Vejledning til bekendtgørelse nr. 756 af 2. december 1987 om arbejdsløshedskassernes inddrivelse af dagpenge- eller efterlønsbeløb, som skal tilbagebetales af medlemmerne. (Tilbagebetalingskrav)

Vejledning til bekendtgørelse nr. 756 af 2. december 1987 om arbejdsløshedskassernes inddrivelse af dagpenge- eller efterlønsbeløb, som skal tilbagebetales af medlemmerne.

(Tilbagebetalingskrav)

Indledning

Formålet med bekendtgørelsen og vejledningen er så vidt muligt at sikre, at kassernes administration af tilbagebetalingskrav efter arbejdsløshedsforsikringslovens § 86, stk. 1, sker effektivt og ud fra ensartede retningslinier.

I. Kassernes inddrivelsespligt - § 1.

Bekendtgørelsens § 1 indeholder bestemmelser om arbejdsløshedskassernes generelle forpligtelse til hurtig og effektiv inddrivelse af tilbagebetalingskrav.

Alt efter medlemmernes evne og vilje til at betale de uretmæssigt modtagne beløb tilbage skal kasserne tage forskellige skridt for at inddrive beløbene.

Ud over en almindelig fremsættelse af kravet over for skyldneren, eventuel indgåelse af en afdragsordning og modtagelse af beløbet kan der blive tale om tvangsmæssige foranstaltninger som modregning eller foretagelse af udlæg med fogedens bistand. Desuden vil inddrivelsen kunne bestå i, at kassen opnår transport i »overskydende skat« eller anmelder kravet i medlemmets eventuelle konkursbo, dødsbo m.v.

Når et tilbagebetalingskrav er konstateret, skal arbejdsløshedskassen således snarest muligt afkræve medlemmet det skyldige beløb.

Medlemmet kan afkræves beløbet, selv om sagen er indbragt for højere instans, og en indsigelse fra medlemmet derom kan derfor afvises, medmindre ankeinstansen har tillagt anken opsættende virkning. Kassen skal således foretage modregning i medlemmets krav på dagpenge, efterløn eller feriedagpenge, men kan dog undlade at anlægge sag eller at begære udlæg, indtil ankesagen er afgjort, medmindre kravet derved forældes, jfr. stk. 3.

II. Inddrivelse bortset fra modregning

1. Opkrævning af tilbagebetalingsbeløb - §§ 1 og 2.

Det tilbagebetalingspligtige beløb skal kræves betalt hurtigst muligt. Kassen skal ved opkrævningen tage hensyn til beløbets størrelse, medlemmets økonomiske forhold og de nærmere omstændigheder ved gældens opståen.

Hvis kassen skønner, at beløbet bør kræves betalt med det samme, skal den fastsætte en frist for beløbets indbetaling. Fristen bør normalt ikke være længere end 1 måned fra kravets fremsættelse.

Beløb svarende til en uges maksimale dagpenge (brutto) for et fuldtidsforsikret medlem, bør som vejledende udgangspunkt betales på en gang. Hvis medlemmet har formue, herunder fast ejendom, mulighed for optagelse af lån eller en indtægt svarende til gennemsnitslønnen for fuldtidsbeskæftigede faglærte arbejdere, bør også større beløb kræves betalt med det samme.

Betaler medlemmet ikke inden fristens udløb, eller finder kassen, at det skal undersøges nærmere, om gælden kan afvikles ved afdragsvis betaling, bør kassen anmode medlemmet om inden 14 dage at oplyse om sine økonomiske forhold og at fremkomme med et forslag til gældens afvikling.

2. Afdragsordning og forlig - § 2.

Hvis kassen kan godkende medlemmets forslag til afvikling af gælden, udfærdiges en skriftlig aftale herom. Gæld svarende til en måneds maksimale dagpenge (brutto) for et fuldtidsforsikret medlem, bør som vejledende udgangspunkt afvikles i løbet af højst 12 måneder.

Aftalen nedfældes i et frivilligt forlig, der skal indeholde medlemmets ubetingede anerkendelse af gældens størrelse. Det skal udtrykkeligt fremgå af forliget, at hele gælden forfalder til betaling, hvis aftalen ikke nøje overholdes, og at dokumentet kan tjene som grundlag for tvangsfuldbyrdelse ved fogedens foranstaltning.

Foruden en opgørelse over tilbagebetalingskravet (med angivelse af udbetalingsperioder) bør forliget indeholde bestemmelser om betalingstidspunkter. Første afdrag bør normalt falde senest ved slutningen af kalendermåneden efter den måned, hvori forliget er oprettet.

Det anbefales at aftale i forliget, at medlemmet hæfter for alle omkostninger ved gældens inddrivelse i tilfælde af forligets misligholdelse.

Som bilag til vejledningen er optrykt et mønsterforlig, der opfylder disse krav.

Formålet med oprettelsen af et forlig er at skabe en klar aftale om, at hele restgælden forfalder til betaling, hvis afdragsordningen ikke overholdes til punkt og prikke, og at dokumentet i tilfælde af misligholdelse kan anvendes som grundlag for begæring om udlæg ved fogedrettens foranstaltning uden forudgående dom. Formålet er endvidere at sikre, at kravet forældes efter den 20-årige forældelsesfrist (se nedenfor punkt 1 i afsnit IV).

Forlig er stempelfri i henhold til arbejdsløshedsforsikringslovens § 93.

3. Transport i »overskydende skat«

Kassen bør være opmærksom på muligheden for, at medlemmet kan have eller kan få et krav mod skattevæsenet på udbetaling af for meget betalt skat. Dette kan for eksempel være tilfældet, hvis kravet om tilbagebetaling også medfører ændring af pågældendes skatteansættelse for tidligere år. I den anledning skal kassen søge at få medlemmet til at give transport i sit eventuelle krav på sådan »overskydende skat«.

Transporten skal være skriftlig og indeholde oplysning om medlemmets navn, adresse, cpr.nr. samt det beløb, der højst gives transport for, svarende til gælden til kassen.

Dokumentet oprettes ved siden af det frivillige forlig, og træder således ikke i stedet for dette.

Transportdokumentet bør indeholde en direkte fuldmagt for kassen til på medlemmets vegne at indgive ansøgning til skattemyndighederne om omligning af det eller de tidligere års skatteansættelser.

Transportdokumenter er stempelfri i henhold til arbejdsløshedsforsikringslovens § 93.

Transporten anmeldes til notering i Statsskattedirektoratet (Kontoret for skatteopkrævning, personskatter, Postboks 100, 3460 Birkerød).

Hvis transportdokumentet indeholder den nævnte fuldmagt, kan det derefter - bilagt kopi af det frivillige forlig - fremsendes til den lokale skattemyndighed med anmodning om omligning og udbetaling af eventuel »overskydende skat«.

Når gælden er betalt, skal transporten afmeldes.

Afmelding kan for eksempel ske ved, at kassen fremsender kopi af transportdokumentet med en dateret påtegning om, at kravet på medlemmet er ophørt, og at transporten derfor kan afmeldes.

Et eksempel på transportdokument (og afmelding) er optrykt som bilag til vejledningen.

4. Sagsanlæg - §§ 1 og 3.

Hvis medlemmet ikke reagerer på kassens anmodning om at fremkomme med oplysninger om sine økonomiske forhold, eller ikke vil indgå på en rimelig betalingsordning, skal kassen anlægge sag mod pågældende ved de almindelige domstole.

Hvis det således er nødvendigt at anlægge sag mod medlemmet, skal kassen nedlægge påstand om betaling af renter fra sagsanlægget.

Kassen kan dog undlade sagsanlæg, indtil en eventuel anke af tilbagebetalingsspørgsmålet er afgjort, medmindre der er risiko for, at kravet ophører på grund af forældelse.

Hvis medlemmet er flyttet til udlandet, kan kassen ligeledes undlade sagsanlæg, hvis omkostningerne herved må antages at blive uforholdsmæssigt store i forhold til gældens størrelse og medlemmets formodede betalingsevne m.v.

I ganske særlige tilfælde kan direktoratet efter anmodning vejlede kassen, om sagsanlæg bør foretages. Henvendelse herom bør rettes til direktoratet, senest 1 år inden forældelsesfristen udløber.

Formålet med sagsanlægget er at opnå dom for eller forlig om, at medlemmet skylder kassen beløbet. Dommen eller retsforliget kan anvendes som grundlag for udlæg og vil medføre, at kravet forældes efter den 20-årige forældelsesfrist.

Retsforlig på domsvilkår

Det hænder, at retten, umiddelbart inden sagen optages til dom, tilkendegiver, at dommens resultat vil blive, at medlemmet skal tilbagebetale et mindre beløb end det, som kassen har nedlagt påstand om.

Hvis det ved direktoratets eller ankenævnets endelige administrative afgørelse er bestemt, at medlemmet alene skal være ansvarlig for tilbagebetalingen, vil kassen i sådanne tilfælde kunne indgå et retsforlig, der støttes på rettens oplysning om, hvad dommen vil gå ud på.

Indgåelse af et sådant forlig på domsvilkår forudsætter i øvrigt, at rettens grundlag for at nedsætte tilbagebetalingskravet ikke umiddelbart giver anledning til overvejelse om en eventuel anke af domsresultatet.

Kassen vil ikke uden direktoratets godkendelse kunne indgå på et sådant forlig på domsvilkår, hvis den har et medansvar for beløbets tilbagebetaling.

Rejsning af krav under en straffesag

Opmærksomheden henledes på muligheden for at gøre tilbagebetalingskravet gældende under en eventuel straffesag mod medlemmet for det omhandlede forhold. Får kassen under straffesagen dom for, at medlemmet skylder kassen beløbet, har dommen samme virkning som en dom afsagt under en selvstændig anlagt sag.

Hvis kassen kun kan fremføre en del af kravet under straffesagen, for eksempel fordi anklagemyndigheden har begrænset tiltalen i forhold til tilbagebetalingskravet, bør kassen tage forbehold om yderligere krav.

5. Midlertidig henstand med betaling af afdrag - § 1.

Henstand med betaling af afdrag efter en indgået betalingsordning bør kun undtagelsesvis gives, og kun hvis de forhold, der begrunder henstanden, må antages at være af midlertidig karakter.

Som vejledende eksempler på tilfælde, hvor henstand kan gives, kan anføres, at medlemmets indtægt på grund af sygdom, ledighed, barsel, aftjening af værnepligt, frihedsberøvelse, institutionsforsørgelse eller uddannelse midlertidigt er væsentligt nedsat. Hvis medlemmet har en indtægt svarende til maksimale dagpenge (brutto), bør der normalt ikke gives henstand med betaling af hele afdraget, men alene for en passende del heraf.

6. Ændring af afdragsordning

Bekendtgørelsens § 1, stk. 4, udelukker ikke, at en løbende afdragsordning kan ændres, hvis medlemmets økonomiske situation væsentligt ændres mere end midlertidigt. Afdragene vil under disse omstændigheder kunne nedsættes eller hæves efter aftale med medlemmet, således at der enten sker ændring af et tidligere indgået forlig, eller at der eventuelt oprettes et nyt forlig.

7. Overskridelse af betalingsfrist

Efter arbejdsløshedsforsikringslovens § 86, stk. 3, kan kassen fastsætte en frist, inden for hvilken beløbet skal være tilbagebetalt.

Hvis beløbet ikke er tilbagebetalt inden fristens udløb, kan direktoratet efter indstilling fra kassen bestemme, at pågældende slettes som medlem.

Ved fastsættelsen af fristen (f.eks. i et eventuelt forlig) bør kassen udtrykkeligt gøre medlemmet opmærksom på, at en overskridelse af fristen kan medføre, at pågældende efter direktoratets bestemmelse slettes som medlem.

Kassens indstilling om slettelse i henhold til § 86, stk. 3, skal indeholde en redegørelse for kravets opståen, den hidtidige afvikling af gælden og kassens begrundelse for indstillingen.

Slettelse kan også ske, hvis den pågældende er medlem af en anden arbejdsløshedskasse.

8. Udlæg - § 4.

Overholder medlemmet ikke sin betalingsforpligtelse, skal kassen anmode fogedretten om at foretage udlæg, hvis det må antages, at medlemmet har midler til dækning af en rimelig del af gælden.

Kassen kan dog undlade at begære udlæg indtil en eventuel anke af tilbagebetalingsspørgsmålet er afgjort, medmindre medlemmets forhold i øvrigt giver grund til at frygte, at muligheden for senere inddrivelse af kravet derved vanskeliggøres væsentligt.

Udebliver et afdrag efter en løbende afdragsordning, bør kassen dog normalt ikke begære udlæg, før medlemmet efter at være blevet rykket skriftligt fortsat undlader at betale det skyldige afdrag.

Til brug for vurderingen af, om der skal begæres udlæg, kan kassen anmode medlemmet om at oplyse om sine økonomiske forhold.

Direktoratet vil som hidtil - gennem indhentede oplysninger fra skattevæsenet - kunne vejlede kassen, om udlæg bør foretages.

For ikke unødigt at lægge beslag på ressourcer i direktoratet og skatteforvaltningerne bør kassen kun i undtagelsestilfælde anmode om direktoratets vejledning. Det forudsættes i øvrigt, at kassen forinden har udfoldet rimelige bestræbelser for at skaffe oplysninger om medlemmets økonomiske forhold fra medlemmet selv eller på anden måde.

Overstiger gælden en uges maksimale dagpenge (brutto) for et fuldtidsforsikret medlem, kan det ikke forventes, at direktoratet vil anbefale udlæg, medmindre medlemmet har formue eller fast ejendom, eller medlemmets bruttoindtægt overstiger et beløb, der svarer til maksimale dagpenge for et fuldtidsforsikret medlem.

Hvis det på forhånd må anses for usandsynligt, at kassen kan opnå dækning for hele gælden, kan begæring om udlæg for at spare omkostninger eventuelt begrænses til en del af gælden. Kassen skal i sådanne tilfælde tage forbehold om yderligere krav.

Har medlemmet fast ejendom, skal udlæg dog normalt begæres for hele gælden.

9. Forgæves inddrivelsesskridt - § 5.

Kassen kan midlertidigt stille inddrivelsen i bero, hvis medlemmet har afgivet insolvenserklæring i fogedretten, eller hvis det af andre grunde må anses for usandsynligt, at medlemmet har midler til at dække blot en del af kravet. Kassen skal dog altid foretage modregning i medlemmets krav på dagpenge, efterløn eller feriedagpenge (se nedenfor afsnit III). Hvis inddrivelsen således midlertidigt er sat i bero, skal kassen med regelmæssige mellemrum gøre forsøg på at inddrive gælden hos medlemmet. Hvor lang tid kassen kan lade gå, før den på ny retter henvendelse til skyldneren eller oversender sagen til fogeden, må bero på sagens øvrige omstændigheder, herunder tilbagebetalingskravets størrelse.

Når medlemmet er flyttet til udlandet, og det ikke er muligt at få ham til frivilligt at betale gælden tilbage, kan kassen midlertidigt stille inddrivelsen i bero, hvis det må antages, at udgifterne ved yderligere inkassobestræbelser vil blive uforholdsmæssigt store i forhold til medlemmets formodede betalingsevne m.v.

10. Procesrenter - §§ 3 og 10.

Hvis det har været nødvendigt at anlægge sag for at inddrive tilbagebetalingsbeløbet, og der derfor er modtaget renter af kravet, hører renterne naturligt sammen med hovedstolen. Dette indebærer, at rentebeløbet skal indbetales til staten sammen med de øvrige tilbagebetalingspligtige beløb, medmindre kassen har tilbagebetalt refusionsbeløbet i medfør af arbejdsløshedsforsikringslovens § 86, stk. 4. I sidstnævnte tilfælde tilfalder hovedstolen og dermed procesrenterne kassen.

11. Inkassoudgifter § 10.

Der er ikke hjemmel til at kræve statsrefusion for udgifter til gældens inddrivelse. Sådanne udgifter må derfor afholdes af kassen, hvis de ikke inddrives hos medlemmet.

III. Modregning

Kassernes adgang til at foretage modregning af tilbagebetalingskrav i den løbende udbetaling af dagpenge, efterløn eller feriedagpenge fremgår nu direkte af arbejdsløshedsforsikringslovens § 86, stk. 2, ligesom det er præciseret, at modregning også kan finde sted, efter at medlemmet har skiftet arbejdsløshedskasse.

Det fremgår endvidere af bestemmelsen, at der også kan modregnes i andre krav, medlemmet har mod kassen. Hvis et medlem for eksempel har krav på tilbagebetaling af kontingent, vil der således kunne modregnes heri.

1. Den almindelige fremgangsmåde - § 6.

Modregning i et medlems dagpenge, efterløn eller feriedagpenge foretages ved, at kassen giver meddelelse om grundlaget for tilbageholdelsen og om det tilbageholdte beløbs størrelse. Meddelelsen kan eventuelt gives i et udbetalingsbilag til medlemmet.

Hvis der er indgået aftale om afdragsvis tilbagebetaling af gælden, må medlemmet have en berettiget forventning om, at afdragsordningen kan fortsætte, hvis der udbetales dagpenge m.v. Det er derfor bestemt, at gælden kan afdrages ved delvis modregning i ydelser fra kassen, hvis der er indgået forlig om afdragsordningen. Det vil normalt være en forudsætning, at medlemmet hidtil har overholdt aftalen. Medlemmets økonomiske forhold kan i øvrigt tilsige, at en tidligere indgået aftale om afdragsvis tilbagebetaling lempes midlertidigt, hvis arbejdsløshedskassen skal påbegynde modregning i ydelser, som medlemmet bliver berettiget til.

Bemærk, at modregningen i alle tilfælde skal ske således, at der levnes medlemmet tilstrækkelige midler til dennes underhold. Det betyder, at de betingelser, der i retspraksis (ud fra trangsbeneficiet) er blevet stillet for at kunne foretage modregning i løn og lignende, også gælder for modregning i dagpenge og efterløn. Hvad der er tilstrækkelige midler, kan ikke fastsættes entydigt, men må bero på et konkret skøn over medlemmets (og dennes families) økonomiske formåen i øvrigt.

Bestemmelsen forudsætter, at medlemmet loyalt meddeler kassen de oplysninger, der er nødvendige for at udøve dette skøn.

Udgifter til inkasso af fordringen, som medlemmet hæfter for, kan modregnes i medlemmets dagpenge m.v., efter at tilbagebetalingspligtig gæld og eventuelle påløbne procesrenter er fuldt inddrevet.

2. Inddrivelse efter at medlemmet har skiftet kasse - § 7.

I henhold til bekendtgørelsens § 7 skal modregning også foretages af en arbejdsløshedskasse, som medlemmet er skiftet til, uanset om kasseskiftet er sket på grundlag af en overflytning eller ved optagelse som nyt medlem.

Forpligtelserne for den kasse, som medlemmet er skiftet til, rækker ifølge bestemmelsen ikke videre end til, at den skal modregne medlemmets gæld til den tidligere kasse i pågældendes eventuelle krav på dagpenge m.v. og indbetale de tilbageholdte beløb til den tidligere kasse.

Kasserne kan imidlertid aftale, at selve kravet mod medlemmet overtages af den kasse, medlemmet er skiftet til. En sådan aftale medfører, at alle øvrige pligter med hensyn til inddrivelsen m.v. af beløbet overgår til den kasse, medlemmet er skiftet til. Beløbet skal herefter afskrives i den tidligere kasses bogholderi og registreres i bogholderiet hos medlemmets ny kasse efter reglerne i direktoratets bekendtgørelse nr. 459 af 29. juni 1987 om ændring af bekendtgørelse om arbejdsløshedskassernes økonomi, regnskabsvæsen og øvrige administrative forhold.

IV. Forældelse - §§ 1 og 6.

Virkningen af, at et tilbagebetalingskrav forældes, er, at kravet ophører. Det påhviler kassen at sikre, at kravet ikke ophører på grund af forældelse.

1. Krav, der forældes efter den 20-årige forældelsesfrist

Hvis medlemmet har fået udbetalt dagpenge m.v. på svigagtigt grundlag, forældes tilbagebetalingskravet (uanset om pågældende er blevet slettet som medlem af kassen) efter den 20-årige forældelsesfrist. Fristen regnes fra det tidspunkt, det uberettiget modtagne beløb er udbetalt.

Hvis der for et tilbagebetalingskrav er tilvejebragt et forlig, en dom eller en endelig afgørelse truffet af direktoratet eller ankenævnet, hvori gældens størrelse og tilblivelse ubetinget fastslås, vil kravet forældes efter den 20-årige forældelsesfrist. Fristen regnes i dette tilfælde fra det tidspunkt forliget, dommen eller afgørelsen, er tilvejebragt.

2. Krav, der forældes efter den 5-årige forældelsesfrist

Et tilbagebetalingskrav, der alene er fastslået af en kasse, vil - uden for svigstilfælde - forældes efter den 5-årige forældelsesfrist. Det samme gælder forhold, hvorom der træffes afgørelse af direktoratet eller ankenævnet, uden at tilbagebetalingskravets størrelse fremgår af afgørelsen til medlemmet. Den 5-årige forældelsesfrist regnes fra det tidspunkt, da kassen er eller burde være klar over, at medlemmet har fået udbetalt dagpenge m.v. på et fejlagtigt grundlag.

Sådanne tilbagebetalingskrav vil kunne bringes uden for den 5-årige forældelsesfrist, ved at kassen opnår et forlig, en dom eller en afgørelse som nævnt ovenfor i punkt 1, således at der herefter løber en 20-årig forældelsesfrist.

3. Afbrydelse

En forældelsesfrist kan afbrydes med den virkning, at en ny forældelsesfrist af samme længde begynder at løbe.

Begge forældelsesfrister afbrydes ved medlemmets anerkendelse af at skylde kassen beløbet.

Fristerne afbrydes endvidere ved, at kassen påbegynder retsforfølgning med henblik på inddrivelse af fordringen. Herefter vil såvel den 5-årige som den 20-årige forældelsesfrist blive afbrudt ved indlevering af stævning til retten eller ved indgivelse af udlægsbegæring til fogedretten. Den 20-årige forældelsesfrist afbrydes endvidere ved kassens påmindelse til medlemmet om, at kravet består. En påmindelse er derimod ikke nok til at afbryde den 5-årige forældelsesfrist.

Sagens indbringelse for direktoratet vil ikke have afbrydende virkning, uanset om det er medlemmet, der udnytter den administrative klageadgang, eller det er kassen eller direktoratet, der bringer sagen op.

Derimod vil den 5-årige forældelsesfrist være suspenderet i den tid, kassen på grund af ukendskab til medlemmets opholdssted har været ude af stand til at inddrive beløbet, således at den tid, forældelsesfristen har været suspenderet, betragtes som »død« periode. Dette gælder dog ikke, hvis kassen selv kunne have skaffet sig oplysning om opholdsstedet.

Spørgsmålet om, hvorvidt et tilbagebetalingskrav er forældet eller ej, henhører i øvrigt under domstolene.

V. Gældssanering - § 8.

Når skifteretten afsiger kendelse om gældssanering har det den virkning, at den omfattede gæld enten nedsættes eller bortfalder.

Gældssaneringskendelsen er også bindende for kreditorer, der ikke har anmeldt deres krav til skifteretten.

Blandt de momenter, som skifteretten skal tage hensyn til, når der er fremsat krav om gældssanering, er omstændighederne ved gældens pådragelse og den hidtidige afvikling.

Ud fra betænkningen om gældssanering er det direktoratets opfattelse, at det i almindelighed vil tale imod at efterkomme en begæring om gældssanering, hvis (en ikke ubetydelig del af) gælden er pådraget ved svigagtigt forhold.

Det er på baggrund heraf, at der i § 8 er fastsat regler for

kassernes anmeldelse af krav i gældssaneringssager, hvor

tilbagebetalingskravet skyldes svig.

Bemærk, at en eventuel kære til landsretten af en gældssaneringskendelse skal ske inden 2 uger efter, at kendelsen er afsagt.

I tilfælde, hvor skifteretten har afsagt kendelse om gældssanering uanset kassens svigsindsigelse, og hvor kravet overstiger et beløb svarende til en uges maksimale dagpenge (brutto) for fuldtidsforsikrede, kan kære til landsretten kun undlades med direktoratets godkendelse.

Det bemærkes i øvrigt, at indledning af gældssaneringssag ikke er til hinder for modregning i udbetaling af dagpenge m.v., og at kassen derfor kan foretage modregning, medens gældssaneringen pågår.

Imidlertid finder konkurslovens regler om omstødelse anvendelse, hvis der afsiges gældssaneringskendelse.

I sådanne tilfælde kan modregning foretaget efter gældssaneringssagens indledning ikke længere stå ved magt, og de tilbageholdte beløb skal derfor udbetales ifølge skifterettens bestemmelse.

Hvis en gældssaneringskendelse eventuelt senere ophæves, eller hvis medlemmets bo tages under konkursbehandling, skal et beløb, der er afskrevet efter reglerne i bekendtgørelsens § 9, dog igen tilskrives regnskabet, med fradrag af senere afbetalinger.

VI. Afskrivning - § 9.

Da arbejdsløshedsforsikringsloven ikke indeholder hjemmel til hel eller delvis eftergivelse af gæld til kassen, kan kassen kun afskrive et tilbagebetalingskrav i den refusionsberettigede del af regnskabet, hvis kravet er ophørt med den virkning, at ingen hæfter for gælden.

Kassen kan således afskrive den del af et tilbagebetalingskrav, der er ophørt ved forældelse, eller ved at medlemmet har opnået tvangsakkord eller gældssanering.

Kassen vil endvidere kunne afskrive tilbagebetalingskravet, hvis medlemmets dødsbo udlægges til dækning af begravelsesudgifterne efter skiftelovens § 10 eller afsluttes med bemærkningen »ejede intet«. Afskrivning vil ligeledes kunne foretages af gæld, der ikke dækkes efter at være rettidigt anmeldt i et dødsbo, der behandles som et gældsfragåelsesbo. I andre dødsboer hæfter arvingerne for rettidigt anmeldt gæld, og der er således ikke mulighed for afskrivning af gælden.

Pligten til effektiv inddrivelse af tilbagebetalingskrav betyder også, at kassen har pligt til at foretage rettidig anmeldelse af kravet i dødsboer og konkursboer m.fl.

Det bemærkes, at et medlem, der erklæres konkurs, vedbliver at hæfte for den gæld, der ikke dækkes af konkursboet. Afskrivning af en sådan gæld vil derfor ikke kunne tillades.

VII. Arbejdsløshedskassens ansvar - § 12.

En kasse, der forsømmer sin pligt til at inddrive en fordring, eller undlader at oplyse en tilflyttet kasse om tilbagebetalingskravets opståen m.v., er ansvarlig for det beløb, der som følge heraf ikke inddrives.

Hvis tilbagebetalingskravet f.eks. er ophørt, fordi kassen ikke har foretaget rettidig anmeldelse i medlemmets dødsbo, vil kassen blive gjort ansvarlig for det beløb, som ville være kommet til udlodning, hvis kravet havde været anmeldt inden proklamafristens udløb.

Har kassen endvidere forsømt sin pligt til regelmæssigt at søge gælden inddrevet ved henvendelse til medlemmet o.s.v., kan der yderligere blive tale om at pålægge kassen ansvar herfor.

Hvis kassen godtgør, at det ikke ville have været muligt at inddrive hele tilbagebetalingskravet, vil kassen kun være ansvarlig for det beløb, som kunne være inddrevet.

Tilsvarende gælder, hvis kravet forældes på grund af kassens passivitet, manglende sagsanlæg m.v.

Et ansvar for kassen udelukker ikke i sig selv, at kassen kan inddrive beløbet hos medlemmet.

Afsluttende bemærkninger - §§ 11 og 14.

Reglerne i bekendtgørelsen er direkte anvendelige på tilbagebetalingskrav, der udelukkende skyldes medlemmets svigagtige forhold, jfr. herved arbejdsløshedsforsikringslovens § 86, stk. 4, 1. punktum.

Endvidere finder reglerne direkte anvendelse, hvis fejludbetalingen har fundet sted inden den 1. januar 1986, og kassen ikke ved almindelig agtpågivenhed kunne have undgået denne.

Bortset fra modregningsbestemmelserne er der i andre situationer alene tale om vejledende retningslinier for kassernes administration.

Den statsanerkendte arbejdsløshedskasse Bilag 1.

F R I V I L L I G T F O R L I G (Stempelfrit, jfr. arbejdsløshedsforsikringslovens § 93) Undertegnede..SKYLDNERENS NAVN.......... CPR-nr...NUMMER....... boende..ADRESSE, BY............................................ erkender herved at være skyldig til Arbejdsløshedskassens navn og adresse følgende beløb: Tilbagebetaling af for meget udbetalte arbejdsløshedsdagpenge/efterløn/feriedagpenge, jfr. arbejdsløshedsforsikringslovens § 86, stk. 1 kr. BELØB.. (opgørelse vedhæftet.) (-evt. modregning + evt. omkostninger) (EVT. BELØB) at tilbagebetale i alt kr BELØB Beløbet afdrages med kr....BELØB........, hver den..1. og 15.... i måneden, første gang den DATO OG ÅR.

Hvis debitor bliver berettiget til at modtage en ydelse fra en arbejdsløshedskasse, inden gælden er endeligt afviklet, vil der ske modregning for tilbagebetalingskravet i de løbende udbetalinger. Overholdes forliget, påløber der ikke yderligere omkostninger. Misligholdes forliget, betaler debitor alle omkostninger ved gældens inddrivelse. Udebliver afdrag mere end 4 hverdage fra forfaldsdagen, eller afgår debitor ved døden, standser sine betalinger, søger akkord eller moratorium, eller tages debitors bo under konkursbehandling, er forliget misligholdt, således at hele skylden eller dens rest straks er forfalden til betaling. Forliget kan ved misligholdelse anvendes som grundlag for tvangsfuldbyrdelse ved fogedens foranstaltning uden forudgående dom. Eksekutionen behøver ikke påbegyndes på debitors bopæl. Misligholdelse af forliget kan medføre slettelse som medlem af

----------------------------------------------------------- arbejdsløshedskassen, jfr. arbejdsløshedsforsikringslovens § 86, stk.3. Alle betalinger skal med angivelse af CPR-nr. ske til : Arbejdsløshedskassens navn og adresse Evt. postgirokonto .....BY............, den......DATO........... For kreditor: som debitor: .....UNDERSKRIFT(+EVT.STIL.) UNDERSKRIFT.......... ................................. ........................... Stempelfri, jfr. arbejdsløshedsforsikringslovens § 93. Bilag 2. TRANSPORT OG FULDMAGT Undertegnede ....................................................... (navn) (cpr. nr.) ....................................................... (adresse) transporterer herved til .......................................... (arbejdsløshedskasse) (adresse) ethvert krav på udbetaling af overskydende skat med påløbne renter for indeværende eller tidligere indkomstår, dog højst for kr. .............., der udgør min gæld til arbejdsløshedskassen, jfr. frivilligt forlig af ............ (dato og år) Beløbet udgør tilbagebetalingspligtige dagpenge/efterløn for: Året...... Brutto kr........... Året...... Brutto kr........... Året...... Brutto kr........... IALT Brutto kr........... Jeg giver samtidig arbejdsløshedskassen fuldmagt til på mine vegne at indgive begæring til skattemyndighederne om ændring af skatteansættelsen for indkomstårene .................... samt til på mine vegne at modtage og kvittere for overskydende skat. Jeg er bekendt med, at nærværende transport vil blive anmeldt i Statsskattedirektoratet til notering, og at afmeldelse først vil finde sted, når gælden er betalt fuldt ud. (dato) (år) (underskrift) Fremsendes til: Statsskattedirektoratet Kontoret for skatteopkrævning Personskatter Postbox 1oo 346o Birkerød. Foranstående transport anmeldes herved til notering. (dato) (år) (arbejdsløshedskassens stempel og underskrift) Fremsendes til skatteforvaltningen i......................... (kommune) I henhold til foranstående fuldmagt begæres skatteansættelsen for indkomstårene ...................... ændret, og eventuel overskydende skat udbetalt. .............., .......... (dato) (år) (arbejdsløshedskassens stempel og underskrift) Nærværende transport kvitteres herved til afmeldelse ............,.......... (dato) (år) (arbejdsløshedskassens stempel og underskrift) (Transporten fremsendes til Statsskattedirektoratet til notering og derefter evt. til den lokale skattemyndighed med henblik på ændring af skatteansættelsen. Når gælden er betalt fuldt ud, afmeldes transporten overfor Statsskattedirektoratet.) Dir. f. Arbejdsløshedsforsikr. 6.kt. j.nr. 87-312-680

Ingen