Cirkulære om overenskomst for læger i statens tjeneste (* 1)

BILAG 1

OVERENSKOMST

FOR LÆGER I STATENS TJENESTE

Kapitel 1. Overenskomstens område

§ 1. Læger, der ansættes i statens tjeneste, bortset fra områder for hvilke der mellem Finansministeriet og Foreningen af yngre Læger er indgået særskilt overenskomst, og uden at ansættelse sker som tjenestemand, aflønnes i overensstemmelse med de i nærværende overenskomst indeholdte regler.

Stk. 2. Tjenestemænd og pensionerede tjenestemænd fra staten, folkeskolen, folkekirken, kommuner og statsfinansierede eller koncessionerede virksomheder og andre, der oppebærer understøttelse eller egenpension fra en pensionsordning, hvortil det offentlige har ydet bidrag, samt personer, der er fyldt 70 år, er ikke omfattet af overenskomsten.

Stk. 3. Overenskomsten omfatter ikke lektorer med lægevidenskabelig eksamen ansat i henhold til protokollat af 1. august 1984 om ændret stillingsstruktur ved de højere uddannelsesinstitutioner under Undervisningsministeriet.

Stk. 4. Med det ansættelsesbrev, der indgår som bilag 1 til denne overenskomst, og hvori tiltrædelsesdatoen for vedkommende stilling angives, udleveres et eksemplar af denne overenskomst.

BILAG 2

ANSÆTTELSESBREV for læger i statens tjeneste. er fra ---------------------------------- 19-- at regne ansat ved under------------------------------------------------------------- med lønningsanciennitet fra -------------------------------------- i henhold til overenskomst mellem finansministeriet og Foreningen af yngre Læger af --------------------------------------------------------------- Genpart af nærværende ansættelsesbrev og et eksemplar af forannævnte overenskomst er udleveret til undertegnede læge. ------------------------------, den 19-- ---------------------------------------- (styrelsens underskrift) ---------------------------------------- (lægens underskrift)

Kapitel 2. Anden beskæftigelse

§ 2. Såfremt beskæftigelse uden for styrelsen skønnes at have taget et større omfang, end hensynet til arbejdet der tillader, og virksomheden ikke efter henstilling begrænses i tilstrækkeligt omfang, kan styrelsen opsige lægen med 3 måneders varsel, jfr. kap. 17.

BILAG 3

Den fælles-akademiske lønskala. 1. april 1987 An- Grundløn Pensions- Ikke- Bruttoløn Pensions- Nettoløn cien- givende pen- inkl. bidrag inkl. ni- løn inkl. sions- procent- 5 pct. procent- tet pct.- givende regulering regulering trin regulering tillæg 1 142.808,00 158.574,00 7.903,80 167.350,38 7.928,70 159.421,68 1 11.900,67 13.214,50 658,65 13.945,87 660,73 13.285,14 2 149.388,00 165.880,00 4.394,80 170.759,99 8.294,00 162.465,99 2 12.449,00 13.823,33 366,23 14.230,00 691,17 13.538,83 3 154.541,00 171.602,00 3.784,80 175.764,67 8.580,10 167.184,57 3 12.878,42 14.300,17 312,40 14.647,06 715,01 13.932,05 4 159.666,00 177.293,00 3.714,80 181.417,91 8.864,65 172.553,26 4 13.305,50 14.774,42 309,57 15.118,16 738,72 14.379,44 5 164.492,00 182.652,00 3.569,80 186.615,91 9.132,60 177.483,31 5 13.707,67 15.221,00 297,48 15.551,33 761,05 14.790,28 6 170.039,00 188.811,00 3.534,80 192.736,04 9.440,55 183.295,49 6 14.169,92 15.734,25 294,57 16.061,34 786,71 15.274,62 7 175.255,00 194.603,00 3.382,80 198.359,26 9.730,15 188.629,11 7 14.604,58 16.216,92 281,90 16.529,94 810,85 15.719,09 8 180.495,00 200.422,00 3.346,80 204.138,29 10.021,10 194.117,19 8 15.041,25 16.701,83 278,90 17.011,52 835,09 16.176,43 9 185.875,00 206.396,00 3.190,80 209.939,06 10.319,80 199.619,26 9 15.489,58 17.199,67 265,90 17.494,92 859,98 16.634,94 10 191.614,00 212.768,00 3.157,80 216.274,42 10.638,40 205.636,02 10 15.967,83 17.730,67 263,15 18.022,87 886,53 17.136,34 11 195.228,00 216.781,00 2.709,80 219.789,96 10.839,05 208.950,91 11 16.269,00 18.065,08 225,82 18.315,83 903,25 17.412,58 12 201.226,00 223.441,00 2.675,80 226.412,21 11.172,05 215.240,16 12 16.768,83 18.620,08 222,98 18.867,68 931,00 17.936,68 13 207.930,00 230.885,00 2.398,80 233.548,63 11.544,25 222.004,38 13 17.327,50 19.240,42 199,90 19.462,39 962,02 18.500,37 14 214.857,00 238.577,00 2.365,80 241.203,98 11.928,85 229.275,13 14 17.904,75 19.881,42 197,15 20.100,33 994,07 19.106,26 15 222.824,00 247.424,00 2.331,80 250.013,23 12.371,20 237.642,03 15 18.568,67 20.618,67 194,32 20.834,44 1.030,93 19.803,50 og flg.

Kapitel 3. Løn

§ 3. Den normale pensionsgivende grundløn udgør i forhold til pågældendes anciennitet følgende årlige beløb

Anciennitet pr. 1.4.1987 pr. 1.4.1988 1. år 142.808 kr. 144.943 kr. 2. år 149.388 kr. 151.523 kr. 3. år 154.541 kr. 156.633 kr. 4. år 159.666 kr. 161.758 kr. 5. år 164.492 kr. 166.546 kr. 6. år 170.039 kr. 172.093 kr. 7. år 175.255 kr. 177.263 kr. 8. år 180.495 kr. 182.503 kr. 9. år 185.875 kr. 187.834 kr. 10. år 191.614 kr. 193.573 kr. 11. år 195.228 kr. 197.369 kr. 12. år 201.226 kr. 203.441 kr. 13. år 207.930 kr. 210.126 kr. 14. år 214.857 kr. 217.139 kr. 15. og flg. år 222.824 kr. 225.092 kr.

Stk. 2. Der ydes ud over grundlønnen et ikke-pensionsgivende tillæg med følgende årlige beløb

Anciennitet Pr. 1.4.1987 og 1.4.1988 1. år 7.903,80 kr. 2. år 4.394,80 kr. 3. år 3.748,80 kr. 4. år 3.714,80 kr. 5. år 3.569,80 kr. 6. år 3.534,80 kr. 7. år 3.382,80 kr. 8. år 3.346,80 kr. 9. år 3.190,80 kr. 10. år 3.157,80 kr. 11. år 2.709,80 kr. 12. år 2.675,80 kr. 13. år 2.398,80 kr. 14. år 2.365,80 kr. 15. og flg. år 2.331,80 kr.

Stk. 3. Læger, der ved universiteterne i Danmark ansættes som vikarer eller ansættes med det formål at løse særlige opgaver, oppebærer samme løn som videnskabelige medarbejdere i faste stillinger.

Kapitel 4. Lønanciennitet

§ 4. Ancienniteten regnes normalt efter kandidatalder, hvorved forstås det antal år, den pågældende efter bestået eksamen har været beskæftiget med lægeligt arbejde i eller uden for statens tjeneste, herunder eventuel værnepligtstjeneste.

Ancienniteten afrundes opad til et helt antal måneder, dog således at den tidligst beregnes fra

udgangen af den måned, i hvilken den pågældende har bestået eksamen.

Stk. 2. Hvor forholdene taler derfor, kan der mellem overenskomstens parter træffes aftale om fastsættelse af anciennitet efter andre regler. Styrelsen kan dog i ganske særlige tilfælde begrænse lønancienniteten til 14. anciennitetstrin uden forudgående aftale mellem overenskomstens parter.

Varsel med frist som ved opsigelse skal i så fald være afgivet til den ansatte, organisationen og Finansministeriet til det tidspunkt, da den pågældende opnår nævnte anciennitet.

Stk. 3. Hvis organisationen finder, at en varslet anciennitetsbegrænsning efter stk. 2 er foretaget med urette, kan den efter forhandling med styrelsen om sagen og inden for en frist af 3 måneder efter varslets afgivelse kræve sagen indbragt for det i § 25 omtalte nævn. Nævnet afsiger motiveret kendelse. Det kan ved kendelsen pålægges styrelsen at annullere begrænsningen. I øvrigt finder reglerne i § 25 stk. 2, anvendelse.

Stk. 4. Ancienniteten for kandidater, hvis anciennitet i henhold til stk. 1 regnes fra 1. maj 1979 eller senere, men før 1. maj 1980, ændres, således at den regnes fra 1. april 1979.

Stk. 5. Ancienniteten for kandidater, hvis anciennitet i henhold til stk. 1 regnes fra 1. maj 1980 eller senere, men før 1. april 1981, ændres, således at den regnes fra 1. april 1980.

Stk. 6. Ancienniteten for kandidater, hvis anciennitet i henhold til stk. 1 regnes fra 1. april 1981 eller senere, forhøjes på det tidspunkt, hvor de opnår 1 års anciennitet, med 1 år.

Kapitel 5. Procentregulering

§ 5. Den samlede faste løn i henhold til denne overenskomst mv. forhøjes pr. 1. april 1987 med 8,5435 pct. og pr. 1. april 1988 med yderligere 2,4857 pct.

Stk. 2. Pr. 1. april i årene 1987, 1988, 1989 og 1990 foretages desuden eventuel ekstraordinær lønregulering af den aktuelle løn i overensstemmelse med reguleringsordningen i det protokollat, der er indgået i tilknytning til overenskomsten.

Kapitel 6. Pension

§ 6. Som bidrag til den ansattes pensionering betaler styrelsen indtil udgangen af den måned, hvori den pågældende fylder 70 år, 10 pct. af grundlønnen og procentregulering heraf. Endvidere tilbageholder styrelsen indtil samme tidspunkt i den ansattes løn et beløb på 5 pct. af den samme løn.

Stk. 2. Tilsvarende bestemmelser gælder for tillæg efter overenskomstens § 8, stk. 1, på 43.021,91 kr. årlig i grundbeløb eller højere.

Stk. 3. Der tilkommer ud over nævnte pensionsbidrag ikke den ansatte nogen ret til pension eller

understøttelse fra staten på grundlag af ansættelsen.

Kapitel 7. Udbetaling af løn og indbetaling af pensionsbidrag

§ 7. Lønnen udbetales månedsvis bagud. Samtidig med udbetaling af lønnen indbetaler vedkommende styrelse såvel sit som den ansattes pensionsbidrag til Lægernes Pensionskasse bilagt fortegnelse over de pågældende læger med angivelse af navn, stilling, løntrin og tidsrumnet, som præmiebeløbet svarer til.

Kapitel 8. Tillæg

§ 8. Ved ansættelse i en stilling, der i arbejdsmæssig, administrativ, kvalifikationsmæssig eller anden henseende indtager en sådan særstilling, et den ikke omfattes af de almindelige forudsætninger for overenskomstens lønninger mv., træffes der mellem Finansministeriet og organisationen speciel aftale om tillæg til lønnen og eventuelle andre vilkår.

Stk. 2. Der kan i overenskomstperioden ikke ydes nye tillæg eller ske forhøjelse af bestående tillæg i henhold til stk. 1. Dog vil der fortsat kunne indgås aftaler om ydelse af nye tillæg i tilfælde af nyansættelser og om ydelse af nye tillæg eller forhøjelse af bestående tillæg i tilfælde af, at der sker væsentlige ændringer i den pågældendes stilling.

Stk. 3. Anmodning om ydelse af tillæg i forbindelse med nyansættelse skal være indgivet til Finansministeriet senest 1/2 ar efter ansættelsen.

Kapitel 9. Konstitution i tjenestemandsstilling

§ 9. Til en overenskomstansat, der med henblik på eventuel senere tjenestemandsansættelse konstitueres på overenskomstvilkår, ydes der udover den overenskomstmæssige løn et ikke-pensionsgivende tillæg, der beregnes som forskellen mellem den løn, inkl. generelt og særligt tillæg, han ville opnå ved ansættelse som tjenestemand på prøve, og den skalaløn, der tilkommer ham i henhold til overenskomsten, inkl. eventuelle tillæg, men med fradrag af eget ordinært pensionsbidrag.

Under en sådan konstitution kan der ydes tjenestefrihed uden løn i indtil 1 år fra den hidtidige stilling, uanset om konstitutionen finder sted i anden styrelse.

Den overenskomstansatte kan dog vælge straks at lade sig ansætte som tjenestemand på prøve.

Stk. 2. Såfremt en overenskomstansat konstitueres i en chefstilling i lønramme 36 eller højere lønramme, og såfremt denne konstitution varer over 15 dage i sammenhæng, ydes der ham for hele perioden et ikke-pensionsgivende tillæg, der beregnes som forskellen mellem den løn, inkl. generelt og særligt tillæg, han ville opnå ved udnævnelse i chefstillingen, og den skalaløn, der tilkommer ham i henhold til overenskomsten, inkl. eventuelle tillæg, men med fradrag af eget ordinært pensionsbidrag.

Er varetagelsen af den højere stilling udelukkende begrundet i feriefravær, jf. cirkulære af 25. juni 1985 om de for statens tjenestemænd gældende ferieregler samt § 13, stk. 3, i aftale af 4. juni 1981 om de for statens tjenestemænd gældende arbejdstidsregler m.m., indtræder retten til betaling først, når den overenskomstansatte har udført en sådan midlertidig tjeneste i 22 dage i sammenhæng.

I øvrigt følges de for statens tjenestemænd gældende regler vedrørende ydelse af funktionsvederlag.

Kapitel 10. Arbejdstid mv.

§ 10. Lønnen i § 3 forudsætter fuldtidsbeskæftigelse svarende til normalt 39 timer (fra 1. september 1988 38 timer og fra 1. september 1990 37 timer) ugentlig.

Stk. 2. Hvis der lokalt er enighed herom, kan arbejdstidsnedsættelse fra 40 timer ugentlig opspares til hele fridage til senere afvikling. Opsparing kan ikke finde sted under afholdelse af ferie.

Stk. 3. Deltidsansattes arbejdstid kan i forbindelse med arbejdstidsnedsættelsen med et varsel svarende til den ansattes opsigelsesvarsel nedsættes forholdsmæssigt, hvis nedsættelsen er sagligt begrundet i bevillingsmæssige, arbejdstilrettelæggelsesmæssige eller andre forhold, dog ikke til mindre end 15 timer om ugen.

Kapitel 11. Særlige regler om deltidsbeskæftigelse

§ 11. Ved ansættelse på deltid med mindre end 15 arbejdstimer (løntimer) pr. uge træffes forud aftale mellem styrelsen og organisationen.

Ved ansættelse på deltid med 15-20 arbejdstimer pr. uge sker efterfølgende underretning fra styrelsen til organisationen.

Ved ansættelse på deltid med mindst 21 arbejdstimer pr. uge forholdes som ved fuldtidsansættelse.

Stk. 2. Ved ansættelse på deltid ydes løn i forhold til den nedsatte tjenestetid.

Stk. 3. Ved ansættelse på deltid med mindre end 15 timer pr. uge optjenes anciennitet i forhold til den nedsatte tjenestetid.

Ved ansættelse på deltid med mindst 15 arbejdstimer pr. uge optjenes fuld anciennitet.

For beskæftigelse forud for 1. april 1987 beregnes anciennitet forholdsmæssigt ved mindre end 20 timer pr. uge og fuldt ud for 20 timer eller mere pr. uge.

Såfremt en ansat har mere end een deltidsansættelse, kan de ugentlige timetal sammenlægges til brug ved beregning af ancienniteten.

Relevant timelønsbeskæftigelse, der udgør mindst 8 arbejdstimer pr. uge, medregnes, såfremt den timelønnede beskæftigelse har (haft) en sammenhængende varighed af 3 måneder.

Stk. 4. Ordningen finder anvendelse også på universiteter, højere læreanstalter og forskningsinstitutioner, idet dog nyansættelse på deltid under 21 arbejdstimer aftales mellem styrelsen og organisationen. Ved ansættelse på mindst 21 arbejdstimer sker efterfølgende underretning fra styrelsen til organisationen.

Kapitel 12. Aftjening af værnepligt

§ 12. Læger omfattes af de for tjenestemænd gældende regler under aftjening af værnepligt, herunder genindkaldelse.

Stk. 2. Under genindkaldelse, jfr. stk. 1, indbetaler styrelsen normalt pensionsbidrag til pensionskassen i samme tidsrum, som løn oppebæres fra styrelsen.

Stk. 3. Lægerne har ret og pligt til efter endt aftjening af værnepligt at fortsætte tjenesten i

den eventuelt tilbageværende del af ansættelsestiden ved styrelsen, med mindre de senest 1 måned før værnepligtstjenestens ophør meddeler styrelsen, at de ikke ønsker at fortsætte.

Kapitel 13. Ferie

§ 13. Ansatte i henhold til denne overenskomst er omfattet af ferieloven.

Stk. 2. Til ansatte, der holder ferie med løn, ydes en særlig feriegodtgørelse på 1 1/2 pct., der træder i stedet for ferietillæg efter ferielovens § 14, stk. 1.

Stk. 3. Særlig feriegodtgørelse beregnes af samtlige de i optjeningsåret oppebårne indkomstskattepligtige beløb for tjenstligt arbejde (dvs. med fradrag af eget ordinært pensionsbidrag) og af den ansattes egne bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension og Arbejdsmarkedsuddannelsesfonden. Der bortses dog fra udbetalt feriegodtgørelse.

Stk. 4. Til deltidsansatte, der i optjeningsåret har udført tjeneste ud over den faste nedsatte arbejdstid, men inden for den normale 39 timers arbejdsuge, ydes for sådan tjeneste feriegodtgørelse med 12 1/2 pct.

Kapitel 14. Graviditet, barsel og adoption

Underretningspligt

§ 14. Med henblik på styrelsens tilrettelæggelse af arbejdet skal en ansat, der er gravid, senest 3 måneder før det forventede fødselstidspunkt give oplysning om, hvornår hun påregner at begynde sin barselorlov.

Stk. 2. Tidspunktet for forventet fødsel skal på forlangende dokumenteres, f.eks. ved kort fra svangerskabsundersøgelsen.

Fravær

Kapitel 15. Sygdom

§ 15. Ansatte har ret til fravær fra arbejdet på grund af graviditet, barsel og adoption efter reglerne i loven om barselorlov mv. En kvindelig ansat har dog altid ret til fravær fra arbejdet på grund af graviditet og barsel fra det tidspunkt, hvor der skønnes at være 8 uger til fødslen.

Løn

Kapitel 16. Tjenestefrihed

§ 16. En kvindelig ansat har under fravær fra arbejdet på grund af graviditet og barsel ret til sædvanlig løn fra det tidspunkt, hvor der skønnes at være 8 uger til fødslen, og i indtil 14 uger i alt.

Stk. 2. En ansat har under fravær fra arbejdet på grund af adoption ret til sædvanlig løn i indtil 14 uger i alt fra barnets modtagelse, såfremt det dokumenteres, at adoptionsmyndigheden stiller krav om, at den ansatte i forbindelse med adoptionen skal være ude af erhverv. I øvrigt henvises for adoptanter til reglerne i loven om barselorlov og dagpengeloven.

Styrelsen indbetaler 10 pct. af den hidtidige løn i pensionsbidrag for den del af den lovbestemte barsel- og adoptionsorlov, der ligger uden for lønperioden, mod at den ansatte selv indbetaler 5 pct. i pensionsbidrag af den samme løn.

Stk. 3. En kvindelig ansat, der i forbindelse med barnets ophold på sygehus genoptager tjenesten inden den i stk. 1 og 2 omtalte 14 ugers periodes udløb, har i tilknytning til barnets udskrivelse ret til fravær med sædvanlig løn i den del af perioden, der var tilbage ved genoptagelsen af tjenesten, såfremt udskrivelsen finder sted inden 6 måneder fra fødslen/barnets modtagelse.

Stk. 4. Fravær inden for det tidsrum, i hvilket den ansatte er berettiget til sædvanlig løn, betragtes ikke som sygdomsforfald, medmindre det godtgøres ved lægeattest, at arbejdsudygtigheden har anden årsag end graviditet eller barsel. Sygdomsforfald kan ikke bevirke, at fraværsperioden med ret til løn løber længere end til 14 uger efter fødslen.

Stk. 5. Fravær uden for det tidsrum, i hvilket den ansatte er berettiget til fravær med sædvanlig løn eller har barselorlov eller adoptionsorlov med dagpenge, betragtes som sygdomsforfald og noteres i overensstemmelse med de herom gældende regler.

Stk. 6. I tilfælde, hvor lægens ansættelse ophører inden for en periode af 3 måneder før og indtil 3 måneder efter fødslen, ydes løn således, at lægen samlet oppebærer løn i samme omfang som angivet i stk. 1, såfremt lægen inden for de sidste 6 måneder før stillingens ophør har haft ansættelser med mindre end 1 måneds afbrydelse mellem stillinger og/eller vikariater.

Stk. 7. Lægeattester, der forlanges i henhold til stk. 4, betales af den ansatte.

Kapitel 17. Afskedigelse

§ 17. Styrelsen yder løn under sygdom efter tilsvarende regler som fastsat i den til enhver tid

gældende overenskomst vedrørende underordnede

sygehuslæger.

Kapitel 18. Befordringsgodtgørelse samt time- og dagpenge

§ 18. Der tilkommer de ansatte fridage efter de for tjenestemænd gældende regler.

Kapitel 19. Efterløn.

§ 19. Tjenestefrihed uden løn kan gives, når det ikke strider mod styrelsens interesse.

Stk. 2. Tjenestefrihed med hel eller delvis løn og eventuelt pensionsbidrag kan gives, når

1) det er aftalt mellem overenskomstens parter,

2) tjenestefriheden bruges til studier, og

3) studierne er i styrelsens interesse.

Stk. 3. Tjenestefrihed kan gives i indtil 5 år. Det er vedkommende styrelses ansvar, at der er en stilling ledig til den pågældende ved tjenestefrihedens ophør.

Kapitel 20. Opsigelse af overenekomsten

§ 20. Ansatte har ret til tjenestefrihed uden løn til de formål og af den varighed, der er nævnt i Finansministeriets bekendtgørelse nr. 851 af 28. november 1986 om ret for tjenestemænd til tjenestefrihed uden løn til nærmere afgrænsede formål.

Stk. 2. Finansministeriet og organisationen kan aftale, at styrelsen indbetaler 10 pct. i pensionsbidrag af den hidtidige løn, mod at den ansatte selv indbetaler 5 pct. i pensionsbidrag af den samme løn i de tilfælde, hvor tjenestefrihed ville kunne medregnes i pensionsalderen for tjenestemænd.

§ 21. Institutionen kan give den ansatte hel eller delvis tjenestefrihed uden lønafkortning til pasning af sygt barn, når

1) det er barnets første sygedag,

2) hensynet til barnets forhold gør dette nødvendigt,

3) forholdene på tjenestestedet tillader det,

4) barnet er under 18 år og

5) barnet er hjemmeværende.

Stk. 2. Sygelisten suppleres med oplysning om fravær pa grund af barns første sygedag.

Stk. 3. Ordningen kan for den enkelte inddrages ved misbrug.

§ 22. Ethvert ansættelsesforhold kan uanset den fastsatte normale ansættelsestid bringes til ophør fra den 1. i en måned med 1 måneds varsel fra lægens side og med 3 måneders varsel fra styrelsens side. Om opsigelse i sygdomstilfælde se dog § 17 og under aftjening af værnepligt § 12.

§ 23. Det påhviler styrelsen skriftligt at meddele enhver opsigelse til den ansatte og organisationen. Denne meddelelse skal indeholde begrundelse for opsigelsen.

§ 24. Skønner organisationen, at en afskedigelse af en efter nærværende overenskomst ansat ikke kan anses for rimeligt begrundet i pågældendes eller styrelsens forhold, kan den inden for en frist af 1 måned efter opsigelsen kræve spørgsmålet forhandlet med styrelsen.

§ 25. Opnås der ikke enighed ved forhandling, kan spørgsmålet inden for en frist af 1 måned efter forhandlingen af organisationen kræves gjort til genstand for behandling i et i denne anledning nedsat nævn, der består af en repræsentant valgt af hver af parterne samt en af Højesterets præsident blandt rettens dommere udpeget formand. Nævnet fastsætter selv sin forretningsorden. For nævnet kan foretages afhøring af parter og vidner.

Stk. 2. Nævnet afsiger en motiveret kendelse, og i de tilfælde, hvor nævnet måtte finde, at den foretagne opsigelse ikke er rimeligt begrundet i den pågældendes eller styrelsens forhold, kan det pålægges styrelsen at afbøde virkningerne af opsigelsen. Det kan herved pålægges styrelsen, såfremt den pågældende og styrelsen ikke begge ønsker ansættelsesforholdet opretholdt, da at betale den pågældende en erstatning, hvis størrelse fastsættes af nævnet og skal være afhængig af sagens omstændigheder og pågældendes anciennitet ved styrelsen.

Stk. 3. Nævnets omkostninger i forbindelse med sagen fastsættes af nævnet og fordeles mellem parterne eller pålægges den tabende part.

Stk. 4. Bestemmelsen om afskedigelsessagens eventuelle indbringelse for foranstående nævn finder ikke anvendelse ved opsigelse af en ansat, som ikke har været uafbrudt beskæftiget i statens tjeneste i mindst 1 år før afskedigelsen, eller ved opsigelse af en ansat, med hvem der er truffet aftale om, at arbejdet er af rent midlertidig karakter, og arbejdsforholdet ikke vedvarer ud over 2 år.

§ 26. Ansatte har på tjenesterejser og ved udstationering ret til befordringsgodtgørelse samt time- og dagpenge efter de for tjenestemænd til enhver tid gældende regler og satser. Indtil 1. april 1988 får ansatte på 1. - 9. anciennitetstrin time- og dagpenge på indenlandske tjenesterejser efter sats B og øvrige ansatte efter sats A.

Stk. 2. Tjenestemændenes regler for benyttelse af befordringsklasser mv. på tjenesterejser gælder for overenskomstansatte, i det omfang disse hidtil har fulgt tjenestemændenes regler.

Ved flyrejser på oversøiske ruter godtgøres billetudgiften til turist- eller økonomiklasse for ansatte på 1.- 9. anciennitetstrin og for ansatte på 10. anciennitetstrin eller derover godtgøres billetudgiften til 1. businessclass eller tilsvarende. Dog godtgøres billetudgiften til almindelig 1. klasse for ansatte, hvis samlede udbetalte faste løn svarer til eller overstiger lønnen til en statstjenestemand i lønramme 38.

§ 27. Ved dødsfald ydes efterløn i henhold til reglerne i funktionærloven. Ved beregning af efterløn betragtes lægernes samlede kontinuerlige ansættelsestid ved sygehuse og staten i øvrigt som en ansættelse.

§ 28. Overenskomsten, der ikke omfatter ansatte i Grønland, har virkning fra 1. april 1987 og kan af parterne opsiges skriftligt med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst 31. marts 1989.

Stk. 2. Overenskomstens bestemmelser om arbejdstidens længde (§ 10) og ekstraordinær lønregulering (§ 5, stk. 2) kan dog tidligst opsiges til 31. marts 1991.

København, den 29. november 1987

Foreningen af Yngre Læger

A. Borgwardt

Søren Geckler

Finansministeriet

P. M. V.

E. B.

C. E. Johansen

Cirkulære om overenskomst for læger i statens tjeneste (* 1)

1. Finansministeriet og Foreningen af yngre Læger har indgået vedlagte overenskomst af 29. november 1987, der træder i stedet for overenskomsten af 16. februar 1984.

Ændringer i forhold til de hidtidige bestemmelser er markeret med streger i margenen.

Finansministeriet og Foreningen af yngre Læger, har i tilslutning til overenskomsten indgået et protokollat, som udsendes særskilt. Dette protokollat supplerer overenskomsten.

Almindelige bemærkninger

2. Hvor intet andet er nævnt, er tillæg i cirkulæret og i overenskomsten anført med de pr. 1. oktober 1984 gældende grundbeløb.

3. Vedrørende opslag af stillinger henvises til kap. 17, pkt. 35, i den personaleadministrative vejledning.

Det henstilles til styrelserne, at der ved opslag af stillinger gives en nærmere beskrivelse af det til stillingen knyttede arbejds- og ansvarsområde i tilfælde, hvor stillingsbetegnelsen i sig selv ikke giver tilstrækkelig oplysning herom.

4. Det henstilles til styrelserne, at der i forbindelse med en ansættelse i henhold til nærværende overenskomst gives hurtig meddelelse herom til vedkommende organisation.

5. Kan en ansat i en længere periode ikke varetage sin stilling, f.eks. på grund af tjenestefrihed uden løn, sygdom eller barselorlov, og skønner styrelsen, at fraværet vil give anledning til merarbejde af betydeligt onfang, henstilles det til styrelsen at overveje at ansætte vikar fremfor at yde godtgørelse for merarbejde i henhold til merarbejdsaftalen.

6. Det henstilles til styrelserne, at

1) personalereduktioner, der agtes gennemført i forbindelse med større rationaliseringsforanstaltninger og omlægning af virksomheder/institutioner, samt

2) strukturrationaliseringer, der berører de i virksomheden/institutionen ansatte,

drøftes mellem vedkommende virksomhed/institution og repræsentanter for de berørte faglige organisationer, forinden de pågældende foranstaltninger besluttes og iværksættes. Der henvises tillige til Finansministeriets cirkulære af 21. november 1979 om samarbejde og samarbejdsudvalg i statens virksoMheder og institutioner.

7. Det henstilles til styrelserne, at ansatte, der er blevet afskediget på grund af sygdom, genansættes, når de pågældende på ny er blevet tjenstdygtige, og forholdene i øvrigt tillader det.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til kap. 1. Overenskomstens område

8. Denne overenskomst anvendes ved ansættelse af læger i samtlige ministerier og styrelser dog bortset fra områder, for hvilke der mellem Finansministeriet og Foreningen af yngre Læger er indgået særskilt overenskomst (overenskomst vedrørende underordnede sygehuslæger, kliniske assistenter, praksisreservelæger, embedslægeassistenter, assisterende arbejdslæger, lægers ansættelse ved Statens Seruminstitut samt lægen på statens skoleskib »DANMARK«).

Overenskomsten omfatter ikke lektorer med lægevidenskabelig eksamen ansat ved de i henhold til protokollat af 1. august 1984 om ændret stillingsstruktur ved de højere uddannelsesinstitutioner under Undervisningsministeriet nævnte institutioner.

9. Vedrørende ansættelsesformer for ansættelse i statens tjeneste henvises til den herom udsendte cirkulæreskrivelse nr. 35 af 26. februar 1973 (j.nr. 1.L. 115/73).

Til kap. 3. Løn

10. Det hidtidige dyrtidstillæg på 28.080 kr. årlig er indregnet i grundlønnen, og det uregulerede ikke-pensionsgivende tillæg på 904,80 kr. er indregnet i det ikke-pensionsgivende tillæg.

Til kap. 4. Lønanciennitet

11. Ved »lægeligt arbejde« forstås arbejde, der er betinget af den pågældendes uddannelse.

12. For ansatte, der var ansat i henhold til denne overenskomst den 1. april 1981, gælder følgende

Ansatte, der med virkning fra 1. april 1981 har fået forbedret deres anciennitet i henhold til overenskomstens § 4, stk. 4 eller 5, får denne forbedring medregnet fuldt ud ved senere ansættelser efter overenskomsten, men der kan ikke opnås yderligere anciennitetsforbedring efter stk. 4 og 5.

Ansatte, der den 1. april 1981 i henhold til overenskomstens § 4, stk. 1, havde over 2 års anciennitet, kan ikke i forbindelse med senere ansættelse få anciennitetsforbedring efter § 4, stk. 4 eller 5.

13. For ansatte, der uikkeu var ansat i henhold til overenskomsten den 1. april 1981, men som har anciennitetsgivende beskæftigelse forud for dette tidspunkt, gælder følgende

Ancienniteten opgøres pr. 1. april 1981 i henhold til overenskomstens § 4, stk. 1.

Hvis ancienniteten efter nævnte opgørelse ligger i tidsrummet fra 1. maj 1979 eller senere, men før 1. april 1981, finder bestemmelsen i overenskomstens § 4, stk. 4 eller 5 anvendelse. Anciennitetsforbedring efter stk. 4 og 5 medregnes fuldt ud ved ansættelsen og medregnes ligeledes ved senere ansættelser efter overenskomsten, men der kan ikke ved de senere ansættelser opnås yderligere anciennitetsforbedringer efter stk. 4 og 5.

Hvis ancienniteten efter nævnte opgørelse pr. 1. april 1981 regnes fra 1. april 1979 eller tidligere, kan der hverken i forbindelse med første eller ved senere ansættelse opnås anciennitetsforbedring efter overenskomstens § 4, stk. 4 eller 5.

Til kap. 6. Pension

14. Der kan mellem en ansat og organisationen eller pensionskassen træffes aftale om tilbageholdelse af et ekstraordinært pensionsbidrag over en nærmere fastsat periode.

Til kap. 7. Udbetaling af løn og indbetaling af pensionsbidrag

15. Til ansatte kan der alene udbetales løn i henhold til overenskomsten med fradrag af eget pensionsbidrag.

Til kap. 8. Tillæg

16. Til læger, der er ansat i sekretær/fuldmægtigstillinger, kan der efter særskilt aftale mellem overenskomstens parter ydes rådighedstillæg svarende til rådighedstillægget for overenskomstansatte jurister og universitetsøkonomer.

17. Tillæg i henhold til protokollat af 1. august 1984 om ændret stillingsstruktur ved højere uddannelsesinstitutioner under Undervisningsministeriet udgør følgende årlige grundbeløb

Kandidatstipendiater 19.424,88 kr. Seniorstipendiater 28.143,72 kr. Adjunkter 28.143,72 kr.

Til kap. 9. Konstitution

18. Spørgsmål om ydelse af funktionsvederlag i tilfælde, der ikke er omfattet af overenskomstens § 9 eller af protokollatets bestemmelse om udligningstillæg til lønramme 35, men som vedrører funktion i overenskomststillinger på lønramme 35-niveau eller derover, skal forelægges for Finansministeriet.

Til kap. 10. Arbejdstid

19. Indføres en opsparingsordning, udløser arbejde op til 40 timer i den enkelte uge ikke krav på godtgørelse (betaling eller afspadsering) for merarbejde. Frihed opspares under fravær på grund af sygdom, men ikke under ferie.

20. For så vidt angår beregning af arbejdstid under tjenesterejser til udlandet for læger, der er ansat i sekretær/fuldmægtig-stillinger, henvises til de for jurister og universitetsøkonomer gældende regler.

21. For så vidt angår pauser, der medregnes i arbejdstiden, præciseres,

uatu den ansatte ikke kan forlade arbejdsstedet i sådanne pauser,

uatu den ansatte i pausen er til rådighed for arbejdsgiveren, samt

at der ikke sker ændring i gældende regler om pausernes omfang.

Til kap. 11. Særlige regler om deltidsbeskæftigelse

22. Opmærksomheden henledes på Finansministeriets cirkulæreskrivelse af 21. januar 1977, hvorefter anmodninger fra ansatte om tjenestetidsnedsættelse mod tilsvarende lønreduktion bør imødekommes, medmindre vægtige tjenstlige, praktiske, økonomiske eller lignende hensyn taler derimod, jf. Finansministeriets cirkulære af 25. maj 1978.

23. Det henstilles til styrelserne, når anmodning om tjenestetidsnedsættelse imødekommes, da fortrinsvis at give nedsat tjenestetid uden tidsbegrænsning (indtil videre) eller for en afgrænset

periode, jf. Finansministeriets cirkulære af 2. november 1979 (j.nr. 1.kt. 1383/79).

24. Hvor flere ansatte fremsætter anmodning om tjenestetidsnedsættelse, og hvor styrelsen ikke kan imødekomme dem alle, bør opmærksomheden være henledt på ansatte, der begrunder anmodningen med pasning af børn eller langvarigt syge nærtstående slægtninge.

Til kap. 14. Graviditet, barsel og adoption

25. Ansatte optjener anciennitet under fravær i henhold til overenskomstens § 15. Ansatte optjener ret til ferie i den periode, hvor der ydes løn under fraværet.

26. Retten for den ansatte til fuld løn i indtil 14 uger under adoptionsorlov har virkning for orlovsperioder eller dele deraf, der ligger efter 1. april 1987. Adoptanter, der er i en løbende orlovsperiode, får løn for den del af 14 ugers perioden, der falder efter den 1. april 1987. Lønnen træder i det nævnte tidsrum i stedet for dagpenge i henhold til dagpengeloven.

27. Bestemmelsen i § 16, stk. 2 om indbetaling af pensionsbidrag har virkning for orlovsperioder eller dele heraf, der ligger efter 1. april 1987.

Til kap. 16. Tjenestefrihed

28. Bestemmelser om tjenestefrihed for deltagelse i kursus eller anden form for efteruddannelse findes i Ministeriet for Statens Lønnings- og Pensionsvæsens cirkulære af 23. juni 1971 (j.nr. 1.L. 232/71).

29. Bestemmelser om frihed til varetagelse af borgerligt ombud er fastsat i Finansministeriets bekendtgørelse nr. 536 af 25. november 1985, jf. Finansministeriets cirkulære af 25. november 1985.

30. Finansministeriet henstiller, at der vises imødekommenhed over for ansøgninger om tjenestefrihed uden løn til ansatte, hvis ægtefælle eller samlever rejser til udlandet i forbindelse med systemeksport eller lignende.

Til kap. 17. Afskedigelse

31. Det henstilles, at meddelelse til organisationen om opsigelse så vidt muligt fremsendes samtidig med, at opsigelsen meddeles til den ansatte. Meddelelse til organsisationen skal gives, selv om den ansatte har fremsat anmodning om, at en sådan meddelelse ikke gives. Meddelelse til vedkommende tillidsrepræsentant kan ikke træde i stedet for meddelelse til organisationen.

Til kap. 18. Befordringsgodtgørelse samt time- og dagpenge

32. Finansministeriet har intet at indvende imod, at ansatte i ledende stillinger, som i den anledning oppebærer tillæg efter overenskomstens § 8, stk. 1, med et grundbeløb på 43.021,91 kr. eller derover, for så vidt angår time- og dagpenge ved indenlandske tjenesterejser henføres under sats A, selv om de ikke er indplaceret på 10. anciennitetstrin eller derover.

33. For så vidt angår flyrejser på oversøiske ruter har Finansministeriet intet at indvende imod, at billetudgiften til 1. businessclass eller tilsvarende godtgøres for ansatte i ledende stillinger, som i den anledning oppebærer tillæg efter overenskomstens § 8, stk. 1, med et grundbeløb på 43.021,91 kr. eller derover, selv om de ikke er indplaceret på 10. anciennitetstrin eller derover.

Ikrafttræden

34. Cirkulæret har virkning fra 1. april 1987 og træder i stedet for cirkulæreskrivelse af 23. februar 1984 (LP.nr. 038/84) om overenskomst vedrørende lægers ansættelse i statens tjeneste.

Finansministeriet

Lønnings- og pensionsdepartementet,

den 30. november 1987

P. M. V.

E. B.

Jørgen Jepsen