Vejledning om anvendelse af reglerne i Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 705 af 10. november 1987
Table of Provisions (34)
Statutory Text (34 Articles)
Artikel 1
Denne overenskomst anvendes på den i hvert af de nordiske lande gældende lovgivning om arbejdsløshedsforsikring og anden kontantydelse ved arbejdsløshed, som er anført i bilaget til denne overenskomst.
Hvis lovgivningen i stk. 1 erstattes af lovgivning af lignende art, anvendes overenskomsten også på den nye lovgivning.
Artikel 1
Overenskomsten gælder ud over arbejdsløshedsforsikringerne i de forskellige lande for Finland og Sveriges vedkommende også de alternative statslige ydelser »grunddagpenning« og »kontant arbetsmarknadsstød«.
I Danmark, Finland og Sverige er arbejdsløshedsforsikringen frivillig og bygger på medlemskab af en statsunderstøttet, anerkendt arbejdsløshedskasse. Arbejdsløshedsforsikringen på Island forudsætter medlemskab af en fagforening, og medlemmerne bliver obligatorisk omfattede af forsikringen. I Norge er arbejdsløshedsforsikringen obligatorisk og udgør en del af den statslige Folketrygden.
Overenskomsten anvendes på personer, som er eller har været omfattet af den aktuelle lovgivning i et nordisk land.
BILAG 1
Nordisk overenskomst af 12. november 1985 om ydelser ved arbejdsløshed
Regeringerne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige, som konstaterer, at bestemmelserne i den nordiske konvention af 5. marts 1981 om social tryghed for visse deles vedkommende også finder anvendelse på ydelser ved arbejdsløshed, har under hensyntagen hertil indgået følgende overenskomst om sådanne ydelser
Artikel 2
I denne overenskomst forstås ved
a) »kvalifikationsperioder«
arbejds- og bidragsperioder, som kan medregnes efter lovgivningen i det land, hvor de er tilbagelagt, samt alle dermed ligestillede perioder,
b) »grænsearbejdere«
arbejdstagere, som arbejder i et af de nordiske lande, men er bosat i et andet nordisk land, som de sædvanligvis vender tilbage til hver dag. Grænsearbejdere, som af den virksomhed, de er fast tilknyttet, midlertidigt bliver beskæftiget et sted, hvorfra de ikke hver dag kan vende tilbage til bopælen, anses alligevel som grænsearbejdere i et tidsrum af højst fire måneder. Dette gælder også, selv om arbejdet i dette tidsrum foregår i bopælslandet.
Artikel 2
Af artiklens stk. 1 fremgår det, at kvalifikationsperioder er perioder, som efter det pågældende lands nationale regler kan sidestilles med arbejds- og bidragsperioder. Hertil skal bemærkes, at kravet i artikel 3 om gensidighed i lovgivningen også gælder for perioder, der ønskes medregnet, det vil sige, at disse perioder skal kunne sidestilles med arbejds - og bidragsperioder i såvel det land, hvor perioden er optjent, som i det land, hvor anmodning om dagpenge fremsættes.
I artiklens stk. 2 findes en definition af begrebet grænsearbejder. For at blive betragtet som grænsearbejder skal arbejdstageren normalt vende hjem til bopælslandet hver dag. Der skal være tale om en mere varig ordning med hensyn til bolig- og arbejdsforhold. Heraf følger, at en arbejdstager, som f.eks. flytter til et andet land i en opsigelsesperiode, ikke kan betragtes som grænsearbejder.
BILAG 2
Vejledning til Nordisk overenskomst af 12. november 1985 om ydelser ved arbejdsløshed
Den 12. november 1985 blev der mellem Finland, Island, Norge, Sverige og Danmark indgået en ny nordisk overenskomst om arbejdsløshedsforsikring. Overenskomsten, der afløser Nordisk overenskomst af 28. juni 1976 med tilhørende slutprotokol om regler for godskrivning af kvalifikationsperioder m.v. i forbindelse med ret til dagpenge for arbejdsløshedsforsikrede, træder i kraft den 1. december 1987. (bilag 1).
Overenskomsten, som i stort omfang bygger på overenskomsten fra 1976, omfatter ikke Færøerne og Grønland.
Nordisk overenskomst og Nordisk konvention om social tryghed.
Overenskomstens regler skal ses i sammenhæng med Nordisk konvention om social tryghed af 5. marts 1981, som også omfatter ydelser ved arbejdsløshed. Konventionen indeholder dog ingen nærmere bestemmelser om sådanne ydelser, men henviser blot til den særlige overenskomst om arbejdsløshedsforsikring. Konventionens almindelige bestemmelser i afsnit I, II og IV kan imidlertid for visse deles vedkommende også anvendes på ydelser ved arbejdsløshed.
Generelt om Nordisk overenskomsts anvendelse og grundprincipperne heri.
Overenskomsten anvendes på personer, der - som selvstændige erhvervsdrivende eller arbejdstagere - er eller har været omfattet af lovgivningen om arbejdsløshedsforsikring i et nordisk land. Der gælder altså ikke noget krav om, at de pågældende skal være nordiske statsborgere.
Overenskomsten gælder hovedsagelig for arbejdsløshedsforsikrede personer, der flytter fra eet nordisk land til et andet, men den indeholder også specielle regler for grænsearbejdere og andre arbejdstagere, som bor i eet nordisk land og arbejder i et andet.
Grundprincippet i overenskomsten er - ligesom i de tidligere overenskomster om arbejdsløshedsforsikring - at kvalifikationsperioder (forsikrings- og arbejdsperioder), som er optjent i eet nordisk land, kan anvendes til at opfylde betingelserne for ret til dagpenge (medlems- og arbejdsbetingelser) i et andet nordisk land. For Danmarks vedkommende betyder dette, at arbejdsløshedsforsikringslovens §§ 53 og 55 (72) kan opfyldes ved hjælp af sådanne perioder. Som hovedregel kræves dog, at den forsikrede først har opnået en vis arbejdsmæssig tilknytning til det land, hvor ydelsen kræves. Ifølge 1976-overenskomsten var det en betingelse for at få overført forsikringsperioder, at man havde en i princippet uafbrudt forsikringsperiode, det vil sige, at pågældende havde været arbejdsløshedsforsikret i fraflytningslandet på udrejsetidspunktet, havde været arbejdsløshedsforsikret under opholdet i tilflytterlandet samt straks efter hjemkomsten omfattedes af arbejdsløshedsforsikringen. Nu kræves blot, at pågældende har været forsikret i fraflytningslandet, for at forsikringsperioden kan overføres.
Grænsearbejdere og andre arbejdstagere end grænsearbejdere.
I overenskomsten fra 1976 blev der - som noget nyt - indført særlige regler for grænsearbejdere.
Med grænsearbejdere mentes dengang arbejdstagere, som arbejdede i eet af de af overenskomsten omfattede lande, men var bosatte i et andet, som de pågældende sædvanligvis vendte tilbage til mindst een gang om ugen.
Definitionen af grænsearbejdere er nu ændret, så begrebet kun dækker arbejdstagere, der sædvanligvis hver dag vender tilbage til bopælen. Samtidig er der indført bestemmelser, der regulerer arbejdsløshedsforsikringsforholdene for andre arbejdstagere end grænsearbejdere , som bor i eet nordisk land og arbejder i et andet.
De nævnte regler om grænsearbejdere og andre arbejdstagere end grænsearbejdere gælder - i modsætning til overenskomstens øvrige regler - kun for arbejdstagere.
Undtagelser for arbejdskravet forud for udbetaling af dagpenge.
Der er nu mulighed for, at arbejdsløshedsforsikrede i visse situationer kan modtage ydelser uden først at skulle arbejde i det pågældende land. Der stilles ikke længere krav om statsborgerskab i det land, hvor ydelsen kræves. Det drejer sig dels om personer, der tidligere inden for en 5-års-periode har været omfattet af dette lands lovgivning om arbejdsløshedsforsikring, og dels om arbejdsløshedsforsikrede, der flytter med ægtefællen eller samleveren, som har fået arbejde af mindst 2 års varighed.
Fællesnordiske forskrifter
I tilslutning til overenskomsten er der udarbejdet fællesnordiske forskrifter for anvendelse af Nordisk overenskomst, som omhandler de mere generelle principper i overenskomsten. (bilag 3).
Nærværende vejledning er tænkt som en uddybende forklaring på overenskomstens regler og forholdet til den danske arbejdsløshedsforsikringslovgivning. Vejledningen angiver altså først og fremmest, hvordan personer, der er omfattet af overenskomsten, kan få ydelser efter de danske regler.
Danskere, som skal arbejde i et andet nordisk land, bør undersøge, hvilke regler der gælder i dette land.
Kommentarer til overenskomstens artikler
Til artikel 1
Overenskomstens anvendelse m. v.
I Danmark, Finland og Sverige er arbejdsløshedsforsikringen frivillig og bygger på medlemskab af en statsanerkendt arbejdsløshedskasse. Arbejdsløshedsforsikringen i Island forudsætter medlemskab af en fagforening. Fagforeningsmedlemmer bliver automatisk tilsluttet arbejdsløshedsforsikringen.
I Norge er arbejdsløshedsforsikringen obligatorisk og udgør en del af folketrygden.
Som hovedregel bliver medlemsafgiften til folketrygden, herunder arbejdsløshedsforsikringen, trukket sammen med skatten. Er man ikke skattepligtig i Norge, skal medlemsafgiften betales direkte til det lokale trygdekontor.
Den nordiske overenskomst anvendes på landenes gældende arbejdsløshedsforsikringslovgivning og eventuelle senere ændringer heraf.
For Danmarks vedkommende betyder overenskomsten bl.a., at optagelsesbetingelserne i arbejdsløshedsforsikringslovens § 41, stk. 1, nr. 1, og nr. 3, og § 67, stk. 2, om bopæl i fornødent omfang må fraviges. Særlige regler herom er fastsat i direktoratets bekendtgørelse nr. 705 af 10. november 1987 om medlems- og dagpengeret for personer, der har været omfattet af arbejdsløshedsforsikringen i andre nordiske lande m.v., jfr. arbejdsløshedsforsikringslovens § 95, stk. 2.
Til artikel 2
Definitioner.
Kvalifikationsperioder er ifølge overenskomsten de arbejds- og bidragsperioder, samt alle dermed ligestillede perioder, der kan medregnes efter lovgivningen i det land, hvor de pågældende har haft arbejde og været arbejdsløshedsforsikrede. Disse perioder skal kunne sidestilles med arbejds- og bidragsperioder i såvel det land, hvor perioden er optjent, som i det land, hvor anmodning om dagpenge fremsættes.
Disse perioder benævnes i denne vejledning forsikrings- og arbejdsperioder , da dette er i bedre overensstemmelse med dansk sprogbrug.
En grænsearbejder er en arbejdstager, der arbejder i eet nordisk land og er bosat i et andet nordisk land, som den pågældende sædvanligvis vender tilbage til hver dag.
Efter overenskomsten fra 1976 var det tilstrækkeligt, at en grænsearbejder vendte tilbage til bopælslandet een gang hver uge. Begrebet grænsearbejder er nu strammet og således bragt mere i overensstemmelse med, hvad der gælder på andre områder, blandt andet på skatteområdet.
En grænsearbejder, der får et midlertidigt arbejdssted, som den pågældende ikke kan vende hjem fra hver dag, anses dog - ligesom det var tilfældet efter den tidligere overenskomst - for at være grænsearbejder i op til 4 måneder. Reglen gælder også, selvom arbejdet foregår i bopælslandet . Det vil sige, at en dansker med bopæl i København, som arbejder i Malmø og af sin svenske arbejdsgiver pålægges arbejde i Frederikshavn, stadig vil kunne betragtes som grænsearbejder i en periode på op til 4 måneder.
Til artikel 3
Ret til at medregne forsikrings- og arbejdsperioder fra andre nordiske lande.
Hvis personer, der flytter til Danmark fra et andet nordisk land, bliver arbejdsløse, inden de har haft så lange forsikrings- og arbejdsperioder her i landet, at betingelserne for ret til dagpenge i arbejdsløshedsforsikingsloven §§ 53 og 55 (72) er opfyldt, har de mulighed for at overføre og medregne forsikrings- og arbejdsperioder fra de øvrige nordiske lande til brug for bedømmelse af ret til dagpenge. Det er dog en betingelse, at disse perioder kan medregnes efter lovgivningen her i landet, jfr. endvidere kommentarerne til artikel 8.
Retten til overførelse og medregning af perioder gælder ikke kun for personer, der flytter til Danmark fra et andet nordisk land, men også for de personer, som omtales i artiklerne 6 og 7.
I relation til opfyldelse af arbejdskravet i arbejdsløshedsforsikringslovens § 55, kan alene »døde perioder«, der er tilbagelagt under medlemskab af en dansk arbejdsløshedskasse forlænge den periode, inden for hvilken arbejdskravet skal være opfyldt.
Forsikringsperioder i andre nordiske lande.
Efterløn er ikke omfattet af Nordisk konvention om social tryghed. Dette betyder, at forsikringsperioder fra andre nordiske lande ikke kan medregnes for at opnå efterløn i Danmark. Der henvises til de vejledende bemærkninger til Nordisk konvention om social tryghed, første del, ad art. 1, bogstav h.
Dokumentation til brug for vurdering af dagpengeretten.
Det fremgår af de fællesnordiske forskrifter for anvendelse af Nordisk overenskomst (bilag 3), at personer, der ønsker at få medregnet forsikrings- og arbejdsperioder fra andre nordiske lande til brug for vurdering af dagpengeretten, normalt selv skal fremskaffe en overflytningsblanket eller anden dokumentation for forsikringsperioder, og dokumentation for arbejdsperioder og indtægter. Spørgsmålet om, hvilken dokumentation der er nødvendig for vurderingen af dagpengeretten, afgøres af det land, hvor kravet om dagpenge fremsættes.
Da Norge ikke har arbejdsløshedskasser, kan overflytningsblanket ikke fremskaffes. Dokumentation for arbejde og afgiftsbetaling i Norge kan være løn- og skatteoplysninger, som arbejdsgiveren sender til ligningsmyndighederne og den ansatte ved udgangen af året (eventuelt lønsedler fra arbejdsgiveren for en kortere periode), hvis man er skattepligtig i Norge. Hvis man ikke er skattepligtig i Norge, er en erklæring fra trygdekontoret om, at der er indbetalt medlemsafgift, tilstrækkelig dokumentation.
Til artikel 4
Krav om arbejde i Danmark for medregning af forsikrings-og arbejdsperioder
Som hovedregel er det en betingelse for at medregne forsikrings - og arbejdsperioder, at arbejdstageren har haft arbejde her i landet umiddelbart før arbejdsløsheden og derved har vist sin tilknytning til det danske arbejdsmarked. Arbejdet skal være begyndt inden for en vis frist, jfr. kommentarerne til artikel 8, stk 2, og der kan maksimalt kræves 4 ugers sammenhængende arbejde. For Danmarks vedkommende kræves altid 4 ugers arbejde, jfr. § 3, stk 1, i direktoratets bekendtgørelse om medlems-og dagpengeret for personer, der har været omfattet af arbejdsløshedsforsikringen i andre nordiske lande m.v.
Hvis et ansættelsesforhold ophører, inden de 4 uger er gået, kan arbejdskravet alligevel anses for opfyldt, hvis arbejdstageren ikke selv er skyld i arbejdsophøret, og arbejdet var planlagt til at vare i længere tid.
Denne gennemsnitlige ugentlige arbejdstid i arbejdsperioden på 4 uger er afgørende for, om den pågældende skal optages som fuldtidsforsikret eller deltidsforsikret.
Til artikel 5
Medregning af forsikrings- og arbejdsperioder uden krav om arbejde i Danmark.
Artiklen beskriver situationer, hvor personer, der flytter til Danmark kan overføre og medregne forsikrings- og arbejdsperioder fra et andet nordisk land til opfyldelse af §§ 53 og 55 (72) i arbejdsløshedsforsikringsloven uden først at have arbejdet her i landet.
Der vil naturligvis - ligesom i alle andre tilfælde - kun kunne udbetales dagpenge, hvis de pågældende i øvrigt opfylder arbejdsløshedsforsikringslovens almindelige betingelser for ret til dagpenge.
Artiklens 1. stykke omhandler personer, der flytter tilbage til et nordisk land, hvor de tidligere har været arbejdsløshedsforsikrede.
Bestemmelsen svarer delvis til undtagelsesbestemmelsen i artikel 3, stk. 3, i overenskomsten fra 1976, men der er ikke længere noget krav om, at de pågældende skal være statsborgere i det land, de flytter tilbage til.
Den nye bestemmelse betyder, at et tidligere medlem af en dansk arbejdsløshedskasse, der flytter tilbage til Danmark efter at have haft bopæl og eventuelt arbejde i en periode i for eksempel Sverige, umiddelbart kan overføre forsikrings- og arbejdsperioder fra Sverige - det vil sige uden først at have haft arbejde her i landet - og få udbetalt dagpenge straks, hvis
- den pågældende har været medlem af en dansk arbejdsløshedskasse inden for de sidste 5 år regnet tilbage fra den dato, hvor den pågældende (påny) tilmelder sig det danske arbejdsløshedsforsikringssystem, d.v.s. arbejdsformidlingen og arbejdsløshedskassen, og
- tilmeldingen sker, inden der er gået 8 uger fra det tidspunkt, hvor den pågældende flytter tilbage til Danmark, jfr. artikel 8, stk. 1, litra a, og
- den pågældende i øvrigt opfylder de almindelige betingelser for ret til dagpenge, herunder arbejdsløshedsforsikringslovens §§ 53 og 55 (72).
Som hovedregel skal den pågældende (gen)indtræde i den danske arbejdsløshedskasse, som den pågældende tidligere har været medlem af. Medlemmet overflyttes med den forsikringsstatus pågældende senest har haft i fraflytningslandet. Hvis der ikke findes deltidsforsikring i fraflytningslandet, vil beskæftigelsens omfang være afgørende for pågældendes forsikringsstatus.
Hvis 5-års-fristen overskrides, kan overenskomstens særlige bestemmelser ikke længere anvendes, det vil sige, at overenskomstens artikel 4, om at pågældende skal have haft 4 ugers sammenhængende arbejde, finder anvendelse. Der henvises iøvrigt til kommentarerne til art. 8, side 13 øverst.
Artiklens 2. stykke handler om arbejdsløshedsforsikrede personer, der flytter med ægtefællen/samleveren til et andet nordisk land.
Denne bestemmelse har intet modstykke i overenskomsten fra 1976.
Personer, der flytter med ægtefællen/samleveren, kan nu undtages fra kravet om 4 ugers arbejde i tilflytningslandet, hvis ægtefællen/ samleveren har indgået en aftale om arbejde af mindst 2 års varighed i dette land.
Normalt vil en aftale om ikke-tidsbegrænset ansættelse betragtes som en aftale om arbejde i mindst 2 år. Arbejdsløshedskassen må sikre sig dokumentation for ansættelsen.
Efter bestemmelsen ligestilles samlevende med ægtefæller i det omfang, den nationale lovgivning eller praksis giver mulighed herfor. I Danmark ligestilles samlevende med ægtefæller i modsætning til f.eks. i Norge.
Bestemmelsen betyder, at en arbejdsløshedsforsikret person, der flytter til Danmark fra et andet nordisk land, fordi ægtefællen/ samleveren har fået arbejde her af mindst 2 års varighed, umiddelbart kan overføre de forsikrings- og arbejdsperioder, som den pågældende har haft i fraflytningslandet, og i tilfælde af ledighed i Danmark kan få dagpenge udbetalt straks, hvis
- ansøgning om overflytning til arbejdsløshedskassen og tilmelding til arbejdsformidlingen sker, inden der er gået 8 uger fra det tidspunkt, hvor den pågældende flytter til Danmark, jfr. artikel 8, stk. 1, litra a, og
- den pågældende i øvrigt opfylder de almindelige betingelser for ret til dagpenge, herunder §§ 53 og 55 (72).
Den medflyttende ægtefælle/samlever skal normalt indtræde i den arbejdsløshedskasse, hvis faglige område nærmest svarer til den beskæftigelse, den pågældende har haft inden flytningen til Danmark. For den medflyttende gælder ligeledes, at pågældende skal overflyttes med den forsikringsstatus vedkommende senest har haft i fraflytningslandet. I tilfælde hvor der ikke findes deltidsforsikring i fraflytningslandet, vil beskæftigelsens omfang være afgørende for pågældendes forsikringsstatus.
Der henvises iøvrigt til kommentarerne til artikel 8, side 13.
Til artikel 6
Grænsearbejdere og andre arbejdstagere end grænsearbejdere, der bliver helt eller delvist arbejdsløse, uden at ansættelsesforholdet er ophørt.
Begrebet grænsearbejder dækker nu kun personer, der normalt vender tilbage til bopælen hver dag, jfr. kommentarerne til artikel 2. Samtidig er der imidlertid - som noget nyt - indført bestemmelser, som regulerer arbejdsløshedsforsikringsforholdene for andre arbejdstagere end grænsearbejdere med bopæl i et andet land end beskæftigelseslandet.
Fælles for grænsearbejdere og andre arbejdstagere end grænsearbejdere er, at der ikke er sammenfald mellem beskæftigelses- og bopælsland. Arbejdsløshedsforsikringen vil altid være knyttet til beskæftigelseslandet, og det er derfor naturligt, at arbejdsløshedsforsikringsydelser udbetales af beskæftigelseslandet, når der er tale om midlertidigt eller delvist arbejdsophør som f.eks. arbejdsfordeling, hjemsendelse af kortere varighed med udsigt til genbeskæftigelse eller løbende beskæftigelse på nedsat tid.
Artikel 3
Personer, der flytter fra et nordisk land til et andet, har ret til at medregne kvalifikationsperioder, der er tilbagelagt i de øvrige nordiske lande. Dette gælder dog kun under forudsætning af, at perioderne kan medregnes efter lovgivningen i det land, hvor kravet om ydelser fremsættes.
Tilsvarende ret gælder for personer, der har ret til ydelser ved arbejdsløshed efter artikel 6 og 7.
Artikel 3
Den ret, som stadfæstes i denne artikel, gælder i princippet både for selvstændige og arbejdstagere og endvidere for de arbejdstagere, der er omtalt i artiklerne 6 og 7.
Det skal bemærkes, at for at en kvalifikationsperiode skal kunne medregnes, skal den være godkendt i såvel det land, hvor perioden er optjent, som efter reglerne i det land, hvor anmodningen om dagpenge fremsættes.
Personer, som i Finland og Sverige optjener kvalifikationsperioder efter reglerne om de alternative statslige ydelser, har ret til at medregne sådanne kvalifikationsperioder ved bedømmelsen af retten til dagpenge i Norge, forudsat perioderne også kan godkendes efter de norske regler.
De alternative ydelser kan kun opnås på grundlag af kvalifikationsperioder, som er optjent i Finland eller Sverige.
Ansøgere, som ønsker overført kvalifikationsperioder optjent i et andet nordisk land, skal som hovedregel selv sørge for den dokumentation, der kræves for at få godkendt overførslen, f.eks. i form af overflytningsblanket og dokumentation for arbejde og indkomst. Det land, hvori anmodningen om dagpenge fremsættes, afgør, hvilken dokumentation der kræves for at vurdere dagpengeretten.
BILAG 3
Fællesnordiske forskrifter for anvendelse af den nordiske overenskomst om ydelser ved arbejdsløshed
Indledning
Overenskomsten af 12. november 1985 mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om ydelser ved arbejdsløshed erstatter overenskomsten af 28. juni 1976 mellem disse lande vedrørende regler om godskrivning af kvalifikationsperioder m.v. i forbindelse med ret til dagpenge for arbejdsløshedsforsikrede.
Nordisk konvention af 5. marts 1981 om social tryghed omfatter også dagpenge ved arbejdsløshed. Konventionen indeholder dog ikke nærmere regler om disse ydelser, men henviser til den særlige overenskomst om arbejdsløshedsdagpenge. Konventionens almindelige bestemmelser i afsnit I, II og IV kan imidlertid for visse deles vedkommende også anvendes ved bedømmelsen af, om man har ret til dagpenge ved arbejdsløshed. Blandt de bestemmelser i konventionen, der har særlig betydning for arbejdsløshedsdagpenge, kan nævnes defitionen af begrebet »bopæl« i artikel 1, litra k og bestemmelsen i artikel 29, stk. 1, om samarbejde mellem de respektive myndigheder og institutioner i de forskellige lande.
Artikel 4
Personer, der vil medregne kvalifikationsperioder efter artikel 3, stk. 1, skal umiddelbart før arbejdsløsheden have udført arbejde i det land, hvor kravet om ydelser fremsættes. Arbejdet skal kunne godkendes efter dette lands lovgivning. Der kan dog ikke kræves mere end fire ugers sammenhængende erhvervsarbejde. Hvis arbejdsforholdet er ophørt, uden at dette kan tilskrives den pågældende, kan kvalifikationsperioderne dog medregnes, forudsat at arbejdet var planlagt at skulle vare i længere tid.
Artikel 4
Af artiklen fremgår det, at den, der ønsker at medregne kvalifikationsperioder efter artikel 3, som hovedregel skal have udført arbejde af et vist omfang i det land, hvor anmodningen om dagpenge fremsættes. Der gøres undtagelser fra hovedreglen i visse tilfælde i artiklerne 5 og 7.
Det arbejde, som kræves efter artikel 4, skal i princippet være mindst 4 ugers sammenhængende arbejde og skal kunne medregnes efter lovgivningen i det land, hvor anmodningen om dagpenge fremsættes. Om en afbrydelse i arbejdsforholdet skal godkendes og i så fald med hvilken begrundelse, samt hvor omfattende arbejdet skal have været pr. uge, bestemmes ligeledes ud fra reglerne i det land, hvor anmodningen om dagpenge fremsættes. Intet land kan kræve mere end 4 ugers sammenhængende arbejde.
Af artiklens stk. 2 følger, at det aktuelle arbejde fra begyndelsen skal have været bestemt til at vare mindst 4 uger. Hvis arbejdet ophører tidligere, uden at den pågældende har skyld heri, kan perioden alligevel medregnes efter artikel 3. Det skal vurderes efter de nationale regler, om arbejdet er ophørt uden den pågældendes egen skyld.
Artikel 5
Det krav om arbejde, som er fastsat i artikel 4, stk. 1, gælder ikke for personer, der enten har udført arbejde i et sådant omfang, at han eller hun har været omfattet af lovgivningen om ydelser ved arbejdsløshed eller har modtaget arbejdsløshedsydelser i det land, hvor kravet om ydelser fremsættes. Dog skal arbejdet være udført eller arbejdsløshedsydelser være modtaget inden for en periode på fem år regnet fra datoen for tilmelding som arbejdssøgende hos den offentlige arbejdsformidling og i påkommende tilfælde medlemskab af vedkommende arbejdsløshedskasse.
Kravet gælder heller ikke for personer, der er flyttet med deres ægtefælle, når ægtefællen har fået arbejde af mindst to års varighed i det land, hvor kravet om ydelser fremsættes. I denne sammenhæng ligestilles samlevende med ægtefæller i det omfang, national lovgivning eller praksis giver anledning til det.
Artikel 5
I artiklen behandles 2 tilfælde, hvor en ansøger kan flytte fra et nordisk land til et andet og få medregnet kvalifikationsperioder fra de øvrige nordiske lande uden først af have udført arbejde i tilflytterlandet. For at opnå ret til dagpenge under ledighed kræves det, at ansøgeren opfylder de nationale regler herfor.
Stk. 1 vedrører personer, som flytter tilbage til et nordisk land, hvor de tidligere har været arbejdsløshedsforsikrede. Der kræves således ikke, at de pågældende tidligere har oppebåret dagpenge under ledighed, men blot at de har arbejdet i et sådant omfang, at de var omfattede af landets arbejdsløshedsforsikringslovgivning.
De personer, der omtales i stk. 1, skal normalt genindtræde i den arbejdsløshedskasse, som de var medlemmer af før flytningen.
Stk. 2 vedrører en ledig, medflyttende ægtefælle. For at den medflyttende kan opnå ret til dagpenge i det nordiske tilflytterland, kræves det, at den anden ægtefælle har truffet aftale om mindst 2 års arbejde i det land, hvor dagpengespørgsmålet vurderes. Normalt vil en aftale om ikke-tidsbegrænset ansættelse betragtes som ansættelse i mindst 2 år. Arbejdets ugentlige omfang bestemmes af hvert enkelt land. Den medflyttende ægtefælle skal normalt indtræde i og få dagpenge fra den arbejdsløshedskasse, hvis faglige område nærmest svarer til den beskæftigelse, som pågældende har haft i fraflytningslandet.
Artikel 6
Til grænsearbejdere, som bliver helt eller delvist arbejdsløse, uden at ansættelsesforholdet er ophørt, udbetales ydelser ved arbejdsløshed efter lovgivningen i beskæftigelseslandet, som om de har været bosat der, forudsat at de er tilmeldt den offentlige arbejdsformidling i beskæftigelseslandet.
Det samme gælder også for andre arbejdstagere, som under deres ansættelse har været bosat i et andet land end beskæftigelseslandet, hvis de opholder sig i beskæftigelseslandet.
Artikel 6 regulerer arbejdsløshedsforsikringsforholdene for grænsearbejdere og andre arbejdstagere, der er helt eller delvis arbejdsløse, uden at ansættelsesforholdet er ophørt når de har bopæl i et andet nordisk land end beskæftigelseslandet.
Grænsearbejdere
Ifølge artikel 6. stk.1 har grænsearbejdere , der er helt eller delvist arbejdsløse, uden at ansættelsen er ophørt, ret til dagpenge fra beskæftigelseslandet, hvis de nationale betingelser herfor er opfyldt. Ligesom andre persongrupper, der er omfattet af overenskomsten, kan grænsearbejdere overføre og medregne forsikrings- og arbejdsperioder fra andre nordiske lande i et sådant omfang, at de nationale regler i beskæftigelseslandet er opfyldt. For Danmarks vedkommende er der her tale om medlems- og arbejdsbetingelser, jfr. §§ 53 og 55 (72) i arbejdsløshedsforsikringsloven.
Bestemmelsen svarer til artikel 7, stk. 1, i 1976-overenskomsten.
Grænsearbejdere kan ikke gøre krav på dagpenge fra bopælslandet, så længe ansættelsesforholdet består.
For at få udbetalt dagpenge skal grænsearbejdere være tilmeldt arbejdsformidlingen i beskæftigelseslandet.
Andre arbejdstagere end grænsearbejdere: .
Ifølge artiklens stk. 2 har andre arbejdstagere end grænsearbejdere, der er helt eller delvist arbejdsløse, uden at ansættelsen er ophørt, ligeledes ret til dagpenge fra beskæftigelseslandet, hvis den nationale lovgivnings regler herfor er opfyldt.
Denne persongruppe kan ligesom grænsearbejdere overføre og medregne kvalifikationsperioder fra andre nordiske lande i det omfang, det er nødvendigt for at kunne opfylde beskæftigelseslandets medlems- og arbejdsbetingelser.
For at få dagpenge udbetalt skal andre arbejdstagere end grænsearbejdere være tilmeldt arbejdsformidlingen i beskæftigelseslandet, men herudover kræves tillige, at de skal opholde sig i beskæftigelseslandet. For at en arbejdstager kan anses for at have ophold i Danmark, skal vedkommende have en bopælslignende tilknytning hertil. Som minimum kræves, at arbejdstageren fortsat har fast opholdssted, og at arbejdstageren også faktisk befinder sig her i landet.
Andre arbejdstagere end grænsearbejdere kan få ret til dagpenge fra bopælslandet under midlertidigt eller delvist arbejdsophør, hvis der mellem bopælslandet og beskæftigelseslandet er indgået en særlig overenskomst af den slags, som nævnes i artikel 13, eller hvis bopælslandets regler i øvrigt tillader dette.
Danmark har ikke indgået aftaler i henhold til overenskomstens artikel 13.
Danskere med arbejde i et andet nordisk land skal være omfattet af dette lands arbejdsløshedsforsikring. Der vil derfor ikke kunne udbetales dagpenge til disse arbejdstagere, når de midlertidigt vender tilbage fra beskæftigelse i et andet nordisk land.
Hvis en arbejdstager er »udsendt arbejdskraft« jfr. Nordisk konvention om social tryghed, artikel 8, og derfor er omfattet af den danske arbejdsløshedsforsikring, vil der heller ikke kunne udbetales dagpenge i kortere perioder, hvor pågældende vender hjem fra beskæftigelse i et andet land, idet betingelsen om at stå til rådighed for arbejdsmarkedet ikke anses for opfyldt, så længe ansættelsesforholdet i det andet land består.
Til artikel 7
Grænsearbejdere og andre arbejdstagere end grænsearbejdere, hvis ansættelse er endelig ophørt.
Denne artikel regulerer arbejdsløshedsforsikringsforholdene for grænsearbejdere og andre arbejdstagere med bopæl i et andet nordisk land end beskæftigelseslandet, hvis ansættelsesforhold er endeligt ophørt.
Grænsearbejdere.
Bestemmelsen i artiklens 1. stykke svarer til artikel 7, stk. 2, i den tidligere overenskomst.
Grænsearbejdere, der er endelig ophørt med beskæftigelse i et andet nordisk land, kan kun få dagpenge fra bopælslandet og kun under forudsætning af, at pågældende er medlem af en arbejdsløshedskasse og tilmeldt arbejdsformidlingen i bopælslandet.
Ansøgning til arbejdsløshedskassen og tilmelding til arbejdsformidlingen skal ske inden 8 uger fra arbejdsløshedens indtræden, jfr. artikel 8, stk. 1, litra b, og endvidere skal betingelserne for ret til dagpenge efter de nationale love i det land, hvori anmodningen om dagpenge fremsættes, være opfyldt.
Hvis en grænsearbejder, efter at ansættelsesforholdet er ophørt, tager bopæl i beskæftigelseslandet, kan der naturligvis udbetales dagpenge efter reglerne i beskæftigelseslandet, jfr. overenskomstens artikel 5, stk. 1. Det er dog ikke muligt at gøre sig til grænsearbejder ved at flytte i en opsigelsesperiode, jfr. de fællesnordiske forskrifter, artikel 2, stk. 2.
Andre arbejdstagere end grænsearbejdere.
Artiklens stk. 2 omhandler andre arbejdstagere end grænsearbejdere, der har været beskæftiget i et andet land end bopælslandet, hvortil de ikke vender hjem dagligt. Disse arbejdstagere kan få dagpenge fra bopælslandet, hvis de pågældende har været omfattet af bopælslandets arbejdsløshedsforsikring inden for den umiddelbart forudgående 5-års- periode, jfr. artikel 5, stk. l, eller hvis de pågældende har været bosat der i en uafbrudt 2-års-periode umiddelbart før ledighedens indtræden. Bestemmelsen er indsat for at løse de arbejdsløshedsforsikringsproblemer, der har eksisteret bl.a. for sømænd, der (uden at være grænsearbejdere) har været ansat ombord på eet nordisk lands skib og haft bopæl i et andet nordisk land samt for arbejdstagere, der har haft arbejde inden for eksempelvis norsk olievirksomhed, men har haft bopæl i et andet nordisk land.
Hvis beskæftigelseslandets regler er opfyldt, kan disse arbejdstagere få udbetalt dagpenge i dette land. Bestemmelsen giver imidlertid de pågældende ret til i stedet at vælge at få udbetalt dagpenge i bopælslandet.
Det gælder også for andre end grænsearbejdere, at de for at kunne modtage dagpenge skal være tilmeldt arbejdsformidlingen og søge om optagelse i bopælslandets arbejdsløshedsforsikring inden 8 uger efter arbejdsophøret, jfr. artikel 8, stk. 1, litra b. Endvidere skal betingelserne for ret til dagpenge i det land, hvor anmodningen herom fremsættes, være opfyldt. Der henvises iøvrigt til kommentarerne til artikel 8, side 13.
For begge persongrupper gælder, at de som udgangspunkt skal tilknyttes den arbejdsløshedskasse i bopælslandet, hvis faglige område nærmest svarer til den beskæftigelse, de pågældende senest har haft.
Til artikel 8
Frister for medregning af forsikrings- og arbejdsperioder fra andre nordiske lande.
Det er en betingelse for at få ret til dagpenge efter overenskomstens bestemmelser, at en tidsfrist på 8 uger er overholdt.
Denne tidsfrist har baggrund i de enkelte landes nationale regler og praksis. For Danmarks vedkommende svarer bestemmelserne i artikel 8 stort set til den praksis, som har udviklet sig efter reglerne i overenskomsten fra 1976.
Fristberegningen for de i artiklerne 5 og 7 omhandlede tilfælde.
Efter artikel 8. stk. 1. kan personer, der flytter tilbage til Danmark eller flytter med ægtefællen/samleveren til Danmark, kun få ret til dagpenge efter bestemmelserne i artikel 5, hvis de ansøger om optagelse i arbejdsløshedskassen og tilmelder sig arbejdsformidlingen, inden der er gået 8 uger. Sker overflytning fra et land med et arbejdsløshedsforsikringssystem, der bygger på medlemskab af arbejdsløshedskasser, skal overflytning til arbejdsløshedskasse og tilmelding til arbejdsformidlingskontor være sket inden 8 uger regnet fra medlemskabets ophør. Sker overflytning fra et land med et arbejdsløshedsforsikringssystem, der bygger på andet end arbejdsløshedskasser, regnes 8-ugers-fristen fra den dag, hvor flytningen anses for at være sket efter fraflytningslandets regler om folkeregistrering, jfr. de fællesnordiske forskrifter, artikel 8.
Grænsearbejdere og andre arbejdstagere end grænsearbejdere, der har haft bopæl i Danmark og arbejdet i et andet nordisk land, hvorfra der skal ske overflytning fra en arbejdsløshedskasse, skal tilmelde sig arbejdsformidlingen og søge om optagelse i en dansk arbejdsløshedskasse, inden der er gået 8 uger fra ansættelsens ophør, for at få ret til dagpenge i Danmark efter bestemmelserne i artikel 7. Er der ikke tale om overflytning fra et forsikringssystem med arbejdsløshedskasser, regnes 8-ugers-fristen fra fraflytningsdagen, der ifølge de fællesnordiske forskrifter er den dag, flytningen sker ifølge fraflytningslandets folkeregistreringsregler, jfr. de fællesnordiske forskrifter, artikel 8.
Konsekvensen af en overskridelse af tilmeldingsfristen er, at overenskomstens særlige bestemmelser ikke længere kan anvendes. Dette betyder, at de pågældende skal opfylde arbejdsløshedsforsikringslovens almindelige betingelser for medlemskab og dagpengeret, det vil sige optages som nye medlemmer af kassen.
Grænsearbejdere og andre arbejdstagere end grænsearbejdere med arbejde i Danmark og bopæl i et andet nordisk land, der på grund af hel eller delvis arbejdsløshed anmoder om dagpenge efter bestemmelserne i artikel 6, falder ind under arbejdsløshedsforsikringslovens almindelige regler om tilmelding.
Fristberegning for påbegyndelse af arbejde efter artikel 4.
Efter artiklens 2. stykke skal arbejde af 4-ugers varighed, jfr. artikel 4, være begyndt , inden der er gået 8 uger fra det tidspunkt, hvor den pågældende ophørte med at være omfattet af arbejdsløshedsforsikringen (lovgivningen om ydelser ved arbejdsløshed) i fraflytningslandet.
For personer, der flytter fra et land, hvis arbejdsløshedsforsikringssystem bygger på medlemskab af en arbejdsløshedskasse, jfr. kommentarerne til artikel 1, regnes 8- ugers-fristen fra det tidspunkt, hvor medlemskabet ophørte.
For personer, der flytter fra et land, hvis forsikringssystem bygger på andet end arbejdsløshedskasser, regnes fristen fra den dag, hvor flytningen anses for at være sket efter fraflytningslandets regler om folkeregistrering, jfr. de fællesnordiske forskrifter.
Det kan ikke kræves, at en arbejdstager, der er omfattet af artikel 4 og således skal præstere 4 ugers sammenhængende arbejde, skal stå tilmeldt arbejdsformidlingen i de 8 uger, der er fristen for påbegyndelse af dette arbejde. Dette skyldes, at der under ingen omstændigheder i sådanne tilfælde kan ske overflytning og dermed udbetaling af dagpenge, før der foreligger 4 ugers sammenhængende arbejde, der er påbegyndt inden 8-ugers-fristens udløb.
Den ikke-forsikrede del af fristperioden tæller ikke med som forsikringsperiode, jfr. arbejdsløshedsforsikringslovens § 53.
Hvis arbejdet i Danmark ikke er begyndt inden for 8- ugers-fristen, kan den pågældende alene optages som nyt medlem og få dagpenge efter de almindelige regler i arbejdsløshedsforsikringsloven. Det betyder, at forsikringsperioder fra andre nordiske lande ikke kan tælles med, når der anmodes om dagpenge fra en dansk arbejdsløshedskasse.
At forsikringsperioden fra andre nordiske lande ikke kan medregnes til opfyldelse af medlemsbetingelsen i arbejdsløshedsforsikringslovens § 53, udelukker dog ikke, at beskæftigelse udført under medlemsperioden i andre nordiske lande, i det omfang det er nødvendigt, vil kunne medregnes til opfyldelse af arbejdsbetingelserne i arbejdsløshedsforsikringslovens § 55 (72).
Til artikel 9
Overenskomstens regler kan ikke skærpes.
Efter denne bestemmelse er der intet i vejen for, at det enkelte land anvender nationale regler, som er lempeligere end de, der er fastsat i artiklerne 4 - 8.
Artiklerne 4 - 8 angiver altså blot, hvad der kan kræves for at opnå de ydelser, som er omfattet af overenskomsten. De danske regler indeholder dog ikke lempeligere betingelser end overenskomsten.
Efter fast praksis anvendes arbejdsløshedsforsikringslovens § 63, stk. 1, nr. 2, (om karantæne ved selvforskyldt arbejdsophør) ikke ved arbejdsophør i udlandet.
Til artikel 10
Sammenlægning af ydelser.
Det fremgår af denne bestemmelse, at ydelser, som udbetales i eet nordisk land, skal lægges sammen med ydelser, som er udbetalt i andre nordiske lande. Bortset fra den ændrede formulering svarer denne bestemmelse til 1976-overenskomstens artikel 6 om beregning af dagpengerettens varighed.
For Danmarks vedkommende har bestemmelsen ingen større betydning, da spørgsmålet om dagpengerettens varighed altid skal afgøres efter reglerne i arbejdsløshedsforsikringslovens § 55 (72).
Til artikel 11
Dagpengeberegning.
Når der skal beregnes dagpenge, ligestilles en indtægt, som er modtaget i et andet nordisk land, med en indtægt, som er modtaget i det land, hvor kravet om dagpenge fremsættes.
Beregningen foretages efter de regler, som gælder i det land, hvor dagpengene skal udbetales.
For Danmarks vedkommende skal beregningen altså ske efter arbejdsløshedsforsikringslovens almindelige regler om beregningsperioder m.v. Der henvises til direktoratets bekendtgørelse nr. 685 af 8. oktober 1986 vedrørende fremgangsmåden ved beregning af arbejdsfortjenesten for lønmodtagere samt direktoratets bekendtgørelse nr. 833 af 9. december 1986 om ændring af førnævnte bekendtgørelse.
Omregning af en indtægt fra et andet nordisk land foretages på grundlag af den officielle kurs på det tidspunkt, hvor anmodning om dagpenge blev fremsat, jfr. de fællesnordiske forskrifter, artikel 17.
Til artikel 12
Ydelse kan kun udbetales fra eet land.
Bestemmelsen indeholder et forbud mod dobbeltydelser og svarer til artikel 8 i overenskomsten fra 1976.
Overenskomsten indeholder ikke et udtrykkeligt forbud mod dobbelt medlemskab. Det følger imidlertid af de almindelige bestemmelser i Nordisk konvention om social tryghed, afsnit II, at ingen må være forsikret i mere end eet nordisk land.
Af de almindelige bestemmelser fremgår det endvidere, at »den, der er antaget til arbejde i et andet nordisk land end det, hvori han har sin bopæl, er omfattet af lovgivningen i beskæftigelseslandet for så vidt angår dette arbejde med hensyn til ret til ydelser, som afhænger af erhvervsarbejde eller indtægt fra sådant arbejde«.
Et medlem af en dansk arbejdsløshedskasse, der får arbejde i et andet nordisk land, skal således være omfattet af beskæftigelseslandets arbejdsløshedsforsikring.
Dette har betydning for artiklerne 6 og 7.
Udsendelse af arbejdskraft.
Hvis der er tale om, at en arbejdstager bliver udsendt af en dansk arbejdsgiver for at udføre arbejde for arbejdsgiverens regning, som påregnes at vare højst 12 måneder, kan Sikringsstyrelsen attestere, at den udsendte arbejdstager fortsat er omfattet af udsendelseslandets lovgivning, når det drejer sig om ydelser, der er afhængige af erhvervsarbejde, herunder arbejdsløshedsforsikring. Denne attestation gives på en særlig blanket N 1, som kan rekvireres i Sikringsstyrelsen. Når Sikringsstyrelsen har attesteret blanketten, skal den i forbindelse med arbejdets påbegyndelse sendes af arbejdstager eller arbejdsgiver til den myndighed i beskæftigelseslandet, som er angivet i udsendelsesblanketten. Attestation fra Sikringsstyrelsen kan eventuelt fås efterfølgende.
Til artikel 13
Særlige aftaler.
For Danmarks vedkommende er der ikke indgået sådanne særlige aftaler.
Til artiklerne 14-18
Artiklerne indeholder bestemmelser af mere teknisk karakter.
Praktiske oplysninger
Der findes ikke en fællesnordisk blanket til brug ved overflytning af et medlem fra arbejdsløshedsforsikringen i eet nordisk land til arbejdsløshedsforsikringen i et andet nordisk land. I de lande, der har arbejdsløshedskasser, skal den nationale overflytningsblanket anvendes.
Hvis en arbejdstager under arbejde i et andet nordisk land har spørgsmål vedrørende arbejdsløshedsforsikringen, kan henvendelse ske til
- I Island Atvinnuleysistryggingasjodur Laugavej 116 105 Reykjavik tlf.: 009-354- 1 - 19300
- i Finland Social- och hælsovårdsministeriet PB 267 SF-00171 Helsingfors tlf.: 009-358-0- 1601
- i Sverige Den lokale arbejdsformidling eller den berørte
arbejdsløshedskasse og ellers til Arbetsmarknadsstyrelsens Førsækringsenhet Sundbybergsvægen 9 S-17199 Solna tlf.: 009-46-8-7306000
- i Norge Den lokale arbejdsformidling/arbejdskontor eller Arbeidsdirektoratet Holbergs Plass 7 Postboks 8127 Dep. N-0032 Oslo 1
Artikel 6
I denne artikel reguleres dagpenge i perioder med hel eller delvis arbejdsløshed for grænsearbejdere og andre arbejdstagere, som bor i eet nordisk land og har beskæftigelse i et andet nordisk land. Disse arbejdsløse har ret til dagpenge fra beskæftigelseslandet, hvis de søger arbejde gennem arbejdsformidlingen i det pågældende land, og hvis de i øvrigt opfylder dette lands nationale regler for ret til dagpenge.
Det skal bemærkes, at en grænsearbejder ikke kan gøre krav på arbejdsløshedsdagpenge fra bopælslandet, så længe arbejdsforholdet består.
Efter overenskomsten er det hovedreglen, at dagpenge til de arbejdstagere, der er omtalt i artiklens stk. 2, skal udbetales fra beskæftigelseslandet. Hvis der er indgået særlig overenskomst, som nævnt i artikel 13, kan der gælde andre regler. Der kan udbetales dagpenge fra bopælslandet, hvis dette lands regler tillader det.
Hvis en arbejdstager, der er midlertidig ledig fra sin stilling, opsiger denne, kan dagpengeudbetaling fra bopælslandet komme på tale, hvis det krav, som er nævnt i artikel 7, stk. 2, er opfyldt.
Artikel 7
Til grænsearbejdere, hvis ansættelse er ophørt, udbetales ydelser ved arbejdsløshed efter lovgivningen i det land, hvor de har bopæl, som om de havde været omfattet af dette lands lovgivning under ansættelsen. Dette gælder dog kun under forudsætning af, at grænsearbejderen tilmelder sig som arbejdssøgende hos den offentlige arbejdsformidling i bopælslandet.
Det samme gælder også for andre arbejdstagere end grænsearbejdere, som under deres ansættelse har været bosat i et andet land end beskæftigelseslandet, dog kun under forudsætning af, at de har været bosat der i en uafbrudt periode af to år umiddelbart før arbejdsløshedens indtræden.
Artikel 7
I stk. 1 reguleres retten til dagpenge for grænsearbejdere, hvis ansættelse er endeligt ophørt. Grænsearbejderen har således ret til dagpenge fra bopælslandet under forudsætning af, at de nationale regler for ret til dagpenge i dette land er opfyldt. Normalt skal pågældende indtræde i - samt modtage dagpenge fra - den arbejdsløshedskasse, hvis faglige område nærmest svarer til den beskæftigelse, pågældende har haft i beskæftigelseslandet. Det skal bemærkes, at en grænsearbejder ikke har ret til selv at vælge, fra hvilket land der skal ske dagpengeudbetaling. hverken i denne situation eller i den, som er nævnt i artikel 6, stk. 1.
Ophører en grænsearbejders ansættelse under ledighed, og bosætter pågældende sig i beskæftigelseslandet, har vedkommende ret til dagpenge i dette land, hvis de nationale regler er opfyldt.
Stk. 2 indeholder en ny regel i forhold til 1976-overenskomsten. Heri reguleres dagpengeretten for de arbejdstagere, som uden at være grænsearbejdere dog har arbejdet i eet nordisk land og været bosat i andet nordisk land. Et eksempel på arbejdstagere i denne situation er sømænd, som arbejder på eet nordisk lands fartøj, og som er bosat i et andet nordisk land. Et andet eksempel er arbejdstagere, der arbejder inden for olievirksomhed i Norge, men er bosat i et andet nordisk land. Sådanne arbejdstagere har ret til arbejdsløshedsdagpenge i beskæftigelseslandet, hvis de nationale regler er opfyldt. Denne bestemmelse giver imidlertid arbejdstagerne ret til i stedet at vælge at modtage dagpenge fra bopælslandet, forudsat at de pågældende har boet der mindst 2 år umiddelbart før arbejdsløshedens indtræden. De skal i givet fald normalt indmeldes i og få dagpenge fra den arbejdsløshedskasse i bopælslandet, hvis faglige område svarer til de pågældendes senere beskæftigelse i fraflytterlandet. Betingelserne for at opnå ret til dagpenge efter bopælslandets regler skal være opfyldt.
Artikel 8
For at bestemmelserne kan anvendes, må de tilmeldinger og ansøgninger, som omtales i artiklerne 5 og 7, ske inden for otte uger regnet fra
a) flytningen i de tilfælde, som omtales i artikel 5, og
b) arbejdsløshedens indtræden i de tilfælde, som omtales i artikel 7.
Erhvervsarbejde, som omtales i artikel 4, skal være påbegyndt inden otte uger regnet fra det tidspunkt, hvor vedkommende ophørte med at være omfattet af lovgivningen om ydelser ved arbejdsløshed i det land, som han eller hun er fraflyttet.
Artikel 8
De tidsfrister, der er angivet i denne artikel, stemmer overens med tilsvarende nationale regler og praksis. De skal nærmest betragtes som ordensforskrifter.
Forudsætningen efter stk. 1 er, at ansøgninger/tilmeldinger skal ske inden 8 uger, dels for at den ledige, som flytter til et land, hvor den pågældende tidligere har været arbejdsløshedsforsikret, eller den, som flytter med ægtefællen/samleveren, skal kunne opnå dagpenge efter reglen i artikel 5, dels for at grænsearbejdere eller andre arbejdstagere, som arbejder i et nordisk land, men er bosat i et andet, skal kunne få dagpenge i bopælslandet efter reglerne i artikel 7.
Ved »flytningen« efter stk. 1, a) (artikel 8) forstås den dag, hvor fraflytningen anses at være sket efter reglerne om folkeregistrering i det land, hvor anmodningen om dagpenge fremsættes.
Ved »arbejdsløshedens indtræden«, efter stk. 1, b) (artikel 8) forstås, for så vidt angår artikel 7, det tidspunkt, hvor ansættelsen ophørte. For den, der søger om dagpenge efter reglen i artikel 6, gælder de frister for ansøgning henholdsvis tilmelding, som er fastsat i beskæftigelseslandets nationale regler.
Den 8-ugers-frist, som er fastsat i stk. 2, skal regnes fra det tidspunkt, hvor ansøgeren ophørte med at være omfattet af arbejdsløshedsforsikringen i fraflytningslandet. For den, som har været medlem af en arbejdsløshedskasse, anses dette for at være sket den dag, da medlemskabet ophørte, og for andre den dag, da fraflytning er sket efter fraflytningslandets regler om folkeregistrering.
Artikel 9
Denne overenskomst hindrer ikke, at et nordisk land anvender regler om ret til ydelser ved arbejdsløshed, der er mere gunstige for vedkommende end de, der er fastsat i artiklerne 4 - 8.
Artikel 10
Ydelser, der udbetales i et nordisk land, skal sammenlægges med ydelser, som er udbetalt i andre nordiske lande.
Artikel 10
Af artiklen følger, at dagpengeudbetalingsperioder i eet land skal sammenlægges med dagpengeudbetalingsperioder i et andet nordisk land ved vurdering af dagpengeperiodens længde. På tilsvarende måde skal også karensperioder sammenlægges, således at karensdage, der er tilbagelagt i eet land, skal medregnes for et medlem, som efter overenskomsten har ret til arbejdsløshedsdagpenge i et andet nordisk land.
Artikel 11
Hvis lovgivningen i et nordisk land foreskriver, at ydelser ved arbejdsløshed skal beregnes på grundlag af tidligere erhvervsindtægt, skal indtægt, som er tjent i andre nordiske lande, ligestilles med indtægt, som er tjent i det land, hvor krav om ydelser fremsættes. Beregningen foretages efter de regler, der gælder i sidstnævnte land.
Artikel 11
I de tilfælde, hvor der ved beregning af arbejdsløshedsdagpenge ses på indkomst erhvervet i et andet nordisk land, skal indkomsten omregnes efter den officielle kurs, der gælder på det tidspunkt, hvor anmodningen om dagpenge fremsættes.
Artikel 12
Der kan ikke samtidig udbetales ydelser for samme arbejdsløshedsperiode fra mere end et nordisk land.
Artikel 13
Der kan mellem to eller flere af de kontraherende lande indgås særlige overenskomster om udbetaling af arbejdsløshedsforsikringsydelser til arbejdstagere, der efter at være blevet helt eller delvist arbejdsløse uden at ansættelsen er ophørt, vender tilbage til bopælslandet.
Inden en sådan aftale indgås af de berørte lande, skal de øvrige kontraherende lande have mulighed for at fremføre deres synspunkter.
Artikel 14
Denne overenskomst gælder ikke ydelser, som vedrører tiden før dens ikrafttræden.
Ved fastsættelsen af ret til ydelser efter denne overenskomst skal også ydelses- og kvalifikationsperioder før overenskomstens ikrafttræden medregnes.
Artikel 15
Kontaktorganer i forbindelse med anvendelsen af denne overenskomst er
i Danmark Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen,
i Finland Social- og hælsovårdsministeriet,
i Island Atvinnuleysistryggingasjodur,
i Norge Arbeidsdirektoratet,
i Sverige Arbetsmarknadsstyrelsen.
Artikel 16
Hvis et af de kontraherende lande ønsker at opsige overenskomsten, skal der skriftlig meddelelse til det norske udenrigsministerium, som skal underrette de øvrige nordiske landes regeringer om opsigelsen.
Opsigelsen gælder kun for det land, som har foretaget opsigelsen, og får gyldighed fra og med begyndelsen af det kalenderår, som følger mindst seks måneder efter, at det norske udenrigsministerium har modtaget meddelelse om opsigelsen.
Hvis overenskomsten opsiges, skal rettigheder, som er erhvervet i medfør af overenskomsten, fortsat bestå.
Artikel 17
Denne overenskomst skal ratificeres, og ratifikationsdokumenterne deponeres hos det norske udenrigsministerium.
Overenskomsten træder i kraft den første dag i den måned, som følger to hele kalendermåneder efter den dag, hvor samtlige landes ratifikationsdokumenter er blevet deponeret.
Artikel 18
Samtidig med denne overenskomsts ikrafttræden ophører overenskomsten af 28. juni 1976 mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om regler for godskrivning af kvalifikationsperioder m.m. i forbindelse med ret til dagpenge for arbejdsløshedsforsikrede med tilhørende slutprotokol med at gælde.
I tilfælde, hvor en person ved overenskomstens ikrafttræden allerede modtager ydelser efter artikel 2, stk. 2, i den ophævede overenskomst, skal nævnte stykke fortsat anvendes i den resterende del af ydelsesperioden.
Til bekræftelse heraf har de respektive befuldmægtigede undertegnet denne overenskomst.
Udfærdiget i Mariehamn den 12. november 1985 i et eksemplar på dansk, finsk, islandsk, norsk og svensk, idet samtlige tekster er lige autentiske.
Fortegnelse over den i artikel 1 omhandlede lovgivning
Danmark
Lov (bekendtgørelse nr. 407 af 3. september 1985) om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v.
Finland
Lag om utkomstskydd før arbetsløsa (602/24.8.1984)
Lag om arbetsløshetskassor (603/24.8.1984) - og hertil knyttet lovgivning.
Island
Lov nr. 64 af 2. juni 1981 om arbejdsløshedsforsikring.
Norge
Lov af 17. juni 1966 nr. 12 om folketrygd, Kapitel 4, Stønad under arbeidsløyse m.v. § 4-1, bokstav a.
Sverige
Lag den 5. juni 1973 (nr. 370) om arbetsløshedsførsækring.
Lag den 5. juni 1973 (nr. 371) om kontant arbetsmarknadsstød.
Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens vejledning af 10.november 1987.
Vejledning om anvendelse af reglerne i Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 705 af 10. november 1987
Til § 1.
Det følger af art. 6 i Nordisk overenskomst af 12. november 1985 om ydelser ved arbejdsløshed (bilag 1), at grænsearbejdere og andre arbejdstagere end grænsearbejdere med bopæl i et andet nordisk land end beskæftigelseslandet, der er helt eller delvis arbejdsløse uden at ansættelsen er ophørt, skal have udbetalt dagpenge efter beskæftigelseslandets arbejdsløshedsforsikringslovgivning.
Bestemmelserne i overenskomstens art. 6 gør det nødvendigt at fravige bopælskravet i arbejdsløshedsforsikringslovens § 41, stk. 1, nr. 1, ved optagelse af personer med lønmodtagerbeskæftigelse i Danmark og bopæl i et andet nordisk land.
Dagpenge kan udbetales, hvis arbejdsløshedsforsikringslovens almindelige betingelser herfor er opfyldt, herunder betingelsen om at være tilmeldt arbejdsformidlingen i Danmark.
For at andre arbejdstagere end grænsearbejdere med en ikke endelig ophørt ansættelse i Danmark og bopæl i et andet nordisk land skal kunne få udbetalt dagpenge, gælder dog den yderligere betingelse, at de fortsat skal opholde sig her i landet, jfr. overenskomstens art. 6, stk. 2. Andre arbejdstagere end grænsearbejdere med endeligt ophør i ansættelsen i Danmark vil på samme måde kunne få dagpenge fra beskæftigelseslandet, hvis de flytter til landet og i øvrigt opfylder betingelserne for at opnå ret til dagpenge, jfr. overenskomstens art. 7, stk. 2.
Baggrunden for kravet om ophold er, at arbejdstageren fuldt ud skal være i stand til at stå til rådighed for beskæftigelseslandets arbejdsmarked.
For at en arbejdstager kan anses for at have ophold i Danmark, må arbejdstageren have en bopælslignende tilknytning hertil. Som minimum må således kræves, at arbejdstageren fortsat har et fast opholdssted i Danmark og kan kontaktes på dette opholdssted, og at arbejdstageren også faktisk befinder sig her i landet.
Det skal understreges, at bestemmelserne i art. 6 kun gælder for arbejdstagere. Bestemmelserne kan således ikke anvendes af personer, der driver selvstændig virksomhed her i landet og har bopæl i et andet nordisk land.
Det følger af overenskomstens art. 3, stk.2, at dokumenterede forsikrings- og arbejdsperioder kan medregnes til opfyldelse af arbejdsløshedsforsikringslovens §§ 53 og 55 (72). Det er dog en forudsætning for overførelse af forsikringsperioder, at den 8-ugers- frist, der er angivet i art. 8, stk. 2, er overholdt.
Der henvises i øvrigt til direktoratets vejledning af 10. november 1987 til Nordisk overenskomst (bilag 2).
Til § 2.
Det fremgår af art. 6, stk. 2, i Nordisk konvention af 5. marts 1981 om social tryghed, at en nordisk statsborger, der er ansat ombord på et skib, som fører et nordisk lands flag, anses for at have bopæl og være ansat i det land, hvis flag skibet fører. Bestemmelsen omfatter også nordiske statsborgere med bopæl uden for de nordiske lande.
Konventionsbestemmelserne sigter primært på at regulere sygesikringsforholdene for den nævnte gruppe, men da bestemmelsen er indsat i konventionens afsnit II om hvilken lovgivning, der skal anvendes, er det opfattelsen, at den også har betydning for arbejdsløshedsforsikringsforholdene.
Det fremgår af vejledningen til konventionen, at bestemmelsen i art. 6, stk. 2 kun gælder, så længe ansættelsen ombord består.
Nordiske statsborgere med ansættelse ombord på eet nordisk lands skib og bopæl i et andet nordisk land er nu omfattet af artiklerne 6 og 7 i Nordisk overenskomst om ydelser ved arbejdsløshed.
Disse arbejdstagere er således medlems- og dagpengeberettiget efter bestemmelserne i bekendtgørelsens §§ 1 og 3.
Arbejdsløshedsforsikringsforholdene for nordiske statsborgere med bopæl uden for de nordiske lande er derimod ikke reguleret i overenskomsten. Det fremgår imidlertid af vejledningen til art. 6, stk. 2, i Nordisk konvention om social tryghed, at nordiske statsborgere med bopæl uden for de nordiske lande efter ophør af ansættelsen ombord skal være omfattet af de nationale regler om dagpengemæssig dækning, der gælder i det land, hvis flag skibet fører.
Konventionsbestemmelsen gør det nødvendigt at fravige bopælskravet i arbejdsløshedsforsikringslovens § 41, stk. 1, nr. 1, ved optagelse af nordiske statsborgere, der udmønstrer med dansk skib og har bopæl uden for de nordiske lande.
De pågældende vil imidlertid ikke være berettiget til dagpenge fra en dansk arbejdsløshedskasse, med mindre arbejdsløshedsforsikringslovens almindelige betingelser herfor er opfyldt.
Til § 3.
Bestemmelserne i artiklerne 4, 5 og 7 i Nordisk overenskomst af 12. november 1985 om ydelser ved arbejdsløshed gør det nødvendigt at fravige arbejdskravet i arbejdsløshedsforsikringslovens § 41, stk. 1, nr. 3, og § 67, stk. 2, ved optagelse af personer, der flytter til Danmark fra et andet nordisk land, og for personer, der senest har været beskæftiget i et andet nordisk land, men som har bopæl i Danmark.
Ved optagelse af personer, der er omfattet af overenskomstens art. 4, kræves altid 4 ugers sammenhængende arbejde, der skal være påbegyndt inden 8 uger, jfr. Nordisk overenskomsts art. 8. Arbejde af kortere varighed end 4 uger kan dog godkendes som optagelsesberettigende, hvis arbejdsforholdet er ophørt, uden at ophøret kan tilregnes den pågældende, og arbejdet var planlagt at skulle vare i længere tid, jfr. overenskomstens art. 4, stk. 2.
Ved optagelse af personer, der er omfattet af overenskomstens artikler 5 og 7, stilles ikke krav om umiddelbart forudgående arbejde i Danmark.
Der er tale om følgende persongrupper
1) Personer, der tidligere har været medlemmer af en dansk arbejdsløshedskasse, og som flytter tilbage til Danmark. Det er dog en forudsætning, at der er ansøgt om genoptagelse, inden der er gået 5 år fra det tidspunkt, hvor pågældende sidst var medlem af en dansk arbejdsløshedskasse, jfr. art. 5, stk. 1.
2) Personer, der flytter til Danmark med en ægtefælle/samlever, der har indgået aftale om arbejde af mindst 2 års varighed i Danmark, jfr. art. 5, stk. 2.
3) Grænsearbejdere, der har bopæl i Danmark, og hvis ansættelse i et andet nordisk land er endeligt ophørt, jfr. art. 7, stk. 1.
4) Andre arbejdstagere med bopæl i Danmark, hvis ansættelse i et andet nordisk land er endeligt ophørt. De pågældende skal dog have været bosat i Danmark i en uafbrudt periode på 2 år umiddelbart før ledighedens indtræden, jfr. art. 7, stk. 2.
Hvis hovedreglen i Nordisk overenskomsts art. 4 om 4 ugers arbejde for at blive optaget ikke er opfyldt, og personen ikke er omfattet af de grupper, der undtages for krav om arbejde, skal optagelse ske efter de almindelige regler.
I samtlige tilfælde gælder, at de pågældende skal have været arbejdsløshedsforsikret i det nordiske land, hvor de senest havde beskæftigelse. Tidligere krævedes der i disse situationer en i princippet uafbrudt forsikringsperiode.
Dagpenge kan udbetales, hvis arbejdsløshedsforsikringslovens almindelige betingelser herfor er opfyldt.
Det følger af overenskomstens art. 3, at dokumenterede forsikrings- og arbejdsperioder kan medregnes til opfyldelse af arbejdsløshedsforsikringslovens § 53 og § 55 (72). Det er dog en forudsætning for at få overført forsikringsperioder, at de frister, der er angivet i overenskomstens art. 8, er overholdt.
Det skal understreges, at bestemmelserne i overenskomstens art. 7 - i lighed med bestemmelserne i art. 6 - kun gælder for arbejdstagere. Disse bestemmelser kan således ikke anvendes på personer, der har drevet selvstændig virksomhed i et andet nordisk land, og som har bopæl her i landet.
Der henvises i øvrigt til vejledningen til Nordisk overenskomst.
Til § 4.
Nordisk overenskomst om ydelser ved arbejdsløshed indeholder ikke et udtrykkeligt forbud mod dobbelt medlemskab. Det følger imidlertid af de almindelige bestemmelser i Nordisk konvention om social tryghed, afsnit II, at ingen må være forsikret i mere end eet nordisk land.
Hvis en dansk arbejdstager med arbejde i et andet nordisk land, hvor arbejdsløshedsforsikring er en frivillig sag, ønsker at være arbejdsløshedsforsikret, skal pågældende være omfattet af beskæftigelseslandets forsikring.
Udsender en arbejdsgiver en arbejdstager fra eet nordisk land til et andet nordisk land for deer for arbejdsgiverens regning at udføre arbejde, kan vedkommende fortsat omfattes af den danske arbejdsløshedsforsikring. Det er dog en forudsætning, at der er opnået tilladelse hertil fra Sikringsstyrelsen. For at der gives en sådan tilladelse, må arbejdet som hovedregel være af højst 12 måneders varighed.
I det omfang en arbejdstager af en eller anden grund ikke kan omfattes af et andet nordisk lands arbejdsløshedsforsikring, kan pågældende blive i det danske arbejdsløshedsforsikringssystem.
Der er udarbejdet fællesnordiske forskrifter for anvendelse af Nordisk overenskomst (bilag 3.)
Vejledning til Nordisk Overenskomst af 12. november 1985 om ydelser
ved arbejdsløshed (Bilag 2) ophæves samtidig