Vejledning om arbejde med kortbølge-behandling (diatermi) (* 1) (* 2) (* 3)

Vejledning om arbejde med kortbølge-behandling (diatermi) (* 1) (* 2) (* 3)

Baggrund

- Bekendtgørelse nr. 43 af 22. januar 1981 om tekniske hjælpemidlers indretning og anvendelse.

- Bekendtgørelse nr. 323 af 7. juli 1983 om arbejdets udførelse.

Denne At - meddelelse oplyser om mulige sundhedsfarer for de personer, der anvender kortbølgeapparatur, samt vejleder om, hvorledes risikoen kan nedsættes.

Ved kortbølgebehandling (diatermi) anvendes elektromagnetisk stråling for at opnå en dyb varmevirkning.

Selv om det tilstræbes, at strålerne koncentreres i et bestemt område på patienten, kan det ikke undgås, at der frigives stråler til omgivelserne. Strålerne udsendes især fra elektroderne, men også fra disses tilledninger.

Risici

Der er ikke tale om radioaktiv bestråling men om stråling med et meget lavere energiindhold. Man ved meget lidt om de sundhedsmæssige risici, der er forbundet med udsættelse for kortbølger.

Dog er der grund til at frygte, at kraftig bestråling af gravide kan medføre misdannelser af fostre eller aborter.

Ligeledes er der mistanke om , at langvarig bestråling kan give grå stær, og at mandens frugtbarhed kan nedsættes efter bestråling. Endelig kan bestråling hos nogle medføre symptomer som træthed, hovedpine, svimmelhed og kvalme, uden at der dog er set kroniske symptomer.

Foranstaltninger

Unødig påvirkning fra stråling skal undgås.

I Danmark er der ikke fastsat grænseværdier for udsættelse for kortbølgestråling. Som vejledende retningslinier anvendes amerikanske normer (ANSI fra 1982).

Målinger af kortbølgestråling er vanskelige at udføre og bør kun foretages af særligt sagkyndige.

Følges nedenstående råd, kan bestrålingen reduceres til under de amerikanske normer.

Elektrodetype og tilledninger

Den utilsigtede stråleudsendelse varierer meget fra elektrodetype til elektrodetype. Circuploden afgiver næsten ingen uønsket stråling. Nævnt i stigende rækkefølge kommer herefter: monoden, diploden og kapselelektroden. Vælg om muligt en af de først nævnte elektroder. Vælg tillige helst skærmede tilledninger frem for uskærmede.

Arbejdsposition

Jo kortere afstanden er til strålekilden, jo kraftigere er bestrålingsdosis. Det må derfor anbefales at holde en afstand på mere end 1 m fra elektroden og tilledningerne. Operatøren kan bl. a. opnå dette ved at vælge en arbejdsposition på den side af diatermiapparatet, der vender bort fra elektrodetilslutningen. Herved fungerer apparatet tillige som en skærm mellem elektroderne og operatøren.

Imidlertid er ikke alle kortbølgeapparater indrettet, så den nævnte placering af operatøren er den mest hensigtsmæssige set ud fra et ergonomisk synspunkt.

Andet personale

Afstanden mellem apparaturet, herunder elektroderne og tilledningerne, og andet personale er naturligvis lige så vigtig. Sørg for, at apparaturet er placeret således, at der er mere end 1 meters afstand til personer i nabokabiner o.lign.

Metalgenstande

Metalgenstande i det nære strålingsfelt, fx en behandlingsbriks eller -stol af metal, kan fungere som antenner og derved medføre, at det elektromagnetiske felt udstrækkes. Det anbefales derfor, at der anvendes møbler af ikke - ledende materialer i forbindelse med behandlingen.

Apparaturfejl og - nedslidning

Fejl og nedslidning kan bevirke uønsket stråling. Typiske eksempler

a) Manglende eller defekt jordforbindelse i netledningen

b) Brud på trådene i elektrodernes tilledninger

c) Ikke korrekt frekvensindstilling af apparatet

Apparatets stand bør derfor kontrolleres med jævne mellemrum efter leverandørens anvisninger, fx årligt.

Gravide

Gravide bør ikke arbejde med at give kortbølgebehandling og bør ikke være nærmere end 2 m fra apparatur, andre arbejder med. Hvis denne sikkerhed ikke er mulig at opnå ved tilrettelæggelsen af arbejdet, er der mulighed for fraværsmelding efter de særlige bestemmelser herom i dagpengeloven. Henvendelse skal ske til egen læge.

Erik Andersen