Legislator Case Law & Legislation
C19870303709 DK

Cirkulære om de i bekendtgørelse nr. 629 af 20. december 1985, jf. § 3, stk. 1, oplistede ungdomsuddannelser. (* 1)

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Cirkulære (1 sp) 1987 3037 Historic

Cirkulære om de i bekendtgørelse nr. 629 af 20. december 1985, jf. § 3, stk. 1, oplistede ungdomsuddannelser. (* 1)

Arbejdsformidlingskontorerne.

Direktoratet for erhvervsuddannelserne har ved 2 forskellige afgørelser taget stilling til 2 spørgsmål vedrørende forståelsen af § 3, stk. 1 i AER-bekendtgørelsen.

1. Et AF-kontor forespurgte, om § 3, stk. 1 var til hinder for at bevilge tilskud til arbejdsgivere, der ansatte elever/lærlinge med udenlandske studentereksamener, f.eks. hollandsk og norsk studentereksamen. Direktoratet for erhvervsuddannelserne svarede, at nævnte ungdomsuddannelser ikke alene omfattede danske uddannelser men også tillige tilsvarende udenlandske uddannelser. Elever/lærlinge med f.eks. norsk og hollandsk studentereksamen vil således - i overensstemmelse med, hvad der er gældende for en elev/lærling med dansk studentereksamen, være omfattet af § 3, stk. 1 i AER-bekendtgørelse nr. 329, hvorfor der ikke kan ydes tilskud.

2. Et AF-kontor gav med henvisning til § 3, stk. 1 i AER-bekendtgørelse nr. 629 afslag på anvøgning om tilskud til læreplads inden for kokkefaget, idet lærlingen var uddannet murer. Pågældende lærling havde opgivet hvervet som murer på grund af en ryglidelse, som dokumenteret ved læreerklæring. Af lægeerklæringen fremgik det videre, at hvervet som kok ikke var uforeneligt med ryglidelsen.

AF-kontorets afgørelse blev anket til direktoratet for erhvervsuddannelserne, der udtalte, at den foreliggende dokumentation for, at lærlingen af helbredsmæssige grunde er afskåret fra at udnytte den erhvervskompetence, som han har opnået ved den forudgående faglige uddannelse, og det forhold, at der i den konkrete uddannelseskombination ikke er elementer af en karakter, der er tilsigtet modvirket gennem bekendtgørelsens § 3, stk. 1, medfører, at der ved behandlingen af ansøgningen om tilskud til NN's kokkeuddan- nelse skal bortses fra den forudgående mureruddannelse.

Der vil derfor - under forudsætning af at de øvrige tilskudsbetingelser er opfyldt - kunne bevilges tilskud til omhandlede læreplads.

Arbejdsdirektoratet kan supplerende oplyse, at der ligeledes har været forelagt sager vedrørende en uddannet damefrisør og en uddannet bager, som begge var overfølsomme over for de materialer, som der arbejdes med inden for de 2 fag. Også i disse 2 tilfælde blev der bevilget tilskud til nyt uddannelsesforhold.

Foranlediget af ovennævnte ankeafgørelse og med henblik på at få forkortet sgsbehandlingstiden rettede direktoratet henvendelse til direktoratet for erhvervsuddannelserne og forespurgte, om arbejdsformidlingskontorerne - i forbindelse med administrationen af tilskudsordningen til lære- og praktikpladser - kunne bemyndiges til fremover at træffe afgørelser i lignende sager i overensstemmelse med den af direktoratet for erhvervsuddannelsernes anlagte fortolkning i den konkrete ankesag af § 3 i AER-bekendtgørelse nr. 629 af 20. december 1985.

Direktoratet for erhvervsuddannelserne svarede ved skrivelse af 27. januar 1987, at man kunne bemyndige arbejdsformidlingskontorerne til at træffe afgørelse i overensstemmelse med den af direktoratet som ankemyndighed anlagte fortolkning af bekendtgørelsens § 3 i enkeltsager om tilskud til ny uddannelse for lærlinge eller elever, der tidligere har afsluttet en ungdomsuddannelse med erhvervskompetence, som de af lægeligt dokumenterede helbredsmæssige grunde er afskåret fra at anvende.

P.D.V.

E.B.

Kirsten Larsen

fuldmægtig

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →