Skrivelse vedrørende fortolkning af, hvornår en uddannelsesaftale er indgået i henhold til § 25, stk. 1 i AER-bekendtgørelse nr. 629 af 20. december 1985.
Statutory Text (2 Articles)
Skrivelse vedrørende fortolkning af, hvornår en uddannelsesaftale er indgået i henhold til § 25, stk. 1 i AER-bekendtgørelse nr. 629 af 20. december 1985.
Arbejdsformidlingskontorerne
Hoslagt vedlægges kopi af skrivelse af 13. marts 1987 fra Direktoratet for Erhvervsuddannelserne vedrørende fortolkning af, hvornår en uddannelsesaftale er indgået i henhold til § 25, stk. 1 i AER-bekendtgørelse nr. 629 af 20. december 1985 om tilskud fra Arbejdsgivernes Elevrefusion for opretholdelse eller forøgelse af antallet af lære- og praktikpladser m.v. i perioden 1. januar 1986 til 31. december 1987.
Opmærksomheden henledes endvidere på skrivelsens sidste afsnit.
Skrivelsen bedes indsat under EMU 9-2.
EMU cirkulære nr. 349/85 indsat under EMU 9-1 ophæves samtidigt. Ophævelsen af nævnte cirkulære betyder, at uanset om en uddannelsesaftale måtte blive indsendt til Arbejdsformidlingen efter at uddannelsesforholdet er påbegyndt,
så er uddannelsesaftalen indgået ved parternes (sidste)
underskriftsdato.
P.D.V.
E.B.
Kirsten Larsen
fuldmægtig
Arbejdsdirektoratet
Adelgade 13
1304 København K
Foranlediget af forespørgsel fra arbejdsformidlingskontorerne skal direktoratet herved anmode Arbejdsdirektoratet om at gøre arbejdsformidlingskontorerne opmærksomme på, at tilskud for opretholdelse eller forøgelse af antallet af lære- og praktikpladser efter lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion og Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 629 af 20. december 1985, for så vidt betingelserne i øvrigt er opfyldt, kan ydes for oprettelse af lære- og praktikpladser, når uddannelsesaftalen er indgået, dvs underskrevet af begge parter senest den 31. december 1987, selv om pladsen først tiltrædes efter den 31. december 1987.
Ansøgning om tilskud skal være modtaget af arbejdsformidlingen senes den 31. marts 1988, uanset om pladsen først tiltrædes på et senere tidspunkt.
Man skal indtrængende anmode om, at arbejdsgiverne af arbejdsformidlingskontorerne i forbindelse med udlevering af formularer til uddannelsesaftaler og i forbindelse med vejledning om indgåelse af uddannelsesaftaler systematisk gøres opmærksomme på fristen, og på at retten til tilskud bortfalder, hvis fristen ikke overholdes.
P.D.V.
E.B.
Merete Friberg
fuldm.