Helbredsundersøgelser og registrering af asbestudsatte (* 1) (* 2)

Helbredsundersøgelser og registrering af asbestudsatte (* 1) (* 2)

Baggrund

- Bekendtgørelse nr. 660 af 24. september 1986 om asbest.

Den sundhedsmæssige risiko

Indånding af asbestfibre kan give anledning til følgende sygdomme

- Asbesttose , som er en kronisk lungesygdom. Symptomerne er åndenød, som forværres ved anstrengelser. Sygdommen kan forværres, selv om udsættelsen for asbestfibre stoppes. Sygdommen viser sig typisk 10-20 år efter udsættelse for store mængder asbest. Med de nugældende regler for arbejde med asbest vil risikoen for at udvikle asbestose være meget lille.

- Lungekræft , som typisk optræder 10-30 år efter asbestudsættelse.

- Lungehindekræft , som typisk opstår 15-50 år efter udsættelse for asbest.

Andre kræftsygdomme vil i sjældne tilfælde opstå efter mange års udsættelse.

Efter indånding af asbestfibre kan endvidere opstå fortykkelse af lungehinden (pleura plaques). Sådanne fortykkelser kan også opstå af anden årsag og giver oftest ingen symptomer.

Reglerne for helbredsundersøgelser og registrering

Arbejdsmiljølovgivningens regler om asbest indeholder nu bestemmelser for helbredsundersøgelse og registrering af asbestudsatte. Disse bestemmelser er en følge af et EF-direktiv om asbestarbejde.

Bestemmelserne for helbredsundersøgelser og registrering omfatter ansatte, der beskæftiges ved

- fremstilling af asbestcement, asbestholdige friktionsbelægninger, asbestholdige pakninger, asbestholdige kommutatorer samt beskæftigelse på værksteder, der bearbejder asbestholdige friktionsbelægninger,

- nedrivningsarbejde, som virksomheden er pligtig at give arbejdstilsynet meddelelse om.

Helbredsundersøgelserne

Bestemmelserne giver den ansatte ret til en helbredsundersøgelse, når han begynder et arbejde af den nævnte art, og derefter mindst hvert 3. år, så længe han er beskæftiget ved sådant arbejde.

Der er ingen pligt for den ansatte til at lade sig helbredsundersøge.

Nytten af helbredsundersøgelser

Regelmæssige helbredsundersøgelser (fx lungefunktionsprøve og røntgen af lungerne) af personer uden sygdomstegn har kun forebyggende værdi, hvis man ved undersøgelsen kan opspore sygdom, der kan helbredes eller standses i fortsat at udvikle sig.

Asbestose kan ikke helbredes. Lungekræft og lungehindekræft er i de fleste tilfælde uhelbredelige.

Rutinemæssige helbredsundersøgelser har derfor ingen forebyggende værdi ved disse sygdomme og kan ud fra en sundhedsmæssig vurdering ikke anbefales personer uden lungesymptomer.

Hvis en person har lungesymptomer, har det betydning at få undersøgt årsagen til disse, herunder at få vurderet, om symptomerne har sammenhæng med arbejdet. Skyldes symptomerne en asbestbetinget sygdom, har undersøgelserne ingen forebyggende virkning, men kan dog resultere i en individuel rådgivning om at undgå udsættelse for støv, herunder tobaksrøg samt en underretning af arbejdstilsynet, hvis lægen finder, at arbejdsmiljøforholdene er kritisable.

Hvad omfatter helbredsundersøgelsen?

Undersøgelsen vil omfatte en samtale med lægen om tidligere og nuværende arbejde samt udspørgen om tidligere og nuværende symptomer.

Er der ingen symptomer, er der ikke sundhedsmæssigt grundlag for at foretage yderligere undersøgelser.

Hvis der er symptomer fra lungerne, kan undersøgelserne efter lægens skøn suppleres med undersøgelse af lungefunktionen og røntgenundersøgelse af lungerne.

Lægen skal orientere den undersøgte om resultatet af undersøgelsen og sende sin erklæring om resultatet af undersøgelsen til den stedlige arbejdstilsynskreds. Arbejdstilsynet opbevarer resultatet i 30 år.

Resultatet af undersøgelsen må ikke overlades til arbejdsgiveren.

Hvordan får man foretaget en helbredsundersøgelse?

Den ansatte, der ønsker at benytte sig af sin ret til en helbredsundersøgelse, skal fremsætte anmodning herom over for arbejdsgiveren. Denne har da pligt til at sørge for, at den ansatte får adgang til en undersøgelse.

Undersøgelsen bør foretages af en læge med viden om arbejdsmiljø og de arbejdsbetingede lungesygdomme.

Arbejdsgiveren skal meddele lægen alle nødvendige oplysninger til brug for undersøgelsen, herunder de oplysninger, som arbejdsgiveren har pligt til at registrere vedrørende de ansattes arbejde, se nedenfor.

Udgifterne ved helbredsundersøgelsen

Arbejdsgiveren skal betale alle udgifter ved helbredsundersøgelsen. Undersøgelsen skal foregå uden tab af indtægt for den ansatte og normalt i arbejdstiden.

Registreringen

Arbejdsgiveren skal føre en protokol over de ansatte, der er beskæftiget med arbejde som nævnt ovenfor.

Protokollen skal for hver enkelt ansat indeholde oplysning om

- navn og cpr.nr.

- hvornår vedkommende er ansat og evt. fratrådt

- hvor i virksomheden den ansatte er beskæftiget

- hvori beskæftigelsen består (fx nedrivningsarbejde)

- den hermed forbundne risiko for asbestudsættelse angivet med resultat af asbeststøvmålingerne, hvis sådanne foretages. Hvis der ikke er foretaget målinger, fx ved nedrivningsarbejde, angives et skøn over udsættelsen

- brugen af personlige værnemidler.

Oplysningerne skal opbevares i mindst 30 år efter, at den ansattes beskæftigelse med omhandlede arbejde er ophørt.

Protokollen skal ikke indeholde personlige oplysninger om sygdomme, sygefravær m.v.

Adgang til de registrerede oplysninger

Den ansatte har adgang til de oplysninger, der er registreret om ham personligt.

Alle kollektive og anonyme oplysninger, der indføres i protokollen, er tilgængelige for de ansatte og deres repræsentanter.

Arbejdstilsynet og lægen, der foretager helbredsundersøgelser, har adgang til alle oplysningerne.

Opbevaring af oplysningerne

Protokollen med oplysningerne skal opbevares i mindst 30 år efter, at arbejde af den pågældende art er ophørt i virksomheden.

Hvis praktiske hensyn taler for det, kan arbejdsgiveren lade BST opbevare oplysningerne.

Ved virksomhedslukning eller ophør af ansættelse kan protokollen indsendes til arbejdstilsynet.

Erik Andersen