Foreløbig vejledning til specialarbejderskoler om IDV
Statutory Text (2 Articles)
Foreløbig vejledning til specialarbejderskoler om IDV
1. Generelt om IDV
1.1. På finansloven for 1987 er den nødvendige hjemmel til at udføre IDV for specialarbejderskoler anført. Tilladelsen gælder både statsskoler og selvejende specialarbejderskoler.
1.2. Den indtægtsdækkende virksomhed henhører under institutionens ansvarlige daglige ledelse, d.v.s. for de selvejende skoler: skolebestyrelsen og for statsskoler: forstanderen, efter nærmere aftale med AMU-direktoratet.
1.2. Overskud og underskud i et finansår ved IDV kan overføres til forbrug eller udligning i et senere finansår.Der kan dog ikke overføres underskud fra to på hinanden følgende finansår. Hvis der 2 år i træk er underskud på IDV, skal IDV-aktiviteten ophøre, og underskuddet dækkes af skolens sædvanlige tildelte driftsbevilling.
1.4. IDV er ikke omfattet af budgetteringsrammer, personalelofter eller lønsumsrammer.
1.5. IDV skal bogholderimæssigt udskilles fra den ordinære aktivitet. 2. Prisfastsættelse ved IDV
2.1. Prisen for den enkelte IDV-aktivitet skal fastsættes således, at der ikke sker konkurrenceforvridning over for private eller offentlige konkurrenter, og således at de langsigtede totale gennemsnitsomkostninger dækkes.
Dette medfører følgende prisfastsættelsesregler
a) de direkte med aktiviteten forbundne omkostninger (direkte produktionsomkostninger)
b) et overheadtillæg (OH)
---------------------------------------------------------------------
a + b = samlet pris for aktiviteten
Overheadtillægget er fastsat til 150 pct. af de direkte lønudgifter (incl. alle løndele samt over- og merarbejde).
2.2. Løn til medarbejdere for arbejde, der udføres ved den indtægtsdækkede virksomhed, regnes med som en direkte produktionsomkostning. Hvis en faglærer f.eks. underviser 1 uge på et IDV-kursus, beregnes 1/40 af hans faste løn plus evt. overarbejde eller lign. i forbindelse med IDV-kurset som en direkte produktionsomkostning.
Løn til stabs- og servicefunktioner medregnes kun til de direkte produktionsomkostninger, hvis de konkret og utvetydigt kan henføres hertil. Løn til ledelsesgruppen medregnes ikke som direkte produktionsomkostning.
2.3. Materialer, der benyttes ved en IDV-aktivitet, medregnes som en direkte produktionsomkostning - også selv om de leveres fra skolens lager.
2.4. Anskaffelsesprisen på udstyr medregnes kun som direkte produktionsomkostning, hvis der er tale om mindre udstyrssuppleringer og dette udstyr er anskaffet til brug for IDV-aktiviteten.
Hovedreglen er, at udgifter til maskiner og udstyr betragtes som dækket via overheadtillægget.
2.5. Husleje betragtes kun som en direkte produktionsomkostning, hvis der i forbindelse med en IDV-aktivitet lejes lokaler udenfor skolen.
2.6. OH-tillægget behøver ikke at være ens i alle IDV-situationer. F.eks. kan man sætte OH-tillægget højere (dog ikke over 200 pct.) ved udlejning af lokaler eller ved konsulentbistand end ved kursusaktivitet. Tilsvarende kan OH-tillægget være mindre ved andre aktiviteter (dog ikke under 100 pct.). Gennemsnitligt skal OH-tillægget være 150 pct. 3. Personaleansættelse i forbindelse med IDV
3.1. Til IDV må der kun ansættes personale i et sådant omfang og på sådanne vilkår, at udgifterne hertil vil kunne dækkes af IDV-indtægterne. Ansættelser til IDV skal altså være tids/opgave-begrænsede.
Allerede ansat personale, der anvendes til IDV, følger i øvrigt de for socialarbejderskolernes personale sædvanligt gældende løn- og ansættelsesvilkår.
Personale, der ansættes som erstatningspersonale for medarbejdere ved den ordinære virksomhed (mens disse er beskæftiget ved IDV), skal også ansættes tids/opgave-begrænset.
Også i disse tilfælde vil de tidsbegrænset ansatte skulle følge de for specialarbejderskolernes personale sædvanligt gældende løn- og ansættelsesvilkår.
Personale ansat ved institutionens ordinære virksomhed er pligtigt at udføre arbejde ved den indtægtsdækkede virksomhed. I sådanne tilfælde konteres de pågældendes løn på hovedkontoen for den indtægtsdækkede virksomhed. Der kan i disse tilfælde ansættes erstatningspersonale ved den ordinære virksomhed i overensstemmelse med reglerne for personale ansat direkte til den indtægtsdækkede virksomhed. Løn til erstatningspersonale konteres under den pågældende institutions ordinære virksomhed.
3.2. Det personale, der antages direkte til den indtægtsdækkede virksomhed, ansættes på de for skolerne almindeligt gældende vilkår for den pågældende personalekategori. Af ansættelsesbrevene for personale, der er ansat direkte til indtægtsdækket virksomhed eller som erstatningspersonale ved den ordinære virksomhed, skal det udtrykkeligt fremgå, at de pågældende er ansat i forbindelse med sådan virksomhed, og at de som følge heraf ikke er omfattet af finansministeriets cirkulære af 28. september 1983 om genbeskæftigelsestilbud til ledigtblivende ikke-tjenestemandsansat personale i staten. 4. Hvad kan skolerne sælge under IDV
4.1. IDV-arrangementerne skal fortrinsvis være baseret på den viden og erfaring, som skolerne har inden for sit virke under AMU og skal typisk rette sig mod teknisk/faglig uddannelse af AMU's målgrupper.
4.2. Alle AMU-kurser kan sælges som IDV-kurser (altså ikke blot specialarbejderuddannelsens kurser). Dette gælder også certifikat-kurser.
4.3. Der kan også - ligsom ved VTP - sælges kurser der afviger fra godkendte plankurser. Det eneste krav må være, at kurserne falder inden for lovens formål og målgrupper.
4.4. Endelig kan der sælges en række andre ydelser så som konsulentbistand, salg af know-how, udlejning af undervisningslokaler eller -arealer (til undervisning el.lign.), osv. 5. Procedure-regler i forbindelse med IDV
5.1. En skole udarbejder som sædvanlig en kursusplan for et halvt eller et helt år og tager i denne forbindelse naturligvis i videst muligt omfang hensyn til erhvervslivets behov. De kurser, der gennemføres efter planen, er gratis som sædvanlig. Hvis en virksomhed får et pludseligt opstået behov for uddannelse, eller hvis kurusplanen betyder for land ventetid for virksomheden, kan denne via IDV købe sig frem i køen (både med kurser, der helt fyldes af virksomhedens medarbejdere eller ledige, der skal ansættes efter kursus, eller med indplacering af enkelt-kursister på normale hold). Som hovedregel må det, at nogen køber sig ind, ikke medføre ændringer i den kursusplan, der er udarbejdet med hensyntagen til hele (regionens) erhvervslivets behov. Allerede givne tilsagn om kursusdeltagelse må naturligvis heller ikke fortrænges af IDV. Skolen må ikke »spekulere« i IDV. Man må altså ikke forsøge at udnytte en vanskelig situation for en virksomhed.
5.2. Visitation af kursister foregår på normal vis med skyldig hensyntagen til erhvervslivets behov, men de virksomheder, som på grund af stor personaleomsætning igen og igen har et uddannelsesbehov, eller som ønsker at flere medarbejdere end nødvendigt for produktonens normale forløb skal være i besiddelse af bestemte færdigheder, tilbydes IDV.
5.3. Typiske IDV-kunder vil være store offentlige kunder, virksomheder med helt specielle uddannelsesbehov, virksomheder, der ønsker at afvige fra den fastlagte kursusplan - enten for at få et kursus hurtigere eller for at få en særlig tidsmæssig placering uden for normal undervisningstid samt i øvrigt andre med særlige ønsker.
5.4. Grænsefladen mellem IDV og VTP vil være flydende. Som hovedregel benyttes IDV, når der er tale om helt atypiske kurser, der gennemført som VTP forudsætter en uacceptabel belastning af skolernes driftsmidler, forudsætter væsentlige ændringer i planlægningen af skolens normale aktivitet eller medfører ekstraordinære omkostninger på grund af tidspunktet for gennemførelsen (f.eks. kurser i Weekenden).
5.5. IDV-procedure
a) Virksomheden ønsker et specielt kursus (altså et ikkeplankursus). Her følges VTP-procedure-reglerne.
b) Virksomheden ønsker et plankursus (uanset om man vil fylde et helt kursus op, købe enkelte medarbejdere ind eller afholde kurset på egen virksomhed). Den enkelte skole træffer selv de nødvendige beslutninger.
c) Andet. Skolen rådfører sig med direktoratet ved større arrangementer.
I alle tilfælde, hvor IDV agtes anvendt, skal skolen sikre sig, at der forud udfærdiges skriftlige aftaler med rekvirenten om betalingen.
5.6. Der udstedes kursusbeviser eller certifikater, hvis kursusindholdet svarer helt til et plankursus, ellers ikke. 6. Budget, regnskab og bogføring m.v. vedrørende IDV
6.1. For indtægtsdækket virksomhed gælder den såkaldte frigærelsesklausul, hvorefter standardkontospecifikation og anmærkningerne hertil er af orienterende art og ikke binder styrelsen med hensyn til anvendelse af de i budgettet opførte beløb. D.v.s. at der kan flyttes beløb fra øvrige driftskonti til lønkonti og omvendt.
6.2. På revideret budget justeres udgifts- og indtægtsrammen for den indtægtsdækkede virksomhed i overensstemmelse med de seneste forventninger til årets resultat.
I revideret budget oplyses årets forventede aktivitet, gennemsnitlige overheadprocent, overheadtillæg og personaleforbrug samt resultatet, der kan overføres til næste år.
Institutionen kan opgøre det forventede resultat, der kan overføres til næste år, på følgende måde
Forventede indtægter i alt
- ikke-disponibel 1/5 af overheadtillæg (20 pct.)
- forventede udgifter (incl. anlæg) i alt
+ overskud fra forrige år eller
- undreskud fra forrige år
+ opregning af overskud eller
- opregning af underskud
+ diverse TB-bevillinger (f.eks. udløst af statens selvforsikring)
---------------------------------------------------------------------
= Forventet resultat at overføre til næste år.
På grundlag af det afsluttede regnskab for et finansår skal årets endelige resultat for den indtægtsdækkede virksomhed opgøres med den ovenfor anførte beregningsmåde. Det således opgjorte resultat kan overføres til næste finansår.
6.3. Indtægtsdækket virksomhed er omfattet af statens selvforsikringsordning. Da forsikring inden for kontraktsforhold ikke er omfattet af selvforsikringsordningen, må der i disse tilfælde tegnes de sædvanlige forsikringer for de pågældende kontraktsforhold.
6.4. Udgifter/indtægter i forbindelse med IDV konteres efter SCR's standardkontoplan, artskriteriet, på den til formålet oprettede institution. 9543.4xxC, Indtægtdækket virksomhed.
6.5. Af overheadtillægget skal 20 pct. overføres til arbejdsministeriet. 30 pct. afsættes til dækning af udgifter til reparation, vedligeholdelse, rengøring o.lign. af de dele af skolen og dens udstyr, der anvendes til IDV. Resten kan anvendes inden for skolens ordinære drift eller IDV-aktivitet efter skolens eget valg, idet der dog ikke uden direktoratets godkendelse må iværksættes aktiviteter (f.eks. byggeri), der senere vil kunne belaste det ordinære driftsbudget. Der tilgår ikke egenkapitalen nogen del af et eventuelt overskud ved IDV. 7. Løntabsgodtgørelse m.v.
7.1. Der ydes ikke løntabsgodtgørelse, befordringsgodtgørelse eller kost- og logi-tilskud i forbindelse med IDV-aktivitet.
Ingen