Legislator Case Law & Legislation
C19870019709 DK

Cirkulære om overenskomst for tekniske tegnere, tekniske assistenter, byggeteknikere, maskinteknikere og praktikanter i statens tjeneste 1987 (* 1)

32 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (32)

Statutory Text (32 Articles)

Cirkulære (1 sp) 1987 197 Historic

§ 1. ANSÆTTELSE.

Stk. 1

Tekniske tegnere, tekniske assistenter, byggeteknikere, maskinteknikere og praktikanter, i det følgende betegnet teknikere, der ansættes

a) i statens tjeneste,

b) ved Frederiksberg kommune,

c) ved en amtskommune,

d) ved kommuner, der til Kommunernes Landsforenings lønudvalg har givet bemyndigelse til med bindende virkning at indgå overenskomst for vedkommende kommune, eller

e) ved kommuner repræsenteret ved Foreningen af kommuner i Københavns amt, uden at ansættelse sker som tjenestemand, aflønnes i overensstemmelse med de i nærværende overenskomst indeholdte regler.

Undtaget herfra er tjenestemænd og pensionerede tjenestemænd fra stat, kommuner og koncessionerede virksomheder samt andre, der oppebærer pension fra en pensionsordning, til hvilken stat, kommuner eller koncessionerede virksomheder har ydet bidrag, og teknikere, der er fyldt 70 år. Endvidere er undtaget teknikere, der er ansat i Grønland.

Ved tekniske tegnere og tekniske assistenter forstås personer, som udfører tekniske tegninger eller enklere konstruktioner efter forbillede, målskitse, opmåling eller givne instruktioner, og som

I) har gennemgået den af undervisningsministeriet godkendte uddannelse som teknisk tegner eller

II) har gennemgået den af undervisningsministeriet (tidligere handelsministeriet) godkendte uddannelse som teknisk assistent eller

III) har svendebrev som håndværker inden for et bygningshåndværker~ eller metalarbejderfag eller

IV) er i besiddelse af en praktisk eller teoretisk uddannelse, der kan sidestilles med de under I, II eller III nævnte.

Stk. 2

Ved ansættelse i en stilling, der i arbejdsmæssig, administrativ, kvalifikationsmæssig eller anden henseende indtager en sådan særstilling, at den ikke omfattes af de almindelige forudsætninger for nedenstående lønninger m.v., træffes der mellem vedkommende part og Teknisk Landsforbund speciel aftale om tillæg til lønnen og eventuelle andre vilkår.

Ved part forstås i denne forbindelse for ansatte i henhold til

stk. 1 a): Finansministeriet,

stk. 1 b): Frederiksberg kommune,

stk. 1 c): Amtsrådsforeningen i Danmark og vedkommende amtsråd,

stk. 1 d): Kommunernes Landsforening og vedkommende kommunalbestyrelse,

stk. 1 e): Foreningen af kommuner i Københavns amt, og ved kommende kommunalbestyrelse.

Stk. 3

Der kan i overenskomstperioden ikke ydes nye tillæg eller ske forhøjelse af bestående tillæg i henhold til stk. 2. Dog vil der fortsat kunne indgås aftaler om ydelse af nye tillag i tilfælde afnyansættelser og om ydelse af nye tillæg eller forhøjelse af bestående tillæg i tilfælde af, at der sker væsentlige ændringer i den pågældendes stilling.

Anmodning om ydelse af tillæg i forbindelse med nyansættelse skal være indgivet til vedkommende overenskomstpart senest 1/2 år efter ansættelsen.

Stk. 4

Enhver ansættelse i henhold til nærværende overenskomst i staten, ved Frederiksberg kommune, ved en amtskommune eller ved kommuner repræsenteret ved Foreningen af Kommuner i Københavns amt, skal meddeles Teknisk Landsforbund.

Stk. 5

Ved ansættelsesmyndighed forstås i denne overenskomst henholdsvis statsinstitution, kommune eller amtskommune.

Cirkulære (1 sp) 1987 197 Historic

§ 2. TEKNISKE TEGNERE/TEKNISKE ASSISTENTER. LØN OG ANCIENNITET.

Stk. 1

For tekniske tegnere og tekniske assistenter, der er fyldt 19 år, udgør den normale løn i forhold til ancienniteten, jfr. nedenstående indplaceringsnøgler, følgende årlige beløb

Trin 1/4 1987 1/7 1987 1/4 1988 kr. kr. kr. 1. 118.246 121.646 123.246 2. 119.740 123.085 124.685 3. 121.646 124.893 126.493 4. 123.085 126.691 128.291 5. 124.893 128.809 130.409 6. 126.691 130.722 132.322 7. 128.809 131.953 133.553 8. 130.722 133.866 135.466 9. 131.953 135.864 137.464 10. 133.866 137.221 138.821 11. 135.864 139.222 140.822 12. 137.221 142.655 144.255 13. 139.222 146.495 148.095 14. 142.655 149.700 151.300 15. 146.495 16. 149.700

Alle løntrin er 1-årige.

Stk. 2

Der ydes udover de i stk. 1, nævnte lønninger et ikke-pensionsgivende tillæg, der udgør følgende årlige beløb

Trin 1/4 1987 1/7 1987 kr. 1/4 1988 kr. 1. 5.319,80 5.351,80 2. 5.335,80 5.351,80 3. 5.351,80 4.891,80 4. 5.351,80 4.908,80 5. 4.891,80 4.927,80 6. 4.908,80 4.947,80 7. 4.927,80 4.947,80 8. 4.947,80 4.968,80 9. 4.947,80 4.389,80 10. 4.968,80 4.389,80 11. 4.389,80 4.410,80 12. 4.389,80 4.431,80 13. 4.410,80 4.045,80 14. 4.431,80 3.932,80 15. 4.045,80 16. 3.932,80

Stk. 3

Tekniske tegnere/assistenter indplaceres såvel før som efter 1. juli 1987 i ovennævnte lønskalaer efter nedenstående regler, idet der tages udgangspunkt i den faktisk optjente lønanciennitet på ansættelsesdagen

Beregnet lønanciennitetsdato Indplaceringsbestemmelse 1/10 1983 - optjent lønanciennitet 1/10 1982 - 1/9 1983 lønanciennitet fra 1/10 1983 1/4 1981 - 1/9 1982 optjent lønanciennitet - 1 år 1/4 1979 - 1/3 1981 lønanciennitøt fra 1/4 1982 1/4 1978 - 1/3 1979 optjent lønanciennitet - 3 år 1/4 1977 - 1/3 1978 lønanciennitet fra 1/4 1981 - 1/3 1977 optjent lønanciennitet - 4 år

Den beregnede lønanciennitetsdato fremkommer ved at tage udgangspunkt i ansættelsesdatoen for den pågældende tekniske tegner/assistent og herefter fradrage den faktisk optjente lønanciennitet.

Stk. 4

Ancienniteten for tekniske tegnere og tekniske assistenter regnes normalt efter det antal år, den pågældende efter det fyldte 19. år har været beskæftiget som teknisk tegner eller teknisk assistent, idet eventuel værnepligtstjeneste medtages ved beregningen, og således at ancienniteten afrundes opad til et helt antal måneder.

Ancienniteten beregnes dog tidligst fra udgangen af den måned, i hvilken den pågældende har bestået eksamen.

Stk. 5

Hvis forholdene taler derfor, kan der mellem vedkommende part, jfr. § 1, stk. 2, og Teknisk Landsforbund træffes aftale om fastsættelse af anciennitet efter andre regler.

Cirkulære (1 sp) 1987 197 Historic

§ 3. TEKNISKE TEGNERE/TEKNISKE ASSISTENTER MED SVENDEBREV. LØN OG ANCIENNITET.

Stk. 1

For tekniske tegnere og tekniske assistenter med svendebrev som håndværker inden for et bygningshåndværker- eller metalarbejderfag, udgør den normale løn i forhold til ancienniteten, jfr. nedenstående indplaceringsnøgle, følgende årlige beløb

Trin 1/4 1987 1/4 1988 kr. kr. 1. 126.691 128.291 2. 128.809 130.409 3. 130.722 132.322 4. 131.953 133.553 5. 133.866 135.466 6. 135.864 137.464 7. 137.221 138.821 8. 139.222 140.822 9. 142.655 144.255 10. 146.495 148.095 11. 149.700 151.300

Alle løntrin er 1-årige.

Stk. 2

Der ydes udover de i stk. 1, nævnte lønninger et ikke-pensionsgivende tillæg, der udgør følgende årlige beløb

Trin 1.4 1987 og 1.4 1988 kr. 1. 4.908,80 2. 4.927,80 3. 4.947,80 4. 4.947,80 5. 4.968,80 6. 4.389,80 7. 4.389,80 8. 4.410,80 9. 4.431,80 10. 4.045,80 11. 3.932,80

Stk. 3

Tekniske tegnere/assistenter, med svendebrev, indplaceres i ovennævnte lønskala efter nedenstående regler, idet der tages udgangspunkt i den faktisk optjente lønanciennitet på ansættelsesdagen

Beregnet lønanciennitetsdato Indplaceringsbestemmelse 1/4 1981 - Optjent lønanciennitet 1/4 1980 - 1/3 1981 Lønanciennitet fra 1/4 1981 - 1/3 1980 Optjent lønanciennitet - 1 år

Den beregnede lønanciennitetsdato fremkommer ved at tage udgangspunkt i ansættelsesdatoen for den pågældende tekniske tegner/assistent og herefter fradrage den faktisk optjente lønanciennitet.

Stk. 4

Ancienniteten for tekniske tegnere og tekniske assistenter med svendebrev regnes normalt efter det antal år, den pågældende efter det fyldte 19. år har varet beskæftiget som teknisk tegner eller teknisk assistent, idet eventuel værnepligtstjeneste medtages ved beregningen, og således at ancienniteten afrundes opad til et helt antal måneder.

Efterfølgende teoretisk uddannelse på dagskole, som har betydning for arbejdet som teknisk tegner og teknisk assistent, medregnes tillige i ancienniteten.

Ancienniteten beregnes dog tidligst fra udgangen af den måned, i hvilken den pågældende har bestået eksamen.

Stk. 5

Hvis forholdene taler derfor, kan der mellem vedkommende part, jfr. § 1, stk. 2, og Teknisk Landsforbund træffes aftale om fastsættelse af anciennitet efter andre regler.

Cirkulære (1 sp) 1987 197 Historic

§ 4. BYGGETEKNIKERE MED 3 SEMESTRE OG MASKINTEKNIKERE. LØN OG ANCIENNITET.

Stk. 1

For byggeteknikere med 3 semestre og maskinteknikere udgør den normale løn i forhold til ancienniteten følgende årlige beløb

Trin 1.4 1987 1.4 1988 kr. kr. 1. 130.722 132.322 2. 131.953 133.553 3. 133.866 135.466 4. 135.864 137.464 5. 137.221 138.821 6. 139.222 140.822 7. 142.655 144.255 8. 143.551 145.151 9. 144.702 146.302 10. 146.495 148.095 11. 149.700 151.300 12. 151.991 153.591 13. 155.744 157.344

Alle løntrin er 1-årige.

Stk. 2

Der ydes udover de i stk. 1, nævnte lønninger et ikke-pensionsgivende tillag, der udgør følgende årlige beløb

Trin 1.4 1987 og 1.4 1988 kr. 1. 4.947,80 2. 4.947,80 3. 4.968,80 4. 4.389,80 5. 4.389,80 6. 4.410,80 7. 4.431,80 8. 4.227,80 9. 4.227,80 10. 4.045,80 11. 3.932,80 12. 3.835,80 13. 3.780,80

Stk. 3

Byggeteknikere med 3 semestre og maskinteknikere indplaceres i ovennævnte lønskala i overensstemmelse med den faktisk optjente lønanciennitet på ansættelsesdagen.

Stk. 4

Ancienniteten for byggeteknikere med 3 semestre og maskinteknikere regnes normalt efter det antal år, den pågældende tekniker efter bestået eksamen fra en teknisk skole har været beskæftiget som byggetekniker eller maskintekniker, idet eventuel værnepligtstjeneste medtages ved beregningen, og således at ancienniteten afrundes opad til et helt antal måneder.

Ancienniteten beregnes dog tidligst fra udgangen af den måned, i hvilken den pågældende har bestået eksamen.

Stk. 5

Hvis forholdene taler derfor, kan der mellem vedkommende part, jfr. § 1, stk. 2, og Teknisk Landsforbund træffes aftale om fastsættelse af anciennitet efter andre regler.

Cirkulære (1 sp) 1987 197 Historic

§ 5. BYGGETEKNIKERE MED 4 SEMESTRE. LØN OG ANCIENNITET.

Stk. 1

For byggeteknikere med 4 semestre udgør den normale løn i forhold til ancienniteten følgende årlige beløb

Trin 1.4 1987 1.4 1988 kr. kr. 1. 131.953 133.553 2. 133.866 135.466 3. 135.864 137.464 4. 137.221 138.821 5. 139.222 140.822 6. 142.655 144.255 7. 143.551 145.151 8. 144.702 146.302 9. 146.495 148.095 10. 149.700 151.300 11. 151.991 153.591 12. 155.744 157.344

Alle løntrin er 1-årige.

Stk. 2

Der ydes udover de i stk. 1, nævnte lønninger et ikke-pensionsgivende tillæg, der udgør følgende årlige beløb

Trin 1.4 1987 og 1.4 1988 kr. 1. 4.947,80 2. 4.968,80 3. 4.389,80 4. 4.389,80 5. 4.410,80 6. 4.431,80 7. 4.227,80 8. 4.227,80 9. 4.045,80 10. 3.932,80 11. 3.835,80 12. 3.780,80

Stk. 3

Byggeteknikere med 4 semestre indplaceres i ovennævnte lønskala i overensstemmelse med den faktisk optjente lønanciennitet på ansættelsesdagen.

Stk. 4

Ancienniteten for byggeteknikere med 4 semestre regnes normalt efter det antal år, den pågældende tekniker efter bestået eksamen fra en teknisk skole har været beskæftiget som byggetekniker, idet eventuel værnepligtstjeneste medtages ved beregningen, og således at ancienniteten afrundes opad til et helt antal måneder.

Ancienniteten beregnes dog tidligst fra udgangen af den måned, i hvilken den pågældende har bestået eksamen.

Stk. 5

Hvis forholdene taler derfor, kan der mellem vedkommende part, jfr. § 1, stk. 2, og Teknisk Landsforbund træffes aftale om fastsættelse af anciennitet efter andre regler.

Cirkulære (1 sp) 1987 197 Historic

§ 6. PRAKTIKANTER.

Stk. 1

Praktikanter under uddannelse til teknisk tegner eller teknisk assistent aflønnes med følgende årlige grundbeløb

pr. 1.4 1987 pr. 1.4 1988 1. Under 18 år kr. 58.051 kr. 58.771 2. Over 18 år kr. 73.540 kr. 74.260

Stk. 2

Praktikanter er ikke omfattet af § 1, stk. 2 og § 10.

Stk. 3

Tekniske assistentpraktikanter på bygge- og anlægslinien, der som et led i deres uddannelse gennemgår et obligatorisk 3-ugers kursus i landmåling, ydes fuld løn i kursusperioden, svarende til praktikantlønnen umiddelbart forud for kursets påbegyndelse.

Cirkulære (1 sp) 1987 197 Historic

§ 7. TEKNIKERE, DER ER MELLEM 18 OG 19 ÅR.

Tekniske tegnere/assistenter, maskin- og byggeteknikere, der er fyldt 18 år, er omfattet af denne overenskomst, dog således, at aflønning finder sted med følgende årlige grundbeløb

pr. 1.4 1987 pr. 1.4 1988 kr. 118.153 kr. 119.673

Cirkulære (1 sp) 1987 197 Historic

§ 8. DELTIDSBESKÆFTIGELSE. LØN OG ANCIENNITET.

Stk. 1

For teknikere med nedsat arbejdstid reduceres lønnen i forhold til den nedsatte arbejdstid.

Stk. 2

Ved ansættelse på deltid med mindre end 15 arbejdstimer pr. uge optjenes anciennitet i forhold til den nedsatte arbejdstid.

Ved ansættelse på deltid med mindst 15 arbejdstimer pr. uge optjenes fuld anciennitet.

For beskæftigelse forud for 1. april 1987 beregnes anciennitet forholdsmæssigt ved mindre end 20 timer pr. uge og fuldt ud for 20 timer eller mere pr. uge.

Cirkulære (1 sp) 1987 197 Historic

§ 9. PROCENTREGULERING.

Stk. 1

Den samlede faste løn i henhold til § 2, § 3, § 4, § 5, § 6, og § 7, forhøjes pr. 1. april 1987 med 8,5435 pct. og pr. 1. april 1988 med yderligere 2,4857 pct.

Stk.2

Pr. 1. april i årene 1987, 1988, 1989 og 1990 foretages desuden eventuel ekstraordinær lønregulering af den aktuelle løn i overensstemmelse med de for tjenestemænd gældende regler, jfr. Aftale af april 1987 om tjenestemandslønninger.

stk. 3

Tilsvarende regulering som nævnt i stk. 1 og 2 foretages af de i § 1, stk. 2 omhandlede tillæg.

Cirkulære (1 sp) 1987 197 Historic

§ 10. PENSION.

Stk. 1

Som bidrag til fastansatte teknikeres pensionering betaler ansættelsesmyndigheden 10 pct. af de i § 2, stk. 1, § 3, stk. 1, § 4, stk. 1 og § 5, stk. 1, nævnte lønninger samt 10 pct. af procentreguleringen af disse løndele. Endvidere tilbageholder ansættelsesmyndigheden i teknikerens løn et beløb på 5 pct. af de samme løndele. Pensionsbidragene indbetales af ansættelsesmyndigheden til Teknisk Landsforbunds Pensionsforening.

For teknikere, der ikke er medlemmer af Teknisk Landsforbund, og for hvem der som følge heraf ikke kan tegnes pensionsforsikring i Teknisk Landsforbunds Pensionsforening, oprettes pensionsordninger, der giver adgang til overførelse af de indbetalte pensionsbidrag til en offentlig eller en under forsikringsrådets tilsyn stående pensionsordning, og som i øvrigt kan godkendes af vedkommende arbejdsgiverpart.

Stk. 2

Der tilkommer ud over det i stk. 1 nævnte pensionsbidrag ikke teknikeren nogen ret til pension eller understøttelse fra ansættelsesmyndigheden på grundlag af ansættelsesforholdet.

Stk. 3

I tilfælde, hvor en tekniker ikke ønsker etableret den i stk. 1 omhandlede pensionsordning, kan der til teknikeren alene udbetales løn i henhold til overenskomsten med fradrag af eget pensionsbidrag, og uden det uregulerede ikke-pensionsgivende tillæg på kr. 904,80, som er indregnet i § 2, stk. 2, § 3, stk. 2, § 4, stk. 2 og § 5, stk. 2.

Stk.4

Indenfor Kommunernes Landsforenings, Amtsrådsforeningen i Danmarks, Foreningen af kommuner i Københavns amts og Frederiksberg kommunes områder skal der ikke etableres pensionsordning til teknikere, som ansættes pr. 1. juli 1987 eller senere i vikariater m.v., til midlertidig beskæftigelse af indtil 1 års varighed.

Cirkulære (1 sp) 1987 197 Historic

§ 11. LØNUDBETALING OG PENSIONSBIDRAGSBETALING.

Lønnen udbetales månedsvis bagud. Samtidig med udbetaling af lønnen indbetaler ansættelsesmyndigheden såvel sit som teknikerens pensionsbidrag til den anviste pensionsordning.

Cirkulære (1 sp) 1987 197 Historic

§ 12. ARBEJDSTID.

Lønnen i § 2, § 3, § 4, § 5, § 6 og § 7, forudsætter fuldtidsbeskæftigelse svarende til en ugentlig arbejdstid incl. spisepauser på 39 timer (fra 1. september 1988 38 timer, og fra 1. september 1990 37 timer).

Cirkulære (1 sp) 1987 197 Historic

§ 13. OVERARBEJDSBETALING OG VARSKOBETALING.

Stk. 1

Overarbejde bør så vidt muligt undgås.

Stk. 2

For beordret og kontrollabelt overarbejde ydes der en timebetaling på 1/2028 (pr. 1. september 1988: 1/1976 og pr. 1. september 1990: 1/1924) af den pågældendes sædvanlige nettoårsløn (incl. eventuelt § 1, stk. 2-tillæg) med tillæg for 1., 2. og 3. overtime af 50 pct. og for 4. og følgende overtimer samt for overarbejde på søn-og helligdage af 100 pct. Ved opgørelse af overarbejde sker beregning pr. påbegyndt 1/2 time, dog således at tilfældige meget kortvarige overskridelser af arbejdstiden ikke medregnes.

Stk. 3

Overarbejde skal dog så vidt muligt godtgøres med fritid af samme varighed som det præsterede overarbejde med tillæg i frihed svarende til de i stk. 2 nævnte procentsatser.

Stk.4

I Kommunernes Landsforenings, Amtsrådsforeningen i Danmarks og Foreningen af kommuner i Københavns amts områder skal afspadsering efter fælles aftale så vidt muligt finde sted senest 3 måneder efter arbejdets udførelse. Hvis overarbejdet ikke er afspadseret inden for dette tidsrum, fastsættes afspadseringstidspunktet af ledelsen, idet kun helt tvingende tjenstlige forhold kan medføre kontant vederlæggelse for overarbejde.

Stk. 5

Ved overarbejde, eller for deltidsansattes vedkommende merarbejde, der ikke er varskoet dagen før ved normal arbejdstids ophør, betales, for så vidt over arbejdet/merarbejdet udstrækkes udover 1 time efter almindelig arbejdstids ophør, 14,15 kr. pr. gang (pr. 1.4 1988, 18,00 kr. pr. gang).

Cirkulære (1 sp) 1987 197 Historic

§ 14. UDKALDELSER.

Stk. 1

I Kommunernes Landsforenings og Amtsrådsforeningen i Danmarks områder, gælder følgende regler vedrørende udkaldelser.

Stk. 2

Ved udkaldelse forstås tilsigelse til arbejde uden for normal arbejdstid, for så vidt tilsigelse finder sted efter normal arbejdstids ophør. Som udkaldelse anses ikke tilsigelse til sådant arbejde uden for normal arbejdstid, som vederlægges efter

1) reglerne vedrørende arbejde i forskudt tid og arbejde i holddrift,

2) reglerne vedrørende etablering af samt betaling for rådighedsvagt i hjemmet og

3) § 13, stk. 5, om manglende varsko til overarbejde.

Stk. 3

Ved udkaldelse betales arbejdet således, at de præsterede arbejdstimer vederlægges med timeløn + overarbejdstillæg efter 100 pct. satsen, idet dog betalingen mindst skal svare til betalingen for 2 normale dagarbejdstimer (uden overarbejdstillæg).

Stk. 4

Udover det i stk. 3 nævnte vederlag betales en godtgørelse, der andrager

1) ved udkaldelse i tiden fra normal arbejdstids ophør til kl. 19,00: 72,50 kr. pr. gang. Fra 1. april 1988 75,50 kr. pr. gang.

2) ved udkaldelse i tiden fra kl. 19,00 til normal arbejdstids begyndelse samt på frilørdage og søn- og helligdage: 145 kr. pr. gang. Fra 1. april 1988 151 kr. pr. gang.

Stk. 5

Der kan højst ydes en godtgørelse på indtil 145 kr. pr. døgn (24 timer) regnet fra normal arbejdstids ophør. Fra 1. april 1988 151 kr. pr. døgn.

Cirkulære (1 sp) 1987 197 Historic

§ 15. OPSIGELSESVARSEL, LØN UNDER SYGDOM, VÆRNEPLIGTSTJENESTE SAMT EFTERLØN.

De i funktionærloven omhandlede regler om opsigelse, løn under fravær på grund af sygdom og afskedigelse som følge af sygdom, indkaldelse til værnepligtstjeneste samt efterløn finder anvendelse på ansatte efter nærværende overenskomst.

Cirkulære (1 sp) 1987 197 Historic

§ 16. GRAVIDITET, BARSEL OG ADOPTION.

Stk.1

Med henblik på arbejdsgiverens tilrettelæggelse af arbejdet skal teknikeren senest 3 måneder før det forventede fødselstidspunkt give oplysning om, hvornår hun påregner at begynde sin barselorlov.

Stk. 2

Teknikere har ret til fravær fra arbejdet på grund af graviditet, barsel og adoption efter reglerne i lov nr. 234 af 4. juni 1980 om barselorlov m.v. med senere ændringer.

Stk. 3

Til kvindelige teknikere, der har været ansat under 1 år, ydes der under fravær som følge af graviditet og barsel halv løn i indtil 5 måneder i tiden fra arbejdsudygtighedens indtræden, dog tidligst 3 måneder før fødslen, indtil 3 måneder efter fødslen.

Stk.4

Efter 1 års uafbrudt ansættelse er en kvindelig tekniker under fravær fra tjenesten på grund af graviditet og barsel berettiget til sædvanlig løn fra det tidspunkt, da der skønnes at være 8 uger til fødslen, og i indtil 14 uger i alt.

Stk. 5

En tekniker, der i forbindelse med barnets ophold på sygehus genoptager tjenesten inden den i stk. 4, eller stk. 6 omtalte 14 ugers periodes udløb, har i tilknytning til barnets udskrivelse ret til fravær fra tjenesten med sædvanlig løn i den del af perioden, der var tilbage ved genoptagelsen af tjenesten, såfremt udskrivelsen finder sted inden 6 måneder fra fødslen eller modtagelsen af barnet.

Stk. 6

En tekniker, der har været ansat under 1 år, har under fravær fra arbejdet på grund af adoption ret til halv løn i indtil 3 måneder efter barnets modtagelse.

Efter 1 års uafbrudt ansættelse har en tekniker under fravær fra arbejdet på grund af adoption ret til sædvanlig løn i indtil 14 uger efter barnets modtagelse.

Stk. 7

Retten til løn efter stk. 6 indtræder kun, såfremt myndighederne stiller krav om, at den ansatte i forbindelse med adoptionen skal være ude af erhverv.

Stk. 8

Bestemmelserne i stk. 6 og 7, har virkning for orlovsperioder eller dele heraf, der ligger efter 1. april 1987.

Cirkulære (1 sp) 1987 197 Historic

§ 17. FERIE M.V.

Stk.1

Ansatte i henhold til nærværende overenskomst er omfattet af lov nr. 273 af 4. juni 1970 om ferie med senere ændringer.

Til teknikere, der holder ferie med løn, ydes en særlig feriegodtgørelse på 1 1/2 pct, der træder i stedet for det i ferielovens § 14, stk. 1, omhandlede ferietillæg på 1pct.

Godtgørelsen beregnes af samtlige de i optjeningsåret oppebårne indkomstskattepligtige beløb for tjenstligt arbejde, excl. ordinært pensionsbidrag, men der bortses fra løn, der er udbetalt under ferie, og fra udbetalt feriegodtgørelse.

Til en tekniker, der er berettiget til ferie med løn, og som ved feriens afholdelse har anden arbejdstid end i det foregående optjeningsår, ydes ferielønnen med samme brøkdel, som tjenesten i det foregående optjeningsår har andraget. Såfremt der i optjeningsåret har været periodevise ændringer i den faste arbejdstid, tages der ved ferielønnens beregning alene hensyn til arbejdstidsændringer af 1 måneds varighed og derover.

Stk. 2

Til deltidsbeskæftigede teknikere, som udover dem aftalte arbejdstid udfører merarbejde, der ikke betragtes som overarbejde, ydes der for sådant merarbejde i stedet for særlig feriegodtgørelse på 1 1/2 pct, feriegodtgørelse på 12 1/2 pct.

Cirkulære (1 sp) 1987 197 Historic

§ 18. RÅDIGHEDSVAGT OG FORSKUDTTIDSBETALING.

Stk. 1

Med hensyn til etablering af samt betaling for rådighedsvagt i hjemmet er de mellem Teknisk Landsforbund og de enkelte overenskomstparter aftalte regler gældende.

Stk. 2

For så vidt angår teknikere i Frederiksberg kommune samt i kommuner repræsenteret ved Foreningen af kommuner i Københavns amt ydes tillægsgodtgørelse for forskudt arbejdstid efter de for kommunernes tjenestemend gældende regler.

Til teknikere med fast aftentjeneste en gang ugentlig ydes godtgørelse - beregnet som foran nævnt - efter de regler, der måtte være gældende for det øvrige administrationspersonale.

Stk. 3

Teknikere, ansat i Kommunernes Landsforenings og Amtsrådsforeningen i Danmarks områder, er omfattet af den mellem parterne indgåede »Aftale om tilrettelæggelse af samt betaling for arbejde i forskudt tid og for arbejde i holddrift, herunder kontinuerlig drift«.

Cirkulære (1 sp) 1987 197 Historic

§ 19. AFSKEDIGELSE.

Stk. 1

Det påhviler ansættelsesmyndigheden skriftligt at meddele enhver opsigelse fra ansættelsesmyndighedens side til teknikeren og Teknisk Landsforbund. Meddelelsen til organisationen skal indeholde begrundelsen for opsigelsen.

Stk.2

Skønner Teknisk Landsforbund, at en afskedigelse af en efter nærværende overenskomst ansat ikke kan anses for rimeligt begrundet i pågældendes eller ansættelsesmyndighedens forhold, kan forbundet inden for en frist af 1 måned efter opsigelsen kræve spørgsmålet forhandlet med ansættelsmyndigheden og de enkelte overenskomstparter, jfr. § 1, stk. 2.

Stk. 3

Opnås der ikke enighed ved forhandling, kan spørgsmålet inden for en frist af 1 måned efter forhandlingen af Teknisk Landsforbund kræves gjort til genstand for behandling i et i denne anledning nedsat nævn, der består af to repræsentanter valgt af hver af parterne samt en af vedkommende landsretspræsident blandt rettens dommere udpeget formand. Nævnet fastsætter selv sin forretningsorden. For nævnet kan foretages afhøring af parter og vidner.

Stk.4

Nævnet afsiger en motiveret kendelse, og i de tilfælde, hvor nævnet måtte finde, at den foretagne opsigelse ikke er rimeligt begrundet i den pågældendes eller ansættelsesmyndighedens forhold, kan det pålægges ansættelsesmyndigheden at afbøde virkningerne af opsigelsen. Det kan herved pålægges ansættelsesmyndigheden, såfremt den pågældende og ansættelsesmyndigheden ikke begge ønsker ansættelsesforholdet opretholdt, da at betale den pågældende en erstatning, hvis størrelse fastsættes af nævnet og skal være afhængig af sagens omstændigheder og pågældendes anciennitet ved ansættelsesmyndigheden. Nævnets omkostninger i forbindelse med sagen fastsættes af nævnet og fordeles mellem parterne eller pålægges den tabende part.

Stk.5

Bestemmelsen om afskedigelsessagens eventuelle indbringelse for foranstående nævn finder ikke anvendelse ved opsigelse af en tekniker, som ikke har været uafbrudt beskæftiget ved ansættelsesmyndigheden mindst 1 år før afskedigelsen, eller ved opsigelse af en tekniker, med hvem der er truffet aftale om, at arbejdet er af rent midlertidig karakter, og arbejdsforholdet ikke vedvarer ud over 2 år.

Cirkulære (1 sp) 1987 197 Historic

§ 20. BEFORDRINGSGODTGØRELSE SAMT TIME- OG DAGPENGE.

Stk. 1

Der tilkommer på tjenesterejser og ved udstationering teknikere befordringsgodtgørelse m.v. efter de for tjenestemænd under ansættelsesmyndigheden til enhver tid gældende regler og satser.

Stk. 2

Teknikere, der oppebærer time- og dagpenge efter de for statens tjenestemænd gældende regler, henføres til sats B. Sats B bortfalder pr. 1. april 1988.

Cirkulære (1 sp) 1987 197 Historic

§ 21. FLYTTEGODTGØRELSE.

Såfremt en i statens eller en amtskommunes tjeneste ansat uden at overgå til anden ansættelsesmyndighed forflyttes til et andet tjenestested, uden at dette sker efter ansøgning, og i denne anledning er nødsaget til at foretage flytning af husstand og bohave, tilstås der den pågældende godtgørelse efter de for statens tjenestemænd gældende regler, idet det supplerende godtgørelsesbeløb, der reguleres og eventuelt forhøjes eller nedsættes som for tjenestemænd, udgør 1.660 kr.

Cirkulære (1 sp) 1987 197 Historic

§ 22. TJENESTEFRIHED.

Stk. 1

Der tilkommer teknikere fridage efter de for tjenestemænd under ansættelsesmyndigheden gældende regler.

Stk.2

Der kan gives teknikere adgang til ekstraordinær tjenestefrihed uden løn i tilfælde, hvor det ikke strider mod ansættelsesmyndighedens interesse.

Tjenestefrihed kan gives i indtil 5 år, og det er ansættelsesmyndighedens ansvar, at der er en stilling ledig til pågældende ved tjenestefrihedens ophør.

Stk. 3

Ansatte i staten tillægges ret til tjenestefrihed uden løn til de formål og af den varighed, der er nævnt i Finansministeriets bekendtgørelse nr. 851 af 28. november 1986 om ret for tjenestemand til tjenestefrihed uden løn til nærmere afgrænsede formål.

Stk. 4

Der kan gives teknikere hel eller delvis tjenestefrihed uden lønafkortning til pasning af sygt barn, når

1) det er barnets første sygedag,

2) hensynet til barnets forhold gør dette nødvendigt,

3) forholdene på tjenestestedet tillader det,

4) barnet er under 18 år, og

5) barnet er hjemmeværende.

Ordningen kan for den enkelte inddrages ved misbrug.

Cirkulære (1 sp) 1987 197 Historic

§ 23. ARBEJDSTØJ.

Specielt arbejdstøj, der efter arbejdets beskaffenhed er nødvendigt, herunder ved opmåling, tilsyn i marken m.v., stilles efter institutionens skøn til rådighed til brug for teknikeren.

Cirkulære (1 sp) 1987 197 Historic

§ 24. FUNKTIONÆRBOLIG.

Såfremt der til en stilling i statens eller en amtskommunes tjeneste er knyttet funktionærbolig, og det af tjenstlige grunde er nødvendigt, at denne bebos af teknikeren, er den pågældende pligtig at indflytte i boligen, idet lejevilkårene fastsættes ved aftale mellem ansættelsesmyndigheden og teknikeren under hensyntagen til det almindelige lejeniveau for tilsvarende boliger på vedkommende sted. Ved teknikerens opsigelse eller død gælder funktionærlovens bestemmelser om fraflyting af boligen.

Cirkulære (1 sp) 1987 197 Historic

§ 25. DISKRETIONSPLIGT.

Teknikeren skal iagttage tavshed med hensyn til de forhold, som den pågældende i medfør af sin stilling bliver bekendt med, og hvis hemmeligholdelse ifølge sagens natur er påkrævet eller bliver ham foreskrevet af hans foresatte.

Tavshedspligten ophører ikke ved udtrædelse af ansættelsesmyndighedens tjeneste.

Cirkulære (1 sp) 1987 197 Historic

§ 26. TJENESTEMANDSFORHØR.

Ansatte efter nærværende overenskomst i Kommunernes Landsforenings område har pligt til at give møde ved tjenestemandsforhør og afgive forklaring. Forhørslederen kan forlange udtalelser af en som vidne ført ansat afgivet på ære og samvittighed. Vidnesbyrd kan dog nægtes, når besvarelsen af det stillede spørgsmål vil udsætte vidnet selv for tab af borgerlig agtelse eller velfærd.

Cirkulære (1 sp) 1987 197 Historic

§ 27. ADGANG TIL BIBESKÆFTIGELSE.

Ansatte i Kommunernes Landsforenings område har kun adgang til beskæftigelse uden for den kommunale tjeneste efter de for kommunens tjenestemænd i § 15 i tjenestemandsregulativet for kommuner uden for hovedstadsområdet fastsatte regler.

Cirkulære (1 sp) 1987 197 Historic

§ 28. FORSIKRING MOD ARBEJDSLØSHED.

Ansættelsesmyndighederne forpligter sig til fortrinsvis at beskæftige medlemmer af en statsanerkendt arbejdsløshedskasse.

Cirkulære (1 sp) 1987 197 Historic

§ 29. TILLIDSMANDSREGLER.

Som tillidsmandsregler gælder de mellem vedkommende part og Teknisk Landsforbund aftalte bestemmelser.

Cirkulære (1 sp) 1987 197 Historic

§ 30. OVERENSKOMSTENS GYLDIGHED.

Stk. 1

Nærværende overenskomst har virkning fra 1. april 1987.

Stk. 2

Overenskomsten kan af såvel Finansministeriet, Frederiksberg kommune, Amtsrådsforeningen i Danmark, Kommunernes Landsforening og Foreningen af kommuner i Københavns amt som af Teknisk Landsforbund skriftligt opsiges med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst til den 31. marts 1989.

Stk. 3

Følgende bestemmelser kan dog tidligst opsiges til den 31. marts 1991

1) arbejdstidens længde (§ 12, stk. 1)

2) ekstraordinær lønregulering (§ 9, stk. 2).

København, den 22. maj 1987

TEKNISK LANDSFORBUND

Ole Skals Pedersen

FINANSMINISTERIET

Kurt Petersen

FREDERIKSBERG KOMMUNE

G. Kastberg

/ Lars Due Østerbye

AMTSRÅDSFORENINGEN I DANMARK

Jens K. Brandt

/ H. C. Tjellesen

KOMMUNERNES LANDSFORENING

H. Sølund

/ Kent Lassen

FORENINGEN AF KOMMUNER I

KØBENHAVNS AMT

O. Andersen

/ P. Bramsnæs

Cirkulære (1 sp) 1987 197 Historic

Cirkulære om overenskomst for tekniske tegnere, tekniske assistenter, byggeteknikere, maskinteknikere og praktikanter i statens tjeneste 1987 (* 1)

Finansministeriet, Amtsrådsforeningen i Danmark, Kommunernes Landsforening, Foreningen af kommuner i Københavns amt, Frederiksberg kommune har med Teknisk Landsforbund indgået vedlagte overenskomst af 22. maj 1987, der træder i stedet for den i 1985 forlængede overenskomst af 26. juli 1983, jfr. cirkulære skrivelse af 7. februar 1986.

Ændringer i forhold til de hidtidige bestemmelser er markeret med streger i margenen.

Almindelige bemærkninger

1. Opmærksomheden henledes på, at overenskomsten ikke længere omfatter bygningskonstruktører. Der er indgået særskilt overenskomst for bygningskonstruktører med Teknisk Landsforbund.

2. Tegnere, der udelukkende eller i det væsentlige er beskæftigede med rentegning af eksisterende tegninger, kalkering, optrækningsarbejde eller andet rutinemæssigt arbejde, er fortsat ikke omfattet af nærværende overenskomst.

3. Det henstilles til de enkelte styrelser/institutioner, at der ved opslag af stillinger gives en nærmere beskrivelse af det til stillingen knyttede arbejds- og ansvarsområde i tilfælde, hvor stillingsbetegnelsen i sig selv ikke giver tilstrækkelig oplysning herom.

Ved opslag af stillinger skal anvendes en sådan form for avertering, som findes bedst egnet til at bringe opslaget til offentligt kendskab. Alt efter stillingens art og tjenestestedets beliggenhed kan avertering ske gennem statstidende, dagspressen eller fagblade eller på anden måde, som findes formålstjenlig.

Det henstilles, at der samtidig med annoncering efter teknikere i henhold til denne overenskomst rettes henvendelse til Teknisk Landsforbunds arbejdsløshedskasse, der har modtaget tilladelse til arbejdsanvisning i henhold til Arbejdsministeriets bekendtgørelse af 11. maj 1978.

4. Det henstilles til de enkelte styrelser/institutioner, at personalereduktioner, der agtes gennemført i forbindelse med større rationaliseringsforanstaltninger og omlægning af virksomheder/institutioner samt strukturrationaliseringer, der berører de ansatte, drøftes mellem vedkommende virksomhed/institution og repræsentanter for de berørte faglige organisationer, forinden de pågældende foranstaltninger besluttes og iværksættes, jf. tillige Finansministeriets cirkulære af 21. november 1979 om samarbejde og samarbejdsudvalg i statens virksomheder og institutioner, § 4, stk. 4.

5. Det henstilles til de enkelte styrelser/institutioner, at ansatte, der er afskediget på grund af sygdom, genansættes, når de pågældende på ny er blevet tjenstdygtige, og forholdene i øvrigt tillader dette.

6. Det henstilles, at der i forbindelse med en ansættelse i henhold til nærværende overenskomst gives hurtig meddelelse herom til Teknisk Landsforbund.

7. Lønfradrag i forbindelse med fravær på enkelte dage foretages efter følgende regler

a) Almindelige regler.

Lønnen i § 2 forudsætter fuldtidsbeskæftigelse svarende til gennemsnitlig 39 timer (fra 1. september 1988 38 timer og fra 1. september 1990 37 timer) ugentlig.

For personale med fuldtidsbeskæftigelse foretages i tilfælde, hvor en ansat er fraværende enkelte dage fra tjenesten under omstændigheder, hvor der efter gældende regler skal foretages lønfradrag, et sådant fradrag med 1/2028 (fra 1. september 1988 1/1976 og fra 1. september 1990 1/1924) af årsbruttolønnen pr. fraværstime.

Ved årsbruttoløn forstås den årlige løn incl. eventuelt eget pensionsbidrag og kvalifikationstillæg.

Der foretages ikke indbetaling af pensionsbidrag i den periode, for hvilken der er sket lønfradrag.

b) Specielle regler.

Bestemmelsen om fradrag i forbindelse med fravær på grund af sygdom (karensdagsloven) er ophævet med virkning fra 1. januar 1987, jfr. lov af 18. december 1986 og Finansministeriets cirkulære 5. januar 1987.

Hvor en ansat holder ferie i henhold til overenskomstens § 17 med feriegodtgørelse fra en tidligere arbejdsgiver eller afholder ferie uden ret til ferie med løn eller feriegodtgørelse, foretages fradrag i overensstemmelse med punkt a), men der indbetales i disse tilfælde sædvanlige pensionsbidrag af årsbruttolønnen.

Hvor en ansat har tjenestefrihed uden løn (med dagpenge) i forbindelse med barsel eller adoption i henhold til lov om barselorlov (jfr. bemærkning ad § 16), foretages fradrag i overensstemmelse med punkt a).

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

ad § 1, stk. 2 og 3.

Der er indgået aftale om en vis decentralisering af aftale om ydelse/forhøjelse af § 1, stk. 2-tillæg. Ministerier, hvortil retten er overdraget, kan herefter med Teknisk Landsforbund indgå aftaler om ydelse/ forhøjelse af tillæg i overensstemmelse med den af Finansministeriet udarbejdede vejledning.

ad § 1, stk. 3.

Ved overenskomstpart forstås Finansministeriet, Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen i Danmark, Foreningen af kommuner i Københavns amt og Frederiksberg kommune.

ad § 2, stk. 1, ad § 3, stk. 1 og ad § 4, stk. 1

Det hidtidige dyrtidstillæg på kr. 28.080 årlig er indregnet i grundlønnen.

ad § 2, stk. 2., ad § 3, stk. 2 og ad § 4, stk. 2

Det uregulerede ikke-pensionsgivende tillæg på 904,80 kr. er indregnet i det ikke-pensionsgivende tillæg.

ad § 2, stk. 3.

Pr. 1. juli 1987 fjernes 1. og 2. løntrin i den pr. 1. april 1987 gældende lønskala. Lønskalaen har herefter 14 løntrin. Tekniske tegnere/assistenter, som den 1. juli 1987 er indplaceret i den pr. 1. april 1987 gældende lønskala, bevarer ved indplacering i den pr. 1. juli 1987 gældende lønskala deres hidtidige placering på løntrin og lønanciennitets dato.

ad § 2, stk. 4.

Aflønning af tekniske tegnere og tekniske assistenter, der er fyldt 18 år, men ikke 19 år, er fastsat i § 7, stk. 1.

Tekniske tegnere/assistenter, som er indplaceret efter 1979 - tegneroverenskomstens § 2, stk. 7, »21-årsreglen«, ved direkte overgang (det vil sige fra dag til dag) fra ansættelse i en offentlig institution til en anden bevarer den i kraft af »21-årsreglen« opnåede anciennitet. Den i § 2, stk. 3 indeholdte indplaceringsnøgle kan ikke umiddelbart anvendes ved indplaceringen.

ad § 6, stk. 1.

Det hidtidige dyrtidstillæg og dyrtidskompensationstillæg for praktikanter under 18 år på henholdsvis kr. 14.040 og kr. 1.449 årlig og for praktikanter over 18 år på henholdsvis kr. 28.080 og kr. 2.898 er indregnet i grundlønnen. Endvidere er det hidtidige grundbeløb på kr. 1.987 årlig indregnet.

ad § 7.

De hidtidige dyrtidstillæg på kr. 28.080 årlig er indregnet i grundlønnen. Endvidere er det ikke-pensionsgivende tillæg på kr. 4.415 årlig indregnet.

ad § 8.

Der henvises til Finansministeriets cirkulæreskrivelse af 21. januar 1977 vedrørende deltidsbeskæftigelse af ansatte i staten, folkeskolen og folkekirken. (PAV bilag 17.22).

ad § 9, stk. 2.

Der henvises til PAV bilag 10. 1 og den heri optagne reguleringsordning for offentligt ansatte.

ad § 10, stk. 1-3.

Kan en tekniker ikke opnå en under hensyn til sin alder tilfredstillende pensionsordning, kan der mellem den ansatte og organisationen eller pensionsforeningen træffes aftale om tilbageholdelse af et ekstraordinært pensionbidrag over en nærmere fastsat periode. Dette bidrag indbetales i overensstemmelse med reglerne i § 10, stk. 1.

ad § 12.

For så vidt angår pauser, der medregnes i arbejdstiden, præciseres

at den ansatte ikke kan forlade arbejdsstedet i sådanne pauser,

at den ansatte i pausen er til rådighed for arbejdsgiveren, samt

at der ikke sker ændring i gældende regler om pausernes omfang.

Teknikere med nedsat arbejdstid har ret til indtil en 1/2 times betalt spisepause, når den daglige arbejdstid andrager over 4 timer.

Deltidsansattes arbejdstid kan i forbindelse med arbejdstidsnedsættelsen med et varsel svarende til den ansattes opsigelsesvarsel nedsættes forholdsmæssigt, hvis nedsættelse er sagligt begrundet i bevillingsmæssige, arbejdstilrettelæggelsesmæssige eller andre forhold, dog ikke til mindre end 15 timer om ugen.

ad § 13.

Teknikere, der er ansat i ledende stillinger eller i stillinger, som sidestilles hermed, og som følge heraf oppebærer § 1, stk. 2-tillæg, er undtaget fra bestemmelserne i stk. 2, 3, 4 og 5.

ad § 16, stk. 2-8.

Bestemmelserne om graviditet m.v. skal suppleres med bekendtgørelse nr. 101 af 6. marts 1987 om barselorlov m.v. I øvrigt gælder Finansministeriets cirkulære LP.nr. 115/74 af 3. oktober 1984 om barselorlov m.v. (PAV bilag 27.2).

Ansatte, der har barselorlov/adoptionsorlov uden løn, optjener lønanciennitet, men ikke ret til ferie med løn.

For ansatte, der i henhold til § 16, stk. 6, 1. afsnit, oppebærer 1/2 løn under adoptionsorlov i indtil 3 måneder indbetaler ansættelsesmyndigheden i overensstemmelse med reglerne i § 10, stk. 1, 10 pct. i pensionsbidrag af den hidtidige løn, under forudsætning af at den pågældende selv betaler 5 pct. i pensionsbidrag af den samme løn.

ad § 17.

Praktikanter er ikke omfattet af ferielovens § 7 om lærlinge og EFG-elever, men følger ferielovens almindelige bestemmelser.

ad § 19.

Opsigelser fra ansættelsesmyndighedens side skal meddeles Teknisk Landsforbund og indeholde begrundelse for opsigelsen.

ad § 22, stk. 1.

Bestemmelserne om frihed til varetagelse af borgerligt ombud er fastsat i Finansministeriets bekendtgørelse af 25. november 1985, jfr. Finansministeriets cirkulæreskrivelse af samme dato om tjenestefrihed og lønafkortning for ansatte i staten m.v., der varetager ombud og lignende. (PAV bilag 28.6).

ad § 22, stk. 4.

Sygelisten suppleres med oplysning om fravær på grund af barns 1. sygedag.

Bestemmelserne indebærer, at der under tjenestefrihed på barns 1. sygedag ikke afkortes i skalalønnen. Den, der får fri for at passe et sygt barn, får derimod ikke eventuelle tillægsydelser.

Eventuelle tvivlsspørgsmål vedrørende overenskomsten og dens fortolkning forventes forelagt Finansministeriet.

Finansministeriet, Lønnings- og Pensionsdepartementet, den 27. november 1987

P. M. V.

E. B.

Steen Rasmussen

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →