Skrivelse til Arbejdsmarkedsnævnene om ikke fremover at udarbejde den i nævnscirkulæret omtalte særlige årsredegørelse til LAN
Statutory Text (2 Articles)
Skrivelse til Arbejdsmarkedsnævnene om ikke fremover at udarbejde den i nævnscirkulæret omtalte særlige årsredegørelse til LAN
I henhold til punkt 16 i Arbejdsministeriets cirkulære om arbejdsmarkedsnævn afgiver arbejdsmarkedsnævnene hvert år i januar måned en redegørelse til LAN om virksomheden i det forløbne år.
De oplysninger, som nævnene hidtil har afgivet ved deres årsredegørelser til LAN, må imidlertid anses for omfattet af de årlige regionale beretninger, som udarbejdes i forbindelse med arbejdsformidlingens planlægningssystem. Efter drøftelse med LAN og forelæggelse for Arbejdsministeriet skal man derfor oplyse, at årsredegørelsen til LAN betragtes som erstattet af den årlige regionale planberetning.
Arbejdsmarkedsnævnene skal således ikke fremover, herunder for året 1987, udarbejde den i nævnscirkulæret omtalte særlige årsredegørelse til LAN. Det står naturligvis i øvrigt nævnene frit til andet brug at udarbejde en årsredegørelse.
Med venlig hilsen
Henrik Thomas
Fuldmægtig