren kan ifalde mangelansvar.

Leverandøren hæfter normalt ikke for ukorrekt opbevaring hos senere omsætningsled, ej heller for trediemands ukorrekte håndtering af de leverede materialer.

Udvidelsen af leverandøransvarets tidsmæssige udstrækning til 5 år kan medføre behov for at præcisere betydningen af korrekt opbevaring, montering, brug, pasning og vedligehold at de leverede materialer.

Dette vil have stor bevismæssig betydning ved vurderingen af, om et givet materiale ved leveringen fra den enkelte omsætningsled har været mangelfuldt eller ej.

Hos leverandørerne bør dette vise sig i form af større interesse i at medgive anvisninger og i større omhu ved udarbejdelsen af disse, eksempelvis i form af monteringsvejledninger, brugsanvisninger, driftsinstrukser og vedligeholdsforskrifter.

Hos entreprenører, bygherrer og brugere må der opstå en større tilskyndelse til at kræve og til at følge de pågældend anvisninger.

Resultatet kan blive en bedre sikring af bygeriets enkelte dele under opførelse og drift, hvilket er ganske i overensstemmelse med den kvalitetssikringsreform, som ansvarsreglerne er et led i.

Sikkerhedsstillelse

5-årsreglen medfører ingen ændringer i gældende praksis om entreprenørers sikkerhedsstillelse og dennes frigivelse, jf. AB § 25.

1 års eftersyn

AB har ikke regler om et formaliseret eftersyn af et byggeri ved udløbet af afhjælpningsperioden (som normalt indtræffer 1 år efter afleveringen). Ej heller i forbindelse med cirkulæret eller med reglerne om kvalitetssikring indføres en sådan ordning.

Det kan midlertid være hensigtsmæssigt at foretage et 1-års-eftersyn, og det forekommer i mere eller mindre formaliseret form ofte i praksis. Nærmere bestemmelser herom kan indføjes i bygherrernes aftalerne med rådgivere, entreprenører og leverandører.

5 års eftersyn

For byggeri under byggeskadefonden indføres et eftersyn kort før udløbet af et tidsrum på 5 år, regnet fra afleveringen. Dette eftersyn må betragtes som et væsentligt led i at gøre 5-årsreglen effektiv i den forstand, at de fleste svigt i byggeriet bør kunne opdages senest ved 5 årseftersynet.

4. Gennemgang af cirkulæret

--------------------------------------------------------------------~

Ingen