Skrivelse til A-kasser vedrørende ansvar for og bemyndigelse til at rekvirere forskud til udbetaling af Kursusgodtgørelse.
Statutory Text (2 Articles)
Skrivelse til A-kasser vedrørende ansvar for og bemyndigelse til at rekvirere forskud til udbetaling af Kursusgodtgørelse.
De statsanerkendte arbejdsløshedskasser
Som det fremgår af § 7 i arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 860 af 11. december 1986 er det arbejdsløshedskassens ansvar at administrere udbetaling af kursusgodtgørelse m.v. under fornøden hensyntagen til sikkerheden i forbindelse med aflevering af data til postgirokontoret.
Det betyder blandt andet, at kassen har ansvar for, at transaktionerne på datamediet er ægte og korrekte.
Det er endvidere kassens ansvar, at kun kassens eget udbetalingsmateriale danner grundlag for overførslerne.
Dette vil imidlertid ikke være til hinder for, at kassen bemyndiger et servicebureau til at udføre opgaver for kassen.
Som det sikkert allerede er kassen bekendt gennem informationer fra postgirokontoret, skal der - som led i nævnte sikkerhed - ved aflevering af edb-medie til postgirokontoret medfølge en følgeseddel. Denne følgeseddel skal være underskrevet af 2 underskriftsberettigede personer.
I den anledning anmodes kassen om at vedlagte underskriftsblad udfyldes af de for kassen relevante personer. Disse kan blandt andet være bemyndigede personer fra kassens edb-bureau.
Underskriftsbladet skal i udfyldt stand være arbejdsdirektoratet i hænde senestden 30. januar 1987.'
P.D.V.
E.B.
K. Holmbech
regnskabschef
Herved meddeles, at (arbejdsløshedskassens navn og adresse, evt. stempel)
bemyndiger nedenstående personer til på kassens vegne ved deres underskrift at indestå for rigtigheden og ægtheden af de datatransaktioner, der danner grundlag for Postgirokontorets rekvisition af forskud midler på kassens vegne i Danmarks Nationalbank, jfr. § 3 i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 860 af 11. december 1986 om de statsanerkendte arbejdsløshedskassers udbetaling af kursusgodtgørelse m.v. samt om tilsyn.
Ved hver transaktion skal der underskrives af to af de nedenstående personer i forening.
Denne fuldmagt er gyldig, indtil Arbejdsdirektoratet modtager en skriftlig tilbagekaldelse.
Dato ------------------ -------------------------------------------- formand/hovedkasserer --------------------------------------------------------------------- Navn/stilling Underskriftprøve: -------------------------- ---------------------------------- -------------------------- ---------------------------------- -------------------------- ---------------------------------- -------------------------- ----------------------------------