Cirkulære om fortolkning af tilskudsreglerne til lære- og praktikpladser inden for mejeriuddannelsen, hvor lærlingens/elevens uddannelse ofte foregår i flere virksomheder. (* 1)
Statutory Text (1 Articles)
Cirkulære om fortolkning af tilskudsreglerne til lære- og praktikpladser inden for mejeriuddannelsen, hvor lærlingens/elevens uddannelse ofte foregår i flere virksomheder. (* 1)
Foranlediget af flere forespørgsler fra arbejdsformidlingskontorerne om fortolkning af tilskudsreglerne til lære- og praktikpladser i relation til en i mejeriuddannelsen ofter forekommende praksis, der har en vis lighed med kombinationsaftaler, idet lærlingens/elevens uddannelse foregår i flere virksomheder, oftest 2 eller 3, men hvor aftale herom ikke træffes ved uddannelsens påbegyndelse, er Direktoratet for Erhvervsuddannelserne fremkommet med følgende fortolkning
Lærlingen/eleven indgår efter denne praksis - der uddannelsesmæssigt er begrundet i den store specialisering af mejerivirksomhederne - almindelig uddannelsesaftale med een virksomhed om hele uddannelsesforløbet. Det retlige grundlag for flytningerne tilvejebringes ved en aftale mellem 3 parter, nemlig lærlingen/eleven, den afgivende virksomhed og den overtagende virksomhed.
Ved en sådan 3-partsaftale er reglerne om tilskud til restlæreforholdet ikke anvendelig. Derimod skal reglerne om kombinationsaftaler anvendes i den udstrækning, det er muligt.
Den overtagende virksomhed kan på grundlag af en selvstændig ansøgning modtage en forholdsmæssig andel af tilskuddet efter reglerne om kombinationsaftaler, dog således, at allerede udbetalte
tilskudsandele refunderes efter aftale mellem de virksomheder,
der indgår i uddannelsesforløbet uden arbejdsformidlingens eller Arbejdsgivernes Elevrefusions mellemkomst.
Der kan således ikke udbetales mere en eet fuldt tilskud
for en sådan plads.
I tilfælde hvor den overtagende virksomhed ikke søger eller ikke er berettiget til tilskud, omberegnes tilskuddet til den afgivende virksomhed, idet tilbagebetaling af tilskud dog kun kan fordres
efter de derom gældende regler, jf. § 17 i AER-bekendtgørelse nr. 629 af 20. december 1985.
Det skal indvidere bemærkes, at der ikke er ny prøvetid i den overtagende virksomhed, samt at aftalen skal godkendes af det faglige udvalg.
I modsætning til ovenstående tilfælde finder reglerne om tilskud til restlæreforhold anvendelse, når en lære- eller praktikvirksomhed skaffer en ny plads til lærlingen/eleven i forbindelse med forestående lukning af virksomhed eller andre særlige tilfælde.
P.D.V.
E.B.
Kirsten Larsen
fuldmægtig