Vejledning om Infralyd (* 1) (* 2) (*3)

Vejledning om Infralyd (* 1) (* 2) (*3)

Baggrund

- Bekendtgørelse nr. 452 af 27. august 1984 om støjgrænser på arbejdspladsen.

- Bekendtgørelse nr. 43 af 22. januar 1981 om tekniske hjælpemidlers indretning og anvendelse.

- Bekendtgørelse nr. 323 af 7. juli 1983 om arbejdets udførelse.

Lyd er svingninger i forskellige materialer, fx luft. Infralyd er lyd, hvis frekvens (antal svingninger pr. sekund) ligger under det »hørbare område«. Lyd med frekvens under ca. 20 Hz defineres som infralyd.

infralyd »hørbare område« ultralyd ---------,----------------,----------frekvens 20 Hz 18.000 Hz

De to almindeligste måder infralyd opstår på er ved vibrerende maskindele og ved strømmende luft. Som eksempel på infralydkilder kan nævnes

Ventilationsanlæg, fyringsanlæg, kompressoranlæg, transformatorer, ovne, turbiner, langsomtgående motorer og transportmidler som biler, lastbiler, tog skibe og fly.

Infralyd forekommer ofte sammen med almindelig støj, især kraftig lavfrekvent støj i frekvensområdet 20-100 Hz.

Følger af infralydpåvirkning

Infralyd kan høres ned til 2 Hz, hvis lydstyrken (lydtrykket) er stort nok.

Infralyd opfattes ofte som en klukkende, tikkende eller hvæsende lyd.

Hørbar infralyd kan virke generende og kan give ligevægtsforstyrrelser, stressreaktion samt påvirkning af hjertet og det øvrige kredsløb.

Høje infralydniveauer kan give gener som trykken for ørerne, træthed, hovedpine, let svimmelhed, koncentrationsbesvær samt fornemmelse af vibrationer og talebesvær.

Virkninger af hørbar infralyd kan sidestilles med virkninger af almindelig støj.

Vedvarende udsættelse for infralyd med meget høje niveauer kan give høreskader.

Foranstaltninger

Infralyd og støj fra maskiner m.m. skal imødegås så effektivt som muligt fx ved hensigtsmæssig konstruktion.

Infralyd bekæmpes mest effektivt ved dæmpning af selve støjkilden.

Infralyd skyldes ofte, at store plader vibrerer, og derved sætter luften i bevægelse. Erstattes den massive plade med en perforeret plade, mindskes infralyden.

I bygninger, hvor store maskiner ikke er tilstrækkeligt vibrationsisolerede, kan vibrationer med en bestemt frekvens forplante sig gennem bygningen og give infralyd og lavfrekvent støj i andre rum. Problemet kan ofte løses ved bedre vibrationsisolering af maskinen eller ved at ændre maskinens omdrejningstal.Ventilatorer, der i en luftkanal sidder tæt ved en skarp bøjning, vil give kraftige lufthvirvler og dermed infralyd og støj. Infralyd og støj kan mindskes ved at afrunde bøjningen og flytte ventilatoren.

Store oliebrændere, som brænder ujævnt, udsender tit en del infralyd. Dette kan ofte imødegås ved små konstruktionsændringer, som samtidig giver forbedret fyringsøkonomi.

Infralyd og lavfrekvent støj fra store stempelmotorer og kompressorer kan mindskes ved at montere særlige lyddæmpere i indsugnings- og udblæsningskanaler. Lyddæmperne skal være meget store for at være effektive. Nøjagtige beregninger er nødvendige for at sikre, at virkningen bliver som ønsket.

Almindelige høreværn (ørekopper og ørepropper), indkapslinger og afskærmninger har ringe virkning over for infralyd.

Måling af infralyd

Infralyd måles normalt på samme måde som støj. Måleudstyret skal kunne måle korrekt ved frekvenser ned til 2 Hz.

Infralydstyrken måles uden vægtningskurve og angives i dB og frekvens i antal svingninger pr. sekund (Hz).

Når infralyd måles indendørs, skal man være opmærksom på, at lydtrykket kan variere inden for samme rum. Der skal derfor måles flere steder i rummet, og et af punkterne bør altid være i et hjørne.

Vejledende infralydgrænser

Følgende lydtrykniveauer bør ikke overskrides

Kurve a) skal anvendes, når den daglige påvirkningstid er under 1 minut, mens kurve b) benyttes, når tiden er over 100 minutter.

Yderligere oplysning se: Arbejdstilsynet informerer, Infralyd (august 1984).

Erik Andersen