Cirkulæreskrivelse vedrørende 'Tunge løft - ondt i ryggen' (* 1)

Cirkulæreskrivelse vedrørende »Tunge løft - ondt i ryggen« (* 1)

»Tunge løft - ondt i ryggen«

I. Orientering

Tunge løft er hovedemnet for 1987.

Med denne indsats opstarter arbejdstilsynet et systematisk forebyggelsesarbejde mod arbejdsbetingede bevægeapparatskader. Indsatsen opdeles i to faser.

Første fase, der løber i hele 1987, omfatter tunge løft.

Anden fase, der løber i 1988, omfatter ensidige gentagne belastninger.

Arbejdstilsynet starter med tunge løft, fordi

- det er et af de mest udbredte arbejdsmiljøproblemer

- rygbesvær forringer livskvaliteten for mange mennesker

- samfundsøkonomisk er rygbesvær den dyreste arbejdsbetingede bevægeapparatlidelse

- rygbesvær er den bedst undersøgte arbejdsbetingede bevægeapparatlidelse

- sammenhængen mellem rygbesvær og tunge løft er veldokumenteret.

1. Brancher For at opnå størst mulig effekt koncentreres indsatsen om brancheområderne jern- og metal, bygge- og anlæg, transport- og plejesektoren, som ifølge arbejdstilsynets dokumentationsarbejde er karakteriseret ved at have meget fysisk tungt arbejde. På baggrund af arbejdstilsynets egne undersøgelser samt drøftelser med BSR 1,2,4 og 11 er der behov for, at indsatsen navnlig koncentreres om følgende arbejdsprocesser inden for de fire brancheområder

Jern og metal

- Autoreparation, herunder lastbilreparation

- maskinarbejde, herunder værktøjsskift og reparation

- smedearbejde, herunder reparationsarbejde, arbejde med store jernkonstruktioner, af- og pålæsning af svejseværker m.m.

Bygge- og anlæg

- brolægningsarbejde, koncentreret om kantstens- og flisebelægningsarbejde

- gasbetonelementopstilling

- arbejde på stige

- håndtering af støbeforme

- af- og pålæsning af maskiner

- opsætning af limtræsdragere samt vindues- og døroverliggere

- opsætning og rejsning af spær

- opsætning af åse

- installation af kedler og beholdere

- isætning af store ruder.

Transport

- lager- og pakhusarbejde, herunder manuel flytning ind og ud af lager samt vareud- og indlevering. Navnlig i forbindelse med

1) frysehuse

2) foderstoffer

3) havne

4) ompalletering af gods

5) plukning

- vognmandsområdet

1) flytning

2) renovation

3) foderstoffer

4) af- og pålæsning

5) kørsel med handicappede

- redningstjeneste

1) ambulancekørsel

2) alm. redningsarbejde

Plejesektoren

- arbejde ved seng

- arbejde med badning

Disse arbejdsprocesser er navnlig belastende på områder som

1) døgninstitutioner inden for særforsorgen

2) plejehjem

3) hjemmeplejen

4) sygehuse.

Inden for de øvrige brancher skal indsatsen ske i forbindelse med kredsenes besøg på virksomhederne uanset besøgets formål.

Herudover videreføres kredsenes igangværende aktiviteter på ergonimiområdet.

2.Grundlag

For at sikre, arbejdstilsynet kan foretage ensartede bedømmelser af, om forskellige former for løft kan resultere i overbelastning af lænderyggen, har direktoratet udarbejdet nogle vejledende retningslinier til brug for de tilsynsførende ved bedømmelse af, om løft er sundhedsskadelige. De vejledende retningslinier fremgår af kompendiet »Tunge løft - ondt i ryggen«. Kompendiet er udsendt til kredsene i november 1986.

Tunge løft kan i vid udstrækning undgås ved

- bedre indretning af arbejdsstedet

- brug af egnede tekniske hjælpemidler

- bedre tilrettelæggelse af arbejdet

- anvendelse af god arbejdsteknik

De relevante bestemmelser er

- § 42 i arbejdsmiljøloven

- §§ 4, 5, 10, § 13 nr. 5 og § 17 i bekendtgørelsen om arbejdets udførelse

- §§ 3, 4, 6, 7, 9 og 10 i bekendtgørelsen om manuel transport

- §§9, 19 og 20 i bekendtgørelsen om tekniske hjælpemidlers indretning og anvendelse.

3. Undervisnings- og informationsmateriale.

De vejledende retningslinier, som fremgår af kompendiet »tunge løft - ondt i ryggen« bygger på et dokumentationsmateriale, der i løbet af kort tid vil blive udsendt i en arbejdstilsynsrapport med titlen »Lænderygbesvær«.

Der er fremstillet en videofilm med titlen »Ondt i ryggen - nej tak«. Hver kreds har modtaget en kopi af filmen.

Endvidere udsendes en At-meddelelse om ryg-, nakke- og skulderbesvær og en At-meddelelse om tunge løft.

Til brug for indsatsen udsendes fire foldere: en om tunge løft, en om løft af personer, en om brolægningsarbejde og en om opstilling af gasbetonelementer. Folderne om tunge løft, løft af personer og brolægningsarbejde er udsendt. Folderen om gasbetonelementer udsendes april 1987.

Endvidere er der fremstillet et begrænset antal badges og klistermærker.

Til undervisningsbrug har hver kreds modtaget et sæt overheads og 30 stk. af kompendiet »Tunge løft - ondt i ryggen«.

For at øge opmærksomheden om tunge løft-problemet og arbejdstilsynets indsats sendes to TV-OBS. Den ene sendes i foråret og den anden i efteråret.

II. Instruktion

1. Ressourcer

Kredsene skal i 1987 anvende 20% af den samlede virksomhedstid på indsatsen. Tiden fordeles med

- minimum 10% nogenlunde ligeligt fordelt inden for brancherne jern- og metal, bygge- og anlæg, transport- og plejesektoren

- ca. 5% inden for de øvrige brancheområder, hvor der konstateres tunge løft, og

- ca. 5% på at videreføre det generelle ergonomiarbejde

2. Tilsynspolitik

2.1. Generelt

De planlagte ressourcer skal anvendes til tilsyn på virksomhederne. Dog skal indsatsen tilrettelægges på særlig måde for plejesektoren og for virksomheder med arbejde med kantstens- og flisebelægning samt opstilling af gasbetonelementer, se 2.2. og 2.3.

Ved tilsynsbesøgene skal kredsene vurdere arbejde med løft, og ud fra de vejledende retningslinier i kompendiet »Tunge løft - ondt i ryggen« og en bedømmelse af totalsituationen afgøre i hvert enkelt tilfælde, om et løft er acceptabelt eller uacceptabelt. I alle tilfælde, hvor løft bedømmes uacceptable, afgives der funktionspåbud og vejledes i, hvordan løftet kan gøres acceptabelt. Ved påbudsafgivelse fastsættes en tidsfrist for, hvornår det uacceptable forhold skal være bragt i orden, og der gøres opmærksom på, at manglende efterkommelse af påbud kan resultere i, at politiet anmodes om at rejse retslig tiltale mod virksomheden.

I alle tilfælde, hvor der modtages ufyldestgørende skriftlig tilbagemelding, skal virksomheden genvejledes/genbesøges.

2.2.Plejesektoren

1. halvår af 1987 skal anvendes til kortlægning af problemerne med tunge løft og en planlægning for løsningen af dem.

Kredsene skal i fornødent omfang med hjemmel i § 21 i arbejdsmiljøloven, jfr. § 18 i bekendtgørelsen om arbejdets udførelse, påbyde kommunerne/institutionerne at kortlægge omfang og karakter af tunge løft samt at udarbejde tids- og handlingsplan for en samlet løsning af problemerne med tunge løft på plejeområdet. I forbindelse hermed skal kredsene anvende de planlagte ressourcer til information og vejledning om, hvordan tunge løft begrænses ved hjælp af tekniske hjælpemidler, arbejdsstedets indretning, god arbejdsteknik og arbejdets tilrettelæggelse.

Kommunerne skal sende planerne til kredsene inden 1. juli 1987. For at sikre en ensartet behandling af kommunerne er der til brug for kommunernes kortlægning og planlægning udarbejdet et standardkoncept til, hvad kortlægningen skal omfatte og tids- og handlingsplan skal indeholde. Standardkonceptet, der vedlægges i et antal eksemplarer, skal medfølge ved påbudsafgivelsen.

I 2. halvår 1987 skal kredsene anvende de planlagte ressourcer til tilsyn inden for plejesektoren og i fornødent omfang afgive påbud efter retningslinierne i pkt. 2.1.

2.3. Kantstens- og flisebelægning samt gasbetonelementopstilling

I 1987 skal der foretages tilsyn på alle virksomheder, som udfører kantstens- og flisebelægning samt opstilling af gasbetonelementer. For hver virksomhed og arbejdsproces udfyldes det checkskema, der blev udleveret til kredsene i forbindelse med den orientering om indsatsen, der blev givet af et rejsehold fra direktoratet i november/december 1986.

Tilsyn vedrørende kantstens- og flisebelægning starter op straks, og tilsyn vedrørende gasbetonelememtopstilling starter op i april 1987.

Ca. et år efter, at der i 1987 er ført tilsyn og udfyldt checkskema for så vidt angår kantstens- og flisebelægning samt opstilling af gasbetonelementer, genbesøges virksomhederne. Ved disse besøg færdigudfyldes checkskemaerne.

3. Resultatopgørelse

Det er vigtigt, at indsatsen forløber som planlagt og giver gode resultater. For at vide, om dette er tilfældet, skal kredsene

- registrere i ugeindberetningssystemet

- udarbejde en rapport

- foretage en stikprøvekontrol

- udfylde checkskemaer

ad ugeberetningssystem

Der skal ske en registrering af virksomhedstiden, som bruges i forbindelse med indsatsen. Endvidere skal antallet af afgivne påbud/forbud registreres.

ad rapport

Inden udgangen af januar måned 1988 skal kredsene udarbejde en kort rapport om, hvordan indsatsen er forløbet. Rapporten indsendes til direktoratet.

Rapporten skal som minimum indeholde beskrivelse af

- hvordan status for tunge løft-problemet var ved indsatsens opstart

- hvordan tunge løft-indsatsen blev tilrettelagt

- hvordan virksomheders, organisationers og andres holdning var til indsatsen, og hvordan samarbejdet med dem har været under indsatsen

- hvilket resultat indsatsen foreløbig har haft

- om der er behov for yderligere initiativer med hensyn til tunge løft

- om direktoratets indsatsforberedelse og -gennemførelse har været tilfredsstillende

ad stikprøvekontrol

I første kvartal 1988 foretages en stikprøvekontrol inden for gruppen af virksomheder, som på tilfredsstillende måde skriftligt har meddelt, at arbejdstilsynets påbud vedrørende tunge løft er efterkommet.

Stikprøvens omfang meddeles i intern årsplan 1988.

ad checkskemaer

Som nævnt under afsnit 2.3. skal der udfyldes checkskemaer ved kantstens- og flisebelægning samt opstilling af betonelementer. Færdigudfyldte skemaer skal sendes til direktoratets 10. kontor inden udgangen af 1988.

4. Spørgsmål

Spørgsmål om tunge løft-indsatsen generelt og specifikt - f.eks. ankesager - bedes rettet til direktoratets 10. kontor.

13. marts 1987

Erik Andersen