Legislator Case Law & Legislation
C19870019454 DK

Skrivelse om en grunduddannelse for gravere m.fl. Til stiftsøvrighederne.

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Skrivelse 1987 194 Historic

Skrivelse om en grunduddannelse for gravere m.fl. Til stiftsøvrighederne.

Medfølgende cirkulære om en grunduddannelse for gravere m.fl. bedes bekendtgjort for menighedsråd, provstiudvalg og provstirevisorer.

Om cirkulærets bestemmelser bemærkes følgende

ad) Grunduddannelsens formål og indhold.

Uddannelsen afvikles som et opholdskursus over 5 dage på en kursusejendom. Kurserne vil fortrinsvis blive afholdt i vintermånederne (januar, februar og marts), hvor aktiviteterne på kirkegårdene er nedsat p.g.a. vejret. Deltagerantallet vil udgøre ca. 30 personer pr. kursus.

ad) Obligatorisk deltagerkreds

Uddannelsen er obligatorisk for alle, der fra og med den 1. januar 1988 førstegangsansættes i de stillinger, der er nævnt i § 3.

I de pågældende ansættelsesbreve skal anføres, at de er forpligtet til at gennemgå grunduddannelsen inden for de 2 første ansættelsesår.

Stiftsøvrighederne skal give særskilt indberetning til Kirkeministeriet, når der finder førstegangsansættelse sted i en af de nævnte stillinger. Indberetningen skal indeholde oplysning om stillingsbetegnelse og ansættelsessted samt den ansattes navn, adresse og CPR-nummer.

Den ansatte og menighedsrådet vil i god til inden kursets afholdelse modtage meddelelse om tid og sted herfor.

ad) Frivillig deltagerkreds.

Ansatte i de stillinger, der er nævnt i § 4, kan efter ansøgning optages på et uddannelseskursus. Ansøgningen, der indsendes til Kirkeministeriet, skal være anbefalet af ansættelsesmyndigheden, og skal foruden stillingsbetegnelse og ansættelsessted indeholde oplysning om ansøgerens navn, adresse og CPR-nummer.

De første kurser forventes afholdt i begyndelsen af 1988. Ansøgning om optagelse herpå indsendes snarest muligt og senest fredag den 15. januar 1988 til Kirkeministeriet.

Den ansatte og ansættelsesmyndigheden modtager meddelelse om

optagelse på et kursus, samt hvornår dette afvikles.

Kursusafgift efter § 4, stk. 2, vil blive opkrævet forud hos ansættelsesmyndigheden.

For uddannelseskursus, der afvikles i 1988, forventes kursusafgiften at udgøre ca. 2.500 kr. deltager.

ad) Kursusudvalg.

Kursusudvalget skal forestå administrationen og driften af grunduddannelseskurserne og skal herunder

a) foretage indstilling til Kirkeministeriet om ansættelse af kursuslærere,

b) udarbejde budgetter til Kirkeministeriets godkendelse, herunder afgive indstilling om antallet af kurser pr. år og om kursusafgiftens størrelse,

c) afgøre, hvem der skal optages på kurserne, eller hvor optagelsesbetingelsen ikke er opfyldt, afgive indstilling til Kirkeministeriet.

d) påse, at de, for hvem kurset er obligatorisk, gennemfører dette, og hvis dette ikke er tilfældet give Kirkeministeriet meddelelse herom, samt i sager om dispensation fra kursusdeltagelse give indstilling til Kirkeministeriet,

e) udstede bevis for kursusdeltagelse,

f) afgive indstilling til Kirkeministeriet om egnet kursussted, og

g) foretage eventuelle ajourføringer af kursusindholdet inden for de enkelte emner på grundlag af en løbende kursusevaluering. Væsentlige ændringer af kursusindholdet og/eller formen skal godkendes af Kirkeministeriet.

P.M.V.

E.B.

Finn Langager Larsen

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →