Legislator Case Law & Legislation
C19870335754 DK

Rundskrivelse vedrørende nyt ansøgningsskema for godtgørelse og befordringstilskud for deltagere i arbejdsmarkedsuddannelser (* 1)

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Skrivelse 1987 3357 Historic

Rundskrivelse vedrørende nyt ansøgningsskema for godtgørelse og befordringstilskud for deltagere i arbejdsmarkedsuddannelser (* 1)

Direktoratet har d.d. meddelt specialarbejderskolerne og de faglige efteruddannelsesudvalg m.fl. følgende

Arbejdsdirektoratet har i samarbejde med AMU-direktoratet, A-kassernes Samvirke samt repræsentanter for A-kasser og AF-kontorer udarbejdet vedlagte ansøgningsskema (AR 160) vedrørende godtgørelse og befordringstilskud under deltagelse i kurser i henhold til lov om arbejdsmarkedsuddannelser.

Opmærksomheden henledes på, at skemaet alene skal anvendes ved ansøgning om kursusgodtgørelse og befordringstilskud og ikke i forbindelse med ansøgning om optagelse op uddannelserne.

Det er ved udformningen af skemaet forudsat, at skolen/kursusiværksætteren tidligst 4 uger før kursusstart sender et skema med pkt. 1 udfyldt til alle optagne kursusdeltagere med anmodning om, at skemaet udfyldes og afleveres til vedkommende A-kasse/AF-kontor i god tid inden kursusstart og senest inden kursusafslutning. Det understreges, at det er kursusdeltageren, der alene har ansvaret for, at skemaet afleveres rettidigt.

Direktoratet har bedt trykkeriet om, at der sendes et antal skemaer til skolen/kursusiværksætteren. Skemaerne skal anvendes for alle kurser, der starter efter 31. juli 1987. Yderligere skemaer vil kunne rekvireres på AF-kontorerne.

-Hvilket herved meddeles, idet der vedlægges exemplar af det pågældende skema.

AF-kontorerne vil kunne rekvirere yderligere skemaer på sædvanlig måde.

P.D.V.

E.B.

Poul Eigenbrod

eksp. sekr.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →