Rundskrivelse til De statsanerkendte Arbejdsløshedskasser om Tilsynsgrundlag over kursusgodtgørelse m.v. (* 1)
Statutory Text (2 Articles)
Rundskrivelse til De statsanerkendte Arbejdsløshedskasser om Tilsynsgrundlag over kursusgodtgørelse m.v. (* 1)
De statsanerkendte Arbejdsløshedskasser
RUNDSKRIVELSE
Tilsynsgrundlag over kursusgodtgørelse m.v.
I henhold til reglerne om Arbejdsdirektoratets tilsynsforpligtelser efter afsnit 2 i »bekendtgørelse nr. 860, om de statsanerkendte arbejdsløshedskassers udbetaling af kursusgodtgørelse m.v. samt om tilsyn« af 11. december 1986, skal direktoratet anmode arbejdsløshedskasserne om at tilrettelægge en procedure, således at arbejdsløshedskassernes afgivelse af et periodisk afgrænset tilsynsgrundlag for kursusgodtgørelse m.v., der er trukket på direktoratets konto i Danmarks Nationalbank, sker efter følgende retningslinier
Tilsynsgrundlaget, som kan være en EDB-udskrift sorteret i personnummerorden, skal omfatte udbetalinger, der er sket i den angivne aktuelle tilsynsperiode (1, 2 eller 3 måneder).
Dette er ensbetydende med, at en kursusdeltager, der har været på kursus i den omhandlede periode, men hvor udbetalingen først har fundet sted efter periodens afslutning, ikke skal medtages.
For reguleringer gælder yderligere, at udtrækket kun skal omhandle den aktuelle tilsynsperiodes reguleringer.
Tilsynsgrundlaget skal indeholde
1. Personnummer
2. Uddannelsestype, p.t. følgende
- specialarbejder
- efteruddannelse
- lærlinge
- arbejdsledere o.lign. (lovens kapitel V)
- særlig uddannelse (lovens kapitel VIII)
3. Kursuskode
4. Skolens navn (evt. kode) eller kursussted
5. Udbetalingsperiode og/eller kursusperiode
6. Antal dage
7. Sats (kursusgodtgørelse pr. dag)
Satsen kan angives som en af følgende tre værdier
S (standard) = minimumssats p.t. 425 pr. dag * = > standardsatsen L = < standardsatsen
8. Udbetalingsbeløb: brutto og befordringsgodtgørelse
9. Betalingsmodtager: kursist og/eller arbejdsgiver
Oplysningen kan angives som en af følgende tre værdier
K = Kursist A = Arbejdsgiver * = Kursist og arbejdsgiver
Tilsynsgrundlaget skal fremsendes til direktoratet senest 14 dage efter modtagelsen af direktoratets skriftlige anmodning om at få tilsynsgrundlag for en nærmere afgrænset periode.
Ordningen træder i kraft fra 1. januar 1988 og fra samme tidspunkt bortfalder de hidtidige månedlige EDB-udskrifter over tilsynsgrundlag.
I en overgangsperiode vil direktoratet efter skriftlig begrundet anmodning herom, kunne meddele dispensation vedrørende antallet af elementer i tilsynsgrundlaget. Der vil i den forbindelse blive taget hensyn til, om kassen allerede har etableret et EDB-system, som tildels kan imødekomme behovet for oplysninger samt mulighederne for at afgive oplysningerne uden betydelige omkostninger.
Afgivelse af tilsynsgrundlag omfatter således ikke arbejdsløshedskasser, der indsender ansøgning m.v. og herefter modtager refusion i de enkelte sager.
P.D.V.
E.B.
K. Holmbech
regnskabschef
(* 1) Der henvises til: bekendtgørelse nr. 860 om de statsanerkendte arbejdsløshedskassers udbetaling af kursusgodtgørelse m.v. samt om tilsyn af 11. december 1986.