Legislator Case Law & Legislation
C19870306409 DK

At-cirkulæreskrivelse nr. 4/1987, henvisning til At-meddelelsessystemets gruppe 3 Registrering af asbest

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Cirkulære (1 sp) 1987 3064 Historic

At-cirkulæreskrivelse nr. 4/1987, henvisning til At-meddelelsessystemets gruppe 3 Registrering af asbest

I Orientering

Bekendtgørelse nr. 993 af 1. december 1986 fastsættes regler for, i hvilket omfang der skal ske registrering af de steder, hvor der er anvendt asbest til indvendig brug.

Reglerne skal sikre, at både de ansatte, og eventuelt udefra kommende reparatører og håndværkere, m.fl. får oplysning om, hvorvidt der på arbejdspladsen findes asbest. Reglerne skal tillige sikre, at ødelagt eller beskadiget asbestholdigt materiale indkapsles, forsegles eller fjernes.

Den arbejdsgiver, der er omtalt i reglerne, er den, der ejer eller bruger en bygning til erhvervsmæssigt arbejde, herunder offentlig virksomhed.

Arbejdsgiveren har 3 hovedforpligtelser

1. Efter § 1 skal han registrere ødelagt eller beskadiget asbest og iværksætte den fornødne indkapsling, forsegling eller fjernelse. Registreringspligten gælder også for asbest, som i øvrigt indebærer en risiko, fx påsprøjtet asbest.

2. Efter § 2 skal han give reparatører, håndværkere m.fl. en fortegnelse over, hvor der findes asbest eller asbestholdigt materiale, der kan have betydning for håndværkernes tilrettelæggelse af deres arbejde.

3. Hvis der findes en sikkerhedsorganisation på arbejdsgiverens egen virksomhed, skal denne have en orientering om den registrering, der er foretaget.

Til registreringerne er der ikke knyttet nogen særlig formular eller blanket. Der er heller ikke nogen meddelelsespligt til arbejdstilsynet.

Reparationsvirksomheder m.v., der skal udføre arbejde på bygninger, tekniske anlæg m.v., er omfattet af de almindelige regler for arbejde med asbest, herunder navnlig reglerne i asbestbekendtgørelsen.

Der henvises i øvrigt til boligministeriets vejledning fra marts 1986 om asbestholdige materialer, anvendt til loft- og vægbeklædninger, samt til SBI-anvisning nr. 153 fra 1986 om asbestholdige materialer i bygninger.

II Instruktion

I forbindelse med anden besøgsvirksomhed skal kredsene kontrollere, om der i overensstemmelse med ovenstående er foretaget

- registrering af asbestholdige materialer, der er beskadiget eller indebærer risiko

- indkapsling, forsegling eller fjernelse.

Om nødvendigt afgives der påbud herom.

Det skal samtidig kontrolleres, om sikkerhedsorganisationen på arbejdsgiverens virksomhed har fået oplysning om registreringen.

III Ikrafttræden

1. marts 1987.

19. februar 1987

Erik Andersen

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →