At-cirkulæreskrivelse om 'Tunge løft - ondt i ryggen' (* 1) (* 2) (* 3) (*4)

At-cirkulæreskrivelse om »Tunge løft - ondt i ryggen« (* 1) (* 2) (* 3) (*4)

I. Orientering

I At-cirkulæreskrivelse 5/1987 udsendte direktoratet orientering og instruks vedrørende hovedemnet for 1987: Tunge løft.

Siden har der vist sig behov for at ændre tilrettelæggelsen af indsatsen vedrørende opstilling af gasbetoneelementer. Derfor udsendes denne reviderede At-cirkulæreskrivelse om emnet. Den erstatter 5/87.

Tunge løft er hovedemnet for 1987.

Med denne indsats starter arbejdstilsynet et systematisk forebyggelsesarbejde mod arbejdsbetingede bevægeapparatskader. Indsatsen opdeles i to faser.

Første fase, der løber i hele 1987 og delvist i 1988, omfatter tunge løft.

Anden fase, der løber i 1988, omfatter ensidige gentagne belastninger.

Arbejdstilsynet starter med tunge løft, fordi

- det er et af de mest udbredte arbejdsmiljøproblemer

- rygbesvær forringer livskvaliteten for mange mennesker

- samfundsøkonomisk er rygbesvær den dyreste arbejdsbetingede bevægeapparatlidelse

- rygbesvær er den bedst undersøgte arbejdsbetingede bevægeapparatlidelse

- sammenhængen mellem rygbesvær og tunge løft er veldokumenteret.

1. Brancher

For at opnå størst mulig effekt koncentreres indsatsen hovedsageligt om brancheområderne jern og metal, bygge og anlæg, transport- og plejesektoren, som ifølge arbejdstilsynets dokumentationsarbejde er karakteriseret ved at have meget fysisk tungtarbejde.

På baggrund af arbejdstilsynets egne undersøgelseer samt drøftelsere med BSR 1, 2, 4 og 11 er der behov for, at indsatsen navnlig koncentreres om følgende arbejdsprocesser inden for de fire brancheområder

Jern og metal

- autoreparation, herunder lastbilreparation

- maskinarbejde, herunder værktøjsskift og reparation

- smedearbejde, herunder reparationsarbejde, arbejde med store jernkonstruktioner, af- og pålæsning af svejseværker m.m.

Bygge og anlæg

- brolægningsarbejde, koncentreret om sætning af kantsten og lægning af fliser

- gasbetonelementopstilling

- arbejde på stige

- håndtering af støbeforme

- af- og pålæsning af maskiner

- opsætning af limtræsdragere samt vindues- og døroverliggere

- opsætning og rejsning af spær

- opsætning af åse

- installation af kedler og beholdere

- isætning af store ruder.

Transport

- lager- og pakhusarbejde, herunder manuel flytning ind og ud af lager samt vareud- og indlevering, navnlig i forbindelse med: 1) frysehuse 2) foderstoffer 3) havne 4) ompalletering af gods 5) plukning

- vognmandsområdet: 1) flytning 2) renovation 3) foderstoffer 4) af- og pålæsning 5) kørsel med handicappede

- redningstjeneste: 1) ambulancekørsel 2) alm. redningsarbejde

Plejesektoren

- arbejde ved seng

- arbejde med badning

Disse arbejdsprocesser er navnlig belastende på områder som

1) døgninstitutioner inden for særforsorgen

2) plejehjem

3) hjemmeplejen

4) sygehuse.

Inden for de øvrige brancher skal indsatsen ske i forbindelse med kredsenes besøg på virksomhederne uanset besøgets formål.

Herudover videreføres kredsenes igangværende aktiviteter på ergonomiområdet.

2. Grundlag

Tunge løft kan i vid udstrækning undgås ved følgende foranstaltninger

- bedre indretning af arbejdsstedet

- brug af egnede tekniske hjælpemidler

- bedre tilrettelæggelse af arbejdet

- at byrder udformes med henblik på håndtering

- anvendelse af god arbejdsteknik.

De relevante bestemmelser er

- § 42 i arbejdsmiljøloven

- §§ 4, 5, 7, 10, § 13 nr. 5 og § 17 i bekendtgørelsen om arbejdets udførelse

- §§ 3, 4, 6, 7, 9 og 10 i bekendtgørelsen om manuel transport

- §§ 9, 19 og 20 i bekendtgørelsen om tekniske hjælpemidlers indretning og anvendelse.

For at sikre at arbejdstilsynet kan foretage ensartede bedømmelser af, om forskellige former for løft kan resultere i overbelastning af lænderyggen, har direktoratet udarbejdet nogle vejledende retningslinier til brug for de tilsynsførende ved bedømmelse af, om løft er sundhedsskadelige. De vejledende retningslinier fremgår af kompendiet »Tunge løft - ondt i ryggen«. Kompendiet er udsendt til kredsene i november 1986.

Endvidere har direktoratet over for leverandørerne af gasbetonelementer præciseret arbejdstilsynets »Ergonomiske krav til arbejde med opstilling af gasbetonelementer«. Disse krav fremgår af bilag til denne cirkulæreskrivelse. Samtidig har direktoratet stillet krav til leverandørerne om, at montagevejledningen suppleres med de ergonomiske krav, så entreprenører/arbejdsgivere bliver bekendt hermed.

3. Undervisnings- og informationsmateriale

De vejledende retningslinier, som fremgår af kompendiet »Tunge løft - ondt i ryggen« bygger på et dokumentationsmateriale, der i løbet af kort tid vil blive udsendt i en arbejdstilsynsrapport med titlen »Lænderygbesvær og - belastning ved tunge løft. Muskelstyrke og - udholdenhed: relation til lænderygbesvær«.

Der er fremstillet en videofilm med titlen »Ondt i ryggen - nej tak«. Hver kreds har modtaget en kopi af filmen.

Endvidere er udsendt en At-meddelelse om ryg, nakke- og skulderbesvær og en At-meddelelse udsendes om tunge løft.

Til brug for indsatsen udsendes fire foldere: en om tunge løft, en om løft af personer, en om brolægningsarbejde og en om opstilling af gasbetonelementer. Folderne om tunge løft, løft af personer og brolægningsarbejde er udsendt. Folderen om gasbetonelementer udsendes april 1988.

Endvidere er der fremstillet et begrænset antal badges og klistermærker.

Til undervisningsbrug har hver kreds modtaget et sæt overheads og 30 stk. af kompendiet »Tunge løft - ondt i ryggen«.

For at øge opmærksomheden om »tunge løft« - problemet og arbejdstilsynets indsats sendes to TV-OBS. Den ene er sendt i foråret, og den anden sendes i efteråret 1987.

II. Instruktion

1. Ressourcer

Kredsene skal i 1987 anvende 20% af den samlede virksomhedstid på indsatsen. Tiden fordeles med

- minimum 10% nogenlunde ligeligt fordelt inden for brancherne jern- og metal, bygge- og anlæg, transport- og plejesektoren

- ca. 5% inden for de øvrige brancheområder, hvor der konstateres tunge løft, og

- ca. 5% på at videreføre det generelle ergonomiarbejde.

2. Tilsynspolitik

2.1. Generelt

De planlagte ressourcer skal anvendes til tilsyn på virksomhederne. Dog skalindsatsen tilrettelægges på særlig måde for plejesektoren og for virksomheder med arbejde med sætning af kantsten og lægning af fliser samt opstilling af gasbetonelementer, se 2.2, 2.3 og 2.4.

Ved tilsynsbesøgene skal kredsene vurdere arbejde med løft og, ud fra de vejledende retningslinier i kompendiet »Tunge løft - ondt i ryggen« og en bedømmelse af totalsituationen, afgøre i hvert enkelt tilfælde, om et løft er acceptabelt eller uacceptabelt. I alle tilfælde, hvor løft bedømmes uaccepteble, afgives der funktionspåbud og vejledes i, hvordan løftet kan gøres acceptabelt. Ved påbudsafgivelse fastsættes en tidsfrist for, hvornår det uacceptable forhold skal være bragt i orden, og der gøres opmærksom på, at manglednde efterkommelse af påbud kan resultere i, at politiet anmodes om at rejse retslig tiltale mod virksomheden.

I alle tilfælde, hvor der modtages ufyldestgørende skriftlig tilbagemelding, skal virksomheden genvejledes/genbesøges.

2.2. Plejesektoren

1. halvår af 1987 skal anvendes til kortlægning af problemerne med tunge løft og en planlægning for løsningen af dem.

Kredsene skal i fornødent omfang, med hjemmel i § 21 i arbejdsmiljøloven, jfr. § 18 i bekendtgørelsen om arbejdets udførelse, påbyde kommunerne/institutionerne at kortlægge omfang og karakter af tunge løft samt, med hjemmel i §§ 4 og 5 i bekendtgørelserne om arbejdets udførelse, udarbejde tids- og handlingsplan for en samlet løsning af problemerne med tunge løft på plejeområdet. I forbindelse hermed skal kredsene anvende de planlagte ressourcer til information og vejledning om, hvordan tunge løft begrænses ved hjælp af tekniske hjælpemidler, arbejdsstedets indretning, god arbejdsteknik og arbejdets tilrettelæggelse.

Kommunerne skal sende planerne til kredsene inden 1. juli 1987. Der vil kunne gives fristforlængelse efter nærmere aftale med den lokale arbejdstilsynskreds til 1. januar 1988. For at sikre en ensartet behandling af kommunerne er der til brug for kommunernes kortlægning og planlægning udarbejdet et standardkoncept til, hvad kortlægningen skal omfatte, og hvad tids- og handlingsplanen skal indeholde. Standardkonceptet, der er sendt til kredsene, kan medfølge ved påbudsafgivelsen.

I 2. halvår 1987 skal kredsene anvende de planlagte ressourcer til tilsyn inden for plejesektoren og i fornødent omfang afgive påbud efter retningslinierne i pkt. 2.1.

2.3. Sætning af kantsten og lægning af fliser.

I 1987 skal der foretages tilsyn på alle virksomheder, som udfører sætning af kantsten og lægning af fliser. For hver virksomhed og arbejdsproces udfyldes det checkskema, der blev udleveret til kredsene i forbindelse med den orientering om indsatsen, der blev givet af et rejsehold fra direktoratet i november/december 1986.

Tilsyn vedrørende sætning af kantsten og lægning af fliser starter straks.

Ca. et år efter, at der i 1987 er ført tilsyn og udfyldt checkskema for så vidt angår sætning af kantsten og lægning af fliser, genbesøges virksomhederne. Ved disse besøg færdigudfyldes checkskemaerne.

2.4. Gasbetonelementer

Kampagnen udskydes til 1. april 1988 og løber året ud.

Kredsene vil dog indtil 1. april 1988 stadig kunne afgive påbud/forbud

1) når to personer rejser elementer på 130 kg og derover fra montagevogn

2) når to personer løfter elementer på 130 kg og derover fra stabel til montagevogn

3) for andre løft, der vurderes som sundhedsskadelige ifølge de vejledende retningslinier fra kompendiet »Tunge løft - ondt i ryggen«.

I praksis vil det medføre, at kredsene vil kunne afgive påbud/forbud i tilfælde, hvor montagevogn ikke anvendes, enten fordi den ikke forefindes, eller fordi man ikke kan komme hen til opsætningsstedet med den.

Efter den 1. april 1988 skal de planlagte ressourcer anvendes til tilsyn på arbejdspladser, hvor der foretages opstilling af gasbetonelementer, og der skal i fornødent omfang afgives påbud efter retningslinierne i I.2. Samtidig skal det kontrolleres, om montagevejledningerne er blevet suppleret med arbejdstilsynets »Ergonomiske krav til opstilling af gasbetonelementer«, således som direktoratet har krævet det, jfr. I.2. Hvis det konstateres, at en leverandør ikke har efterlevet dette krav, skal der ske indberetning til direktoratet.

I den ovenfor nævnte periode skal der foretages tilsyn hos alle virksomheder, som udfører opstilling af gasbetonelementer. For hver virksomhed og arbejdsproces udfyldes det checkskema, der bliver udleveret til kredsene, inden indsatsen starter i 1988.

Ca. eet år efter, at der er ført tilsyn og udfyldt checkskema for så vidt angår opstilling af gasbetonelementer, genbesøges virksomheden (entreprenøren). Ved disse besøg færdigudfyldes checkskemaerne.

3. Resultatopgørelse

Det er vigtigt, at indsatsen forløber som planlagt og giver gode resultater. For at vide om dette er tilfældet, skal kredsene

- registrere i ugeindberetningssystemet

- udarbejde en rapport

- foretage en stikprøvekontrol

- udfylde checkskemaer.

ad ugeberetningssystem

Der skal ske en registrering af virksomhedstiden, som bruges i forbindelse med indsatsen. Endvidere skal antallet af afgivne påbud/forbud registreres.

ad rapport

Inden udgangen af januar måned 1988 skal kredsene udarbejde en kort rapport om, hvordan indsatsen er forløbet. Rapporten indsendes til direktoratet.

Rapporten skal som minimum indeholde beskrivelse af

- hvordan status for »tunge løft« -problemet var ved indsatsens start

- hvordan »tunge løft« -indsatsensen blev tilrettelagt

- hvordan virksomhedens, organisationers og andres holdning var til indsatsen, og hvordan samarbejdet med dem har været under indsatsen

- hvilket resultat indsatsen foreløbig har haft

- om der er behov for yderligere initiativer med hensyn til tunge løft

- om direktoratets indsatsforberedelse og, -gennemførelse har været tilfredsstillende.

ad stikprøvekontrol

I første kvartal 1988 foretages en stikprøvekontrol inden for gruppen af virksomheder, som på tilfredsstillende måde skriftligt har meddelt, at arbejdstilsynets påbud vedrørende tunge løft er efterkommet. Undtaget er de virksomheder, hvor der er udfyldt checkskemaer.

Stikprøvekontrollen skal omfatte ca. 10% tilfældigt udvalgte af disse virksomheder. Resultatet af stikprøverne skal indsendes til direktoratets 10. kontor inden udgangen af august måned 1988.

ad checkskemaer

Som nævnt under afsnit 2.3, og 2.4, skal der udfyldes checkskemaer ved sætning af kantsten og lægning af fliser samt opstilling af gasbetonelementer. Færdigudfyldte skemaer for sætning af kantsten og lægning af fliser skal sendes til direktoratets 10. kontor inden udgangen af 1988 og for opstilling af gasbetonelementer inden udgangen af 1989.

4. Spørgsmål

Spørgsmål om »tunge løft« -indsatsen generelt og specifikt - fx ankesager - bedes rettet til direktoratets 10. kontor.

III. Ikrafttræden

Cirkulæreskrivelsen træder i kraft straks.

Samtidig bortfalder cirkulæreskrivelse nr. 5/87.

23. november 1987

Erik Andersen

Bilag til cirkulæreskrivelse nr. 12/1987

Ergonomiske krav til opstilling af gasbetonelementer.

A. Planlægning og tilrettelægning

Arbejdet skal planlægges og tilrettelægges, så personbelastningen reduceres mest muligt.

Man skal derfor sørge for

- at der findes en konkret instruktion om, i hvilken rækkefølge elementerne skal opstilles, og som angiver korrekt afstivningsmetode og arbejdsteknik

- at elementerne er leveret, hvor de skal bruges, og er stablet korrekt i forhold til de hjælpemidler, der skal bruges, så gribehøjden giver en ideel arbejdsstilling

- at de rigtige tekniske hjælpemidler er til stede, hvor de skal bruges, og vedligeholdes jævnligt

- at tranportveje og arbejdssted er ryddede, så tekniske hjælpemidler kan anvendes

Afstivninger må ikke vanskeliggøre løft af element fra stabel til vogn, transport og opsætning af element.

Hvor montagevognen ikke kan bruges, fx på grund af snævre forhold, skal arbejdet tilrettelægges, så der fx kan anvendes lettere elementer (smallere, kortere eller tyndere) eller andre tekniske hjælpemidler.

B. Elementvægt

Ved manuelt løft og rejsning af elementer

- foretaget af to personer må elementet max. veje 100 kg.

- foretaget af een person må elementet max. veje 50 kg.

Det er en forudsætning for anvendelse af disse vægtgrænser, at optimale arbejdsbetingelser er til stede, dvs.

- at håndtering foregår midt foran kroppen (mellem midt lårhøjde og albuehøjde)

- at håndtering foregår tæt ved kroppen (inden for underarmsafstand)

- at fodfæste er stabilt

- at ryggen holdes rank og ikke vrides.

Manuelle løft og rejsning af elementer under 100 kg vil derfor i visse situationer blive vurderet som sundhedsskadelige ud fra en konkret vurdering af arbejdsbetingelserne.

C. Tekniske hjælpemidler

De tekniske hjælpemidler skal altid

- være udformede således, at arbejdet kan udføres uden skæve eller foroverbøjede stillinger

- kunne anvendes i alle faser ved løft, transport og montage, og således, at belastningsgrænserne overholdes

- være lette at betjene og lette at flytte.

Elementer, der vejer over 100 kg, skal altid løftes, transporteres og rejses maskinelt.

Ved maskinel montage forstås anvendelse af kran eller lignende teknisk hjælpemiddel, hvor personen ikke belastes af elementets vægt.

Ved montage af elementer under 100 kg skal i videst muligt omfang anvendes tekniske hjælpemidler, der reducerer belastningen.

D. Mærkning

Elementer, der vejer over 100 kg, skal altid være mærkede af hensyn til forsvarlig montering.

Elementer, der er mærkede, skal altid håndteres med kran eller lignende teknisk hjælpemiddel.

Elementerne leveres med plast. Hvis elementerne opbevares uden beskyttelse og i en længere periode udsættes for nedbør, vil de blive tungere end de anførte transportvægte.

E. Instruktion

For at arbejdet kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt, skal der gives instruktion om

- hvilke tekniske hjælpemidler, der skal anvendes

- hvordan de skal anvendes

- hvordan montage af gasbetonelementer skal foregå

Hvis man ikke kan undgå løft, skal korrekt løfte- og arbejdsteknik anvendes.

Dette medfører, at arbejdet skal kunne foregå

- Med de rigtige tekniske hjælpemidler

- under gode pladsforhold

- tæt på kroppen

- uden at dreje kroppen

- med rank ryg

- med løft mellem midt-lårhøjde og albuehøjde

- midt foran kroppen

- med let knæbøjning

- med godt greb

- i jævnt tempo

- med godt fodfæste

- med så få løft som muligt